Om den nationale digitale identitetstegnebog.

Resume

Som følge af eIDAS2-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1183 af 11. april 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014) er alle EU-medlemslande forpligtet til at udvikle og stille en digital identitetstegnebog til rådighed til borgere og virksomheder. Det er hensigten med forordningen, at identitetstegnebogen i fremtiden kan bruges som en identifikationsløsning på tværs af EU, indeholde beviser og på sigt også potentielt betalingsmuligheder m.v. Lovforslaget har til formål at regulere den nationale digitale identitetstegnebog. Den nationale digitale identitetstegnebog består af tre tekniske løsninger: Tegnebogsapplikationen, bevisudstedelsesservicen og modtagerpartregisteret. Lovforslaget indeholde ikke hjemmel til overvågning eller profilering af brugeren. Digitaliseringsstyrelsen forpligtes til at stille den nationale digitale identitetstegnebog til rådighed for brugere, myndigheder, der udsteder beviser, samt for modtagerparter. Anvendelsen af den nationale digitale identitetstegnebog er frivillig for disse aktører, men loven regulerer aktørernes rettigheder og pligter, når de vælger at anvende den nationale digitale identitetstegnebog. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.