Bortfaldet Lovforslag

Om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet.

L 85 · Samling 2025-26 (1. samling)

  1. Fremsat 11. dec. 2025
  2. 1. behandling 8. jan. 2026
  3. 2. behandling 19. mar. 2026
  4. 3. behandling 24. mar. 2026
Vis fuld titel

Forslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet (teleinfrastrukturloven).

Lovforslaget skal supplere Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1309 om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet til elektronisk kommunikation, om ændring af forordning (EU) 2015/2120 og om ophævelse af direktiv 2014/61/EU (forordningen om gigabitinfrastruktur). Videre har lovforslaget baggrund i »Aftale om en robust og fremtidssikret digital infrastruktur i hele Danmark« af 26. juni 2025, som blev indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet (teleaftalen). Lovforslaget har til formål at lette og stimulere udrulningen af net med meget høj kapacitet og øvrige elektroniske kommunikationsnet ved at skabe forudsigelige rammevilkår for udrulning af mobil- og bredbåndsinfrastruktur. Det sker gennem tiltag med afsæt i gældende ret, som i videre omfang end forordningen om gigabitinfrastruktur fremmer fælles udnyttelse af eksisterende fysisk infrastruktur og andre høje konstruktioner og muliggør en mere effektiv etablering af ny fysisk infrastruktur, så mobil- og bredbåndsnet kan udrulles hurtigere og med lavere omkostninger. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 12. maj 2026, som er tidspunktet for, hvornår de sidste dele af forordningen om gigabitinfrastruktur finder anvendelse. Hovedparten af forordningen har fundet anvendelse siden den 12. november 2025.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Betænkning
Politisk drøftelse
2. behandling
3. behandling
Per Husted (S) Ordfører
Tak, formand. Tænk engang, hvor langt vi er nået i Danmark med digitalisering og udrulning af bredbånd og mobildækning. Vi nærmer os det, der hedder hundrede procent, som måske er helt uopnåeligt, men vi kommer tættere og tættere på. Når vi kigger tilbage på udviklingen, er det en historisk hurtig udrulning og et væsentligt bidrag til vores måde at kommunikere på og ikke mindst et væsentligt bidrag til udviklingen af vores velstand. Jeg besøgte i mandags en virksomhed inden for turistbranchen, h...
Caroline Stage Olsen Minister
Tak for det, formand. Indledningsvis vil jeg gerne kvittere for modtagelsen af lovforslaget, og jeg vil også gerne takke ordførerne for de bemærkninger, der har været til lovforslaget. En bredbåndsforbindelse i væggen derhjemme kræver et kabel, som er gravet ned i jorden udenfor. Mobildækning kræver en antenne i området, altså en antenne på en eksisterende konstruktion eller på en mast, som er bygget til formålet. Det er det, som lovforslaget her handler om, nemlig at vi sikrer gode rammer for a...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret