Om pligt til afskæring af sanktionerede personer fra at udøve kontrol med danske virksomheder.
- Fremsat 25. jun. 2026
- 1. behandling 12. aug. 2026
- 2. behandling 25. aug. 2026
- 3. behandling 27. aug. 2026
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (Pligt til afskæring af sanktionerede personer fra at udøve kontrol med danske virksomheder).
Resume
Forslaget skal sikre, at danske virksomheder kan fortsætte driften, selv om en ejer eller kontrollerende person bliver ramt af internationale sanktioner. Forslaget medfører, at sanktionerede personer skal afskæres fra at udøve kontrol over virksomheden og fra at modtage økonomiske fordele som overskud og udbytte. Samtidig indføres der krav om særlige afskærmende foranstaltninger i virksomheder, der er ejet eller kontrolleret af en sanktioneret part, så virksomheden lovligt kan fortsætte sin drift. Formålet er dermed både at sikre danske arbejdspladser og overholdelse af EU’s sanktionsregler.