Stadfæstet Lovforslag

Om tv-overvågning.

L 162 · Samling 2006-07

Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger. (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning).

Med loven indsættes bl.a. en ny bestemmelse i tv-overvågningsloven om, at pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butikker får mulighed for at foretage tv-overvågning med billedoptagelse af egne indgange og facader. Der indføres også en vis mulighed for at foretage tv-overvågning med billedoptagelse af arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader. Med henblik på at sikre borgerne en styrket retsbeskyttelse ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning indsættes en bestemmelse i persondataloven, hvorefter loven gælder enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. Herudover kan bl.a. nævnes, at Datatilsynet tillægges inspektionskompetence i forhold til privates behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret