Vedtaget Andet

Om bandekrigen.

V 89 · Samling 2008-09

Vis fuld titel

Folketinget tager ministrenes redegørelse til efterretning. Folketinget anerkender, at der er iværksat en række tiltag for at bremse bandekonflikten og bekæmpe bande- og rockerkriminaliteten, herunder: - En stærk intensiveret politiindsats med massiv polititilstedeværelse, omfattende visitationer af personer og biler, systematiske ransagninger efter ulovlige våben og intensiv og målrettet efterforskning mod bandemedlemmerne. - Forligspartiernes finanslovaftale om bl.a. meroptag på Politiskolen og etablering af særlige bandeenheder. - Regeringens bandepakke med markante strafskærpelser på bl.a. våbenområdet, udvidet mulighed for at udvise bandemedlmmer, intensiveret samarbejde med SKAT (»Al Capone-modellen«) og oprettelse af særlige banderåd. Folketinget noterer sig, at justitsministeren har anmodet rigsadvokaten og rigspolitichefen om en redegørelse vedrørende spørgsmålet om opløsning af visse bande- og rockergrupper. Folketinget opfordrer til, at regeringen fastholder den intensiverede indsats for at sætte en stopper for bandekonflikten og bekæmpe bande- og rockerkriminalitet, herunder ved at styrke indsatsen for at bryde fødekæden til banderne.

Endnu ingen aktivitet på sagen

Sagen er registreret i Folketingets systemer, men der er endnu ingen dokumenter, spørgsmål eller behandlinger knyttet til den. Følg sagen for at få besked, når der sker noget.

Senest opdateret 14. mar. 2024

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret