2. beh/Vedtaget Beslutningsforslag
Om justering af rammerne for opfølgning på beretninger fra granskningskommissioner og visse undersøgelseskommissioner.
Vis fuld titel
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget. (Justering af rammerne for opfølgning på beretninger fra granskningskommissioner og visse undersøgelseskommissioner).
Resume
Med folketingsbeslutningen gennemføres en ændring af reglerne i Folketingets forretningsorden om opfølgning på undersøgelser med særlig parlamentarisk forankring, jf. forretningsordenens kapitel XIX. Ændringen betyder, at det generelt vil gælde, at egentlige undersøgelser efter forretningsordenens § 65, som er iværksat efter Granskningsudvalgets initiativ, også skal følges op i Granskningsudvalget.
Behandlinger i Folketingssalen (1)
1
1. behandling tirsdag den 17. maj 2022 · Møde 110
Rasmus Stoklund (S) Ordfører
Tak. Udvalget for Forretningsordenen foreslår med dette beslutningsforslag, at vi ændrer reglerne i Folketingets forretningsorden om Granskningsudvalgets kompetence. Ændringen medfører, at når Granskningsudvalget har taget initiativ til at nedsætte en kommission, er det Granskningsudvalget, der har kompetencen til at behandle kommissionens beretning. Det gælder, uanset om det vedrører ministres forhold eller ej. De nuværende regler betyder, at Granskningsudvalget ikke selv kan behandle en beretn...