Bortfaldet Beslutningsforslag

Om Danmarks deltagelse i det Europæiske Forsvarsagentur og Det Permanente Strukturede Samarbejde på forsvarsområdet.

B 11 · Samling 2022-23 (1. samling)

Vis fuld titel

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagentur og Det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet.

Regeringen anmoder med forslaget om Folketingets samtykke til, at den på Danmarks vegne tilslutter sig Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og Det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet (PESCO). For begge samarbejder gælder, at deltagelse er frivillig for EU-medlemsstater. EDA har til formål at udvikle og fremme EU-samarbejdet om forsvarsmateriel samt styrke teknologi og forskning inden for forsvarsområdet. PESCO-samarbejdet består af to særskilte dele: Et permanent struktureret forsvarssamarbejde, der vedrører koordination af landenes forsvarspolitik, og et projektbaseret samarbejde, hvor landene frivilligt kan gå sammen om udvikling af konkrete projekter. For medlemsstater, der deltager i PESCO-samarbejdet, gælder 20 mere bindende forpligtelser, der på sigt skal søges indfriet.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret