Om opfølgning på visse af EU-reformgruppens anbefalinger og ændring af Færøudvalgets og Grønlandsudvalgets retsgrundlag.
Vis fuld titel
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget og om ophævelse af folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg vedrørende grønlandske forhold og folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg vedrørende færøske forhold. (Opfølgning på visse af EU-reformgruppens anbefalinger og ændring af Færøudvalgets og Grønlandsudvalgets retsgrundlag).
Resume
Med folketingsbeslutningen ønskes der foretaget visse ændringer af Folketingets forretningsorden til gennemførelse af nogle af anbefalingerne fra den såkaldte EU-reformgruppe vedrørende Folketingets behandling af EU-sager. Bl.a. indføres der i forretningsordenen en generel bestemmelse om, at Folketingets udvalg behandler EU-sager inden for deres sagsområder, og at Europaudvalgets medlemmer gives mulighed for at deltage i møder i de øvrige udvalg om EU-sager. Endvidere ændres Færøudvalgets og Grønlandsudvalgets retsgrundlag, så disse udvalg fremover vil være stående udvalg nedsat i medfør af Folketingets forretningsorden frem for i medfør af to særskilte folketingsbeslutninger.