2. beh/Vedtaget Beslutningsforslag

Om Danmarks deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagentur og Det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet.

B 30 · Samling 2022-23 (2. samling)

  1. Fremsat 9. feb. 2023
  2. 1. behandling 21. feb. 2023
Vis fuld titel

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagentur og Det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet.

Med folketingsbeslutningen fik regeringen Folketingets samtykke til, at Danmark deltager i Det Europæiske Forsvarsagentur og det permanente strukturerede samarbejde på forsvarsområdet (PESCO), der begge er centrale dele af EU's forsvarssamarbejde. Baggrunden for folketingsbeslutningen er afskaffelsen EU-forsvarsforbeholdet i juni 2022, som betød, at Danmark indtrådte fuldt ud i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar den 1. juli 2022. Ifølge regeringen vil deltagelse i de to samarbejder betyde, at Danmark vil kunne være med til at sætte den strategiske retning for EU's sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder med henblik på at sikre, at samarbejdet i endnu højere grad flugter med danske sikkerhedsinteresser. Deltagelse i Forsvarsagenturet giver ifølge regeringen Danmark mulighed for at præge udviklingen af nye forsvarsprojekter og være med til at sikre bedre vilkår for danske virksomheder, ligesom deltagelse vil give mulighed for adgang til Forsvarsagenturets forsvarsteknologiske initiativer til gavn for danske universiteter. Som en del af PESCO-samarbejdet vil Danmark desuden i højere grad kunne præge udviklingen af det forsvarspolitiske samarbejde i EU. Danmark vil have mulighed for at deltage i fælles projekter om udvikling af kapabiliteter med særlig dansk interesse. Derudover vil dansk deltagelse i PESCO-projekter kunne styrke danske virksomheders forsknings- og udviklingsaktiviteter, ligesom forsvaret vil kunne få adgang til ny teknologi og forsvarsmateriel.

Fremsættelse
Forslaget som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for politiske bem. og ÆF
Politisk drøftelse
Betænkning
2. (sidste) behandling
Forslag som vedtaget
Simon Kollerup (S) Ordfører
Det beklager jeg. Jeg var så kæk at sige ude bagved, at nu skulle ministeren skynde sig, for det var ham, der var på først, men jeg starter så bare stille og roligt her. Med det beslutningsforslag, vi skal behandle her i dag, bliver det foreslået, at Danmark skal deltage i henholdsvis Det Europæiske Forsvarsagentur og det, der hedder Det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet, også kendt under navnet PESCO. Det hele er jo en udløber af, at vi havde folkeafstemningen om forsvarsfo...
2. (sidste) behandling af B 30: Om Danmarks deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagentur og Det Permanente Strukturerede Samarbej torsdag den 23. marts 2023 · Møde 38

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret