Stadfæstet Lovforslag

Om styrkelse af mulighederne for at pågribe militært personel, der er narkopåvirket i tjenesten.

L 48 · Samling 2022-23 (2. samling)

  1. Fremsat 9. feb. 2023
  2. 1. behandling 21. feb. 2023
  3. 2. behandling 23. mar. 2023
  4. 3. behandling 28. mar. 2023
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af militær retsplejelov. (Styrkelse af mulighederne for at pågribe militært personel, der er narkopåvirket i tjenesten).

Forslaget giver mulighed for, at Forsvarsministeriets Auditørkorps og andre militære myndigheder kan foretage kontrol af, om tjenstgørende militært personel er påvirket af euforiserende stoffer. Auditøren og andre militære myndigheder kan foretage kontrollen ved at afkræve spyt- og svedprøver og foretage øjenbesigtigelse blandt tjenstgørende militært personel, der fører køretøjer eller i øvrigt varetager opgaver, for hvilke der er fastsat særlige promillegrænser. Desuden gives der mulighed for, at tjenstgørende militært personel kan fremstilles til udtagelse af blodprøve eller afgivelse af urinprøve, hvis den pågældende ikke er i stand til eller nægter at medvirke til en spyt- eller svedprøve eller øjenbesigtigelse. Lovforslaget er en indholdsmæssig uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 40, der blev fremsat den 6. oktober 2022.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Frist for politiske bemærkninger
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling
Simon Kollerup (S) Ordfører
Det giver sig selv, at hvis en medarbejder i forsvaret er påvirket af narkotika, når man gør tjeneste, så er der en stor risiko for, at den medarbejder ikke udviser den nødvendige opmærksomhed over for sig selv og sine omgivelser. Det giver også sig selv, og jeg tror, vi alle sammen kan blive enige om det, at det selvfølgelig ville være fuldstændig uacceptabelt, hvis der er nogen, der kommer til skade i tjenesten, fordi der er narkotika indblandet, og derfor står vi så med det lovforslag, som er...
Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret