Stadfæstet Lovforslag

Om genindførelse af ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje i 2023.

L 110 · Samling 2022-23 (2. samling)

  1. 1. behandling 27. apr. 2023
  2. 2. behandling 16. maj 2023
  3. 3. behandling 23. maj 2023
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Genindførelse af ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje i 2023).

Forslaget genindfører retten til tilbud om uddannelse for ledige, der har arbejdet i mink- eller følgeerhverv (opkvalificeringspuljen), så retten gælder i perioden fra og med den 1. juni 2023 til og med den 31. december 2023. Retten til uddannelse er betinget af, at der er midler inden for den afsatte pulje til betaling af udgiften til uddannelsen, at tilbuddet om uddannelse er bevilget senest den 31. december 2023, og at uddannelsen er påbegyndt inden den 1. april 2024. Forslaget indfører samtidig et prisloft, så det enkelte uddannelsestilbud, som jobcenteret kan bevilge til en person, højst må have en pris på 600.000 kr. eksklusive moms. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2023.

1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for ændringsforslag
Frist for svar
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret