Stadfæstet Lovforslag

Om afskaffelse af kompensation for indfødningstarif for fremtidige havvindmølleparker m.v.

L 144 · Samling 2023-24

  1. Fremsat 20. mar. 2024
  2. 1. behandling 18. apr. 2024
  3. 2. behandling 28. maj 2024
  4. 2. behandling 28. maj 2024
  5. 3. behandling 4. jun. 2024
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Tydeliggørelse af dansk rets anvendelse på anlæg omfattet af loven i den eksklusive økonomiske zone og afskaffelse af kompensation for indfødningstarif for fremtidige havvindmølleparker).

Forslaget har til formål at tydeliggøre dansk rets anvendelse på havvindsprojekter og øvrige anlæg omfattet af lov om fremme af vedvarende energi i den eksklusive økonomiske zone, herunder at regler om tvangsfuldbyrdelse vil være gældende i den eksklusive økonomiske zone, og at det nærmeste naturlige kystpunkt for anlæg omfattet af loven i den eksklusive økonomiske zone fastsætter, hvilken domstol, politikreds og øvrige administrative myndigheder sådanne anlæg hører under. Forslaget har derudover til formål at implementere en del af »Klimaaftale for energi og industri mv. 2020« fra den 22. juni 2020, hvorved muligheden for at få kompensation for indfødningstariffen for fremtidige havvindmølleparker afskaffes. Indfødningstariffen skal betales af producenter af elektricitet for at dække omkostningerne ved drift m.v. af elnettet. Afskaffelsen af kompensationen for indfødsningstariffen for fremtidige havvindmølleparker har til hensigt at skabe transparens om omkostningerne for kommende havvindmølleparker og sikre ligestilling mellem vedvarende energi på havet og på land. Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. juli 2024.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Frist for politiske bemærkninger
Betænkning
2. behandling
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling
Fra referatet:

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret