✓ Besvaret · Endeligt svar Udvalgsspørgsmål Spørgsmål 4 Henstilling om AFGØRELSE om partnerskabsaftalen mellem EU og Marokko om bæredygtigt fiskeri

Om der i forbindelse med en eventuel indgåelse af en ny fiskeriaftale mellem EU og Marokko påtænkes anvendt provisorisk ikrafttrædelse

Spørgsmål og svar

Søren Søndergaard medlem af Folketinget · spørger

I forbindelse med indgåelsen af fiskeriaftalen mellem EU og Marokko i 2011 valgte Rådet at sætte aftalen midlertidigt i kraft (provisorisk), inden EU-Parlamentet havde godkendt aftalen. Parlamentet forkastede imidlertid aftalen senere samme år. Ministeren bedes redegøre for, om der i forbindelse med en eventuel indgåelse af en ny fiskeriaftale mellem EU og Marokko påtænkes anvendt provisorisk ikrafttrædelse. I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for, hvilke tiltag regeringen vil tage for at undgå en gentagelse af situationen, hvor EU-Parlamentet efterfølgende forkaster aftalen, hvormed der skabes betydelig usikkerhed om de rettigheder og vilkår, der gælder for fiskeriaktiviteter i Vestsaharas farvande.