Om ministeren vil bekræfte, at Folketinget enstemmigt med vedtagelse af lov nr. 1018 af 23. december 1998 meddelte sit samtykke til, at Danmark i 2002 ratificerede Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen)
Interesseret i emnet?Få besked ved nye spørgsmål, svar og samråd om indfødsrets og naturalisering.
Følg indfødsrets og naturalisering →Spørgsmål og svar
Vil ministeren bekræfte, at Folketinget enstemmigt med vedtagelse af lov nr. 1018 af 23. december 1998 meddelte sit samtykke til, at Danmark i 2002 ratificerede Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen)? Vil ministeren redegøre for indholdet af fremsættelsen og debatten til L 69 i folketingsåret 1998-99, herunder at det intet sted i den daværende socialdemokratiske justitsminister Frank Jensens fremsættelsestale fremgik, at statsborgerretskonventionens artikel 7 ville medføre en markant indskrænkelse af mulighederne for at fratage indfødsretten fra kriminelle, og at den daværende socialdemokratiske ordfører, Lars Kramer Mikkelsen, i sin ordførertale ved 1. behandlingen fredag den 13. november 1998 blot betegnede lovforslaget som »nogle justeringer af gældende lov« uden at omtale virkningerne af artikel 7? Vil ministeren på baggrund heraf, herunder henset til at selv Dansk Folkeparti stemte for, redegøre for, om virkningerne af Danmarks ratifikation af statsborgerretskonventionen i tilstrækkeligt omfang blev demokratisk belyst og debatteret i Folketinget, og for om det var hensigtsmæssigt at samle en så vidtgående beslutning i et bunkelovforslag, der også omfattede ændringer i lov om offentlig auktion ved auktionsledere og lov om vagtvirksomhed? Spørgsmålet bedes være besvaret senest to hverdage før besvarelsen af IFU alm. del - samrådsspørgsmål C.
Ministeren har besvaret spørgsmålet skriftligt. Hele svaret ligger i det originale dokument fra Folketinget:
Originaldokumentet er endnu ikke tilgængeligt.