✓ Besvaret · Endeligt svar Udvalgsspørgsmål Spørgsmål 6 Om styrkede beføjelser og tilsynsforanstaltninger på beskyttelsesrumsområdet m.v.

Om hvornår de forskellige tiltag, der skal implementeres på beskyttelsesrumsområdet, såsom tjekliste, digitale løsninger, nye reglementer og brugbare vejledninger forventes at være implementeret

Spørgsmål og svar

Carsten Bach LA · medlem af Folketinget · spørger

Vil ministeren redegøre for, hvornår de forskellige tiltag, der skal implementeres på beskyttelsesrumsområdet, såsom tjekliste, digitale løsninger, nye reglementer og brugbare vejledninger forventes at være implementeret? Vil ministeren løbende orientere Forsvars-, Samfundssikkerhed- og Beredskabsudvalget om fremdriften i implementeringen? Vil ministeren herunder særlig besvare: a. Hvornår forventer ministeren helt konkret at fastsætte klargøringsvarslet for beskyttelsesrum og sikringsrum – og hvornår ligger den tilhørende vejledning til kommuner og bygningsejere klar? b. Hvornår kan vi forvente de opdaterede tekniske reglementer for indretning af beskyttelsesrum og sikringsrum, så erhvervslivet ikke længere skal navigere efter 20 år gamle standarder? c. Hvordan vil ministeren sikre, at tilsynsbeføjelserne anvendes proportionalt, og at data fra kommunernes indberetninger også gøres tilgængelige lokalt til konkret beredskabsplanlægning?