Om forudsætningerne for forsvarssamarbejdsaftalen mellem USA og Danmark er bristet med de gentagne trusler fra USA’s præsident om at underlægge sig Grønland
Interesseret i emnet?Få besked ved nye spørgsmål, svar og samråd om efterretningstjeneste og sikkerhedspolitik.
Følg efterretningstjeneste og sikkerhedspolitik →Spørgsmål og svar
Er forudsætningerne for forsvarssamarbejdsaftalen mellem USA og Danmark bristet med de gentagne trusler fra USA’s præsident om at underlægge sig Grønland, og vil Danmark hermed kunne trække sig ud af aftalen med omgående virkning? Der henvises til, at det fremgår af forsvarssamarbejdsaftalen underskrevet 21. december 2023 i Washington og siden tiltrådt af et flertal i Folketinget, at parterne ”er bevidste om de rettigheder og forpligtelser, der følger af Den Nordatlantiske Traktat, som er undertegnet i Washington, D.C., den 4. april 1949”, ”bekræfter, at dette samarbejde hviler på Parternes fulde respekt for hinandens suverænitet og for formålene og principperne i FN-pagten og Den Nordatlantiske Traktat” og ”anerkender deres respektive folkeretlige forpligtelser”. I Den Nordatlantiske Traktats artikel 1 slås det fast, at de deltagende lande forpligter sig til ”i deres mellemfolkelige forhold at afstå fra trusler eller magtanvendelse på nogen måde, som er uforenelig med De Forenede Nationers formål”. Der henvises endvidere til statsministerens udtalelse af 4. januar 2026, hvor hun betegner udtalelserne fra præsident Donald Trump og andre i kredsen omkring ham som ”truslerne mod en historisk tæt allieret og mod et andet land og et andet folk”, jf. https://stm.dk/presse/pressemeddelelser/2025/udtalelse-fra-statsminister-mette-frederiksen/.
Ministeren har besvaret spørgsmålet skriftligt. Hele svaret ligger i det originale dokument fra Folketinget:
Originaldokumentet er endnu ikke tilgængeligt.