✓ Besvaret · Endeligt svar Udvalgsspørgsmål Spørgsmål 306 MOF alm. del

Om bekræftelse af, at det ikke er muligt at måle for koncentrationen af giftige stoffer i vandet, der siver ud af perimeteren m.m.

Spørgsmål og svar

Leila Stockmarr EL · medlem af Folketinget · spørger

Vil ministeren forholde sig til nedenstående spørgsmål til ministerens udsagn under besvarelsen af MOF alm. del - samrådsspm. B, den 22. oktober 2025 »om giftige stoffer i den jord, der skal dumpes i Øresund i forbindelse med etableringen af Lynetteholmen«: a) Ministeren oplyste på samrådet: »Vi har jo en perimeterdæmning som er opbygget med en sandkerne, vandet kommer ud fra sandkernen, som er et filter, du jo ikke kan måle noget på, på den anden side?« Kan ministeren bekræfte, at det ikke er muligt at måle for koncentrationen af giftige stoffer i vandet, der siver ud af perimeteren? b) Fastholder ministeren sin udtalelse fra besvarelsen af samrådet om, at der ikke er grund til at måle vandet, som siver ud af perimeteren, fordi det er det samme vand fra samme bassin, der også måles for ved pumpen, der pumper det koncentrerede vand? - altså at det er det helt samme vand/repræsentative udsnit, der ville blive målt, hvis man målte begge steder? c) Fastholder ministeren korrektheden i sit udsagn om, at det jo bare er »københavnerjord« der dumpes i Øresund? d) Fastholder ministeren korrektheden i sit udsagn om, at det jo ville være »helt fjollet af måle på vandet som siver ud fra perimeteren, når vi ikke overskrider grænseværdierne i det koncentrerede vand«? e) Fastholder ministeren korrektheden i sit udsagn om, at »Det (Lynetteholms jordmodtagelse, red.) er et genialt projekt. Det er godt for alle. Det er godt for klimaet osv. osv.«?

✓ Endeligt svar

Ministeren har besvaret spørgsmålet skriftligt. Hele svaret ligger i det originale dokument fra Folketinget:

Originaldokumentet er endnu ikke tilgængeligt.