Møde i salen

Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser:

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Lovforslag nr. L 46 (Forslag til lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd. (Implementering af dele af direktiv om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer vedrørende uafhængige finanspolitiske institutioner)).

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Theresa Berg Andersen (SF):

Beslutningsforslag nr. B 14 (Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forældelsesreglerne i lov om ministres ansvarlighed).

Mikkel Bjørn (DF) m.fl.:

Forespørgsel nr. F 3 (Vil ministeren tage initiativ til at ændre lovgivningen, så det fastslås, at afgørelser om ophold, udvisning og statsborgerskab udelukkende træffes efter danske love og beslutninger, som ministeren selv fremhæver i bogen »Ingen over Domstolen – Hvordan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har taget magten fra de europæiske demokratier og sat sin legitimitet over styr«, hvor han skriver, at dommere i Strasbourg ikke bør afgøre, hvem der må blive i Danmark, og hvem der må få »det rødbedefarvede danske pas«, og bekræfte, at regeringen vil sikre dansk beslutningskompetence uden at overlade spørgsmålet til EU?).

Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Med samtykke fra forslagsstillerne foreslår jeg, at beslutningsforslag nr. B 14 henvises direkte til Udvalget for Forretningsordenen. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Jeg giver nu ordet til statsministeren for en indledende redegørelse.

Tak for det, formand. På lørdag løber det årlige Knæk Cancer-show over skærmen. Det er det fantastiske initiativ, hvor hele Danmark samler ind til kampen mod kræft. En af dem, der gør det, er Nellie på 9 år, som har mistet sin tvillingesøster til kræft – det er helt ubærligt – og som nu ønsker, at ingen skal gå igennem det, som hun har været igennem. Kære Nellie, hvor er du sej. Jeg har selv mistet min mor til kræft. Det er og bliver en forfærdelig sygdom. Og kære alle jer andre, der også bidrager: Tak for jeres store indsats. Jeg håber, der igen bliver samlet rigtig mange penge ind. Kræft er og bliver en forbandet sygdom. Den rammer alt for mange. Jeg tror ikke, at der efterhånden er en eneste dansker, som ikke har haft kræft tæt inde på livet. Og hvis ikke det er os selv, er det en af vores kære, som sygdommen rammer: en far, en mor, en søskende, en bedsteforælder eller en af vores gode venner. Også her i salen er der kolleger, som kæmper en opslidende kamp lige nu. Jeg ønsker dem alt det bedste. Dansk kræftbehandling har taget kvantespring igennem de seneste 20 år. Takket være selvfølgelig dygtige læger og forskere og sygeplejersker og mange andre og takket være skiftende regeringers politiske indsats er vi blevet markant bedre til at opspore, til at udrede, til at diagnosticere og heldigvis også til at behandle kræft. Derfor er der markant flere danskere, der overlever i dag, og der er også mange, der lever et langt liv med kræft. Den udvikling må og skal fortsætte. Derfor præsenterede regeringen tilbage i foråret det, vi kalder kræftplan V. Det er det største økonomiske løft af kræftområdet nogen sinde. De første penge er ude og virke ude på sygehusene, og lige nu forhandler vi med regioner og kommuner om, hvordan pengene konkret skal udmøntes i de kommende år. Vi ønsker at sikre, at dig, der står over for et kræftforløb, og dig, der lige har været igennem et, kan få bedre hjælp. Vi ved, at to kræftforløb sjældent er ens. Derfor vil vi gerne skabe nogle mere skræddersyede behandlingsforløb med mere inddragelse af patienter. Op imod 60 pct. af alle jer, der har haft kræft, oplever det, vi kalder senfølger. Det kan være smerter, det kan være tandproblemer, det kan være depression eller andet. Vi ønsker at give en bedre hjælp, og derfor skal der nu være senfølgeklinikker rundt om i landet. I Nordjylland har de netop godkendt planerne for en ny senfølgeklinik på Aalborg Universitetshospital, som skal hjælpe patienter. Vi vil også gerne sætte gang i en forsøgsordning med kølehætter til nogle af de kvinder, der er ramt af brystkræft, og som får kemo, så vi kan mindske risikoen for, at man mister håret. Vi vil også gerne styrke den palliative indsats. Det handler om tryghed, omsorg og lindring for jer, der kæmper med den livstruende kræft. Og så vil vi selvfølgelig også sætte ind, når det handler om forebyggelse. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen kan mellem 30 og 50 pct. af alle kræfttilfælde forebygges. Det er et meget, meget højt tal. Desværre er der i løbet af de seneste år sket en stigning i børns og unges brug af solarier. Den udvikling bliver vi nødt til at vende. Til februar fremsætter regeringen derfor et lovforslag om en aldersgrænse på 18 år for brug af solarier. Jeg ved godt, det vil irritere nogle børn og unge, men det handler om at beskytte mod de meget alvorlige konsekvenser af solariebrug. Jeg vil i det hele taget sige, at vi er meget stolte over de resultater, vi er lykkedes med skabe på sundhedsområdet. Ventelisterne og ventetiderne falder. Mange af vores uundværlige medarbejdere er vendt tilbage til de offentlige sygehuse. Der er flere læger på vej til yderområderne. Der er en kronikerpakke på vej til jer danskere, der lever med kroniske sygdomme som f.eks. kol. Vi har nu endelig fået fokus på det felt, som har været underprioriteret i mange år, nemlig kvindesygdomme. Alt det her er jo en understregning af, at politik virker. Og din sundhed som dansker er selvfølgelig noget af det, der er allervigtigst for os som regering. Tak for ordet.

Tak til statsministeren. Vi går nu videre med spørgsmål fra partilederne. Den første, jeg giver ordet til, er fru Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af disse forespørgsler, betragter jeg Tingets samtykke som givet. Det er givet.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det er rigtigt, som der står i dagsordenen, at det handler om barsel og om den ordning, vi har, hvor arbejdsgiverne indbetaler til en fælles fond, og når man så har medarbejdere på barsel, kan man, om man så må sige, trække på den fond. Det, vi skal gøre med det her lovforslag, er at hæve bidraget, som man betaler ind til fonden, og det dækker jo over den faktisk positive udvikling, at der er flere selvstændige og lønmodtagere, herunder flere mænd, som tager længere barsel. Det er også baggrunden for, at selv om man i Barselsfonden i nogle år har haft penge på kistebunden, vurderer man nu, at der er brug for at sætte bidraget op, så man kan sikre, at vi fortsat kan betale de udgifter, der er til barsel. Det er rigtigt, når der bliver indstillet, at det her vil være det, der rammer balancen, og jeg synes, vi skal følge det. Men jeg vil også tillade mig at glæde mig over, at der eksempelvis er flere selvstændige, som tager barsel, og jeg vil håbe, der kommer endnu flere selvstændige. For en af de ting, vi har diskuteret i den her forbindelse, er, at de selvstændige stadig væk betaler mere ind til ordningen, end de får ud, og det er jo forhåbentlig noget, der vil ændre sig, når flere selvstændige får mulighed for, om man så må sige, at gøre brug af den mulighed, de har, for at holde barsel. Vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak til formanden. Og tak for ordet. Vi behandler i dag et lovforslag, der justerer bidraget til barselsudligningsordningen – et system, der sikrer, at private arbejdsgivere og selvstændige kan få lønrefusion, når deres medarbejdere eller de selv tager barsel. Lovforslaget betyder, at bidraget stiger fra 1.550 kr. til 2.200 kr. årligt. Det ikke en beslutning, vi i Venstre sådan bare tager let på, for når erhvervslivet pålægges en større udgift, skal det ske med omtanke og en klar begrundelse. Det er i dette tilfælde nødvendigt for at sikre, at ordningen også fremover hviler på et sundt økonomisk grundlag. Baggrunden er, at udbetalingerne fra barselsudligningsordningen er steget de senere år. I 2024 steg lønrefusionen til private arbejdsgivere med 38 pct. og kompensationen til selvstændige med 27 pct. I den sammenhæng har SMVdanmark stillet en række spørgsmål, som jeg noterer mig, og som jeg vil tage med mig i det videre arbejde. Udviklingen vidner om, at flere tager den orlov, de har ret til, ikke mindst mænd. Det er en positiv samfundsudvikling, at flere fædre tager del i barslen og familielivet. Samtidig er satsniveauerne og de perioder, der gives ret til udbetaling i, løbende blevet udvidet over tid. Når flere benytter ordningen, og ydelserne samtidig bliver højere, lægger det et vist pres på ordningens økonomi, og da ordningen udelukkende finansieres af bidrag fra private arbejdsgivere og selvstændige, er det nødvendigt at justere bidraget for at bevare balancen. ATP's bestyrelse, som administrerer ordningen, har derfor på baggrund af beregninger og forventninger i forhold til udviklingen i Barsel.dk indstillet til en forhøjelse af bidragssatsen, og det er denne indstilling, lovforslaget følger. Med lovforslaget sikrer vi, at barselsudligningsordningen fortsat gør det lettere for både virksomheder og selvstændige at give deres medarbejdere og sig selv den barsel, de har ret til. Med de bemærkninger kan jeg fortælle, at Venstre støtter op om lovforslaget, og vi ser frem til det videre udvalgsarbejde. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Karin Liltorp, Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Jeg kan ikke lige huske, hvordan formuleringen var, men jeg bemærkede, at ordføreren nævnte, at spørgsmål fra SMVdanmark var noget, der ville blive taget til efterretning. Jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren blev lidt mere skarp på det, for jeg tror på, at ordføreren ligesom jeg brænder for de små selvstændige og godt kan se uretfærdigheden i, at de i virkeligheden bærer en stor del af den økonomiske byrde uden selv at få glæde af det. Sandheden er vel, at vi er et land af lønmodtagere og nogle gange glemmer, at det er anderledes at være selvstændig og have en virksomhed. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren er med på, at vi ligesom arbejder aktivt for at få gjort noget ved den uretfærdighed, der måske ligger i den fordeling, der er i det nuværende forslag.

Ordføreren.

Det er jo præcis det, som jeg hentyder til, og de spørgsmål, som SMVdanmark har stillet, synes jeg faktisk er så præcise, at man sagtens kan gå efter at få dem besvaret i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, og så må vi se. Det er jo en solidarisk ordning, det skal vi lige huske på, så det der med, at man indbetaler til noget og får en mindre andel tilbage, end man har regnet med – samlet set er det alligevel godt 0,5 mia. kr., og det er jo også penge – er noget, vi er nødt til at være opmærksomme på. Når vi har med små og mellemstore virksomheder at gøre, er de jo følsomme på alle omkostninger, der er for dem, og det er rigtigt, at det er vi i Venstre meget opmærksomme på.

Fru Karin Liltorp.

Tak. Det ser jeg jo selvfølgelig som et ja til, at vi godt kan arbejde videre på måske at få en mere retfærdig fordeling af det her. For jeg synes, at det nogle gange er lidt uheldigt med lønmodtagermentaliteten i det hele taget, og at vi glemmer, at det ikke er helt det samme at være selvstændig, og at man ikke nødvendigvis bare kan holde 6 måneders eller 12 måneders barsel, fordi kunderne ikke venter. Så jeg ser det her som en positiv tilkendegivelse af, at det helt sikkert er noget, man vil se på videre, og at vi har et fælles ønske om, at vi får rettet op på det her, inden det endelige lovforslag foreligger.

Hr. Kim Valentin.

Det var tilstrækkelige bløde formuleringer fra ordførerens side til, at jeg kan sige ja tak til det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kim Valentin fra Venstre, og jeg byder nu velkommen til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Da der desværre er dukket omstændigheder op fra morgenen af, der gør, at vores normale ordfører ikke kan være her, har jeg fornøjelsen af at være hernede og fortælle jer om vores indstilling i Danmarksdemokraterne. Vi støtter ordningen, som den er her, fordi den er med til at sikre et mere ligeligt arbejdsmarked, når det kommer til barsel for både private og offentligt ansatte. Men vi deler også SMVdanmarks kritik i deres høringssvar af, at ordningen er overfinansieret. I 2023 betalte selvstændige samlet 113 mio. kr. ind til Barsel.dk, men modtog kun 52 mio. kr. i refusion. Det svarer til en tilbagebetalingsgrad på under halvdelen af det indbetalte, nærmere bestemt 46 pct. I 2022 var billedet det samme. 114 mio. kr. blev indbetalt, og kun 46 mio. kr. udbetalt. Set over 2 år har selvstændige betalt 129 mio. kr. mere ind, end de har fået udbetalt. Vi frygter, at en overfinansiering kan skade støtten til ordningen blandt selvstændige, når de betaler mere ind, end de får ud. Derfor stiller vi os kritiske til, at særlig selvstændige bidrager mere til ordningen, end de får ud af den. Hvis man så også samtidig indfører den her ekstra udgift for de små selvstændige virksomheder uden at kigge på, hvordan vi så f.eks. kunne lempe på nogle af de andre krav, der er til dem, som giver et bureaukratisk bøvl for dem uden lige med dokumentation, så medfører det jo endnu flere udgifter for de små selvstændige. Jeg vil i første omgang vente med at konkludere på vores endelige indstilling til afstemningen, men blot tilkendegive, at vi er meget kritiske over for, om ordningen ender med noget, der bare er overfinansieret, selv om vi står bag selve ordningen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det forslag, vi behandler i dag, handler i al sin enkelhed om at justere bidraget til barselsudligningsordningen fra 1.550 kr. til 2.200 kr. pr. fuldtidsansat. Det lyder måske teknisk og ikke så spændende, men bag tallene ligger en vigtig pointe, som vidner om en meget positiv udvikling, hvis man spørger SF, nemlig at langt flere mænd i dag tager barsel med løn. Bidraget skal derfor justeres, fordi ordningen bliver brugt meget mere, end den tidligere er blevet. I SF støtter vi grundlæggende den solidariske idé bag barselsudligningen. Det er en ordning, der gør, at virksomheder deler udgifterne til medarbejdernes barsel, så det ikke bliver en økonomisk ulempe at ansætte kvinder eller mænd, der tager barsel. Det handler om ligestilling både mellem kønnene og mellem virksomhederne, som hæfter solidarisk. Det betyder, at mindre virksomheder ikke risikerer at få økonomien væltet, hvis flere ansatte samtidig tager barsel, fordi udgifterne deles på tværs af arbejdsmarkedet. Det er en ordning, der er god for ligestillingen og retten til at afholde barsel uanset køn. Noget, der også virkelig glæder mig ved det her lovforslag, er, at vi kan se, at den øremærkede barsel har virket efter sit formål. Flere mænd tager nu barsel. Overenskomsterne sikrer samtidig, at langt flere nu også får løn under deres barsel. Det betyder, at mænd, som tidligere ikke havde råd til at tage barsel, nu faktisk kan gøre det. Det er en kæmpe gevinst både for familielivet, for børnene og for et mere lige arbejdsmarked. Alt i alt stemmer vi i SF for forslaget. Vi ser det som en nødvendig og ansvarlig justering, der sikrer, af barselsudligningsordningen fortsat kan fungere, understøtte ligestilling og gøre det muligt for både mænd og kvinder at tage den barsel, de har ret til. Så vil jeg udtrykke et stille håb herfra, nemlig at endnu flere end i dag får ret til løn under deres barsel, og at dem, der allerede har det i dag, får flere uger med løn under barsel. Det er selvfølgelig noget, der skal ordnes i overenskomstforhandlingerne, men jeg vil gerne sende et kæmpe skulderklap til arbejdsmarkedets parter, som allerede har rykket meget på antallet af uger med løn, siden vi vedtog loven om øremærket barsel til mænd. Det viser det her forslag jo tydeligt. Så har jeg en lille bekymring i forhold til de små og mellemstore virksomheder. Jeg synes, at det er rigtig godt, at selvstændige også har mulighed for at få refunderet deres løn i Barselsfonden. Jeg synes, at det, vi skal kigge på, er, hvordan vi sikrer, at det ikke er så bøvlet, så langt flere bruger ordningen. Jeg er faktisk ret stolt af, at vi fik det med i Barselsfonden for nogle år siden, sådan at man også har mulighed for at gå på barsel, selv om man er selvstændig.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance.

Mange tak, formand. At få børn er en af livets største glæder. Det kan være hårdt, men det er det hele værd. Det ved jeg, for jeg har selv fået to skønne piger, som jeg holder rigtig meget af. Derfor ved jeg også, hvor meget barslen betyder for familien og for den enkelte og for barnet, så det har noget tid sammen med mor og far i de første år. Derfor støtter vi i Liberal Alliance, at vi løbende arbejder for gode, frie rammer for barsel. Det giver mening, at der tages stadig stigende hensyn til familiernes behov. Senest har vi set det med forbedrede vilkår for tvillinge- og flerlingeforældre. Men hver gang vi udvider barselsordningen, følger der en regning med. Barselsefusionen finansieres af virksomhederne igennem en obligatorisk indbetaling til Barsel.dk. Nu foreslås dette bidrag hævet fra 1.550 kr. til 2.200 kr. pr. ansat. Det er altså en stigning på 40 pct., og det er ganske voldsomt. Derfor stiller vi os en smule tvivlende over for, om det virkelig er nødvendigt, for hver gang staten pålægger virksomhederne nye udgifter, tages de fra investeringer, fra medarbejdere og fra vækst, og derfor er det vigtigt, at man ikke opkræver mere end nødvendigt, så de her ordninger hviler i sig selv. LA har fra begyndelsen været skeptisk over for den måde, hvorpå de selvstændige er blevet inddraget i den her ordning. For selvfølgelig ønsker vi, at de selvstændige også har gode muligheder for barsel, men der skal også være en grad af rimelighed og balance. Som SMVdanmark har påpeget i deres høringssvar, ender mange selvstændige i dag med at indbetale langt mere til den her ordning, end de får ud af den. Nu, hvor vi ser, at bidraget stiger yderligere, bliver det her i realiteten en ret stor ekstraomkostning for de små selvstændige, som i forvejen har en del byrder og udgifter at slås med. Det er hverken rimeligt eller bæredygtigt, at selvstændige skal være med til at overfinansiere barselsordningen for lønmodtagere. Derfor vil vi i Liberal Alliance i udvalgsarbejdet kigge nærmere på, om vi kan lave en form for differentieret indbetaling, således at de selvstændiges barselsrefusionsodning kommer til at hvile i sig selv, på samme måde som den gør for lønmodtagere Derfor er vi uafklarede i forhold til det samlede lovforslag, som det står lige nu.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Ammar Ali fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Med L 29 sørger vi for, at barselsudligningsordningen fortsat kan løfte sin opgave. Det er nemlig at skabe fair vilkår for både virksomheder og for forældre. Ordningen bygger på et simpelt, men stærkt princip: Alle private arbejdsgivere betaler til en fælles pulje, så ingen bliver økonomisk straffet, fordi deres medarbejdere tager barsel. Det er solidaritet i praksis, og det styrker både familielivet og sammenhængskraften på arbejdsmarkedet. Nu bliver bidraget sat op fra de her 1.550 kr. til 2.200 kr., og det sker, fordi flere mænd tager barsel end før, og det er faktisk en succeshistorie. Det viser, at den nye barsellov virker, og at familierne vælger at dele barslen mere ligeligt, men når flere bruger ordningen, stiger udgifterne også naturligt, og derfor er det klogt og ansvarligt, at ATP's bestyrelse anbefaler en justering, så økonomien hænger sammen. Lovforslaget indeholder også nogle tekniske ændringer, der sikrer, at reglerne passer sammen med barselsloven, og det er sund fornuft. Moderaterne støtter forslaget. Det er en rettidig og ansvarlig justering, der styrker ligestilling og holder ordningen økonomisk sund. Vi skal have et arbejdsmarked, hvor det er helt naturligt, at både mænd og kvinder tager barsel, og det kræver, at vi passer på den her fælles ordning, der gør det muligt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Karin Liltorp. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg vil så stille ordføreren det samme spørgsmål, som jeg stillede til Venstres ordfører, for jeg ved jo eller tror, at Moderaterne er et parti, der går meget op i de små selvstændiges ve og vel. Vil ordføreren være med på, at vi faktisk arbejder på, at vi får taget højde for SMV's bekymringer i det videre lovarbejde? Eller har ordføreren gjort sig nogen tanker om, hvorvidt de også støtter op om lovforslaget i sin nuværende form?

Ordføreren.

Man kan sige, at det her jo er en solidarisk ordning, og det betyder, at der i sagens natur vil være nogle, der vil betale mere end andre. Men dermed ikke sagt, at vi ikke er åbne over for at se på, om man på en eller anden måde kan differentiere det, og det er vi nødt til ligesom at undersøge nærmere. Så det må vi se i det videre arbejde.

Spørgeren.

Ja, og netop solidarisk er jo et vigtigt ord, som også ligger vores hjerte meget nær i Alternativet. Men nogle gange kan det blive lidt for solidarisk, så det mere er til den enes fordel end til den andens. Så jeg håber, at ordføreren vil tage med videre, at den måske er lige lovlig solidarisk i den forkerte retning, så det ender med at gå ud over de små selvstændige, som jo desværre ikke altid har samme mulighed for at tage barsel i et helt eller et halvt år, som lønmodtageren har.

Ordføreren.

Jeg er sådan set enig i, at vi skal prøve at holde øje med den udvikling, der er, og hvad der bliver indbetalt fra de forskellige parters side, og hvad udbyttet så er, f.eks. for de selvstændige. Det er jeg åben over for at arbejde videre med og kigge på.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. I år har vi heldigvis en særskilt behandling af barselsudligningsordningen – sidste år var det hele puljet sammen – og den debat, vi har nu, viser meget godt, hvorfor det er en god idé at behandle sådan noget for sig. Vi synes som Konservative, at barselsudligningsordningen er en rigtig god idé. Det er en solidarisk ordning, hvor alle løfter lidt. Både mænd og kvinder kan tage barsel, uden at det vælter økonomien i en virksomhed. Det er en ordning, der har gjort en forskel for familier og for små virksomheder, som nu tør ansætte en ung kvinde eller en ung mand uden frygt for udgiften, hvis vedkommende får et barn. Men solidaritet kræver jo også, at regnestykket opleves som retfærdigt, og lige nu er der grund til bekymring. For det tyder på, at iværksættere og små erhvervsdrivende betaler dobbelt så meget ind, som gruppen egentlig får ud af at være i ordningen, og det er jo ikke det, vi ligesom har ønsket, når vi har lavet iværksætterpakker og sat fokus på, hvordan vi støtter kvindelige iværksættere. Iværksætterne er altså med til at finansiere lønmodtagernes barsel i den her ordning, og det har ikke været meningen. Det er ikke solidaritet; det er mere en skævhed. Når så de samme mennesker samtidig kæmper med renter og bureaukrati og et hav af afgifter, er det også okay at spørge, om det nu også er rimeligt og klogt. Vi taler her om, at der samtidig kommer en markant stigning i bidraget. Virksomheder, som i forvejen kæmper for at få gang i forretningen, bliver altså bedt om at løfte endnu mere. Derfor synes vi, at tiden er moden til at lave en grundig evaluering af ordningen, og vil spørge ministeren, om vi kan få en sådan grundig evaluering. Den har virket i nogle år nu, og vi vil gerne se på, om selvstændige med fordel kan have en særskilt økonomi, så solidariteten også opleves som rimelig. Vi har dyb respekt for, at Barsel.dk skal være en økonomisk holdbar ordning, men den skal altså også være socialt og moralsk holdbar. Med de ord hverken støtter eller gør vi det modsatte i forhold til lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en bemærkning til fru Victoria Velasquez.

Tak for talen. Inspireret af noget af det, som ordføreren kommer ind på i forhold til at blive klogere, vil jeg bare høre, om Konservative har lagt sig fast på, hvad det konkret skulle være, eller om vi måske generelt kunne se på, hvilke benspænd der stadig er, for at flere tør kaste sig ud i at være små erhvervsdrivende og tør være det. Jeg kan huske, at for en del år siden var det Ase, der lavede en stor undersøgelse, hvor vi bl.a. kunne se, at noget af det, der holder mange, bl.a. kvinder, tilbage fra at ville være selvstændige, var den manglende tryghed i forhold til bl.a. barsel, og der er andre undersøgelser, der bekræfter det samme. Så hvis vi alligevel går ind og kigger på, hvordan vi skaber en så bæredygtig ordning som muligt, kunne Konservative så være interesserede i, at vi samtidig bliver klogere på, hvad vi kan gøre for at fjerne de benspænd, der kunne være, for at flere, bl.a. kvinder, ønsker at kaste sig ud i at turde være selvstændige?

Ordføreren.

Vi er ikke lukkede for at se på flere ting. Vi skal bare lige sørge for, at noget har med barselsudligningsordningen og beskæftigelsespolitikken at gøre, og noget har med erhvervspolitikken at gøre. Men den del, som har med barsel og barselsudligningen at gøre, er vi meget åbne for at se på. Vi har ikke lagt os fast på noget bestemt.

Der er ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren. Så er den næste fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Velkommen.

Det er en succes, at flere bruger barselsordningen, især mænd, og det skal vi understøtte. Formålet med det her lovforslag er at sikre, at ordningen også økonomisk kan hænge sammen og være bæredygtig. Det er jo både en investering i vores børn, vores forældre og vores fremtid. Men det handler også helt grundlæggende om, om de opgaver, som er helt afgørende i vores samfund, er nogle, som vi ønsker at løse i solidaritet og i fællesskab, og det handler om, at vi finder måder at løse dem på sammen, i stedet for at man står med en helt uoverskuelig opgave alene. Så det bakker vi op om. Samtidig er vi også meget åbne over for de pointer, der har været om konsekvent at kigge på, hvordan vi sikrer at det bliver så bæredygtigt som muligt. Det har været en mærkesag for os at sikre, at selvstændige skulle have bedre barselsrettigheder, og også at flere mænd skulle tage barsel, så det bakker vi varmt op om, men samtidig ønsker vi også hele tiden at fokusere på, hvordan vi skærer den til bedst muligt. Vi synes ikke, vi er i mål. Vi synes også, at der er muligheder for, at man generelt kunne styrke barselsrettighederne, og det arbejde kommer vi også til at forsætte. Men vi støtter op om lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. I Dansk Folkeparti bakker vi selvfølgelig op om den her solidariske idé, som ordningen jo bygger på. Der er jo ikke nogen virksomheder, der skal stå alene med regningen, når en medarbejder går på barsel. Det synes vi sådan set er et sundt princip, og det skaber jo også en tryghed. Jeg må så også sige, at ordningen jo selvfølgelig er selvfinansierende. Den koster ikke noget. Den bygger på, at virksomhederne i fællesskab bidrager til det, som de også får gavn af, og det er jo et helt fair princip. Men vi må også være ærlige at sige, at en del af udgiftsstigningen altså skyldes det her EU-krav om øremærket barsel til fædre, som vi jo i Dansk Folkeparti var meget imod, ikke fordi vi har noget imod, at fædre tager barsel, men fordi vi mener, at det bør være op til familierne selv, hvordan de vil fordele deres barsel. Men vi kommer til at stemme for forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Velkommen.

Mange tak. Baggrunden for, at vi med det her lovforslag hæver bidragssatsen til barselsudligningsordningen fra de 1.550 kr. til de 2.200 kr., er, at der er flere, især mænd, der tager barsel. Det synes vi i Radikale Venstre er en rigtig glædelig udvikling, og det er enormt dejligt, både for de enkelte familier og børn, men også for ligestillingen og samfundet som helhed. Det, at vi har etableret barselsudligningsordningen, handler grundlæggende om, at man ikke som virksomhed skal stå med en overvejelse om, om man skal eller ikke skal ansætte en yngre kvinde eller mand, som måske pludselig står og skal på barsel, og at man heller ikke som medarbejder eller selvstændig skal stå med overvejelsen og valget mellem job eller baby. Derfor støtter vi det her lovforslag. Jeg kan sådan set godt dele den bekymring, som nogle af ordførerne peger på, men i forhold til det, der er blevet foreslået heroppe fra talerstolen, med at opdele ordningen, så den ikke er solidarisk på samme måde, som den er i dag, så kan der jo være en risiko for, at de enkelte iværksættere, som med det her lovforslag ville skulle betale de 2.200 kr., kan ende med at skulle have en endnu større regning hver især, og den risiko skal man selvfølgelig bare holde sig for øje, når man afsøger de forskellige muligheder. Jeg mener, det var LA's ordfører, der nævnte den mulighed. Men i Radikale Venstre støtter vi lovforslaget, som det ligger. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Karin Liltorp fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. I Alternativet står vi selvfølgelig også fuldt ud bag idéen om barselsudligning. Det er en solidarisk ordning, som gør det muligt for både mænd og kvinder og i stigende grad sociale forældre at tage barsel, uden at arbejdsgiveren bliver økonomisk straffet. Det er en vigtig brik i ligestillingen og i et arbejdsliv, der giver plads til familieliv. Men solidaritet må ikke blive ensbetydende med blindhed, og noget tyder på, at vi i dag har en ordning, der rammer lidt skævt. De små selvstændige betaler markant mere ind, end de får ud igen. De finansierer reelt en del af lønmodtagernes barsler uden at have samme mulighed for at bruge ordningen. Det er her, vi som samfund lige skal stoppe op. Der er ingen tvivl om, at vi er et land af lønmodtagere, og det kan tit mærkes i måden, vi lovgiver på. Selv om mange har glemt det, er Alternativet faktisk funderet på ønsket om at få mange flere små iværksættere. Vi hylder virkelig den lille iværksætter og den lille selvstændige. Mange, der ikke har prøvet at drive en lille virksomhed, ved måske ikke, at man ikke bare kan gå på barsel i 6 måneder eller 1 år og lade kontoret passe sig selv. Når man er selvstændig, følger kunderne ikke med på barsel. Telefonen ringer stadig, og regningerne kommer stadig. Det er et helt andet arbejdsliv med andre behov. At lægge en bidragsstigning på over 40 pct. oven i det, der allerede er, samtidig med at Barsel.dk har et betydeligt overskud og en fond på 100 mio. kr., virker måske ikke helt nødvendigt eller retfærdigt. Vi foreslår derfor, at man genbesøger konstruktionen, og at man selvfølgelig bevarer det solidariske princip, men moderniserer ordningen med mulighed for differentierede bidrag, mere fleksible modeller og eventuelt en fritagelse for de allermindste virksomheder, der reelt ikke har gavn af Barsel.dk. Det handler bestemt ikke om at unddrage sig fællesskabet. Det handler om at sikre, at fællesskabet faktisk er retfærdigt for alle, også for dem, der ikke har en hr-afdeling, men bare har sig selv og en drøm, der skal løbe rundt. Alternativet står altså bag intentionen i lovforslaget, men har et ønske om at støtte de mange små selvstændige, der trods alt også findes i landet. Vi opfordrer til en reform, hvor solidaritet går hånd i hånd med rimelighed, og hvor vi husker, at det kræver både mod og fleksibilitet at skabe sin egen arbejdsplads i Danmark. Vi håber derfor, at man kan få SMVdanmarks anbefalinger indarbejdet i det endelige lovforslag. Indtil vi har set, om det kan lade sig gøre, er vi uafklarede, i forhold til hvordan vi stiller os til det. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Valentin.

Tak. Og tak til ordføreren. Jeg tager lige ordet, fordi vi begge to i vores ordførertaler nævner SMVdanmarks spørgsmål, og ordføreren kommer relativt tæt på, hvad man betragter som et bud på en anden model end den, man har i dag. Men spørgsmålet er jo: Hvordan gør man det? For hvis der betales mindre til en solidarisk ordning, må der jo på en eller anden måde også være mere, der betales fra ens egen lomme, når man så rammes af lige præcis det, man betaler til at fællesskabet skal betale. Kan ordføreren overhovedet se en mulighed for, at man kan få i både pose og sæk?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg synes ikke, det drejer sig om at få i pose og sæk; jeg synes, det handler om at anerkende, at et arbejdsliv ser forskelligt ud, alt efter om man er en lille selvstændig, eller man er lønmodtager, og at vi skal tage højde for det. Ellers synes jeg, det bliver lidt urimeligt over for de små selvstændige, for det er jo dem, der ofte ikke har muligheden for at tage den her barsel. Jeg ville da ønske, at de havde muligheden for det, hvis det er det, der er deres ønske, men sådan er virkeligheden ikke – den rammer bare. Derfor synes jeg jo ikke, at det virker så utænkeligt, at man kan lave en fordeling, der bliver lidt mindre skæv end i dag. Det behøver ikke at være en 50-50-procentsordning, men en ordning, der trods alt er større rimelighed i, end der er i ordningen i dag.

Spørgeren.

Når jeg betragter ordningen – og jeg nævnede de samme spørgsmål – ser jeg jo på det her med, hvor det betyder særlig meget, at man lige tager 2.200 kr. ekstra op af lommen. Det er ofte i meget små virksomheder, at det betyder virkelig meget. Jeg hører sådan set også, at ordføreren siger, at netop de små virksomheder bliver påvirket meget, og at man derfor bør gå ind og se på den fordeling af omkostningerne, som der er i dag. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt forstået.

Tusind tak til ordføreren. Det var ordførerrækken, og så går vi til beskæftigelsesministeren.

Tak for det, formand. Med det her lovforslag forhøjer vi det bidrag, som private arbejdsgivere og selvstændige skal betale til barselsudligningsordningen, fra 1.550 kr. til 2.200 kr. Det gør vi, fordi bestyrelsen i ATP har indstillet det. Stigningen er nødvendig, fordi der i de senere år har været en kraftig stigning i udbetalinger fra barselsudligningsordningen. I 2024 steg udbetalingen af lønrefusion til private arbejdsgivere med 38 pct., og udbetalingen af lønkompensation til selvstændige steg med 27 pct. Stigningen skyldes, at flere lønmodtagere og selvstændige, ikke mindst mænd, holder mere orlov, og samtidig er den sats, som arbejdsgivere og selvstændige får udbetalt fra ordningen, og de perioder, som giver ret til udbetaling, steget gennem en årrække. De forhold har tilsammen ført til et øget pres på ordningens økonomi, som alene finansieres med bidrag fra de private arbejdsgivere og selvstændig, og det er altså baggrunden for den bidragsstigninger, som ATP s bestyrelse har indstillet. Jeg vil gerne sige tak til ordførerne for den positive modtagelse af det her lovforslag og måske bare knytte den bemærkning til diskussionen om selvstændige, at jeg som sådan godt forstår frustrationen over, at man som selvstændig finansierer en større del, end man få udbetalt. Omvendt ser jeg det også som en mulighed for, at selvstændige kan bruge mere af barselsfinansieringen, end de gør i dag, og jeg ser det overordnet set også som positivt, at der er flere, som har brugt den her ordning. Man kan selvfølgelig godt forestille sig en opdeling, hvor selvstændige, fordi de tager imod mindre, så også skal betale mindre, men jeg vil så også sige, at udtrykket solidariske ordning begynder at forsvinde, hvis de dele af ordningen, som i dag bidrager mest, trækker sig ud. Hvis de selvstændige trækker sig ud, kan man måske forestille sig, at folk, der arbejder i byggevirksomheder, siger: Vi betaler en meget lille del, og vi vil egentlig også gerne trækkes os ud. Man kan forestille sig, at folk, der arbejder i meget vellønnede virksomheder, så også siger: Jamen her hos os, hvor der primært er en bestemt gruppe ansat, bidrager vi faktisk med mere, og vi vil egentlig også gerne have vores egen ordning. Så jeg synes, der er noget smukt i, at vi har en egentlig solidarisk ordning, hvor alle bidrager med det samme beløb, men at det er dem, der har brug for barsel, dem, der benytter sig af barsel, som tager imod midlerne. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Karin Liltorp.

Tak til ministeren for talen. Jeg kommer igen til at spørge ind til det her med SMV'erne, for jeg synes stadig væk, at det er relevant, og jeg hører jo også, at ministeren udtrykker en forståelse for det. Jeg håber også, at ministeren hører, at flere af os ordførere, der har været på talerstolen, faktisk gerne vil bakke op om aftalen. Men at bruge solidaritet som det ord, der lukker samtalen, kan nogle gange bare virke lidt for let, for det er jo ikke et spørgsmål om, at der skal være en fuldstændig ligelig fordeling af ordningen; det handler om at tage hensyn til, at det er nogle andre arbejdsvilkår, man har, når man er en lille, selvstændig virksomhed. Der vil jeg gerne høre, om ministeren kunne forestille sig, at vi gik ind og modererede lidt på modellen.

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at lovforslaget jo er lavet efter anbefaling fra ATP's bestyrelse, hvor arbejdsmarkedets parter også sidder og de organisationer, som organiserer arbejdsgivere, også sidder, og det er jo dem, altså arbejdsgiverne, der i sidste ende også betaler for den her ordning. Så det er jo et samlet erhvervsliv sammen med et samlet arbejdstagerorganisationslandskab, der har anbefalet de her ændringer, og der synes jeg i hvert fald som udgangspunkt, at det må være dem, der skal tage den diskussion. SMV'er er jo i hvert fald for mig at se noget andet end iværksættere. Det er jo to forskellige grupper. Man kan sagtens have en mellemstor virksomhed, som har adskillige ansatte, som ikke er selvstændige. Men præcis i forhold til de selvstændige må jeg også bare sige, at jeg da synes, det er ærgerligt, hvis man ikke benytter den her ordning, og lige nu er der jo en lige mulighed for at bruge barselsordningen, uanset om man er selvstændig eller man er lønmodtager.

Spørgeren.

Så kom vi igen ind på, at der er muligheder for at benytte ordningen, men det er jo der, virkeligheden desværre bare rammer for de små selvstændige. Det er jo netop det, jeg tror flere af os var inde på i talen. Det er ikke lige så nemt at tage 6 måneder eller 1 års barsel, når man er selvstændig, for så mister man sin virksomhed, og man mister sine kunder. Det er jo derfor, vi beder om, at der bliver taget hensyn til, at ordningen i dag er lidt skæv. Så jeg spørger lige igen, om ministeren ville være villig til, at man ser på at kunne skrue det lidt anderledes sammen. For det kunne jo tyde på, at SMV'erne ikke har været ordentligt med i den her høringsproces og især er bekymret for de små selvstændige.

Ministeren.

Jeg synes da også, det er bekymrende, hvis SMVdanmark, som har anbefalet den her ændring, der ligger, slet ikke har været med i diskussionerne på arbejdsgiversiden. Jeg er både nytiltrådt, og jeg har heller ikke været inde i det rum, men jeg går da ud fra, at der sker en eller anden form for samlet koordinering. Jeg synes umiddelbart, at ordningen virker fin. Der er en større andel af selvstændige, der bruger den, og jeg håber selvfølgelig, at det bliver en endnu større andel, sådan at de får nogenlunde den udbetaling, som de også betaler ind.

Fru Dina Raabjerg.

Tak. Ministeren taler om det her med solidaritet, at man altid kan trække nogle ud. Men det er jo sådan på barselsudligningsordningen, at de selvstændige jo ikke oprindelig har været en del af det. Det var noget, der kom til, så vidt jeg husker i 2021. Er det ikke netop en erkendelse af, at det er to forskellige grupper, altså at man har nogen, der er lønmodtagere, og så har man nogen, der er selvstændige?

Ministeren.

Jo, jeg anerkender fuldstændig, at det to forskellige grupper. Det var, fordi Alternativets ordfører brugte udtrykket solidarisk, og så er min opfattelse i mit perspektiv da i hvert fald, at det jo netop ikke er solidarisk, hvis en gruppe, der betaler mere ind, end de får ud, siger, at nu vil de ikke være med i det her. Det er ikke, fordi jeg siger, at alle selvstændige gør det, for jeg tror sådan set, at selvstændige er en lige så varieret gruppe af mennesker som så mange andre, så der er nok også mange forskellige holdninger til, om man vil være med i det her, eller om man ikke vil være med det her. Men jeg anerkender fuldstændig, at det er en forskellig livsform at være lønmodtager og at være selvstændig. Jeg er selv vokset op med en far, der var selvstændig mekaniker, så det kan jeg skrive under på, altså at man ikke har lige så lange sommerferier som folk, der f.eks. er lønmodtagere. Men det er jo også noget, der giver en masse frihed til folk, og det er noget, tror jeg, som mange synes er meningsfyldt og giver dem et bedre arbejdsliv, end hvis de skulle have været lønmodtagere.

Spørgeren.

Også jeg er opvokset med selvstændige forældre og kan huske, at når alle de andre tog på sommerferie, måtte jeg sidde hjemme og læse mine bøger, og det kan man jo så håbe på man blev lidt klog af. Men det, jeg ville spørge ministeren om, er: Kan ministeren være indstillet på, at vi laver en evaluering af ordningen?

Ministeren.

Jeg synes da, at fru Dina Raabjerg er blevet begavet af at sidde og læse bøgerne. Jeg ved ikke, om jeg kan anbefale sådan i bred forstand, at man skal gøre det i stedet for at tage på ferie. Jeg vil gerne evaluere den samlede ordning. Jeg ved ikke, om tidspunktet lige nu her er det helt rigtige til det. Men jeg kan jo se, at selvstændige bruger meget mere, end de gjorde tidligere. Altså, i 2024 er deres brug af ordningen steget 27 pct., så det er jo ikke, fordi der ikke også dér er en bevægelse i den her retning, og det synes jeg er positivt. Det håber jeg fortsætter. Men hvis det bliver værre, synes jeg da vi skal tage en snak om det.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det vedtaget.

Forhandlingen er hermed åbnet, og første ordfører er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, formand. Det er rigtigt. Det er et lovforslag, der omhandler lidt forskellige elementer, bl.a. ATP, og det, der er det centrale her, er i første omgang, at man indfører en finansieringsgaranti, hvis ATP sætter ting i gang, som Folketinget har som lovforslag, der er fremsat, og som vi gerne vil have implementeret hurtigt. Hvis der så skulle ske det, at flertallet i Folketinget ændrer sig og man ikke får vedtaget lovgivningen, skal man stadig væk have mulighed for at få finansieret, om man så må sige, de penge, man har lagt ud for at indstille sig på det, Folketinget havde stillet i udsigt. Jeg tænker, at vi som Folketing hele tiden skal gøre os umage for ikke at stille ting i udsigt, som vi ikke faktisk har et flertal for, men i den tænkte situation, at man skulle komme ud i det her, er det selvfølgelig rimeligt nok, at det ikke er ATP, der står med den regning for, at Folketinget beslutter noget andet. Så det kan vi godt støtte op om. Så er der yderligere et punkt omkring it og cybersikkerhed. Det er klart, at når Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ATP eller andre forvalter og råder over meget store formuer, skal der selvfølgelig også være fuldstændig styr på sikkerheden. Derfor synes jeg egentlig, at det er både fornuftigt og på tide, kan man sige, at vi også opgraderer der og skærper de krav, der er. Endelig er der en mulighed på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings område for, at man kan fastsætte nye takster eller har mulighed for, at man kan lave opkrævninger i forhold til delafgørelser. Det er jo noget, som kan være lidt svært for folk udefra at gennemskue, men det, som vi hæfter os ved, er, at det er bestyrelsen her, som udgøres af arbejdsmarkedets parter, som har sagt, at det synes de faktisk ville udgøre en mere retfærdig og retvisende, kan man sige, struktur for de takster, der bliver opkrævet, altså at det mere kommer til at svare til, hvad det er for en sagsbehandling, der har været, og hvad det er for en tid, der faktisk er blevet brugt på den sag, som det handler om. Derfor støtter vi overordnet og samlet op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Kim Valentin fra Venstre. Velkommen.

Tak, formand. L 30 er jo sådan en blanding af lidt forskellige ting; man kunne også kalde det et bunkebryllup, for der er jo en hel del, der er bunket sammen her. Men jeg synes faktisk, det er meget fornuftigt, at man gør det på den måde, så vi ikke skal stå med fire forskellige lovforslag. For mig at se kunne man også kalde det en mulighed for at få ryddet op. Der er specielt en af tingene, som jeg er glad for, og som jeg vil komme ind på. Men tak for ordet. I dag behandler vi så det her lovforslag om Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og LD Fonde, som indeholder en række forskellige elementer. Med lovforslaget styrker vi ATP's muligheder for at udføre sit arbejde på en hensigtsmæssig måde. Et af elementerne i lovforslaget handler om at give ATP en finansieringsgaranti for de udgifter, der kan opstå i forbindelse med lovforberedende arbejde. Det kan f.eks. være, at ATP skal gøre sig klar til at implementere nye regler, før Folketinget har givet endeligt grønt lys. Det er en nødvendig del for at sikre, at politiske aftaler kan gennemføres både rettidigt og effektivt. Med lovforslaget får ATP derfor en garanti for de udgifter, der måtte opstå, selv hvis et lovforslag ender med ikke at blive gennemført. Derudover indeholder lovforslaget en administrativ forenkling. Fremover skal ATP ikke længere indsende en årlig aktuarberetning til Finanstilsynet, da de nødvendige oplysninger allerede indgår i den eksisterende rapportering. Det er netop den slags tiltag, som vi i Venstre gerne ser flere af, og som får ryddet op i det dobbeltarbejde, der kan være alle mulige steder, og også frigør tid i den offentlige sektor. I Venstre mener vi nemlig helt grundlæggende, at administrationen i de danske institutioner skal være så enkel og effektiv som muligt. Det er helt i tråd med vores ønske om en mindre bureaukratisk offentlig sektor. Lovforslaget indeholder også vigtige tilpasninger på området for it og cybersikkerhed. Truslerne mod vores digitale infrastruktur bliver stadig mere komplekse, og derfor skal vi sikre, at vores systemer er robuste og trygge. Det er to ord, som vi siger ret meget i øjeblikket – robuste og trygge – men det er vigtigt. Derfor stiller det også større krav til de aktører, der er. ATP og LD Fonde er begge forvaltere af store dele af danskernes opsparing. Derfor foreslås det, at ATP og LD Fonde fremover omfattes af de skærpede krav til it og cybersikkerhed, som allerede gælder for resten af den finansielle sektor. Når man administrerer danskernes penge, skal der ikke kunne rejses tvivl om, at sikkerheden er i top, og derfor er det helt rigtigt at tilpasse lovgivningen på dette område. Vi er også tilhængere af, at man i AES kan takstopkræve delvist, hvilket er en anden del af lovforslaget, og derved gør det nemmere for AES at operere. Alt i alt er lovforslaget et godt forslag, der bidrager til en mere effektiv og mindre bureaukratisk forvaltning, og derfor bakker Venstre op om det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det. Lovforslaget her består jo som nævnt før af en række tekniske ændringer, men grundlæggende handler ændringerne i lov om arbejdsmarkedets tillægspension om at rydde op og gøre det enklere for ATP at fungere, mens ændringerne i lov om arbejdsskadesikring handler om, at man, hvor man, som det er nu, betaler én samlet sum for hele klagesagen, fremover i stedet skal betale for den enkelte del af sagen, f.eks. for at godkende en skade, vurdere men eller udregne erstatning. Det skaber en bedre balance mellem, hvad det koster at behandle en sag om en ulykke, og hvad der faktisk bliver betalt. Som det sidste handler ændringerne i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond om at gøre fondene mere sikre mod digitale trusler. Det er alt sammen noget, der er meget fornuftigt, og derfor støtter Danmarksdemokraterne forslaget. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører, jeg kan se i salen, er hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Mange tak. Dette lovforslag udmønter bl.a. dele af økonomiaftalen fra 2025 mellem regeringen og kommunerne, og det indeholder flere fornuftige oprydninger i lovgivningen, og det kan Liberal Alliance selvfølgelig støtte. Det er positivt, at ATP og LD Fonde fremover skal leve op til de samme krav som andre sammenlignelige finansielle virksomheder, når det gælder it- og cybersikkerhed. Det burde de ærlig talt have gjort for længe siden, især i en tid, hvor vi alle taler om oprustning, trusler fra fremmede magter og behovet for en stærk beskyttelse af borgernes data. Når det er sagt, ændrer det her lovforslag ikke på Liberal Alliances grundlæggende holdning til atp, og at vi fortsat mener, at borgernes pensionsopsparinger bør være deres egne, og at de skal sættes fri for den obligatoriske indbetaling til ATP, således at danskerne får frihed til selv at vælge, hvor de vil investere deres aldersopsparinger. At ATP nu skal indordne sig under de samme krav som private aktører, er i virkeligheden et skridt i en rigtig god retning, og derfor støtter vi forslaget. For det indeholder både fornuftige moderniseringer, og det bringer os i virkeligheden et skridt tættere på det, vi ønsker, nemligt et mere frit pensionsmarked, hvor danskerne selv kan bestemme over deres egne penge. Liberal Alliance kan støtte lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Ammar Ali fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Med det her lovforslag tager vi et vigtigt skridt for at styrke nogle af de mest centrale ordninger på det danske arbejdsmarked, nemlig ATP, LD Fondene og arbejdsskadesystemet. Kort sagt handler det om at gøre tingene mere robuste, mere gennemsigtige og mere sikre. Lovforslaget handler om tre ting, som Moderaterne klart bakker op om. For det første indfører det en statslig finansieringsgaranti til ATP. Det betyder, at staten dækker de udgifter, som ATP har til det lovforberedende arbejde, hvis et forslag senere falder, og det er sund fornuft. Når man beder en offentlig institution om at bruge tid og kræfter på noget, skal man også tage ansvar, hvis projektet ikke bliver til noget. For det andet bliver der stillet skærpede krav til it- og cybersikkerhed både for ATP og LD fondene. Det er helt afgørende i en tid, hvor cybertruslen vokser, og hvor danskerne med rette forventer, at deres penge og personlige oplysninger bliver der passet godt på. For det tredje kommer der en ny og enklere takstmodel på arbejdsskadeområdet. Det skal gøre systemet mere stabilt, mere gennemskueligt og fjerne noget af den kompleksitet, som har skabt frustrationer hos både borgere og virksomheder. Samtidig fjerner vi kravet om en aktuarberetning, som i praksis bare har været en formalitet uden en reel værdi. Det er et godt eksempel på, hvordan man kan rydde op i unødigt bureaukrati uden at gå på kompromis med ansvarlighed. Så det her er et teknisk lovforslag, men det er også et udtryk for god forvaltning og rettidig omhu. Vi gør systemerne stærkere, mere moderne og mere gennemsigtige. Moderaterne støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning indtil videre, og det er til hr. Nick Zimmermann.

Tak for ordet. Det er dejligt at høre, at Moderaterne helhjertet bakker op omkring ATP. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ind til ordførerens politik på netop ATP-området. Er det stadig væk Moderaternes politik at bakke helhjertet op omkring ATP's investeringspolitik? Her tænker jeg særlig på de investeringer, som ATP jo har i israelske virksomheder og i de våbenproducenter, der sender dele til Israel?

Ordføreren.

Nu er det ikke det, vi tager stilling til i dag. Det, vi tager stilling til i dag, er jo de elementer, jeg lige har gennemgået. Hvad ATP investerer i, er en anden diskussion, så den synes jeg ikke vi skal tage i forbindelse med det her.

Spørgeren.

Men det er jo stadig væk meget interessant at prøve at spørge ind til. Altså, er det Moderaternes politik, og er det regeringens politik helhjertet at bakke op omkring ATP, også i forhold til de investeringer, som ATP laver, for det vil i hvert fald være et nybrud i dansk politik, hvis regeringen ikke længere bakker helhjertet op omkring ATP og de investeringer, som ATP nu engang laver – om det så er i virksomheder i eksempelvis Israel eller i de våbenproducenter, som sender dele til Israel? Det mener jeg da burde kunne klares med et ja/nej-svar.

Ordføreren.

Tak for ordet. Jeg prøver en gang til. Emnet, vi diskuterer her, har ikke noget at gøre med det, som hr. Nick Zimmermann bringer på bane. Jeg synes, vi skal holde os til, hvad der står i i lovforslaget L 30, og så diskutere indholdet af det.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Som nævnt handler lovforslaget her om at modernisere og ensrette reglerne for ATP, AES og Lønmodtagernes Dyrtidsfonde. Det gør man bl.a. ved at indføre en statslig finansieringsgaranti, justere ansvarsfordelingen og styrke kravene til it og cybersikkerhed. Det er nogle meget tekniske ting, men det er alle sammen noglet meget relevante ting. Når man så alligevel tager fat på at modernisere ATP og AES, kunne man jo passende have set lidt bredere på de problemer, som der har været med de ordninger de senere år. For virkeligheden er, at ATP har været under en betydelig kritik ikke bare fra økonomer, men også fra os politikere. Det har handlet om både bonusordninger, investeringsstrategi, store tab osv. I 2022 indkasserede ATP det største tab i ordningens historie og i 2024 gentog man succesen og tabte igen på den del af porteføljen, som gerne skulle give et afkast ud over garantiordningen. Eksperter som Jesper Rangvid har kritiseret ATP for, at danskerne ikke får tilstrækkeligt udbytte af ATP-ordningen, og der har også været kritik af ATP's lukkede struktur. Når man nu er inde at modernisere og justere lovgrundlaget, kunne man jo passende have set på lidt af den kritik også. Det samme gælder af AES, der har med arbejdsskader at gøre, hvor mange borgere oplever, at sager trækker i langdrag, og at afgørelser ændres ved en genvurdering. Modernisering handler ikke kun om teknik; det handler også om, at man skal have nogle ordninger, der helt generelt passer ind i den tid, vi lever i. Selv om vi kan støtte op om de tekniske ændringer i det her lovforslag, vil vi da gerne præcisere, at vi savner, at regeringen har benyttet lejligheden til at tage fat på en helt grundlæggende debat om, hvordan vi ser, at ATP og af AES skal udvikle sig i fremtiden. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Kim Valentin.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Jeg skal ikke undlade lige at komme med en bemærkning, når nu ordføreren nævner 2022 som et tabsår for ATP. Det er jo ganske rigtigt, hvis man ser på den nominelle beholdning, men nu er det jo en garanteret ordning; nu er det jo sådan, at det, de er sat i verden for lovgivningsmæssigt, er at garantere danskerne en udbetaling hvert år. Og det betyder jo så nogle gange, at man for at kunne garantere det må hjemtage et tab på nogle af sine obligationer. Vil ordføreren anerkende det?

Ordføreren.

Vi er det sted – forhåbentlig – hvor man kan ændre lovene, og det, vi har en mulighed for at gøre, er også at ændre loven om ATP, så spørgsmålet ikke nødvendigvis er om at lave en garantiordning, men om at lave en ordning, der gør, at man kan forrente borgernes indbetalinger bedst muligt.

Spørgeren.

Det er jo lige præcis forrentningen, jeg taler om. For hvad vil ordføreren helst have: 2 pct. af 1 mio. kr. eller 5 pct. af 800.000 kr.? Ja, jeg ved godt, at jeg helst vil have 5 pct. af 800.000 kr. Det er jo det, som ATP laver med den øvelse, de laver i 2022; det er, at de sikrer en høj forrentning af deres penge til deres indbetalere. Så derfor er det ligesom med æbler og pærer, altså som om ordføreren ikke helt har fået fat i det her. Men mit spørgsmål går på: Vil ordføreren helst have 2 pct. af 1 mio. kr. eller 5 pct. af 800.000 kr.?

Ordføreren.

Når der har været eksperter ude at kritisere ATP, er det jo, fordi man samlet set ikke har fået den forrentning, man kunne have fået, hvis der var blevet investeret på en anden måde. Jeg ved, at ordføreren jo her faktisk har arbejdet med finans og er superskarp på det her område, og det er måske derfor, at lige præcis Venstres ordfører kan få et tab til at lyde, som om man har fået en supergod forrentning.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Velkommen til.

Dette lovforslag er et af de lidt mere tekniske i sin karakter. Begge af de dele, lovforslaget består af, giver rigtig god mening. Det er et både teknisk, men også fornuftigt og nødvendigt forslag, som både moderniserer reglerne og sikrer, at vores fælles ordninger fortsat kommer til at fungere effektivt og ansvarligt. Derudover indeholder lovforslaget også en rimelig løsning med en statslig finansieringsgaranti til ATP, hvilket også må siges at være rimeligt nok. Enhedslisten støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Så er den næste hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi må jo ikke glemme det helt store billede her, som er, at når man piller ved strukturerne og fjerner kontrol og flytter mere magt til staten, ændrer det også ligesom den måde, som systemets karakter er på. Det kan godt være, det sker med små skridt, men retningen er jo selvfølgelig vigtig. I Dansk Folkeparti vil vi gerne minde om, at både ATP og AES og LD jo ikke er statens egne projekter. De er skabt til gavn for lønmodtagerne, og sådan skal det selvfølgelig blive ved med at være. Vi tager derfor også det her forslag til efterretning, men med en vis varsomhed, og vi holder fast i, at også tekniske forslag skal vurderes ud fra, hvem de egentlig tjener, og om de styrker eller svækker tilliden til systemet. Så vi kommer selvfølgelig også til løbende at holde øje med det her forslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Velkommen.

Mange tak. Det her lovforslag, L 30, indeholder en række forskellige elementer, som flere af mine ordførerkollegaer har været inde på. Jeg vil godt lige sige et par ord om den her statslige finansieringsgaranti, som jo handler om, at regeringen skal stille en finansieringsgaranti, i tilfælde af at ATP har afholdt nogle udgifter i forbindelse med implementering af et endnu ikke vedtaget lovforslag, som så ender med ikke at blive vedtaget. Grundlæggende synes jeg jo, at vi skal starte med at vedtage lovforslag, og så kan man derefter begynde at implementere dem. Men jeg kan også i lovforslaget fra beskæftigelsesministeren læse mig frem til, at der i dag er tale om, at man i en række tilfælde, hvor det her kommer på tale, har en dialog med Finansministeriet og på den baggrund så alligevel stiller en statslig garanti, som gør, at man finder en løsning, i tilfælde af at lovforslaget skulle bortfalde og ATP allerede har afholdt nogle udgifter. Det kan være, at ministeren, når han går på talerstolen, vil uddybe lidt, hvor ofte det gør sig gældende, at der ligger nogle udgifter i forbindelse med et lovforslag, som så ender med ikke at blive vedtaget. Ellers skal jeg nok spørge ministeren. Så er der en anden del af lovforslaget, som handler om it- og cybersikkerhed. Der er det jo sådan, at på EU-niveau har vi en forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, men det er så ikke en forordning, som ATP er omfattet af. Det vil sige, at reglerne for it- og cybersikkerhed ikke gælder for ATP. Det mener jeg ikke er holdbart, og derfor er det også godt, at Finanstilsynet nu får mulighed for at fastsætte krav, der minder om dem, der er i forordningen, så ATP også kan leve op til et vist niveau af it- og cybersikkerhed. Alt i alt er vi i Radikale Venstre positive over for det her lovforslag. Men som sagt har vi måske et par spørgsmål til ministeren enten her eller skriftligt i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Karin Liltorp fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Når vi i dag snakker om L 30, handler det jo tekniks set om tørre emner som pensioner, arbejdsskader og it-sikkerhed, men under overfladen handler det jo om noget langt større, nemlig hvordan vi som samfund balancerer mellem effektiv styring og demokratisk kontrol. Der er mange gode takter i lovforslaget, men jeg vil primært fokusere på den lille del, der bekymrer os, for jeg kan jo godt sige, at vi støtter op om størstedelen af lovforslaget. For med L 30 flytter regeringen en række beføjelser, retten til at udstede regler og bekendtgørelser, væk fra de bestyrelser, hvor arbejdsmarkedets parter sidder, og over til beskæftigelsesministeren. Det kan måske gøre, at beslutningerne træffes hurtigere, men det risikerer at svække den danske trepartstradition og armslængden mellem staten og arbejdsmarkedets parter. ATP og af AES blev i sin tid konstrueret som selvstændige organer netop for at undgå politisk detailstyring. Når ministeren nu får beføjelser til at fastsætte regler direkte, selv om det er efter indstilling fra bestyrelsen, flytter vi fra fælles forvaltning til ministerielt ejerskab, og sådan en ændring synes vi er bekymrende. Her er vi nok mere på linje med Dansk Folkeparti, for der er ingen tvivl om, at vi synes, at ministerierne allerede har for meget magt. Det kan virke som en lille juridisk justering, men er det virkelig et skift i magtens retning, væk fra treparten og hen mod mere central kontrol? Alternativet mener, at effektivitet aldrig må erstatte demokratisk ansvarlighed, så over for sådan nogle ændringer er vi altid på vagt. Vi støtter naturligvis de dele af lovforslaget, der styrker sikkerheden og retter tekniske fejl, men vi kan ikke bare nikke til den magtforskydning, der styrker ministeren, så vi vil følge det fremadrettede arbejdet tæt og se, om man kan få rettet op på det, eller om ministeren kan bekræfte, at der ikke er nogen reel fare på færde ved den her magtforskydning. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører er hr. Karsten Hønge fra SF – sidst, men ikke mindst.

Stort set alle borgere har jo en andel i ATP, og rigtig mange af os har det jo i LD, og det er jo vigtige søjler i samfundet, som skaber en del af fundamentet for en stabil økonomi, både for den enkelte og for samfundet. I forhold til ATP synes vi også, det er på sin plads, at man her får en statsgaranti for finansieringen. For at sikre den bedst mulige drift synes vi, det er godt både at modernisere og rationalisere fondenes arbejde. Vi må sige, at AES i den grad har brug for at blive stærkere, så de meget lange sagsbehandlingskøer kan blive kortere. Samlet set styrker lovforslaget borgernes tillid til systemerne, og derfor støtter SF lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det beskæftigelsesministeren. Velkommen.

Tak, formand. Tak for bemærkningerne og ordførertalerne. Det er jo et forslag om Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og LD Fonde, som har en række elementer. Jeg vil starte med den del, der handler om ATP. Det er en række tilpasninger af ATP-loven, og med lovforslaget får ATP en finansieringsgaranti for de udgifter, som ATP har ved det lovforberedende arbejde i de tilfælde, hvor et lovforslag ender med at bortfalde uden at blive vedtaget af Folketinget. Det er f.eks. ofte nødvendigt at påbegynde udviklingen og tilpasningen af it-systemer, inden et lovforslag er vedtaget, og det er nødvendigt, hvis en regelændring eller en ny ordning skal kunne træde i kraft inden for den politiske aftales tidshorisont og dermed sikre den bedst mulige implementering af den indgåede aftale. Med det her lovforslag får ATP en garanti for de udgifter, de måtte have haft i den forbindelse, og det er aftalt i den årlige økonomiske aftale mellem regeringen og KL. Derudover ændrer vi loven, så ATP ikke længere skal sende en årlig aktuarberetning til Finanstilsynet, da Finanstilsynet i dag allerede modtager de oplysninger i andre rapporteringer, og derfor er det en afbureaukratisering af den nuværende lovgivning. Der er også en del, der handler om it- og cybersikkerhed. Det er som bekendt sådan, at vi lever i en usikker tid, hvor det er vigtigt, at vi passer på vores infrastruktur, og derfor foreslår vi, at ATP og LD Fonde, som begge administrerer store formuer, omfattes af de skærpede krav til it- og cybersikkerhed, som gælder for den øvrige finansielle sektor. ATP og LD Fonde administrerer danskernes penge, så der skal ikke herske nogen tvivl om, at de skal være underlagt en høj grad af sikkerhed og opmærksomhed, og derfor er det relevant at få tilpasset lovgivningen. Endelig har Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse, som består af repræsentanter fra både arbejdsgiversiden og lønmodtagersiden, haft et ønske om lovændringer på arbejdsskadeområdet. Det betyder, at der ændres i beskæftigelsesministerens eksisterende bemyndigelse til at fastsætte regler om takstopkrævning. Ændringen gør det muligt at fastsætte takster for hver enkelt delafgørelse frem for kun for hele sager, sådan som loven er i dag. Det skal gøre det muligt at gennemføre en ny og mere gennemskuelig takststruktur. Det er jo rigtigt, som fru Karin Liltorp siger, at der formelt er en overdragelse af beslutninger til ministeriet, men man kan jo altid diskutere, hvor magten skal ligge henne. Her er det jo en bestyrelse i en organisation, som er sammensat af både arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, som organiserer mange virksomheder og mange arbejdstagere på det danske arbejdsmarked, og som foreslår sådan en ordning her. Derfor synes vi ikke, at det på den måde er sådan en magt, vi har tilranet os, men noget, som er blevet tilbudt os, og derfor synes jeg ikke på den måde, at det er en egentlig centralisering, men en mere rationel måde at gøre det på. Så vil jeg sige i forhold til det spørgsmål, som fru Samira Nawa var inde på, at det er sket tidligere nogle gange, at man har haft den her form for mellemfinansiering, også fra Finansministeriets side, men jeg har ikke på stående fod det faste antal opgørelser. Vi skal nok prøve at få det skriftligt. Det ligger også på andre ressortområder end mit eget. Det er, ikke fordi det er en fast praksis på den måde, men det er sket nogle gange tidligere. Vi prøver at finde det præcise tal.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning. Fru Karin Liltorp.

Tak for det. Nu kom ministeren selv ind på det, og jeg ville jo i virkeligheden gerne have hørt, hvordan ministeren forholder sig til kan det her med øgede beføjelser til ministeren. Er det ikke er noget, der kan bekymre i det hele taget? Det er jo noget, vi går meget op i i Alternativet, og jeg kan høre, at Dansk Folkeparti også har det som en bekymring. Vi er nogle, der mener, at ministerierne allerede har rigtig, rigtig meget magt. Hver gang, der er en forskydning i den retning, tager de jo magten fra nogle andre. Jeg tror, ministeren i virkeligheden er stærkt optaget af, at arbejdsmarkedet fungerer – den danske model osv. Er der slet ingen bekymringer i forhold til på den måde at centrere magten omkring ministeren selv? Altså, jeg kender det godt hjemmefra: Det er meget lettere og hurtigere, når jeg får lov at bestemme det hele. Men det er måske ikke altid den bedste løsning.

Ministeren.

Nu er jeg jo ny som beskæftigelsesminister, og det er det fjerde departement, jeg får lov til at være minister i. Jeg vil sige, at jeg ikke har været et sted, hvor man siger, at magten er mere spredt ud på flere forskellige kredse af mennesker end her. Der er både aftalekredse og forligskredse og arbejdsmarkedets parter og ATP og Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der er masser af organisationer, som i deres essens er drevet af det, vi kalder arbejdsmarkedets parter, altså lønmodtagere og arbejdsgivere. Så jeg synes, hvis man skal finde et ministerium, hvor der er meget centraliseret magt, synes jeg faktisk egentlig ikke, at Beskæftigelsesministeriet er det bedste sted. Jeg tror i hvert fald også, jeg kan forsikre om, at hvis man på det her område eller andre områder som dem, vi har haft til diskussion her i salen i dag, fra ministerens side går ind og laver markante ændringer, vil det jo også møde en kritik, som så vil blive delegeret ind i forskellige aftalekredse af ordførere fra forskellige partier sikkert også fra Alternativet og andre. Så det er ikke, fordi jeg ikke principielt godt kan se, at der er en centralisering i ministerierne, og det kan der være gode og dårlige ting ved; jeg er bare ikke sikker på, at Beskæftigelsesministeriet er der, hvor det sker mest.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er hermed åbnet, og den første ordfører er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, formand. Ja, det er rigtigt, at L 31 land handler om en lempelse af anmeldepligten. Det er en udmøntning af en aftale, der er indgået om kommunernes økonomi mellem regeringen og kommunerne for 2026, og den handler i sin essens om, at de ulykker, der giver anledning til kortest fravær for arbejdspladsen, ikke længere vil skulle anmeldes – altså under 3 dage – medmindre det er nogle ulykker, som vurderes at kunne udløse erstatning. For så er det, fuldstændig ligesom det har været hidtil, og ligesom det hele tiden har været, arbejdsgivernes ansvar at anmelde dem, så man er sikker på, at man har den ting inde, hvis der senere kan komme en erstatningssag. Det er også vigtigt at sige, at der jo ikke er noget af det her, der slækker på kravene til arbejdsmiljøet; der er ikke nogen ting, der slækker på ansvaret for arbejdsgiverne i forhold til at sikre, at deres medarbejdere kan gå trygt og sikkert på arbejde. Det her handler om, at der skal indberettes færre af de ulykker, som giver anledning til kortest fravær fra arbejdspladsen, hvis det i øvrigt ikke er en ulykke, som ville kunne medføre erstatning. På den baggrund kan vi støtte det med henvisning til, at det er en lempelse, men ikke en svækkelse af beskyttelsesniveauet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for det. Jeg håber, at den del af lovforslaget, som handler om forringelserne i forhold til arbejdsskadeområdet, er noget, vi sammen kan få regeringen til at vende rundt på. Jeg har lige talt med endnu en, som har opnået at blive presset på arbejdet. Det var en arbejdsskade med et trykket ribben, og det er ikke usædvanligt at se det inden for eksempelvis byggebranchen på grund af to ting. Den ene ting er i forhold til at registrere arbejdsskaden, hvor arbejdsgiveren kan være bekymret for den erstatning, der kan følge med i forhold til det. Den anden ting er, at bygherre ofte som et kriterie stiller et krav i forhold til antallet af fraværsdage og antallet af arbejdsskader. Så i forvejen har vi at gøre med et område, hvor det er underrepræsenteret. Man tæller for få med i forbindelse med antallet af arbejdsskader og arbejdsulykker, og derfor deler jeg den bekymring, som de har. Derfor vil jeg spørge, om ordføreren tænker, om ikke det gør indtryk på regeringen, når tillidsvalgte i fagbevægelsen så entydigt kritiserer den her del af loven.

Ordføreren.

Jeg er faktisk enig i nogle af de ting, som jeg også har talt med min egen fagforening om i Aarhus. Man kan stille spørgsmålet, hvad udfordringen her er. Er det, hvordan arbejdsgiverne vurderer, om det her rent faktisk kan give ret til erstatning, altså om de har mulighed for det? Kan man opleve, som ordføreren for Enhedslisten også antyder, at der er nogle, der spekulerer i at nedbringe antallet af fraværsdage og derfor ønsker nogle tilbage på arbejde, før de egentlig er klar til det, friske til det. De bekymringer deler jeg sådan set. Men de ting ændres der ikke ved ved det her lovforslag, og derfor mener jeg sådan set, at vi fortsat skal diskutere, hvordan vi får den mest retvisende, kan man sige, statistik, hvordan vi sikrer, at de ting, som kan give en erstatning, faktisk bliver registreret og dermed bliver dokumenteret. Det er uafhængigt af det her, altså de udfordringer, vi har ved det. Men jeg er sådan set enig med ordføreren i, at vi har nogle udfordringer i forhold til at sikre, at det bliver anmeldt, også når der er eksempelvis erstatningsmulighed eller -risiko senere hen – alt efter, hvordan man ser det.

Spørgeren.

Men det er jo netop fuldstændig sådan, det lyder fra byggepladserne, men også fra dem, der repræsenterer de tillidsvalgte. Noget af det, der er kritikken, er, at det kommer til at få en konsekvens for, om arbejdsskader og arbejdsulykker bliver anmeldt, og man frygter simpelt hen, at der kommer til at være endnu flere arbejdsulykker, som ikke kommer til at blive anmeldt som konsekvens af det her. Nu talte vi lige om de fysiske arbejdsulykker, men et andet sted, hvor jeg er rigtig glad for det samarbejde, som vi har haft, og som jeg gerne vil kvittere for, er bl.a. også i forhold til nogle af de psykiske arbejdsulykker og traumer, der kan være, bl.a. ptsd. Her ved vi, at registrering af hændelser også er enormt vigtige, for måske kan man ikke mærke det 3 dage efter, men så er det noget, der kommer senere. Er ordføreren ikke også bekymret her?

Ordføreren.

Det er jo rigtigt, at når man siger, at nogle hændelser fører til så kortvarigt fravær, at de ikke behøver at blive anmeldt, er det færre hændelser, der bliver anmeldt. Det er vi sådan set enige om. Der, hvor jeg måske er lidt uenig, er, at jeg synes, at det svære er det der med, hvordan man vurderer, om en pågældende sag rent faktisk kunne give ret til erstatning, eller som har nogle videre konsekvenser, og den udfordring består allerede i dag, og det vil jeg godt diskutere. Men det ændrer vi ikke på med det her lovforslag, og derfor er jeg uenig i, at problemet ligger der, hvor ordføreren synes det lægger med det her lovforslag. Men jeg anerkender, at vi har en udfordring med underrapportering og også med arbejdsgivere, som nogle gange ønsker at medarbejderen kommer hurtigere tilbage, end de egentlig kan.

Tak. Den næste er fru Samira Nawa.

Mange tak. Når man læser ned i høringssvarene, bliver der også luftet en bekymring for, at der er noget læring, der går tabt, hvis man ikke registrerer og dokumenterer de arbejdsulykker med fravær på under 3 dage. Jeg vil egentlig bare høre, hvad ordførerens overvejelser er omkring, at der er noget læring og dermed måske noget forebyggelse, der går tabt.

Ordføreren.

Jeg anerkender det sådan set, for man kan sige, at jo mere man registrerer, jo mere data har man, og det kan potentielt set føre til læring. Derfor kan man også sige, at hver gang man lader være med at registrere noget, kan det føre til tab. Jeg vil dog omvendt sige, at det kan man jo sige om det hele. Altså, vi har relativt mange data på beskæftigelsesområdet. Vi har også god brug for det, men vi har jo også brug for hele tiden at finde balancen imellem registrering og det udbytte, man får af det. Der står vi jo bag den aftale, man har lavet, om at lave den her mindre registrering. Men det, der er vigtigt for mig at sige, er, at det ikke er et substantielt krav om, at vigtige ting ikke længere skal registreres. Altså noget, der f.eks. kunne føre til erstatning, skal stadig væk registreres og har også hele tiden skullet registreres, også selv om det var helt kortvarigt på et tidligere tidspunkt. Så der bliver ikke slækket på det beskyttelsesniveau. Men selvfølgelig er der nogle indberetninger, der ikke findes, og dermed potentielt nogle data, der er færre af.

Spørgeren.

Men så synes jeg i hvert fald, at vi i fællesskab lige skal have en vending på, hvordan vi sikrer os, at den læring, som indtil nu har været bygget op, ikke går tabt i fremtiden. For jeg tror, vi er enige om, at arbejdsulykker skal forebygges, og også, at den, der oplever en arbejdsulykke, selvfølgelig skal kunne tage det fravær, som nu følger deraf. Jeg vil egentlig høre, hvad ordførerens bærende argument er for at gennemføre det her. Det er bare for at forstå, hvad det er, der er det grundlæggende argument.

Ordføreren.

Argumentet har været løftet af nogle af de arbejdsgivere, herunder kommunerne, som har sagt: Vi oplever, at vi laver en registrering, som vi ikke synes vi får tilpas værdi ud af. Det er jo også det, som ordføreren hentyder til, altså at vi kan registrere, men at vi hele tiden skal sige, hvor meget vi skal registrere for at vide nok, og hvornår vi skal holde op med at registrere, fordi vi begynder at få for lidt ud af den viden og ender med at skabe bureaukrati, uden at vi får tilstrækkelig viden ud af det. Det, der er vigtigt for mig, er, at man ikke har sagt til arbejdsgiverne: Det her er en mulighed for at tage lettere på arbejdsmiljøet. For det er stadig væk det samme. Det her er ikke en mulighed for at nedgradere skader og sige, at nu tager man dem mindre alvorligt. Det skal man fortsat gøre, fuldstændig ligesom man har skullet gøre tidligere.

Tak. Fru Karin Liltorp.

Tak for det. Jeg vil spørge ind til lidt af det samme, for jeg tror ikke, vi får nogen herinde til at sige, at overflødigt bureaukrati er en super god idé, og at det er dejligt, at folk spilder deres tid. Men jeg kan jo ikke lade være med at tænke på, når jeg ser høringssvarene og de store bekymringer, der er, at hele miseren bunder i, at vi har fået lavet et system, der er vildt bøvlet, og at det ligesom er det, der skal rettes op på. Det er EASY-systemet, der ikke fungerer, som det skal. Nu ved jeg godt, at vi snakker om, at vi kan gøre det endnu lettere, men har man kigget nok i den retning, hvor man ser på, om vi ikke kunne gøre det nemmere? For problemet med registrering er jo, at i stedet for at sige, at nu skal du ikke længere, så skal man bare gøre det så nemt, at der overhovedet ikke er nogen, der blinker med øjnene. Hvad vil ordføreren synes om den løsning?

Ordføreren.

Jeg har ikke noget imod, at man gør registreringen så nem som overhovedet muligt. Jeg vil bare godt advare imod, at man tror, at man kan lave registrering og bureaukrati, uden at det har nogen konsekvenser. Jeg synes, at vi skylder hinanden – fordi vi ret tit står her i den her sal og diskuterer, om der er for meget bureaukrati og der er for meget papirarbejde og for mange benspænd i forhold til tingene – at overveje, om vi bruger vores ressourcer, vores kræfter de rigtige steder. Så det skal være en registrering, der skal være så let som muligt – selvfølgelig skal vi så langt, vi kan komme med det – men det, der er vigtigt for mig, er, at man ikke må lempe det beskyttelsesniveau, som medarbejderne oplever, og man må ikke lade være med at registrere ting, som efterfølgende kan føre til, at medarbejderen f.eks. skal have en erstatning. Det beskyttelsesniveau og det dokumentationskrav holder vi selvfølgelig fast i, også selv om vi siger, at de helt korte fravær behøver man ikke at indberette lige så mange af, så man har gjort tidligere.

Spørgeren.

Jeg tænker bare, at vi jo lige nu har en oplagt chance for at få gjort noget ved systemet igen. For den store advarsel fra fagforeningerne er jo netop, at vi også mister en masse viden, vi mister en masse forebyggelse, og det er jo det, vi giver udtryk for, tror jeg, flere af os, vi er bekymrede for, altså at vi lige pludselig mister den her viden. Så siger man: Jamen det er for bøvlet. Men det behøver jo netop ikke at være bøvlet. Vi er jo i en tid, hvor man i stedet for burde se på, hvordan vi gør det så simpelt som muligt. Så min interesse er bare i at spørge, om man har afsøgt den vej godt nok, før man går til den her mere fundamentale løsning, hvor man siger: Nu dropper vi bare at få den viden, der kunne have været meget gavnlig.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk mere, at udfordringen består i at se, om arbejdsgiverne godt nok kan vurdere, som de jo skal både med den gamle lovgivning og den nuværende lovgivning, om det her ligesom kan blive alvorligt. Som vi diskuterede før også med en anden ordfører, er det jo nogle gange ting, der viser sig senere. Det synes jeg er den reelt svære diskussion: Hvornår ved man på det tidspunkt, hvor noget sker, at det kan få længererækkende konsekvenser? Det er jo sådan set en svær opgave, uanset om man er væk 1 dag eller man er væk 4 dage. Det er derfor, jeg siger: Det er ikke det her lovforslag, som egentlig rykker ved problemet, men der er en udfordring med at sikre, at vi får rapporteret og registreret det rigtige.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er den næste hr. Kim Valentin fra Venstre. Velkommen.

Tak til formanden. Så behandler vi L 31. Her har vi så et lovforslag i fire dele. Det lovforslag er jeg sådan set grundlæggende ret glad for, fordi vi forenkler reglerne på arbejdsskadeområdet. Det gør vi ved at ændre anmeldeprocedurerne, så de bliver mere tidssvarende. Det betyder, at både virksomheder og myndigheder skal bruge mindre tid på papirarbejde og mere tid på at forebygge og håndtere de alvorlige arbejdsulykker. Vi ønsker et robust arbejdsskadesystem i Venstre – et robust arbejdsskadesystem, der fungerer, når uheldet er ude. Samtidig skal vi gøre det lettere for arbejdsgiverne ved at mindske ressourceforbruget ved de mindre alvorlige ulykker. Det er selvfølgelig altid en balance, og hvordan finder man så den balance? De alvorlige sager skal naturligvis håndteres korrekt, grundigt, mens virksomhederne ikke skal drukne i administration ved mindre hændelser. Med lovforslaget finder vi netop en god balance. Når jeg siger det – en god balance – siger jeg ikke, at der ikke er en bedre balance, men at det lige nu er en god balance at gøre lige præcis det her. Så må vi jo senere igen vurdere, om der er en, der er endnu bedre. Det er hele tiden den balance, vi står i at skulle forklare, når vi laver lovgivning. Det er godt: Vi skal forklare sådan en balance. Konkret foreslås det, at arbejdsgivere fremover kun skal anmelde en arbejdsulykke, hvis den har medført mindst 3 dages fravær ud over selve tilskadekomstdagen. I dag er grænsen 1 dag. Dermed vil mindre alvorlige hændelser, som ikke har væsentlige følger, ikke længere skulle anmeldes. Det betyder mindre bureaukrati og et lettere administrativt ansvar for virksomheden. Det er dog også vigtigt at understrege, at ændringen ikke påvirker den tilskadekomnes rettigheder. Hvis en arbejdsgiver vurderer, at ulykken kan give ret til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, skal den naturligvis stadig anmeldes, uanset fraværets længde. Det gælder allerede i dag. Lovforslaget præciserer også Sikkerhedsstyrelsens ansvar på asbestområdet. Det er et område, jeg personligt selv er yderst opmærksom på, og det er virkelig et område, vi er nødt til at kigge på tit. Formålet er at tydeliggøre styrelsens tilsynsforpligtelser i forhold til autorisationsordningen for nedrivning af asbest, så det klart fremgår af loven, hvem der fører tilsyn med hvad. Det skaber klarhed over ansvaret og styrker sikkerheden på et område med stor sundhedsrisiko. Derudover indeholder lovforslaget et forslag om at tilføje en reference til EU's asbestdirektiv i fodnoten til arbejdsmiljølovens titel, så loven lever op til de formelle EU-krav, og det er vigtigt. På den måde sikrer vi et klart og gennemskueligt regelsæt på et område, hvor sikkerhed og sundhed er helt afgørende. Endelig foreslås en mindre teknisk ændring, som følge af at Finanssektorens Arbejdsgiverforening er blevet nedlagt. Fremover vil det med lovforslaget betyde, at Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver indgår som medlemmer af Arbejdsmiljøklagenævnet i stedet. Venstre bakker altså op om lovforslaget, og vi ser frem til det videre arbejde. Tak for det.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det, formand. I Danmarksdemokraterne støtter vi regeringens ønske om at mindske de administrative byrder for danske virksomheder, så arbejdsgivere fremover kun skal anmelde arbejdsulykker, der har medført mere end 3 dages fravær. For os giver det god mening, at virksomheder ikke skal bruge tid og ressourcer på at anmelde småskader, hvor medarbejderen hurtigt er tilbage uden alvorlige men. Man skal selvfølgelig stadig væk beskytte og passe på den enkelte medarbejder, det er klart, men det kan gøres på en bedre måde end den måde, man gør det på i dag. Det er en måde, der koster virksomhederne oppe omkring 44 mio. kr. om året. Her kan spares mange penge ved at tage livtag med den måde, man gør det på. De tekniske lovændringer, der også er en del af lovforslaget, som f.eks. tilsynsforpligtelser i forhold til autorisationsordningen for nedrivning af asbest har vi heller ikke nogen udfordringer med. Så Danmarksdemokraterne støtter lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Karsten Hønge fra SF. Velkommen.

Tak. Det her lovforslag er altså et lidt sært miks af to ret forskellige ting, og SF ser helst en opdeling af lovforslaget. For den del, der handler om asbest, synes vi er superfin, og vi synes, at den bør behandles for sig selv. Det er helt nødvendigt, at vi får klarere regler for, hvem der behandler hvad hvornår, når det kommer til håndteringen af asbest. Så den del af lovforslaget er superfin, og den ser SF helst behandlet for sig selv. Men delen om at udskyde anmeldelser fra 1 til 3 dage er til gengæld en rigtig dårlig idé, og det er nok også derfor, at en samlet fagbevægelse er imod det. Jeg synes faktisk, at tiden er til at stille flere krav til arbejdsgiverne og til gengæld give flere rettigheder til lønmodtagerne, for problemet i dag er ikke, at der er for mange anmeldelser, men at der er for få. Gang på gang ser vi dokumentation for, at der er en underrapportering, når det kommer til arbejdsskader, arbejdsulykker og nedslidning. Så den del af lovforslaget er SF imod, hvorimod vi meget gerne vil kunne have mulighed for at stemme for den del, der har at gøre med asbest.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance.

Tak. Arbejdsmiljø er en vigtig dagsorden, for uanset om man er lærling eller mester, uanset om man kommer fra Sønderjylland eller Slovakiet, skal det være trygt og sikkert at gå på arbejde i Danmark. Derfor er det positivt, at dette lovforslag tydeliggør Sikkerhedsstyrelsens ansvar for tilsynet med autorisationsordningen for nedrivning af asbest. Asbest er nemlig ekstremt sundhedsskadeligt, og vi skal som samfund tage det meget alvorligt, når mennesker risikerer at blive udsat for det i deres arbejde. Det er helt rimeligt, at reglerne på dette område bliver mere præcise, så der ikke er tvivl om, hvem der har ansvaret for at føre tilsyn. Lovforslaget indeholder samtidig nogle fornuftige forenklinger af anmeldereglerne for arbejdsulykker. Fremover skal en arbejdsulykke, der kun anmeldes på baggrund af fravær, først anmeldes, hvis fraværet varer mere end 3 dage ud over tilskadekomstdagen, og ikke allerede efter 1 dag, som tilfældet er i dag. Det synes vi er sund fornuft. Det sparer virksomhederne for over 2.000 indberetninger om året og vil også frigøre ressourcer hos Arbejdstilsynet, så de i stedet kan fokusere på de ulykker, som vurderes at være mere alvorlige, eller hvor man vurderer, at der faktisk kan gives en erstatning efter gældende lovgivning. Med andre ord betyder det mindre bureaukrati og mere fokus på det, der virkelig betyder noget for arbejdsmiljøet. I Liberal Alliance støtter vi indsatsen for et sikkert arbejdsmiljø, ikke mindst kampen mod asbest, og vi bakker derfor op om dette lovforslag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er den næste hr. Ammar Ali fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Med det her lovforslag gør vi reglerne på arbejdsmiljøområdet mere tidssvarende og mere fornuftige i praksis. Kort sagt: Der bliver mindre bureaukrati og mere fokus på det, der rent faktisk gør en forskel. Lovforslaget handler grundlæggende om to ting. For det første er det enklere regler for, hvornår arbejdsulykker skal anmeldes. For det andet er det et klarere tilsyn med arbejdet med asbest. Når vi ændrer anmeldelsesreglerne, så en arbejdsulykke først skal anmeldes efter 3 dages fravær i stedet for 1, er det ikke, fordi vi tager let på sikkerheden, tværtimod. Det handler om at frigøre tid og ressourcer fra en unødvendig administration, så arbejdsgivere og myndigheder kan fokusere på de mere alvorlige ulykker og forebyggende indsatser. Det er sund fornuft. Det er skridt i den rigtige retning mod et mere smidigt og effektivt system. Samtidig gør vi det tydeligt, at Sikkerhedsstyrelsen har ansvaret for tilsynet med autorisationsordningen på asbestområdet. Det er vigtigt både for de virksomheder, der skal kende reglerne, og for de medarbejdere, der skal kunne stole på, at sikkerheden er i orden, når de arbejder med noget så farligt som asbest. Moderaterne støtter lovforslaget. Det er et godt, balanceret forslag, der fjerner unødigt bureaukrati, styrker tilsynet der, hvor risikoen er størst, og gør arbejdsmiljøsystemet mere effektivt og mere ansvarligt. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. I Danmark er vi simpelt hen verdensmestre i registrering. Vi registrerer, hvis fru Jensen falder på vej til badeværelset på plejehjemmet, og vi kan slå op, hvor mange ikkevestlige indvandrere der fik tilkendt førtidspension i februar måned i 2017. Så dygtige er vi til det. Det er superrart at have al den viden, men det koster jo også noget at lave alle de registreringer, og alting handler om at finde en balance. I dag er det sådan, at virksomhederne skal registrere selv meget, meget små arbejdsulykker, også hvis der er tale om, at der kun er 1 eller ½ dags fravær og der ikke reelt er nogen skader. Det kunne jo være en chauffør, som slår hånden ind i bildøren og får en let hævelse og så er hjemme dagen efter for at hvile hånden, eller en lærer, som får en bold i hovedet og et blåt øje og lige tager en fridag, inden man kommer tilbage igen. Den slags betyder jo, at vi har tusindvis af unødige anmeldelser hvert eneste år, som ikke gør nogen mere sikre, men som sluger en masse tid og ressourcer. Med det her forslag flytter vi grænsen, så det kun er ulykker med mindst 3 dages fravær, eller hvor der kan forventes varige følger, der anmeldes. Vi synes, det er sund fornuft, og ifølge Arbejdstilsynet vil det betyde omkring 2.000 færre anmeldelser om året og frigive ressourcer svarende til knap et årsværk i den offentlige og den private sektor. Jeg har siddet lidt med lommeregneren: Det er jo seks sager i timen. Måske har I selv prøvet at udfylde sådan en anmeldelse. Jeg tror faktisk, det er undervurderet. Jeg tror, der kan spares mere end det. Det er et lille greb, og det gør hverdagen lettere for arbejdsgiverne, uden at vi går på kompromis med sikkerheden for dem, der kommer til skade. Vi får mindre bureaukrati og mere fokus på de alvorlige ulykker og en smartere måde at bruge fællesskabets kræfter på. Så derfor støtter vi lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning. Fra fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for det. Jeg kommer især til at tænke på det, som Leif fra Thin Blue Line, som repræsenterer veteraner i politiet, har skrevet, når jeg hører ordførerens tale. Det er bl.a. et eksempel i forhold til ptsd, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kræver, at man efter 30 års tjeneste i politiet skal kunne huske alle sine traumer, gerne med dato, tidspunkt, hvem man var sammen med, hvad man følte, alle mulige forskellige ting. Det, som jeg synes er rigtig vigtigt ved det, som de skriver, er forståelsen af, at noget, der måske gør, at du kan komme tilbage igen på arbejdet dagen efter den ene gang, måske den anden gang, det sker, og måske den tredje gang, kan være noget af det, der igennem et arbejdsliv gør, at du lige pludselig ikke kan gøre det. Der vil jeg bare høre, om det ikke gør indtryk på ordføreren, og hvilke overvejelser det skaber hos ordføreren. Det kan godt være, at du i den afgrænsede enkelte situation godt kan møde igen dagen efter, men arbejdsskader igennem et helt arbejdsliv sætter sig jo både psykisk og fysisk, afhængigt af hvad det er for en arbejdsskade, der er tale om.

Ordføreren.

Selvfølgelig gør det indtryk. Jeg tror bare ikke, man skal foregøgle, at det alt sammen er noget, der bliver registreret i dag. Når det handler om bl.a. om Blue – nu kan jeg ikke huske, hvad de hedder, og det er også lige meget – er det jo primært politifolk. De er udsat for mange ting hver eneste dag, og de kan jo ikke registrere alting hver eneste dag. Jeg tror, man skal hjælpe dem på en helt anden måde. Jeg tænker ikke, at det her lovforslag gør nogen verdens forskel for dem.

Spørgeren.

Men det her lovforslag er jo med til at trække i den forkerte retning. En anden skriver også om en bekymring. Hun sidder med socialrådgivernes anmeldelser af deres arbejdsskader og ser, at det i forvejen også der er svært at få registreret og anmeldt de arbejdsskader, som skal anmeldes. Det her lovforslag trækker jo i den anden retning, hvor man gør det endnu sværere, hvor man slækker på forventningerne til, hvordan vi selvfølgelig skal passe på folk – dem, der passer på vores samfund, får vores samfund til at køre rundt. Der er det vigtigt, at vi registrerer det, når de bliver udsat for en arbejdsskade, fordi det også er en måde at prøve at lære af det og forebygge på, men jo også at passe på dem på.

Ordføreren.

Men jeg synes egentlig, vi er kommet lidt af sporet her, for hvis man i dag i forvejen ikke har let ved at registrere noget som en arbejdsskade, så ændrer det her jo ikke på det. Det er mere et spørgsmål om at være bedre til at lave en vurdering af, hvornår noget kan have langvarig effekt. Det tænker jeg ikke at det her lovforslag har nogen effekt på.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører heroppe er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Velkommen.

I Enhedslisten mener vi, at det her lovforslag skal deles op. Vi bakker op om den del, der handler om autorisationsordning og asbest, men den anden del kan vi simpelt hen ikke bakke op om. Vi bør her fra Folketingssalen have en respekt for de mennesker, der går på arbejde, og gøre vores for at sikre, at alle de arbejdsulykker, vi overhovedet kan forebygge, skal vi forebygge, så de ikke sker, og træde allerbedst ind, når der sker arbejdsulykker, men selvfølgelig også gøre alt, hvad vi kan, for at passe på dem efterfølgende. Problemet her er det, vi simpelt hen risikerer. Det kommer jo direkte fra de tillidsvalgte ude på arbejdspladserne, fra dem, der repræsenterer dem; selv AES retter en skarp kritik mod den her del af lovforslaget. De beskriver en voldsom underoptælling, en voldsom underregistrering, i forvejen i forhold til arbejdsulykker. Og hvis vi kigger specifikt på det inden for byggeriet, er der i forvejen et kæmpe pres, i forhold til at arbejdsulykker ikke skal anmeldes, og i forhold til at folk skal møde op. Jeg har konkret fået refereret en, som har fået trykkede ribben, en med fem sting i hånden, en med en forstuvning og andre eksempler på, at man er blevet presset til at skulle møde på arbejde, og at der er et pres for, at man ikke skal registrere arbejdsulykken. Og det her er med et fokus på 1 dag, og det så at ville forlænge det til de 3 dage skaber en alvorlig bekymring. Der er allerede andre dynamikker, som også presser sig på, f.eks. at hvis man har en fraværsdag på grund af en arbejdsulykke, så bliver sjakket trukket 5 kr. i timen. Og hvad er det, der skaber de her bekymringer? Det er jo både, i forhold til at arbejdsgiveren er nervøs for et erstatningsansvar, men jo også i forhold til bygherrers kriterier for, om man kan byde ind på en opgave. Og det kan ikke være rigtigt, at man med et røgslør, der hedder afbureaukratisering, går ind og på den måde stiller sig på arbejdsgivernes side, når der er brug for, at dem, du står ved siden af, er lønarbejderne. Vi har set, at antallet af arbejdsulykker ikke er faldet specielt meget de senere år, selv om vi har lavet forskellige tiltag kommer, og nu kommer regeringen med et forslag, der går den forkerte vej. Vi bliver nødt til i stedet for at lægge os i selen for at gøre alt hele vejen rundt for at gøre det trygt at kunne gå på arbejde. Så jeg vil inderlig bede ministeren om at se det som en af sine nye opgaver på bordet og sige: Der er gået noget galt i overleveringen her fra den tidligere minister; det her skulle faktisk slet ikke være blevet fremsat i Folketingssalen. Og jeg er sikker på, at vi er flere ordførere, der gerne vil hjælpe den nye minister godt på vej, så det her lovforslag bliver delt op og den del, der handler om at skære på anmeldelserne af arbejdsulykker, bliver taget af bordet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Her står vi jo med et forslag, der skal gøre det frivilligt for arbejdsgivere at anmelde arbejdsulykker, medmindre skaden har ført til hele 3 dages fravær. Først på tredjedagen mener regeringen altså at det er alvorligt nok til, at det skal registreres og anmeldes. Jeg må være ærlig og sige, at det finder vi faktisk fuldstændig ubegribeligt, når vi ved, at det, der starter som en mindre ulykke, altså en forstuvning eller et fald eller en mindre rygskade eller ondt i knæet eller andet, jo lynhurtigt kan udvikle sig. Men hvis det ikke er anmeldt fra starten, risikerer den ansatte jo altså at stå fuldstændig alene, både uden dokumentation og uden hjælp. Så vi mener, at det her forslag sender det klare signal, at man fra politisk hold ikke længere mener, at det er vigtigt at følge op på de her lidt mindre ulykker, og hvad der kan kategoriseres som små ulykker. Det er netop det, som vi synes er et meget, meget stort problem. Det her får jo også en massiv kritik fra hele fagbevægelsen, ikke kun en eller to fagforeninger. Det er sådan set nærmest et enigt kor af dem, der kender arbejdsmiljøet indefra, alt fra FH, Reddernes Fagforening, 3F, FOA, HK, Dansk Sygeplejeråd osv. – listen fortsætter jo. De siger alle sammen nærmest det samme, nemlig at det her er en rigtig forkert vej at gå. Derfor synes vi selvfølgelig også, det er ærgerligt, at regeringen bare fortsætter ufortrødent ned ad den her vej. Vi var jo nogle, der stadig væk håbede, at der om ikke andet stadig ville være en lille smule respekt tilbage for fagbevægelsen, efter hvad man har budt dem. Men det må vi jo så erkende at der desværre ikke er. Så Dansk Folkeparti kommer i hvert fald til at sige nej til det her forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Der var alligevel en enkelt, og den er til fru Dina Raabjerg. Værsgo.

Tak. Jeg lod mig lige inspirere af det her med, at så kan der gå nogle dage, og så bliver man dårlig. Hvor hurtigt efter man har fået en arbejdsskade, er man nødt til at anmelde det? Hvor hurtigt tror ordføreren egentlig en skade bliver anmeldt?

Ordføreren.

Jamen der mener vi helt klart, at det skal være fuldstændig klokkeklart. Det skal være sket samme dag, selvfølgelig skal det da det. Nu kommer jeg selv ude fra det private erhvervsliv og været på både byggepladser og rundt på forskellige arbejdspladser som lagermedarbejder. Jeg har faktisk også været kollega til en, der kom ud for en meget, meget slem arbejdsulykke, og jeg er slet ikke i tvivl om, at alle mine gamle kolleger fuldstændig i tråd med det, fagbevægelsen samlet set mener, vil synes, at det her er et massivt problem. Ofte kan der jo ske det, at det, som måske starter som en lille arbejdsulykke, lynhurtigt kan udvikle sig, og hvis ikke man får taget det her alvorligt, hvis ikke man får det anmeldt, får det jo konsekvenser, der kan være fuldstændig vidtrækkende. Så vi mener, at vi skal holde fast i, at det skal anmeldes.

Spørgeren.

Jeg tror egentlig ikke, at der er nogen af os, der er uenige i, at hvis der er en alvorlig skade, skal den anmeldes. Men det er faktisk sådan i dag, at man har 14 dage til at anmelde en skade, så der kan jo gå noget tid, før man finder ud af, at hovsa, den her hovedpine varer ikke bare lige en eftermiddag, men varer ved en hel uge. Dermed kan man, inden man anmelder skaden, faktisk få syn for sagen om, hvorvidt det er en lille ting, eller om det måske er en lidt større ting.

Ordføreren.

Jamen det er måske der, hvor ordføreren er enormt udfordret af aldrig at have været på en byggeplads eller aldrig have været ude i det håndgribelige erhvervsmæssige Danmark, men har levet hele sit arbejdsliv bag et skrivebord. Mange af de ting, som kan opstå ude på en arbejdsplads, starter måske med at være lidt ømhed eller starter med at være noget, der gør rigtig ondt, kan over lang tid udvikle sig til at blive noget mere alvorligt. Derfor er det også helt klart og tydeligt, at den samlede fagbevægelse, som jo kender arbejdsmarkedet indefra, siger, at det her er en dårlig idé.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak, formand. Det her lovforslag, L 31, indeholder også en række forskellige elementer, eller i hvert fald to, som er rimelig forskellige. Den ene del handler om asbest, og det synes jeg sådan set er ganske nemt, for i Radikale Venstre står vi altid klar i kampen mod asbest og for at sikre sikkerheden for dem, der arbejder med asbest. Så er der den anden del af lovforslaget, som har været den mest diskuterede her i salen. Og der deler jeg den skepsis, som flere andre ordførere også har luftet her fra talerstolen, nemlig at hvis vi stopper med at registrere arbejdsulykker, som fører til færre end tre fraværsdage, er der sikkert en risiko for, at vigtig viden, læring og eventuel forebyggelse går tabt. Jeg anerkender naturligvis, at registreringsbyrden hos virksomheder bliver lettet, og det kan der også være et vigtigt hensyn i, men så synes jeg, at vi skal have en diskussion om, hvordan vi kan sikre, at det forebyggelsesarbejde, som flere af høringssvarene peger på følger af registrering af arbejdsulykkerne, ikke går tabt. Det er jo ikke, fordi Radikale Venstre traditionelt står side om side med fagbevægelsen, men her deler vi altså de bekymringer, som der bliver nævnt i de forskellige høringssvar. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Karin Liltorp, Alternativet. Værsgo.

Som det allerede er blevet sagt, handler den ene del af her lovforslag om at lempe den administrative byrde for arbejdsgiver, når der sker arbejdsulykker, som kun giver kortvarigt fravær. Og lad det være sagt herfra, at der er ingen, i hvert fald ikke i Alternativet, der ønsker unødigt bureaukrati. Men her synes jeg, det drejer sig om et mere principielt spørgsmål, for hvad er prisen for den administrative lettelse? For når man hæver grænsen fra en dags fravær til tre dages fravær, så mister vi reelt data om tusindvis af arbejdsulykker hvert år. Hver enkelt af de ulykker fortæller en historie om, hvordan vores arbejdspladser fungerer, om mønstre, farlige arbejdsprocesser, manglende oplæring eller træthed. Når de hændelser forsvinder fra statistikkerne, forsvinder også noget af det vidensgrundlag, som Arbejdstilsynet, forskningen og virksomheden selv bruger på at forebygge nye skader. Vi er fuldstændig enige i, at arbejdsgiverne ikke skal bruge unødvendig tid på rapportering, men løsningen bør ikke være mindre viden; det bør være smartere indberetning. For jeg kan jo ikke lade være med at tænke, at det er lidt sjovt, at forslaget kommer nu, i en tid hvor den kunstige intelligens virkelig blomstrer. Jeg har svært ved at forestille mig, at man ikke kan lave et smartere system, hvor man får lempet på alt det bøvl, der er med registrering, og at man i stedet for kigger på, hvordan man gør systemet enklere. Jeg synes jo ikke, det er utænkeligt at forestille sig, at små ulykker automatisk registreres gennem systemet uden sagsbehandling. For en arbejdsskade, der kun giver en eller to dages fravær, er stadig væk en arbejdsskade, og den kan være et tydeligt tegn på, at noget er galt. Forslaget er også et udtryk for en bestemt tilgang til forebyggelse, nemlig at vi skal reagere på det, der går galt, men ikke nødvendigvis lære af alt det, der næsten gik galt. Her mener Alternativet, at vi burde tænke mere holistisk: Hvordan kan vi bruge alle de data, vi allerede indsamler, til at skabe et sundere og mere bæredygtigt arbejdsliv? Vi støtter som flere andre naturligvis præciseringerne omkring Sikkerhedsstyrelsens tilsyn på asbestområdet. Det er vigtigt og nødvendigt, men vi støtter vi også op om det forslag, som flere ordførere har nævnt, nemlig at vi opdeler lovforslaget, så vi kan få lov at give helhjertet støtte til asbestdelen, mens vi stiller os meget betænkelige over for den anden del af lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi til beskæftigelsesministeren.

Tak for en god drøftelse her i Folketingssalen og tak til ordførerne for bemærkningerne. Forslaget handler for det første om at lempe anmeldepligten for arbejdsulykker med det formål at forenkle de administrative procedurer for arbejdsgivere og kommuner. Det er noget, som kommer ud af aftalen om kommunernes økonomi for 2026, og det medfører, at arbejdsgiveren først vil skulle anmelde en arbejdsulykke, hvis ulykken har medført mindst 3 dages fravær. Det er, som det er blevet nævnt flere gange, anderledes end i dag, hvor arbejdsgiverne skal anmelde en arbejdsulykke efter 1 dags fravær. Man skal fortsat anmelde en arbejdsulykke, hvis arbejdsgiveren vurderer, at ulykken kan udløse ret til erstatning. Det gælder, uanset om ulykken har ført til 1, 3 eller flere fraværsdage eller slet intet fravær. Det er vigtigt at understrege, at arbejdsgiverne helt uændret fortsat har pligt til at sørge for et ordentligt arbejdsmiljø på arbejdspladsen og følge op på ulykker, uanset deres fraværslængde. Derfor er det også vigtigt, at arbejdsgiverne fortsat har fokus på at blive endnu bedre til at forebygge arbejdsulykker. Formålet med lovforslaget er derudover at tydeliggøre Sikkerhedsstyrelsens tilsynsforpligtelse i forhold til autorisationsordningen på asbestområdet og derudover at sikre, at man i loven kan se, at men implementerer dele af asbestdirektivet, inden fristen udløber. Så vil jeg sige tak for en god drøftelse. Jeg ser frem til spørgsmål og lovbehandlingen fremadrettet.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. I forhold til den første del tænker jeg, som jeg også hørte fra flere ordførere, at ministeriet hjælper med en opdeling af lovforslaget. Det vil jeg også mene er helt rimeligt, i forhold til at vi jo er nogle, der står bag den ene del af det, og så kommer der en aftale, som vi andre ikke er med i, og så bliver vi ikke tvunget til at skulle stemme for begge dele. Så den del tænker jeg giver mening. I forhold til den del, som mange herinde med rette rejser en stor kritik af, vil jeg høre ministerens overvejelser, i forhold til om det, de tillidsvalgte beskriver, ikke gør indtryk, altså den nervøsitet, bekymring og usikkerhed, i forhold til at det bliver endnu sværere at få anmeldt ens arbejdsulykker, og at man kommer til at blive endnu dårligere stillet i forhold til senere at få anerkendt arbejdsskader og få erstatning eller andre dele. Gør det indtryk på ministeren, og hvad er ministerens svar til dem?

Ministeren.

Først vil jeg sige, at der ikke er nogen, der er tvunget til at stemme for eller imod noget i Folketingssalen. I sidste ende beslutter man jo selv, om man vil stemme for eller imod det her lovforslag. Men hvis man vil have det ændret i udvalget, synes jeg jo, at man skal tage diskussionen der. Det er ikke fordi, at jeg principielt har noget imod det. I forhold til indtryk fra arbejdspladserne vil jeg sige, at der jo er ingen, der får en langvarig skade med ret til erstatning, som bliver stillet ringere, end de gjorde før. Der er en række sager – vi anslår det til cirka 2.000 sager – som så ikke vil blive registreret. Det medfører på den ene side, som det er blevet nævnt fra flere ordførere, en mindre bureaukratisk proces, hvad vi jo samlet set har ambition om her i Folketinget. Og på den anden side medfører det selvfølgelig også, som det er blevet beskrevet, et datattab, set i forhold til hvilke arbejdsulykker der registreres. Men det er ikke korrekt, at det skulle give mindre ret til erstatning eller lempe arbejdsgivernes pligt til at anmelde og registrere arbejdsulykker, der kan give ret til erstatning.

Spørgeren.

Men er det så arbejdsmiljørepræsentanterne, tillidsrepræsentanterne, Fagbevægelsens Hovedorganisation, AES osv., som forstår det dårligt og har misforstået det, og ministeren, der har ret? Eller mener ministeren, at de faktisk har fat i noget her, og vil man genvurdere, om det her lovforslag skal vedtages?

Ministeren.

Nej, jeg har aldrig påstået, at der er nogen, der har forstået noget dårligt, og jeg kan ikke se nogen grund til at skulle lægge de ord ind i min mund. Men det, som er afvejningen her, og som flere ordførere jo har redegjort for i længder, er, at der på den ene side er et bureaukrati forbundet med at anmelde nogle former for fravær, f.eks., som det bliver nævnt, med en skolelærer, der har fået en bold i hovedet, eller det kan være andre ting. Det medfører selvfølgelig bureaukrati, og det skal måles op i forhold til, hvad for et tab man har af den form for data. Der har vi så vurderet i samarbejde med kommunerne, at vi gerne vil lægge snittet en lille smule anderledes, uden at det ændrer noget for dem, der reelt får en skade, og som skal have erstatning.

Tak. Så er det fru Karin Liltorp, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg har også et helt konkret spørgsmål. Det er, om ministeren synes, det er helt utænkeligt at trykke lidt på pauseknappen og så faktisk undersøge muligheden for, at vi kan få et simpelt system, der både giver mening for arbejdsgiveren og arbejdstageren i forhold til indberetning, for det ændrer jo ikke på, at de stadig væk synes, det er bøvlet at indberette de mere alvorlige arbejdsskader i dag. Tænk, hvis vi på den måde kunne slå to fluer med et smæk og lave et system, der er enkelt hele vejen rundt. Der kunne man jo overveje at bruge den der nymodens kunstige intelligens til noget nyt og smart.

Ministeren.

Nej, jeg synes ikke, det er dumt at overveje det. Men jeg synes samlet set, vi er landet et fornuftigt sted i den afvejning, der er af, at på den ene side er der mange offentligt ansatte, som bruger meget tid på at registrere ting, bl.a. den her form for fravær, og at man på den anden side selvfølgelig skal sørge for, at folk, der har krav på erstatning og er blevet arbejdsskadet, selvfølgelig skal have fuld erstatning.

Spørgeren.

Nu har man jo i forbindelse med udarbejdelsen af det her lovforslag netop hørt arbejdsgiverne, og de har fortalt, hvor irriterende og træls det er, at der ligger alt det arbejde i at skulle indrapportere det her, og fuld respekt for det. Det er derfor, jeg tænker, at det er den oplagte anledning til ligesom at kaste det lidt op igen og sige: Hvordan laver vi om på det? Lige nu tager man godt nok en del af arbejdet væk, men hvad nu, hvis det er den forkerte viden, der går tabt i det her? Så jeg vil bare igen opfordre til, at man måske fik en lille arbejdsgruppe, der kiggede på, om man kunne gøre det meget smartere end i dag, for det er rigtig uheldigt, at vi kommer til at miste al den viden, der ligger i dag.

Ministeren.

Nej, jeg mener ikke, vi mister al den viden, der ligger i dag. Men det er klart, at det altid er en afvejning. Men jeg synes også bare, hvis man skal sige det lidt mere principielt: Der er jo ingen herinde i Folketingssalen, der ikke fortæller, at vi gerne vil afbureaukratisere, særlig i den offentlige sektor. Men hver gang det bliver konkret med at afbureaukratisere, ender det jo her, hvor man siger: Skal vi ikke nedsætte en arbejdsgruppe, der kan kigge på det igennem noget længere tid og opstille en eller anden model, og så kan man måske lave nogle undtagelser og lave et eller andet særligt system med dispensation osv.? Og så er der jo bureaukrati. Nu tager vi chancen og siger: Nu afbureaukratiserer vi lidt her. Jeg ved, der kan være en risiko. Jeg ved, der er et datatab. Men jeg tror, vi holder fast i, at det vil vi gerne stå på mål for.

Tak til beskæftigelsesministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Vi skal i dag behandle L 11, et lovforslag, som jeg håber vi kan vedtage og lægge i skuffen og aldrig igen tage op. Men vi skal være realistiske. Vi lever i et land med en stolt maritim tradition, men også i en tid, hvor krig og konflikter igen præger vores nærområde, og derfor skal vi være forberedte, også på det værste. Danmark er en stor søfartsnation, og vores handelsflåde er afgørende for forsyningssikkerheden i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Men også mange andre steder i verden må danske skibe kunne sejle, også i krigstid. Lovforslaget her sikrer, at Krigsforsikringsinstituttet kan dække fra dag et, og at det kan håndtere både skader på skibe, men også ansvar i forhold til besætningen, passagerer og last. Det er nødvendigt, hvis vores skibe skal kunne lægge til i udenlandske havne og fortsætte deres drift til fordel for Danmark og for danskerne. Vi støtter også forslaget om en statslig låneramme. Det er fornuftigt, at staten sikrer den nødvendige likviditet, mens rederierne selv finansierer ordningen gennem deres præmier. Med andre ord: Vi håber aldrig, at vi får brug for den her lov, men vi har pligt til at være forberedte. Derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget, vi behandler i dag, skal fremtidssikre den danske krigsforsikring af skibe. Det handler om at holde den danske handelsflåde flydende i tilfælde af krig. Mere konkret får Krigsforsikringsinstituttet en statslig låneramme på op til 6 mia. kr., så det hurtigt kan udbetale erstatning, hvis det private forsikringsmarked bryder sammen i tilfælde af krig. Samtidig udvides dækningen til også at omfatte ansvar for besætning, passagerer og last, og der bliver mulighed for at lade private aktører administrere ordningen. Vi håber naturligvis aldrig, at vi får brug for den her lov. Men vi må også erkende, at verden desværre ser anderledes ud end for bare få år siden; der er krig i Europa, globale spændinger, og Danmark skal være forberedt, også på det, som vi aldrig håber kommer til at ske. Vi er en søfartsnation, og det er rettidigt at få opdateret en lov, der har ligget stille siden 90'erne, når nu den danske handelsflåde er en hjørnesten i vores forsyningssikkerhed for Danmark, Færøerne og Grønland. Danmark har brug for et moderne og velfungerende beredskab, og det her lovforslag er en lille del af netop det. Derfor støtter Venstre lovforslaget. Tak for ordet.

Ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Der er ikke nogen tvivl om, at vi lever i en mere usikker verden, end vi har gjort i mange år. Der er krig i Europa, og spændingerne mellem stormagterne stiger. I sådan en situation er det afgørende, at Danmark er forberedt, også på det, vi håber aldrig bliver aktuelt. Lovforslaget, vi behandler i dag, handler i bund og grund om at sikre, at den danske handelsflåde kan sejle, også i tilfælde af krig eller alvorlige konflikter, og hvis det private forsikringsmarked bryder sammen. Uden forsikring kan skibene ikke sejle, og så står vi med et alvorligt problem, både for vores forsyningssikkerhed og for samfundets funktion i det hele taget. Derfor giver det god mening at opdatere den gamle lov om krigsforsikring for skibe fra 1997, så vi har et moderne og operationelt system, der kan træde til med kort varsel, hvis det bliver nødvendigt. Med lovforslaget får Krigsforsikringsinstituttet mulighed for at udbetale erstatninger fra dag et gennem en statslig låneramme på op til 6 mia. kr. Dækningen udvides samtidig, så den også omfatter ansvar for skader på besætning, passagerer og last. Det er en vigtig og ansvarlig opdatering, som sikrer både rederierne og de mennesker, der arbejder om bord. Danmarksdemokraterne støtter også op om at lade private aktører med de rette kompetencer bistå med administrationen af ordningen. Det giver en fleksibilitet og sikrer, at vi kan trække på den ekspertise, der findes i branchen. Alt i alt er der tale om et nødvendigt og fornuftigt forslag, som styrker Danmarks beredskab til søs og vores forsyningssikkerhed, ikke bare i fredstid, men også i krisetid. Danmarksdemokraterne støtter derfor lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det her lovforslag er rettidig omhu, for det er i fredstid, at man skal forberede sig til en eventuel krigstid, og med det her lovforslag sikrer man, at danske skibe fortsat kan sejle, også i en krisesituation eller i tilfælde af krig. Det er fornuftigt. Krigsforsikringsinstituttet skal hurtigt kunne sættes i kraft, hvis det kommercielle forsikringsmarked bryder sammen eller ikke kan dække, og søfarten er ikke bare én branche blandt mange; det er en del af vores centrale infrastruktur og er afgørende for forsyningssikkerheden i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Det giver derfor god mening, at Krigsforsikringsinstituttet får adgang til en statslig låneramme, så der kan udbetales erstatninger straks, hvis uheldet er ude. Alt i alt er det et godt forslag. Som de tidligere ordførere har sagt, håber vi selvfølgelig aldrig, at det bliver taget i anvendelse, men det er godt at være forberedt. Derfor støtter vi forslaget i SF.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Pernille Vermund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Forslag til lov om ændring af lov om krigsforsikring af skibe har til formål at sikre, at danske skibe fortsat kan sejle i tilfælde af krig, hvis det kommercielle krigsforsikringsmarked bryder sammen. I Liberal Alliance støtter vi forslaget. I en tid med et øget trusselsbillede er det vigtigt at sikre, at den danske handelsflåde fortsat vil være forsikret og kan sejle i tilfælde af krig. Vi har dog en mindre bekymring, som også er adresseret i høringssvarene af Forsikring & Pension. Det drejer sig om en revurdering af Krigsforsikringsinstituttets afgørelser. Det vil vi søge afdækket i udvalgsarbejdet. Lovforslaget, som vi behandler, skal understøtte, at Krigsforsikringsinstituttet for skibe med kort varsel kan være operationelt i tilfælde af krig. Med lovforslaget foreslås det bl.a. at etablere en statslig låneramme på op til 6 mia. kr., som skal give Krigsforsikringsinstituttet likviditet til at kunne udbetale krigsskadeserstatninger fra første dag. Lånet vil blive tilbagebetalt gennem de præmieindbetalinger, som rederierne skal foretage ved aktivering af instituttet. Der er således tale om en ordning finansieret af rederierne med en midlertidig kassekredit stillet til rådighed af staten. Det er positivt. I Liberal Alliance ser vi også positivt på, at vi med forslaget udvider forsikringsdækningen, således af denne også omfatter skibes ansvar for skader og tab vedrørende besætning, passagerer og last. Og vi støtter naturligvis, at der med forslaget gives mulighed for, at administrationen af Krigsforsikringsinstituttet kan delegeres til private aktører med relevante kompetencer. Endelig lader opdateringen af, hvilke skibe der er omfattet af Krigsforsikringsinstituttet som følge af ændringer i sølovens regler om optagelse af skibe under dansk flag, til at være ganske fornuftig. Alt i alt er det et godt og vigtigt lovforslag, som vi i Liberal Alliance støtter.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Danmark er en stærk og stolt søfartsnation med nogle af verdens dygtigste aktører. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at verden er blevet mere urolig. Der er krig i Europa, og usikkerheden påvirker også os i Danmark. Derfor er det klogt, at vi tager de nødvendige skridt for at være forberedt – ikke fordi vi ønsker at bruge loven, men fordi det vil være uansvarligt ikke at kunne handle, hvis det bliver nødvendigt. Lovforslaget handler om rettidig omhu. Det sikrer, at danske skibe fortsat kan sejle, selv hvis markedet for krigsforsikring bryder sammen under en krig. Det er afgørende for forsyningssikkerheden både i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Det er også afgørende for de tusindvis af arbejdspladser, der er knyttet til søfarten. Den gældende lov er helt tilbage fra 1997, og det giver rigtig god mening at opdatere den nu. Verden ser anderledes ud, risikoen for flere konflikter er større, og derfor skal vores beredskab følge med tiden. Med forslaget får Krigsforsikringsinstituttet en statslig låneramme, så vi hurtigt kan dække skader, hvis instituttet aktiveres. Og samtidig udvides dækningen, så både skibe, last og besætning er omfattet. Det er sund fornuft og ansvarlig politik at sikre, at Danmark kan holde sig sejlende, også i krisesituationer. Moderaterne støtter naturligvis lovforslaget. Det er et af de lovforslag, man håber aldrig får betydning i praksis, men som man er glad for at man har. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg er her i dag på vegne af fru Helle Bonnesen. Forslaget om krigsforsikring af skibe er en helt logisk konsekvens af vores sikkerhedspolitiske situation i Danmark. Med krig i Europa og et utal af krige rundtom i verden er det nødvendigt at fokusere på, at Danmark har og kan levere et solidt og stabilt forsvar, sådan som Det Konservative Folkeparti har argumenteret for i årevis. Danmark er en søfartsnation, og dansk skibsfart er et strategisk aktiv. Hvis det meget alvorlige skulle ske, nemlig at det kommercielle krigsforsikringsmarked bryder sammen på grund af stormagtskrige eller krig mellem Danmark og et andet land, så skal Danmark være i stand til at operere med en dansk handelsflåde i krig. Hovedessensen i indsættelsen af en statslig låneramme på 6 mia. kr. og herudover en række tekniske justeringer møder da også generelt meget flot opbakning i høringssvarene. Det Konservative Folkeparti støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg skulle hilse fra vores forsvarsordfører og læse følgende op: Danmark er et ørige, der er afhængigt af, at forsyninger kan leveres med skib, og at færgeforbindelser til de danske øer kan opretholdes. Det skal der selvfølgelig også være mulighed for i den ulykkelige situation, at der udbryder en stormagtskrig, eller at Danmark bliver involveret i en krig. Skibe skal være forsikrede. Det er en vigtig forudsætning for moderne skibsfart, for besætninger og passagerers sikkerhed, for beskyttelse af havmiljøet samt for en lang række andre hensyn. Heldigvis er Danmark ikke i krig, og heldigvis er der ikke udbrudt en stormagtskrig. Hybridkrig med fare for sabotage og andre former for angreb er desværre en del af vores virkelighed. Men vi oplever i de her år alvorlige spændinger, der gør det klogt at træffe nogle forholdsregler og samtidig arbejde for at holde freden inde og krigen ude. En af de kloge forholdsregler er den statslige lånegaranti på 6 mia. kr., der er indeholdt i det her lovforslag. Sammen med de midler, som rederierne gennem årene har sparet op til formålet, kan lånegarantien forhåbentlig sikre, at dansk skibsfart – både den indenlandske og den internationale – kommer igennem en eventuel krig uden helt ødelæggende konsekvenser. På den baggrund kan Enhedslisten støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Der har været sagt rigtig mange lange ting i den her debat. Vi synes nu, at sagen er rimelig enkel, og det er, at selvfølgelig skal den danske handelsflåde kunne blive ved med at sejle i tilfælde af krig. Det håber vi nu ikke kommer til at ske. Derfor siger vi også ja til det her forslag, altså fordi det skal være med til at holde vores skibe ude på havene, så vi kan sørge for, at tingene kommer frem, som de skal. Så det er et klart ja fra vores side. Tak.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. I Radikale Venstre er vi fuldstændig enige med samtlige tidligere ordførere her på talerstolen i forhold til det her lovforslag. Vi skal sikre den danske handelsflåde, også i en usikker tid. Derfor støtter Radikale Venstre naturligvis også lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi går videre, og nu er det fru Karin Liltorp, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Det er ikke nogen hemmelighed, at det nogle gange er lidt træls at være rosinen i pølseenden, for alt er sagt, og når man nu har skrevet en tale, så er det jo svært at komme med noget nyt. Som udgangspunkt synes vi, det er et godt og fornuftigt lovforslag, men der er noget, som vi altid gerne vil pege på i Alternativet, og det er, at vi ville ønske, at den grønne og etiske dimension blev beskrevet yderligere. For hvis staten skal understøtte skibsfarten i en krigssituation, må det jo være en forpligtelse, at de skibe, vi støtter, lever op til krav om klima, miljø og menneskerettigheder. Det siger jeg ikke at de ikke gør, men det er vigtigt for os. Krig må ikke blive en undskyldning for at suspendere ansvarlighed, sådan som vi synes vi har set en tendens til i nogle andre lovforslag. Men vi støtter som udgangspunkt lovforslaget. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så blev det erhvervsministerens tur. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tusind tak for den entydige opbakning til lovforslaget her. Vi førstebehandler jo i dag et lovforslag om ændring af lov om krigsforsikring af skibe, som det hedder. Som flere andre har sagt, er det jo sjældent, at man fremsætter et lovforslag, som man håber at der aldrig nogen sinde bliver brug for; det er tilfældet her. Men det er et vigtigt lovforslag, for, som det også har været fremme, er verden jo forandret. Der er krig i Europa, og vi skal være klar til at håndtere de trusler, der er omkring os. For omkring i vores farvande og jo altså også ude på verdenshavene sejler der rigtig mange danske skibe. Vi er en stor, men også en stolt søfartsnation, og det er vigtigt, at skibene også kan sejle, hvis Danmark bliver angrebet af en fremmed magt, eller hvis to eller flere stormagter går i krig med hinanden. Det er f.eks. helt afgørende, som det også er blevet sagt, for vores forsyningssikkerhed, både i Danmark, men jo også på Færøerne og i Grønland. Men skibe må jo kun sejle, som vi ved, hvis de er forsikrede, og det er jo godt. Og i tilfælde af krig kan den danske handelsflåde ikke længere tegne krigsforsikringer på det kommercielle marked. Krigsforsikringsinstituttet skal derfor fremtidssikres. Det skal kunne holde den store danske handelsflåde sejlende, også i krigstid. Det er det, der er pointen med lovforslaget. Hvis vi ser nærmere på indholdet af lovforslaget, er den gældende lov om krigsforsikring af skibe helt tilbage fra 1997. Dengang blev det besluttet, at Krigsforsikringsinstituttet så at sige hviler i sig selv i fredstid, og at rederne først betaler ved aktivering, og sådan vil det selvfølgelig også fortsat være. Der er dog behov for at ændre loven på en række områder. For det første skal Krigsforsikringsinstituttet have tilstrækkelig med likviditet til at kunne udbetale erstatninger for krigsskader fra første dag. Vi foreslår, som det også har været fremme her under debatten, at lave en statslig låneramme på 6 mia. kr. og selvfølgelig skrive det ind i loven. Den skal Krigsforsikringsinstituttet kunne trække på akut, hvis det skal udbetale erstatninger for krigsskader. Eventuelle træk på den låneramme, som det jo er, vil rederne så efterfølgende tilbagebetale gennem deres præmier. For det andet skal instituttet kunne dække ansvar for skader og tab for besætningen og passagerer, men også for last. Det er ikke nok, at instituttet kun dækker skader på selve skibene, som de gør i dag. Derfor vil vi også ændre lovforslaget på dette punkt. Uden de her påkrævede ansvarsforsikringer er pointen jo den, at skibe ikke kan lægge til havn hos stater, der er med i de internationale konventioner på søfartsområdet. Vi, Danmark, har også en pligt til at tilbageholde skibe, der sejler med Dannebrog, hvis de ikke har de rigtige ansvarsforsikringer. For det tredje skal Krigsforsikringsinstituttet jo så fra første dag kunne assistere skibe med krigsskader, hvor end i verden skibene er. Det kræver en aftale med et søforsikringsselskab eller, som det også har været fremme her under debatten, en anden privat aktør, der kan stå for det – så de står klar til at træde til og varetage administrationen her, altså Krigsforsikringsinstituttets administration. Derfor ønsker vi jo også, at loven giver mulighed for, om man vil, at delegere, altså uddelegere, administrationen af instituttet til en privat aktør. Den private aktør skal jo selvfølgelig have de rigtige kompetencer til at assistere skibe og behandle krigsforsikringsskader umiddelbart efter en aktivering, altså hvis det går galt. Til sidst foreslår vi så, at skibe, der har tilladelse til at sejle med dansk flag, i en begrænset periode også omfattes af Krigsforsikringsinstituttet i den pågældende periode. Det er et lovforslag, som forhåbentlig aldrig nogen sinde skal bringes til at virke, men vi er i en alvorlig situation, og derfor skal vi tage de forbehold, der er. Vi er en stor søfartsnation, og der er selvfølgelig her tale om et erhverv, som bringer tusindvis af job til Danmark og milliarder i eksportindtægter, og så skal vi selvfølgelig også hjælpe dem til at håndtere de udfordringer, de står over for. Det er grundlæggende derfor, vi fremsætter det her lovforslag. Og tak for den entydige opbakning til forslaget. Det var det, formand.

Tak til erhvervsministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Tak, formand. Vi skal som sagt behandle L 12, som er et vigtigt og afbalanceret lovforslag, men også på nogle punkter komplekst, som vi også kunne høre det blive nævnt her. Det handler både om at styrke danske virksomheders adgang til kapital og samtidig fastholde et robust finansielt system uden at lægge unødige byrder på virksomhederne og den danske finansielle sektor. I Socialdemokratiet lægger vi vægt på, at især små og mellemstore virksomheder får nemmere adgang til kapital, for det er ofte her, vi finder de virksomheder, der skaber lokale arbejdspladser, og som har mulighed for at udvikle sig til fremtidens væksteventyr, og derfor er det klogt, at vi mindsker de administrative byrder ved prospektkravene. Vi støtter også justeringen af kapitalkravene for de store finansielle, konglomerater – jeg skulle først lige finde ud af, hvad det var for et ord, det må jeg erkende. Jeg fik så at vide, at det også var en stenart – som er foreslået i L 12. Når man opererer på tværs af banker og finansieringssektor, er risikoen større, og det er selvfølgelig afspejlet i reguleringen. Med dette forslag nærmer vi os også mere EU-lovgivning på området med henblik på at sikre, at de finansielle konglomerater opnår de bedst mulige konkurrencevilkår. Det finansielle marked skal selvfølgelig være i balance, og som jeg indledte med at sige, er det vigtigt, at vi med det her lovforslag sikrer, at Finanstilsynet fortsat er uafhængigt og kan agere med høj integritet. Danskerne skal have tillid til, at tilsynet holder sammen på det hele, hvis noget går galt i sektoren. Så Socialdemokratiet støtter dermed lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og det er nu fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Med dette lovforslag bliver en række regler på det finansielle område justeret og moderniseret. Formålet er at sikre, at vores regulering følger med udviklingen og også er til at forstå. En del af lovforslaget handler om kapitalmarkeder, nemlig at hæve prospektgrænsen fra 8 til 12 mio. euro ved børsnoteringer og kapitalforhøjelser, så danske virksomheder får de samme vilkår som deres konkurrenter i resten af Europa. Det betyder færre administrative byrder og hurtigere adgang til kapital. Det er et rigtig godt tiltag, for det vil lette adgangen til kapital for danske virksomheder og bidrage til at skabe bedre rammer for, at virksomhederne kan skabe vækst og udvikling i samfundet. Derudover rummer lovforslaget andre væsentlige elementer. Vi implementerer bl.a. det nye EU-konglomeratdirektiv i dansk lovgivning. Direktivet fastsætter fælles regler for kapitalkrav i finansielle konglomerater og skal sikre en ensrettet og robust regulering på tværs af sektorer og lande. Derudover bliver det med lovforslaget muligt at give dispensation fra kravet om dansk etablering til den tekniske drift af betalingssystemer. Det betyder, at virksomheder fremover kan bruge operatører fra andre EU-lande uden særskilt dansk tilladelse, hvis de er underlagt tilsvarende tilsyn og regler. Formålet er at undgå dobbeltregulering og skabe fælleseuropæiske løsninger. Og så styrker vi Finanstilsynets uafhængighed med klare karensperioder og en maksimal embedsperiode for dele af direktionen. Det er vigtigt for at bevare tilliden til, at tilsynet altid træffer beslutninger på et fagligt og uafhængigt grundlag. Så alt i alt skaber vi med det her lovforslag enklere regler og mere tillid og bedre vilkår for vores virksomheder, og derfor støtter Venstre lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og det er nu fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Forslaget handler grundlæggende om at skabe bedre rammer for vores virksomheder, særlig for de små og mellemstore, så de lettere kan rejse kapital og vokse. Vi ved, at mange mindre virksomheder i Danmark kæmper med at skaffe den nødvendige finansiering til at udvikle nye produkter, ansætte flere medarbejdere eller komme ud på eksportmarkeder. Hvis vi vil have vækst og arbejdspladser i hele landet, skal det være enklere og mere attraktivt for virksomheder at søge kapital også uden at drukne i tunge krav og regler. Derfor synes vi også, det er fornuftigt, at vi med dette forslag moderniserer reglerne på kapitalmarkedsområdet og gør det lettere at lade sig notere og tiltrække investorer. Det skaber mere dynamik i erhvervslivet, og det gør Danmark til et mere interessant land at drive virksomhed i dag. Vi ser også positivt på, at lovforslaget styrker Finanstilsynets uafhængighed. Det er vigtigt, at der er tillid til, at tilsynet handler objektivt og professionelt, for det gavner både forbrugerne og virksomhederne. Alt i alt er det et lovforslag, der går i den rigtige retning: mindre bureaukrati, mere fleksibilitet og bedre adgang til kapital for dansk erhvervsliv. Så i Danmarksdemokraterne støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti, som skal huske den rigtige tale. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg skulle lige sørge for at udtale mig om det rigtige lovforslag. Og så skal man også huske, at man i Folketinget taler dansk, og det er en udfordring, når man har det her lovforslag, altså ikke kun finansielle konglomerater, men også multilaterale handelsfaciliteter og prospekter. Det er godt, at det område bliver lidt simplere, og det er også fint, at lovgivningen kan blive lidt simplere. Lovforslaget bringer grundlæggende dansk lovgivning på linje med de fælles europæiske regler for kapitalmarkederne, og forslaget sikrer et mere uafhængigt og effektivt finanstilsyn. Det synes vi er helt afgørende og ubetinget godt. Tilsynet med vores finansielle sektor skal ikke blot være fagligt stærkt, det skal også være uafhængigt af branchen. Og så indfører forslaget her klare tidsbegrænsninger og karensperioder for ledende medarbejdere i Finanstilsynet. Det er noget, vi længe har talt for i SF, og vi er glade for, er det også bliver gennemført her som led i implementeringen af EU-reglerne. At vi samtidig justerer prospektgrænsen og åbner for mere fleksible muligheder for kapitalfremskaffelse, er i tråd med EU's harmonisering, og det kan give mening. Men det er vigtigt for os i SF at sige, at der også er en balancegang at gå her. Et mere dynamisk kapitalmarked må aldrig ske på bekostning af forbrugerbeskyttelsen og heller ikke gennemsigtigheden i den finansielle sektor. Og der er lige nu en bevægelse, også i EU, hvor der sker en delvis deregulering af den finansielle sektor. Når man hæver prospektgrænsen, er der nogle tilfælde, hvor man vil forringe indblikket for en investor, og det er på samme vis, når man liberaliserer reguleringen af de multilaterale handelsfaciliteter. Vi mener dog, at det samlet er meningsfuldt, at vi selvfølgelig implementerer de EU-regler, der er, og det er også fornuftigt med supplerende kapitalkrav til de finansielle konglomerater. Samtidig er vi glade for, at man styrker Finanstilsynet. Så vi støtter forslaget i SF.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører, og det er fru Pernille Vermund, Liberal Alliance. Værsgo.

Prospect eller prospekt kan være to meget forskellige ting. Lovforslaget, som vi behandler nu, er gennemgået af flere nu, og som det også er sagt, er en af hovedintentionerne med lovforslaget at sikre bedre adgang til kapital for små og mellemstore virksomheder, og det er en dagsorden, som vi i den grad støtter i Liberal Alliance. Det er alt for svært at være lille og mellemstor virksomhed i Danmark, og det samme gælder for den sags skyld at være soloselvstændig, og der er mange steder, vi kan lempe, så alt, hvad der kommer, tager vi imod med kyshånd. Når det er sagt, kan vi godt være bekymret for med så stort og også lidt teknisk tungt et lovforslag, at der gemmer sig noget, som vil skabe nye og unødvendige byrder for virksomhederne. Vi har tidligere også på andre området forhandlet store, tunge forslag, som havde rigtig gode intentioner, og hvor djævlen lå i detaljen, og derfor kunne vi godt tænke os at få en teknisk gennemgang af lovforslaget. Det er ikke givet, at vi finder alt ved den, for det er trods alt en teknisk gennemgang af en minister, som selv har fremsat lovforslaget og formentlig vil fremhæve alt det gode, men det kan jo være en mulighed for, at man så opdager noget, som man ikke havde opdaget, da man sad med den her tunge mappe, som lovforslaget trods alt er. Så en teknisk gennemgang vil sætte stor pris på, og ellers er vi meget positive over for intentionerne med den lille parentes, at hvis der gemmer sig dumme, unødvendige byrder, kan det være, vi kan få luget ud i dem, før vi tredjebehandler forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg synes, de foregående ordførere har lavet en glimrende gennemgang af teknikken i det her lovforslag, så jeg vil gøre det kort. Rammerne for erhvervslivet skal følge virkeligheden, og det skal de, hvis vi vil bevare både stabilitet og konkurrencekraft. Med det her lovforslag tager vi nogle meget fornuftige og velafbalancerede skridt. Vi gør det nemmere for små og mellemstore virksomheder at rejse kapital, så de kan bruge kræfterne på at vækste deres virksomheder frem for på unødigt lange dage på kontoret med papirnusseri. Vi styrker Finanstilsynets uafhængighed, så tilliden til tilsynet og det finansielle system står endnu stærkere. Så får vi tilpasset dansk lovgivning til EU-reglerne, så vi undgår dobbeltregulering. Det er vigtigt ikke mindst i en tid, hvor vi står over for store globale udfordringer, at vi får gearet det danske erhvervsliv og får gjort det nemmere for dem at vækste. Moderaterne støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Så står jeg her igen i stedet for Helle Bonnesen. L 12 omhandler flere punkter inden for finansiel regulering. Som et af hovedpunkterne ser vi ændringerne på det kapitalmarkedsretslige område, som har til formål at gøre kapitalmarkederne mere attraktive for virksomhederne. Det vil især være til glæde for små og mellemstore virksomheder, hvilket vi naturligvis er meget positive over for. Det omhandler også det at give Finanstilsynet mulighed for at dispensere fra tilladelseskravet for it-operatører af detailbetalingssystemer. Atter et af formålene er at justere kapitalkravene til finansielle konglomerater i Danmark. Her vil vi meget gerne sikre, at vi ikke overimplementerer regler. Det vil kunne svække konkurrenceevnen og gøre det dyrere at være bankkunde. Det er selvsagt en lille alarmklokke. Det kan tænkes, at vi håndterer dette i opfølgende spørgsmål. Under alle omstændigheder vil vi gerne bede om en teknisk gennemgang, som der også blev sagt tidligere, i forbindelse med andenbehandlingen. Dette er allerede kommunikeret til udvalgsformanden. Her vil vi få mulighed for at gå i dybden med dele af forslaget. Men alt i alt mener vi, at det samlede forslag umiddelbart virker som et godt initiativ for at sikre, at vi har en opdateret regulering af markedet. Lige nu hælder Det Konservative Folkeparti til at stemme for forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ordfører fra Enhedslisten, så vi går til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Den amerikanske præsident Ronald Reagan blev engang spurgt om, hvad det var, han frygtede mest. Han sagde, at det var et telefonopkald, hvor der var en, der sagde: Jeg kommer fra staten, og jeg er her for at hjælpe dig. Hvis jeg skulle svare på det samme spørgsmål som Reagan, ville jeg sige, at det var at tage et telefonopkald og få at vide, at det var fra EU, der bare ville komme for at forsimple noget. For hvornår har man sidst hørt om EU-lovgivning, EU-regulering, der på nogen måde skulle forsimple noget som helst? En af ordførerne før mig startede med at sige: Det her handler om, at vores lovgivning skal følge med tiden. Nej, det gør det ikke. Det her handler om, at vores lovgivning skal følge med EU. Hvis der er noget, jeg frygter, når jeg får sådan et lovforslag, er det at begynde at printe det og sætte gang i hele trykkeapparaturet oppe på kontoret og se, det er et forslag på omkring de der knap og nap 170 sider, som også er meget tekniske at læse sig ned i, og hvor der findes et skema, hvor man kan se, hvad det er for noget, det her lovforslag kommer til at påvirke. Der er halvanden side i det skema, der handler om, hvad det er for noget EU-regulering, hvad det er for nogle beslutninger – om det er Rådet, om det er Parlamentet osv. osv., der har truffet beslutning om, at det her er rigtig godt. Det er sådan noget, der i hvert fald får mine alarmklokker til at ringe. Jeg synes, vi har prøvet det før: at behandle ret store tekniske lovforslag, hvor man egentlig en gang imellem kan komme i tvivl om, hvad det så er, når vi kommer ned i detaljen. Hvad er det, regeringen har gemt? Det er ikke, fordi jeg står og siger, at regeringen har dårlige intentioner, i hvert fald ikke i den her sag, men hvad er det egentlig, man kan komme til at overse? Derfor syntes jeg, det er helt fint og et godt forslag fra Liberal Alliances ordfører, at vi selvfølgelig lige skal have en teknisk gennemgang og se lidt mere på detaljerne i det her forslag. For hvis det virkelig er regelforenkling, hvis det virkelig er godt for den finansielle sektor, hvis det virkelig er noget, som gør det nemmere for virksomhederne at drive virksomhed og finde kapital, er det jo dejligt. Men jeg synes også, man må have en forståelse for, at man kan blive en lille smule skeptisk, når man læser sig ned i det her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Værsgo.

Det er skønt, når vi kan bringe danske regler på linje med EU-reglerne og rent faktisk sikre, at vi har gennemskuelig lovgivning, der også afbureaukratiserer inden for vores finansielle sektor. Jeg synes samtidig, det er rigtig dejligt, at vi løbende har en god snak og dialog om, hvordan vi sikrer tilliden til Finanstilsynet og dermed også sikrer tilliden til hele vores banksektor og finansielle sektor. Det synes jeg faktisk er noget, vi kan være stolte af, og som vi skal blive ved med at bevare også her i Danmark. Radikale Venstre støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så blev det fru Karin Liltorp, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg kan som flere andre ordførere tilslutte mig, at det her er et meget, meget teknisk lovforslag, og jeg har rigtig hygget mig med at forstå konsekvensen af en konglomerater og prospekter. Og der føler jeg mig nødsaget til at irettesætte hr. Sigurd Agersnap, i forhold til at han bruger det engelske ord prospect. For mig er det ordet, der kendetegner en, der søger optagelse i rockerklubber osv. Prospekter er det korrekte danske ord, går jeg ud fra. Men selv efter den her kritiske gennemgang ser jeg ikke umiddelbart noget, der springer i øjnene. Men jeg synes, at fru Pernille Vermund sagde det klart, i forhold til at det måske var relevant med en teknisk gennemgang, for der kan være noget utilsigtet, som vi umiddelbart ikke har øje for. Men som udgangspunkt støtter vi fuldt op om forslaget.

Tak til ordføreren, og så blev det erhvervsministerens tur. Værsgo.

Tusind tak for det, formand, og tusind tak for opbakningen til lovforslaget. Der er flere af ordførerne, der har nævnt ønsket om en teknisk gennemgang. Det finder vi selvfølgelig ud af. Der er ingen problemer med det. Men grundlæggende er der jo en bred positiv opbakning fra alle til lovforslaget. Tusind tak for det. Vi har et robust og velfungerende finansielt system i Danmark, og sådan skal det selvfølgelig også være fremover. Det er også af den årsag, at vi behandler lovforslaget her i dag. Jeg vil gerne starte med at fremhæve, at det, som er kernen, jo bl.a. er, at vi gør kapitalmarkederne mere attraktive og forbedrer rammevilkårene for vækstvirksomheder i Danmark. Vi letter adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder. En af de ting, vi helt konkret gør, er at hæve tærsklen for, hvornår virksomheder skal udarbejde et prospekt med udbud af deres aktier til offentligheden. Det betyder, at færre virksomheder skal offentliggøre et sådant materiale. Det letter de administrative byrder, og det gør det også nemmere at tiltrække kapital. Hvis jeg så derudover skal fremhæve elementer i forslaget, vil jeg for det første fremhæve, at vi også justerer kapitalkravene for de såkaldte finansielle konglomerater. Finansielle konglomerater er jo forbundet med en særlig risiko på grund af deres størrelse og også den komplekse organisering. Det er rigtigt nok, at hvis man googler konglomerat, kan man se, at det er en sten- eller jordart, som den socialdemokratiske ordfører sagde, men hvis man læser den anden sætning, der står, kan man se, at der også bliver henvist til selskabskonstruktioner, koncerner, eksempelvis A.P. Møller - Mærsk. Så helt galt er det ikke, at vi bruger det ord her i forslaget. Men det er rigtigt, at det er et ord, man lige skal have vendt tungen rigtigt for at kunne udtale. Men grundlæggende er det som sagt koncerner, der er aktive inden for f.eks. bank- og forsikringssektoren. De justerede kapitalkrav for koncernerne her tager højde for den særlige risiko og organisering i både bank- og forsikringssektoren. Justeringen bringer så dansk regulering endnu tættere på EU-reglerne. Det betyder, at man som finansielt konglomerat i Danmark får mere lige konkurrencevilkår med de europæiske konkurrenter. For det andet giver vi også, som det har været omtalt, Finanstilsynet mulighed for at dispensere fra tiltrædelseskravet for it-operatører af betalingssystemer. Der er i dag et krav om, at virksomheder skal have en tilladelse fra Finanstilsynet for at drive betalingssystemer i Danmark. Det har Mastercard bl.a. Kravet om de her tilladelser gælder, uanset om en operatør er underlagt de samme regler i andre EU-lande. Det mener vi faktisk er unødvendigt. Grundlæggende skal forslaget dermed hjælpe til, at vi undgår dobbeltregulering. Ud over at give europæiske operatører mulighed for at udbyde deres servicer her i Danmark uden at risikere dobbeltregulering er der også den vigtige pointe i den diskussion, vi har haft om de her betalingssystemer, at vi her jo er med til at fremme europæisk autonomi på området, altså eksempelvis at europæiske selskaber kan få en bedre konkurrenceposition, og det er en vigtig pointe. Endelig implementerer vi nye EU-regler om tilsynsmyndighedernes uafhængighed. Vi har – og det er vigtigt at understrege – jo altså i dag allerede danske regler om vidensklausuler, der sikrer, at medlemmer af Finanstilsynets ledelse ikke uden en karensperiode kan ansættes direkte i den finansielle sektor. Karensperioden bidrager til at sikre, at Finanstilsynet handler objektivt, som det hedder, og også uafhængigt af virksomheder under deres tilsyn. Lovforslaget indeholder regler, der på mange måder svarer til de eksisterende danske regler om Finanstilsynets uafhængighed med henblik på karensperioder. De nye perioder er i visse tilfælde længere og berører jo så flere ansatte i Finanstilsynet. Med lovforslaget introduceres der også og som noget nyt en maksimal embedsperiode for dele af direktionen. Det samlede billede her er, at vi øger Finanstilsynets integritet og er med til at sikre den bedre. Vi stiller selvfølgelig gerne op til en teknisk gennemgang i udvalget, og det finder vi tid til, men grundlæggende tak for den positive opbakning til lovforslaget.

Tak til erhvervsministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Mindre bøvl og mere konkurrenceevne. Det er intentionerne fra Kommissionen, og det er et rigtig dejligt tiltag herfra. Det er en del af en større simplificeringspakke. Med lovforslaget vil ca. 2.000 danske virksomheder få udsat kravet om bæredygtighedsrapportering til 2028 eller 2029. Vi slækker ikke på de grønne ambitioner, men med forslaget får Kommissionen bedre tid til at lave mere forenklede krav til den fremtidige rapportering. Med lovforslaget følger også en mulighed for at afregistrere den bæredygtighedsrevisor, der måske allerede er aftalt. Alt i alt er det et godt og rettidigt initiativ, så vi ikke svækker europæisk konkurrenceevne i en urolig tid med stigende statsstøtte fra øst og øgede toldsatser fra vest. Jeg kan meddele, at Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Karin Liltorp, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg er jo glad for at høre, at Socialdemokratiet ikke har tænkt sig at slække på ambitionerne. Men hvad har man konkret tænkt sig at gøre for at undgå, at der netop bliver slækket på ambitionerne? For det vil jo være en naturlig konsekvens af, at der ikke er det her krav.

Ordføreren.

Det tror jeg bare at vi ser helt forskelligt på, for virkeligheden derude er jo, at virksomhederne rigtig gerne vil grøn omstilling og rigtig gerne vil bæredygtighed. Det er allerede i dag et konkurrenceparameter, som virksomhederne bliver mødt med, når de skal handle med andre virksomheder. Simplificeringen er rigtig god, og vi kommer til at arbejde endnu mere og bedre i forhold til at få en fornuftig rapportering ud af det her.

Spørgeren.

Så jeg skal forstå det sådan, at der ikke er nogen konkrete initiativer, man har tænkt sig at sætte i værk for at sikre, at den grønne omstilling ikke går langsommere? Det er mere sådan et håb om, at det ikke går langsommere?

Ordføreren.

Som sagt kommer det ikke til at gå langsommere. Det kommer tværtimod til at gå bedre, når det bliver simplificeret, og når Kommissionen kommer med et forslag, som også er mere enkelt at arbejde med.

Så er det hr. Sigurd Agersnap, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg studsede også over, at ordføreren så kategorisk sagde, at der ikke blev slækket på klimakravene eller kravene til miljøbeskyttelse eller kravene til kædeansvar. Jeg er enig i, at det, at man stopper tiden med det her lovforslag, jo ikke nødvendigvis i sig selv slækker på kravene. Men er ordføreren ikke enig i, at de forhandlinger, der foregår i EU lige nu, handler om at deregulere, slække på kravene og om at have færre krav til virksomhederne omkring klimarapportering?

Ordføreren.

Nej, og jeg oplever det sådan, at i den virkelighed, der er ude i virksomhederne, er det her noget, man arbejder meget seriøst med i forhold til at kunne dokumentere, hvor god man egentlig er, i forhold til de grønne krav der stilles, altså til leverandører af ydelser eller den service, man får. Og det vil være godt for virksomheder, at det bliver mere enkelt at arbejde med, sådan at den grønne omstilling ikke drukner i en masse papir.

Spørgeren.

Nu spurgte jeg jo heller ikke til virksomhedernes indsats, for jeg er enig i, at rigtig mange danske virksomheder er rigtig langt fremme på det her område, og de er jo nok også nogle af de førende i Europa. Jeg spurgte til det, der foregår i Europa, og om ikke det bekymrer ordføreren lidt. Hvis vi er enige om, at det her er noget, danske virksomheder er gode til, altså at gå forrest på klima og kædeansvar, og at man så er i gang med at forhandle om at slække kravene, er man så ikke bekymret over det i Socialdemokratiet?

Ordføreren.

Jeg er ret overbevist om, at den styrke, danske virksomheder har, og det, som i rigtig mange år har været den danske mission, nemlig at vise verden, at grøn omstilling og høj velstand og velfærd kan gå hånd i hånd, vil blive taget ned andre steder, hvor man kan se, at sådan kan man gøre. Det vil vi selvfølgelig være med til at sikre, altså at det også kan lade sig gøre i resten af Europa.

Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er meget bekymret for den tsunami af administration og bureaukrati, som i de her år strømmer ud fra Bruxelles og Strasbourg, og som kommer til at ramme vores virksomheder enormt hårdt. Derfor er jeg selvfølgelig også glad for, at regeringen har sagt, at man pauser det her for en stund. Men det løser jo ikke det store problem her, som er, at EU-systemet er på fuldstændig galt spor. Så mit spørgsmål er egentlig: Hvad gør vi om et par år, når Socialdemokratiet har tabt næste valg og vi er i en situation, hvor det her jo udløber og vi skal til at se på det her spørgsmål igen? Kan vi så regne med, at Socialdemokratiet vil være det parti, der vil beskytte os mod den her eksplosion af bureaukrati fra Bruxelles? Eller vil man igen gå over til de røde venner og være med til at gøre en masse, som ikke gør noget godt for bæredygtighed eller klimaet eller noget som helst? Det eneste, det gør, er, at det skubber erhverv, vækst og jobs ud af Europa til kinesere og alle mulige andre, som ikke går op i de her ting, på samme måde som vi har gjort i Europa.

Ordføreren.

Der var godt nok en lang række af hypoteser, hvor jeg bare kan erklære, at der er flere af dem, jeg ikke er enig i. Med hensyn til spørgsmålet om, om vi mere konkret til være garant for, at der kommer til at ske noget, er jeg rigtig tilfreds med, at det her forslag faktisk sikrer, at vi har en ambition om at deregulere og sikre bedre og mere enkle vilkår, i forhold til hvad der kommer ind, også i dansk lovgivning, og uden at slække på de grønne krav. Så jeg er ret overbevist om, at det her bliver en vej, vi kommer til at forfølge i fremtiden.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det håber jeg også regeringen vil, f.eks. i ministerrådet, altså at man lader være med at skubbe på den hysteriske klimavogn hele tiden og bære endnu flere administrative byrder til. Jeg håber også, at man vil gøre det i Europa-Parlamentet, hvor de danske socialdemokrater jo er bannerførere for alt det, som man står og væmmes over herhjemme; man siger, at det er også noget forfærdeligt bureaukrati. Det er man jo selv med til at vedtage. Man er endda ordfører på meget af det, og der er Socialdemokratiet jo altså ikke en del af løsningen. Man er en del af problemet i Bruxelles, i forhold til den måde man regulerer de her ting på.

Ordføreren.

Vores klimakrav og grønne krav er selvfølgelig meget bastante. Vi ønsker en grønnere verden, et bedre klimamål. Det er jo ikke det samme, som at det skal formuleres i et dokument på adskillige hundreder sider. Det kunne måske forkortes og gøres på et færre antal sider; det kunne måske også være sådan, at det var nemmere at forstå. Det er vel egentlig det, der ligger i det her, at alle er enige om, at bureaukratiet måske er kommet til at gå lidt for vidt, og at vi nu skal have ned i et andet niveau, uden at vi slækker på de grønne ambitioner.

Så er det fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil spørge lidt i tråd med mine kollegaer fra SF og Alternativet: Hvordan vil ministeren egentlig garantere, at det her ikke betyder en tilbagerulning samlet set af grøn politik i Europa og i Danmark – også med det in mente, at der er kræfter særlig på højrefløjen bredt set i Europa lige nu, der arbejder på at rulle den grønne omstilling tilbage? Hvordan vil regeringen garantere, at den tid, der går nu på grund af udskydelsen, ikke vil blive brugt særlig af højrefløjen til at udvande omnibusforslaget?

Tak. Og der var lige en forfremmelse der til ordføreren.

Må jeg have lov til at rette den lille misforståelse, at jeg skulle være minister og kan tale på regeringens vegne? Hvis det nu var et spørgsmål, der var rettet mod Socialdemokratiet, ville jeg igen svare på den måde, at vi jo ikke slækker på de grønne ambitioner. Vi udskyder tiden for, hvornår virksomhederne skal lave den her bæredygtighedsrapportering, og vi får forhåbentlig et mere forenklet regelsæt, inden den tid er gået.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Det beklager jeg. Jeg mente selvfølgelig ordføreren. Men som et opfølgende spørgsmålet vil jeg sige, at der er blevet lavet en ret omfattende undersøgelse for nylig, en rundspørge blandt 2.500 europæiske virksomhedsledere, der viser, at 48 pct. af de virksomhedsledere faktisk gerne vil have, at vi her og nu implementerer omnibusforslaget, fordi det faktisk skaber forsinkelser i forhold til investeringsbeslutninger og skaber usikkerhed på markederne. Hvad mener ordføreren om den undersøgelse og om, at faktisk op mod halvdelen af de virksomhedsledere er bekymrede over, at man udskyder?

Ordføreren.

Jeg er sådan set fuldstændig enig i, at noget af det, virksomheder og erhvervsledere derude efterlyser, er stabile og forudsigelige rammer, sådan at man har et sikkert investeringsmiljø at foretage investeringer i. Det er måske så også præcis det, der kommer til at foregå her, når man kender niveauet for de grønne ambitioner. Her snakker vi om en bæredygtighedsrapportering, som så bliver udskudt et par år, og derefter måske kommer til at optræde i en mere forenklet version.

Tak. Så er det fru Pernille Vermund, Liberal Alliance.

Tak for det. Når man nu fra Socialdemokratiets side har indset, at bæredygtighedsrapporteringsloven, som den står nu, før vi ændrer den eller trykker på stopknappen, spænder ben for den grønne omstilling, hvad er så årsagen til, at man ikke går hele vejen og siger: Lad os dog rulle det tilbage, så ingen virksomheder er omfattet af noget, som spænder ben for den grønne omstilling? Hvis svaret nu er, at de her store virksomheder godt kan klare det, for de har deres jurister, de har deres økonomer, og de må leve med det, som nogle måske ville sige, kan ordføreren så ikke bekræfte, at alle de små og mellemstore underleverandører, der er til de store virksomheder, også fortsat er omfattet af loven, og at det derfor ikke kun er de store, der har råd til økonomer og jurister, der skal bebyrdes med det her, men også en lang række andre virksomheder? Så 1) Hvorfor ruller man det ikke helt tilbage? Og 2) Når man nu ikke gør det, kan man så bekræfte, at loven, sådan som den er indført allerede for de store virksomheder, også rammer de små og mellemstore leverandører?

Ordføreren.

Eller også giver den muligheder, altså de værdifulde erfaringer, de store virksomheder gør nu, og de krav, de møder deres underleverandører med, er jo så med til, at vi netop ikke får sat mindre blus på de grønne ambitioner, men vi udskyder en administrativ pukkel og i øvrigt med et ønske om at forenkle det for de lidt mindre virksomheder, de ca. 2.000, som jeg omtalte.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Altså, det er noget pjat. Når man spørger økonomer i Danmark, er der fuldstændig enighed om, at den der fortælling ikke holder. Der er ingen økonomisk evidens for, at når man skubber virksomheder i Danmark foran sig med øget bureaukrati for at nå en eller anden gevinst i forhold til den grønne omstilling, vil de stå bedre, når andre lande kommer med. Tværtimod er danske virksomheder jo så prøvekaniner, som risikerer at ryge bagud. Det kan godt være, at de gør sig nogle erfaringer, men de betaler også prisen for det, mens andre kan bruge de erfaringer og komme foran. Så det der er et svar, som i hvert fald ikke har nogen økonomiske evidens.

Tak. Ordføreren.

Det var vist ikke et spørgsmål, så det lader jeg bare stå som en bemærkning.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så nu går vi videre i ordførerrækken. Nu er det så fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Der er rigtig meget ved den grønne omstilling, som fordrer din konkurrenceevne som virksomhed: lavt ressourceforbrug, grønt energiforbrug og cirkularitet. Men lange rapporter med prosa er ikke en af de ting. Derfor er jeg glad for, at vi i dag implementerer en politisk aftale og et EU-direktiv, der udskyder bæredygtighedsrapporteringen for de næste to bølger af virksomheder, store virksomheder og børsnoterede SMV'er, i 2 år, mens vi venter på, at EU kan forenkle reglerne. Da jeg selv sad i Europa-Parlamentet, var jeg sådan set for de europæiske regler om bæredygtighedsrapportering, csrd. Bevares, jeg stillede ændringsforslag, men jeg var for. For tanken bag var og er god. Vi skal skabe gennemsigtighed i virksomhedernes arbejde med bæredygtighed, men når reglerne bliver så tunge, at de spænder ben for den virkelighed, de skulle hjælpe, så må vi også stoppe op. Det gør vi nu, og det mener jeg er den rette beslutning. Rapporteringen skal skabe en reel forandring i verden. Den skal være overskuelig og anvendelig, så det er nemt for investorer at sammenligne, og det bliver nemmere at tiltrække grøn kapital. Vi skal skabe de bedste rammer for, at vores virksomheder bruger deres tid på at reducere udledninger og skabe grønne løsninger, som verden har brug for, frem for at de har store administrative byrder og papirarbejde, der kan forsinke deres innovation, deres udvikling, nye markeder, bedre hoveder, eller hvad det nu er, de står over for at skulle bruge ressourcerne på i stedet. EU's konkurrenceevne er svært udfordret, bl.a. fordi vi har fået så meget lovgivning og bureaukrati på det indre marked, at vi ikke får de store fordele ud af fællesskabet, som vi burde. Det er godt, at vi erkender fejl, trykker på pauseknappen og retter op. Klimahensyn og grøn omstilling rummer en kæmpe konkurrencefordel, og det skal vi som lovgivere skabe rammerne for. For Venstre handler det her ikke om at rulle ambitionerne tilbage. Det handler om at sikre, at de faktisk kan gennemføres. Derfor bakker Venstre op om forslaget. Vi ønsker mindre bureaukrati og mere grøn handling. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, også fordi jeg ved, ordføreren selv har siddet i i Europa-Parlamentet, om ordføreren kan pege på andre gennemgribende, store grønne forslag, der ikke skaber i hvert fald nogle bureaukratiske udfordringer, når de skal implementeres? Altså, er der eksempler på, også når det kommer til virksomheder, at man kan lave grøn regulering, der ikke giver en lille smule bøvl, imod at vi vinder meget på den grønne dagsorden, når det gælder lovgivning, der skal gælde for alle EU's medlemslande?

Ordføreren.

Jamen jeg synes, at ordføreren har en vigtig pointe, i forhold til hvor meget bøvl vi skaber, og hvor meget betydning det får i den virkelige verden. Der synes jeg netop, at det her er et eksempel på, at der er meget bøvl, som egentlig ikke får så meget betydning. Det, som vi godt kunne tænke os, er jo, at vi har en bæredygtighedsrapportering, som er gennemsigtig, gennemskuelig og nem for investorer at sammenligne ud fra. Det forslag, der er vedtaget nu i forhold til CSRD'en, er der jo rigtig meget i, som er prosa, altså hvor det er op til virksomhedens kommunikationsafdeling at finde ud af, hvordan man forholder sig til det ene og det andet, og ikke ligesom hård data, som man måler på.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Men så kunne jeg godt tænke mig at få ordførerens bud på, hvordan man så laver det? Vi er vel enige om, at virksomheder skal bidrage til den grønne omstilling, særlig store virksomheder og særlig virksomheder, der udleder meget og tjener mange penge. Hvilke andre greb foreslår ordføreren kan matche det her i forhold til at sikre, at de store virksomheder, særlig på EU-plan, bidrager til den grønne omstilling?

Ordføreren.

Vi har rigtig meget regulering, som sikrer, at virksomheder bidrager til den grønne omstilling, f.eks. kvotehandlen, som vi har udvidet, og som jeg synes er en god måde at gå frem på, altså ved at vi sætter en pris på udledninger. Det er jo noget, som skaber nogle resultater i den virkelige verden. Det her handler jo ikke om, hvordan virksomhederne ikke skaber grøn omstilling, men om, hvordan de rapporterer på den grønne omstilling, de skaber.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Lad mig starte med at sige det helt klart: Vi var imod indførelsen af EU's bæredygtighedsdirektiv fra begyndelsen, og det er vi stadig. Udskydelsen, som det her lovforslag handler om, er i bedste fald et lille plaster på et meget stort sår, for det grundlæggende problem består. Det her direktiv pålægger danske virksomheder massive og bureaukratiske og dyre rapporteringskrav, så vi i praksis flytter fokus væk fra drift, vækst og arbejdspladser og over mod skemaer, procedurer og papirarbejde. De nye regler betyder, at tusindvis af virksomheder skal bruge tid og ressourcer på at rapportere om alt fra CO 2 -aftryk og leverandørkæder og til sociale forhold og ledelsesprocesser. Mange mindre virksomheder har slet ikke ressourcerne til det, og i sidste ende ender regningen hos forbrugeren og samfundet. Når erhvervsministeren nu taler om at udskyde kravene i 2 år, lyder det måske som en lettelse, og det er det jo også, men kun på overfladen. For i stedet for at tage fat om roden og sige klart fra over for et EU-direktiv, der er ude af proportioner, vælger regeringen blot at trykke på pauseknappen. Det ændrer ikke ved, at direktivet fortsat er alt for vidtgående, alt for tungt og alt for lidt forankret i virkeligheden for danske virksomheder. I Danmarksdemokraterne mener vi, at man, hvis man virkelig vil styrke konkurrenceevnen og lette byrderne, ikke bare skal udskyde reglerne, men helt grundlæggende gentænke dem. Det er på tide, at vi i Danmark og i EU begynder at have mere tillid til virksomhederne og mindre tro på kontrol og central regulering. Så ja, udskydelsen kan give et kort pusterum, men det løser ikke problemet. Det svarer til at give smertestillende i stedet for at behandle selve sygdommen. Så Danmarksdemokraterne støtter ikke lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Den grønne omstilling kræver jo også, at vi ændrer adfærd, og det er jo ikke uden bøvl. Og noget af det bøvl kræver også, at man som virksomhed kan blive set efter i sømmene, om man faktisk ændrer adfærd, om man lever op til en grønnere profil, om man har et lavere klimaaftryk, og om man også tager et socialt ansvar. Derfor har SF været for, og vi er det stadig væk, at der er bæredygtighedsrapportering. Vi er i Europa-Parlamentet gået konstruktivt ind i, at man kunne sætte noget af rapporteringen på pause, og det gør vi egentlig grundlæggende, fordi vi synes, at man godt kan lytte til de virksomheder, som mener, at reglerne gennemføres for hurtigt og med for tunge omkostninger, og de skal jo implementeres på en måde, som virksomhederne kan håndtere. Har man brug for ekstra tid til at tilpasse sig, er der nogle småting, der skal justeres, er det fornuftigt. Men den bevægelse, der er sket samtidig, er dybt bekymrende og skaber ikke mere klarhed. Det er en bevægelse, hvor man ikke bare stopper tiden, men hvor man også arbejder hen imod at deregulere. Man skruer tilbage og slækker på nogle af de klima- og miljøkrav, som man ellers har stillet op. Det skaber ny og større usikkerhed for virksomhederne, og det belønner de virksomheder, som handler sent, og som ikke omstiller sig, som ikke ændrer adfærd, dem, som ikke allerede har taget opgaven alvorligt. Det er også derfor, man kan se mange virksomhedsledere sige: Kør videre med bæredygtighedsrapporteringen, for det er noget, der skaber større usikkerhed for os, hvis det hele bliver sat på pause. Man er lige nu i gang med at forhandle om at fjerne en række virksomheder fra at skulle lave bæredygtighedsrapportering, man skubber dataindsamlingen baglæns, man udhuler noget af kædeansvaret, det, der handler om forurening, afskovning, arbejdsvilkår og brud på menneskerettigheder uden for EU i resten af verden. Man fjerner pligten til at implementere egne klimaplaner, og det er den forkerte vej at gå. Klimakrisen går ikke væk, fordi vi ikke følger med i, hvordan det går, og det er også useriøs erhvervspolitik. For de danske virksomheder, som er forrest på nogle af de her områder, er det et problem, at man i EU slækker på kravene. Det er danske virksomheder, som er gået forrest i at tage et ansvar for klimaet, for den sociale omstilling, for miljøomstilling, og nu bliver der ikke sikret en mere lige spillebane. Det er dårlig erhvervspolitik, også for Danmark. Vi er kritiske over for den udvikling, hvor man deregulerer. Vi er som sådan ikke imod, at man sætter det på pause, men den pause må ikke bruges på at skabe ny usikkerhed med en større deregulering. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Og nu er det fru Pernille Vermund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg synes jo, det er lidt bemærkelsesværdigt, at man som parti kan gå ind for afbureaukratisering og så alligevel være imod deregulering. Hvis ikke afbureaukratisering er deregulering, hvad er det så? Det må de partier, der er imod deregulering jo så svare på. I Liberal Alliance har vi fra første dag været kritisk over for bæredygtighedsrapporteringsloven – loven, som erhvervsministeren i sin tid omtalte som en konkurrencefordel for danske virksomheder. I dag er ministeren også blevet klogere, lidt hjulpet på vej af EU. Nu omtaler selv samme minister loven som et benspænd for den grønne omstilling. Sjældent, hvis nogen sinde, har jeg været så enig med erhvervsministeren. Den dag skulle jo også komme. Bæredygtighedsrapporteringsloven er et bureaukratisk monster. Den skulle aldrig have været indført, og i Liberal Alliance gør vi alt, hvad vi kan, for at stoppe monstre i at æde sig ind på danske virksomheder. Stod det alene til os og måske nogle af vores gode venner blandt de borgerlige, ville bæredygtighedsrapporteringsloven blive afskaffet helt. Når man har erkendt, at loven spænder ben for den grønne omstilling, og når man ved, at loven samlet set årligt ville koste danske virksomheder mellem 6 og 10 mia. kr., giver det simpelt hen ikke nogen mening at fastholde loven for nogen virksomheder. Er man kynisk, kan man måske mene, at de allerstørste virksomheder, som allerede er blevet ramt af loven, nok kan bære den byrde. Indimellem kan man jo til og med indvende, at det er de store virksomheder, som har råd til jurister og økonomer, der på den lange bane vil vinde på, at der stilles stadig større krav. Men selv hvis man har det synspunkt, bør man huske på, at bæredygtighedsrapporteringsloven ikke kun gælder for den enkelte virksomhed eller leverandør, den gælder også for dennes underleverandørerer, og her rammer loven så alligevel de små og mellemstore virksomheder, som vi med stopknappen i dag forsøger at skåne. Derfor burde bæredygtighedsrapporteringsloven afskaffes helt. Man burde starte forfra. Når vi alligevel stemmer for lovforslaget, som vi behandler i dag, og når vi i foråret var med i aftalen, der ret tidligt gav de omfattede virksomheder vished og tryghed for, at de ikke ville blive omfattet fra årsskiftet, skyldes det naturligvis, at vi ikke vil tage de mange virksomheder til gidsel i en politisk kamp for de få. Lovforslaget gennemfører som nævnt en aftale mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, som endte med at være med, ja, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, så vidt jeg husker, selv om de ikke er nævnt i lovforslaget, om udskydelse af bæredygtighedsloven i 2 år for visse virksomheder. Lovforslaget udskyder tidspunktet for, hvornår virksomheder skal begynde at rapportere om bæredygtighed med 2 år. Det betyder, at en lang række større virksomheder ikke skal rapportere fra det regnskabsår, der starter i 2026, altså lige som lidt, mens børsnoterede SMV'er går fri til og med 2027. Indtil da vil vi bruge vores stemmer og vores mandater Liberal Alliance såvel i EU som her i Folketinget på at få loven afskaffet helt, på at starte forfra. Lovforslaget implementerer, som tidligere ordførere har nævnt, den første del af Europa-Kommissionens simplificeringspakke og skal jo så, modsat hvad vi i mange år ellers har modtaget af direktiver og forordninger fra EU, reducere administrative byrder og styrke konkurrenceevnen. Det er i den grad kærkomment, hvis den slags begynder at komme fra EU's side. Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det var jo bare, fordi ordføreren startede talen med en interessant diskussion om, hvad der er forskellen mellem at deregulere og at afbureaukratisere. Man kan jo sådan hæve sig lidt op i helikopteren og sige, at du ikke kan have et frit marked uden en regulering, og der er nødt til at være nogle regler for, hvordan et marked kan fungere. Du kan ikke deregulere det fuldkommen, men bureaukraiet er jo det at opsætte kravene og processerne for, hvormed du rapporterer på de regler, der er. Så jeg synes jo bare, at der her er en helt åbenlys forskel, og vi har det jo i SF ikke sådan, at der skal være så meget bureaukrati som muligt, og der må gerne være lette og simple regler. Men at deregulere betyder færre regler for markedet og færre regler, man skal leve op til, og det mener jeg er en helt anden diskussion.

Ordføreren.

Nå ja, det synspunkt kan man jo have. Men man kan jo også have det synspunkt, at når vi behandler en stopknap for et af de mest bureaukratiske monstre, der er indført i de seneste år, i hvert fald i den tid, jeg har siddet i Folketinget, og man så er imod det, fordi man er imod deregulering, så giver det jo ikke mening. Der er jo det her bureaukratiske monster, fordi de krav om rapportering, man stiller til virksomhederne, som ordføreren selv nævner, er fuldstændig uigennemskuelige. De giver så mange byrder, at det i virkeligheden bremser det initiativ og den virkelyst, det kunne være ude i virksomhederne til at skabe en grøn omstilling. Man bruger tid på papirarbejde i stedet for at bruge tid på innovation og alt det andet, der skal bringe os fremad. Så hvis det er argumentet, forstår jeg slet ikke, hvorfor man stemmer imod lovforslaget her.

Spørgeren.

Jeg kan godt høre, at ordføreren ikke har forstået SF's position. SF stemmer ikke imod lovforslaget her. Det, jeg netop sagde, var jo, at det at sætte bureaukratiet på pause kan give mening, og at det kan være fornuftigt nok. Men det er, når man samtidig bruger den pause til at deregulere, det er problematisk. Så hele talen handlede jo faktisk om at præcisere den diskussion, som ordføreren også startede, altså at man, når man deregulerer, slækker klimakravene, også til markedet, men at man kan kigge på, hvad for et bureaukratisk monster der er bygget ovenpå, er vi ikke imod.

Ordføreren.

Men der er jo ikke noget, der tilsiger, at det bliver bedre for klimaet, at man stiller større krav, altså at man har flere regler om, hvad der skal rapporteres. Det, der er godt for klimaet, er jo, at der er virksomheder, som har friheden til at blive innovative, virkelystne, skabe alle de nye løsninger, som vi skal leve af i fremtiden, og som vi forhåbentlig også skal have et bedre klima af i fremtiden. Så der er et eller andet i den argumentation, der ikke hænger sammen. Jeg er så med på, at jeg har misforstået SF's position, men det var nok, fordi man talte meget om, at man var imod en deregulering, og det beklager jeg.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det her lovforslag handler om at trykke på pauseknappen. Det er ikke for at bremse den grønne omstilling, men for at give vores virksomheder lidt luft. Med lovforslaget udskydes kravene om bæredygtighedsrapportering for den næste bølge af virksomheder med 2 år. Det giver mere tid til at forenkle reglerne og skabe mere ens vilkår i hele EU, og her er vores erhvervsminister helt i front. Målet er ikke at afskaffe rapporteringen, men at gøre den klogere, og som min dygtige kollega fra Venstre sagde det: Vi skal have mindre prosa og flere fakta. For med fakta kan man sammenligne, det kan investorerne også, og så kan man vælge, og så kan man som virksomhed være tryg. Grøn omstilling og konkurrenceevne skal helt klart gå hånd i hånd, og når reglerne bliver mere overskuelige, bliver de også nemmere at efterleve, så virksomhederne kan bruge tid på at udvikle og ikke på at udfylde skemaer. Vi bakker op om EU's arbejde med at regelforenkle, og vi hilser det velkomment, at Danmark arbejder – og det er igen med ministeren i front – for at få de nye forenklede regler på plads hurtigt. Moderaterne støtter lovforslaget. Det er et balanceret skridt, som giver virksomhederne mere og en hårdt tiltrængt ro, uden at vi giver køb på den grønne retning. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, formand. ( Anden næstformand (Karina Adsbøl): Værsgo). Da fru Helle Bonnesen sad og forberedte det her, fik hun vakt nogle minder – minder tilbage til forrige folketingsår, hvor vi behandlede stærkt beslægtede forslag om bæredygtighed hele to gange. De to forrige gange stemte Det Konservative Folkeparti imod. Vi mente ikke, at lovforslaget var hensigtsmæssigt skruet sammen. Den var rasende dyr for erhvervslivet, og den ville medføre øgede byrder. Det blev ikke bedre af, at man så begyndte at lappe på ordningen med inddragelse af nye uafhængige erklæringsudbydere. Vi mente, det ville så tvivl om troværdigheden af bæredygtighedsrapporteringen, og ikke mindst mente vi, at man jo kunne afvente EU. For på det tidspunkt var det kun ganske få lande, som havde indført det, bl.a. Rumænien og Litauen, og der var ingen klare kriterier landene imellem. Nu skal vi så behandle, hvorvidt vi igen skal lappe på noget, som vi fra Det Konservative Folkepartis side oprindelig slet ikke ønskede. Vi skal behandle en udskydelse. Det begynder nu at blive ret mudret. Der er ingen tvivl om, at vi fra Det Konservative Folkepartis side slet ikke ønskede at pålægge erhvervslivet disse byrder til at starte med. Samtidig må vi forholde os til, at det ville et flertal her i salen. Så i øjeblikket er den ramte part erhvervslivet. Så vi er faktisk lidt i en kattepine. Men da hensynet til arbejdsvilkår for erhvervslivet må vægte højest, vælger vi at støtte det her forslag. Det er trods alt det mindste, vi kan gøre, nemlig at sikre, at erhvervslivet ved, hvad de skal forholde sig til. Så Det Konservative Folkeparti stemmer for. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. I fredags kom der en pressemeddelelse fra erhvervsministeren, hvor overskriften lød: »En trist dag for den grønne omstilling.« Og så får I lige resten af ministerens citat her: »Klimaaftalen for den globale skibsfart er udsat med et år. Der er brug for en global aftale hurtigst muligt. Nu fortsætter vi kampen for en ambitiøs grøn omstilling af skibsfarten. Jeg vil gerne takke industrien for den store opbakning.« Selv om vi ikke behandler det i dag, synes jeg alligevel, at der er en slående parallel. For der er det også en trist dag for den grønne omstilling, fordi vi udskyder vital klimahandling. Med forslaget i dag lægger regeringen nemlig op til, at vi udskyder endnu et vigtigt klimainitiativ, nemlig rapporteringen om, hvordan virksomhederne klarer sig på bæredygtighed og samfundsansvar. Og med hvilket formål gør regeringen det? Hvis man skal tage ministerens egne ord for fremsættelsen alvorligt, er formålet med at udskyde virkningstidspunktet, at det skal styrke dansk og europæisk konkurrenceevne. Men så kan vi jo også bare blive ved med at hælde gødning i havet, bruge underbetalt arbejdskraft og nyde smagen af PFAS i grundvandet, hvis det vigtigste for os som samfund er konkurrenceevnen. Regeringen kalder Danmark et grønt foregangsland og fremhæver igen og igen, hvordan den grønne industri er højt prioriteret. Men man kan altså næppe tale om et grønt foregangsland, når man vælger at udskyde en rapporteringsordning, som både danske og europæiske virksomheder allerede har forberedt sig på at bruge. I en rapport fra konsulenthuset PricewaterhouseCoopers fra juni 2024, altså for mere end 1 år siden, vurderede seks ud af ti virksomheder, at de ville være klar til at rapportere. Rapporten viser endvidere, at knap otte ud af ti virksomheder mener, at direktivet vil få topledelsen i deres virksomhed til i højere grad at inddrage bæredygtighed, når de træffer beslutninger. På den baggrund forstår jeg på ingen måde, hvorfor regeringen nu lægger op til at udskyde den bæredygtighedsrapportering, som vil gavne både vores klima og fremtidens erhvervsliv. Ja, selvfølgelig giver så store tiltag bøvl, særlig i implementeringsfasen. Men bureaukrati og udfordringer kan ikke være en undskyldning for at udskyde vital klimahandling. Og vi ved, at særlig store virksomheder i Europa spiller en helt afgørende rolle i forhold til at nedbringe vores CO 2 -udslip og generelt at tage et større samfundsansvar, ansvar for ligestilling og ansvar for menneskerettigheder. Udskydelsen af den her type klimapolitik vil tillade fortsat uhensigtsmæssig virksomhedsadfærd med alvorlige konsekvenser potentielt for menneskerettigheder og miljø til følge. Vi er i Enhedslisten også bekymret for den præcedens, det vil skabe, for at man nu vil begynde at udskyde klimapolitik i de seks pakker, der vil komme fra EU, samtidig med at indholdet bliver udvandet, mens man udskyder implementeringen i flere år. Er regeringen virkelig villig til at smide klimapolitikken på gulvet? Er man virkelig villig til at give efter for et pres fra store virksomheder, som måske ikke har nogen umiddelbar økonomisk interesse i at få nogle ekstra krav påvirket, samtidig med at det vil gavne vores alle sammens grønne omstilling? På den baggrund kan Enhedslisten ikke bakke op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Værsgo.

Wow, siger jeg bare. Hører jeg Enhedslistens ordfører stå at anklage erhvervslivet for bare at kunne smide gødning og PFAS i havet, som det passer dem, fordi vi vil gå ind at lave en regelforenkling i EU, så vi bliver mere konkurrencedygtige, samtidig med at der stadig væk er udvikling i den grønne omstilling? Hører jeg Enhedslistens ordfører stå at anklage erhvervslivet for, at de vil smide gødning, forurening, direkte i havet, fordi vi vil lave en regelforenkling?

Ordføreren.

Jeg understreger det faktum, at det jo er ret tydeligt, også som debatten har udfoldet sig her i dag, at konkurrenceevne og hensyn til virksomhedernes i hvert fald kortsigtede økonomi bliver vægtet højere end klimahensynet i den her sag. Det er jo også noget – og det står jeg gerne på mål for – vi i øvrigt ser i den grønne politik, når det kommer til regeringen, altså at man aktivt holder hånden under erhvervslivet på bekostning af vores miljø, og det gælder også i miljøpolitikken. Det gælder også i forhold til den minimumsimplementering, man har indført på miljøområdet, at man fortsat giver virksomheder lov til f.eks. at udlede de stoffer i vores miljø med henvisning til netop deres konkurrenceevne. Så ja, det står jeg fuldt på mål for.

Spørgeren.

Det er jo det, der er forskellen på Enhedslisten og Moderaterne. Vi har en tiltro til, at vores virksomheder gør alt for at være så grønne som muligt; de har et incitament til det, fordi det også er et parameter i forhold til konkurrenceevnen. Og så ved vi også, hvor pengene til kernevelfærd kommer fra. Vi har tillid til, at de fleste virksomheder går i en grøn retning ligesom os. Vi står ikke og anklager dem for at lave systematisk forurening. Det synes jeg er uhørt.

Tak. Ordføreren.

Min primære kritik går jo på regeringen og jo egentlig også de partier, der bakker op om forslaget her, for at prioritere virksomheders konkurrenceevne og kortsigtede økonomiske interesser over hensynet til vores miljø og vores natur. Så min kritik går egentlig ikke på virksomhederne. Den går egentlig på den manglende politiske ansvarstagen i forhold til at sikre den nødvendige regulering af hensyn til den grønne omstilling.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører. Nu er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Hvor skal jeg næsten starte! Det her er jo endnu et eksempel på noget af den lovgivning, som strømmer ud fra Bruxelles og Strasbourg, og som viser sig at være noget rigtig biks i virkeligheden. Hvis vi havde gjort ingenting, havde man kastet byrder på danske virksomheder for anslået 7,5 mia. kr., og det er min påstand, at man ikke havde gjort noget som helst bedre for klimaet eller miljøet. Det eneste, der ville være kommet ud af det, er, at man havde skubbet vækst, beskæftigelse og virksomheder ud af det europæiske kontinent, og så havde man sendt dem til Asien eller til den anden side af Atlanten, og så var vi alle sammen blevet fattigere, og der var ikke kommet noget som helst godt ud af det. Derfor er det jo også godt, at der er lavet en aftale, som pauser det her vanvid – for det vil jeg tillade mig at sige det er – i 2 år. Vi synes ikke, at man skal nøjes med at pause det. Vi synes, og det er en klar opfordring til regeringen, at hvis man vil trække baseballbattet og knockoute den form for lovgivning her, som kommer fra Bruxelles, så har man Dansk Folkepartis fulde opbakning til det. For vi vil simpelt hen ikke ødelægge danske virksomheder, bare fordi nogen har behov for at se mere grønne og klimavenlige ud. Derfor er vi også en del af den her aftale, hvor vi jo udskyder det. Men jeg må også sige, at når den her udskydelse så er færdig og vi en eller anden dag skal behandle det i Folketingssalen igen, for det skal vi jo, så kommer vi simpelt hen ikke til at støtte det. Altså, vi vil ikke være med til at kaste alle de her byrder over på danskerne eller på danske virksomheder. Det synes vi er alt for galt. Vi vil hellere løfte byrderne og fjerne dem og sørge for, at Danmark og Europa bliver et konkurrencedygtigt kontinent igen, hvor det kan betale sig at lægge en virksomhed. Vi ser på en lang række områder, at innovationen i verden ikke sker i Europa i de her år. Den sker i Nordamerika, og den sker i Asien, og det er jeg dybt, dybt bekymret for, altså at Europa sakker bagud i den globale konkurrence. Og det gør vi bl.a. på grund af EU. EU og den regulering, der foregår i EU-systemet, belaster Europa, er en hindring og gør ikke noget som helst godt for klima og miljø, men skubber bare vækst og velstand fra os og ødelægger det her smukke kontinent. Derfor må jeg sige til regeringen: Lad os nu få det store baseballbat på banen, og lær de der bureaukrater nede i Bruxelles og Strasbourg, at os skal man ikke regulere livet ud af. For det, der sker i de her år, er, at det strømmer ud med ny regulering, som ikke er efterspurgt i virkeligheden, og som vi bare omsætter her i Folketingssalen til ny, død, håbløs lovgivning, som vi ikke burde have. Så det er ikke kun det her, der skal pauses. Det er meget af den produktion af unyttigt bureaukrati, som kommer fra EU-systemet. Gudskelov er Europa jo ikke lig med EU. Europa er et fantastisk kontinent fyldt med forskellige lande, sprog og historie, og det er jo på mange måder, synes jeg, det bedste sted i hele verden. Men vi lider af, at der er en meget tung enretningsmekanisme i gang over det europæiske kontinent i de her år, og det er EU-systemet, som i stedet for at respektere forskellene og det, der er den kulturelle mangfoldighed og rigdom på vores kontinent, har en lyst til at forsimple det, ensrette det, også selv om det ikke passer til vores meget forskellige lande og måder at være på. Det er et enormt problem, og jeg havde håbet, at det var sådan noget, man ville tage sværdslag med de andre europæiske lande om i forbindelse med det danske EU-formandskab. Jeg må så konstatere, at også den mulighed har regeringen fuldstændig forsømt, men sådan er det nu engang. Jeg kan meddele, at vi selvfølgelig støtter forslaget, fordi det er en udmøntning af den aftale, vi har været med til at lave. Vi er glade for, at vi kan pause det, men vi så allerhelst, at den her slags lovgivning blev dræbt i fødslen. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke indtegnet nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Katrine Robsøe. Værsgo.

Tak for det. Jeg er en af dem, der rent faktisk tror på, at bæredygtighedsrapporteringen kan blive en kæmpe succes, også for danske virksomheder. Men jeg tror også på, at ting skal implementeres ordentligt, hvis det rent faktisk skal blive en succes. Hvis danske virksomheder skal kunne få den konkurrencefordel og europæiske virksomheder skal kunne skabe innovation og være grønne foregangsvirksomheder, ja, så skal vi sikre, at vi ikke bare laver prosatekster i rapporter, men at det rent faktisk kan bruges til at sørge for, at de investeringer, vi ønsker i virksomheder, også kommer derhen, hvor investorerne kan se at det er grønt og at man gør noget for det samfund, som man er en del af – at den virksomhed, man investerer i, rent faktisk er bæredygtig. Vi skal sørge for, at vi ikke bare laver et bureaukratisk monster, men rent faktisk laver noget, der sikrer bæredygtighed. Lige så godt jeg synes det her kan blive, lige så meget må jeg jo også bare anerkende, at den vej, det her var på vej ned ad, i min optik ikke var den rigtige. Derfor synes jeg også, at det er fornuftigt, at man trykker på pauseknappen, indrømmer det, når der er noget, der går den forkerte vej, får rettet op og får gjort det ordentligt, så vi rent faktisk får skabt den grønne fremgang og den bæredygtige fremgang på flere parametre, som vi alle sammen – eller i hvert fald rigtig mange af os herinde – ønsker skal komme. Det tror jeg på i sidste ende kan blive en fordel for danske virksomheder. Vi vil i Radikale Venstre naturligvis gerne støtte en pauseknap. Men vi støtter også, at der kommer en ambitiøs bæredygtighedsrapportering, og at vi rent faktisk får danske virksomheder til at være nogle af dem, der kommer til at gå allerforrest for at sikre, at vi både får klimahandling, men også en bæredygtig udvikling hele vejen rundt. Radikale Venstre støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke indtegnet nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Alternativets ordfører, og det er fru Karin Liltorp. Værsgo.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler lige nu, handler jo i al sin teknikalitet om udskydelse af virksomhedernes pligt til at rapportere om bæredygtighed med 2 år. Men i virkeligheden handler det om noget langt større, nemlig spørgsmålet om, hvor hurtigt vi som samfund vil tage ansvar for vores økonomis aftryk på klima, miljø og mennesker. Og der er ingen tvivl om, at vi er meget, meget ærgerlige over den forsinkelse. Regeringen kalder det selv et stop the clock-direktiv. Det lyder teknisk, men vi må spørge, hvad det egentlig er, vi stopper klokken for. For klimaændringerne og biodiversitetskrisen holder altså ikke pause. I Alternativet forstår vi godt, at EU og virksomhederne ønsker tid til at forenkle rapporteringssystemet, så det bliver meningsfuldt og brugbart, og vi støtter altid forenkling, når det betyder kvalitet frem for kvantitet; når rapportering bliver et reelt redskab til grøn omstilling og ikke blot en administrativ byrde. Men altså, 2 år er dælme lang tid, og jeg kan jo ikke lade være med at tænke på, hvor meget havbund der risikerer at dø ud, i løbet af den tid vi venter. Derfor må vi insistere på, at den her pause ikke bliver et pusterum fra ansvar. Vi kan ikke stoppe klokken for klimakrisen, og vi kan ikke bruge den som undskyldning for at bremse tempoet i omstillingen. Virksomhederne har kendt kravene i årevis, og heldigvis er mange danske virksomheder allerede godt i gang, og de oplever jo faktisk, at gennemsigtighed om klima og sociale forhold ikke bare er byrdefuld, men en konkurrencefordel. Det skal vi helt sikkert udnytte. Derfor vil Alternativet opfordre regeringen til at bruge de næste 2 år aktivt på bl.a. at sikre, at omstillingen ikke bremser op, og at vi faktisk kan se virkeligheden i det, Socialdemokratiets ordfører sagde tidligere, i nogle reelle handlinger for ikke at slække på klimaambitionerne. Det kan bl.a. betyde, at alle er klar over, at vi ikke har slækket på målene, og at de gerne må lave den omstilling, de havde regnet med de skulle lave, så hurtigt som muligt. Men frem for alt er det vigtigste jo, at regeringen bruger deres kræfter på at presse på i EU, så de nye standarder ikke udvandes, hvilket jeg desværre ser en stor risiko for. Så jeg håber, at den danske regering vil arbejde intenst for, at det ikke går i opfyldelse. Så i virkeligheden kan jeg jo synes, det er sådan lidt sjovt at skulle sige ja eller nej til lovforslaget, for det kommer fra EU, og uanset hvad vi siger her, kommer EU ikke til at ændre på noget som helst. Den her 2 års forsinkelse er en realitet. Vi kan kun sige, at vi synes, det er rigtig, rigtig ærgerligt, og vi håber, at vi kan høre mere om regeringens konkrete initiativer, der kan give os mere ro i maven i forhold til at sige, at det her ikke kommer til at betyde, at vi bremser den grønne omstilling.

Mange tak for det, og der er ikke indtegnet nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er vi igennem ordførerrækken, og så kan vi give ordet til erhvervsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tusind tak for opbakningen til forslaget. Jeg har glædet mig til at diskutere det her forslag. Det følger jo op på den aftale, vi er partier her i Folketinget der har lavet. Det skal jeg vende tilbage til. Men jeg har glædet mig til det, fordi det er et rigtigt og vigtigt skridt i den rigtige retning, fordi det bryder op i det, der desværre har udviklet sig til at være unødvendigt bøvl for vores virksomheder. Det er ikke bare vigtigt for virksomhederne, det er også vigtigt for vores samfund, og det skal jeg komme tilbage til. For verden er afgørende forandret. Der er krig i Europa, og vores virksomheder er under pres. Det er de med nye toldmure mod vest, og det er de også med massiv statsstøtte fra øst. Det udfordrer almindelige lønmodtageres arbejdspladser i hele Europa, og i Europa står vi i midten med en konkurrence, som er under pres. Derfor er det godt, at Kommissionen vil gøre op med de for store administrative byrder, som drukner erhvervslivet. Med lovforslaget ser vi så det første resultat af Europa-Kommissionens såkaldte simplificeringspakke. Det er samtidig et resultat af, tror jeg gerne jeg vil sige her, klare danske prioriteter i forhandlingerne om at sikre tempo på den grønne omstilling og øget grøn konkurrencekraft. Det handler om, at vi med det her forslag jo altså trykker på pauseknappen for den bæredygtighedsrapportering, vi har set hidtil. Vi trykker på pauseknappen for den bæredygtighedsrapportering, der er ved at blive rullet ud nu. Meningen med bæredygtighedsrapporteringen er at skabe grønne virksomheder, tiltrække mere grøn kapital til flere grønne investeringer, men vi har set, at bunkevis af papirarbejde og rapporteringskrav i stedet har spændt ben for den grønne omstilling. Det står altså klart, at rapporteringen er blevet alt for kompliceret. Det er derfor, vi rydder op i det. Det skal være lettere for vores virksomheder med den her oprydning at træffe de grønne valg, men det kræver altså nye og enklere regler. Det arbejde er vi jo så i fuld gang med nu. I dag har ca. 80 store danske virksomheder allerede rapporteret om bæredygtighed i deres årsrapport. Over 2.000 virksomheder skulle have gjort det for det regnskabsår, vi er i nu. Med lovforslaget implementerer vi det såkaldte stop the clock-direktiv. Det betyder, at virkningstidspunktet for det her rykkes til 2028 og 2029 for de ca. 2.000 virksomheder i Danmark, der endnu ikke har nået at rapportere. Pausen giver klarhed for virksomhederne og tid til, at EU kan lave både mere gennemgribende forenklinger af reglerne, men også noget, der er nemmere at håndtere for virksomhederne. Vi skal sikre, at de her regler rent faktisk fremmer grøn omstilling og også reducerer virksomhedernes byrder. Ud over at vi trykker på pauseknappen her, indeholder lovforslaget også en, som det hedder i lovforslaget, overgangsregel. Det er en direkte konsekvens af udskydelsen. For nogle virksomheder har allerede valgt en bæredygtighedsrevisor. De skal have mulighed for, som det hedder, at afregistrere den her bæredygtighedsrevisor uden de sædvanlige krav om særskilt generalforsamlingsbeslutning og dokumentation. Det skal forhindre unødigt administrativt bøvl også her for virksomhederne, og det er derfor, det er en del af lovforslaget. Den offentlige høring af lovforslaget har vist en generel bred opbakning til lovforslaget. Det gælder både udskydelsen af rapporteringskravene og også den her overgangsordning om revisorer, som jeg talte om før. Jeg vil gerne takke regeringspartierne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre for den aftale, vi har lavet. Allerede i april i år aftalte vi jo så at implementere den her pauseknap så hurtigt som muligt og også så rettidigt som overhovedet muligt i dansk ret. Det er det, vi gør nu, og med aftalen slår vi så fast over for virksomhederne, at nu trykker vi på pauseknappen. Det gav og giver virksomhederne klarhed og tryghed til at sætte deres forberedelser i bero, og nu kan vi så vende os mod de nødvendige ændringer, der skal laves, så rapporteringen fremadrettet bliver gennemskuelig og sammenlignelig for virksomhederne. For vores grønne virksomheder skal stå stærkere. De skal være mere konkurrencedygtige, og vores investorer, der gerne vil investere i de grønne virksomheder, skal nemt kunne se, hvad det er, de kan investere i, og hvor de kan investere grønt. Så vi skal ramme et passende antal virksomheder, der skal rapportere, og vi skal sikre, at det, de rapporterer om, både er det rigtige og også det vigtige. Det er balancen, som vi skal finde i anden sammenhæng. Nu starter vi med at trykke på pauseknappen her, således at det arbejde kan fortsætte, og så får vi lavet en regulering, som betyder, at Europa 1) stadig væk kan bevæge sig fremad på den grønne dagsorden, 2) kan tiltrække mere grøn kapital og 3) kan udvikle flere grønne virksomheder og dermed skabe det, som det her handler om: grønne arbejdspladser til helt almindelige lønmodtagere i Danmark. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Karin Liltorp.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Som ministeren selv afslørede, sagde Alternativet jo pænt nej tak til at være med i aftalen, fordi aftaleteksten glimrede ved, at der stod rigtig meget om konkurrenceevne osv., men de grønne initiativer og lovning på, at vi ikke vil slække på ambitionerne, glimrede lidt ved deres fravær. Men jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, om han nu er i stand til at afvise, at der om 2 år vil være blevet slækket betydeligt på de krav, der kommer til bæredygtighedsrapporteringen fra EU's side.

Ministeren.

Det er helt fair, og det er også helt fair, at man blander tingene sammen. Men det her handler om at trykke på pauseknappen. Så foregår der i anden sammenhæng en diskussion om, hvad det så er for regler, der ligesom skal sættes i stedet, og det kommer vi til at vende tilbage til. Der er Danmark jo i formandsstolen for EU lige i øjeblikket, og det arbejder vi intenst med. Vi simplificerer; vi deregulerer ikke – vi simplificerer; vi deregulerer ikke. Og hvorfor er der den forskel? Fordi simplificering gør vejen til at nå målet klarere for virksomhederne. Vi ændrer ikke reglerne her. Vi svækker ikke målet om den grønne omstilling med det, vi diskuterer i anden sammenhæng, når vi taler den her berømte Omnibuspakke 1, som er til drøftelse nu i Europa-Parlamentet. Men forhåbentlig kan vi nå en god aftale sammen – Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet – og så kan vi få lavet regler, som så kan sikre, at det bliver klarere for virksomhederne. For virkeligheden er jo den, at de gerne vil investere grønt. Altså, det, jeg bare synes, kritikerne af det her glemmer, er, at virksomhederne forlader Europa lige i øjeblikket. Hvis man er et rigtigt arbejderparti, vil man stemme ja til det her, for det er med til at sikre flere grønne investeringer og flere grønne arbejdspladser til helt almindelige lønmodtagerfamilier. Men man kan have andre synspunkter. Det må man selv om. Men jeg er uenig i det.

Fru Karin Liltorp.

Vi er ikke et rigtigt arbejderparti, men vi er et ægte grønt parti, og det er jo nok det, jeg har mest fokus på. Og jeg er glad for, ministeren er håbefuld i forhold til at sige, at det bare er en simplificering. Men jeg tror jo, virkeligheden er, at der er mange lande, der arbejder imod den grønne omstilling. Det er nok ikke kun mig, der hører på vandrørene, at vi har et Sydeuropa, der i virkeligheden ikke er lige så interesserede i den her omstilling, som nogle andre lande er. Det er jo derfor, det er vigtigt for mig at få bekræftet, at man vil beholde de høje krav, som man har i dag. En anden ting, jeg vil høre, er, om ministeren har prøvet at udfordre, at det skal tage 2 år. Jeg ved godt, at politik er bøvlet og tager lang tid, men 2 år er altså lang tid, hvis vi risikerer at tabe en masse momentum.

Ministeren.

Vi trykker på pauseknappen i 2 år. Der er ingen, der holder os tilbage fra at gøre det hurtigere – overhovedet ikke. Det kan vi sagtens gøre. Men jeg fornemmer, der er lidt modstand imod rent faktisk at bevæge sig ind på det her, og det er jo helt fair. Men der er ikke nogen, der står i vejen for, at det kan gøres hurtigere. Det ser jeg gerne. Og det er derfor, vi som formandskab jo forhåbentlig kan få en god proces med de øvrige, som det hedder, institutioner i EU-sammenhæng og få det her løst så hurtigt som muligt, så vi kan få skabt klarhed for virksomhederne. Det er det, der er hele humlen ved det her. Så kan vi få flere grønne investeringer. Lige nu flytter de grønne investeringer ud af Europa, fordi de ikke kan se vejen til målet på grund af alt det her. Det er det, der er pointen.

Så er det fru Leila Stockmarr.

Tak for det. Ministeren siger mange gange, at nu kommer der et pusterum, og at vi trykker på pauseknappen. Man kan jo ikke trykke på pauseknappen, når det kommer til vores klima og vores miljø, til vores klimaforandringer, som desværre er meget fremskredne. Jeg savner lidt, at ministeren kvalificerer, hvordan man vil bruge de 2 år på at sikre, hvad man konkret vil gøre for at sikre, at man så om 2 år har nogle bæredygtighedskrav, som reelt vil accelerere den grønne omstilling, altså konkret, for det bliver hurtigt sådan noget med, at nu bruger vi 2 år, og så laver vi noget, der giver mening og er grønt. Hvad vil regeringen helt konkret arbejde for på EU-plan at der bliver stillet af krav til virksomhederne i forhold til rapporteringen, når de 2 år er nået?

Ministeren.

Det er jo det, vi kommer tilbage til. Det har ikke noget med lovforslaget her at gøre, så det kommer vi selvfølgelig tilbage til. Men man kan jo se, hvad der er af diskussioner, hvad der føres af diskussioner i Europa, og så kan man få en fornemmelse af, hvad det er, der sigtes efter. Det er vigtigt at understrege, at det her ikke er en deregulering; det er en simplificering. Det handler grundlæggende om, at vi skal sørge for, at vi får flere grønne investeringer, og at Europa bliver mere attraktivt. Jeg tror bare, jeg er nødt til at sige til Enhedslisten, at man befinder sig lidt i en vildfarelse, når man tror, at flere komplicerede grønne regler også fremmer flere grønne investeringer. Det forholder sig omvendt, og det er det, der er pointen. Hvis man var et rigtigt arbejderparti, ville man stemme for det her, for hvad er det, den grønne omstilling og den grønne industripolitik har betydet for Danmark? Tusindvis af nye arbejdspladser. Det er den største succes på det danske arbejdsmarked i den generation, vi ser ind i nu. Og virksomhederne er udfordrede, fordi investeringerne forlader Europa, fordi det er for kompliceret at se ind i det her. Det er det. Det siger de jo selv. Så hvis man var et rigtigt arbejderparti, ville man tage vare på de grønne job, der er skabt, og ikke igen og igen argumentere for mere kompliceret lovgivning med det resultat, at investeringerne flytter og vi taber arbejdspladser og vækst.

Så er det fru Leila Stockmarr.

Jeg vil komme med som en replik, at jeg ellers skal love for, at der kommer mange komplicerede lovforslag på det grønne område fra regeringen, og der er man jo ikke så uvillig i forhold til faktisk at gennemføre grøn politik på visse områder, på miljøområdet, klimaområdet og andet, hvor det faktisk kan være ganske kompliceret, netop fordi den grønne omstilling er vigtig. Der blev meget gentaget det her med virksomhederne, som om alle virksomheder står side om side med regeringen i det her. Jeg har tidligere i debatten også refereret til undersøgelser; en rundspørge viser, at 2.500 europæiske virksomhedsledere er ude at sige, at de faktisk ønsker de her rapporteringskrav, fordi det skaber ro og stabilitet omkring investeringsmiljøet i forhold til den grønne omstilling. Jeg står også med et brev, vi har modtaget som erhvervsordførere, fra danske virksomheder, bl.a. TDC og Flying Tiger Copenhagen, der advarer mod, at vi forveksler simplificering og forenkling med tilbagerulning. Hvad vil ministeren sige til de virksomheder, der faktisk ønsker de krav, fordi det skaber et mere stabilt og grønt investeringsmiljø?

Ministeren kommer med et svar nu.

Jamen spørgsmålet er jo spot on i forhold til nogle af de problemer, der er i den her diskussion. Altså, enten er man i det ene hjørne og er totalt grøn, eller også er man i det andet hjørne og er totalt sort. Jeg tror, at hvis man spørger Enhedslistens spørger, vil hun nok sige: Ministeren Morten Bødskov er nok bare totalt sort i forhold til det her. Men det, der står i det brev, er lige nøjagtig det, jeg står og siger, hvis man bare gad lytte til det, jeg siger. Jeg siger, at det her ikke er deregulering; det er simplificering. Det er det, ordføreren selv står og læser op. Så det kunne godt være, vi skulle prøve at finde hinanden der og så sige, at hvis vi kan gøre Europa mere attraktiv og Danmark mere attraktiv for grønne investeringer og komme ud af den vildfarelse, hvor vi tror, at jo mere kompliceret og jo mere byrdefuld den grønne lovgivning er, jo bedre bliver det for miljøet. Det passer ikke, for investeringerne flytter. Det koster grøn vækst, det koster grønne arbejdspladser. Det er 3F'ere og metallere , som taber job på grund af det her lige i øjeblikket.

Den næste er hr. Peter Kofod.

Tak for det. Jeg er meget bekymret for den globale udvikling. Der er en enorm udvikling i Nordamerika, og der er en enorm udvikling i dele af Asien, og så er Europa på mange stræk i total stilstand, og en del af årsagen eller en meget stor grund til det er jo EU-systemet og den meget, meget store vilje, der er, til at regulere alle former for teknologisk udvikling og innovation, altså simpelt hen at regulere det ud af det europæiske kontinent. Det er for bøvlet. Det er for byrdefuldt. Det er for omkostningstungt. Alene det her lovforslag er for omkostningstungt. Altså, hvis man ikke havde lavet det her lovforslag, men bare lod det køre, ville der være for 7-7,5 mia. kr. bare i omkostninger til virksomheder for at kunne administrere det her. Jeg er helt med på, og det synes jeg er rigtig godt, at vi pauser det her for nu. Hvad sker der så om 2 år? Nu tror jeg ikke, at erhvervsministeren er erhvervsminister til den tid, for der ville der have været valg, og der ville vi have fået ny regering inden, men hvis nu, det skete, at den her regering overlevede valget, hvor er vi så om 2 år? Kan vi regne med, at vi pauser det her igen, eller kan vi regne med, at vi har dræbt den her regulering?

Så er det ministeren.

Jeg glæder mig utrolig meget til valgkampen, når den engang kommer. Men lægger man det til side, er det jo klart, at når man ser på det her, er der jo bred enighed i Europa om, hvilken vej vi skal gå her. Den handler grundlæggende om, at vi skal fastholde målet om, at Europa skal være mere attraktiv for grønne investeringer. Det tror jeg bare er vigtigt, ikke mindst for Danmark og ikke mindst for de tusindvis af 3F'ere og metallere , som bliver flyttet ind i nye, sikre og mere værdifulde job med den grønne industripolitik. Men problemet lige nu er, at den grønne industri er udfordret. Af hvad? Af regler, afrapporteringer og andet, som spænder ben for investeringer og dermed flere job og mere vækst på den grønne dagsorden, altså den grønne industripolitik. Det er det, der er virkeligheden. Derfor synes jeg, at det her rigtigt. Det håber jeg at man kan fornemme. Derfor synes jeg, at det her er rigtigt, altså at finde en ny balance, hvor vi ikke slækker på målene, men gør vejen derhen nemmere og mere gennemsigtig, således at vi kan tiltrække flere investeringer. Det er der, jeg håber vi er, også om 2 år.

Det er hr. Peter Kofod, der har den anden korte bemærkning.

Noget af det, der jo også er bekymrende, synes jeg, eller overraskende, er, at det er de samme mennesker, de samme partier og de samme grupper i Europa-Parlamentet, der har været med til at indføre den her regulering i årevis, og så bliver man lige pludselig overrasket over, at væksten og innovationen bare er flyttet et andet sted hen i verden. Og så siger man med Draghirapporten i hånden: Arh, nu skal man så også til at gå den anden vej. Altså, hvad regner man selv med at realismen er i det? For mig er det meget svært at se, at den Kommission, man har nu, i øvrigt også formandskabet, kommer til at rykke noget som helst i forhold til at afbureaukratisere og sørge for, at det her er meget mere smidigt, så vi får innovationen tilbage til det europæiske kontinent.

Så er det ministeren.

Det er en bredere europæisk diskussion, men det er jo rigtigt, at verden er forandret, og at Europa skal op i gear. Det er der ingen som helst tvivl om. Men skal det så betyde, at vi bare deregulerer det hele væk? Nej, det skal det ikke. Det er jo heller ikke det, Draghi siger. Tværtimod siger han stort set det, jeg siger her, altså at vi har behov for at simplificere og vi har behov for at sikre, at vejen til at nå de her mål bliver nemmere, mere gennemsigtig og mere attraktiv for investorer og for vores virksomheder. For virksomhederne vil gerne investere grønt. Det vil de gerne. De har set, at det mest produktive er investering i nye grønne teknologier. Problemet er, at bureaukrati og bøvl holder dem væk, og det koster arbejdspladser og vækst lige i øjeblikket.

Mange tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er nu åbnet. Den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Kim Aas. Værsgo.

Tak, formand. Vi skal behandle L 14, og det er jo, fordi vi lever i en ny tid, hvor vi ikke længere kan tage energiforsyningen for givet. Rusland har brugt gassen som våben, og derfor er det vigtigt, at vi både styrker forsyningssikkerheden og samtidig sætter skub i den grønne omstilling. Lovforslaget bidrager til begge dele. Det sikrer klare og tidssvarende regler, når nye energiformer som brint og andre grønne gasser kommer ind i billedet. Vi skal være opmærksomme på sikkerheden, og her er der tale om gasser, der kan være langt mere eksplosive end traditionel naturgas. Det giver også god mening at samle reglerne hos én myndighed; det skaber overblik, og det forenkler processen for virksomhederne. For Socialdemokratiet er det vigtigt, at Danmark bliver en central aktør i den fælleseuropæiske udvikling af brintinfrastruktur. Her kan vi både skabe grønnere arbejdspladser og eksportmuligheder, samtidig med at vi mindsker afhængigheden af Putins gas. Derfor støtter Socialdemokratiet forslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er fru Linea Søgaard-Lidell. Værsgo.

Tak for det. I dag tager vi et vigtigt skridt for at sikre, at den grønne omstilling kan ske på en måde, der er både sikker og effektiv. Danmark står heldigvis midt i en historisk energiomstilling. Vi skal kunne omdanne grøn strøm til grønne brændsler og bruge dem sikkert i industrien og transporten og til eksport. Det kræver, at vores lovgivning følger med den teknologiske udvikling. Det er, hvad det her lovforslag sigter mod. For Venstre er det vigtigt, at reglerne både fremmer innovation og fastholder et højt sikkerhedsniveau. Med det her lovforslag moderniserer vi reglerne for teknisk sikkerhed på gasområdet, så de passer til de nye energiformer, der er på vej. Lovforslaget skaber et fremtidssikret regelsæt, som rummer transport af brint, som kræver et højt sikkerhedsniveau. Det er jo ret vigtigt, at vi har et solidt grundlag for sikker transport af brint i Danmark. Det er faktisk en forudsætning for, at vi kan begynde at transportere grøn brint fra bl.a. Vestkysten til Tyskland. Det er en brintinfrastruktur, som vi håber kan understøtte den grønne omstilling i Danmark og i Europa. Lovforslaget samler samtidig gasreglerne et sted og gøre dem enklere at arbejde med, både for virksomheder og for myndigheder. Det er jo noget, vi sætter pris på i Venstre. Derfor støtter Venstre lovforslaget. Tak for det.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er fru Betina Kastbjerg. Værsgo.

Tak for ordet. Lovforslaget handler grundlæggende om at sikre, at Danmark har et klart og tidssvarende regelsæt for håndtering af gas, herunder brint, så arbejdet kan foregå forsvarligt og under ordnede forhold. I dag findes der ikke en egentlig sikkerhedsregulering for rørført brint, selv om brint har en højere risikoprofil end de gasser, vi ellers kender i det danske forsyningssystem. Det giver derfor god mening at få fastlagt et højt sikkerhedsniveau, så etablering af brintinfrastruktur, bl.a. forbindelsen til Tyskland, kan ske på et sikkert grundlag. Lovforslaget samler samtidig reglerne for naturgas og brint ét sted og opdaterer bestemmelserne om gaskvalitet og gasblandinger. Det bidrager til en mere overskuelig regulering for både myndigheder og virksomheder. I Danmarksdemokraterne lægger vi vægt på, at teknisk regulering på gasområdet skal være praktisk, klar og anvendelig og ikke unødig bureaukratisk. Det er positivt, at gebyrordningen fremover bliver en del af selve gassikkerhedsloven, så branchen ikke skal håndtere særskilte ordninger. Vi støtter også, at der indføres regler for godkendelse af afhængige tredjepartsorganer, så der sikres en fagligt solid kontrol af anlæg og installationer. Alt i alt ser vi lovforslaget som en nødvendig teknisk opdatering, der skal skabe klare rammer for sikkerhed, udvikling og grøn omstilling på gasområdet. Dog har der været rejst en bekymring i høringssvarene omkring mangel på klageadgang for afgørelser truffet af Sikkerhedsstyrelsen efter § 30. Det kommer vi til at spørge ind til under udvalgsbehandlingen. Men Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til SF's ordfører, og det er hr. Sigurd Agersnap. Værsgo.

Tak, formand. I SF støtter vi også forslaget. Det er godt med klarere og fremtidssikrede regler. Samtidig er det godt at skabe bedre muligheder for et gas- og brintsamarbejde mellem Danmark og Tyskland. Det er at foretrække, at mest muligt elektrificeres. Det er mere effektivt end at omdanne det til brint, og det er en bedre udnyttelse af den elproduktion, vi skal have op at stå i Danmark. Men det er også naivt at tro, at al produktion og især også al tysk industri kan omlægges til el. Derfor er der brug for en brintinfrastruktur og et brintsamarbejde mellem Danmark og Tyskland og ned i resten af Europa. Det bliver muliggjort med det her lovforslag. Det mener vi er fornuftigt, og vi støtter det. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort. Lovforslaget her har til formål at etablere et tidssvarende og fremtidssikret regelsæt for teknisk sikkerhed på gasområdet, som understøtter den grønne omstilling. Det skal så bl.a. muliggøre etableringen af brintinfrastruktur mellem Danmark og Tyskland via Syvtallet. Liberal Alliance er ikke med i aftalen om brintrør fra Tyskland, som lovforslaget her er en forudsætning for, men vi mener, at der trods alt er gode og saglige sikkerhedsmæssige begrundelser for at gennemføre forslaget. Vi kan også konstatere, at stort set alle høringsparter er positive og kun har mindre tilføjelser. Derfor støtter vi forslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er fru Charlotte Bagge Hansen.

Tak for ordet, formand. Vi står midt i en tid, hvor Europas energisikkerhed ikke længere kan tages for givet. Krigen i Ukraine har mindet os om, hvor sårbare vi er, specielt når afhængigheden af andres gas styrer vores handlefrihed. Derfor er det helt rigtigt, at vi nu tager næste skridt mod en grønnere og mere sikker energiforsyning. Lovforslaget handler i bund og grund om sikkerhed både for mennesker og for den grønne omstilling. Når vi bevæger os fra naturgas til brint og andre nye gastyper, følger der også nye risici med. Det er sund fornuft, at reglerne bliver opdateret, så vi har en moderne og fleksibel ramme, der kan følge med udviklingen. Det giver tryghed for vores virksomheder, som skal investere i fremtidens energiinfrastruktur, og for borgerne, der skal kunne stole på, at sikkerheden er i orden. Det er også klogt, at reglerne samles ét sted, nemlig hos Erhvervsstyrelsen. Det giver klarhed, og det gør det lettere for både myndigheder og erhverv at navigere i kravene. Samtidig er det positivt, at ministeriet har haft en tæt dialog med branchens aktører, og det forventer jeg selvfølgelig også at det fortsat vil have. Det er nemlig sådan, vi skaber en lovgivning, der både er teknisk solid og praktisk anvendelig. For Moderaterne handler det her om at bygge bro mellem sikkerhed, teknologi og en ansvarlig omstilling. Derfor støtter vi forslaget. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Lise Bertelsen. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg er her fortsat i stedet for fru Helle Bonnesen. Grøn omstilling er en prioritet. Samtidig har vi en energisektor, som hele tiden udvikler sig, og oven i det er energiforsyningen i dag også sikkerhedspolitik. Så det er noget af en kombination, vi ser bag dette forslag om sikkerhed for gasanlæg og gasinstallationer. Det er glædeligt, at energisektoren udvikler sig. I 2022 fik vi power-to-x-aftalen, og i den forbindelse er brintinfrastrukturen helt afgørende, for at vi kan transportere og eksportere til vores europæiske nabolande. Ikke mindst er brintinfrastrukturen mellem Danmark og Tyskland særlig kritisk. Parallelt arbejder EU også på en udfasning af fossile brændstoffer. Så der er et tydeligt billede af, hvor omstillingen går hen, og det med rette. Den hurtige udvikling stiller også krav til sikkerheden, for rørført brint har en høj risikoprofil sammenlignet med de øvrige gasser i forsyningssystemet. Derfor hilser det Konservative Folkeparti forslaget velkomment. Det er et forslag, som netop skaber et opdateret regelsæt for gasområdet. Vi skal sikre, at forældet regulering bliver fremtidssikret, og vi skal sikre, at hele brintområdet også sikkerhedsmæssigt er klar til den store udvikling, som ligger lige foran os. Så det er alt i alt et godt forslag for den grønne omstilling. Det Konservative Folketinget støtter forslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Enhedslisten er med i de politiske aftaler, der vedrører den nye brintinfrastruktur fra Esbjerg til den tyske grænse. Derfor er vi også for det her lovforslag. Jeg synes, at det jo er meget ærligt, når der står i høringsnotatet: »Der findes i dag ingen specifik sikkerhedsteknisk regulering for rørført brint, som har en væsentligt højere risikoprofil end øvrige gasser i det danske forsyningssystem.« Det er jo ikke det aspekt, der har været i centrum under de forhandlinger, vi har haft. Derfor bliver man selvfølgelig lidt betænkelig, for er der noget, vi har overset? Jeg vil egentlig godt opfordre til, at man i ministeriet kigger på høringsnotatet og det, der er kommet ind i høringsprocessen, og vurderer, om man har ændret nok i det her lovforslag. Der står nogle steder, at der er ting, der så vil blive præciseret i opdateringen af bekendtgørelser. Så er det jo sådan uden for Folketinget; så har vi jo sådan set, kan man sige, givet sagen videre. Der kunne selvfølgelig være høringer i den proces, men jeg synes faktisk, at når der så markant står, at her har vi at gøre med en gasart, som er mere risikofyldt end det, vi indtil nu har håndteret, så skylder vi at have et stort fokus på sikkerhed. Så jeg vil godt opfordre til, at man lige vender det en gang. Altså, det hænder jo indimellem, at vi har lovforslag, hvor det ender med, at ministeren selv kommer med flest ændringsforslag, og det kunne jo også godt ske med det her forslag. Jeg vedstår, at vi er med i de her aftaler. Jeg rejser bare et lille flag for, at vi skal have helt styr på sikkerheden. Så jeg ser frem til at finde ud af, om der kommer noget nyt i den her sag. Men jeg synes også, at når man kigger i høringsnotatet og ser på de lange forklaringer, der er, så er det lidt utraditionelt, at der er så lange forklaringer, når man besvarer et høringssvar. Det er jo fint, at man er grundig i sin læsning af, hvad der er kommet ind via høringen, men det er alligevel lidt utraditionelt, synes jeg, i forhold til hvad jeg ellers har set. Så det er bare en lille opfordring til at kvalitetssikre det her lovforslag en gang mere.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Peter Kofod.

Tak for det. Det her lovforslag er jo en direkte udløber af den, synes jeg, meget forkerte og uansvarlige klima- og energipolitik, som den her regering fører, og som regeringer før den har ført. Det er jo også en såkaldt grøn omstilling, som jo nærmest er kollapset. Den eneste grund til, at den ikke er kollapset, er, at man har kunnet bruge statskassen og sige, at man garanterer nogle ting, som aldrig ville kunne gå i den virkelige verden, uden at man brugte skatteborgernes penge. Vi ser det hele vejen rundt: Havvind er en superdårlig forretning - ingen vil byde på det, ingen vil lave det. Energiø Bornholm er en ren katastrofe. Kraka, som man må sige jo mildest talt ikke er vores venner i klima- og energispørgsmål, siger, at det er en samfundsøkonomisk dårlig idé, og at det var noget, man burde have dræbt ved fødslen. Om det brintrør ned igennem Sønderjylland til Tyskland, som jo allerede er blevet fordyret en enkelt gang i forhold til det, der oprindelig var meningen, må man sige, at man løber nogle meget store risici, f.eks. i samarbejdet med Tyskland om håndtering af brint, men jo også i forhold til hvad man kan sælge el til. Min konklusion er bare, at det, som man kalder den grønne omstilling, i virkeligheden risikerer at blive en helt, helt ekstremt dyr omstilling af Dannmark, hvor man lægger sig fast på nogle energiformer, som efter min mening er dybt, dybt forældede, når man ser på den teknologiske udvikling, der f.eks. sker i de her år inden for kernekraft, som vil blive langt renere, langt mere effektivt og langt mere sikkert og stabilt i fremtiden. Regeringen og et flertal i Folketinget er ved at lægge sig fast på en model, som er dyr, usikker og stripser os fast i mange år, må man sige, til en model, som ikke er det værd. Det bliver så til det her forslag, som jo handler om, hvordan vi skal håndtere gas, hvordan vi skal håndtere brint. Jeg anerkender sådan set også, at der kan være nogle forbedringer i den her del om, at det skal være mere effektive regler, slankere regler, og jeg skal give jer. Altså, der er nok nogle forbedringer i det her isoleret set, og det vil vi så forsøge at kigge lidt på i løbet af udvalgsbehandlingen. Men jeg vil gerne sige, at hvis det skulle ende med, at de tvivlsspørgsmål, som vi har rundt omkring, får os til at sige, at vi lever med det her lovforslag, så er det ikke det samme, som at vi støtter det her tåbelige brintrør til Tyskland; og det er ikke det samme, som at vi støtter havvind eller Energiø Bornholm eller de uansvarlige investeringer i klima- og energipolitikken, som den her regering foreslår. Hvis vi lever med lovforslaget her, skal det ikke ses sådan, at vi kan støtte regeringens klimapolitik. Det er meget vigtig for mig at sige. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes, det er alt for nemt for Dansk Folkeparti at komme og sige, at atomkraft er løsningen. Jeg har noteret mig, at der er nogle partier, der her op til komunalvalget har sagt, at de tror, at man kan bygge noget atomkraft, og at man så om 15 år har energi derfra. Det er da muligt, at man kan lavde det så hurtigt; det kan også være, det tager 20 år. Jeg er i hvert fald sikker på, at hvis man vil bygge atomkraft ved Studstrupværket lige uden for Aarhus, vil der komme flere høringssvar end normalt om det. Hvis man taler ind i det her med 15 år til den der omstilling, er det jo passé. Det er jo på den korte bane, vi skal lave noget, og det gøres endnu mere aktuelt af den krig, der er med Putins angreb på Ukraine, at vi skal gøre os uafhængige af gas. Der er man altså nødt til at sætte turbo på den vedvarende energi. Og der står vi altså i Enhedslisten ved, at det her brintrør skal bygges. Jeg håber, at de næste havvindsudbud bliver en succes, og at vi får leveret noget brint til det her rør, som kan være med til at sikre, at Tyskland kan omstille sig til noget mere bæredygtigt. Jeg vil høre, om ordføreren ikke er enig i det perspektiv.

Ordføreren.

Ordet håb indgår meget i ordførerens partis strategi for den grønne omstilling, for det er jo håb, håb, håb. Man håber, at der vil komme nogen, der vil bygge den her havvind. Man håber og håber og håber. Altså, sagen er jo, hr. Søren Egge Rasmussen: Hvornår står jeres vindmøller? Hvornår står Energiø Bornholm færdig? Det der med at påstå, at hvis man er til moderne, ren, effektiv kernekekraft, er det sådan noget science fiction-noget ude i fremtiden, mens den der grønne omstilling med de der dyre og dårlige vindmøller kan ske sådan med et fingerknips; men sådan er verden jo ikke. Det, I gør nu, er, at I lægger Danmark fast på en energiforsyning, som om ganske får år kan vise dig at være meget, meget dyr og meget, meget ineffektiv, og som vi ikke kan komme ud af i løbet af den næste generation eller to. Det er en dårlig investering for Danmark. Det er ikke mig, der siger det; det er alle mulige eksperter og tænketanke, som siger, at det, I har gang i, bl.a. med Energiø Bornholm, er en superdårlig idé, Jeg vil ikke forholde mig til andre partiers forslag om, hvor man skal lægge et atomkraftværk. Vi har jo selv peget på, at vi vil lade den danske stat købe et nedlagt atomkraftværk i Tyskland, som sagtens kunne forsyne Danmark med energi, indtil vi er klar til at bygge den nye generation af kernekraftværker.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Man kan godt komme med forslag, der er fuldstændig urealistiske, nemlig at man skal købe et et atomkraftværk i Tyskland. Altså, det er jo helt uden for skiven. Det er ikke sådan, at Enhedslistens politik bygger på håb alene. Selvfølgelig bygger den på et håb for fremtiden. Men når vi laver f.eks. energiaftaler, der sikrer, at det nu bliver nemmere for kommuner og regioner at sætte solceller oppe på tagene, så er det jo en del af en proces, hvor vi har presset på over lang tid, og så kommer løsningerne indimellem. Så er der nogle udbud, som vi skal have afklaret. Det bliver spændende her den 17. december at se, hvem der byder ind på de havvindsprojekter? Jeg håber, det bliver en lav tilskudspris, vi kommer tl at give fra statskassen, men der jo ingen grund til at give op nu.

Ordføreren.

Vi ser tydeligvis meget forskelligt på det her. Jeg har den stik modsatte frygt, og det er, at når andre lande ser, hvad det er, Danmark kaster sig ud, så vil de sige: Den grønne omstilling, som danskerne har valgt, er alt for dyr, alt for ineffektiv, og den fungerer kun med statsstøtte. Det er en model, der dækker et i-lands behov; men hvis man er et land, hvor man er på vej ud af fattigdom, hvor man har behov for at bygge produktion op, bekæmpe arbejdsløshed, social ulighed – som Enhedslisten siger, man kerer sig så meget om – så siger man, at man ikke vi have den der dyre, ineffektive model, som man har valgt i det rige Danmark, og så modarbejder man jo den grønne omstilling.

Så er det fru Karin Liltorp.

Tak for det. Jeg blev også lidt nysgerrig på det, da ordføreren igen nævnte kernekraft. For da jeg var ude at besøge Seaborg for et år siden, var de stadig væk ikke kommet til det punkt, hvor de var begyndt at putte radioaktivt materiale ned i deres salte for at lave den her kernekraft, og de sagde selv, at hvis de var meget optimistiske, så kunne de begynde at teste det om x antal år. Så jeg er nok bare nysgerrig på, om ordføreren har noget viden, der indikerer, at der kan stå et atomkraftværk klar inden for et par år. For jeg går ikke ud fra, at det er de gammeldags atomkraftværker, som ordføreren ønsker indført i Danmark.

Ordføreren.

Næ, men i det mindste har jeg et teknologispor. Det, som Alternativet tilbyder, er årtier gammel teknologi. Det er noget fra dengang, hvor boomerne blev født; der talte man om, at man kunne udvinde det her. Det er så tilbagestående i forhold til den udvikling, der buldrer af sted ude i verden. Sagen er jo, at når jeres klimapolitik er fuldt implementeret, vil der jo stadig væk være tidspunkter, hvor den energipolitik ikke kan drive det behov, som Danmark har, og jeg synes i virkeligheden, at det er endnu mere skræmmende. For når man ser på, hvad verden får behov for i fremtiden, så får vi behov for langt, langt mere energi. For dybest set – og heldigvis – bliver vi meget rigere, men udviklingen af kunstig intelligens betyder også, at menneskehedens energibehov kommer til at stige radikalt, og det kan ikke dækkes af jeres vindmøller eller solceller eller brintgas, som I vil lave fra vind. Det kommer simpelt hen ikke til at ske, og hvis man ikke kan bruge den energi, at der kun én anden mulighed: Det er fossil energi fra undergrunden. Og det kan jeg ikke forstå at I vil være bannerfører for i stedet for at bruge den ny teknologi, som giver menneskeheden et grønt håb.

Tak, og vi husker bare lige, at vi ikke bruger direkte tiltale. Så er det fru Karin Liltorp.

Tak. Jeg tror ikke, at jeg fik svar på mit spørgsmål, nemlig om ordføreren har sådan en viden om, at det er lige på trapperne, altså de her atomkraftværker, som man taler så varmt op for. Med hensyn til Alternativets politik er vores politik derudover, at nej, vi skal faktisk nedsætte forbruget markant, fordi det er vigtigt, for at vores klode kan overleve. Så vil jeg også minde om, at de her solceller og vindmøller, som ordføreren ser som gammeldags, faktisk virker, og det er faktisk en teknologi, vi har, og vi er i Alternativet meget positive over for alle nye landvindinger på det her område. Så hvordan ordføreren har fået ind i sit hoved, at vi er bange for ny teknologi, ved jeg ikke rigtig.

Ordføreren.

Hvis det er så godt, og hvis det virker så godt, hvorfor kan det så kun laves med statskassen som sikkerhed? Hvis det her var så fantastisk og så selvbærende, burde man have en businesscase, hvor man kunne overbevise alle mulige andre om, at det her var en god idé. Men det har spørgerens parti ikke. Der er kun én mulighed, og det er, at skatteborgerne må til lommerne, og det er jo i meget, meget høj grad. Hvad koster de her havvindmøller? Det ved vi ikke, men de kommer til at koste. Hvad koster Energiø Bornholm? Det bliver kun dyrere. Det, der ligger på bordet nu, er fuldstændig urealistisk i forhold til priser, og man har ikke engang lavet en aftale med Tyskland endnu. Hvad koster brintrøret, når det er fuldt udrullet? Der er da ikke nogen, der skal komme og bilde mig ind, at det er billig energi. Det er en ekstremt dyr omstilling, men det er ikke en grøn omstilling.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Katrine Robsøe. Værsgo.

Tak for det. I Danmark skal vi have både grøn energi og sikker energi, og derfor støtter vi naturligvis også det her lovforslag. Vi skal rent faktisk sikre, at vores gas og brint kan transporteres sikkert. Særlig med den udvikling, vi står over for, er det her et meget, meget fornuftigt lovforslag. Jeg ser enormt gode muligheder for, at Danmark også fremadrettet kan være et eksportland på det her område og kan være med til at bidrage positivt både for os selv, men faktisk også til andre lande i EU. Så naturligvis støtter Radikale Venstre op om et forslag, som jeg synes både taler ind i sikkerhed og en fornuftig grøn omstilling.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Alternativets ordfører, og det er fru Karin Liltorp. Værsgo.

Tak for det. Ja, i Alternativet synes vi, det giver rigtig god mening at samle ansvaret for gassikkerhed ét sted og udvide reglerne, så de også omfatter brint- og rørledninger. Det er et vigtigt skridt for den grønne omstilling, hvor nye teknologier, ikke gammeldags teknologier, skal indgå sikkert i vores energisystem. Derfor støtter vi naturligvis lovforslaget. Jeg har en enkelt lille bemærkning, og det er jeg sikker på ministeren allerede har bemærket: I nogle af høringssvarene gør de opmærksom på, at vi skal sikre, at de her rør omfatter alle grønne, brændbare gasser. Vi skal ikke risikere at komme i en situation, hvor loven skal opdateres igen om et halvt år, fordi vi ikke har fået det hele med. Men jeg er sikker på, at man er opmærksom på problemet. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er vi igennem ordførerrækken, og så kan vi give ordet til erhvervsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tusind tak for den brede opbakning til forslaget her. Det er meget positivt, at der er så bred opbakning til det, som jo altså ikke bare i overført betydning, men reelt er en del af rygraden og vil blive en del af rygraden i Danmarks position i forhold til den grønne omstilling. Vi lever i en verden, der er præget af ustabilitet. Derfor er det selvfølgelig afgørende, at vi i Europa har en sikker og ikke mindst også robust energisektor. For som vi har set at der lige har været beslutninger om i det store Europa med klima-, energi- og forsyningsministeren i spidsen, har vi jo nu altså endnu en gang sat streg under, at vi ikke skal være afhængige af Putins gas. Power-to-x og brint kan blive afgørende brikker i Europas grønne forsyningssikkerhed i fremtiden. Vi har allerede taget skridt til at lave brintinfrastruktur mellem Danmark og Tyskland, nemlig via det såkaldte 7-tal, som jo altså også er kernen her. Med 7-tallet åbner vi døren for eksport af grøn dansk brint til vores nabolande. Det er et eksempel på, at grønne arbejdspladser, nye erhvervsmuligheder og forsyningssikkerhed går hånd i hånd. Men gas er jo som sagt ikke bare gas, men en blanding af brint og luft, og det kan være enormt eksplosivt. Derfor er kernen i det her forslag også, at vi skal tage de fornødne forholdsregler, når nye gasser såsom brint skal håndteres. Med lovforslaget laver vi klare og tidssvarende og også fremtidssikrede regler på gasområdet. Vi samler også hovedparten af reglerne for gas på land hos den samme myndighed. Det gør det lettere for Erhvervsstyrelsen at administrere, og det gør det også nemmere for virksomhederne at efterleve reglerne, når de er samlet et sted. Med de seneste års teknologiske udvikling er vi nødt til at tilpasse reglerne for de her nye, grønne gasser. Lovforslaget gør os dermed mere robuste over for nye måder at anvende gasser på i fremtiden. Samtidig baner vi vejen for de grænseoverskridende infrastrukturplaner, som der jo er for brint, og som jo er, apropos det, jeg sagde før, en helt central del af diskussionen i Europa lige i øjeblikket. For det, vi taler om her, er vigtigt for den fælles europæiske energiforsyning, og det skaber grundlag for et nyt, grønt eksporteventyr for danske virksomheder. Der er mange arbejdspladser tilknyttet det her, ikke mindst i det syd- og sønderjyske område, hvor 7-tallet vil se verden, når det bliver virkeliggjort. Tak for ordet, og tak for opbakningen til forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Så er der ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, onsdag den 22. oktober 2025, kl. 13.00. Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.

Mødet er hævet. (Kl. 18:26).