Møde i salen

Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser:

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Lovforslag nr. L 49 (Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Ret til hurtig behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år)).

Social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen):

Lovforslag nr. L 50 (Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Selvbestemmelsesordning ved valg af tidsbegrænset bostøtte for borgere i hjemløshed, der har haft ophold på herberger m.v.)).

Lars Boje Mathiesen (BP):

Beslutningsforslag nr. B 16 (Forslag til folketingsbeslutning om Folketingets mistillid til statsministeren) og

Beslutningsforslag nr. B 17 (Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for central affaldssortering i kommunerne).

Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Louise Brown (LA) har søgt om orlov fra den 29. oktober 2025, jf. forretningsordenens § 41, litra a.

Hvis ingen gør indsigelse, vil jeg betragte det som vedtaget, at der meddeles orlov som ansøgt, og at stedfortræderen indkaldes som midlertidigt medlem. Det er vedtaget.

Fra Udvalget til Valgs Prøvelse har jeg modtaget indstilling om, at 1. stedfortræder for Liberal Alliance i Østjyllands Storkreds, Lisa Perkins, godkendes som midlertidigt folketingsmedlem fra den 29. oktober 2025 i anledning af Louise Browns orlov.

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger fire forslag. Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 6 af Christian Rabjerg Madsen (S), Jan E. Jørgensen (V) og Henrik Frandsen (M). Afstemningen er startet. Afstemningen er afsluttet.

For stemte 56 (S, V og M), imod stemte 51 (DD, SF, LA, KF, EL, DF, RV, ALT, BP og Theresa Scavenius (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 6 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 5 af Sólbjørg Jakobsen (LA), Inger Støjberg (DD), Frederik Bloch Münster (KF) og Morten Messerschmidt (DF), forslag til vedtagelse nr. V 7 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Zenia Stampe (RV) og forslag til vedtagelse nr. V 8 af Peder Hvelplund (EL), Torsten Gejl (ALT) og Theresa Scavenius (UFG) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke som givet. Det er givet.

Vi skal lige have folk ud af salen, inden vi fortsætter med næste punkt på dagsordenen.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Jeg skal bede folk i salen om at tie. Værsgo til Socialdemokratiets ordfører.

Jeg takker for ordet og beder alle andre i salen om at holde mund. Der er meget larm heroppe. Det her lovforslag ophæver 37 love på Transportministeriets område. Flere af de love, der foreslås ophævet, er gamle projekterings- og anlægslove, der enten allerede er gennemført eller aldrig har haft nogen praktisk anvendelse. For Socialdemokratiet er det helt naturligt, at vi fjerner lovgivning, der ikke længere tjener noget formål, og dermed skaber et enklere og mere effektivt regelsæt. Ophævelsen af de her love vil ikke føre til forringelser af reguleringen. Tværtimod fjerner vi forældet lovgivning, så vi kan fokusere på de love, der rent faktisk gør en forskel for borgerne. Der er dog ophævelse af seks konkrete anlægslove, som vil have en materiel retsvirkning. En ophævelse af de her seks love vil nemlig betyde, at der gives afkald på statens ret til uden betaling ved privatbanernes eventuelle nedlæggelse at overtage jernbaneinfrastrukturen. De seks konkrete love vurderes – ligesom de øvrige love i lovforslaget – ikke længere at være relevante. Det vurderes ikke relevant at bibeholde sådan en ret for staten til at overtage den pågældende jernbaneinfrastruktur, fordi privatbanerne i dag alle er i offentligt majoritetsejerskab gennem det regionale trafikselskab. Hvis der skulle opstå et ønske om, at staten i fremtiden overtager den pågældende jernbaneinfrastruktur, vil en overdragelse kunne løses på anden måde, f.eks. ved ny lovgivning. Så ophævelsen af de her seks love vil ikke påvirke den eksisterende infrastrukturret, herunder drifts- og vedligeholdelsesforpligtelser for banestrækningen. Det drejer sig alene om statens overtagelsesret ved fremtidig, eventuel nedlæggelse af privatbanernes infrastruktur. Alt i alt er det et forslag, som Socialdemokratiet kan støtte.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Derfor fortsætter vi i talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak for det, formand. Lovforslaget er en opfølgning på Transportministeriets – eller rettere transportministerens – fortsatte fokus på regelforenklingsarbejde, og forslaget har som hovedsigte at forenkle og/eller reducere antallet af regler. For at gøre det nemmere for borgere, virksomheder og myndigheder at orientere sig i lovgivningen på Transportministeriets ressortområde foreslås det at ophæve 37 love. Transportministeriet igangsatte i efteråret 2023 et større regelforenklingsarbejde rettet mod bl.a. ældre projekterings- og anlægslove på Transportministeriets område. Det førte til vedtagelsen af lov nr. 1476 af 10. december 2024 om ophævelse af 76 love på området. Transportministeriet har identificeret en række yderligere projekterings- og anlægslove, der ikke længere er gældende eller ikke har fundet anvendelse, da projekterings- og anlægslovens regulativer ikke har været anvendt eller været i drift i mange år eller aldrig har været anlagt i samme rækkefølge som øvrige love, og som vurderes at kunne ophæves, da de ikke længere er relevante. Ophævelsen af størstedelen af lovene i lovforslaget vil ikke medføre nogen materiel retsvirkning. Ophævelsen af seks konkrete anlægslove vil dog have en materiel retsvirkning, da en ophævelse vil medføre, at der gives afkald på statens ret til vederlagsfrit at kunne overtage privatbanerne, såfremt dette skulle kunne komme i anvendelse. Dette skal ses, i lyset af at privatbanerne i dag alle er i offentligt majoritetsejerskab gennem de gældende regionale trafikselskaber. Det er et grundlæggende princip i dansk ret, at lovgivning ikke bør indeholde overflødigt stof. En vedtagelse af lovforslaget vil reducere antallet af gældende love på Transportministeriets område med 37 og dermed bidrage til regeringens fokus på regelsanering . Jeg vil gerne kvittere for ministerens fokus på at regelforenkle og på at luge ud og sætte fokus på det at fjerne unødvendigt bureaukrati. Tak, minister! Ministeren har på sit område virkelig taget fat og stået fast, at det fortjener en stor cadeau i min verden. Når det kommer til unødvendige regler og love, så forsvinder de jo ikke bare af sig selv; det kræver mod, engagement og vilje, og det har ministeren haft. Venstre stemmer for.

Tak til Venstres ordfører. Vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, formand. Lovgivning skal være tilsvarende, relevant og forståeligt. Det er grundlæggende for borgernes tillid til systemet og for Folketingets arbejde som lovgivende myndighed. Derfor giver det god mening, at vi i dag behandler et forslag, der har det formål at rydde op i en række ældre, forældede love på Transportministeriets område. Med dette forslag lægges der op til at ophæve i alt 37 love, herunder projekterings- og anlægslove, som enten aldrig er blevet anvendt, eller som har udtjent deres formål, fordi de pågældende anlæg for længst er etableret og i drift. Derudover foreslås det at ophæve love om nedlæggelse af jernbaneanlæg samt om bemyndigelse til ekspropriationer og arealerhvervelser, som ikke længere er aktuelle. I Danmarksdemokraterne støtter vi forslaget. Vi mener, det er sund fornuft at fjerne overflødig lovgivning, som ikke længere har nogen praktisk betydning. Det skaber klarhed og bidrager til et mere overskueligt lovgrundlag, både for myndigheder, borgere og virksomheder. Og lad os så være ærlige: Ministeren vil sikkert slå sig op på, at han nu står i spidsen for endnu en storstilet regelsanering, men det her handler altså ikke om at fjerne bureaukrati, der tynger virksomheder i hverdagen. Det handler om at rydde op i gamle papirer, som har ligget og samlet støv, siden før internettet blev opfundet. Love fra 1863 og frem – det er mere arkivrens end afbureaukratisering. Mit bedste gæt er, at det her frigør cirka nul personer. Hvis man virkelig vil gøre en forskel, skal man fjerne de love og regler, der faktisk skader danske virksomheders konkurrenceevne – de love, der overimplementerer – og samtidig bevare den regulering, der sikrer balance og ordentlige vilkår. Det er den regulering, der beskytter eksempelvis danske vognmænd mod unfair konkurrence fra udenlandske aktører mod social dumping og sikrer ordentlige standarder for sikkerhed og arbejdsforhold. Derfor er det også bekymrende, at man har valgt at nedlægge Vejtransportrådet – det forum, hvor branchen kunne mødes med ministeren og embedsværket og komme med input til lovgivning. Det var et vigtigt dialogrum, og det bør genoprettes, hvis man vil tage erhvervets udfordringer alvorligt. Lovforslaget har ingen direkte konsekvens for borgere eller virksomheder. Det er ganske enkelt et nødvendigt oprydningsarbejde, som vi hilser velkommen, og som vi gerne ser mere af fremover. Men næste gang må ministeren gerne tage fat i de regler, der faktisk står i vejen for vækst og udvikling. Som nævnt stemmer Danmarksdemokraterne for forslaget. Tak for ordet.

Tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Vi fortsætter talerrækken, og den næste er hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak for ordet formand. Jeg tror egentlig, den forrige taler ridsede mange af de pointer, jeg også ville nævne, og som jeg også nævnte i et debatindlæg fra sidste år, sidste gang vi afskaffede en masse forældede anlægslove på det område, nemlig at det jo grundlæggende er fint oprydningsarbejde. Det er ikke noget, vi kan være uenige i, men jeg tror ligesom min kollega, og ligesom jeg skrev dengang, ikke, at det er det, der for alvor afbureaukratiserer og letter presset og standardiserer nogle regler, der ville gøre det nemmere at være virksomhed. Jeg synes egentlig, at den forrige taler sagde det meget godt i forhold til det her med at lave nogle gode regler, der beskytter mod social dumping, og som er nemme at gennemskue for virksomhederne. Det er noget, jeg mere karakteriserer som afbureaukratisering. Men grundlæggende set har vi ikke noget imod, at man fjerner en lov om en jernbane på Lolland-Falster fra 1800 og et eller andet. Det kan vi godt bakke op om. Men jeg tror også bare, vi må være ærlige at sige, at det næppe er det her, der kommer til at rykke allermest for danskerne. Men som sagt bakker vi i SF op om det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er ordføreren for Liberal Alliance, hr. Jens Meilvang. Værsgo.

Mange tak. Liberal Alliance støtter også lovforslaget. Det er altid sund fornuft at få ryddet op i gamle og forældede love, som ikke længere har nogen praktisk betydning. Når vi fjerner overflødig regulering og lovgivning, letter vi det for borgerne, virksomhederne og myndighederne at finde rundt i vores generelle lovgivning. Samtidig styrker vi retssikkerheden og gennemsigtigheden. Derfor bakker Liberal Alliance igen op om at fjerne overflødige love og takker ministeren for arbejdet.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Peter Have fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Mange kollegaer har lige sagt alt det, der skal siges om det her lovforslag. I Moderaterne er vi glade for, at der bliver ryddet op i 37 sager. Og der er såmænd ikke så meget andet at tilføje, end at Moderaterne støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter til ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Joachim Hoffmann-Petersen. Værsgo.

I dag skal vi afskaffe 37 love her på Transportministeriets område. Man kan sige, at hvis man kigger udenfor, er vejret jo passende til lidt efterårsrengøring. Den ældste af lovene er fra den 25. marts 1872. Nogle år før det her lovforslag trådte i kraft, blev der holdt to taler i en lille by i Pennsylvania i USA. Den ene tale varede i 3 timer. Der er ingen, der kan huske, hvem der holdt den; der er ingen, der kan huske, hvad han sagde. Taler nummer to holdt en tale på 272 ord, der definerede en nation, og den tale skal amerikanske skolebørn lære udenad. Den lille by hedder for resten Gettysburg, og talen blev holdt af præsident Abraham Lincoln. Jeg har ingen forventning om, at min første tale her i Folketinget om forslag til lov om ophævelse af 37 love på Transportministeriets område vil blive memoreret af danske skolebørn om 163 år, men som altid vil jeg bestræbe mig på at holde talen på under 272 ord. Afbureaukratisering er dejligt. Det er bare ærgerligt, det sker så sjældent i den her sal. Jeg er superglad for transportministerens indsats for at afbureaukratisere. Jeg kunne dog drømme om, at han også gik over og tog fat i sin kollega i Sundhedsministeriet og fik hende til at gøre det samme. Sidste år skrev jeg en masteropgave om de 185.000 instrukser og kliniske retningslinjer, vi har i sundhedsvæsenet – det svarer cirka til en million A4-sider. Så den her efterårsrengøring kan gennemføres i mange ministerier. Lov om Anlæg og Drift af en lolland-falstersk Jernbane fra 1872 har i en årrække formentlig haft langt flere læsere pr. år, end rigtig mange instrukser har i sundhedsvæsenet. Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Tak til ordføreren, og tillykke med den første tale. Vi fortsætter ordførerrækken, og den næste på talerstolen er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det bliver svært at gøre min nye kollega fra Det Konservative Folkeparti kunsten efter med en lang dag og rigtig god første tale. Tillykke med det. Vi kan jo godt i Enhedslisten være kritiske, når især transportministeren kommer med effektiviserings- forenklingsforslag, fordi vi kan tit være skeptiske over for, om der gemmer sig noget bag dem. Men den her gang bakker Enhedslisten fuldt ud op om forslaget. Vi synes, det er rigtig fornuftigt, at vi får ryddet op. Så vi stemmer grønt i Enhedslisten.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste på talerstolen er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi synes selvfølgelig også, at det er rigtig imponerende at følge med i, hvordan der bliver afbureaukratiseret i Transportministeriet. Det er jo rigtig ærgerligt, at det er det eneste ministerie, hvor det sker, når man kan sige, at regeringen samlet set over en bred kam jo har ansat flere administrative medarbejdere og flere djøf'ere og akademikere, til trods for at vi jo altså tilbage i tidernes morgen under valgkampen blev lovet det stik modsatte. Dansk Folkeparti bakker selvfølgelig helhjertet op om det her forslag. Det er rigtig godt. Nu har vi jo stået her nogle gange med nogenlunde det samme i forhold til at få ryddet op i noget bureaukrati og nogle gamle forældede love. Jeg håber virkelig, det var noget, der kunne brede sig til resten af regeringen. Tak.

Tak til ordføreren. Jeg skal se, om der er nogen til stede fra Radikale Venstre. Det er ikke tilfældet. Derfor fortsætter vi i talerrækken, og det er fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak skal du have. Lovforslaget vil ophæve 37 love på transportministerens område. Langt størstedelen er forældede, og det har ikke nogen substantiel retsvirkning at ophæve lovene. Det skyldes, at lovene for langt hovedpartens vedkommende er gamle anlægs- og projekteringslove. Alternativet kan ligesom alle andre, der har stået her på talerstolen i dag, støtte lovforslaget.

Tak til Alternativets ordfører. Vi er igennem talerrækken, og derfor byder vi nu velkommen til transportministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Som det er sagt, handler lovforslaget om, at vi ophæver 37 love på Transportministeriets område. 31 af lovene har sådan set udtømt deres formål; 6 af lovene har en reel retsvirkning på jernbaneområdet, som dog ikke findes afgørende, og I kender dem. Derfor ophæves lovene ganske enkelt som almindeligt oprydningsarbejde, og det handler jo simpelt hen om at gøre lovpakken på Transportministeriets område mere overskuelig for dem, der anvender vores lovgivning. Det synes jeg er en fælles forpligtelse for os alle sammen, hvorfor denne lov jo så er nødvendig for at afskaffe de her love. Der var ikke kritik eller spørgsmål fra nogen ud over Danmarksdemokraterne og SF, som havde en smule kritik, hvorefter de foreslog nogle nye regler og love. Men det synes jeg vi skal lade fare og så glæde os over, at der er opbakning fra det høje Ting til, at vi nu afskaffer de her 37 love. Tak.

Tak til transportministeren. Der er ingen spørgsmål. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelser, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører på talerstolen er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Når man ved, hvor mange positive effekter en ny motorvej skaber for en landsdel, en by og et område, og for borgere og erhvervsliv, er det i sandhed en glædens dag i dag, for vi behandler anlægsloven om de to første etaper – jeg siger de to første etaper – af Ny midtjysk motorvej eller det, der i folkemunde hedder Hærvejsmotorvejen. Det er et motorvejsprojekt, som vil medføre vækst i arbejdspladser og bosætning og skabe grundlaget for en fornyet udvikling i og af Midtjylland. Den grundlæggende tanke er, at Hærvejsmotorvejen i midten af Jylland skal være en motorvej, der aflaster E45 i den østlige del af Jylland, men som først og fremmest kan skabe vækst og udvikling ned gennem det rigtige Midtjylland fra Hobro i nord til Haderslev i syd. Virksomhederne vil få lettere ved at transportere deres varer og få lettere ved at rekruttere arbejdskraft, og som almindelig borger bliver man forbundet langt bedre med den øvrige del af Danmark. Udviklingen skal ikke kun ligge i den østjyske del af Jylland; den skal også ligge langs Hærvejsmotorvejen i Midtjylland. Den klare ambition sætter vi en tyk, fed streg under i dag. De motorveje, som vi kører på i dag, f.eks. E20 og E45, er ikke blevet bygget i ét stræk og på én gang; de er bygget i etaper. Det samme bliver Hærvejsmotorvejen. Vi starter med etaperne fra Løvel nord for Viborg ned igennem den vestlige del af Silkeborg Kommune til Klode Mølle i Ikast-Brande Kommune og fra Give i Vejle Kommune ned til Billund. Mange borgere har undret sig over og nogle ligefrem latterliggjort denne start med de to etaper, men bare rolig: I 2021 var vi nogle transportpolitikere, som gav hinanden håndslag på, at vi starter anlæggelsen af Hærvejsmotorvejen i midten med to etaper, og så kan fremtidens transportpolitikere i fremtidige forhandlinger og forlig forbinde de to etaper og fortsætte udbygningen af Hærvejsmotorvejen nord for Viborg og syd for Billund ned til Haderslev, så vi får anlagt den samlede hærvejsmotorvej. Når der i fremtiden bliver truffet beslutninger om de resterende etaper og linjeføringer, vil vi i midten af Jylland fra nord til syd kunne mærke det samlede potentiale udfolde sig med vækst arbejdspladser og bosætninger. Som transportordfører for Socialdemokratiet og som repræsentant for borgerne i Silkeborg Kommune har det været en beslutningsproces om linjeføring af motorvejen, der har været fyldt med dilemmaer. På den ene side vil man gerne skabe alle de positive effekter af en motorvej, og på den anden side vil man gerne tage mest mulig hensyn til mennesker og natur. Som transportpolitikere ved man, at der sjældent er nogen, der vil have en motorvej i baghaven, men jeg har haft mine gummistøvler med i bagagerummet de sidste par år, så jeg har kunnet inspicere de områder, der var i spil for linjeføringen af denne motorvej, og jeg har været på mange besigtigelsesture, drukket mange kopper kaffe og været i dialog med mange borgere, ikke bare i Silkeborg Kommune, men også i Viborg og Ikast-Brande kommuner. Sammen med transportministeren og Vejdirektoratet har vi ordførere været på fælles tur, inden vi fastlagde linjeføringen, og her vil jeg gerne sige en stor tak til borgmestrene i Viborg og Ikast-Brande kommuner på den nordlige del af strækningen, nemlig Ulrik Wilbek og Ib Lauritsen, for deres deltagelse og deres meget konstruktive engagement i det her projekt. I har repræsenteret jeres kommuner, borgere og erhvervsliv på bedste vis, og det er al mulig ære værd. Ikke alle borgere er glade i dag, men vi har været grundige og har opvejet linjeføringen mod den økonomi, der er til rådighed, og placeret motorvejen efter det muliges kunst: vest om Viborg og vestligt i Silkeborg Kommune. Når borgere bliver direkte berørt af et anlægsprojekt som det her, skal de behandles ordentligt. Folketinget har igennem de sidste 10 år været i en proces med at gøre ekspropriationsprocesser og adgangen hertil mere imødekommende over for borgerne. Vi er ikke i mål endnu, men det skal vi komme. Det er nemlig en vigtig og følsom proces, og vi har stor respekt for de borgere, som bliver direkte berørt. Senere på folketingsåret vil vi også fremsætte et lovforslag, som skal give bedre adgang til ekspropriation. Vi skal nemlig sikre, at borgerne får en ordentlig behandling. I forhold til miljø og natur og støjproblemer har vi forsøgt at placere motorvejen, så den gå uden om bevaringsværdig natur og giver færrest mulige gener for beboerne i området. Når vi alligevel kommer tæt på sårbare områder, vil der blive indført konkrete afværgeforanstaltninger, såsom faunapassager, beskyttelse af drikkevandsressourcer og anden miljøsikring. Vi skal passe på både mennesker og natur. Med lovforslaget bliver der etableret mange hektar erstatningsnatur og erstatningsskov. Vi glemmer ikke dem, der får øgede støjgener. Der bliver selvfølgelig afsat penge til facaderenovering af deres huse, så det ikke støjer inde i boligerne. Afslutningsvis vil jeg sige, at det er en glædens dag for Viborg, Silkeborg, Ikast-Brande, Vejle og Billund kommuner. Vi tager et stort skridt for at anlægge Hærvejsmotorvejen, og jeg synes, at det er på sin plads som medlem af Folketinget også at ære nogle af de tidligere medlemmer af Folketinget, som har gjort det muligt, at vi står her i dag og behandler dette lovforslag. Socialdemokratiets vejordfører, hr. Jens Christian Lund, var idémanden bag Hærvejsmotorvejen, Venstres transportordfører gennem mange år, hr. Kristian Pihl Lorentzen, er synonym med den her motorvej på Viborgegnen, og hr. Søren Pape Poulsen var den, der fik placeret motorvejen tæt på Viborg i forhandlingerne 2021. Det er dem, der er forudsætningen for, at vi står her i dag og skaber vækst og udvikling i Midtjylland.

Tak til ordføreren. Der er nogle enkelte spørgsmål, og det første er fra fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Det lød jo nærmest som en oscartakketale til sidst med alle de navne, der blev listet op, og det er jo netop også navnene på de mennesker, der har lobbyet for den her motorvej igennem mange, mange år, og nu kan man så endelig stå her i dag og sige, at det er en glædens dag. Ja tak, det er det så for dem, der har lobbyet for det, og for erhvervet, som ordføreren også siger her. Jeg vil så sige, at det jo ikke er en glædens dag for birkemusen, for vandsalamanderen, for flagermusen eller for den gamle egeskov, som Hærvejsmotorvejen kommer til at skære lige igennem, og jeg kunne remse alt muligt andet op. Ordføreren siger også, at der er mange beboere i Viborg, som er glade i dag. Der skal jeg hilse og sige, at jeg har talt med rigtig mange, som ikke er glade i dag. Der er f.eks. rigtig mange borgere i Viborg by, som er meget nervøse omkring, at man har valgt at lægge en motorvej hen over de to store vandmagasiner, som forsyner hele Viborg by med rent drikkevand. Kan ordføreren garantere for, at deres rene drikkevand ikke er kompromitteret i fremtiden?

Ordføreren.

Det er heldigvis sådan, at Vejdirektoratet løbende udvikler den måde, man anlægger motorveje på. Da man anlagde Silkeborgmotorvejen rundt om Silkeborg, var det sådan, at der lavede man nogle forsøg med, hvordan man kunne opsamle vand. Det har man også gjort mange andre steder. Altså, det vand har en eller anden form for forurening fra vejbanen, og det er også det, som Vejdirektoratet arbejder videre med i det konkrete projekt, nemlig at man sørger for at indkapsle det vand, som der f.eks. kommer dækpartikler og sådan noget i, fordi det skilles ud ved transport på motorvejen, og at man så sørger for, at det bliver samlet op og ikke kommer ned i drikkevandet. Så efter de bedste standarder og med den udvikling, vi har i dag, i forhold til at anlægge motorvej anlægger Vejdirektoratet den her motorvej, hvor vi tager hensyn til de drikkevandsressourcer, der er på Viborgegnen. I øvrigt vil jeg sige, at det med birkemusen selvfølgelig er noget, der er alvorligt, og det bliver også håndteret, ved at der bliver skabt et nyt habitat med 35 ha specielt målrettet det at sikre, at birkemusen har et godt sted at leve. Det synes jeg er et rigtig, rigtig væsentligt tiltag i det her lovforslag.

Spørgeren.

Så ordføreren kan altså garantere, at vi ikke står med en sag om nogle år, hvor det viser sig, at den meget skrøbelige sandjord, der ligger over de to vandmagasiner, ikke bevirker, at de kun 50 cm vandopsamlingskant, der bliver lagt ved motorvejen, forurener vandet i fremtiden – det kan ordføreren garantere?

Ordføreren.

Det, jeg siger, er, at vi efter bedste viden og efter bedste metoder tager de ting i anvendelse for at sikre, at der ikke kommer nogle ting, der siver ned i vores drikkevand i Midtjylland. Så det er state of the art-metoder til at sikre det her drikkevand. Det er jeg ganske tryg ved.

Den næste spørger er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Nu har min kollega fra Alternativet været inde på noget af den kritik, som vi også har, og bekymring fra Alternativets side, så jeg vil egentlig rette mit fokus hen imod forsømmelsen af vedligeholdelsen af jernbanenettet i Jylland, parallelt med at vi i dag vælger at bruge 5 mia. kr. på en motorvejsstrækning, som jeg vil mene på lange stræk er overflødig og det sidste, vi har brug for. Hvordan mener ordføreren at man kunne have brugt de milliarder, vi bruger på en motorvej, på at løfte den kollektive transport i samme del af Danmark, så vi også fremadrettet har en god drift af jernbanen, der kan sikre, at endnu flere mennesker, også dem, der ikke har bil, kan komme frem og tilbage, f.eks. fra deres arbejdsplads til, hvor de bor?

Ordføreren.

Som socialdemokratisk transportordfører har jeg altid ment, at det er en kunstig modstilling, at man enten kun skal have kollektiv transport eller kun skal have motorveje og privatbilisme. For Socialdemokratiet er det et klart svar, at det er et både-og. Derfor er jeg også glad for, at vi i dag kan tage hul på behandlingen af den her anlægslov for en motorvej, der vil skabe udvikling i Midtjylland. Og jeg er rigtig glad for, at regeringen har fundet de midler i råderummet, der skal til for f.eks. at elektrificere jernbanen mellem Vejle og Struer, sådan at der også i fremtiden kan køre direkte tog. Det sætter en tyk, fed streg under, at SVM-regeringen ikke kun arbejder for den kollektive trafik eller kun for privatbilismen; vi arbejder for begge dele, for det er det, der skal til for, at vi har et Danmark, der hænger sammen, og et Danmark, der har et transportudbud, der imødekommer flest mulige borgere, sådan at man kan passe sin uddannelse, man kan passe sin skole, man kan passe sit arbejde, og man kan komme til de ting, man skal i sin fritid. Så det er ikke et spørgsmål om enten-eller; der er et både-og-svar fra regeringen: både kollektiv transport og privatbilisme.

Spørgeren.

Men jeg mindes at have set en vurdering fra Vejdirektoratet om, at den aflastning, som jo er et af argumenterne i forhold til E45 og det her etableringsprojekt, kun vil vare en kort årrække, fordi udvidelse af motorvejsnettet vil betyde, at der kommer flere bilister. Hvis man samlet set er enig i, at det er en god idé for den grønne omstilling og også for mobiliteten i Danmark at få flere over i kollektiv transport, vil ordføreren så fastholde, at det er et både-og, at man kan udbygge motorvej, samtidig med at man også får flere mennesker til at bruge den kollektive transport?

Tak. Ordføreren.

Jeg giver ordføreren ret i, at det er rigtigt, at aflastningen af E45 er kortvarig, men som jeg også sagde i min ordførertale, så handler det for os, der står bag det her lovforslag, om at skabe en motorvej i egen ret, der skaber vækst i Midtjylland og skaber udviklingsmuligheder. Så derfor er der også rigtig, rigtig meget fokus på, at Danmark hænger bedre sammen, altså at al væksten ikke kun skal være på E45-båndet i Østjylland, men også være inde i Midtjylland, og det skal gavne Vestjylland. Så på den måde får vi et Jylland i en bedre balance med det her lovforslag. Hvad angår spørgsmålet om, om motorveje ikke er grønne, så tror jeg nok, at når der kører elbiler på dem i fremtiden, er CO 2 -aftrykket ganske meget lavere, end det er i dag.

Tak til ordførerne. Der er ikke flere spørgsmål, så derfor fortsætter vi i talerrækken. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Peter Juel Jensen fra Venstre.

Tak for det, formand. Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at anlægge de to første etaper af et af Danmarkshistoriens største motorvejsprojekter, nemlig strækningerne Klode Mølle-Løvel og Give-Billund Vest. Linjeføringen er jævnfør de tidligere politiske beslutninger vest om Viborg for Klode Mølle-Løvel og så den let reviderede linjeføring for Give-Billund Vest. Det bliver en flot og fin vej med to kørespor plus nødspor i hver retning, tilslutningsanlæg, broer, erstatningsnatur og faunapassager. Som en del af lovforslaget ændrer rute 18 mellem Vejle og Herning i øvrigt navn til Holstebromotorvejen, så det officielle navn for Hærvejsmotorvejen fremover frigøres til at blive Midtjyske Motorvej. I Venstre glæder vi os over den beslutning, vi træffer i dag. Jeg har dog ikke lod og del i dette arbejde, for det var min forgænger i embedet, hr. Kristian Pihl Lorenzen, der vedholdene har sikret midtjyderne denne udviklingsmulighed. Vi ved, at infrastruktur betyder bedre rammer for det lokale erhvervsliv, og derfor er det en vigtig beslutning for udvikling, bosætning og dermed skattegrundlaget for midtjyderne. Vi har i arbejdet taget højde for de forhold, der har fyldt i debatten, især støj og grundvand, og dette vil der selvfølgelig fortsat være opmærksomhed på. Jeg synes også, at jeg fra talerstolen i dag vil sende en venlig hilsen til de kommuner og en stor respekt for deres indsats i arbejdet for at sikre, at vi er landet lige der, hvor vi er landet. Venstre støtter forslaget.

Fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Venstre er jo et parti, som også går meget op i, at der skal være liv på landet og at beskytte landdistrikterne. Hvordan forholder ordføreren sig til, at rigtig mange landsbyer nu skal være nabo – for nogens vedkommende inden for kun 100 m – til den her nye motorvej, i forhold til at deres små, fredelige landsbyer nu bliver totalt ødelagt af en motorvej, der skal køre lige forbi dem?

Ordføreren.

Spørgeren har helt ret i, at Venstre er et parti, som går meget højt op i, at man skal kunne trives med at bo i byen, men også på landet. Der skal være udviklingsmuligheder, og det skal være muligt at drive erhverv, for erhverv er jo forudsætningen for bosætning, og bosætning er jo forudsætningen for et skattegrundlag og for, at der er børn i børnehaverne og i skolerne. Det er den her motorvej noget af hjælpen til. Infrastruktur hjælper på at sikre, at der er bosætningsmuligheder derude. Og lige meget om vi laver store vedvarende energianlæg, solcellemarker og vindmøller, eller om det er motorveje, er det noget, som slider lidt på sammenhængskraften ude lokalt. Men det er min store forståelse, at man har lagt sig meget i selen for at sikre, at vi har opnået den bedst mulige linjeføring. Jeg vil gerne lige sige, at jeg har mødt mange, som ser frem til, at den her motorvej kommer, for det gør det altså også ekstra attraktivt at bo der, fordi det giver en mulighed for at pendle, så du kan bo, hvor du gerne vil og pendle ind til din arbejdsplads. Så det her er altså også en hjælpende hånd til de landsbyer, hvor motorvejen smyger sig tæt omkring.

Tak. Spørgeren.

Tak. Jeg skal hilse fra hele Finderup og sige, at de ikke er glade for, at der kommer en motorvej lige op ad deres by. Ordføreren kommer selv ind på den daglige pendling og transport frem og tilbage, og ordføreren nævner også dagtilbud, og så vil jeg spørge ordføreren: Er ordføreren tilfreds med, at motorvejen kommer til at lægge sig som en Berlinmur mellem Avnstrup og Hald Ege og cutte livsnerven mellem de to byer fuldstændig over, så børnene skal cykle mange kilometer ekstra på en meget trafikeret og farlig vej for f.eks. at komme til skole eller fritidsaktiviteter? Er ordføreren tilfreds med det?

Ordføreren.

Nu kommer børnene ikke til at cykle på motorvejen. Vi har, også i samarbejde med de kommuner, som motorvejen kommer til at berøre, bestræbt os rigtig meget på at tage mange lokale og pragmatiske løsninger for at sikre, at det her giver den bedst mulige, sammenhængende trafik. Det var også derfor, jeg havde en tak til dem. Der er da ingen tvivl om, at vi ikke kan have over- eller underførsler for hver hundrede meter, for det vil ikke være godt for trafiksikkerheden på sådan en motorvej, men der er taget mange lokale løsninger. Det her kommer til at udfordre nogle, men det kommer altså til at gøre noget rigtig godt for rigtig mange.

Tak. Den næste spørger er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ordføreren ind til de konsekvenser, den her motorvej kan have for vores natur og vores miljø. For kun få uger siden fik vi den gennemgang, vi får hvert sjette år, af, hvordan det står til med vores plante- og dyreliv i Danmark, og på næsten alle parametre går det voldsomt tilbage. Noget, der blev peget på, og som vi har pligt til at rette op på, er, at vi mangler sammenhængende naturareal i Danmark. Hvordan mener ordføreren det harmonerer med vores forpligtelse til at leve op til helt grundlæggende forpligtelser i forhold til at beskytte truede arter i Danmark, at man bygger en ny motorvej, der splitter vores natur og landskab op i områder, hvor der bor sårbare dyrearter?

Ordføreren.

Samtidig med at vi bygger motorveje i Midt- og Vestjylland, laver vi også den grønne trepart, som kommer til at betyde rigtig meget ny, sammenhængende natur. Vi får helt andre naturområder i Danmark, og der bliver lavet utrolig meget skovrejsning. Så er der jo også i forbindelse med det her projekt lavet erstatningsnatur i rigeligt mål. Så jeg vil gerne lige sige, at jeg ikke føler, at man på nogen måder udfordrer naturen på det her; tværtimod styrker vi den.

Spørgeren.

Helt faktuelt udfordrer vi naturen, fordi vi skærer naturen op i mindre områder, også når man tager erstatningsnatur i betragtning. Det, vores natur brug for, er større områder, hvor dyr og planter kan leve naturligt. Lige om lidt står vi over for, også på regeringens initiativ, at skulle forhandle en ny biodiversitetslov med et krav fra EU om, at vi skal have 30 pct. beskyttet natur. Mener ordføreren, at den her motorvej bidrager til, at vi skal leve op til EU's direktiv om, at vi skal have 30 pct. beskyttet natur i Danmark?

Ordføreren.

Jeg mener, at vi har bestræbt os rigtig meget på at sikre, at vi skåner naturen meget i forbindelse med etablering af den her motorvej. Der er meget store områder, der kommer ud som erstatningsnatur. Men det her står ikke alene; det her skal også ses i forbindelse med alle de andre initiativer, vi tager for vores natur og vores miljø i den her regering, både når det kommer til den grønne trepart, men også når det kommer til urørt natur og skovrejsning generelt. Så jeg har ikke på nogen måder dårlig samvittighed. Jeg mener faktisk, at den her regering har leveret på alle de parametre, som ordføreren har nævnt.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere spørgsmål, så vi fortsætter i talerrækken, og den næste på talerstolen, er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, formand. Jeg kan jo egentlig indlede med at sige, at det er blevet fremlagt rigtig fint fra de to tidligere ordføreres side – sådan overordnet set. Vi behandler i dag L 10, der er et forslag til lov om anlæg af en ny midtjysk motorvej, og fra Danmarksdemokraternes side vil jeg gerne kvittere for, at vi nu tager et rigtig vigtigt skridt i retning af at styrke infrastrukturen i Midt- og Vestjylland. Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til etablering af motorvejsstrækningerne mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg samt mellem rute 18 ved Give og rute 28/30 Grinstedvej i Billund Vest Det handler ikke kun om asfalt og ekspropriation; det handler om fremkommelighed, vækst og sammenhængskraft. Det handler om at styrke mulighederne proaktivt i det midt- og vestjyske. Danmarksdemokraterne støtter forslaget. Vi mener, at det er helt afgørende, at Hærvejsmotorvejen bliver en realitet. Den vil ikke alene aflaste rute 13 og E45, som der er blevet henvist til flere gange, både for og imod, men også skabe bedre forbindelser for både borgere og erhvervsliv i hele Jylland og ikke kun i de store byer, men også i det mindre lokalsamfund, hvor god infrastruktur er en forudsætning for at drive virksomhed og leve et aktivt liv. Vi vil også gerne minde om, at lovforslaget kun omfatter delstrækninger. Som det blev fremført af en af de forrige ordførere, hr. Thomas Jensen, var det begrundet i, at man ville gør det muligt for efterfølgende politikere at fylde hullerne ud. Vi vil derfor også kraftigst opfordre regeringen og Folketinget til at sikre, at hele Hærvejsmotorvejen gennemføres hurtigst muligt. Det er en investering i Danmarks produktionsrygrad, i landdistrikter, i arbejdspladser og i mobilitet. Derfor skal vores opfordring være, at der igangsættes en parallel infrastrukturplan, der mangler i den nuværende infrastrukturplan, og som sikrer fortsættelsen af infrastrukturplanen for 2035 og fremad. Som minimum bør der igangsættes en forundersøgelse, der kan skabe afklaring af linjeføringer for de manglende i forhold til de borgere, der nu kan se ind i en tid med usikkerhed, for hvor og hvornår kommer de resterende? Vi anerkender borgere og grønne organisationers bekymringer i forhold til projektet, og det skal vi selvfølgelig tage alvorligt. Men vi må også se på det samlede billede; en moderne og effektiv infrastruktur er nødvendig, hvis vi vil sikre vækst og sammenhæng i hele landet. Finansieringen sker via »Infrastrukturplan 2035«, og forslaget har bred opbakning. Det vidner om, at der er bred enighed om behovet for at styrke vejnettet i Midtjylland. Afslutningsvis vil jeg sige, at dette lovforslag ikke bare er en teknisk hjemmel, men et skridt imod et Danmark i bedre balance, og derfor stemmer Danmarksdemokraterne for.

Tak. Det første spørgsmål er fra fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Ordføreren kommer fra et parti, der har lavet det, jeg vil betegne som måske den bedste politiske kampagne, vi har set i flere år, nemlig kampagnen mod jernmarker. Den skal der lyde et virkelig stort tillykke med. Det er en flot politisk kampagne, og det er virkelig et ord, som alle har taget til sig. Derfor kan det også undre mig, når nu ordføreren kommer fra et parti, hvor man jo i den grad står på landdistrikternes side og kæmper en brav kamp for, at de ikke skal udsættes for støjgener, udsigtsgener eller andre gener, at man så bare kan lade anlæggelsen af så generende en motorvej flyve igennem her i Folketinget og endda stemme for den og lovprise den uden nogen forbehold. Har ordføreren slet ikke nogen forbehold i forhold til de landsbyer, som har skrevet ind til os alle sammen og – er jeg sikker på – også til ordføreren om deres bekymringer over motorvejen?

Ordføreren.

Jo, vi har talt tingene igennem, og jeg mener helt grundlæggende ikke, at sammenligningen er rimelig. Altså, jeg ved ikke, om vi kan lægge motorvejen ud på havet og derved sikre den samme produktivitet og de samme muligheder i Midtjylland, ligesom man f.eks. kan gøre det med vindmøllerne. Udvikling har altid en pris, som det også så flot blev nævnt tidligere, og det vil ramme nogle, og det vil glæde andre. Vi mener, at prisen her er værd at betale, fordi et stort flertal vil få stor glæde af det her, og det gælder ikke mindst erhvervslivet og de folk, der bor derude. Så at sammenligne det at pakke en solcellemark rundt om folks boliger, selv om solcellerne reelt set kan sættes op på tagene eller andre steder, eller at ville stille en vindmølle op af en bolig, selv om den reelt set kan stå i vandet, med vejinfrastruktur, tænker jeg er lidt langt ude.

Spørgeren.

Der er jo så også alternativer til motorveje, hvis man vil fra A til B. Men jeg vil lige spørge ordføreren, om ordføreren er tilfreds med den grad af borgerinddragelse, der har været i forhold til de berørte landsbyer.

Ordføreren.

Jeg har opfattelsen af – og det er faktisk også noget, vi arbejder meget på – at vi skal have en så stor grad af inddragelse som overhovedet muligt i forhold til de beboere, der bliver ramt af det her, og det skal være sagligt, og begge sider skal høres. Jeg kan læse mig frem til, at der er blevet gjort rigtig meget for at sikre, at der er mindst mulige gener. Der er blevet spurgt ind til bl.a. natur. Det har jo vist sig ved tidligere projekter som f.eks. Storebæltsprojektet, at det efterfølgende tit og ofte har givet et bedre miljø for dyrearterne. Så jeg synes faktisk, man arbejder ihærdigt på at sikre inddragelse og sikre, at man får erstatningsnatur og sikret grundvandet.

Næste spørger er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Mener ordføreren, at de milliarder, der bruges på den her motorvej, vil være bedst brugt på den og på at give et rygstød til bilismen og folk i Danmark, der er råd til en bil, eller mener ordføreren, at de milliarder vil være bedre brugt på at sikre mobilitet, særlig i yderområderne af Danmark, hvor der – som jeg ved at ordførerens parti går meget op i – er folk, der faktisk har store problemer med at kommer rundt i Danmark, fordi de ikke har en bil? Det er faktisk 40 pct. af befolkningen, der ikke har en bil. Hvor mener ordføreren at de penge var bedst brugt i forhold til at styrke mobiliteten i Danmark for de mennesker, der har mindst?

Ordføreren.

Jeg mener helt afgjort, at de to delprojekter her er alle pengene værd. Hvis ordføreren tænker på bl.a. den offentlige kollektive transport og banelegemet, er vi enige om, som det også er blevet nævnt tidligere, at det her er et både-og; det er ikke et enten-eller. For der er rigtig mange, især i landdistrikterne, der ikke har muligheden for at bruge offentlig transport på samme måde, som man har eksempelvis her i København. Jeg har fem-seks valgmuligheder, når jeg går ud af døren, for at blive transporteret et eller andet sted hen. Når jeg går ud af min egen dør derhjemme, har jeg én mulighed, eller rettere sagt to muligheder, og det er enten at tage konens bil eller min egen bil.

Spørgeren.

Så ordføreren og ordførerens parti – det er bare for at være helt sikker – mener ikke, at man skal tage et valg politisk om, om man vil styrke den kollektive transport i Danmark, eller om man vil fortsætte udbygningen af motorvejene, og ordføreren mener, at pengekassen er uendelig stor, så vi kan gøre begge dele og fortsætte i det uendelige med at udbygge infrastruktur. Mener ordføreren ikke, at det er et spørgsmål om prioritering, om man vægter kollektiv transport eller udbygningen af den nye motorvej eller ny fossil infrastruktur?

Ordføreren.

Nej, ordføreren mener, at den her motorvej giver værdi for pengene, og ordføreren mener også, at vi skal sikre kollektiv transport og mobilitet, hvilket spørgeren er fuldt ud bekendt med. Det er et spørgsmål om, hvor meget der skal bruges på de forskellige ting, og vi skal være villige til at finde de penge, der giver den service, vi nu kan få skabt muligheder for.

Tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Der er ikke flere spørgsmål. Derfor fortsætter vi talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg må nok starte med at sige, som fru Signe Munk også sagde under åbningsdebatten, da hun blev spurgt ind til den her motorvej, at det jo ikke er SF-politik. SF har længe peget på, at en udbygning af rute 13 vil være den bedste løsning. Det er noget, vi har kæmpet for i lang tid. Men når det nu ikke blev sådan, skyldes det jo, at man i infrastrukturplanen fra 2021 blev enige om, at det var et motorvejsstykke, der skulle bygges. Andre talere – fra Konservative og andre partier til højre for midten – har været inde at nævne, at det var en glædens dag, men jeg tror godt, man roligt kan sige, at det her er vigtigt at understrege, at det ikke har været SF, der har bragt den her motorvejsstrækning ind i forhandlingslokalet, men derimod andre partier. Da vi var inde i lokalet, og det er vi stadig væk stolte over, forhandlede vi os til, at vi f.eks. får en ny jernbane fra Silkeborg til Aarhus, rekordstore investeringer i vores kollektive transport, hvilket er dybt nødvendigt, hvis man har prøvet tage toget, og samtidig også 3 mia. kr. til cyklisme for bare at nævne et par ting. Det er altså en aftale, hvor SF har fået presset mange grønne initiativer ind, men hvor vi så også har måttet acceptere, at andre har haft et ønske om mere motorvej, som dette jo er et eksempel på. Jeg vil dog også nævne, at en af de sejre, vi fik, i forhold til et andet stykke af den her motorvej, der bliver talt om, var, at linjeføringen gennem Vejle Ådal og Randbøl Hede blev droppet, så vidt jeg husker at have fået fortalt. Vi har sammen med Radikale Venstre, som også sidder i vejforligskredsdelen, hvis man kan kalde det det, netop presset på for at sikre flere penge til faunapassager, så naturen lider mindst mulig overlast, når der bliver bygget ny motorvej. Det synes vi grundlæggende er et sundt princip. Man kunne selvfølgelig mene, at SF ikke skulle være en del af aftalen, men det er altså nødvendigt med grønne stemmer, der arbejder og knokler inde ved forhandlingsbordet og bringer de grønne perspektiver ind i forhandlingslokalet. Det har vi gjort her, og vi vil fortsat følge den her sag i forhold til de ting, lokale borgere har peget på og skrevet til os om, nemlig grundvandet osv. I forhold til et konkret eksempel med støjforurening ved den landsby, som andre ordførere også har talt om, ved Finderup, er vi også opmærksomme på den problematik. Vi sidder jo netop i den forligskreds, der uddeler 3 mia. kr. til støjforurening, så vi er opmærksomme på det. Og jeg synes også, der er et princip i, at det her jo så at sige er ny støj. Det er ikke støj, man kunne have forudset, og det er ikke støj, der var der, da man flyttede til. Derfor er det også højt i forhold til prioriteringen, når vi kigger ind i, at motorvejen er blevet bygget, og man kan blive klogere på effekterne – hvis der er et problem, skal det selvfølgelig også løses, og det vil SF bringe ind i forhandlingslokalet. Tak for ordet.

Tak. Den første spørger er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Det er nok ikke nogen hemmelighed, at Enhedslisten undrer sig over, hvad SF laver i den aftale, særlig i forhold til det her motorvejsprojekt. Der har jeg jo også tidligere kunnet notere mig, at den tidligere ordfører på området har kaldt det for den mest ligegyldige motorvej nogen sinde. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren forklare: Hvad er grunden til, at SF bakker op og står og stemmer ja i dag til et motorvejsprojekt, der vil underminere vores natur, vores miljø og vores klima, og som partiet selv har kaldt ligegyldigt eller overflødigt?

Ordføreren.

Jeg tror, som ordføreren selv er inde på, og som andre har nævnt, at det ikke er SF, der har bragt det her ind til forhandlingsbordet. Vi har medbragt de andre sejre, vi har fået, nemlig massive investeringer i kollektiv transport, cyklisme osv. Vi er med i aftalen, den samlede aftale, netop fordi vi synes, at der skal være nogle, der sidder ved forhandlingsbordet og prøver at påvirke de her projekter i en grøn retning, for vi kan jo bare se, at der er et massivt flertal for den her motorvej og har været det i al den tid, IP35 har været gældende. Så jeg synes, det er vigtigt, at der er nogle, der sidder og taler faunapassagernes sag, som vi har gjort sammen med Radikale Venstre, og at når vi skal uddele penge til støjdæmpningsprojekter, er vi selvfølgelig også opmærksom på: Hey, vi har bygget en helt ny motorvej ved Finderup; selvfølgelig skal vi også sikre, at borgere dér ikke oplever en væsentlig støjforøgelse. Det skal vi også være opmærksom på. Jeg synes, det vigtigt, at der er nogle, der sidder der og taler de lokale borgeres sag, også ved forhandlingsbordet.

Spørgeren.

Men der er jo to forligskredse, og når ordføreren siger, at vi har skaffet milliarder til kollektiv transport og til cykler, så er det ovre i en anden forligskreds, hvor Enhedslisten og Alternativet også er med, uden at vi er med til at bakke op om motorveje. Så det er jo to forskellige forligskredse, så det ene udelukker ikke det andet. Jeg skal bare forstå: SF mener, at det, at man har fået rykket og styrket noget støjdæmpning, at man har siddet og rykket nogle småting, grundlæggende berettiger, at man bygger en ny fossil infrastruktur ned igennem naturområder på et tidspunkt, hvor vi har en forpligtelse til at beskytte vores natur, som er noget, jeg også ved betyder meget for partiet og man har været offensivt ude på. Hvordan harmonerer det?

Tak. Ordføreren.

Det er rigtigt, at vi går meget op i vores natur. Vi har jo en samlet aftale her for over 150 mia. kr., da den blev indgået; nu er det vist over 200 mia. kr., sidste gang jeg hørte om det. Der er projekter, som vi ikke har bragt ind til forhandlingsbordet, og som vi ikke er de største tilhængere af, og hvor vi havde foretrukket andre løsninger. Men jeg synes, vi har et godt samarbejde med Enhedslisten ovre i den kollektive del, og jeg tror da, at hvis vi sammen havde kunnet presse på for nogle grønnere løsninger her, havde vi forhåbentlig også kunnet tage lidt mere hensyn til naturen. Men jeg synes allerede, vi har fået nogle indrømmelser på det her, som jeg nævnte det med Randbøl Hede-linjeføringerne.

Tak. Den næste spørger er fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Har ordføreren og ordførerens parti en grænse for, hvor mange nye motorveje SF vil stemme for i forhold til også med troværdighed at kunne blive ved med at sige, at man er et grønt parti?

Ordføreren.

Vi har jo indgået den her aftale, og der er nogle motorveje, vi ikke synes der er behov for, som vi ikke har været tilhængere af. Vi havde foretrukket en anden løsning her, det tror jeg ikke nogen, der kender vores lokale folk i området, er i tvivl om. Jeg vil sige, at man jo kan bruge sine kræfter forskelligt, og vi kunne også have stået uden for den her aftale og sagt, at vi overlader de grønne kampe herinde til højrefløjen, og så må vi se, hvordan det går. Jeg synes bare, det er vigtigt, at der også er nogle, der sidder ved forhandlingsbordet og netop taler faunapassagernes sag, som netop er opmærksomme på grundvandet, og som netop er opmærksomme på, at der, hvis der, når man bygger en motorvej, er borgere, der udsættes for mere støj – borgere, der ikke er blevet påvirket af støjen før og ikke havde mulighed for at vide det, når de f.eks. købte deres hus – selvfølgelig også tages hensyn til det.

Spørgeren.

Ordføreren svarede jo ikke på mit spørgsmål. Alternativet har en grænse, og det tror jeg faktisk også Enhedslisten har. Vi kommer ikke til at stemme for flere motorveje i Danmark, for det er fuldstændig ude af trit med klimakrisen, med biodiversitetskrisen, og hvad man ellers ville kunne bruge de milliarder på. Så vi har en grænse. Så jeg spørger bare: Har SF en grænse, i forhold til at man også går og kalder sig et grønt parti?

Ordføreren.

Jamen vi er et grønt parti, og det beviser vi hver dag i forhandlingslokalet. Jeg har respekt for, at man står uden for aftalen, fordi man ikke vil være med, men det betyder så også bare, at når borgerne gerne vil have flere faunapassager, er det ikke det parti, man skal henvende sig til, for de har ikke nogen mulighed for at påvirke det. Det samme gælder støj. Det er fuldstændig ligegyldigt at henvende sig til de to partier, for der er ikke noget, man kan gøre for at presse på, fordi man ikke sidder i forhandlingslokalet. Det samme gælder CO 2 -udledningerne. Vi havde en fin drøftelse med de vejpolitiske aktører på området, som peger på nogle nye former for belægning til motorvejen, som er mere klimavenlige, og som grønt parti vil jeg da gerne presse på for, at vi benytter den i fremtiden. Det er derfor, vi sidder i forhandlingslokalet.

Så er det hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til hr. Mads Olsen. Jeg er rigtig glad for, at SF er med i infrastrukturaftalen, både den kollektive del, men også den vejdel, som vi nu behandler et lovforslag om. Men når jeg hører ordførerens tale, lyder det lidt, som om ordføreren har lyst til både at blæse og have mel i munden, og det kan man jo ikke. Man kan jo ikke både være for og imod. Så jeg vil bare spørge SF's ordfører, om det ikke er korrekt, at SF var fuldt ud vidende om, da man indgik den her aftale, at der ville blive anlagt en motorvej i forbindelse med Midtjyske Motorvej med de her to delstrækninger, og at det var en fuldstændig nagelfast aftale, at det ikke skulle være en motortrafikvej, men en motorvej.

Ordføreren.

Jo, det er korrekt, at der står i aftaleteksten, at der skal anlægges et stykke motorvej. Så har der så været nogle diskussioner om, hvilken linjeføring man kunne vælge. Der er blevet peget på to linjeføringer i det her tilfælde, og der er det jo klart, at vi er gået op i, at man vælger den, der er mindst muligt skadelig for naturen. I forhold til andre dele af Midtjyske Motorvej har vi netop fået pillet linjeføringer ud i forhold til Randbøl Hede og Vejle Ådal, som ellers ville have været fuldstændig katastrofale for naturen. Så det er rigtigt, at der har været nogle forhandlinger dengang, og jeg synes, at vi allerede dér satte nogle positive grønne aftryk ved netop at sige, at den del af Midtjyske Motorvej, der ligger længere sydpå, i hvert fald ikke skulle gå igennem Vejle Ådal og Randbøl Hede. Så er det klart, at vi også har nogle drøftelser om faunapassager osv., i forhold til hvilket motorvejsstykke der skal være, og der er SF igen dem, der kæmper for det sammen med Radikale Venstre, som vi har haft et fint samarbejde med.

Spørgeren.

Der vil jeg altså sige, at der i forhandlingslokalet i 2021 faktisk var en bred enighed blandt ordførerne om, at der var nogle naturområder, vi skulle undgå at ødelægge med en motorvej, men der var også en bred enighed om, at vi skulle anlægge en motorvej. Så det er jeg glad for at SF er gået ind i med åbne øjne. Så vil jeg spørge SF's ordfører, om SF ikke også er kommet dertil, hvor Socialdemokratiet altid har været, altså at motorveje ikke er noget sort noget, men at det faktisk er sådan, når vi ser på den udvikling, der er med elbiler og ikke-CO 2 -udledende transport, at motorvejene i fremtiden er grønne veje.

Ordføreren.

Det er klart, at der er nogle perspektiver, som jeg synes man kunne undersøge, i forhold til hvordan man kan gøre det grønnere. Ordføreren og jeg var til en debat, hvor der var forskellige aktører, der pegede på, at man med en ny asfaltbelægning kunne reducere CO 2 -udledningen med op til 70 pct. ved anlæggelse af motorveje, og jeg synes, det er spændende at kigge på, om vi kan gøre det grønnere dér. Og der er det jo, at man, når man sidder i forligskredsen, netop har mulighed for at presse på for det. Men jeg vil sige helt generelt, at hvis vi skal vælge mellem motorvej og kollektiv transport, hælder vi jo nok til den kollektive transport. Men det er jo altid en case by case-vurdering – hvad det så end hedder på dansk.

Tak. Den næste spørger er hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak, og tak for talen. Når nu de her to stumper motorvej er bygget og vi får bygget det sidste, der mangler, og når der så i fremtiden både kører FlixBus, altså de der lysegrønne busser, og KOMBARDO-busser propfyldt med unge mennesker, der skal til og fra studie, og der er forældre osv., er det så kollektiv transport, eller er det ikke kollektiv transport?

Ordføreren.

Det er korrekt, at når man bygger den her motorvej, vil der være FlixBus og andre køretøjer, der kan benytte den. Jeg er ikke så meget inde i detaljerne, at jeg ved, om der vil køre faste busruter på den. Det kan være, at nogle andre kan oplyse mig om det. Men igen vil jeg sige, at jeg synes, at det, der har været princippet for SF, er, at vi jo er dem, der kæmper for de grønne resultater inde i forhandlingslokalet. Som ordføreren før nævnte, har der været et meget bredt flertal for den her motorvejen – et meget bredt flertal – og så kan man sige, at den ville være blevet bygget, uanset om vi i SF stod uden for vejforligskredsen eller ej, og så synes jeg bare, at vi hellere skal stå inden i vejforligskredsen og kæmpe for de grønne løsninger, der er i forhold til linjeføringer og faunapassager og andre tiltag, der kan lette situationen for mennesker, såsom støjdæmpning osv.

Tak. Spørgeren, værsgo.

Jeg har bare et opfølgende spørgsmål. Vi har jo de her private initiativer, altså KOMBARDO EXPRESSEN og den lysegrønne FlixBus, som ligger og kører mellem de store byer i Danmark. Hvis de vælger at køre på den nyanlagte motorvej, er det så ikke at betragte som kollektiv transport?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det er nok, til at jeg vil kalde et nyt stykke motorvej for kollektiv transport. Jeg tror, at når de fleste tænker på kollektiv transport, så tænker de på den kommende Aarhus-Silkeborg-jernbane, som jeg er meget glad for at vi fik bragt ind i infrastrukturplanen. Det samme gælder for adskillige andre kollektive projekter som letbanen i Odense, Aarhus og København, BRT-busser osv., som måske ikke er det i den klassiske forstand, men det kommer måske an på definitionen. Det kan være, at Venstre har en anden definition.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance.

Mange tak for det. Liberal Alliance støtter også lovforslaget. Anlægget af den nye motorvej mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg og mellem Give og Billund vest er et meget vigtigt skridt for hele Jylland. Motorvejen vil skabe bedre sammenhæng, styrke mobiliteten både for borgere og virksomheder, og det vil skabe nye muligheder for vækst og udvikling, ikke mindst i landdistrikterne. Vi mener, det er afgørende for Danmark, at det hænger bedre sammen, også uden for de byer. Derfor bakker Liberal Alliance op om dette lovforslag og om de investeringer, der hænger sammen med det. Det var det, jeg ville sige.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er så hr. Peter Have fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand. L 10, som vi behandler i dag, drejer sig om at udmønte en del af Infrastrukturplan 2035 med en ny midtjysk motorvej på to strækninger: en strækning vest om Viborg mellem Klode Mølle og Løvel og en strækning mellem Give og Billund vest. I hele anlægsfasen skal vi naturligvis bygge ansvarligt. Her er det godt, at lovforslaget hviler på gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, og at selve anlægsloven fungerer som en miljøgodkendelse. Plan-, natur- og miljøhensyn varetages fortsat under udførelsen, og der indføres støjisoleringsordninger, så særligt berørte helårsbygninger eller -boliger kan få hjælp til facadeisolering. Det er vigtigt, at Vejdirektoratet fastholder den tætte lokale dialog, herunder en målrettet støjindsats der, hvor generne ellers ville blive størst. Når vi laver nye veje, påvirker det vores natur. Derfor er det også vigtigt at holde for øje, at anlægsprojekterne indeholder ret meget erstatningsnatur og -skov, bl.a. ca. 62 ha erstatningsnatur og 97 ha erstatningsskov ved Klode Mølle og Løvel. Af høringssvarene fremgår det bl.a. fra en række involverede kommuner, at de hilser projekterne velkommen. Det forstår jeg godt. For vi skal huske, hvorfor vi gør det her. Vi gør det for at binde arbejdspladser, uddannelse, turisme og eksport bedre sammen – alt sammen for at styrke hele området. Derudover giver vi de daglige pendlere en mere robust forbindelse, som aflaster en i forvejen presset infrastruktur. Det gavner hele landsdelen, og det vestjyske hænger bedre sammen. Jeg ser frem til udvalgsarbejdet, hvor vi kan se på de udfordringer og fordele, der er i projektet. Med det her sagt støtter Moderaterne lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Joachim Hoffmann-Petersen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget i dag tilsiger, at vi får bygget to motorvejsstrækninger og omdøbt Midtjyske Motorvej til Holstebromotorvejen og i stedet genbruger navnet til den nye motorvej langs Hærvejen. Når man er opvokset i Holstebro, som jeg er, ved man, at nu får motorvejen til Holstebro det navn, den altid burde have haft, og det kommer da til at vække lidt glæde i det vestjyske. At omdøbe strækningen fra Klode Mølle til Løvel til Midtjyske Motorvej er så ikke Det Konservative Folkepartis forslag. Vores forslag ville nok nærmere have været at omdøbe den her vejstrækning til Søren Papes Motorvej. Søren kæmpede hårdt for en motorvej til Viborg, og det er i høj grad hans fortjeneste, at den nu bliver til en realitet. De to motorvejsstrækninger er gode for trafiksikkerheden og de mange borgere, der færdes i det midtjyske. De er også til stor gavn for det lokale erhvervsliv, og rute 13 og E45 vil blive aflastet, og der bliver skabt bedre forbindelse mellem landsdelene. Valget af en vestlig linjeføring rundt om Viborg er ikke tilfældig. Det er et resultat af grundige analyser og dialog med borgere og erhvervsliv og eksperter, og det er et valg, der balancerer hensynet til naturen, drikkevandet og trafikafviklingen. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten – i fuldt firspring.

Tak for det. Det er nok ikke nogen hemmelighed, at heller ikke den her motorvej er en idé, at der har groet eller er blevet vandet i Enhedslistens baghave. Vores natur lider, vores natur er maksimalt presset, og vi står i en gigantisk biodiversitetskrise. Al forskning peger på, at det, vores natur har brug for, hvis vi ikke skal se endnu flere arter uddø, se natur visne hen, er mere sammenhængende plads. Det har vi faktisk en forpligtelse til at sikre. Vi står også midt i en gigantisk klimakrise, og de sidste par år herinde har sag på sag om motorveje vist, at anlægsprojekterne med flere motorveje, også selv om der kommer elbiler på dem, bidraget markant til Danmarks CO 2 -udledninger. Det er decideret uansvarligt på et tidspunkt, hvor vi står i to så massive sammenhængende kriser, at udbygge fossil infrastruktur i Danmark. Så er der spørgsmålet om kollektiv transport. Der bliver sagt heroppe flere gange i dag, at det ikke er et nulsumsspil. Men det er jo et nulsumsspil, fordi man vælger benhårdt at prioritere fossil infrastruktur, flere motorveje, når pengene kunne blive brugt på at vedligeholde og udbygge vores kollektive transport, der jo, som de fleste ordførere herinde i dag godt ved, har brug for en massiv saltvandsindsprøjtning. Så med den her beslutning i dag tager man et aktivt valg om at vende naturen og klimaet ryggen og samtidig sende et klart signal til de mange, mange danskere, der hver dag oplever udfordringer med kollektiv transport – de 40 pct. af befolkningen, der ikke har en bil – om, at deres behov mindre vigtige end bilisters behov for at komme hurtigt frem på nye motorveje. Så på den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren. Enhedslisten er jo med i den del af infrastrukturplanen, der handler om de kollektive løsninger. Jeg vil bare bede ordføreren bekræfte, at når vi ser den samlede infrastrukturaftale, bliver der brugt langt mere på den kollektive del, end der bliver brugt på vejdelen.

Det er korrekt, men det betyder ikke, at det er nok penge, hvad vi jo kan se helt tydeligt udfoldet, for i de analyser, der kommer fra Vejdirektoratet er der et massivt efterslæb i at sikre, at vi også i fremtiden har et jernbanenet selv i det samme område af Danmarks, som vi i dag taler om at bygge en helt ny motorvej i. Så uagtet hvor mange penge der er blevet sat af, er der både brug for flere penge, men der er også brug for, at vi som folkevalgte tager ansvar for at skabe incitament til, at flere gør brug af kollektiv transport i stedet for at hoppe ind i en bil, fordi vi ser bilismen udvide sig så markant, som den gør.

Spørgeren.

Så vil jeg godt bede ordføreren bekræfte, at da vi indgik aftalen i 2021, samlede vi jo op på det efterslæb, der var på den kollektive del, for at sikre, at vi havde pengene til det. Derudover har regeringen jo også en ambition om, at vi netop ser på den samlede mobilitet i Danmark, inklusive den kollektive mobilitet, som vi har haft et ekspertudvalg til at sidde og undersøge. Jeg ved også og vil bede ordføreren bekræfte, at regeringen – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – har fundet pengene i råderummet til f.eks. at elektrificere den skrå bane fra Vejle til Struer, altså investeringer i den kollektive transport. Så ud over at vi investerer massivt inden for infrastrukturplan 2035, finder regeringen altså også penge til at investere i den kollektive transport.

Ordføreren.

Men der er jo ikke afsat penge nok til den kollektive transport. Det er jo derfor, vi står med den miserable tilstand, vores jernbanenet er i i dag. F. eks. er der slet ikke sat penge af til klimasikring – noget, man nok godt kunne have forudset ville blive et problem også for vores jernbaner. Vi har været helt med på, at klimasikring er en udfordring, når det kommer til lodsejere, og når det kommer til kystsikring, hvor vi også er bagefter. Men på jernbanen er der ikke sat penge af til det. Så nej, jeg kan ikke bekræfte over for ordføreren, at regeringen har sat penge nok af til at vedligeholde som minimum den kollektive transport i Danmark.

Den næste spørger er hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak. Jeg går ud fra, at hvis ordføreren og ordførerens parti ikke tænker, at der er sat penge nok af til klimasikring, er det vel noget, man fik rejst i infrastrukturforhandlingerne tilbage i 2021, således at man fik allokeret de midler. Men det, jeg egentlig ville spørge om, var noget andet. Det er jo ikke alle steder, man har behov for at lave en god, sammenhængende kollektiv transport. Der er nogle steder, hvor det ikke giver mening. Der er nogle steder, hvor der ikke er skinner, og hvor der ikke kommer skinner nogen sinde. Giver det ikke god nok mening, også i ordførerens bog, at der er noget vejforhold til dem, enten hovedvej eller motorvej?

Ordføreren.

Men jeg synes ikke, at der i det aktuelle tilfælde, vi behandler i dag, mangler vejnet. Jeg mener også, at der er andre former for kollektiv transport end tog. Der er jo f.eks. også busser. Derfor føler jeg mig ikke overbevist om, at alle muligheder for alternativer til nye motorveje har været afsøgt fra regeringens side, også tilbage i 2021, da man vedtog den her aftale, som Enhedslisten jo ikke er med i, fordi vi grundlæggende ikke mener, at der er brug for, at vi plastrer Danmark til med flere motorveje.

Spørgeren.

Hvor er jeg glad for, at ordføreren nævner busser. Vi har jo nogle private initiativer, Flixbus og KOMBARDO EXPRESSEN. Er det kollektiv transport? Skal de så også have penge af fælleskassen for at ligge og fragte passagerer? For de er udsolgt dag efter dag og er meget attraktive tilbud. Bør de så ikke også få penge af fællesskabet?

Ordføreren.

Vi står jo over for at skulle se på organiseringen af den kollektive transport, og jeg har også noteret mig de anbefalinger, der er kommet. At vi skal udvise mere fleksibilitet, er anbefalingen, i forhold til hvad kollektiv transport er. Men jeg stiller mig også kritisk over for det, altså om vi åbner op for en glidebane, i forhold til at man netop kan bruge kollektiv transport, delebiler og andet som anledning til at lukke ned for f.eks. jernbanestrækninger, som jo immer væk transporterer mange flere mennesker og er helt afgørende for at binde Danmark sammen. Der mener jeg ikke, at deleordninger og flextrafik kan stå i stedet for jernbaner.

Tak. Den næste spørger er hr. Peter Have fra Moderaterne.

Tak for det. Mener ordføreren ikke, at når kommuner og erhvervsliv hilser den her løsning meget velkommen og det kan give vækst i området og dermed skabe flere arbejdspladser, er det medvirkende til at skabe flere kroner til den danske statskasse, så vi derved kan, hvad kan man sige, få skabt nogle flere midler til at komme i gang med at kigge ind i den her plan, som ordføreren også ved noget om, altså at efterslæbet på jernbanen er voldsomt? Så pengene skal jo komme et sted fra. Kan ordføreren ikke se, at det her på den lange bane er godt for erhvervslivet og godt for skabelse af nye medarbejdere og dermed skatteindtægter til den danske stat, hvor man så kan prioritere dem på den måde, man nu engang ønsker?

Ordføreren.

Nej, helt grundlæggende mener jeg jo ikke, at vi skal lave infrastrukturpolitik, der er på bekostning af vores natur og miljø af hensyn til erhvervslivets interesser. Men såfremt der skulle være udfordringer med at tiltrække medarbejdere, hvilket der jo er i visse dele af Danmark, fordi der ikke er attraktive transportmuligheder, skal vi tage det alvorligt og sikre, at der netop også med kollektiv transport er mulighed for bedre løsninger til pendlere og andre. Når ordføreren siger, at kommuner ønsker det, vil jeg sige, at kommuner jo ikke er en entydig størrelse. Der er jo partier, der sidder i de kommuner, der har kæmpet benhårdt mod det her. Det er jo heller ikke sådan med grønne organisationer, Danmarks Naturfredningsforening og borgergrupper. Som Alternativet var inde på, har lokalsamfund kæmpet hårdnakket mod det her. Så det er jo ikke rigtigt at tegne et billede af, at alle ønsker det her. Det er langtfra rigtigt. Vi lytter til nogle af de stemmer, der bliver direkte berørt af motorvejen. Og vi lytter selvfølgelig til de grønne stemmer, der er meget, meget bekymret for det her projekt.

Spørgeren.

Nej, men jeg synes nu alligevel, at vi bliver nødt til at forholde os til det. Selvfølgelig er det ikke alle, der ønsker det her projekt, men der er jo mange virksomheder og mange i kommunerne, som ønsker det. Men det vigtigste er vel også at sige, at det foretrukne transportmiddel i Danmark er bilen. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, hvordan ordføreren tænker at vi kan få flyttet den tanke inde i hovedet på danskerne over til, at det foretrukne transportmiddel fremadrettet ikke vil være bilen.

Ordføreren.

Det spørgsmål er jeg enormt glad for. Det er jo meget, meget grundlæggende. Jeg tror desværre ikke, at vi er enige der. Et ærligt svar på det er jo, at vi skal gøre det mindre attraktivt at køre bil der, hvor der er alternativer. Det gør vi jo ikke ved at udbygge motorvejsnettet og samtidig ikke tage ansvar for at vedligeholde vores kollektive transport. Det er jo den prioritering, som jo også skinner så tydeligt igennem i dag, der har skabt det problem, at det er blevet mere attraktivt for dem, der har mulighed for det, og dem, der har råd, at vælge bilen. Så det bedste, vi kan gøre, er mere gulerod til den kollektive transport og, undskyld, mere pisk til i hvert fald den fossile del af bilparken.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste i ordførerrækken er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak for det. Jeg er helt overbevist om, at der er rigtig mange i det her område, der kommer til at være meget lykkelige, når først motorvejen er på plads, ligesom jeg er helt overbevist om, at der er rigtig mange danskere spredt ud over hele landet, men selvfølgelig mest i de områder, hvor infrastrukturen har været alt for underprioriteret, der også glæder sig til, at det bliver deres tur. Der er i hvert fald rigtig mange steder i det område, hvor jeg selv er valgt, der, var jeg lige ved at sige, ville give deres højre arm for at få en så fantastisk motorvejsudvidelse. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det her er noget, der virkelig kommer til at gøre rigtig mange danskere superglade. Det er så selvfølgelig rigtigt, at der kan være nogle politikere, der ikke har brugt megen tid uden for hovedstaden, der kan have svært ved at forstå nødvendigheden af at have en bil i hverdagen, og al ære og respekt for det, men dem vil jeg så anbefale at komme på en dannelsesrejse. Jeg vil godt stå for at arrangere den. Det kunne være igennem det randrusianske område, hvor jeg vil vise nogle af de problematikker, som folk, der bor i mit pastorat, oplever dagligt, og hvilke udfordringer de ville have, hvis de ikke havde en bil til rådighed. Hvis man bedriver hele sit liv inden for Københavns Kommune, er det selvfølgelig rigtig, at man aldrig vil støde på de udfordringer, som mange andre danskere støder på. I Dansk Folkeparti bakker vi selvfølgelig fuldstændig op omkring den her aftale, og vi synes i øvrigt også, at den er fantastisk. Stod det til Dansk Folkeparti, så skulle vi investerer mange, mange flere penge i infrastruktur og særligt i nye motorveje og motorvejsudvidelser. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for ordet. Vi er i vores folketingsgruppe desværre lige blevet ramt af lidt sygdom i dag, så derfor er jeg her på vegne af Stinus Lindgreen og vil læse en tale op. I dag behandler vi opførelsen af en ny motorvej ved Viborg. Projektet er blevet besluttet som led i »Infrastrukturplan 2035«, men jeg vil ikke lægge skjul på, at vi i Radikale Venstre forholder os kritisk til projektet i sin nuværende form. Først og fremmest mener vi, at man bør benytte det eksisterende tracé i stedet for at anlægge en ny linjeføring, der bl.a. vil skære direkte igennem et af Danmarks få store sammenhængende naturområder. Den nye linjeføring vil få konsekvenser for natur og miljø, og det fordyrer projektet væsentligt. Med det aktuelle behov for at værne om både naturen og vores grundvand og den udfordrende økonomi på transportområdet finder vi det meget ærgerligt, at man vælger at bygge en helt ny motorvej. Linjeføringen føres gennem to såkaldte OSD-områder, hvor to af Viborgs vigtigste indvindingsområder til drikkevand ligger. Herfra forsynes byens ca. 45.000 indbyggere og byens virksomheder. Vi noterer os, at der er blevet foretaget en supplerende miljøkonsekvensvurdering, men vi er fortsat bekymrede for de konsekvenser, projektet potentielt kan få. Dernæst kan vi læse ud fra høringssvarene til forslaget, at den nye linjeføring vil fragmentere naturen og kan have ødelæggende effekter på flagermusens levesteder. Alt i alt mener vi, at det ville være langt klogere at benytte det eksisterende tracé både i forhold til miljø, økonomi, dyreliv og generelt for at mindske gener for alle. Derfor kommer vi også til at forfølge det spor i behandlingen af forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren for en meget ærlig tale, hvor ordføreren jo også får sagt, at den her motorvej er et håbløst projekt af mange forskellige grunde, ikke mindst på det grønne område, men også, fordi der i realiteten ikke er brug for den her motorvej. Man kan bare udbygge rute 13 i stedet for. Men jeg vil egentlig gerne stille ordføreren det samme spørgsmål, som jeg stillede SF. På trods af at ordføreren står og siger, at man egentlig grundlæggende er imod den her motorvej, kommer man jo til at stemme for den. Men er der så grænser for, hvor mange motorveje man i Radikale Venstre vil stemme for i forhold til at kunne kalde sig et grønt parti, som man jo går og kalder sig?

Ordføreren.

Vi kalder os ikke for et grønt parti – vi er et grønt parti. Vi har naturligvis mange af de samme overvejelser, som jeg egentlig også synes SF's ordfører meget reflekterende redegjorde for heroppe fra talerstolen. Det er jo en evig afvejning af, hvordan vi rent faktisk får sikret det grønne i de aftaler, der bliver indgået, og så samtidig, hvad man også samlet set kan stå på mål for. Vi har nogle ting her, vi ønsker at arbejde videre med. Det kommer vi også til at forfølge, også inde i den forligskreds, som vi er en del af. For vi synes, det er vigtigt, at der er nogen, der sidder i en forligskreds og nemlig, som SF's ordfører rigtigt sagde, kæmper for faunapassagerne, kæmper for, at vi rent faktisk får taget nogle grønne beslutninger, også i noget, når det rent faktisk kommer til anlægningen af motorveje.

Spørgeren.

Tak for svaret. Nu er ordføreren jo vikar i dag, og det er jeg i øvrigt også selv, men har sat mig godt ind i sagen. Jeg ved jo, at økonomien i det her projekt har været så dårlig, at man faktisk har fjernet faunapassager og ikke fået flere ind. Derfor kunne jeg da godt tænke mig at spørge Radikale Venstre – vikaren kan måske ikke svare på det – men hvad er det i realiteten for nogle grønne tiltag, man har fået ind i det her projekt? Jeg er da glad for, at man vil arbejde videre med det her med drikkevandet, for det er jeg da stærkt bekymret for også. Ordføreren kan måske også svare på, om man tror, man så vil have held med det.

Ordføreren.

Nu har jeg – måske – ikke haft samme tidsramme som Alternativets ordfører. Jeg fik sagen her stukket i hånden i morges – sådan er det nogle gange, når der er sygdom, der rammer. Men jeg kan i hvert fald sige, at jeg jo selv også sidder som miljøordfører og derfor er enormt optaget af, hvordan vi rent faktisk får sikret drikkevandsdepoterne. Og jeg er dybt bekymret for, at den plan, man skal lave for drikkevand, endnu ikke er færdig, så vi rent faktisk kunne få kortlagt, hvordan vi sikrer drikkevandet i hele Danmark, og også kunne tage højde for det i forhold til den slags projekter her.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Jeg må også indrømme, at jeg ligesom i tilfældet med SF undrer mig over, hvad et selverklæret grønt parti som Radikale laver i den del af infrastrukturaftalen. For under et år siden var Radikales partileder jo sammen med SF og Konservative ude at stille krav til regeringen om, at vi skulle gøre op med måden, vi definerer vores natur på, og at det ikke længere skulle være muligt at kalde beskyttet natur, hvori der ligger bl.a. motorveje, for beskyttet. Hvor stiller den her beslutning om at stemme ja til motorvejs- og linjeføringen i dag det krav til regeringen om at sikre, at definitionen på både beskyttet og strengt beskyttet natur fremadrettet indbefatter, at man har arealer, hvor der ikke indgår motorveje?

Ordføreren.

Som jeg præcis sagde i min tale, kommer vi faktisk til at forfølge det spor også yderligere ind i udvalgsarbejdet og det fremtidige arbejde med det her lovforslag. I dag førstebehandler vi forslaget. Jeg har store bekymringer, og vi har store bekymringer med udvidelsen af motorvejsnettet og linjeføringen i det her, både i forhold til sammenhængende naturområder og i forhold til de drikkevandsdepoter, der ligger ved Viborg, når den kører vestom. Derfor er der jo nogle ting, som vi synes vi er nødt til at arbejde videre ned i. Men det er rigtigt, at i Radikale Venstre har vi jo mandater, der ønsker at få indflydelse. Vi ønsker at være med i aftaler og rent faktisk påvirke dem. Og der ved jeg godt, at Enhedslisten på mange punkter står anderledes, og det er fair. Det er en evig afvejning for og imod, hvad man mener man kan påvirke inde i en aftale, og der tror jeg, vi ser grundlæggende forskelligt på ret mange politiske aftaler.

Spørgeren.

Tak for det. Enhedslisten er faktisk med i rigtig mange aftaler på det grønne område, hvor vi også indgår kompromiser, der kan være svære. Jeg mangler lidt et klart svar om det krav, som ordførerens partileder stillede til regeringen for under et år siden, om, at beskyttet natur i Danmark ikke må indbefatte motorveje. Går det, man stemmer ja til i dag, med den linjeføring, der ligger i lovforslaget, imod eller for det krav, der blev stillet til regeringen?

Ordføreren.

Jeg beklager; jeg har fået stukket sagen her i hånden fra om morgenen af. Jeg kan simpelt hen ikke svare på spørgsmålet, altså ikke mere direkte, end at vi er bekymrede for, at man sender en linjeføring ind igennem et stort naturområde. Og nej, naturligvis kan man ikke tale om sammenhængende natur, hvis man sender en motorvej ned igennem, men vi mener, at vi skal beskytte naturen. Vi mener sådan set også, at vi med de tiltag, vi foretager, f.eks. at arbejde på at skabe flere naturnationalparker i Danmark, arbejder direkte på at få sikret mere strengt beskyttet natur i landet.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak. Al respekt for, at ordføreren er standin for den sædvanlige transportordfører. Radikale Venstre har stort set været et parti, som ikke kun repræsenterede de store byer, når vi kigger langt tilbage i historien, da Radikale Venstre blev dannet. Jeg synes så, at det op igennem årene lidt mere er blevet et storbyparti, men jeg har i de 18 år, jeg har siddet her i Folketinget, oplevet Radikale Venstres transportordførere, hr. Johannes Poulsen, hr. Andreas Steenberg, hr. Rasmus Helveg Petersen modsige det og have en forståelse for, at vi også skal skabe vækst og udvikling uden for de store byer. Det er jo netop det, vi prøver at gøre med det her forslag. Samtidig med at de har arbejdet for det, har de rent faktisk også sammen med os andre haft fuld fokus på at beskytte vores natur og miljø, drikkevandsressourcer og alle de andre ting, de naturværdier, vi skal beskytte til fremtidige generationer. Når jeg så hører talen i dag, synes jeg, at det hele er tippet lidt over for Radikale Venstre, altså at den der nærmest dogmatiske modstand mod motorveje, som man hører i talen, er et skridt i den forkerte retning og lidt for meget københavnerparti-agtigt frem for at se på, hvad det er for nogle livsvilkår, vi skal skabe for folk udeomkring i landet.

Ordføreren.

Nu er jeg sådan set selv vokset op i Skjern det meste af min barndom og ungdom, og jeg har stor forståelse for, at hele landet ikke kan hænge sammen på et metronet inde i København. Det kan Aarhus, hvor jeg selv bor, sådan set heller ikke på nuværende tidspunkt. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis ikke vi kan diskutere, hvor en eventuel udvidelse af motorvejsnettet gør mindst skade på vores natur, uden at det bliver gjort op til, at man er imod udviklingen i hele landet. Jeg sidder på nuværende tidspunkt aktivt og forhandler om, hvordan vi lige præcis på erhvervsområdet rent faktisk skaber flere muligheder for vækst og udvikling uden for de største byer, og jeg synes, det er en ærgerlig modsætning at stille op – som om vi ikke skulle være interesseret i at skabe muligheder i hele landet. For det tror jeg på man også kan gøre på en måde, så vi rent faktisk beskytter vores natur, og hvor de mennesker, som har tilvalgt at bo uden for de største byer på grund af dejlig natur, rent faktisk også får lov til at bevare den.

Spørgeren.

Vi har arbejdet indgående med det her lovforslag, og vi har valgt det sted, hvor vi passer mest muligt på naturen. Hvis vi f.eks. havde trukket den her motorvej øst om Viborg, havde det været en katastrofe. Vi har valgt at køre den vest om Viborg, for det er bedst for naturen, og det er også bedst for erhvervslivet i forhold til, hvem der kan bruge motorvejen. Men at påstå, at vi ikke passer på naturen, er en fejlslutning. Der er masser af erstatningsnatur, erstatningsskov og hensyn til birkemusen i det her lovforslag, så vi partier, der har arbejdet indgående med lovforslaget, har sikret naturen. Jeg vil bare til sidst stille et spørgsmål: Den holdning, der kommer til udtryk her fra Radikale Venstres ordfører, er den clearet med Radikale Venstre i Skive, i Viborg, i Silkeborg, i Ikast-Brande, i Billund og i Vejle Kommuner?

Ordføreren.

Den holdning, der bliver formidlet fra Folketingets talerstol, er naturligvis partiets holdning, og vi prøver faktisk på at sørge for, at man kan finde en vej i det her, der sikrer vores natur og sikrer de drikkevandsdepoter, som skal forsyne Viborg. Jeg ved godt, at ordføreren for Socialdemokratiet synes, at de nok skal få styr på det med noget teknologi. Jeg har ikke helt samme tryghed i maven for, at man rent faktisk har helt styr på det. Det håber jeg selvfølgelig vi kan få fremadrettet i arbejdet med det her, men jeg synes også, at det er fair, at man har en bekymring for, om vi lige nu rent faktisk gør skade på det drikkevand, som jeg mener vi alle sammen har en ejerandel i.

Tak. Der er ikke flere spørgere, og så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Tak for det. Så gik tiden i gang. Jeg vil starte med at rette blikket ud i verden og mod Wales, for i Wales ansatte parlamentet for nogle år siden en trivselskommissær for fremtidige generationer, som også bliver kaldt en fremtidskommissær. Den her kommissærs arbejde har bl.a. resulteret i, at man i Wales har taget en politisk beslutning om at bremse alle motorvejsprojekter i fremtiden. Det gjorde modige politikere med henvisning til motorvejenes store konsekvenser for klimaet, for miljøet, for naturen og for folkesundheden samt det faktum, at de milliarder, der var planlagt til at blive brugt på motorvej, ville blive brugt bedre på andre vigtige samfundsudfordringer. I Wales har man altså nu vendt transportstrategien på hovedet, så gang og cyklisme vægtes højest og individuelt brug af biler lavest. At man i Danmark kan finde på at bygge motorvej midt i en biodiversitetskrise, i en klimakrise, og at man vil prioritere milliarder til motorvej frem for andre vigtige formål, det kan være social ulighed, det kan være folkeskolen, det kan være et dagtilbud, det kan være til mennesker med handicap, listen er uendelig, forstår jeg ikke, og det gør Alternativet heller ikke. Jeg vil derfor også rette en skarp kritik mod de partier, der er med i aftalen, for at svigte de værdier og de politiske standpunkter, man ellers går og siger man står for. Det gælder først og fremmest de partier, der påstår, at de er grønne. Listen over svigtet her er lang, og vi har allerede været inde på det i dag. Det gælder først og fremmest, at motorvejen vil ødelægge værdifuld natur, det er f.eks. den gamle egeskov, der ligger tæt på Viborg. Den vil smadre levesteder for dyr og insekter, som vi burde passe på og ikke udrydde ved at køre en bulldozer hen over dem. Så kommer vi til miljøet og drikkevandet. Anlægsprojektet vil unægtelig påvirke det nære og det lokale miljø, og det gælder især de to store drikkevandsmagasiner, som også blevet nævnt flere gange i dag, som man har valgt at føre motorvejen lige hen over. Det er drikkevandsmagasiner, som forsyner hele byen Viborg, altså over 40.000 indbyggere, med rent drikkevand. Dertil kommer de luft- og støjgener, som motorvejen vil give dem, der bor tæt på den. Det har vi også været inde på i dag. Til sidst har vi jo klimaet. Foruden de udledninger, som der vil komme fra selve anlæggelsen af motorvejen, er der selvfølgelig også de udledninger, der vil komme efterfølgende, og der vil komme flere udledninger, fordi man kommer til at køre længere. Så er der de blå partier. Dem vil jeg også gerne rette en kritik imod. Det er dem, der siger, at de vil beskytte landdistrikterne, og at de står for det gode liv på landet. Jeg skal hilse fra en masse beboere i landsbyerne Finderup, Ravnstrup og Hald Ege og sige, at de føler sig svigtet. For beboerne i Finderup vil motorvejen betyde, at deres lille fredelige landsby vil blive smadret af en evig larm fra motorvejen, luftforurening og øget trafik gennem deres lille by, og for borgerne i Ravnstrup betyder det også mere larm, samt at deres sikre cykel- og skolevej til byen Hald Ege vil blive blokeret, så børn og voksne skal ud på en flere kilometer ekstra omvej og en farlig rute til dagtilbud, til skole, til fritidsaktiviteter og besøg hos venner og familie. Man vil altså lægge en berlinmur mellem to landsbyer og skille mennesker, der deler dagligdag, familiebånd og venskaber. Alt det her er sket uden nogen reel demokratisk inddragelse af de mennesker, der kommer til at bo allertættest på motorvejen. Det er uden hensyntagen til naturens værdi, til dyrenes hjem og til de næste generationers stemme. De partier, der stemmer for flere motorveje i Danmark, vælger motorvej over mennesker, de vælger asfalt over arternes overlevelse, og de vælger dæk over rent drikkevand. Jeg og Alternativet håber, at partierne kommer på bedre tanker, inden det er for sent. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren. Det er noget af et udfald, ordføreren kommer med, og jeg vil bare sige, at vi svigter ikke. Socialdemokratiet gik ind til forhandlingerne om infrastrukturaftalen 2021 med en ambition om, at vi skulle have Danmark til at hænge bedre sammen, og at vi skulle have mulighed for at have bosætning og erhvervsudvikling i flere dele af Danmark, og det er den her motorvej et udtryk for – et udtryk for, at det ikke kun er i Østjylland, at der skal være vækst, men at det også skal være inde i Midt- og Vestjylland, at vi trækker den vækst. På den måde sikrer vi et Danmark, der hænger sammen. Jeg vil også angribe den udtalelse, der kommer fra ordføreren, om, at der ikke er nogen demokratisk inddragelse af folk. Der har været høringsprocesser, og der har været afholdt møder. Jeg har selv deltaget i møder med ca. 2.000 borgere, som Vejdirektoratet afholdt i Tinghallen i Viborg og i Thorning Hallen. Jeg har været rundt i mine gummistøvler og har snakket med borgere tidligt søndag morgen inden kirketid og har gået rundt og talt med dem om, hvordan den her motorvej vil påvirke dem, og ud fra alle de input, jeg og mine kolleger har fået, har vi altså har truffet en beslutning om, at det her er det mindst ringe sted at placere motorvejen. Samtidig laver vi en masse erstatningsnatur, hvor vi tager hensyn til det miljø og tager hensyn til de mennesker, vi kan. Men en motorvej vil aldrig været populært for alle. Der vil være nogle, der bliver ramt ekstra, og vi prøver at tage hensyn til så mange som muligt og lave afværgeforanstaltninger.

Ordføreren.

Tak for kommentaren. Jeg kan jo så sige, at jeg har talt med rigtig mange, som har den modsatte oplevelse. Jeg har også noteret mig, at få timer efter at fristen for at indsende høringssvar var udløbet i foråret, tog man så en beslutning om at føre den her motorvej vest om Viborg. Så man kan jo betvivle, at ordførerne har haft lang nok tid til at læse de høringssvar grundigt igennem.

Spørgeren.

Det giver mig lige anledning til en kommentar mere. Altså, det, der lå, og det, som vi med fuldstændig åbne øjne har formuleret et kommissorium om, var, at vi skulle undersøge en østlig linjeføring uden om Viborg og en vestlig linjeføring uden om Viborg, hvor der skulle anlægges en motorvej. Det har vi så set på, og vi har også været ude at studere det. Transportministeren og Vejdirektoratet inviterede ordførerne med på en bustur, hvor vi var ude at besigtige områder, og der tror jeg nok, at alle var fuldstændig enige om, at det at trække en motorvej øst om Viborg var et naturmæssigt fuldstændig no-go. Så var der jo også det ved det, at økonomien jo også determinerede, at den vestlige linjeføring var den eneste, vi reelt havde råd til. Så vi har såmænd været ude og sætte os ind i det og tage dialogen, og vi har placeret motorvejen det mindst ringe sted.

Tak. Ordføreren.

Jamen jeg er da glad for, at ordføreren også nævner økonomi, for det her er jo et tåbeligt projekt, hvor man egentlig bare for mange år siden har besluttet sig for, at man gerne ville have den her motorvej, og så har man fået den, man så kunne få råd til. Der er jo ikke nogen tvivl om, at den eneste rigtige beslutning her, hvis vi skulle gøre noget ved de trafikproblemer, der kan være omkring det område, så ville være at lave en udbygning af 13'eren. Det er den eneste rationelle beslutning, der kunne være blevet taget, både på naturens og på økonomiens vegne.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Tak, og tak til ordføreren for en god tale og i øvrigt også for et godt samarbejde i kampen mod klima- og naturskadelige motorveje, som vi ikke har brug for i så lille et land som Danmark. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordførerens parti sammen med Enhedslisten, såfremt vi efter næste valg, forhåbentlig, får et rød-grønt flertal, kunne være med til at ønske særlig fra Radikale og SF og jo også fra Socialdemokratiet, at i hvert fald de projekter, der ikke er påbegyndt, bliver sat i bero, så man kunne bruge pengene på grønne formål eller på at udbygge og styrke den kollektive transport.

Ordføreren.

Absolut. Der er også en grund til, at jeg nævner den her fremtidskommissær fra Wales, for den fremtidskommissær var jo netop sat i verden for at være de næste generationers stemme og bl.a. også være trivslens stemme og andre stemmer, og hun kom jo meget hurtigt frem til, at hvis man skal tage hensyn til alle de ting, er der absolut ingen gode argumenter for at lave mere motorvej, og det er der heller ikke i Danmark.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi er nu kommet igennem ordførerrækken, og det betyder, at den næste, der får ordet, er transportministeren.

Tak for det, formand. Jeg er også en af dem, der mener, at det i sandhed er en glædens dag i dag. Langt om længe behandler vi loven om anlæg af en midtjysk motorvej på næsten 62 km i alt. Strækningen Klode Mølle-Løvel er 44 km lang, strækningen Give-Billund er 18 km lang, og på begge strækninger vil der være mulighed for at køre 130 km/t. Der laves natur – helt præcis 117 ha nyt naturområde og 97 ha ny skov. Vi kan alle sammen se frem til åbningen af strækningerne i 2034, og jeg vil sørge for, at i alle sammen bliver inviteret til festen. I den forbindelse vil jeg også sige tak til alle, der har bidraget til, at vi er nået hertil, hvor vi er nået i dag. Indholdet af lovforslaget er jo jer alle sammen bekendt, så jeg vil ikke gå i så mange detaljer om det indholdsmæssige. Men der er blevet stillet nogle spørgsmål i salen, bl.a. fra Alternativet og Radikale, som har haft spørgsmål til konsekvenserne for drikkevandet, og her kan jeg naturligvis berolige og sige, at det med hensyn til regnvandsbassiner og opsamling af regnvand osv. jo sker efter alle kunstens regler, hvorfor det ikke vil have negative konsekvenser for drikkevandet. Enhedslisten nævnte også det her med, at det, når vi taler om motorveje versus kollektiv transport, tydeliggør en skævhed i prioriteterne, og det er jeg sådan set enig med Enhedslisten i. Vi prioriterer jo i »Aftale om infrastrukturplan 2035« 111 mia. kr. til den kollektive transport, men kun 76 mia. kr. til vejene, så på den måde er jeg faktisk enig med Enhedslisten i, at der jo er en skævhed i forhold til de prioriteter i kroner og øre. Så sker der jo det, når vi laver infrastruktur, at der er mange, der bliver glade og nogle få, som bliver meget kede af det. Det er konsekvensen, når vi laver infrastruktur, og derfor er vi jo vant til det. Uanset om det er jernbaner, veje, eller hvad det kan være, så har det jo konsekvenser, og det berører selvfølgelig i nogen grad den enkelte, der bliver påvirket, hårdt, hvorfor vi selvfølgelig også gør, hvad vi kan, for at tage hensyn til det. Det betyder også, som Alternativet har nævnt, at der er et område, hvor der bliver en omkørsel på 2,9 km., men det er ikke en omkørsel, som er stor, i forhold til når vi generelt laver infrastruktur. Så det har den konsekvens, at der visse steder vil være omkørsler, og det er, fordi vi også bliver nødt til at tage hensyn til andre parametre end omkørsler. Der har været en trafiktælling lige nøjagtig på strækningen mellem Hald Ege og Ravnstrup, og som jeg husker det, er der på en hverdag, når det gælder hverdagscykelpendling, 1-3 cyklister om dagen. Det er klart, at det jo kommer til at påvirke dem. En underføring ville have kostet omkring 100 mio. kr., som jeg husker det. Det er jo den slags prioriteringer, vi sidder og tager som transportordførere. Det er det, uanset om det er jernbaneinfrastruktur eller vejinfrastruktur. Men heldigvis har der været gode borgermøder, hvor vi også har taget hensyn til lokale ønsker og lokale prioriteter, og det er jo også derfor, at der som en del af det her projekt kom en supplerende høring. Det gjorde der, fordi vi jo rent faktisk tilpassede projektet efter lokale ønsker, og det er faktisk noget af det, som jeg også gerne vil kvittere ordførerne for, altså deres imødekommenhed og villighed til fleksibilitet. Så er der blevet fremført en påstand om, at fra høringsfristen sluttede, til vi tog beslutningen, var det ikke muligt at læse høringssvarene. Det er noget vrøvl. Der var jo frist for høringssvar den 15. november for den store høring, og vi tog beslutningen den 19. februar. I mellemtiden har vi også haft en gennemgang af Vejdirektoratet, hvor der har været mulighed for at stille spørgsmål til høringssvarene osv., og de har altså også i perioden været til rådighed for alle på Vejdirektoratets hjemmeside, hvor man har kunnet gå ind og se, hvad der var blevet skrevet i høringssvarene. Endelig vil jeg sige, at jeg har stor respekt for de partier, som sidder med inde i lokalet, også de partier, som ikke føler sig lige komfortable med motorvejsprojekter. For man kan faktisk også se i beslutningerne i »Aftale om infrastrukturplan 2035«, hvad der egentlig er blevet sagt fra Radikale Venstres side, og hvad der er der er blevet sagt fra SF's side.

Men jeg har stor respekt for dem, som rent faktisk sidder i lokalet sammen med os alle sammen og kerer sig om f.eks. de miljøkonsekvenser, der er. Det er jo derinde, vi har en mulighed for at påvirke det, når vi nu laver infrastruktur. For det kommer til at påvirke naturen, uanset hvilken slags infrastruktur vi laver, om det er cykelsti, jernbane eller motorvej. Hvordan kan vi så lave endnu mere natur, end vi har i forvejen, og så mange steder som muligt få bedre naturkvalitet, end vi har i forvejen? Her bliver der jo f.eks. 124 km insektmotorvej langs motorvejen, hvor vi alene fokuserer på, hvordan vi kan lave så gode rammer som muligt for biodiversiteten og for insektmangfoldigheden. Så det er jo en motorvej, ikke bare for biler, men også for biller, fordi der bliver lavet stensætninger, der bliver lavet faunastriber, og der bliver lavet alle mulige foranstaltninger. Der kan man skabe fremkommelighed med den her sammenhængende natur på tværs af et land, hvor der måske ikke har været de samme muligheder for fremkommelighed, ved lige pludselig at bruge infrastrukturen til at forbinde landsdele, hvor det var savnet. Dernæst laves der 89 nye søer. Vi, altså dem, der sidder med ved bordet og tager ansvar, laver 89 nye søer af 500+ m², altså størrelsesmæssigt plus, og det har ordførerne været med til at vedtage. Der bliver der taget hensyn til vandsalamander, spidsmus, frø og andre padder. Det er langt mere, end der er i dag. Endelig er birkemusen også blevet nævnt, og vi laver jo faktisk 35 ha af sådan noget lav blandingsnatur, altså specialdesignet til birkemusen. Så det er alt sammen mere natur, end vi har i dag. Det er alt sammen beslutninger, man har mulighed for at træffe inde ved bordet, og derfor har jeg egentlig bare siddet og smilet lidt over, hvor mange der har noget på hjerte på de her dagsordner, men som sætter sig selv uden for indflydelse. Jeg håber, det var svar på spørgsmål, ellers stiller jeg mig selvfølgelig til rådighed for det høje Ting også i den videre proces.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, og den første, der får ordet, er fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Tak til ministeren for talen. Jeg vil bruge mine to spørgsmål til at videregive nogle spørgsmål, som jeg har fået med på vegne af nogle af borgerne i Finderup, og som vi har talt om flere gange. De er lidt tekniske, men nu læser jeg dem op, for det har jeg lovet. Vil ministeren redegøre for, hvordan Vejdirektoratet vil sikre fuld opsamling af forurenet vejvand fra Vestmotorvejen over Viborgs drikkevandsmagasiner med en kantopsamling på 50 cm?

Ministeren.

Hvis det står uklart, hvilke løsninger der kommer, vil jeg naturligvis gerne redegøre detaljeret for, hvad det bliver for nogle løsninger lige præcis på enkelte udsnit af vejen, og hvis de ikke er tegnet endnu, bliver de det jo selvfølgelig, og så bliver der fuld åbenhed om det. Men det er noget af det, som jeg er glad for at ordføreren nævner, for vi laver rent faktisk også vejprojekter, hvor ordføreren og også partier, kritiserer os for at lave infrastrukturprojekter med en dårlig intern rente eller et eller andet, altså hvor man siger, at det projekt ikke er særlig godt, fordi der er en dårlig intern rente. Men det er tæskegode projekter, og ordføreren må ikke falde i det hul, hvor man begynder at gøre natur op i penge. Når vi f.eks. laver særlig effektive og gode indsatser for regnvandsopsamling med regnvandskanter i nødsporet, er det ikke noget, som trækker op på den interne rente i et projekt, men det ændrer jo ikke på, at det er ufattelig vigtigt. Så jeg vil anbefale ordføreren ikke at falde i den fælde, hvor man kritiserer projektet for at have dårlig intern rente, fordi det ikke giver naturen nogen værdi.

Spørgeren.

Jeg blev lidt forvirret over, at en fra Venstre står og kritiserer Alternativet for ikke at give naturen værdi. Men jeg vil sige, at hvis man helt droppede projektet, skulle man jo ikke bruge penge på vandopsamling og alt muligt andet. Mit andet spørgsmål kommer også fra beboerne i Finderup. De spørger, om ministeren vil redegøre for, hvordan udledning af kantopsamlet PFAS-holdigt vejvand til recipient i OSD-områder ved Vestmotorvejen kan tillades, når koncentrationerne ligger ca. 3,7 gange over grænseværdien for drikkevand. Og der henviser de til en rapport fra NIRAS.

Ministeren.

Jamen der er jo ikke noget, jeg ikke vil redegøre for, og derfor svarer jeg på alle spørgsmål med bistand fra de fremmeste eksperter. Men det her er jo ikke noget, hvor vi taler om holdninger. Det er jo fakta og dokumentation, der skal være til rådighed, og hvis man har brug for mere end mit ord for, at regnvandsopsamling og regnvandsbassiner i det her projekt ligesom i alle andre projekter, vi laver, bliver lavet efter alle kunstens regler, så dykker jeg selvfølgelig gerne ned i yderligere dokumentation for at vise det. Men i mit indledende svar på det første spørgsmål sagde jeg bare, at man skal lade være med at falde i det der hul, hvor man siger at projekter er dårlige, for man laver store naturinvesteringer eller naturforanstaltninger, især til regnvandsopsamling, og man flytter faktisk biler væk fra veje, hvor der ikke er det i dag, over til en mere naturvenlig infrastruktur.

Tak. Den næste spørger er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Jeg må sige, at greenwashingen af et kulsort motorvejsprojekt når nye højder i dag. Altså, til gavn for biler og biller er åbenbart det nye motto for at greenwashe motorveje. Det er ret vildt at høre på, at vi partier, der vælger at sige nej af hensyn til vores klima og miljø, skal høre på, at vi ikke er grønne, fordi vi ikke støtter op om motorvejsprojektet her. Ministeren sagde selv, og det er derfor, jeg bringer det op nu her, at der var en skævvridning i finansieringen i forhold til infrastruktur, henholdsvis kollektiv og fossil eller et motorvejsprojekt, der var i kredsen. Skal jeg forstå det udsagn, som at ministeren synes, at der skulle være flere penge til motorvejen, end der skulle være til kollektiv transport i Danmark, altså fordi ministeren selv bragte det op på den måde?

Ministeren.

Jeg peger ikke på partier, som ikke er grønne, og jeg kritiserer ikke nogen partier for ikke at være grønne. Jeg gør bare opmærksom på, at de partier, som rent faktisk har mulighed for at påvirke de enkelte løsninger, der kommer, er dem, der sidder inde ved bordet. Det er også derfor, at vi har fået lavet fantastiske løsninger mange steder, også med oddere i forbindelse med den tredje Limfjordsforbindelse. Der var en stor diskussion. For der var en odder. Men det, den odder kan være glad for, er, at nu går den fra at have noget, som – undskyld, formand – man ville kalde lidt noget røvballenatur, til at få noget skræddersyet specialnatur til oddere med sandmiler osv., som er et El Dorado på, jeg ved ikke hvor mange hektar. Det er det, vi også kan bruge de her infrastrukturprojekter på at sikre, hvis man sætter sig ind til bordet. Jeg holder meget af natur og biodiversitet, og jeg holder meget af både biler og biller. Derfor går jeg meget op i, at vi tager hensyn til begge dele.

Spørgeren.

Jeg tror, den kære odder ville være ked af at blive kaldt for røvballenatur. Det, der er sket med odderen, netop på grund af et motorvejsprojekt, er jo, at den er blevet jaget væk fra sit ynglested, og odderen er et truet dyr. Jeg kan endnu ikke til noget positivt i den tredje Limfjordsforbindelse i forhold til at beskytte odderen. Jeg vil gerne gentage mit spørgsmål: Synes ministeren, at der bliver brugt for få penge på motorveje i Danmark, i forhold til hvor mange penge der bliver brugt på kollektiv transport?

Ministeren.

Jeg bekræftede ordførerens udsagn om, at der er en skævhed mellem, hvor mange penge vi bruger på kollektiv transport, og hvor mange penge vi bruger på veje. Og så bare for at få fakta ind i debatten – for det lød på ordføreren, som om vi brugte mest på vejene – opklarer jeg bare, at vi bruger 111 mia. kr. frem mod 2035 på den kollektive transport og 76 mia. kr. frem mod 2035 på vejene. Nu laver vi en lang række initiativer oppe ved den tredje Limfjordsforbindelse netop for odderen, altså udkigstårne osv., fordi vi ved, at det bliver et tilløbsstykke at komme op og se noget natur og biodiversitet, som der ikke er der i dag.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Også tak til ministeren for lige at korrigere sig selv, altså for ikke at tale så pænt i det høje Ting; det skal vi huske alle sammen. Men vi siger tak for den gode debat. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelser, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, var den første ordfører er hr. Mogens Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Danmark er et filmland. Gennem efterhånden mange generationer har vi vist, at vi kan levere film og siden hen jo også tv-serier af meget høj kvalitet. Carl Th. Dreyer, Bille August, Lars von Trier, Thomas Vinterberg, Susanne Bier, »Matador«, »Forbrydelsen« og »Borgen« er bare et fåtal af de navne og titler, som bekræfter det. Det er igennem årene også blevet bekræftet af et stort dansk publikum til de danske film og serier og ikke mindst gennem den utrolig flotte eksport til udlandet, som vi har haft gennem årene. Men der har manglet noget. Der har manglet et incitament for udenlandske film- og serieskabere til at bruge Danmark som lokation for deres produktioner og dermed også udnytte det utrolig dygtige filmmiljø og de dygtige film- og seriemedarbejdere, vi har i Danmark. Vi har også manglet et incitament til, at danske filmproduktioner ikke rykker deres optagelse til udlandet udelukkende af økonomiske årsager. Det incitament er vi nogle, der har arbejdet en del år for at sikre, og nu kommer det endelig. Regeringen etablerer med støtte fra SF og Radikale Venstre en produktionsrabat til film- og serieproduktion i Danmark til en værdi af 125 mio. kr. årligt. Det bliver dermed den største i Skandinavien, og det kan vi godt være stolte af. Det var også på tide, at vi fik en ordning, for Danmark er nu det sidste land i EU til at indføre en produktionsrabat. Det har netop været problemet, at vi som filmland har været udsat for ulige konkurrence, når alle andre EU-lande har kunnet tilbyde rabatter på video- og tv-serie-produktion, hvilket også har fået rent danske produktioner til at søge mod udlandet. Med forslag til lov om produktionsrabat til film og serieproduktion retter vi nu op på den skævhed. Vi tager et meget vigtigt skridt mod at gøre det langt mere attraktivt at vælge Danmark som destination for film- og serieproduktion og også at holde produktioner herhjemme. Den konkrete udmøntning af rabatten kommer til at ske via en bekendtgørelse, og det gør det, fordi det er en ny ordning, hvor der er behov for, at vi kan justere og også revurdere undervejs, i forhold til om ordningen fungerer efter hensigten. Vi har naturligvis i den proces også lyttet utrolig meget til branchen, der har været gode til at samle sig og blive enige om, hvordan de synes at en sådan ordning skal se ud, for at den på bedste måde kan understøtte det formål, som der også er med den. Det er en af grundene til, at vi også har øremærket midler til animation, som vi faktisk i Danmark har selskaber der er rigtig gode til at levere på. Så kort og med få ord vil jeg sige, at nu ruller vi den røde løber ud for mere film- og serieproduktion i Danmark til gavn for danskerne, der elsker danske film og serier, og til gavn for den danske film- og seriebranche. I en tid, hvor vi oversvømmes med meget udenlandsk indhold, skal vi jo selvfølgelig svare igen ved at producere mere dansk indhold. Socialdemokratiet støtter naturligvis lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak til formanden – eller forkvinden. En af de største fornøjelser, jeg har i Danmark, er sådan set at gå ind og se en ny dansk film. Det elsker jeg simpelt hen. Det er så skønt at se, hvordan de danske film behandler det stof, de får, og hvor dygtige de, der hjælper til i alle mulige sammenhænge, er. Så er der en anden fornøjelse, og det er at gense dem, for jeg synes virkelig, at de film, der bliver lavet, holder i mange år, og at de er virkelig gode til at tage problemstillinger op, som kan fornøje igen og igen. Det er jo også sådan, at vi faktisk har sat standarden for, hvad man kan med det medie, rigtig mange gange igennem de sidste 100 år. Det skal vi helst fortsætte med, og det gør vi, ved at vi har en stærk branche. Jeg tror, det her er en del af, at vi styrker branchen, at vi styrker, at dem, der virkelig er dygtige til at gøre nogle ting, får bedre muligheder for at gøre det. Så er pointen, at de får mulighed for at gøre det i Danmark, og at vi får mulighed for at vise, at Danmark er et flot og velfungerende land. Det ved jeg godt at der er mange der ved, men det der med at vise det på film, så man ser og oplever, hvordan det hænger sammen, er også en utrolig vigtig del. Hvis man spørger mig, er vi jo et af de bedste lande i verden, så hvorfor ikke gøre lidt reklame for os selv? Og det gør vi også, når vi bruger pengene på den her måde. Hvordan gør man så andre steder i Europa? Det kan man spørge sig selv om. Der er det jo sådan, at vi faktisk er det sidste land i EU, der indfører en produktionsrabatordning. Så kan man sige, at så er det også på tide, at vi gør det. Og så gør vi det faktisk ordentligt. Beløbet på 125 mio. kr. er jo det største i Norden, så på den måde er det rigtig godt. Der er nogle andre, der har ordninger med større beløb, fordi de er sådan uden begrænsninger, men i Norden kan vi sige med oprejst pande, at vi er de største. Jeg er enig med den foregående taler, Mogens Jensen, i, at vi skal sætte 25 mio. kr. af til animation. Det er jo også, fordi vi i Danmark har en tradition for at være vældig, vældig dygtige til det. Så det er jeg glad for. Det med, at vi sætter et loft på 20 mio. kr., synes jeg er en god og fornuftig del, så vi sikrer, at der er en del produktioner, der kan komme i spil. Jeg er også sikker på, at det, at vi laver en kulturtest bliver en rigtig god funktion, altså at vi gør det sådan, at dem, der skal have støtten, også rent faktisk skal bruge Danmark i deres produktion og have optagedage her, og jeg er glad for, at man har lagt en stor del af den specifikation af, hvordan det her skal foregå, ned i bekendtgørelsen, så man også kan arbejde med det på den måde. Alt i alt er Venstre glad for, at det her er sket på den måde, det er sket. Jeg takker for, at dem, der er med i aftalen, er med, og vi støtter fuldt op om det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Venstre kalder sig Danmarks Liberale Parti. Vil hr. Kim Valentin ikke forklare det andet liberale parti, vi har, Liberal Alliance, hvordan i alverden sådan en ordning her er god liberal økonomisk ansvarlig politik? For det her er jo skjult erhvervsstøtte pakket ind i et ord, der indeholder ordet rabat i stedet for, men det er jo erhvervsstøtte i en ny forklædning. Det skævvrider markedet, og det favoriserer de store aktører. Det er dårlig brug af offentlige midler, som man kunne have brugt langt bedre på f.eks. at lave skattelettelser og sænke selskabsskatten. Man kunne have brugt pengene bedre på en lang række andre områder, hvis man gerne ville hjælpe de selskaber, der producerer film og tv. Hvad er Venstres tanker omkring det her? Hvordan er det liberal politik?

Ordføreren.

Jeg er sådan set ikke uenig i, at det er en støtte, der går til en bestemt branche, og at man som sådan kan mistænke det for ikke at være liberal politik. Jeg synes dog, der ligger masser af liberal politik i det, som også går på, at vi skal gøre vores egne brancher stærkere, og hvis vi ikke gør det her, gør vi faktisk vores filmbranche svagere. Det er et af de vigtigste argumenter, for som jeg også sagde, er der ikke mange steder i verden, hvor man ikke har en produktionsstøtteordning af en eller anden art, og hvis vi ikke gør det i Danmark, er det skidt for branchen herhjemme. Den anden side af det er, at jeg faktisk også tror, der er behov for, at vi går ud og viser Danmark noget mere. På den måde arbejder vi jo med at fremvise et Danmark, som jeg synes er flot og velfungerende, på en god måde, for det er den måde, man gør sig på i film. Så på den måde bruger vi jo sådan set statens penge til at gøre rigtig mange gode ting for Danmark, og det kan jeg sagtens se noget liberalt i.

Spørgeren.

Men er ordføreren ikke enig i, at erhvervsstøtte og sådan en rabatordning her udvander den liberale idé om et frit konkurrencebaseret erhvervsliv? Det her system bliver tungt at administrere. Det er også noget, jeg tænker man som liberalt parti gerne vil være med til at gøre noget ved, altså den her enorme mængde administration, som jo bliver ved med at stige, og som har sat danmarksrekord under den her regering.

Tak. Ordføreren.

Vi bekæmper administration og bureaukrati og byrder. Det har vi sat på dagsordenen længe, og det gør vi også i den her regering. Men med hensyn til den her ordning er det jo en ordning, som man kan angribe, i forhold til at vi jo også laver støtte til andre brancher, f.eks. har vi lavet støtte til vindindustrien. Hvis vi ikke havde gjort det, havde vi så haft den store vindindustri? Så der kan man jo også sige: Hvor højt oppe i træet skal man sidde som parti, når man giver penge ud? Altså, nogle gange skal man gøre det får sikre, at vi faktisk har en branche.

Tak. Så er det fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Ordføreren skal lige blive.

Tak. Jeg kan godt forstå, ordføreren lige tænkte, at han var færdig. Vi er i Radikale Venstre også glade for at være med i den her aftale, men jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre Venstres ordfører, om ikke også Venstres ordfører og Venstre som et liberalt parti mener, at det er vigtigt, at man rent faktisk sørger for, at Danmark har en ligelig konkurrence på det her område i forhold til andre lande, og at den her aftale også er med til at sikre, at dansk film- og serieproduktion rent faktisk har ordentlige vilkår i forhold til resten af verden.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at også Radikale Venstres ordfører tog ordet, fordi der var jo mere end to liberale partier. Der er jo også Radikale Venstre. Det skal man huske på. Det er godt, at I er med i aftalen. Jeg vil sige, at ja, det her er jo i allerhøjeste grad et spørgsmål om også at bevare en konkurrenceevne. Det forsøgte jeg også at svare til den foregående ordfører, men nu vil jeg tydeliggøre det. Det er det selvfølgelig, altså når alle andre gør det, må vi jo selvfølgelig også stå der og hjælpe vores branche til at få lige så gunstige vilkår, som man har andre steder. Vi ser jo faktisk vores branche optage andre i Europa af samme årsag, og det er jo ikke godt.

Ønskes den anden korte bemærkning? Nej. Så må ordføreren gerne gå. Den næste ordfører, vi skal se på talerstolen, er hr. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Det har været meget interessant at læse Producentforeningens høringssvar til det lovforslag, vi behandler her. Det er rimelig klart i mælet. Nu citerer jeg: »Vi kan til fulde bakke op om det fremsendte lovforslag, der skaber gode rammebetingelser for en attraktiv dansk produktionsrabat i international konkurrence.« Man peger bl.a. på, at loven kommer til at give et positivt dobbeltformål, nemlig på en gang at kunne styrke såvel danske som udenlandske produktioner og at kunne lokke udenlandske produktioner til Danmark og lokke danske produktioner til at blive hjemme. I Danmarksdemokraterne anser vi det for nødvendigt med produktionsrabatter, alene fordi alle de andre lande også har det. Det synes jeg ikke er uvæsentligt. Men altså, det er nødvendigt med produktionsrabatter, synes vi, fordi eksemplerne på at flytte produktionen ud af Danmark er rigtig mange. Således blev en del af filmen om John Mogensen faktisk optaget i Tjekkiet, dele af »Pagten« om Karen Blixen lavet i Belgien, og »Erna i krig« optaget i såvel Estland som Belgien – med store produktionsrabatter. På samme måde vil vi for alvor kunne tilbyde udenlandske producenter rigtig gode produktionsforhold hertillands, i det øjeblik L 37 træder i kraft, såmænd allerede den 1. januar 2026, med alt det, der følger med, som f.eks. dansk arbejdskraft til udstyr, kostumer, leje af studie, transport, overnatning etc. Vi støtter forslaget i Danmarksdemokraterne, og vi vil til sin tid stemme for L 37 ved tredjebehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal starte med at sige, at jeg er her for fru Charlotte Broman Mølbæk, som desværre ikke kunne være her i dag. Så jeg har en tale med fra hende. Tak for ordet. Dette lovforslag følger op på den politiske aftale fra juni i år om en produktionsrabatordning, som SF er en del af, og som vi er rigtig glade for. For SF er det helt centralt at medvirke til at styrke den danske historiefortælling og de danske produktioner. Vores film, animationer og tv-serier betyder noget for os alle, når de medvirker til at fortælle, hvem vi er som folk. De bringer vores kultur ud til verden, ligesom de samler os. Men vi må også se i øjnene, at den internationale konkurrence i dag er benhård. Mange produktioner vælger at lægge deres optagelser i udlandet i lande som Polen og Tjekkiet, hvor der i mange år har været mulighed for at få produktionsrabat. Danmark har faktisk været det eneste land – hvilket allerede er blevet nævnt – der ikke har sådan en ordning. Det har haft konsekvenser. Bl.a. betød det, at serien om Karen Blixen ikke blev optaget i Danmark, på trods af at hendes fortælling jo er en central del af vores fælles kulturarv. Dette lovforslag kan være med til at sikre, at det bliver mere attraktivt at producere film og serier herhjemme. Vi styrker det danske produktionsmiljø og giver bedre vilkår til de mange dygtige mennesker, der arbejder bag kameraet, fra teknikere og scenografer til kostumedesignere og skuespillere. For SF handler det ikke kun om erhverv, men også om kultur, som vi nu igen styrker. Vi ønsker, at de danske fortællinger fortsat bliver fortalt på dansk grund, at de optages i vores byer og i vores landskaber. Med produktionsrabatten understøtter vi dansk kreativitet, bevarer danske arbejdspladser og sikrer, at dansk film og tv ikke drukner i den internationale konkurrence eller flytter ud af landet. Vi håber, at ordningen vil inspirere producenterne. Med tilskuddet håber jeg at vi giver producenterne mulighed for at tænke kreativt og benytte de lokationer, vi har i Danmark. SF er enig i, at vi med vedtagelsen af dette lovforslag kan medvirke til at fremme dansk kultur, ved at flere film og serier bliver optaget på dansk grund. Med dette lovforslag styrker vi dansk kultur, dansk produktion og dansk fortællekraft. SF støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Regeringen lægger nu op til at indføre en såkaldt produktionsrabat på film og serier, altså statsfinansieret støtte forklædt som tilbagebetaling til en branche, som i forvejen er dybt afhængig af offentlige midler. Det er erhvervsstøtte, uanset hvordan man pakker det ind, og det er vi i Liberal Alliance imod. I et frit marked skal virksomheder konkurrere på idéer, talent og effektivitet, ikke på, hvem der bedst kan navigere i støtteordninger, søge puljer og kulturelle pointskemaer. Når staten begynder at refundere op til 30 pct. af produktionsudgifterne, er det ikke innovation, vi belønner; det er uafhængighed. Vi får ikke et stærkere kreativt miljø af, at staten pumper penge i det. Tværtimod risikerer vi at gøre branchen doven og afhængig af politikere og embedsmænd frem for af publikum og markedsmekanismer. Og hvem skal vurdere, om en film eller serie er værdig til støtte? Er det en kulturtest eller et ansøgningsskema? Hvem skal afgøre, om der er nok dansk indhold? Det er ikke frihed. Det er smagspolitik, regulering og bureaukrati, og det inviterer til lobbyisme og til særhensyn. Vi ved også godt, at det her forslag bliver solgt som nødvendigt for at tiltrække internationale produktioner, men hvad er det, vi sælger ud af, for at de kommer? Vi betaler uden at få ejerskab. Vi dækker regningen, men vi får ikke del i overskuddet, og når kameraerne slukkes, rejser de videre til næste land med åbne statskasser. Det her er ikke liberal politik. Det er ikke ansvarlig økonomi. Det er en glidebane. Hvis vi virkelig vil styrke dansk kultur og kreative erhverv, skal vi give dem frihed, ikke støtte. Vi skal fjerne barrierer. Vi skal ikke opfinde nye puljer. Nej, vi skal have tillid til, at talent kan klare sig uden statens pengekasse. Derfor stemmer vi imod dette forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Ønsker hr. Søren Espersen, Danmarksdemokraterne, en kort bemærkning? Værsgo.

Vi er jo vidner til en meget spændende debat om, hvem der er mest liberal. Jeg ved ikke, hvor det ender, men jeg håber da i hvert fald, at Moderaternes ordfører, Katrine Daugaard, vil være med i opløbet om sejren på det her felt, altså med hensyn til hvem der er mest liberal. Jeg ved det ikke; jeg kan ikke bedømme det. Mit egentlige spørgsmål drejer sig om netop det her, der bliver nævnt flere gange, om, at alle andre lande har indført den ordning, som vi nu også gør, og at vi kan se, at masser af produktioner til stor skade bliver slæbt udenlands. Når nu alle sammen er der, hvordan kan det så være, at man blankt siger nej fra Liberal Alliances side? Hvad skete der egentlig der?

Ordføreren.

Det er jo, fordi vi er imod erhvervsstøtte, og det er jo det, det her er. Altså, vi ønsker jo også at fjerne masser af erhvervsstøtte på alle mulige andre måder, hvor man kunne bruge præcis den samme undskyldning for at beholde det. Vi ønsker fri og fair konkurrence, og det mener vi ikke man får, når man går ind og laver sådan nogle erhvervsstøtteordninger her. Det er da rigtigt nok, at der kommer nogle penge retur i statskassen i forhold til moms, i forhold til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag fra ansatte og i forhold til virksomhedsskat, hvis det altså er danske virksomheder, der bruges. Og så er der en eller anden turismeeffekt, når produktionen har sat fokus på Danmark. Men vi mener bare ikke, det er nok til at forsvare den her rabat, fordi det stadig væk er staten, der går ind og tager et direkte tab på rabatten.

Så er der en kort bemærkning til hr. Claus Jørgensen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg har et relativt kort spørgsmål: Er det en generel politik fra Liberal Alliances side ikke at skulle støtte erhvervslivet i Danmark eller kulturlivet i Danmark? For hvis det er det, hvordan hænger det så sammen med, at man har foreslået at støtte opbygningen af atomkraftværker i Danmark, hvor man vil bruge 55 mia. kr. på netop dette? Så er det en generel politik fra Liberal Alliances side, at man ikke vil støtte med offentlige kroner?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke. Vi støtter jo også og er med i adskillige aftaler på kulturområdet i øvrigt. Men erhvervsstøtte er anderledes, fordi man der er på et frit marked. Når vi taler infrastruktur omkring atomkraftværker, vindmølleparker osv., er det jo noget, som er absolut nødvendigt for, at vores land kan fortsætte med den vækst, og vores virksomheder er dybt afhængige af, at vi får sikret den infrastruktur, også fremadrettet. Så vi har på den måde ikke nogen problemer med at være med fra statens side.

Spørgeren.

Men anerkender ordføreren ikke, at vi har et erhvervsliv her i kultursektoren, som har behov for hjælp? For alle andre lande gør det her; det gør vi ikke i Danmark. Så er der ikke behov for, at vi også hjælper og giver lige vilkår til vores branche her i Danmark?

Ordføreren.

Vi vil i Liberal Alliance ikke stoppe med at støtte film- og tv-produktion, overhovedet ikke – i hvert fald ikke den danske del. Men vi synes ikke, at argumentet om at gøre det, bare fordi alle andre lande har en produktionsrabat, holder. Det er jo i høj grad udenlandske investorer og firmaer, som fordeler det her, og ikke i lige så høj grad de danske. For der er jo ingen sikkerhed for, at de bruger danske virksomheder, selv om de måske optager en film her. Så vi har ligesom gjort op, om vi mener, at der er flest fordele eller flest ulemper, og det er ulemper.

Tak. Så er det hr. Mogens Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Det er lidt videre i samme spor. For hvordan mener ordføreren, at der kan være tale om, at der er lige konkurrence – jeg kan forstå, at det er det, der er udgangspunktet her, altså at der skal være lige konkurrencevilkår – når det er sådan, at den danske filmbranche ikke har haft mulighed for at benytte sig af sådan en ordning? Det har derimod alle de lande, vi konkurrer imod. Så er der vel tale om ulige konkurrence for den danske filmbranche. Er det ikke korrekt? Jeg er selvfølgelig betrygget ved, at Liberal Alliance åbenbart ikke vil fjerne al kulturstøtten. Men der gælder jo det samme princip her. Det her handler om at få ting til at ske i Danmark, og at den danske filmbranche får muligheder for at producere mere, og at vi også kan fastholde, at danske film bliver i Danmark, bliver optaget i Danmark, der bliver brugt danske filmarbejdere, og at man ikke flytter til udlandet. Er det ikke en reel og ordentlig hensigt?

Ordføreren.

Men der bliver jo produceret masser af tv- og filmindhold i Danmark – masser. Og der er også masser, der får opgaver med f.eks. at lave lyd på Netflixproduktioner osv., fordi vi er rigtig dygtige i Danmark. Og det er det, som vi ønsker at gå ind at støtte op om, altså at vi har nogle gode uddannelser osv. på de her områder. Men du siger »lige konkurrence« – jeg siger »et frit konkurrencebaseret erhvervsliv«; det er det, som vi i Liberal Alliance går op i at støtte. Og der mener vi, at det her bliver en skæv konkurrence imod i hvert fald de mindre danske producenter, for det her vil jo også i højere grad blive de store selskaber, som står stærkere op imod de små og højst sandsynligt får større andel i den her støtteordning.

Tak. Jeg vil lige minde ordføreren om, at vi ikke anvender direkte tiltale. Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jamen jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan Liberal Alliance kan få det til, at det her ødelægger konkurrencen, altså det at indføre den her ordning i Danmark. For når alle andre lande i EU, som vi jo for de flestes vedkommende konkurrerer med, også om at lave film og tv-serier, har en ordning, hvor de støtter, at der kan gives rabat på, at der laves film i deres lande, og Danmark er det eneste land, der ikke har, stilles vi jo ulige i konkurrencen, og den danske filmbranche stilles ulige. Det kan jo ikke være anderledes. Jeg forstår ikke, hvordan man kan nå frem til andet.

Ordføreren.

Jamen det er jo, fordi at den idétænkning, som ordføreren praktiserer, kan du blive ved med på stort set alle områder. Vi har jo også været kendte for at gøre det på landbruget f.eks., og vi gør det på techindustrien osv. Det er jo ikke et argument i sig selv for, at det er den rette vej at gå, i hvert fald ikke hvis man ønsker en fri konkurrence, og det ønsker vi i Liberal Alliance. Og vi ønsker også et frit kulturområde, som ikke er bundet, eller hvor man hele tiden skal gå politikernes vej.

Tak. Så er det hr. Kim Valentin fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Det her er jo ikke en liberal kamp, vil jeg starte med at sige. Det er mere et spørgsmål om, hvad der er bedst for Danmark, og i Venstre synes vi, det er bedst for Danmark, at vi også har en del optagedage, når vi laver produktioner, om Danmark, altså når det foregår i Danmark, skal det også optages i Danmark, og vi har jo set det modsatte. Det, som jeg hører at jeg bliver angrebet for af ordføreren, er, at vi laver smagsdommeri, men er det ikke netop smagsdommeri, at Liberal Alliance siger: Nej, film skal ikke støttes, men atomkraft skal støttes? Er det ikke smagsdommeri at sige lige præcis det?

Ordføreren.

Jeg er simpelt hen ikke enig med ordføreren i, at det her ikke er en liberal kamp. Det her er i høj grad en liberal kamp, og det undrer mig virkelig, at Venstre kan være med til at lave sådan nogle ordninger her. For der findes jo masser af måder, man i stedet for kunne effektivisere og stimulere økonomien på. Man kunne sænke skatten generelt og fjerne byrder for alle virksomheder og brancher i stedet for. Det ville vi i Liberal Alliance da langt hellere bruge de her penge på. Nu ved jeg, at ordføreren interesserer sig for at handle med aktier osv. Når man investerer 30 pct. i en privat produktion, men uden at få del i rettigheder eller overskud, så svarer det jo til, at man investerer i aktier kun med et håb om, at der kommer lidt retur den anden vej.

Spørgeren.

Det har jo ikke noget med det at gøre. Det må jeg jo sige. Det har slet ikke noget med det at gøre. Den sammenligning kan man overhovedet ikke lave. For den handel, man laver – og det er jo den måde, det her marked fungerer på – går ud på, at man får produktionsstøtten for at lægge produktionerne i det land, som filmen skal fungere i, altså i Danmark, hvis det er Danmark, det handler om. Der er jo så en mulighed for at få nogle flere produktioner til Danmark, og det er den handel, man laver her. Det er jo noget helt andet i det andet marked. Men jeg fik ikke svar på spørgsmålet, så mit spørgsmål er: Er det ikke smagsdommeri at sige nej til film og ja til atomkraft?

Ordføreren.

Men hvis staten dækker 30 pct. til en stor produktion f.eks., skal de økonomiske aktiviteter jo generere tilsvarende eller mere i nettoskatter, og det er ikke garanteret. Dermed er det at sammenligne med aktiehandel, hvor du bare håber på, at der kommer et eller andet ind igen. For moms og skat tilbageføres jo kun delvist, og rabatten er ofte større, end den reelle skattegevinst er. Så jeg er simpelt hen ikke enig med ordføreren.

Så er det fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre ordføreren, om man anerkender, at Danmark som produktionsland vil stå dårligere, hvis ikke vi gennemfører den her produktionsrabat, i forhold til konkurrencen på det europæiske marked og i forhold til at tiltrække produktioner? Anerkender ordføreren, at Danmark uden det her faktisk vil stå dårligere i konkurrencen?

Ordføreren.

Jeg anerkender i hvert fald, at det er en udfordring, at så mange lande begynder at subsidiere på den her måde, og det er det jo ikke kun på det her område; det er det på en lang række andre områder. Men derfor mener vi ideologisk set bare ikke, at det er en god nok undskyldning for i Danmark at indføre en produktionsstøtte. For vi har et sprudlende tv- og filmlandskab her, så vi tror på, at de sagtens vil kunne overleve, uden at vi indførte den her produktionsrabat. Det gør de jo på strålende vis, bl.a. fordi de er så dygtige. Vi har nogle af verdens bedste uddannelser. Vi har nogle af verdens bedste produktionsfolk, instruktører, skuespillere osv. Vi tror på dem; vi tror ikke på, at de behøver at blive endnu mere afhængige af politikeres indgriben her.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jamen det er jo dejligt at have tillid til vores kulturfolk; det har vi også i høj grad i Radikale Venstre. Det er også derfor, vi gerne vil understøtte dem og rent faktisk sikrer, at de får de bedst mulige betingelser for, at der også fremadrettet kan være produktion her i landet med alle de dele af fødekæden, som det indebærer, i dansk produktion. Anerkender ordføreren, at vi hidtil faktisk har haft sager, hvor produktioner ikke er blevet placeret i Danmark på grund af den ulige konkurrence, som vi hidtil har været en del af, og at det her kan være med til at forebygge, så vi undgår det i fremtiden?

Tak. Ordføreren.

Jamen med den argumentation kunne jeg jo vende det om spørge: Er Radikale Venstre så lige pludselig blevet imod, at vi har FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje? For det er jo det samme argument, man bruger der. Der bliver også optaget film på Fyn, som skal forestille at foregå i København. Skulle det så være argument for, at Radikale Venstre lige pludselig ikke støtter den ordning mere eller hvordan?

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkningen. Jeg kan ikke se en ordfører for Moderaterne, og så går vi videre til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Som I nok kan se, er jeg i dag stand in for fru Helle Bonnesen, der er vores normale kulturordfører. I dag skal vi først og fremmest takke branchen for film- og serieproduktion, for hvis der er nogen, der er årsag til, at vi i dag er nået dertil, hvor mange af os gerne vil og havde ønsket at vi kom til for længe siden, så er det branchen selv. Tak til Line Aarsland, Copenhagen Film Fund, Producentforeningen, Nordisk Film og alle jer, som har kæmpet i modvind. Blandt os som politikere har muligheden været diskuteret længe, og Det Konservative Folkeparti har været endog meget positive, lige siden det kreative vækstteam opererede. For i årevis har der været en helt urimelig konkurrenceulempe, hvis man producerede i Danmark. Som erhvervsparti er vi grædefærdige over at se, hvor meget vi taber på ikke at være med i den store forretning, som alle andre i Europa deltager i. Og som kulturparti er vi lige så grædefærdige over at se, at produktionerne enten gå vores næse forbi her i Danmark eller flygte til udlandet til skade for dansk talentmasse og for dansk filmmiljø. Derfor var Det Konservative Folkeparti også glade for at kunne byde velkommen til konference for godt et års tid siden med bl.a. Anna Porse og Birgitte Hjorth Sørensen som værter. Her fik vi præsenteret det ene eksempel efter det andet på, hvor meget produktionsstøtte kan gøre for et lokalsamfund, for turisme, dansk økonomi og ikke mindst vores filmtradition. Til de kritikere, der eventuelt vil sige, at der jo her er tale om erhvervsstøtte, er det vigtigt at huske på, at en produktionsrabat i modsætning til almindelige erhvervsstøtteordninger er en refusionsordning; vi får hundrede procent noget for pengene. Så endelig – endelig! – er produktionsstøtten blevet en realitet, og Det Konservative Folkeparti støtter produktionsstøtten, om end vi gerne havde set den meget før. Så med de ord vil jeg sige, at Konservative stemmer for forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Og nu er det hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det danske sprog, landskab og historie har i årevis været kulisse og indhold til stærke fortællinger på film og på tv. Men mange produktioner er flyttet ud, og med det her lovforslag får vi et værktøj til at få dem hjem igen. I flere år har vi set, hvordan andre europæiske lande har benyttet produktionsrabatter som et redskab til at fastholde og tiltrække filmproduktion. Danmark har hidtil stået uden for den udvikling, og det har haft konsekvenser, for vi har talentet, historien og håndværket, men har i mange år manglet vilkårene. Med det her forslag giver vi den danske film- og seriebranche bedre muligheder for at konkurrere internationalt. Det er ikke kun vigtigt for arbejdspladserne i branchen; det handler også om at sikre, at dansk kultur bliver fortalt og videreført gennem moderne medier. Når film og serier optages i Danmark, bruges de lokale kræfter både foran og bag ved kameraet. Der benyttes danske lokationer, dansk musik, danske håndværkere og tekniske kompetencer. Det er en hel værdikæde, som styrkes, når vi gør det mere attraktivt at producere herhjemme. Samtidig er det værd at hæfte sig ved, at ordningen også rummer krav om kulturelt indhold. Det handler ikke kun om økonomi, men også om at styrke fortællinger med dansk forankring. Det er vigtigt, hvis vi vil bevare og udvikle en dansk filmtradition med kunstnerisk og folkelig gennemslagskraft. Det er fornuftigt, at lovforslaget lægger vægt på transparens, objektive kriterier og kontrol. Det skaber tillid og troværdighed omkring ordningen og sikrer, at midlerne faktisk går til projekter, der gavner kulturen. Samlet set er det her et balanceret og rettidigt forslag. Det bringer os på niveau med vores europæiske naboer, og det giver dansk kultur bedre betingelser for at leve videre i filmens og seriens sprog. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tusind tak. Hvor er det bare fedt at stå på talerstolen med det her lovforslag i dag. Jeg ved, at der er virkelig mange mennesker, der har arbejdet hårdt for, at vi skulle komme hertil. Tusind, tusind tak til branchen for at have lagt så stort et stykke arbejde igennem meget lang tid, for at vi kunne komme hertil i dag. Selvfølgelig også tak til regeringen, men også en særlig tak til SF for samarbejdet om det her. Før vi indgik aftalen om at lave en produktionsrabat, blev jeg kontaktet af en ung kvinde. Hun arbejdede i produktionsbranchen omkring film. Hun kunne fortælle, at hun desværre netop havde mistet sit job, fordi produktionen var rykket til udlandet til et land, hvor man havde produktionsrabat. Det var en virkelig ærgerlig historie om et dygtigt menneske, der bidrager, og en produktion, som samlet set rykkede arbejdspladser, kreativitet, udvikling og et vindue til dansk kulturliv ud af landet. Det synes jeg må være en rød tråd for, hvorfor det her lovforslag er så vigtigt, og hvorfor alle jer, der har siddet på kulturområdet meget længere tid, end jeg har, har en stor del af æren for og skal have tak for, at vi står her i dag, så vi rent faktisk både kan holde på dansk produktion, men også være med til at invitere udenlandske produktioner hertil og vise, hvor dejligt et land Danmark er, og understøtte hele fødekæden i vores produktion. Så tak til aftalepartierne for det gode samarbejde. Og selvfølgelig allerstørst tak til branchen, der virkelig har lagt et enormt arbejde i, at vi er nået hertil i dag. Jeg synes, at vi virkelig er kommet frem til en god model. Jeg glæder mig enormt meget til, at vi kommer til at se den leve ude i virkeligheden. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke ordføreren fra Alternativet, så vi går direkte videre til kulturministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak til kollegaerne for en god og saglig debat. Jeg er både glad og stolt – glad, fordi der er bred opbakning til lovforslaget, og stolt, fordi det er lykkedes regeringen ikke kun at finde de nødvendige midler, men også at formulere en god, moderne og effektiv model for, at Danmark igen kan blive en førende tv- og filmproducentnation. Jeg er enig med de mange kollegaer, der har nævnt, at vi har meget dygtige filmfolk, manuskriptforfattere, lydteknikere og skuespillere, og at vi har effektive produktionsmiljøer og formår at samle både danskere og mennesker i det store udland om fortællinger, der både rører os, gør os historisk klogere, er med til at sætte samtiden til debat og samtidig er underholdende, hjerteskærende og begejstrende – alt det, som et stærkt produktionsmiljø skal kunne. Men det er bare ingen hemmelighed, at vi med den ene hånd i mange år har givet filmstøtte til danske projekter, der så har taget imod støtten, som er givet gavmildt, og har optaget rigtig meget af det danske indhold i udlandet netop på grund af bedre rammevilkår. Når nogle siger, at det her er skjult statsstøtte, så lad os med det samme sige: Nej, det her er direkte og indirekte kulturstøtte. Det handler om, at vi som et lille sprogområde har en interesse i, at dansk kultur bliver styrket af vores fortællinger og kommer ud over landets grænser, og at vi har et produktionsmiljø herhjemme, der vokser, og som er med til at skabe dansk kultur. Det er vigtigt. Når vi så ser på vores naboer i Skandinavien og lidt syd for vores grænser, er det relativt effektivt dokumenteret, at 1 kr. i en produktionsrabatordning giver mellem 2 og 5 kr. igen. I Sverige er det 3,5 kr., og det er det også godt og vel i Norge. Og derfor er det min forventning, at 125 mio. kr. om året vil give et afkast tættere på 0,5 mia. kr.; det er i hvert fald forhåbningen. Der har været gjort et stort arbejde, ikke kun af Folketingets partier, heller ikke kun af Kulturministeriet, men også af rigtig mange af de interessenter, for hvem det her er nødvendigt. Og jeg håber, at de i de kommende år vil vise, at de penge, vi bruger, ikke har været spildt, men tværtimod er en væsentlig og nødvendig investering i det, vi alle sammen kerer os om, nemlig vores fælles sprog, vores fælles stemme, vores kultur og den evne, vi har til at sammensætte og formidle stærke fortællinger i en tid, hvor det, der samler os, i nogle tilfælde bliver mindre og mindre, men hvor behovet for det kun bliver større og større. Tak for ordet.

Tak til kulturministeren. Der er en kort bemærkning til fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Den her regering har fra starten af sagt, at man gerne vil nedbringe bureaukratiet og antallet af administrativt ansatte. Alligevel går det kun i den forkerte retning. Nu indfører man så her en rabatordning, og jeg har lyst til at spørge ministeren: Kommer det her til at gå i den gode retning, altså i den retning, som regeringen hele tiden har sagt de gik ind for, hvor der skulle være mindre bureaukrati og færre administrativt ansatte, selv om man alligevel har rundet 102.000 administrativt ansatte, altså sat danmarksrekord i andet kvartal af i år? Kommer det her til at bidrage til den linje, eller hvordan er det?

Ministeren.

Hvis fru Katrine Daugaard og jeg selv stifter et produktionsselskab og vi ønsker at søge den her produktionsstøtte, kan vi inde på over Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside ret hurtigt finde ud af, om vi er kvalificerede, og gennemgå den kulturelle test, der lægges op til. Og ja, der kommer selvfølgelig til at sidde et menneske eller to eller tre og være med til at administrere ordningen. Men ser man generelt på Kulturministeriets ressort, § 21 i finansloven, kan jeg uden blusel sige, at i de år, jeg har været kulturminister, har vi løftet kulturen rent økonomisk og forhåbentlig også anseelsesmæssigt i hele landet. Men rent administrativt har jeg kæmpet en hård kamp for at sikre, at antallet af årsværk ikke er steget.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Værsgo.

Så kulturministeren kan altså garantere her i dag, at det her maksimalt kommer til at koste en-to administrativt ansatte i Kulturministeriet til at administrere den her ordning, når det til sammenligning koster seks-otte administrativt ansatte f.eks. at implementere de her EU-direktiver, vi lige fik, om, at vi under valgkampe osv. ikke må annoncere?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Altså, man skal passe på med at garantere noget som helst. Det, jeg siger fra talerstolen, er, at det ligger mig meget på sinde, at de penge, vi bruger på kultur her i landet, har en effekt der, hvor de er tiltænkt. Og det vil sige, at der skal være færrest mulige midler på administration, og flest mulige midler til dem, der skaber kulturen, og de danskere, der oplever og får glæde af netop kulturen. Om det er to, tre eller fire administrative årsværk, der går med det her, ved jeg ikke, men jeg ved, at når jeg en dag er færdig med at være kulturminister, så vil man ikke se en voldsom stigning i administrative årsværk på mit område, fordi vi hvert år – og sidste år stemte et stort flertal i Folketinget netop for den øvelse – har været med til ved opgavebortfald, saneringer og andet at mindske bøvl og bureaukrati.

Tak til kulturministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Lovforslaget, vi behandler nu, skal give Energinet bedre mulighed for at etablere brintinfrastruktur mellem Danmark og Tyskland, også kendt som Syvtallet, i 2030. Syvtallet er det brintrør, der skal gå fra Esbjerg til Veerst i Vejen Kommune og videre sydpå ned til Tyskland. Tegn det på et kort, og det ligner sådan nogenlunde et syvtal. Det er det, vi taler om. Socialdemokratiet har arbejdet for, at det lykkedes at lave en brintforbindelse til Tyskland. En ny industri på det område vil give danske arbejdspladser, og det vil bidrage til udnyttelsen af vores vedvarende energi med eksport af brint og fortrængningen af fossile energikilder i industriproduktionen. Det kommer ikke af sig selv, og loven her er bl.a. nødvendig for at forkorte og robustgøre Energinets tidsplan, som følger af den politiske aftale, en bred kreds af Folketingets partier er blevet enige om tidligere. Lovforslaget vil mindske risikoen for forsinkelser og medvirker til at forkorte Energinets tidsplan. Det er vigtigt for at muliggøre, at projektet kan stå færdigt i 2030, at vi baner en vej for undtagelser fra nogle af de sædvanlige tilladelseskrav, og at vi sikrer Energinet adgang til de nødvendige arealer, de skal bruge. Det kan være omkring nogle af de stationer undervejs på det her rør, hvor der er behov for at have pumper eller andet til at stå ved tilslutningsmuligheder, og hvad det ellers kan være, undervejs på den her strækning. Det vil give Energinet mulighed for at lave de nødvendige forundersøgelser, og de får mulighed for at pålægge byggelinjer, hvor man altså ikke i den mellemliggende periode må give sig til at bygge ovenpå, hvor der skal være et rør, overtage arealer osv. Flere af de greb, der bliver foreslået, er kendt fra vej- og baneområdet og skal altså nu også kunne bringes i anvendelse, når det handler om et vigtigt klima- og energiprojekt som et muligt kommende brintrør. Derudover vil det muligvis blive nødvendigt at ekspropriere arealer i forbindelse med etableringen af projektet. Størstedelen af de områder vil dog være midlertidige, så når projektet står færdigt, vil det igen være muligt f.eks. at dyrke på den landbrugsjord, der kan være tale om. Derfor gives Energinet mulighed for at ekspropriere ejendomme efter eksisterende regler for ekspropriation. Det er jo regler, man altid skal være meget opmærksom på hvad man gør med, men hvor det altså vil gælde som på andre punkter, at man har ret til erstatning og kompensation, skulle det blive nødvendigt at tage de muligheder i anvendelse. Der er også nogle forhold omkring klageadgangen til anden administrativ myndighed. Også det at effektivisere her og afskære nogle af de adgange skal understøtte at Energinets projekt kan gennemføres efter den stramme tidsplan. Det foregår dog også inden for nogle af de forpligtelser og rammer, der gælder på det her område, og det vil selvfølgelig fortsat være muligt at indbringe afgørelser for domstolene, og der vil være almindelig adgang til klage ved Folketingets ombudsmand. Forhåbentlig lykkes det at lave et brintrør og fange markedets interesse og få en kommende eksport af brint fra Danmark. Det vil være et led i Europas grønne omstilling og en øget europæisk energiuafhængighed, og hvis Danmark skal være klar til at gribe mulighederne, skal vi have brintrøret klar i tide, og derfor altså tiltagene i lovforslaget her. Jeg kan ikke lade være med at bemærke, at det er endnu et lovforslag og endnu en politisk aftale, hvor de blå partier til højre for regeringen ikke er enige om noget ret stort og centralt. F.eks. er Konservative med i aftalen, men det er Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ikke. Jeg synes ikke, det er for meget forlangt, at partier der gerne vil udgøre et regeringsalternativ, har bare en eller anden form for idé om, hvad klima- og energipolitikken skal være. Det har de ikke, og her står man så også forskelligt på noget, der vil gavne klima, sikkerhed og jobskabelse, og der, hvor jeg er valgt i Syd- og Sønderjylland, har det stor interesse på grund af de arbejdspladser, der vil følge med en ny grøn industri. Det bliver jo desværre så ikke med et fuldt Folketings opbakning. Syvtallet er det første vigtige skridt i udviklingen af brintinfrastrukturen i Danmark. Forhåbentlig vil der komme flere etaper til Fredericia og til de kommuner i Midt- og Vestjylland, der stærkt ønsker sig, at brintrør og de tilhørende industrimuligheder også kan udbygges til deres områder. Nu sørger vi i første omgang bl.a. med det her lovforslag for, at vi kan være parat til at gribe de muligheder, der kan byde sig, og altså være klar så hurtigt, som det kan lade sig gøre. Så vi støtter naturligvis det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ingen spørgsmål, så vi fortsætter i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. I dag behandler vi et lovforslag, der skal understøtte etableringen af en dansk brintinfrastruktur fra Esbjerg og så ned til den tyske grænse, det såkaldte 7-tal. Lovforslaget følger op på den politiske aftale om brintinfrastruktur til Tyskland fra februar i år med flere af Folketingets partier og har til formål at sikre, at Energinet har de rette rammer til at kunne holde tidsplanen frem mod 2030. Med andre ord handler det om at give Energinet mulighed for at tilrettelægge deres arbejde mere effektivt og skabde de nødvendige rammer for projektet, som har en stram tidsplan. Brint rummer et stort potentiale for virksomheder og for arbejdspladser i Danmark, ligesom det rummer et stort potentiale for den grønne omstilling. Vi vil gerne bidrage til, at det potentiale bliver realiseret. For Venstre er det vigtigt, at vi i EU kan producere vores egne grønne energi, udfase den fossile energi og bruge omstillingen til at skabe nye muligheder. Med dette lovforslag tager vi et konkret skridt fra ambition til handling, og derfor støtter Venstre lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen spørgsmål. Den næste på talerstolen er ordføreren fra Danmarksdemokraterne, hr. Kristian Bøgsted. Værsgo.

Tak for det, formand. Vores sædvanlige ordfører er desværre blevet forhindret i dag, så I får fornøjelsen af, at jeg fortæller jer vores indstilling til sagen her. Lovforslaget her er jo, som det også er blevet nævnt, en del af aftalen om en brintinfrastruktur til Tyskland, som er formet som et 7-tal. Der er nogle konkrete forslag i loven som f.eks. en mulighed for at fastlægge byggelinjerne, hvor ny bebyggelse kun kan opføres med Energinets tilladelse. Grundejere kan i visse tilfælde anmode om en fremrykket overtagelse af arealer, der berøres af projektet, Energinet kan foretage undersøgelser på de berørte arealer og fremskynde med arkæologiske udgravninger, men samtidig afskærer man med det her også nogle af klagemulighederne. Alt i alt er der selvfølgelig gode håndtag i det her, hvis det er den vej, man mener man vil gå, men i Danmarksdemokraterne har vi altså også vores bekymringer i forhold til det. Alt fra tidsplanen til finansieringen har flere gange ændret sig, og de tekniske gennemgange af projektet i ministeriet har ikke givet os mere ro i maven. Vi tror ikke på, at efterspørgslen efter brint står mål med udgifterne ved at anlægge det her milliarddyre brintrør, og vi afventer faktisk hellere, at efterspørgslen sker organisk i stedet for den pick the winner-strategi, som man her har valgt at køre efter. Så Danmarksdemokraterne kan ikke støtte lovforslaget. Tak.

Tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Der er ingen spørgsmål, og vi fortsætter talerrækken, og den næste er fra Socialistisk Folkeparti hr. Claus Jørgensen. Værsgo.

Tak for det, formand. I SF er vi dybt optagede af at arbejde hen imod en fremtid, hvor Danmark er helt fri for fossile brændstoffer. Den her omstilling er afgørende, ikke mindst for at mindske vores CO2-udslip, men også for at skabe en bæredygtig energiforsyning, der kan sikre fremtidige generationer en sundere planet. Det er en stor opgave, vi påtager os, vi skal omstille hele vores energiforsyning fra fossil energi til grøn energi, og jeg mener faktisk, at vi kan være stolte af, hvor langt vi er kommet. Men for at citere en kommentator fra DR, skal vi videre, og vi skal have mere af det her, men det kræver fortsatte investeringer, mere innovation og politiske ambitioner at komme i mål, og det er en opgave, vi i SF tager meget alvorligt. Lovforslaget, vi behandler i dag, handler om at fremme etableringen af et brinttransmissionssystem fra Danmark til Tyskland, som det allerede er blevet nævnt, og for at holde tempoet i udbygningen af brintinfrastrukturen i gang er det nødvendigt, at Energinet får de værktøjer, der skal til for at kunne planlægge og gennemføre projektet effektivt. I SF er vi generelt optagede af at fjerne nogle af de barrierer, der står i vejen for udbygningen af vedvarende energi og den infrastruktur, der skal etableres for at håndtere den. I SF er vi også enige i, at brint kan komme til at spille en vigtig rolle i den grønne omstilling. Vi støtter ambitionen om at udvikle de teknologier, der kan gøre Danmark grønt og gøre Europa mindre afhængigt af Putins gas og Mellemsøstens olie og ikke mindst de fossile brændsler fra USA. For at komme helt i mål med den grønne omstilling bliver vi nødt til at tage alle midler i brug. Vi vkal afsøge alle løsninger. Danmark har før vist, at vi kan gå forrest, når det handler om at udvikle grønne løsninger, og som sagt skal vi også gøre det her. SF støtter derfor lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Vi fortsætter talerrækken, og den næste er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak for ordet. Liberal Alliance er ikke med i aftalen om et brintrør til Tyskland – et brintrør til rundt regnet 8 mia. kr. af skatteborgernes penge, som branchen ikke har villighed til at betale for, simpelt hen fordi efterspørgslen ikke er sikker, og fordi businesscasen i at producere det i de nødvendige volumener mildest talt er usikker. Men op skal det, for uden det er businesscasen for havvind i Nordsøen endnu ringere, end den i forvejen har vist sig at være. Den massive overproduktion, når det blæser, som gør, at strømmen fra møllerne ikke kan afsættes, må man hjælpe med at finde en aftager til. Derfor bruger man dine og mine skattepenge på at etablere et brintrør, for ellers ville støttebehovet til havvindssatsningen være endnu større. Dette er altså omkostninger, man skal lægge direkte oven i de i forvejen utallige milliarder, som regeringens energipolitik på ustabile energikilder koster danskerne. Der er klogere brug af de penge. Dem har Liberal Alliance bl.a. anvist. Liberal Alliance stemmer derfor imod dette rør, som ovenikøbet kan anlægges uden klageadgang og med nye ekspropriationssærregler og større beføjelser til den udøvende magt på den almene borgers bekostning. Det var ikke godt i forvejen, og det bliver desværre ikke bedre af at haste det hen over almindelige anlægsprocesser. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der kom lige anmodning om en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg blev bare en anelse nysgerrig på, om Liberal Alliance har sådan en generel politik om, at man er imod statsstøtte til energiforsyning og energiudvikling, for så må det vel også betyde, at man ikke kan give statsstøtte til atomkraft. Er det det standpunkt, som Liberal Alliance har?

Ordføreren.

Nej, det standpunkt har Liberal Alliance ikke. Det har vi faktisk aldrig haft, og det har vi heller ikke nu.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Værsgo.

Okay, så Liberal Alliance vil gerne give statsstøtte til atomkraft – er det sådan, jeg skal forstå svaret? – fordi man ikke har nogen principiel politik.

Ordføreren.

Ja, det er fuldstændig rigtigt. Jeg tænker også, at ordføreren har læst vores nye atomkraftudspil. Jeg har i hvert fald set ham kommentere på det. Deri står der jo helt konkret, at vi tager de penge – mindre, faktisk, end det, som der foregår her ovre på den ustabile energiside – og placerer dem ovre i den stabile energiside i stedet for. Så vi kommer med de samme penge længere med at løse nogle problemer, som vi ellers har, og det er jo egentlig smart brug af statsstøtte, hvis man skal gøre det sådan.

Tak til ordføreren. Jeg kigger en ekstra gang: Der er ingen spørgsmål. Den næste på talerstolen er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det her forslag handler om at komme rettidigt i mål. Danmark har brug for et brintrør til den tyske grænse, og det har vi brug for i 2030. Reelt er helt afgørende for, at vi kommer i mål med den grønne omstilling, men samtidig er der også et kæmpemæssigt erhvervsmæssigt potentiale i at udvikle brint i Danmark og eksportere det til Tyskland, ikke mindst i den sydlige del af Jylland. Tidsplanen er stram. Hvis vi gøre alting, som vi plejer, øger vi risikoen for at komme for sent. Forslaget giver også en værktøjskasse. Værktøjet ligger klar, før arbejdet for alvor begynder. Vi begynder ikke at bygge i morgen, men vi tager de greb i brug, der forebygger kendte stopklodser, såsom tidligere afklaring og færre misforståelser og hurtigere myndighedskoordination. Jo bedre forberedt, vi er, jo større er chancen for komme i mål til tiden. Der skal sandsynligvis også bruges arealer til det her, og bliver det nødvendigt, er vi også villige til at bruge ekspropriation som et værktøj i den forbindelse. Vi foretrækker selvfølgelig frivillige aftaler. Samtidig udlægges der også byggelinjer langs den forventede rute, og det er jo ret klogt og smart og i virkeligheden rettidig omhu at gøre det, for så risikerer man ikke, at der bliver bygget noget hen over et eller andet, som så siden hen skal fjernes. Så kan man spørge, om vi går for vidt med det her lovforslag. Det mener jeg bestemt ikke at vi gør, for de grundlæggende rettigheder består. Hvor det bliver nødvendigt at ekspropriere, sker det kun mod fuld erstatning. Så det kan egentlig summeres op på den her måde: tidlig klarhed, færre flaskehalse, lavere forsinkelsesrisiko, større sandsynlighed for, at vi er i mål med et brintrør i 2030. Loven er vigtig for at forkorte og robustgøre tidsplanen. Det gør ikke arbejdet alene, men uden den mangler vi netop de redskaber, der udgør forskellen mellem at være klar i tide og at komme bagefter fra starten af. Så Moderaterne støtter med glæde lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Det her lovforslag er jo egentlig ret simpelt. Det handler kun om en eneste ting, og det er, at vi kan være klar med brint, når engang Tyskland er klar til at tage imod den. Vi har snakket om at være et grønt foregangsland i årevis, og vi synes måske, at det begynder at knibe lidt med det. Vind er et område, vi er ved at miste fodfæste på. Sol har vi aldrig gjort os i, for den sidder kineserne tungt på. Kernekraft, ja, hvis vi nævner det her i salen, er der nogle, der slår korsets tegn syv gange foran sig, bare man nævner ordet. Så hvis vi stadig væk skal have noget ud af den grønne omstilling – noget, som kan give arbejdspladser, eksport og fremtid, er det nu, vi skal satse på brint. Derfor giver vi Energinet nogle af de værktøjer, nogle af de samme værktøjer, som man kender fra store anlægsprojekter omkring jernbaner og motorveje. Det er gennemprøvede regler, de er bare brugt på noget nyt, nemlig brintinfrastruktur. Og ja, det går stærkt, men tiden arbejder ikke for os på det her område. Hvis vi bliver ved med at tøve, bliver Danmark ikke det grønne foregangsland, som vi drømte om, så bliver vi bare ham, der står og vinker, mens brintlastbilen fra Tyskland kører lige forbi. Den her lov er ikke bare et stykke papir, den er et stykke grøn fremtid, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak til De Konservatives ordfører fru Dina Raabjerg. Vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Det er altid en balance, når man skal lave sådan nogle opstramninger for at lave anlægsprojekter hurtigere. Har man så ramt en balance, hvor der stadig væk er mulighed for borgerinddragelse, og at man kan lytte til kritik? Det synes vi stadig er vigtigt. Er vi så sikre på, at det her brintrør ikke bliver forsinket? Nej, det er vi ikke sikre på. Det er et kæmpe anlægsprojekt, at man skal anlægge noget nyt, men vi synes, at det er vigtigt at prioritere et europæisk brintsamarbejde, som kan være en del af fremtidens energiløsninger, og hvor man udveksler mere vedvarende energi og gør sig uafhængig af import af fossil energi fra Rusland, USA eller Mellemøsten, eller hvorend det skulle være fra. Så vi betragter den her brintsatsning som værende en del af den vedvarende energiudbygning, og det er jo brint produceret på elektricitet fra vedvarende energikilder. Så vi kan støtte lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og der står Nick Zimmermann på mit papir. Men er det hr. Peter Kofod? Det er hr. Peter Kofod, kan jeg se. Han haster herop, og det er så fint. Værsgo til hr. Peter Kofod.

Tak for det, og dejligt igen at have anledning til at diskutere det her meget, meget vigtige spørgsmål om vores klima og vores energiforsyning. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at et stort flertal i Folketinget fører en politik, som vi i Dansk Folkeparti synes er uansvarlig, ineffektiv, gammeldags og for dyr, når man i stedet har nogle teknologiske muligheder i fremtiden, som står på spring, og som på langt bedre vis vil kunne tage hånd om klimaet, sørge for nogle mere effektive løsninger, hvor det går ud over færre mennesker. Vi tror på ny teknologi, vi tror på landvindinger ind i fremtiden, vi tror på forskning – vi er klimaoptimister. Vi tror på, at der er så mange muligheder, der venter på os derude, men den her tilgang, som vores regering har valgt, tror vi ikke på. Vi tror ikke på jeres havvind, vi tror ikke på jeres brintrør – det er jo det, det her forslag handler om, men det vil vi slet ikke have med at gøre – vi tror ikke på Energiø Bornholm. Det eneste, det skaber, er et hul i kassen og nogle enorme regninger til danskerne efterfølgende. Derfor er det også en fornøjelse for mig at stå her på talerstolen og sige nej tak til regeringens klima- og energipolitik, og det gør vi ved også at sige nej tak til det her forslag. Tak, formand.

Tak. Der er et spørgsmål fra hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Ja, der var mange ting, jeg godt kunne have lyst til at kommentere i ordførerens tale. For det er jo egentlig et opgør med en klima- og energipolitik, der faktisk også i dag har bragt os langt, og hvor rigtig mange mennesker også har en beskæftigelse. Der er f.eks. vindindustrien, energieffektivisering osv., som følger i halen på det at lave den type af klima- og energipolitik, som vi fører i Danmark, og som vi også arbejder for uden for landets grænser. Nu er det så brintrør, det handler om, og det kunne jo også være en kommende teknologi, som der kunne være en masse gavn ved, og som hr. Peter Kofod burde have et åbent sind for. I hvert fald synes jeg, man skylder et svar til de mennesker, der bor i Syd- og Sønderjylland, hvor vi begge er valgt. Der er der kommuner, der virkelig været glade for, at regeringen går videre med det her projekt, fordi der er en mulighed for ny industri og nye arbejdspladser, som man vil have gavn af i den landsdel, som vi begge to kommer fra. Så jeg vil egentlig give ordføreren mulighed for at svare på dette spørgsmål: Hvorfor skal vi, hvis der dér ligger gode muligheder for solide danske arbejdspladser, så ikke være klar til at gribe dem?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er rigtigt, at det er to forskellige paradigmer. Der er det, som regeringen og et flertal i Folketinget giver udtryk for, og det anerkender jeg fuldstændig, og så er der det, som Dansk Folkeparti og andre partier giver udtryk for. Så den del er jeg er enig i. Hvis jeg kunne bestemme, om det der brintrør skulle blive til noget, så kan jeg garantere hr. Jesper Petersen, at det ville blive taget af bordet lige på stedet. Det er en rigtig dårlig idé, og det er en alt for dyr idé. Hvis der på et eller andet tidspunkt var teknologien til at lave den form, og man sagde, at det var langt mere effektivt på den måde, og man vile have det, så var det nok en diskussion, man skulle tage den dag. Man skulle nok ikke gøre det med de helt enorme risici, der er forbundet med det her, hvor det jo er et lille element ud af en meget stor kontekst, hvor usikkerheden og ikke mindst regningen er enorm. Så jeg er imod det her brintrør, det er rigtigt. Jeg bor jo i og er valgt i en af de kommuner, som brintrøret skal løbe igennem, og jeg er modstander af det, og det står jeg fuldstændig ved. Hvis vi skulle forære Syd- og Sønderjylland de her penge, og det synes jeg bare vi skal gøre, så lad os da give dem som helikopterpenge, så de kan bruge dem til noget praktisk og ikke et dumt rør til Tyskland.

Spørgeren.

Jamen det vil da være temmelig praktisk for virksomheder i landsdelen, der kan udnytte de muligheder, som vores energiforsyning giver, og eksportere brint til Tyskland, og danske lønmodtagere bosiddende i Syd- og Sønderjylland vil tilmed have et godt job ud af det. Det er da meget praktisk og godt. Det, vi bare ved, er, at hvis man vælger hr. Peter Kofods tilgang, kommer det ikke til at ske. For vi skal være parate til det tidspunkt, hvor det her marked kan åbne, og hvis ikke der er nogen, der vil bruge det rør, så bliver det jo ikke til noget. Det skylder hr. Peter Kofod jo at være ærlig om. Det er ikke, fordi man går i gang med at lave det nu; det afventer jo stadig det, der skal bookes ind på det. Men hvis der er den interesse for det, skal vi da være klar i stedet for at give de job til nogle andre.

Tak. Så er det ordføreren.

Det er rigtigt, at håbet er lysegrønt. Jeg håber heller ikke, at der bliver brug for det her rør. For hvis der bliver brug for det rør, så hænger det jo sammen med nogle endnu større investeringer, hvor I med hånden på statskassen tager en kæmpestor risiko. For det er jo det, der er tilfældet. Der er intet af det her, der nogen sinde kommer til at ske, medmindre I er klar til at satse helt enorme summer af skatteborgernes penge på de løsninger. Der er vi bare ærlige og siger, at den risiko vil vi ikke være med til at løbe, for vi synes, den risiko er alt for høj. Det er nogle dårlige projekter, de er samfundsøkonomisk alt for skrøbelige, og der er alt for mange hvis'er, og jeg synes i øvrigt ikke, at den dag, det rører ligger der, er nogen god dag for Syd- og Sønderjylland.

Den næste spørger er Torsten Gejl fra Alternativet.

Altså, jeg fatter heller ikke, hvorfor DF ikke vil lave grøn erhvervsudvikling i Syd- og Sønderjylland. Penge, der er tjent på grøn energi, er vel ikke dårligere end penge, der er tjent på alt mulig andet. Så det kan jeg simpelt hen ikke forstå. Men nu kommer ordføreren op med en kæmpe klimaoptimisme, og det eneste, ordføreren gør i sin tale, er at sige nej til klimainitiativer, som vi endda kan komme til at tjene grønne penge på. Så hvad kommer den enorme optimisme, som lyser ud af ordføreren, men som slet ikke blev nævnt i talen, af? Hvad er det så, ordføreren tror bliver så fantastisk? Hvad er det, ordføreren har af alternative teknologiske sikre løsninger, når nu ordføreren ikke vil være med på det her erhvervseventyr?

Ordføreren.

Det her er ikke noget erhvervseventyr. Hele det her paradigme er en stor omgang skatteborgerfinansieret klimapolitisk varm luft. Der var ikke noget af det her, der kunne stå, hvis man ikke havde skatteborgernes penge. Jeg ville da elske, at vi fik nogle flere penge til Syd- og Sønderjylland. Vi kunne bare give dem til kommunerne. Altså, hvis det var sådan, at man ville gøre noget godt for Sønderjylland – for det er jo meget vigtigt; jeg bor jo i det område, og jeg holder meget af det og er glad for at bo der – så kunne man bare putte pengene i kommunekasserne. Så er jeg sikker på, at der ville være nogle borgmestre, der sagde: Så renoverer vi nogle skoler og plejehjem og lapper nogle huller i vejene og gør noget godt for sønderjyderne på den måde. Det er jeg fuldstændig med på; det synes jeg bare vi skal gøre. Men min optimisme – og det var det, der var spørgerens egentlige spørgsmål – kommer jo af, at menneskeheden, nærmest lige fra vi kravlede ned ad træet, har formået hele tiden at udvikle os og finde nye løsninger på komplicerede problemer. Jeg anerkender ikke, at klimaet er et presserende problem, men der er selvfølgelig noget, der skal tages hånd om, men jeg er fuldstændig sikker på at med den enorme teknologiske udvikling, der er i de her år ... ( Den fg. formand (Theresa Berg Andersen): Tak). Nå.

Tak. Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Ja. Værsgo.

Altså, at det skulle være noget problem, at vi bruger offentlige skattepenge på at lave grøn vækst i Syd- og Sønderjylland, kan jeg simpelt hen ikke forstå. Det er jo en egn, hvor tilførsel af dynamik og vækst, ikke mindst grøn vækst, vil skabe rigtig, rigtig fine resultater. Men ordføreren er stadig væk fuldstændig blank, når det handler om at give sin enorme klimaoptimisme ben at gå på. Der er foreløbig intet andet end et forblommet håb om, at man kan sætte sin lid til menneskeheden. Kom nu ind på banen! Når det er sådan, at ordføreren fuldstændig fejer de initiativer, vi har, og som er fornuftige, af banen, så kom da i det mindste med et eller andet i stedet for.

Ordføreren.

Hvis det er hr. Torsten Gejls løsninger, der skal redde menneskeheden, så er vi virkelig på bagdelen, for så er der ingen lande i verden, der kommer til at forfølge den samme politik eller de samme mål som os. For den politik, vi fører her, og mange af dem, der træffer beslutningerne, er præget af en forkælet ilandstankegang, som kommer af, at vi har haft det rigtig godt i mange år. Men hvis man er et fattigt land ude i verden, hvor befolkningen ikke har råd til at købe kød, hvor befolkningen ikke har penge, så synes man ikke, at grøn omstilling skal være så bøvlet, besværligt og dyrt, og derfor er det en forkælet og privilegeret holdning, Alternativet har.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Der er ikke flere spørgsmål. Vi går videre i talerrækken. Jeg kan ikke se nogen til stede fra Radikale Venstre. Derfor går vi til hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Det er utroligt, at Dansk Folkeparti kan dukke op på den her talerstol og sige, at der er en stor klimaoptimisme baseret på – på hvad? Er det baseret på en forblommet illusion om en slags national udviklingskraft, som ikke engang kan specificeres nærmere? Der var intet at komme efter, når man spurgte DF, hvad den klimaoptimisme så bygger på. I Alternativet støtter vi selvfølgelig det her brintrør. Vi støtter hele den bæredygtige omstilling, det er en del af. Vi har ikke noget imod at skabe næring og grøn vækst i Syd- og Sønderjylland. Vi har heller ikke noget imod at tjene penge på den bæredygtige omstilling. Vi har intet imod at eksportere brint til Tyskland. Det her er en fornuftig del af den bæredygtige omstilling. Vi har heller ikke noget imod at støtte det med statsmidler. Vi har i dag en finanslov, hvor man vil nedsætte prisen på slik, og hvis man i den situation har lyst til at finde noget bedre at bruge sine penge på, er det da at støtte fremtidens energiforsyning, en alternativ energiforsyning. Det, der kan bekymre os i Alternativet, er, at vi nu er så sent ude med at opfylde 70-procentsmålsætningen, at vi er nødt til at kompromittere klagemulighederne. Det er et dilemma for os hver gang, og det gør ondt hver gang. Vi skal være dygtigere til at holde det tempo, der gør, at vi ikke bliver så forsinkede, at vi for at sætte tempo på er nødt til at overrule demokratisk vedtagne klagemuligheder. Det håber jeg altså at det lykkes os at blive bedre til at planlægge, for hver gang vi annullerer klagemuligheder og reducerer klagemuligheder, betyder det jo, at vores planlægning ikke har været god nok. Så lad os planlægge det bedre, sådan at vi ikke skal til at skynde os så meget her op mod 2030, at vi driver for meget rovdrift på borgerens mulighed for at blande sig og klage. Tak, formand.

Tak. Der er ingen spørgsmål til ordføreren. Vi er igennem talerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak for ordet og for spændende indlæg fra partierne. Jeg vil gerne begynde med at takke alle dem, der er med i aftalen om at skabe en eksportmulighed for grøn brint fra Danmark. Vi har sammen sat os et mål om at muliggøre brintrøret, det såkaldte syvtallet, og vel at mærke muliggøre det i 2030. Det har vi gjort, fordi de danske markedsaktører har udtrykt en tydelig efterspørgsel ud fra deres forventninger til brugen af grøn brint i tysk industri. Det er deres forventninger, der gør, at 2030-målet er vigtigt, for det hænger sammen med de støtteregimer, som der er i Tyskland. Brintrøret skal understøtte muligheden for et nyt dansk eksporteventyr. Det kan bidrage til Europas grønne omstilling og uafhængighed af importerede brændsler. Nu kan det måske på nogle af indlæggene lyde, som om brint er sådan en ting, som er ny. Det er det ikke. Der er et kæmpestort brintforbrug i Europa i dag. Udfordringen er jo selvfølgelig bare, at det brint kommer fra fossil energi, herunder energi fra Rusland. Røret vil også være en fordel for Danmarks produktion af brint. Det kan være med til skabe balance i det samlede grønne energisystem og understøtte Danmarks samlede satsning på grøn energi, herunder massiv udbygning af havvind. Så den kobling er der, som også nogle partier har peget på. Derudover vil en brintsektor i de dele af Danmark, hvor røret etableres i første fase, også kunne skabe jobs og vækst. Jeg har noteret mig og er da rigtig glad ved, at den største kritik, jeg kunne finde af syvtallet, har været fra de kommuner, der ikke fik adgang til røret i første omgang. Det siger jo noget om, at dem, der kerer sig om lokal udvikling i de områder, hvor røret skal ligge, har set, at der er udviklingsmuligheder knyttet til den her satsning. Hvis det skal være muligt, at syvtallet skal stå klar i 2030 for at møde den potentielle tyske efterspørgsel, skal vi arbejde ud fra en meget stram tidsplan, hvilket tydeligt fremgår af den politiske aftale. Vi skal bl.a. lave en lang række lovændringer, som er nødvendige for at understøtte Energinets tidsplan for projektet. Dette lovforslag indeholder så de første dele af de ændringer. Jeg vil gerne understrege, at det ikke er nogen garanti for, at syvtallet står klar i 2030, heller ikke selv om vi når i mål med den planlagte lovgivning. Det kan ikke udelukkes, at Energinet hen ad vejen støder på uforudsete ting, som ikke kan lade sig gøre at mitigere, og som dermed kan forsinke tidsplanen. Så nu er det sagt tydeligt her fra Tingets talerstol. Det har også fremgået tydeligt af politiske aftaler og af alle de papirer, der er delt undervejs i forhandlingerne. Der kan i øvrigt også ske det, at efterspørgslen i Tyskland lader vente på sig, hvilket kan begrunde, at tidsplanen ikke behøver at være så stram, men alt dette følger vi jo med i. Udgangspunktet for vores aftale er en forventning om, at grøn brint fremadrettet har et meget stort potentiale både erhvervsmæssigt for danske investorer og klimamæssigt som element i at udfase brint frembragt ved brug af fossil energi, og det understøttes i øvrigt af europæisk regulering, der er med til at skabe et marked for grøn brint. Det har været helt klart for de partier, som har indgået aftalen, at potentialet i røret i al væsentlighed drives af tysk efterspørgsel. Der findes ikke en dansk brintforbrugende industri, som isoleret set kan retfærdiggøre etableringen af rørført infrastruktur til den tyske grænse. Vi har altså ikke nogen forventninger om, at det bliver et importrør, men at det er et eksportrør. Så vil jeg gerne nævne – og det nævnte Moderaternes ordfører også, tror jeg det var, eller også var det Socialdemokratiets ordfører – at loven her altså ikke betyder, at Energinet straks begynder at bygge. Det er således et helt centralt fundament for den politiske aftale og for den § 4-godkendelse for projektet, som Energinet skal have, at der skal være en juridisk forpligtende aftale på plads med de første brugere af røret, før byggeriet kan igangsættes. Heri ligger selvfølgelig, at aftaleparterne sammen har indgået en aftale, hvor markedet skal spille med, for at projektet kan realiseres, for uden medspil, altså uden dokumenteret behov, skal røret selvfølgelig ikke etableres. Det behov skal først og fremmest komme fra tysk industri, hvis interesse igen er påvirket af de valg, som træffes i Tyskland i forhold til at bane vejen for et marked for grøn brint. Den stramme tidsplan for projektet er derfor fastlagt efter de forventninger, der var til udviklingen i Tyskland, på det tidspunkt hvor aftalen blev indgået. Vi følger selvfølgelig udviklingen i Tyskland tæt.

Jeg har et par få ord om nogle af lovforslagets væsentligste elementer. Først og fremmest giver den foreslåede lov nogle nye muligheder for Energinet i deres arbejde med brintrøret syvtallet. For at kunne bygge brintrøret skal Energinet gå i dialog med en lang række lodsejere, og der skal være klare aftaler om, hvor røret skal ligge, og hvilke muligheder de berørte lodsejere har. Den dialog er selvsagt enormt vigtig for, at Energinet kan overholde tidsplanen, og det giver god mening at give Energinet mere fleksible rammer. Det skal bl.a. kunne sikre, at der ikke bliver opført nye bebyggelser der, hvor brintrøret skal ligge, inden anlægsloven er vedtaget. Hvis berørte lodsejere ønsker at få deres arealer overtaget af Energinet inden anlægsloven, skal Energinet i særlige tilfælde også have mulighed for at gøre det. Det kan de ikke i dag. Derudover indeholder forslaget også en hjemmel til ekspropriation, der kan tages i brug, hvis Energinet har behov for at få adgang til området, før den kommende anlægsloven træder i kraft. Det kan f.eks. være aktuelt for at udføre arkæologiske udgravninger. Lovforslaget gør det også muligt for Energinet at lave forundersøgelser, som er nødvendige for at kunne tage investeringsbeslutningen på et oplyst grundlag. Det er ikke nogen hemmelighed, at tidsplanen for at etablere brintinfrastrukturen i Danmark inden 2030 er meget stram. Det fremgår af den politiske aftale. Selv i vores bedste scenarier er der en betydelig risiko for, at brintrøret først står klar i 2031, og der er en risiko for, at der ikke findes kunder, som i tilstrækkeligt omfang vil forpligte sig til at bruge røret. Dette lovforslag er nødvendigt for at understøtte den stramme tidsplan, men det er altså ingen garanti for, at der ikke kan komme forsinkelser, og det er heller ikke nogen garanti for, at markedsaktører ender med at leve op til det politisk aftalte bookingkrav, som der skal være. Jeg håber fortsat på, at lovforslaget vil møde opbakning hos aftalepartierne og bredt i Folketinget. Tak.

Tak. Det første spørgsmål går til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Jeg vil gerne spørge specifikt ind til det i forslaget, der vedrører klageadgang. For jeg er meget bekymret. For nu sætter man det her i søen, og forslaget i dag handler jo sådan set bare om, at man nemmere skal kunne trumfe det igennem over hovedet på folk. Så hvad er ministerens svar til de folk i Syd- og Sønderjylland, der måske, måske ikke får rullet et eller andet brintrør ud – for vi ved ikke, om det her nogen sinde bliver realiseret; jeg håber ikke, at det sker – og der som følge af det lovforslag, som vi nu behandler, og som I vedtager, oplever, at deres mulighed for at klage, deres mulighed for at få ret, deres mulighed for at bremse det her bliver forringet? Hvad er svaret til dem?

Ministeren.

For det første har jeg lige lyst til at sige, at det eneste energipolitiske forslag, jeg har hørt fra Dansk Folkeparti, var det, jeg forstod var noget med realisme og kendte teknologier, og som går ud på at købe noget gammel teknologi i Tyskland, som ikke har lov at producere der, hvor det står, og som i øvrigt er under dekomissionering, nemlig et atomkraftværk, som er taget ud af drift, som er ved at blive lukket, der altså står i et land, hvor det ikke har en produktionstilladelse. Det er kernen i Dansk Folkepartis energipolitik. Jeg vil også lige kommentere, at det så er spændende at høre den forskel, der er på Liberal Alliances energipolitik og Dansk Folkepartis energipolitik, hvor den ene part så har lyst til at bruge milliarder af kroner på en anden type atomkraft, som ikke rigtig er der endnu. Så det var bare lige, fordi ordføreren har sagt en del ting om regeringens energipolitik, jeg følte mig kaldet til at kommentere det. Det er klart, at det her lovforslag ændrer på nogle balancer – det sagde Enhedslistens ordfører også – og at det altid er vanskeligt, men vi har sammen i partierne kigget på det, og vi synes, at den balance, der er her, er er rimelig, og at den er nødvendig for at få det frem, vi gerne vil have, nemlig nogle erhvervs- og jobmuligheder, bl.a. i den egn, som det handler om. Så det vil være svaret.

Spørgeren.

Det kan være, at formanden skal instruere ministeren i, at ministeren faktisk er sat i verden for at svare på vores spørgsmål, når ministeren står på talerstolen. Jeg stiller gerne op til alle former for debat om Dansk Folkepartis klima- og energipolitik; det ville kun glæde mig, hvis jeg fik den mulighed for at møde ministeren i en debat om det, og det vil jeg se frem til. Men det er jo ikke derfor, ministeren nu står der. Men han står der at svare på mine spørgsmål, og mit spørgsmål synes jeg faktisk fortjener et bedre svar end det der ikkesvar, der kom om noget med grønne arbejdspladser, som jo i øvrigt er finansieret af statskassen. Altså, det her er jo ét stort økonomisk eksperiment med statens penge, og jeg vil gerne vide, hvad ministerene vil sige til de sønderjyder, der om et øjeblik kan se frem til at blive trådt over tæerne på grund af en lovgivning som den her, hvor de får forringet deres mulighed for at klage.

Ministeren.

Det er aldrig noget mål, tænker jeg, for nogen af os at gøre det svært, vanskeligere eller at forringe menneskers rettigheder. Det er ikke let at minimere eller skride ind over for klagemuligheder og heller ikke at øge brugen af ekspropriation. Det er en svær balance. Men hvorfor gør vi det? Aftalepartierne gør det, fordi der er et hensyn, der er større, nemlig at skabe nogle udviklingsmuligheder, bl.a. for den egn, som det handler om. Det er det, der er svaret.

Tak til klima-, energi- og forsyningsministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Regeringen indgik sammen med Danmarksdemokraterne, SF, Konservative, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet, altså mange partier og en bred repræsentation af partier, sidste år en aftale om at udbyde tre vindmølleparker på i alt 3 GW. Parkerne skal stå klar senest i 2033 og vil producere grøn strøm til millioner af danske hjem. For i Danmark har vi længe satset på havvind, og vi har opbygget en førerposition. Det har skabt tusindvis af danske arbejdspladser og lave elpriser til danskerne, og vi skal under de markedsvilkår, der desværre er mindre gunstige nu end tidligere, fortsætte udbygningen af havvind. Socialdemokratiet er glade for den aftale, vi har lavet, hvor mange partier, som det ses, tager ansvar. Det gjaldt altså også de to borgerlige partier Danmarksdemokraterne og Konservative. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ville ikke tage medansvar for at få mere vindkraft fra havvindmøller. Seneste har Liberal Alliance så foreslået at underminere og aflyse den aftale, som flere af deres angivelige alliancepartnere er med i. Det stritter i alle retninger på den blå side, og det står klart, at klima- og energipolitikken og Danmarks grønne omstilling vil lide skade, hvis de blå partier skulle komme til magten. Konkret skal lovforslaget her giver en hjemmel i VE-loven til at afholde Energinets omkostninger ved forundersøgelser i forbindelse med de igangværende havvindsudbud. Det skyldes jo, at vi har et politisk ønske om at reducere omkostningerne for VE-opstillerne. Derfor bakker vi op om, at ministeren gives bemyndigelse til, at staten afholder de her udgifter. I Energinets geofysiske og geotekniske forundersøgelser undersøges havarealets egnethed til opstilling af en havvindmøllepark med tilhørende elkabler og installationer. Det er som sagt en del af det at forbedre vilkårene for at få havvindmøllerne op og mindske støttebehovet, når selskaberne skal give deres bud i en kommende udbudsrunde. Socialdemokratiet kan støtte forslaget og glæder sig igen i dag over, at der i Danmark ikke er flertal bag en borgerlig regering, som vil standse udbygningen af grøn energi fra vindmøller på havet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste på talerstolen er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for det. I dag behandler vi et lovforslag, som skal sikre, at staten kan betale for Energinets forundersøgelser i forbindelse med udbud af havvindmølleparker. Lovforslaget følger op på den politiske aftale fra maj i år om rammerne for tre kommende havvindmølleparker: Nordsøen Syd, Nordsøen Midt og Hesselø. Her blev det besluttet, at staten skal dække udgifterne til forundersøgelserne for at sikre en smidig proces og skabe gennemsigtighed for markedet. Desuden får klima-, energi- og forsyningsministeren med lovforslaget fremover mulighed for i forbindelse med konkrete udbud at beslutte, om det er staten eller udbudsvinderen, der skal betale for forundersøgelserne. Det handler om, at der så ikke er brug for en lovændring fra gang til gang, når der er indgået en aftale i en aftalekreds. I Danmark og EU er det helt afgørende, at vi kan forsyne os selv med grøn strøm og med grøn energi. Derfor tager vi jo også politisk mange skridt for at få indfriet potentialet, der er for havvind i Danmark. For det mener vi der er et stort potentiale for. Det er det her lovforslag jo også, altså et skridt nærmere, at vi rent faktisk kan få noget havvind op, og det mener vi er det helt rigtige at gøre, og derfor støtter Venstre lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er Danmarksdemokraternes ordfører, hr. Kristian Bøgsted. Værsgo.

Tak for det. Ja, her får I også fornøjelsen af mig. Lovforslaget giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at beslutte, at staten i stedet for vindere af et havvindsudbud kan afholde Energinets udgifter til forundersøgelser af arealer til havvindmølleparker. Ændringen skal sikre, at staten kan finansiere disse forundersøgelser ved fremtidige udbud uden at ændre loven hver gang. Danmarksdemokraterne stemmer for, da det er den politiske aftale om udbudsrammerne for tre havvindmølleparker, som vi allerede har tiltrådt. Det giver fleksibilitet og forudsigelighed i planlægningen af kommende havvindsprojekter og sikrer, at staten kan tage et mere aktivt ansvar for at få projekterne hurtigt i gang. Havvindmøllebranchen får selvfølgelig også gavn af det her forslag. Og i Danmarksdemokraterne er vi meget bevidste om, at jo mere strøm vi får lavet på havet, des mindre pres kommer der på det åbne land i landdistrikterne, hvor truslerne om jernmarkerne desværre er en stor del af hverdagen. Danmarksdemokraterne støtter forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, så vi fortsætter talerrækken. Og den næste på talerstolen er hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. SF er med i VE-aftalen, hvor vi bl.a. blev enige om, at staten skal dække Energinets udgifter til forundersøgelser i forbindelse med de tre udbud af havvindmølleparker. Derfor støtter vi naturligvis forslaget, men som vi desværre har set flere eksempler på, medfører en folketingsbeslutning om, at Energinet skal løse en given opgave, ikke altid, at det sker – eller i hvert fald ikke, at det altid sker til tiden eller inden for en rimelig tidshorisont. For hvis regeringen ikke samtidig sikrer, at de myndigheder, som Energinet samarbejder med, har tilstrækkelige ressourcer til at løse deres opgaver, så kan afgørende vigtige opgaver blive forsinket, og det ser vi jo bl.a. i forbindelse med Energinet. Den problemstilling tog SF fat på i forbindelse med VE-aftalen, og vi bidrog til at få løst noget af det, men jeg frygter, at vi endnu ikke har set de fulde konsekvenser af den rundbarbering af de grønne ministerier, som ligger i regeringens finanslovsforslag. Men den diskussion skal vi nok tage i et andet forum. SF bakker op om det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, så vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Staten skal med det her lovforslag afholde udgifterne til forundersøgelser for tre kommende havvindmølleparker, og det er jo bare en anden måde at støtte disse projekter på. Jeg synes, det virker uheldigt, da det modarbejder, at man gennemskueliggør og viser, hvor meget støtte man egentlig giver til havvindmølleparkerne. Havvind har vi intet imod, men skal vi bruge så mange milliarder kroner på mere energi, så er endnu flere ustabile vejrafhængige kilder, som enten producerer meget lidt eller kannibaliserer på hinanden, når det endelig blæser, så vi skal støtte dem på så mange forskellige måder med så mange penge, ikke løsningen – og slet ikke, når alt fra Energinet over Green Power Denmark til Klimarådet bekymret udgiver rapporter om dalende forsyningssikkerhed som følge deraf. Kurs mod brownouts ændres ikke af mere ustabilitet. Liberal Alliance har anvist en anden vej, som modvirker disse ekstreme udsving på priser og elmangel. Liberal Alliance stemmer derfor imod forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Vi fortsætter talerrækken. Nej, undskyld, der kom lige en spørger ind her i sidste øjeblik, og det er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Hvis hr. Steffen W. Frølund taler om det udspil, Liberal Alliance kom med den anden dag, som det, der er at udstikke en anden vej, så er det jo en idé om, at man med meget stor statsstøtte i 2040 – længe efter at nye havvindmølleparker kan stå klar – potentielt, hvis en teknologi udvikler sig, som man håber, kan levere strøm i væsentlig mindre mængder end dem, der vil komme med de havvindmølleparker, vi taler om her. Det er det, forslaget er. Og samtidig er det jo stik imod en aftale – altså at tage penge og rykke tæppet væk under den – som de partier, man skulle forestille at være i alliance med, har indgået med det nuværende regering. Er det forslag seriøst? Mener I det? Altså, skal vi standse udbygningen af havvind i Danmark og måske i 2040 få mindre strøm end det, vi kunne have fået? Er det reelt det, I vil?

Ordføreren.

Jeg ved snart ikke, hvor jeg skal starte. Der er så mange ting, der bliver sagt, iblandet så mange misforståelser, at det er svært at finde ud af, hvad for en man skal hive i først. Men hvad angår pengene, bliver det sagt, at det er dyrt. Nej, det er ikke dyrt. Det er billigere end den vej, som spørgeren foreslår vi skal. Så siger han, at der kommer mindre strøm ud af det. Ja, det gør der, men til gengæld er den der lige præcis, når den skal bruges. Og 600 MW på det rigtige tidspunkt er altså lidt bedre end 0 MW, når det ikke blæser. Så på den måde er det ekstremt meget mere værd. Den næste ting er det om, at det er en usikker teknologi – det sagde ministeren også før – og noget, der ikke findes. Nej, det findes. Det bliver bygget allerede nu i Canada. Vattenfall i Sverige peger på, at det er den teknologi, de vil sætte op ved Ringhals. Der siger den svenske regering, at det har de midt i 2030'erne. Det er langt hurtigere end nogen energiøer nogen sinde kommer på banen. Jeg synes slet ikke på nogen måde, at det er urealistisk. Jeg synes faktisk det er urealistisk og bekymrende, at man tør satse så mange af danskernes penge på noget, som vi overhovedet ikke aner om virker. Der er mange flere atomkraftværker i spil, end der er energiøer.

Spørgeren.

Det, som Liberal Alliance foreslår, er jo, at vi skal standse med at gøre noget, vi ved virker i dag, og som vi i dag gør og lykkes med. Og det er en dyb mistro til, at teknologi kan udvikle sig til noget, der gør det bedre, billigere og nemmere at lagre den vedvarende energi, vi producerer. Det er det jo et udtryk for, altså at batterier, power-to-x, brint og andre ting skal vi ikke gå videre med, og at det kan bruges til noget. Men vi kan måske i 2040 – det er det årstal, der nævnes i Liberal Alliances eget udspil, og det er derfor, jeg siger det – producere mindre strøm end det, der ligger i forslaget her. Tror Liberal Alliance selv på, det kan lade sig gøre, når Konservative, Venstre og andre partier er imod det, som Liberal Alliance foreslår?

Ordføreren.

Hvis man er bekymret for, at man ikke kan få stabil grøn strøm, hvis man stemmer på nogle andre partier end Liberal Alliance, så er det jo helt åbenlyst, hvem man skal stemme på. Så allerede der kan vi jo bare sende den anbefaling videre. Jeg ved ikke engang helt, hvad for et argument jeg skal hive fat i her lige nu. Men hvad angår det med den store teknologisatsning, er det jo ikke os, der laver en teknologisatsning. Vi hiver noget ned fra hylden, som alle mulige andre lande gør. Det er jo ordføreren og regeringen, der laver et kæmpe sats. Nu bliver der foreslået, at vi bare skal vente på, at lagringsteknologierne forhåbentlig og måske bliver bedre, og at ptx bliver rentabelt. Hvem laver satset? Det er jo ikke os.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, så vi går videre i talerrækken, og det er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak, formand, og tak for ordet. Det her forslag handler om at gøre tingene enklere og hurtigere, når vi udbyder havvindmølleprojekter. Når staten i nogle udbud ønsker at betale udgiften til de Energinets forundersøgelser, skal det stå klart i loven, at det er muligt, ikke som midlertidige enkeltbeslutninger fra gang til gang, men som en stabil og gennemskuelig regel. Hvorfor er det fornuftigt? Det er det, fordi risikoplaceringen i de tidligere faser betyder noget for den konkurrence, der er i udbuddene. Når staten i udvalgte udbud afholder de indledende omkostninger til forundersøgelser, sænker vi adgangsbarriererne, øger sandsynligheden for flere og stærkere bud, og vi kan i sidste ende opnå bedre pris og et lavere støttebehov. Det gavner forbrugerne, og det gavner også den grønne udbygning. Samtidig binder vi os med lovforslaget ikke til én model. Hjemlen giver mulighed for at vælge fra sag til sag, i forhold til hvad der er bedst, understøtter sund konkurrence og understøtter udbygning af vedvarende energi på havet. Modellen låser os altså ikke fast. Den gør det muligt at beslutte, ud fra konkrete udbud, om staten skal tage regningen for forundersøgelserne, alt efter hvad der er bedst og fremmer et godt felt af bydere og en rettidig proces. Beslutningen forankres politisk, inden den skrives ind i udbudsmaterialet, så alle kan se spillereglerne på forhånd. Klarhed giver bedre udbud. Det er god forvaltning og et konkret skridt til at få mere energi fra havvindmøller. Moderaterne kan med glæde støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen spørgsmål, og derfor fortsætter vi talerrækken. Den næste er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Vi har lige talt om brint, og nu handler det så om havvindmølleprojekter. Det bliver sådan lidt noget med, at det nu er brint, der møder blæst. Og hvis det går efter planen, skal de to til at begynde at lege med hinanden. Det her lovforslag er ikke rigtig noget, der kan få nogen til at falde ned af stolen, selv om det godt kunne se ud, som om der er nogle, der ved at falde i søvn på stolen, når man kigger ud over salen. Det her handler bare om, at staten må betale for forundersøgelser, når der skal bygges nye havvindmøller. Det er lidt ligesom at betale for jordbundsundersøgelser, inden man udbyder opgaven med at bygge et supersygehus. Men selv over det her er der åbenbart nogle, der kan blive uenige. Af høringssvarene kan man læse, at der er to borgere, som synes, at vi skal hente gas og olie op i stedet for at bygge grønt, fordi det er billigere. Og jeg tænker, at hvis vi stadig væk skal diskutere, om vi skal have den grønne omstilling, altså om den overhovedet skal ske, så bliver det nok rigtig svært for os at nå hinanden. For Konservative handler det om, at vi har truffet en beslutning om grøn omstilling. Nu skal vi bare videre, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak til De Konservatives ordfører. Der er ingen spørgsmål, så vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er Enhedslistens ordfører, hr. Søren Egge Rasmussen.

Det her er en opfølgning på endnu en aftale, som Enhedslisten er med i. Når jeg læser det her lovforslag, lægger jeg meget vægt på det, der står i § 2, hvor der står: »Klima-, energi- og forsyningsministeren kan helt eller delvist afholde Energinets omkostninger ved forundersøgelser, som gennemføres efter stk. 3.« Det vil sige, at det her lovforslag altså ikke betyder, at vi sådan i al evighed skal betale for forundersøgelser. Jeg synes egentlig, vi kommer fra et sted, hvor det har været smart, at staten lavede en vis planlægning, inden man afholdt et udbud af havvindmøller, og dem, der så vandt udbuddet, skulle så betale for de forundersøgelser for at få lov til at høste vores vindenergi et eller andet sted. Det synes jeg egentlig er det bedste princip. Vi er så kommet et sted hen, hvor det ser ud til, at der kan være en periode, hvor havvindmølleprojekter skal have et statsligt tilskud, og det her er så et indirekte tilskud for de her havvindmølleparker. Vi håber meget, at der kommer nogle gode bud ind her midt i december, så vi kan komme videre med de her tre havvindmølleparker. Vi støtter det her lovforslag, men vi lægger altså vægt på, at det her ikke er noget, som uendeligt kan bruges til at understøtte de vindmølleaktører, som skal opføre vores vindmølleparker.

Tak til Enhedslistens ordfører. Vi fortsætter talerrækken, og denne gang er det ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tusind tak, formand. Jeg skal lige starte med at sige, at jeg er her for vores klimaordfører, hr. Nick Zimmermann, og har taget den her sag for ham. Det, vi står med i dag, er ikke bare et teknisk lovforslag. Det er endnu en brik i regeringens grønne prestigeprojekt, og det er et projekt, der kan komme til at koste danskerne op mod 55 mia. kr. Dansk Folkeparti er ikke med i den aftale, og det er med god grund. Vi ønsker ikke at lægge stemmer til endnu et milliarddyrt projekt, hvor regningen ender med at ligge hos helt almindelige danskere, mens gevinsten er uvis. Vi ønsker ikke at kaste enorme beløb efter havvindmølleparker uden omtanke og uden sikker gevinst for befolkningen. Vi ønsker ikke at se staten tage hele risikoen, bare fordi regeringen har forhandlet en dårlig aftale. Lovforslaget i dag handler om de indledende forundersøgelser til tre havvindmølleparker i Nordsøen Syd og Nordsøen Midt, men det er ikke bare småbeløb, vi taler om. Der er allerede bevilget over 750 millioner skattekroner, og næste år venter yderligere 25 mio. kr. Det skal alt sammen lægges oven i en aftale, der i forvejen kan koste op mod 55 mia. kr. Det er penge, der kunne være brugt på noget andet, f.eks. på at sikre en værdig ældrepleje, på at lette skatten for dem, der knokler hver eneste dag, eller på at give en håndsrækning til de mange familier, der kæmper med stigende priser på dagligvarer. I stedet for vælger regeringen at sende endnu flere penge afsted til en havvindmølleplan, som selv markedet ikke tror på. For hvis det virkelig var en god forretning, ville markedet nok selv tage risikoen. Nu står staten i stedet for med regningen. Staten skal betale for undersøgelserne, for opførelsen og for finansieringen, og når staten skal løbe risikoen hver eneste gang, er det måske værd at stoppe op og spørge sig selv, om det her overhovedet er en sund eller bæredygtig model, eller om det i virkeligheden er et tegn på, at projektet slet ikke bør gennemføres. I Dansk Folkeparti er vi sådan set ikke imod grøn omstilling. Vi støtter den gerne, men det skal være en grøn omstilling, der giver mening; det skal være en omstilling, hvor danskerne bliver rigere, og ikke fattigere. Vi har allerede investeret massivt i vindmøller og solceller, men når vinden ikke blæser, solen ikke skinner og priserne eksploderer, så hjælper det altså ikke at kaste endnu flere penge i samme retning. Strømmen skal stadig komme et sted fra, og det er netop i de perioder, hvor elpriserne eksploderer, at vi mangler en stabil og driftssikker løsning. Derfor ser vi i Dansk Folkeparti kernekraft som et oplagt og fornuftigt supplement. Atomkraft leverer CO₂-fri strøm hele døgnet uanset vind og vejr. Det kan sikre både stabile priser og en tryg energiforsyning. Det er ansvarlig energipolitik, der både tager hensyn til økonomien og til klimaet, og det er langt mere bæredygtigt end endnu et vindeventyr, hvor staten betaler og danskerne må håbe på, at solen altid skinner, og at vinden altid blæser. Vi skal ikke bruge milliarder af skattekroner på projekter, bare fordi de bliver kaldt grønne. Vi skal sikre, at danskerne kan mærke forbedringer i deres hverdag, i velfærden og på elregningen. Og her står vi altså med over 700 mio. kr. lagt oven i de 55 mia. kr., som staten allerede er klar til at sende ud ad døren. Staten betaler, staten løber risikoen, men danskerne får ingen garantier. Derfor mener vi i Dansk Folkeparti, at det er på tide at tage reelt ansvar og vælge en anden vej. Det skal være en vej, hvor vi vi prioriterer teknologier, der altid leverer, hvor vi får noget for pengene, og hvor vi sætter danskerne først. Derfor stemmer vi imod det her forslag.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Der er ingen spørgsmål. Jeg ser ikke nogen til stede fra Radikale Venstre, og derfor fortsætter vi talerrækken. Den næste på talerstolen er hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Alternativet vil gerne gøre det muligt for staten at støtte forundersøgelser af arealer til vindmølleparker. Tak, formand.

Tak. Der er ingen spørgsmål. Nu er vi igennem talerrækken. Jeg giver nu ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak. Jeg ved ikke, om der tages tid på, hvor hurtigt ordførerne kan få sagt det, de mener, men det, hr. Torsten Gejl leverede, var hvert fald kvikt. Tak for ordførernes bemærkninger til lovforslaget, og tak til de partier, der den 19. maj i år indgik en aftale sammen med regeringen om at udbyde yderligere tre havvindmølleparker på mere attraktive vilkår, herunder muligheden for statsstøtte og mere fleksibilitet. Det var ikke nogen let beslutning, tror jeg, for nogen af os at krydse den streg, men det kommer jo på bagkant af, at vi i den næsten tilsvarende kreds af partier var sammen om et udbud, der ikke indeholdt elementer af statsstøtte, og det viser sig så desværre, at i den tid, vi lever i, kan det ikke lade sig gøre, uden at staten går ind og hjælper med at risikoafdække. Hvad leverer den aftale så? Får vi noget for pengene? Den leverer grøn strøm svarende til forbruget i 3 millioner husstande. Det er selvsagt afgørende i en tid, hvor vi skal sikre, at Danmark kan producere en energimængde, der gør, at vi kan klare os selv, både forstået som at dække Danmarks forbrug og naturligvis også understøtte, at vores nabolande også gradvis kan gøre sig uafhængige af brug af fossil energi. For at mindske de samlede udgifter for opstillerne besluttede vi, at staten skal afholde Energinets omkostninger i forbindelse med forundersøgelserne til de tre parker. De omkostninger har tidligere været afholdt af budvinder. For lige at gøre logikken meget klar hænger det her jo sammen med, at vi nu skal lave et udbud, hvor der er et element af statsstøtte. Det vil sige, at enten betaler staten direkte forundersøgelserne, sådan at byderne ikke skal forholde sig til den regning og den risiko, der er der, eller også kommer staten til at betale via et højere tilskud eller et mindre attraktivt bud på parkerne. Derfor vil jeg bare følge op på det, som Enhedslisten påpegede, i forhold til at det her en mulighed. Det er jo ikke sådan, at vi har besluttet, at ved alle fremtidige udbud, hvis vi forhåbentlig engang igen kommer i den situation, at der ikke skal betales tilskud, så skal byderne ikke betale forundersøgelsesomkostningerne. For at det kan lade sig gøre, er det nødvendigt med en lovændring. Folketingets Finansudvalget har allerede givet staten hjemmel til at afholde de forundersøgelsesomkostninger, som falder i 2025. Men nogle enkelte af Energinets omkostninger falder altså først i 2026, og lovforslaget, som vi førstebehandler i dag, sikrer, at staten også kan afholde disse. Lovforslaget giver derudover også mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren fremadrettet kan beslutte, hvordan forundersøgelsesomkostningerne skal afholdes mellem staten og budvinder. Det vil selvfølgelig ske efter drøftelse med de relevante aftalepartier. Som jeg forklarede før, afhænger det jo rigtig meget af, hvad den fremadrettede prisudvikling bliver på havvind. Sigtet med det er, at vi undgår at skulle lave lovændringer løbende på det her punkt. Med de bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget. Tak.

Tak til ministeren. Der er ingen spørgsmål. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg er her som vikar for min kollega Thomas Monberg, vores miljøordfører. Med det her lovforslag tager vi et fornuftigt skridt i en ordning, som de fleste danskere nok ikke tænker så meget over til daglig, nemlig bilskrotordningen. Men det er en ordning, som betyder meget for miljøet og for genanvendelse af bilers dele, når bilen som helhed ikke kan mere. Ordningen giver nemlig et økonomisk incitament til at aflevere sin udtjente bil til en miljøgodkendt autoophugger. I Socialdemokratiet støtter vi lovforslaget, for det giver god mening at justere bidraget fra bilejerne, når økonomien i ordningen har oparbejdet et stort overskud. Det er penge, som alle bilejere betaler hvert år, og når der ligger over 400 mio. kr. i overskud, giver det god mening at justere beløbet. Derfor er vi glade for, at miljøbidraget nu sænkes fra 84 kr. til 61 kr. om året. Det betyder, at det bliver lidt billigere at være bilejer i Danmark. Samtidig hæver vi skrotningsgodtgørelsen fra 2.200 kr. til 2.770 kr. Det er godt nyt for miljøet og for alle dem, der gerne vil skrotte deres gamle bil på en ordentlig og lovlig måde. Det betyder, at flere biler forhåbentlig bliver afleveret til registrerede autoophuggere, hvor man sikrer, at farlige stoffer, olie og batterier bliver håndteret rigtigt. Det er altså både en økonomisk gevinst for borgerne og en miljømæssig gevinst for samfundet, en win-win-situation, som vi i Socialdemokratiet hilser velkommen. Lovforslaget bidrager også til at få ordningen i balance, så den fortsat kan hvile i sig selv. Vi sikrer dermed, at bilejerne betaler det, der skal til, hverken mere eller mindre, for at systemet fungerer. Tak for ordet.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ingen spørgsmål. Vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg skulle hilse fra vores normale miljøordfører, som desværre er forhindret, og som jeg står her på vegne af. Det her er et rigtig godt lovforslag. Bilskrotningsordningen fungerer godt. Den sikrer, at udtjente biler ender hos en autoophugger og ikke på illegale steder i naturen. Det er godt for miljøet. Samtidig sænker vi miljøbidraget og hæver skrotningsgodtgørelsen. Det giver bilejerne flere penge mellem hænderne og sikrer, at det ikke bliver unødvendig dyrt at eje en bil. Det skaber også et øget incitament til at aflevere sin bil til skrot. Begge ting er gode, og Venstre støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Vi fortsætter til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Kristian Bøgsted. Værsgo.

Tak for det. Ja, overordnet set er der jo mange gode ting ved forslaget her. Vi har dog også nogle bekymringer, som vi kommer til at stille nogle spørgsmål om i udvalgsarbejdet, inden vi kommer til at træffe den endelige afgørelse. Men overordnet set er det jo godt at få det justeret for at hjælpe både bilejere og miljø og klima og det hele her. Så vi ser frem til svarene der, inden vi træffer endelig afgørelse. Tak.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Hej igen, formand. Tak for ordet. SF bakker op om forslaget, da bilejerne lige nu ser ud til at betale for meget, i forhold til hvor meget den her skrotningsgodtgørelse rent faktisk bliver udnyttet. Det har betydet, at der nu er en formue på 400 mio. kr., som er blevet opbygget, og i SF er vi enige i, at det er fornuftigt at bruge af denne pulje i stedet for at lade den vokse yderligere. Det er i øvrigt kernepolitik for SF, at producenter i højere grad skal tage ansvar for deres produkter. Bilproduktionen tegner sig f.eks. årligt for hele 6 mio. t plastikforbrug i EU, svarende til 10 pct. af det samlede plastforbrug i hele unionen. Vi glæder os derfor også til, at der kommer mere producentansvar, f.eks. på tekstiler i 2028. Forureneren skal jo betale. SF stemmer for dette forslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, så vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. I Liberal Alliance har vi jo foreslået det, vi kalder en tilbagebetalingsgaranti, så når staten bliver polstret med penge, mener vi, at det øgede og udvidede råderum, ud over de penge, vi gerne vil afsætte til det demografiske træk, forsvaret osv., skal gå tilbage til danskerne. Og når vi så har et forslag som det, vi behandler i dag, som jo et eller andet sted er for mange penge i en pulje, i forhold til hvad man havde regnet med at få ind, så er det jo også helt oplagt, at det bakker vi naturligvis op om. Der, hvor jeg alligevel studser lidt, er jo ved, at der kommer noget andet i stedet. Hvad er det, der kommer i stedet? Det kommer vi nok også til at spørge lidt ind til i udvalgsbehandlingen, og det kan være, at ministeren kan sætte nogle flere ord på, hvad konsekvenserne bliver på den lange bane. Men her og nu er det jo klart, at når der er for mange penge i puljen, skal de tilbage. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Vi fortsætter ordførerrækken. Den næste på talerstolen er Moderaternes ordfører, hr. Henrik Frandsen. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg skal gøre det her helt kort. Det drejer sig om, at vi hæver skrotningspræmien og sænker miljøbidraget på en særdeles fornuftig ordning, hvor man jo gør det endnu mere attraktivt at aflevere sin udtjente bil til en seriøs autoophugger, som behandler den på den rigtige måde. Der er et akkumuleret overskud på 400 mio. kr., og det er egentlig det – på linje med, hvad den tidligere ordfører sagde – man i virkeligheden giver lidt tilbage til den her ordning, men det har så også en meget, meget stor gavnlig effekt på miljøet. Så Moderaterne støtter med glæde lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til Moderaternes ordfører. Vi fortsætter ordførerrækken og går til Det Konservative Folkeparti. Fru Tina Cartey Hansen, værsgo.

Tak for ordet. Som nævnt foreslår regeringen med det her lovforslag, at vi justerer bilskrotordningen ved at nedsætte miljøbidraget og forhøje skrotningsgodtgørelsen. Bilskrotordningen har i 25 år været et godt redskab til at sikre, at vi får gamle biler væk fra vejene, og at de bliver håndteret miljømæssigt forsvarligt. I Det Konservative Folkeparti går vi ind for, at miljøhensyn og økonomisk ansvarlighed går hånd i hånd. Derfor skal vi også sikre, at bidragene står mål med de faktiske udgifter. Så når kassen bugner med 400 mio. kr. giver det god mening at sænke miljøbidraget, så borgerne ikke betaler mere end nødvendigt. Sidste ændring var i 2017, så jeg kan måske blot undre mig over, at nedsættelsen af miljøbidraget ikke er sket før nu. Vi støtter naturligvis også, at skrotningsgodtgørelsen hæves. Det er sund fornuft at give et lille økonomisk incitament til at få gamle, forurenende biler ud af trafikken. Det styrker miljøet, og det fremmer fornyelsen af bilparken, hvilket også gavner trafiksikkerheden. Lad os lige tage et kig på tallene. På landsplan havde vi pr. januar 2025 omkring 2,86 millioner personbiler i Danmark. Gennemsnitsalderen for en privat personbil i Danmark ifølge Danmarks Statistik er på ca. 10,2 år. Borgerne der, hvor jeg kommer fra, i Vallensbæk og deromkring er hurtigst til at skifte bilerne ud. De beholder dem i 8,5 år, mens borgerne på Ærø beholder deres i 15 år. Det betyder jo, at mange danskere kører i biler, som har tjent dem godt, men som også lægger pres på miljø og sikkerhed. Derfor er ordningen med skrotning vigtig. Den griber ind der, hvor bilparken trænger til fornyelse og miljøopgradering. Så ud over at bakke op om de to ændringer vil jeg også benytte lejligheden til at kvittere for, at ministeren har lyttet til høringssvarene og tilpasset startdatoen efter ønske fra forsikringsbranchen. For selv om jeg gerne så, at nedsættelsen af miljøbidraget kom hurtigst muligt, er det kun rimeligt at give branchen tid til at tilpasse deres systemer. For Konservative er det altid et opmærksomhedspunkt at give en given branche rimelige frister til implementering af ny lovgivning. Det gælder naturligvis også her. Som det nævnes i både lovforslaget, høringssvarene og her i salen, bliver det interessant at følge, hvordan ELV-forordningen vil påvirke bilskrotordningen, og jeg ser frem til de forhandlinger. I dag er jeg dog bare glad for, at Det Konservative Folkeparti kan medvirke til at sænke en afgift for danskerne og øge incitamentet til at skrotte sin gamle bil. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Der er ingen spørgsmål. Jeg ser ikke nogen fra Enhedslisten til stede, og derfor fortsætter vi til Dansk Folkeparti, og ordføreren her er fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tusind tak. Jeg kan tilslutte mig nogle af de bemærkninger, der tidligere er faldet fra mine borgerlige kollegaer, i forhold til at når der er for mange penge i staten, giver det rigtig god mening at betale dem tilbage til dem, der har betalt dem ind til at starte med, nemlig danskerne. Så den del af lovforslaget er vi helt med på, og vi synes sådan set også, det er rigtig fint, at man har den her mulighed. I forhold til det andet om den kommende ELV-forordning har vi nogle spørgsmål, for det med det udvidede producentansvar tror jeg ikke er noget, vi har lyst til at støtte fra Dansk Folkepartis side, i hvert fald ikke på den måde, som jeg har læst mig frem til det skal ske på. Så vi kommer også til at stille en del spørgsmål i udvalgsbehandlingen i forhold til lige præcis den del, altså om det også er noget, som er indbefattet af det her lovforslag. Men den del om, at man giver flere penge tilbage til danskerne, synes vi er rigtig fin.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Vi fortsætter i ordførerrækken til Radikale Venstre, og her er det fru Katrine Robsøe, der får ordet. Værsgo.

Tak for det. Det er jo grundlæggende et rigtig fint lovforslag, miljøministeren har fremsat. Jeg kan dog godt undre mig over, at man ikke har fundet en mere smidig måde at indrette det her system på, end at vi skal ned i salen for at diskutere en helt, må jeg sige, naturlig tilretning, nemlig at når der er kommet for mange penge ind, bør man tilrette ordningen efter det. Jeg er dog glad for, at vi så kan lave en tilretning, der gør, at skrotningspræmien rent faktisk stiger, så danskerne får et større incitament til at få sendt deres biler det sted hen, hvor de bliver håndteret bedst muligt, når de ikke skal køre på vejen længere. Men Radikale støtter naturligvis lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen fra Alternativet til stede, så derfor slutter ordførerrækken, og jeg byder nu velkommen til miljøministeren. Værsgo, minister.

Tak for det. Og tak til alle ordførerne for den modtagelse. Den sætter jeg stor pris på, og det ved jeg også at vores embedsværk gør. Som nævnt er det bilskrotningsordningen, det handler om, og den har eksisteret, siden den blev vedtaget her i Folketingssalen og indført i år 2000. Det er en god ordning, fordi den sikrer, at når en bilejers køretøj er udtjent, bliver det afleveret til en miljørigtig affaldsbehandling, fordi man altså får den her skrotningspræmie, når man afleverer køretøjet til en registreret affaldsbehandler. Man må jo sige her 25 år efter, at det var godt, at vi fik den indført, for den har levet op til sit formål, og det gør den stadig. Det betyder, at vi i Danmark har mange udtjente køretøjer, der afleveres til den miljørigtige skrotning og dermed også den rigtige affaldsbehandling og genanvendelse og genbrug af de dele, der kan det. Det er vigtigt, for vi ved, at udtjente biler indeholder væsker, materialer og komponenter, som ikke skal forurene miljøet, hverken i Danmark eller i udlandet. Derfor er der et stort potentiale i at genbruge og genanvende mange dele af køretøjerne. Så det, vi skal tage stilling til i dag, er ikke selve ordningen her, for den fortsætter, men til, hvordan bidraget skal være, altså hvad indholdet af den skal være. Senest i 2016 justerede vi miljøbidraget, altså det, man betaler som bilejer, og sænkede det fra 101 kr. til 84 kr. Der var dengang et overskud på ordningen. Denne gang er der også et akkumuleret overskud på ordningen, som skal afvikles, så vi dermed sikrer, at formålet er at opkræve de her midler og give dem tilbage til bilejerne, og at man altså ikke opkræver mere fra bilejerne, end hvad der er nødvendigt. Derfor kan vi nu, og det er jo glædeligt, sænke miljøbidraget fra 84 kr. til nu kun 61 kr., og det er jo til at overkomme, i forhold til hvad en bil ellers koster. Så beløbet er nu 61 kr. Som et yderligere bidrag – og det er måske vigtigere – til at sikre den nødvendige balance inden for bilskrotningsordningen er det min forventning at vi kan ændre bilskrotningsbekendtgørelsen, dvs. forhøje skrotningsgodtgørelsen. I dag er det sådan, at man får 2.200 kr., men allerede fra den 1. januar 2026 vil vi kunne udbetale 2.770 kr. Så det er altså en stigning fra 2.200 kr. til 2.770 kr. Den godtgørelse, den præmie, bidrager til at sikre, at udtjente køretøjer afleveres hos registrerede autoophuggere og dermed ikke ender i de her illegale affaldsstrømme eller i naturen for den sags skyld. Så vi forventer, at når vi hæver skrotningsgodtgørelsen, understøtter vi den lovlige autoophuggerbranche, og en miljømæssigt forsvarlig håndtering af udtjente køretøjer bliver dermed sikret. Tilsammen vil de to satsjusteringer bidrage til at få nedbragt det her overskud og skabe balance mellem indtægter og udgifter på den her ordning. Så er der et par ordførere, der har nævnt ELV-forordningen, som er en EU-forordning. ELV står på engelsk for »end of life vehicles«, som betyder det samme, altså når køretøjer er udtjente. Det er en forordning, som er foreslået af Europa-Kommissionen om øgede krav til, hvordan man skal designe sådan nogle køretøjer, hvilke komponenter der skal være, og hvordan man skal sikre, at de kan genanvendes og genbruges, så vi ikke hele tiden bruger nye materialer, som er svære at få til Europa – nogle af dem bliver typisk produceret helt omme på den anden side af jorden – men at vi kan genanvende og genbruge det, der allerede er her i Europa. Men det handler også om, hvordan man håndterer de udrangerede køretøjer, deraf navnet ELV-forordning. Danmark er jo formand for EU, og vi arbejder på højtryk i forhandlinger for at få afsluttet det her arbejde. Forventningen er for os, at vi inden udgangen af Danmarks formandskab vil kunne nå til enighed om et resultat her, men i hvert fald senest i 2025, måske i starten af 2026. Men vi går stadig væk efter, at det skal kunne lykkes os at lande et sådant resultat.

Sådan en forordning vil også indeholde et omfattende udvidet producentansvar for køretøjer, herunder indsamling og netop håndtering af udtjente køretøjer, og det vil så blive indført gradvis i de kommende år frem mod – som det ligger nu, men aftalen er jo ikke færdig – 2029. Så vi har noget tid til at drøfte, når vi kender det konkrete resultat, hvordan det spiller sammen med den her nationale ordning, og om der er ting, vi så ikke længere behøver at lave nationalt, fordi det bliver erstattet af det. Alt det kan vi først gå i gang med, når vi har resultatet af forhandlingerne om ELV-forordningen. Indtil da er det jo helt afgørende, at vi få udlignet den her ordnings økonomiske ubalance, og det er så det, vi gør med det her lovforslag. Jeg foreslår derfor, at vi altså sætter miljøbidraget ned, så bilejerne ikke skal betale mere end nødvendigt, og at vi som en del af den her øvelse også kan hæve skrotningsgodtgørelsen. Med de ord håber jeg at alle partierne kan støtte op om lovforslaget, og jeg stiller mig selvfølgelig til rådighed for at svare på de spørgsmål, som nogle ordførere her har nævnt at de har. Tak.

Tak til ministeren. Der er et spørgsmål fra fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Når jeg stillede spørgsmålet på talerstolen, var det, fordi vi jo har fået en første teknisk gennemgang, som jeg husker det. Jeg ved ikke, om det var en teknisk gennemgang. Vi fik i hvert fald en uddybet gennemgang af, hvad ministeren forventede at der ville være i det her. Så vidt jeg husker, var det oppe i Europaudvalgets lokale for lang tid siden før sommerferien. Men når det så alligevel står i lovforslaget her, bliver jeg sådan lidt i tvivl om, om man sådan indirekte får indikeret, at hvad der end kommer dér, bakker man også op om det, og det er jo ikke sådan, jeg læser lovforslaget; jeg læser lovforslaget, som om det alene handler om de danske regler omkring skrotning, og hvad der så måtte komme af udvidet producentansvar, tager vi stilling til på et senere tidspunkt. I den forbindelse må jeg bare opfordre regeringen og ministeren til at have i baghovedet, hvordan det gik, da nogle indførte tilsvarende lovgivning tidligere, og prøve at gøre sig endnu mere umage næste gang.

Ministeren.

Her er tale om en forordning, og en forordning har jo retsvirkning i Danmark, så snart den er vedtaget i EU. Så partiernes stillingtagen til mandatet, som regeringen fik, er blevet afgjort og afgivet i forbindelse med behandlingen i Europaudvalget. Det er ikke op til, og det kan man jo glæde sig over, hvert enkelt medlemsland at fortolke og implementere og eventuelt udsætte forordningen eller at begå fejl undervejs i forhold til forordningen. Det er en forordning, som har retsvirkning, hvilket også giver god mening, fordi bilmarkedet i verden og bilmarkedet i Europa ikke er forskelligt fra land til land, og derfor er det jo fornuftigt at have ens regler, når det handler om, hvordan bilerne skal være designet for at være på det europæiske marked. Men det er altså en forordning, og dermed ville det være helt at lukke øjnene for virkeligheden, hvis vi ikke adresserede det her. Men man tager ikke stilling til, hvad man synes om den forordning. Den får, når den bliver vedtaget, retsvirkning i Danmark, og så får vi en grønnere bilflåde i Europa. Det er jo sådan set positivt.

Spørgeren.

Jo, men som ministeren selv siger, har Danmark jo formandskabet i øjeblikket, og ministeren sidder formentlig med ved bordet – det gør jeg da ud fra – når det arbejde skal laves, og derfor har Danmark jo også en mulighed for at påvirke det arbejde, der foregår. Det er der, jeg appellerer til, at man gør sig lidt mere umage, end da vi i Folketinget sidst forhandlede emballageafgift og udvidet producentansvar osv. med de konsekvenser, det fik. Så det er ikke for at sige, at det er noget, der skal i Folketinget. Det er mere for at appellere til, at ministeren og regeringen gør sig ekstra umage, i lyset af hvordan det er gået tidligere.

Ministeren.

Tak for den opfordring. Jeg kan love, at jeg selv, regeringen og embedsværket gør os ekstremt umage med at sikre, at når vi implementerer, også når det er EU-stof, bliver det så klogt og godt som muligt, så det ikke bliver noget, der skal betyde fordyrelse eller besværliggørelse, hverken for erhvervslivet eller forbrugere, men noget, som skal sikre, at vi i Europa er stærkere og mere modstandsdygtige, end vi har været indtil nu.

Tak til miljøministeren. Der er ikke flere spørgsmål, og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er Socialdemokratiets ordfører, fru Anne Paulin. Værsgo.

Tak for det, formand. Med L 39 styrker vi rettighederne for dem, der bor til leje og gerne vil etablere et ladepunkt til deres elbil. Med lovforslaget får lejerne ret til at få etableret et ladepunkt, hvis de bor til leje privat, alment eller bor i en andelsforening, og det gør hverdagen nemmere for lejerne og styrker den grønne omstilling. Lovforslaget udspringer af EU's reviderede bygningsdirektiv, der forpligter os til at sikre en bedre adgang til opladning af elbiler, og det giver rigtig god mening, for i Danmark går udviklingen nemlig meget stærkt. I dag er der indregistreret næsten ½ million elbiler på de danske veje, og det er mere end dobbelt så mange som ved udgangen af 2023. Samtidig ser vi, at mange virksomheder, lige fra energiselskaber til boligorganisationer og -foreninger, er positive over for lovforslaget. De peger på, at klare regler vil gøre det nemmere og hurtigere at opsætte ladepunkter. Det betyder mindre bureaukrati, mere samarbejde og flere grønne løsninger i praksis. Mange beboere, der gerne vil køre grønt, bor i lejlighed eller i en ejendom, hvor de i dag ikke er mulighed for at opsætte et ladepunkt selv. Hvis vi vil have, at flere vælger elbilen til, skal det være nemt at lade bilen op, også i etageejendomme eller andelsboliger. Lovforslaget giver lejerne ret til at opsætte et ladepunkt for egen regning og pligt til at betale for omkostningerne, hvis ladepunktet skal fjernes ved fraflytning. Det er en fair og rimelig balance, der både beskytter beboernes rettigheder og udlejers ejendom. Samtidig får ejere og andelsforeninger klare rammer, så beslutningerne kan træffes hurtigere og enklere. Det gør det lettere at vælge grønt i hverdagen. På baggrund heraf bakker Socialdemokratiet op om lovforslaget, og jeg skulle hilse fra Moderaternes ordfører, fru Nanna W. Gotfredsen, der sidder i en formandsstol i et samråd her i huset, og sige, at Moderaterne også støtter op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Heidi Bank fra Venstre.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler i dag, omhandler muligheden for, at beboere i udlejningsejendomme og ejer- og andelsboliger får ret til at etablere et ladepunkt til brug for eget elkøretøj og elbil. Flere og flere kører grønt og vælger elbilen til. Det er positivt, og det skal vi være bedre til at understøtte, hvis vi skal nå i mål med, at alle nye personbiler, der sælges i Danmark i 2030, er elbiler. Det handler om klima, men hvis du spørger mig, handler det i lige så høj grad om sundhed og om renere luft, særlig i og omkring vores større byer. Bor du i dag i hus, er det en forholdsvis smal sag at træffe beslutningen om at vælge en elbil. Sværere er det, hvis du bor i lejlighed. Med lovforslaget, der indrømmet udspringer af et EU-direktiv, gør vi det lettere at få lov til at etablere et ladepunkt, hvis man har egen parkeringsplads eller blot bruger en af de fælles ved beboelsesejendommen. Det er mit indtryk, at ministeriet har lagt sig i selen for at holde en rimelig balance mellem lejere, ejere og foreninger. Så ja, det er mere bøvlet, end når der er tale om en ladestander ved et parcelhus. Sådan må det være, når man er en del af en forening eller gerne vil have lov til at opsætte noget på en andens ejendom. Når det så er sagt, har jeg en forhåbning om, at efterhånden som den nye lovgivning bliver kendt og der opnås erfaringer med at håndtere det hos udlejerne og i ejer- og andelsforeningerne, bliver det en selvfølgelighed. Det bliver en selvfølgelighed, at også du, der bor i lejlighed, kan køre i elbil og kan lade nemt op, i stedet for at du sammen med lidt for mange andre elbilister efter en lang arbejdsdag skal jagte en elladestander i nabolaget, eller i stedet for at du måske ikke tør vælge en elbil. I Venstre mener vi, at der med L 39 er fundet en fornuftig balance, som vi naturligvis støtter. Samtidig er det vigtigt at huske, at al lovgivning først viser sin styrke, når den møder virkeligheden. Vi ser derfor frem til at følge, hvordan lovforslaget reelt kommer til at fungere i praksis. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Heidi Bank fra Venstre. Jeg giver ordet til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Lovforslaget her om at give ejerne mulighed for at etablere deres egne ladestandere i tæt nærhed af der, hvor de har deres bolig, er der egentlig rigtig mange gode hensigter i. Intentionerne er rigtig, rigtig gode. Men ud fra Danmarksdemokraternes synspunkt giver vi også bare nogle rettigheder ud til nogle boligejere på bekostning af lejere og andre, og det synes vi er for vidtgående. Vi er enige i mange af de høringssvar, der er kommet, om, at det her rent faktisk bliver en overimplementering i forhold til den bygningsmæssige energiydeevne. Det er vi ekstremt bekymrede for. Lad os tage eksemplet med, at du kan have nogle ejendomme, der er tilknyttet parkeringspladser. Så får en ejer ret til at sætte en ladestander op. Jeg synes også, at det er fint, hvis man har mulighed for at lade tæt på. Men lige pludselig sker det her måske på bekostning af lejere og andre. Det sker måske lige pludselig på bekostning af den energimæssige ydeevne, der er til stede i ejendommen eller bygningen, og det er vi rigtig, rigtig bekymrede for. Jeg håber, at det kommer til at lykkes på en ordentlig måde, for jeg forventer da, at der er et flertal herinde for lovforslaget, men jeg mener, at det er en overimplementering af EU-direktivet, og jeg er dybt bekymret for, hvilke konsekvenser det kan få, så derfor kan Danmarksdemokraterne ikke støtte lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er to korte bemærkninger indtil nu. Fru Heidi Bank, Venstre. Værsgo.

Tak. Ordføreren for Danmarksdemokraterne giver indtrykket af, at man bare kan få lov til at opsætte ladestandere, hvis der i forvejen er ladestandere på en parkeringsplads til en beboelsesejendom. Kan ordføreren bekræfte, at det nok var en fejlformulering fra ordførerens side?

Ordføreren.

Jeg kan ikke bekræfte, at det er en fejlformulering. Lad os tage et eksempel, hvor der er en bygning med 20 boliger og 20 parkeringspladser tilknyttet og der er otte af lejerne, der ønsker en ladestander. Så har de ret til at sætte hver deres ladestander op på bekostning af de andre. Det er sådan, jeg læser lovforslaget, og det synes jeg er en forkert vej at gå og en overimplementering.

Spørgeren.

Så har jeg faktisk en forventning om, at Danmarksdemokraterne kommer til at ændre holdning til det her lovforslag, når de får læst nærmere ned i det, for der er faktisk tænkt nogle fornuftige løsninger ind, i forhold til hvornår man kan kræve at opsætte en ladestander, særlig hvis der allerede står noget i forvejen.

Ordføreren.

Det tror jeg ikke at ordføreren skal forvente at vi gør. Jeg læser det, som om den enkelte ejer har ret til at forlange at få sin egen private ladestander. Det er sådan, jeg læser alt, hvad der står her, og det synes jeg er forkert.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Hvis vi skal nå i mål med vores klimamål, er der brug for en markant omlægning af bilparken bl.a. Vi er jo heldigvis godt i gang. Salget af elbiler brager derudaf, og vi kan med rimelig stor sikkerhed kalde os et grønt foregangsland, i hvert fald på det her punkt. Men der er jo ikke nogen grund til at trække i håndbremsen så at sige. Der findes nemlig en gruppe borgere, hvor tilvalget af elbiler ikke har været helt så ligetil som for husejere med egen parkeringsplads. Når vi kigger i statistikkerne, kan vi nemlig se, at danskere, som bor i etageejendom og ikke råder over egen parkeringsplads, i mindre grad vælger elbiler end resten af befolkningen. Jeg er derfor glad for, at vi dag skal behandle et lovforslag, der har til formål at gøre det nemmere for netop denne gruppe af borgere at tilvælge elbilen. Med lovforslaget fjernes en række forhindringer, der står i vejen for etablering af ladepunkter for borgere, som bor i ejendomme, hvor en udlejer eller en forening har retten til at disponere over parkeringspladserne. Lovforslaget giver borgerne bedre mulighed for at etablere et ladepunkt tæt på deres bolig, og vi må forvente, at dette skaber et større incitament til at vælge elbilen frem for fossilbilen. Lovforslaget gælder for private arealer, der ikke administreres af kommunerne, og jeg håber, at behandlingen af dette lovforslag kan blive startskuddet til, at vi også begynder at diskutere, hvad vi kan gøre for den store andel af borgere, som bor i etageejendomme uden tilknyttede parkeringsarealer. Når vores klimamål er afhængig af en effektiv elektrificering af den danske bilpark, skal vi have alle borgere med, og det her lovforslag er sådan set et godt skridt i den rigtige retning. Så SF bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance.

Mange tak, formand. Danskernes foretrukne transportform er bilen. Den står for langt størstedelen af vores persontransport og er helt afgørende for, at hverdagen hænger sammen – for de unge, som skal til uddannelse, for forældre, der skal køre børnene i dagtilbud og i skole eller til fritidsaktiviteter, for os voksne, der skal på arbejde, men også for ældre, der skal besøge børnebørn eller købe ind. Det gælder særlig i landdistrikterne, hvor jeg selv er vokset op, men faktisk også i byerne, for bilen giver en frihed, som man sjældent finder i den kollektive transport. Heldigvis bliver vores bilpark mere og mere grøn. Lav- og elemissionsbiler vinder frem, og fra 2035 må der ikke længere sælges ikkelavemissionsbiler i EU. Når verden udvikler sig, skal lovgivningen naturligvis følge med. Men her må vi altså konstatere, at særlig borgere i byerne, hvor man bor tæt og ofte i etageejendomme eller lejeboliger, oplever store udfordringer med at få adgang til hjemmeladning. Det, som mange af os, der bor i parcelhus, tager for givet er langtfra ligetil for dem. De ejer jo hverken jorden eller bygningen, hvor standeren skal opsættes, så kan de bruge fællesarealerne? Skal der graves en privat fællesvej? Hvornår er den reetableret? Skal bestyrelsen høres? Og på den måde kan der gå halve, hele eller flere år, fra man har købt sin elbil, til at man faktisk kan lade derhjemme. Derfor er intentionen med det her lovforslag rigtig god. Vi skal fjerne forhindringer, som gør det svært for borgere at lade der, hvor de bor. Men Liberal Alliance undrer sig også over, hvorfor det her egentlig skal være en europæisk opgave at udstikke direktiver, der ændrer på dansk boliglovgivning, f.eks. lejeloven. Boligpolitik er og bør blive et nationalt anliggende. Der er intet, der forhindrer medlemslandene, f.eks. Danmark, i selv at tilpasse de her regler uden en hjælpende hånd fra Bruxelles. Så vi er lidt på kanten med et nærhedsprincip, som vi vægter højt i Liberal Alliance. Men nu står vi her, og vi støtter intentionen og forslaget, men har også læst mange af de høringssvar, som rejser nogle berettigede spørgsmål, som vi ønsker uddybet i udvalgsarbejdet. For det her handler om en balance mellem rettigheder for lejere og ejere, men egentlig også ejere og ejere imellem. For det giver rigtig god mening, at man som beboer i et alment rækkehus skal kunne etablere en ladestander på sin ydermur og selv stå for opsætning og eltilslutning uden alt for meget bureaukrati. Men der kan jo komme en hel del reelle udfordringer, hvis man bor i en etageejendom eller anden tæt bebyggelse, for hvad sker der, hvis et lille mindretal får ret til at begrænse det store flertals muligheder i en sådan ejendom? Hvis du f.eks. bor til leje i en ejendom med en parkeringskælder og vil have en ladestander og bygningen har en begrænset elkapacitet og du så er den første lejer, der etablerer en stander, har du ligesom taget den resterende båndbredde, og på den måde begrænser du ejerens muligheder for at opsætte en fælles ladeløsning eller pålægger næste lejer, der vil have en ladestander opsat, en unødig høj regning for at få opgraderet elnettet til hele bygningen. Et andet eksempel kunne være, at du etablerer en ladestander på en fælles parkeringsplads og derved reducerer mulighederne i den samlede beboerbestyrelse for at planlægge, at de f.eks. ville have brugt det område på at etablere en ny legeplads eller andre ting. Så i udvalgsarbejdet vil vi gerne se lidt nærmere på, hvordan vi i højere grad sikrer fællesskabet og ikke mindst respekten for den private ejendomsret i implementeringen af dette direktiv. For vi ønsker alle en mere grøn fremtid, og den skal både være fri og retfærdig, men også bygge på respekten for både den private ejendomsret og for national selvbestemmelse. Så vi glæder os til udvalgsarbejdet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance. Den næste, jeg byder velkommen til, er fru Tina Cartey Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. I Det Konservative Folkeparti deler vi EU's og regeringens ambition om at gøre det nemmere for flere danskere at vælge en elbil. Vi er allerede godt på vej i Danmark med 65,6 pct. af de nyregistrerede biler, som er elbiler, så det går den rigtige vej. Dog er det vigtigt, at den grønne omstilling ikke kun er for dem med egen indkørsel; den skal være for alle. Det er både rimeligt og nødvendigt, hvis vi skal tage transportens CO 2 -udledning alvorligt. Jeg bor selv i et alment etagebyggeri, og jeg kender til de diskussioner, der kan være i en boligforening, i forhold til hvor mange pladser der skal være til min og andres elbiler. For vi har brug for flere ladepunkter i hele landet, og det skal være enklere at køre grønt og få lov til at sætte ladestandere op, også når man bor i leje-, andels- eller ejerbolig. For os handler den grønne omstilling ikke om symbolpolitik, men om praktiske løsninger, ansvar og langsigtet bæredygtighed. Men når vi åbner for opsætning af ladepunkter på fællesarealer, skal det ske med orden, ansvar og omtanke. Der skal ikke kun være styr på opsætningen, men også på vedligeholdelsen og på, hvordan det hele ser ud. Vi skal undgå, at vores boligområder ender som et virvar af kabler og bokse, hvor hver beboer gør det på sin egen måde. Der skal være mulighed for, at ejere og foreninger kan stille rimelige krav til udseende, placering og sikkerhed, så det bliver grønt, men også pænt og funktionelt. Som flere høringssvar påpeger, kan det her lovforslag ses som en indskrænkelse af den private ejendomsret. En bygning bliver reelt frataget en mulighed for at bestemme over sin egen grund, og noget af den bekymring udspringer bl.a. af, at der i lovforslaget ikke er noget krav om, at ladepunkter kun må stå på parkeringspladser, og det ser vi som en udfordring. Så vi efterlyser en klar afgrænsning, så fællesarealer som legepladser, grønne opholdsrum og gangarealer ikke kommer i spil til ladestandere. En anden ting, vi også skal have blik for, er, hvad der sker, når folk flytter. For lovforslaget slår fast, at det som udgangspunkt er lejeren eller beboeren, der har pligt til at fjerne ladepunktet og til at reetablere, når vedkommende flytter ud, med mulighed for at udlejeren og eller foreningen kan lade det blive stående efter aftale, og det er jo en fornuftig løsning. Men vi ved også, at den slags bestemmelser i praksis kan give tvivl og uenighed, for hvad indebærer reetablering præcis? Hvem skal betale, hvis installationen påvirker fællesarealer? Så det er vigtigt, at reglerne kommunikeres klart, sådan at både lejere og udlejere forstår deres rettigheder og pligter, så vi undgår unødige konflikter. En grøn lov skal ikke føre til grå konflikter. Så vi i Det Konservative Folkeparti støtter hensigten og den grønne ambition bag lovforslaget i forbindelse med retten til at etablere ladepunkter. Det er vigtigt, at vi gør det lettere at køre grønt, og at også lejere og beboere i lejligheder får en reel mulighed for at være med. Men vi har de opmærksomhedspunkter, jeg har nævnt, og vi vil i udvalgsbehandlingen sikre, at der er klarhed omkring ansvaret, og at eventuelle uenigheder kan håndteres med dialog og fornuft, og at der er respekt for både ejerskab og æstetik. Den grønne omstilling skal ikke bare virke på papiret; den skal virke i den virkelige verden. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Tina Cartey Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak for det. Dansk Folkeparti har en hel stribe spørgsmål, som vi vil have brug for at få besvaret i udvalgsarbejdet, bl.a. om, om man har undersøgt, om der rent faktisk er mulighed for at føre strømmen til de her boligområder, og selvfølgelig også om, hvad man har tænkt sig de steder, hvor udlejningsejendommene ikke nødvendigvis har en parkeringsplads tilsluttet selve ejendommen, men hvor det er sådan nogle fælles p-pladser, altså hvordan man skal dele det op, hvis man ender med det her. Det synes vi der mangler lidt forklaring på. Så vi vil komme til at følge det her og stille et par spørgsmål om det i udvalgsarbejdet. Så vi ser rigtig meget frem til det. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Jeg giver nu ordet til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det, formand. I Radikale Venstre arbejder vi målrettet på at lave en fuld grøn omstilling i løbet af de næste 5 år. En del af det er jo, at vi skal gøre vores transport meget grønnere. Vi skal i løbet af de næste år holde op med at køre i benzin- og dieselbiler og i stedet for køre grønt på el. Derfor har vi i Radikale Venstre i årevis arbejdet herinde for at gøre alt, hvad vi kan, for at skubbe på, for at der kommer flere og flere elbiler. Og derfor støtter vi selvfølgelig også det her forslag, som jo kommer til at gøre det nemmere for alle dem, der bor til leje, også at lade deres bil op. Så det er en rigtig god idé. Vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor giver jeg nu ordet til social- og boligministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil meget gerne kvittere for modtagelsen af lovforslaget og den debat, vi har haft her i salen i dag. Det var en hurtig debat, og det tror jeg at den var, fordi den grønne omstilling ikke bare alene er vigtig for EU, men også for regeringen og for partierne i det hele taget. Det er et skridt i den rigtige retning for den grønne omstilling at sikre, at elbiler bliver mere udbredt i Danmark. Men forståeligt nok er borgerne jo også praktisk orienterede – hvordan gør man det her i virkeligheden? Det er ikke altid praktisk at skulle oplade på en offentlig parkeringsplads et stykke fra eget hjem, hvis man kunne få den mulighed, at man kunne oplade tættere på. Så for at elbilerne skal blive mere udbredt, skal det være muligt at kunne oplade tæt på hjemmet. Med lovforslaget implementerer vi en mindre del af EU's bygningsdirektiv og fjerner hindringer for, at man kan opsætte ladepunkter tæt på sin bolig – til gavn for både ejere, lejere og andelshavere og til gavn for miljøet, og det er jeg rigtig glad for og tilfreds med. Jeg er klar på at besvare eventuelle spørgsmål, der måtte komme. For der er mange praktiske spørgsmål i det her, når det netop handler om, hvorvidt man har adgang til en eksklusiv parkeringsplads som led i sit lejemål og ønsker at sætte en ladestander op for egen regning, eller det handler om en situation som dengang, da jeg f.eks. selv voksede op i en almen bolig, hvor mine forældre havde adgang til en større parkeringsplads med flere forskellige parkeringspladser, og her er det klart, at der også skal være den mulighed i fremtiden, at man som lejer stadig har adgang til sin parkeringsplads, selv om nogen har ønsket at sætte en ladestander op for at få adgang til denne. De spørgsmål glæder jeg mig selvfølgelig til at få udredt under udvalgsbehandlingen, og så ser jeg frem til, at vi sikkert når frem til, at rigtig mange kan stemme for det her lovforslag; det er jeg helt overbevist om.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til social- og boligministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første, jeg byder velkommen til, er fru Matilde Powers fra Socialdemokratiet.

Ministeren er her ikke, så vi bliver nødt til at udsætte mødet i 10 minutter.

Mødet er udsat. (Kl. 14:31).

Mødet er genoptaget. Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg igen byder velkommen til, er fru Matilde Powers fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak, formand. Det var godt, at vi kunne være her alle sammen. Lovforslaget, som vi behandler i dag, er helt centralt for alle os, der gerne vil have flere faglærte, fordi flere faglærte bl.a. starter med at sikre gode rammer og incitamenter til at tage lærlinge i Danmark. Med lovforslaget lægger vi bl.a. op til at udmønte en række årligt tilbagevendende elementer i »Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser«. Det er en teknisk omgang, men det er vigtigt for, at vi kan gøre det attraktivt at tage lærlinge i Danmark. For det første vil vi fastsætte det fleksible uddannelsesbidrag, som arbejdsgiverne indbetaler til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, altså AUB, og fastsætte det aktivitetsafhængige veu-bidrag, som arbejdsgiverne indbetaler til AUB, for 2026. For det andet handler det om at forhøje den gældende maksimale sats for refusion af arbejdsgivernes udgifter til pensionsbidrag i skoleperioder for elever og lærlinge fra 10 til 11 pct. For det tredje handler det om at forenkle refusions- og tilskudsordningen til oplæring i udlandet, når det gælder elevers og lærlinges oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse. På den måde vil det gøre det lettere for både elever og lærlinge at tilegne sig international viden og erfaring. For det fjerde vil det betyde, at der bliver givet bemyndigelse til bestyrelsen for AUB til at fastsætte regler om, hvilke løndele der skal indgå i det juridiske lønbegreb, der anvendes til beregning af refusion af udgifter til løn og pension. Lovforslaget vil efter vores opfattelse bidrage positivt til, at vi kan få flere faglærte i Danmark. Og derfor støtter vi i Socialdemokratiet lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Matilde Powers fra Socialdemokratiet. Og jeg byder nu velkommen til fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det, formand. Jeg må indrømme, at det efterhånden for mig føles lidt som en fast tradition at stå her i salen og tale om AUB-loven, og som traditionen byder, skal vi både have opdateret AUB- og veu-bidragene og samtidig forenkle systemet. Det er ingen hemmelighed, at vi i Venstre holder meget af at gøre tingene mere effektive og for den sags skyld også at forenkle. Derfor er det her lovforslag også vigtigt, for selv om det måske ikke er det, der fylder overskrifterne derude, især ikke i dag, kan jeg sige, at det er nogle af de her regler i AUB-loven, som er med til at få tingene til at fungere i hverdagen og også sikre flere faglærte. Noget af det, vi gør med lovforslaget her, er bl.a., at vi sikrer, at refusion og tilskud behandles hurtigere, fordi AUB fremover kan træffe afgørelser uden forudgående partshøring, dog stadig væk med fuld retssikkerhed, fordi arbejdsgiverne fortsat kan få sagen genoptaget, hvis der sker fejl. En anden ting i lovforslaget, som jeg vil nævne, er, at reglerne omkring oplæring i udlandet bliver moderniseret, så elever og lærlinge lettere kan få støtte og refusion, når de tager en del af deres uddannelse i udlandet. Og ja, samtidig forenkles administrationen, og det hele gøres mere digitalt. Ud over det tilpasser man selve bidraget, og jeg kan med glæde sige, at her nedsætter man bidragene. Så kort og godt opdaterer vi et system, som tusindvis af virksomheder og elever bruger hver dag, så det bliver mere smidigt, mere retfærdigt og mere fremtidssikret. Så Venstre stemmer naturligvis ja til det her lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anni Matthiesen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det her bliver jo min allerførste ordførertale som undervisningsordfører. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med alle ordførerne, og jeg synes, det er et superspændende område. Jeg glæder mig også til samarbejdet med ministeren. Vi behandler i dag L 32. Det handler kort og godt om at få skabt nogle rammer, der gør det mere attraktivt at få flere faglærte. Det handler om en bestemt fastsættelse af en række tilskud, der fastsættes årligt af offentlige og private arbejdsgivere, der betaler løn til deres elever og lærlinge under skoleophold og uddannelse, og også bidrag fra arbejdsgivere til dækning er forskellige udgifter til f.eks. befordring i forbindelse med deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Det er et område, som vi gerne vil være med til at støtte, så det gør vi her fra Danmarksdemokraternes side. Så jeg tror, at min første ordførertale som undervisningsordfører også bliver den korteste tale, jeg holder heroppe som undervisningsordfører. Vi støtter op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Den næste, jeg byder velkommen til, er fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. En tidligere taler har nævnt, at det jo nærmest er en fast tradition at vedtage et lovforslag om det her. Det er et forslag om justering af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og det er vigtigt for at holde vores system for lærlinge og virksomheder velfungerende. Det handler i bund og grund om, at vi fortsat skal have et system, hvor virksomhederne tager ansvar for at uddanne fremtidens faglærte, og hvor de virksomheder, der tager lærlinge, får den støtte, de har ret til. Jeg er særlig glad for det fokus, der er i det her lovforslag på, at lærlinge skal have mulighed for at tage en del af deres uddannelse i udlandet. Det giver de unge mulighed for at opleve deres fag i nye sammenhænge og vende hjem med ny viden. Det styrker både deres faglige udvikling og bidrager til et mere åbent og internationalt perspektiv på erhvervsuddannelserne. Det er i god tråd med den aftale, vi indgik i foråret, hvor der også var en vigtig prioritering for SF, nemlig at styrke de elementer, der kan gøre det mere attraktivt for engagerede unge at tage en erhvervsuddannelse. SF støtter forslaget. Det er et godt eksempel på, hvordan vi sammen kan sikre, at systemerne bag vores uddannelser faktisk virker for dem, der har brug for dem. Jeg skal desuden hilse fra Alternativet og Enhedslisten, der også støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Som sagt er det her jo en meget teknisk sag, men i trepartsaftalen fra 2016 ønskede man at indføre et system, som tilskyndede at oprette tilstrækkeligt med lærepladser på manglende områder ved at gøre betaling for AUB-bidraget afhængigt af, hvor mange lærlinge man tog. Med forslaget sker der en teknisk justering af satserne i den ordning. Derudover vil man med forslaget hæve muligheden for refusion for pension til lærlinge fra 10 til 11 pct., lave en række administrative forenklinger – det kan vi jo godt lide – og give mulighed for tilskud til formidling af aftaler med lærepladser i udlandet. Selve idéen om lærepladsafhængigt AUB-bidrag synes vi sådan set er meget fair. Vil man ikke være med til at løfte opgaven med at tage lærlinge, må man bidrage lidt mere økonomisk. Derfor vil vi også gerne støtte, at man justerer satserne, så det matcher de faktiske forhold på arbejdsmarkedet, og vi har ingen indvendinger mod de øvrige forslag. Vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Med det her lovforslag foretager vi den årlige justering af arbejdsgivernes uddannelsesbidrag, AUB, og VEU-bidraget. Det er et lovforslag, som er ret teknisk, men som også handler om noget helt centralt, nemlig at vi har et velfungerende system, der understøtter erhvervsuddannelserne og sikrer, at virksomhederne fortsat har incitament til at tage lærlinge. AUB-ordningen er i praksis en motor, der holder gang i samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter, skolerne og de virksomheder, der tager et samfundsansvar, og det er derfor helt naturligt, at vi en gang om året skal skrue lidt på ventilerne, så systemet fortsat kører stabilt og retfærdigt. Vi gør en del fornuftige ting med det her års ændringer, og mine kolleger har allerede været inde på det. For det første justeres lønbegrebet, så AUB's bestyrelse fremover får bemyndigelse til at fastlægge, hvilke løndele der indgår i beregning af refusion. For det andet hæver vi den maksimale sats for pensionsrefusion fra 10 til 11 pct. For det tredje forenkler vi tilskudsordningen for oplæring i udlandet. Og endelig fastsættes de årlige modelparametre for AUB-bidraget. Det betyder, at virksomheder i brancher med mangel på faglært arbejdskraft får en lavere bidragssats, mens virksomheder i brancher med overskud betaler mere, og det er et retfærdigt princip. Så alt i alt støtter Moderaterne lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Med dette lovforslag justeres en række tekniske og administrative bestemmelser i loven om arbejdsgivernes uddannelsesbidrag. Der er tale om ændringer, der skaber en mere tidssvarende og smidigere administration af ordningen, bl.a. ved at justere lønbegreb, forenkle sagsgange og tilpasse refusion og tilskud ved oplæring i udlandet. For Det Konservative Folkeparti er det afgørende, at erhvervsuddannelserne og virksomhedernes uddannelsesindsats fungerer effektivt og forudsigeligt. Systemet må ikke være præget af unødigt bureaukrati. Vi noterer os, at ministeriet foreslår mulighed for afgørelser uden forudgående partshøring i visse tilfælde. Det er vigtigt for os, at retssikkerheden fortsat respekteres, og at der er meget klare rammer for, hvornår dette kan ske. Det bør ikke blive en genvej til hurtigere og forhastede afgørelser. Samtidig støtter vi intentionen om at sikre en mere enkel administration, så virksomhederne kan bruge tiden på det, de er allerbedst til, nemlig til at uddanne og til at skabe arbejdspladser. Derfor kan vi støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak for det. Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig også forslaget. Og så vil jeg også bare sige for en god ordens skyld, at vi i Dansk Folkeparti jo aldrig er trætte at sige, at Danmark har brug for flere dygtige faglærte og ikke kun de her akademiske overskudslagre, som vi ser rundtomkring, men altså flere dygtige vvs'er, sosu'er, tømrere, murere og malere. Det er virkelig noget af det, som vi har behov for derude, og det burde vi gøre langt mere for at få, end vi gør i dag. Så noterer vi os selvfølgelig også, at der kommer nogle besparelser i forhold til administrativt bøvl, og det er rigtig dejligt. Så vi bakker i hvert fald op i Dansk Folkeparti.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det, formand. I Radikale Venstre er vi varme tilhængere af treparten og støtter selvfølgelig også det her forslag. Nogle gange er det der med, at når der et eller andet, vi synes er for dårligt, så bruger vi utrolig meget tid på at diskutere det, og når der er noget, der er godt, går vi bare herop og siger, at det er godt, og så sker der ikke mere ved det, jo lidt mærkeligt i politik. Derfor synes jeg også, at det måske fortjener, at der bliver sat to ord mere på. For det første er der det her med, at AUB'en, altså det, at virksomhederne bidrager fælles til, at dem, som så tager lærlinge, får penge til det, jo faktisk er et system, som fungerer rigtig godt. Man kan jo tit diskutere: Ah, I politikere får lavet alt for meget, som er for besværligt og bureaukratisk og sådan noget. Men her er faktisk et system, som er rigtig godt. Derfor vil jeg også gerne benytte lejligheden til at sige tak både til ministeren og til parterne for at have forhandlet en god aftale og for at lægge den energi i det, der gør, at vi som ordførere bare kan komme herop og sige, at det supergodt og det vil vi gerne støtte. Så tak for den indsats. Jeg synes, at vi som land kan være stolte af, at vi har det her system, og derfor støtter vi selvfølgelig lovforslaget i Radikale Venstre.

Tak for det. Da ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder nu velkommen til børne- og undervisningsministeren.

Jeg vil godt starte med at takke alle ordførerne for den brede opbakning til det her lidt tekniske lovforslag. Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, bidrager til finansieringen af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved at indbetale til både AUB og til veu, som er voksenområdets bidragsordning. Satserne for begge bidrag og for de parametre, der ligger bagved, fastsættes hvert år ved ændring af den her lov for det kommende år. I år fastsætter vi så satserne for 2026. Arbejdsgiverne kan få refusion; det kan de også for deres pensionsbidrag. Det foreslår vi med det her lovforslag at ændre, sådan at den maksimale refusionsprocent forhøjes fra 10 pct. til 11 pct., fordi der ved de private overenskomstforhandlinger i 2025 blev aftalt en tilsvarende forhøjelse. Der foreslås også andre tekniske ændringer i form af et nyt lønbegreb og gennemførelse af visse tilskud for formidling af aftaler om oplæring i udlandet. Vi vil jo gerne have, at flere elever på erhvervsuddannelserne får mulighed for at komme til udlandet som en del af deres uddannelse. Det foreslås at omlægge ordningen for tilskud til oplæring i udlandet. Den foreslåede omlægning indebærer en administrativ forenkling for både lærlinge og deres arbejdsgivere. Et led i den administrative forenkling er, at der foreslås at give mulighed for efterfølgende partshøring i stedet for den ellers obligatoriske forudgående partshøring. Loven handler grundlæggende set, som jeg ser det, om retfærdighed. De virksomheder, som gerne vil ansætte faglærte, men som ikke tager nogen lærlinge, betaler med den her lov til de virksomheder, der tager lærlinge. Det synes jeg helt grundlæggende er både rimeligt og klogt og godt. På den måde bliver det også billigere for virksomheder at ansætte en lærling, og jeg synes, det er vigtigt at støtte de virksomheder, som tager et ansvar for at uddanne næste generation. Så tak til dem. Danmark er jo et rigt land, fordi vi både har kloge hoveder og har kloge hænder, og fordi vi har en lang tradition for, at vi respekterer hinanden og hinandens uddannelse – fordi lægen og sosu-assistenten samarbejder på sygehuset, og fordi smeden taler med ingeniøren om nye løsninger. Det er godt, at vi uddanner folk fra universitetet, men det er ikke nok. Vores velfærd og vores velstand bygger også på produktion i landbruget, på byggepladser, i industrien, på restauranter, i børnehaver, i gartnerier, i hjemmeplejen og mange, mange andre steder. Og alt det kræver faglærte; det kræver kloge hænder. Men det får vi aldrig uden chefer i det offentlige og arbejdsgivere i det private, som åbner døren for lærlinge og for elever. Derfor skal der til jer lyde en tak: Tusind tak for at tage og have taget uddannelsesansvar gennem så mange år. Men når jeg nu har ordet, vil jeg sige, at vi desværre fortsat har nogle unge, som ikke kan finde en praktikplads. Det gælder f.eks. inden for tømrerfaget eller blandt elektrikerne, og det går simpelt hen ikke. Vi mangler faglærte allerede nu, og vi kommer til at mangle endnu flere i fremtiden. Vi skal være glade for hver eneste af de unge, der vælger et håndværk. Vi har brug for at få hjulpet dem i gang på en rigtig virksomhed. Det er godt at være i skolepraktik på teknisk skole, men det er markant bedre at få en rigtig læreplads på en virksomhed. Så også af hensyn til de unge, der står og mangler en praktikplads, er det godt og fornuftigt og retfærdigt at lade virksomheder, der ikke tager lærlinge, betale til dem, der gør, og derfor er den her lov faktisk meget vigtig, og derfor vil jeg også godt takke både røde og blå partier for opbakning til lovforslaget. Tak for ordet, formand.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til børne- og undervisningsministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Mathilde Powers fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Lovforslaget her handler om seksuel chikane på lærepladser. Jeg må indrømme, at jeg faktisk, måske lidt naivt, troede, at seksuel chikane på lærepladser var ved at være fortid. Jeg troede, at vi her i 2025 var længere end det, men da jeg besøgte Boss Ladies på EuroSkills i Herning her i september, blev jeg klogere. Jeg talte bl.a. med kvindelige tømrerlærlinge, elektrikerlærlinge og mekanikerlærlinge, og de kunne desværre alle sammen fortælle, hvordan de var blevet udstillet foran deres mandlige kollegaer med kommentarer om, at de har en god røv i deres arbejdsbukser, eller påstande om, at kunderne kun vil have deres arbejdskraft, fordi de håber på at få deres telefonnumre. Men der var også eksempler på endnu værre ting såsom krav om seksuelle ydelser for at få byttet en vagt. Det er selvfølgelig helt uacceptabel opførsel, og jeg forstår godt, at man mister sin faglige stolthed og selvtillid, når man oplever den slags ting på sin læreplads. Jeg forstår også godt, at man kan ønske at blive flyttet til en anden læreplads eller komme i skoleoplæring, hvis den slags sker, og at det betyder noget, hvor hurtigt det går. Derfor er jeg også glad for, at vi i dag med lovforslaget her foreslår, at alle sager om seksuel chikane på erhvervsuddannelser skal behandles hurtigt og fortroligt i et såkaldt fast track, så elever på erhvervsuddannelser ikke risikerer at skulle droppe ud af deres uddannelse på grund af andres dårlige opførsel. Måden, vi gør det på, er ved at give Tvistighedsnævnet hjemmel til at behandle sager om seksuel chikane forud for andre sager. Det her forslag er en del af en tidligere trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladsen, fra marts 2022, hvor den daværende regering i samarbejde med arbejdsmarkedets parter blev enige om 17 initiativer, der har til formål at bidrage til en kulturforandring gennem en bedre forebyggelse og håndtering af seksuel chikane. Hovedparten af de initiativer, der krævede lovændring, blev implementeret allerede i marts 2023, så det her er dermed det sidste af de 17 initiativer, der mangler at blive implementeret. Socialdemokratiet støtter selvfølgelig op. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg er også rystet over, at sådan nogle ting stadig foregår i 2025. Der er lige kommet en dokumentar ud fra DR – Jeg tror, det egentlig er P3, der står bag den – om forhold for lærlinge, og jeg må bare sige, at det jo er nogle vanvittige ting, de bliver udsat for; det er jo bl.a. også vold og racisme. Så jeg vil egentlig bare høre helt grundlæggende, hvad det egentlig er, der gør, er det lige er til seksuel chikane, der altid skal sættes over f.eks. vold og racisme. Jeg egentlig bare nysgerrig efter at høre begrundelsen for det.

Ordføreren.

Lige præcis det spørgsmål har jeg også interesseret mig lidt for. Jeg var ikke en del af forhandlingen dengang. Det, som jeg noterer mig efter at have undersøgt det lidt, er, at det ikke vil forsinke andre sager betydeligt. Men jeg forestiller mig også, at det har betydet noget i rummet på daværende tidspunkt, at der ikke er helt så mange kvinder, der tilvælger de her fag, og at det derfor er ekstra vigtigt at tage hånd om seksuel chikane, når det sker, så man ikke står meget alene med den type chikane og krænkelser derude.

Spørgeren.

Tak for det. I høringssvarene står der jo lige præcis, at det vil komme til at tage længere tid for nogle af de andre, når man opprioriterer det her, og det er jo en logisk konsekvens, medmindre man giver nævnet flere penge. Så det var egentlig blot en kommentar.

Ordføreren.

Det er klart. Det er prioriteringer, og jeg tænker, at man har vurderet, at det her er nogle vigtigere sager at prioritere først, og jeg forestiller mig, at det er ud fra nogle af de argumenter, som jeg gav før, selv om jeg ikke kan vide det præcist, da jeg ikke sad med i rummet.

Fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne følge op fru Helena Artmann Andresens spørgsmål her, for det står jo rent faktisk også i lovforslaget, at det her – og jeg citerer: » ... afhængigt af antallet af sager om seksuel chikane kunne medføre længere sagsbehandlingstid for nævnets øvrige sager, herunder sager med særligt belastende omstændigheder, f.eks. sager om mobning, vold, forskelsbehandling ...« Altså, det vil sige, at de her sager om seksuelle krænkelser kommer til at komme forrest i rækken, foran f.eks. en sag med en lærling, der er blevet gennembanket. Hvad har ordføreren at sige til det?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg også har bemærket den her nye dokumentar, som kom ud i går, og som også har rystet mig dybt. Og først og fremmest vil jeg, som jeg også har kommenteret på, i forhold til den her dokumentar sige, at sager om vold, grov mobning osv. simpelt hen skal politianmeldes. Det er ikke lovligt, så det skal tages dybt seriøst, og det skal ikke bare vente på Tvistighedsnævnet; det skal simpelt hen meldes til politiet. Så det er min første kommentar. Når det er sagt, vil jeg da også synes, at det er væsentligt, at vi holder øje med, hvor lang ventetid der generelt bliver på de her grove sager, for det er klart, at der ikke er andre grove sager, der skal vente i urimelig lang tid, fordi det her kommer foran i køen. Så det skal vi da selvfølgelig holde øje med.

Spørgeren.

Jeg har selvfølgelig også respekt for, at der har siddet nogle parter ved et bord og syntes, at det her var en god idé. Det er også derfor, at vi gerne vil spørge mere ind til det her, ikke også? Men som jeg læser det, kommer der bare til at ske det, at andre sager – som der også står i lovforslaget vil ske ved særlig belastende omstændigheder – vil blive trukket i baggrunden. Derfor har jeg også bare behov for at få at vide af ordføreren, om ordføreren mener, at det er fair. For jeg synes på en eller anden måde ikke, det er fair, at de her sager bliver skubbet i baggrunden i forhold til alle sager om seksuelle krænkelser. Seksuelle krænkelsessager er enormt vigtige, men jeg kan ikke se, hvorfor den ene sag er vigtigere end den anden.

Ordføreren.

Jeg kan godt følge ordførerens bekymringer, og optimalt ville det måske også være sådan, at man hele tiden individuelt kunne se, hvad for en sag der er voldsomst. Jeg forestiller mig, at der har været en vurdering af, at hvis man skal kunne tiltrække flere kvinder til de her fag, så er man også nødt til at tage de oplevelser, som de måske hyppigt bliver udsat for, meget seriøst. Det synes jeg er væsentligt, også i forlængelse af snakken før om, hvordan det er, at vi får tiltrukket endnu flere og får dem til at vælge de her fag. Men jeg er fuldstændig enig i, at alle alvorlige sager selvfølgelig skal behandles hurtigt. Så jeg synes, det er en helt oprigtig bekymring, og at vi skal følge med i ventetiderne.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Matilde Powers fra Socialdemokratiet, og jeg byder nu velkommen til fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for ordet. Når man er lærling eller elev i praktik, skal det være en god og tryg oplevelse, og det skal være et sted, hvor man lærer, hvor man udvikler sig, og hvor man trives, og altså ikke et sted, hvor man bliver mødt med ubehag eller for den sags skyld har ondt i maven, når man står op og skal af sted på arbejde. Heldigvis er det også sådan, langt, langt de fleste oplever det, altså at man har en god og ordentlig praktik. Men desværre sker det alligevel indimellem, at unge udsættes for noget, som de aldrig burde opleve, og jeg tror da i hvert fald, at os, der også har set DR's dokumentar omkring de her ting de seneste dage, er helt enige, og for den sags skyld også næsten selv kan få ondt i maven, når vi oplever, hvad der er nogle lærlinge og unge mennesker, som er blevet udsat for. De unge, der står midt i en svær situation, skal kort og godt ikke opleve, at deres sag så kommer til at tage lang tid, og derfor tager vi jo så med det her lovforslag et skridt i forhold til dem, der er blevet udsat for seksuelle krænkelser eller for den sags skyld blufærdighedskrænkelser, og der må jeg sige: Der giver man her en mulighed for, at lovforslaget sikrer, at Tvistighedsnævnet prioriterer de her sager om seksuel chikane og dermed kommer dem foran i køen, for at de hurtigere kan få en sagsbehandling. Når det så er sagt, må jeg også være ærlig og sige, at jeg er helt enig i, at det her er et godt skridt. Men jeg tror også, at vi kommer til at drøfte mere omkring de her ting, og jeg vil da især sige, at efterhånden som der kommer ting frem i lyset, mener jeg også, at vi som folketingsmedlemmer har en forpligtelse til at kigge på, om der er mere, der skal gøres. Lovændringen her er et lille, men vigtigt skridt mod mere trygge rammer, måske især for de kvindelige lærlinge, og et klart signal om, at seksuel chikane aldrig skal tolereres nogen steder. Derfor stemmer Venstre også for lovforslaget, og jeg har lige lovet at sige fra Moderaterne, at det gør de også.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Nu nævner fru Anni Matthiesen jo netop det her DR-program, den her dokumentarserie, der kører nu. Den er netop et bevis på, at der foregår rigtig mange ting også ud over seksuelle krænkelsessager. Altså, det er psykisk vold, det er fysisk vold, det er racisme, det er jo mange forskellige ting, der foregår. Med det i hånden synes jeg netop, at vi lige skal trække lidt i bremsen her i forhold til det her lovforslag, fordi det netop vil betyde, at de sager, som jeg nævner her, bliver skubbet bagud i forhold til sager om seksuelle krænkelser – som også er alvorligt, men jeg kan bare ikke se, hvorfor den ene sag er vigtigere end den anden. Det er jo det, man gør med det her lovforslag: Man laver en prioritering, hvor man afgør, at de her sager skal skubbes op i systemet i forhold til de andre. Er ordføreren enig med mig i, at det på en eller anden måde er lidt usundt at prioritere de her sager over de andre sager?

Ordføreren.

Jeg kan sige så meget, at det her jo er en prioritering. Jeg kan også sige så meget, at det bl.a. også var på baggrund af nogle helt konkrete sager, at vi tænkte: Nu er vi nødt til at handle, og det skal gå hurtigt. Nu kan man jo så sige, at nu er der flere af os, der så har fået syn for sagen om, hvad der også er af udfordringer i nogle virksomheder. Jeg har så samtidig også brug for at sige, at heldigvis er det jo sådan, at i langt, langt de fleste virksomheder trives de unge mennesker, og de får nogle gode uddannelser. Derfor tænker jeg også lidt: Vi skal også passe på, at vi så ikke bare kommer til handle unødvendigt hurtigt. Jeg siger ikke, at vi ikke skal drøfte det her. Det synes jeg vi skal. Men jeg synes også, vi skal bearbejde tingene på en god og ordentlige måde, inden vi træffer nye beslutninger.

Spørgeren.

Det synes jeg også vi skal i udvalgsarbejdet. Der har jo siddet rigtig mange parter rundt om et bord og har aftalt, at det her er en god idé, og jeg mangler, også især i lyset af den her nye dokumentar, svar fra dem på, hvorfor man er nået frem til den her opfattelse af, at de her sager skal prioriteres foran de andre. Vi ved også, det har været der i forvejen. Det ved vi jo godt. Så jeg vil også bare kvittere for det, ordføreren siger. Jeg glæder mig til, at vi kan få det her drøftet til bunds i udvalgsarbejdet.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet og kommentaren, for jeg er helt, helt enig. Heldigvis er det jo også noget af det, man, som ordføreren siger, kan drøfte i udvalgssammenhæng, og man kan for den sags skyld også få stillet nogle spørgsmål og få nogle svar.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Anni Matthiesen fra Venstre. Nu giver jeg ordet til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. I går tog DR hul på en ny dokumentarserie, hvor 68 lærlinge fortæller om grænseoverskridende adfærd. Den ene lærling, som DR talte med, hedder Patrick, og han havde fra dag et en utrolig hård tid som lærling i byggebranchen. Han blev råbt af, han blev nedgjort, han fik kastet ting efter sig. Han blev udsat for psykisk og fysisk vold. Der er også sager om seksuel chikane imellem DR's cases. Og lad mig sige det med det samme: Vi er ovre den tid nu, hvor kvinder skal chikaneres, fordi de er kvinder – og det er, uanset hvilken branche de er i. Seksuelle tilnærmelser og lumre og upassende bemærkninger hører ikke hjemme på en arbejdsplads. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det kan være en ekstremt ubehagelig situation for f.eks. en ung kvindelig tømrerlærling at blive chikaneret seksuelt af chefer og kollegaer. Loven, vi behandler i dag, er en udløber af en trepartsaftale mellem den tidligere socialdemokratiske regering og arbejdsmarkedets parter. Jeg har som regel stor respekt for, at når der sidder parter og taler med samme stemme og har en ambition om at lave om på noget, så lytter vi også her i Folketingssalen. Men jeg må også ærligt sige, at jeg har en bekymring her. For når Tvistighedsnævnet med den her lov får hjemmel til at behandle sager om seksuel chikane forud for andre sager, sker der også det, at andre sager kommer til at blive presset bagud i køen. Det står jo også sort på hvidt i lovforslaget, nemlig, og jeg citerer: »Herudover vil lovforslaget efter omstændighederne og afhængigt af antallet af sager om seksuel chikane kunne medføre længere sagsbehandlingstid for nævnets øvrige sager, herunder sager med særligt belastende omstændigheder, f.eks. sager om mobning, vold, forskelsbehandling m.v.« Så vi prioriterer med andre ord her sager om seksuel chikane over sager om vold, f.eks. hvis en lærling er blevet udsat for hård psykisk vold og også har fået en på hovedet, som nogle af de sager, som DR belyser, er eksempler på. Begge dele er forfærdeligt. Seksuel chikane er forfærdeligt, og vold, psykisk vold og racisme er ikke godt. Men er det ene mere forfærdeligt end det andet? Er der nogen sager, der skal opprioriteres foran andre? Det synes jeg umiddelbart ikke. Jeg kommer ikke til at sige i dag, at vi stemmer imod det her forslag, for jeg har også så meget respekt for parterne i det her, der har anbefalet det, at jeg gerne vil have nogle svar på nogle spørgsmål, inden vi endeligt siger, at vi stemmer imod. Det vil vi klare i udvalgsarbejdet. Der er mange spørgsmål her, og vi hælder til et nej, fordi jeg sådan helt inde i min mave ikke kan forstå, hvorfor der er nogen sager, der skal prioriteres højere end andre. Det var det. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. Seksuel chikane hører slet ingen steder hjemme, og det burde det i særdeleshed heller ikke gøre på en arbejdsplads. Netop nu kan man se en dokumentar på DR om den modbydelige behandling, nogle lærlinge oplever. Næste afsnit vil – virker det som om – have fokus på de kvindelige lærlinge, og med første afsnit i baghovedet er jeg meget bekymret for, hvad vi skal se her. Historier om kvinder, der oplever seksuel chikane på arbejdspladser og uddannelsessteder er ikke nyt. Jeg husker en af de historier, jeg læste, om en ung kvindelig lærling, der i sin tid som tømrerlærling blev mødt af grove kommentarer om hendes køn af de andre tømrersvende. Historien om den unge kvinde blev bragt op af Fagbevægelsens Hovedorganisation, som fortæller, at hun blev kaldt for ting, som man normalt ikke siger i Folketingssalen, så nu citerer jeg: »kost«, »sæk«, »bitch« eller »kælling«. Og hun fik fortalt, at hendes tøj sad så stramt, at de ikke kunne koncentrere sig. Som om det ikke var nok, kunne de sågar finde på at gå bag hende for at lave seksuelle bevægelser. Halvandet år senere fik hun konstateret en depression som følge af sin læretid. Tvistighedsnævnet slog fast, at den behandling, den unge lærling blev udsat for, var grov og chikanerende. Men, og jeg citerer igen: »Tømrermesteren mener, at den afgørelse vil gøre det umuligt at ansætte kvinder i branchen.« Så kvinderne skal altså bare acceptere, at det er den opførsel og den retorik, der anvendes i en mandsdomineret branche. På den måde får vi i hvert fald aldrig flere kvinder til at gå den faglærte vej. For det går ud over personers mentale helbred, og det her fortæller noget om, hvor langt vi stadig har igen i kampen om ligestilling, og før alle kan føle sig trygge på deres arbejdsplads. Det her er ikke en såkaldt håndværkerjargon. Langt de fleste håndværkere kan sagtens behandle kvinder ordentligt. Det er derfor utrolig vigtigt, at det skal gøres nemmere for Tvistighedsnævnet at prioritere disse sager. Sager om seksuel chikane skal kunne håndteres hurtigt, ordentligt og fortroligt. SF støtter derfor lovforslaget. Men vi mener også, at Tvistighedsnævnet skal have mulighed, ikke pligt, til at behandle sager om seksuel chikane før andre sager. Det er så vigtigt, at det, vi giver her, er en hjemmel og ikke en ordre. For i nogle tilfælde kan der være andre sager, som tidligere ordførere har nævnt, om f.eks. vold, mobning eller grov forskelsbehandling, der også kræver hurtig handling. Den hurtigere behandling af sager om seksuel chikane må selvfølgelig ikke betyde, at andre alvorlige sager bliver skubbet længere ned i bunken. Derfor forventer vi også, at regeringen følger udviklingen tæt og sikre de nødvendige ressourcer, så hurtigere sagsbehandling ét sted ikke betyder, at prioriteringen af sagsbehandlingen halter på andre alvorlige steder. Jeg skal hilse fra Alternativet og sige, at de ligeledes støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Sexchikane er desværre et problem for en del unge mennesker, der ønsker at tage sig en erhvervsuddannelse. Særlig er det jo kvinderne, der oplever det i høj grad. Hvis seksuel chikane skal til livs, kræver det samarbejde mellem os politikere, mellem lærepladserne og mellem erhvervsuddannelserne, for uanset hvad årsagen er – om det er kultur, generationsforskelle eller noget helt tredje – skal det stoppes. Jeg har også set en del af dokumentaren, som mange andre også har nævnt herinde, og der bliver der jo fortalt om lærlinge, der både havde været udsat for psykisk og fysisk vold. Og vi ved faktisk ikke særlig meget om, hvordan lærlingenes trivsel er på lærepladserne. Der er ikke forsket særlig meget i det, og i den trivselstest, vi har, er det kun 1 ud af 42 spørgsmål, der handler om trivsel på lærepladsen. Jeg vil sige det ret tydeligt: Sager om trusler, mobning, racisme og vold er lige så vigtige som sager om sexchikane. Sexchikane skal altid tages alvorligt, men alvorsgraden varierer også ligesom i andre sager. Derfor mener jeg også, at det er nødvendigt at spørge, om en sag om sexchikane altid skal trumfe en sag, hvor en lærling f.eks. har været udsat for vold. Jeg er ikke sikker på, at det er det rigtige, og hvis vi ensidigt prioriterer en type sager over andre, betyder det, at der altså er andre vigtige sager, der må vente længere. Tvistighedsnævnet har allerede i dag mulighed for at prioritere andre sager, og hvis det ikke fungerer godt nok, er jeg meget villig til at kigge på det, så vi får det løst. Men jeg er i tvivl om, om det altid er det rigtige at sætte sager om seksuel chikane først i køen uanset omstændighederne. Så jeg er ikke helt sikker på, at det er den rette vej at gå. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Med det her lovforslag foreslås det, at Tvistighedsnævnet får mulighed for at prioritere sager, der vedrører seksuel chikane, så de kan komme hurtigere for. Det er et vigtigt skridt, for sager om seksuel chikane skal tages meget, meget alvorligt, og de skal behandles med respekt, omtanke og rettidig omhu. Det Konservative Folkeparti ser positivt på formålet med det her lovforslag. Vi skal sikre, at man på erhvervsuddannelserne og i sit praktikforløb oplever et trygt og respektfyldt miljø, et sted, hvor man kan koncentrere sig om at lære og udvikle sig fagligt uden frygt for at blive udsat for grænseoverskridende adfærd. Det skal ganske enkelt være trygt at gå på arbejde, uanset om man er lærling, elev eller en erfaren medarbejder. Forslaget bygger på allerede besluttede initiativer fra trepartsaftalen om at modgå seksuel chikane på arbejdspladsen. Formålet med aftalen er klart. Medarbejderne skal kunne føle sig trygge, og seksuel chikane må ikke forekomme uden konsekvenser. Ved at give Tvistighedsnævnet mulighed for at prioritere de her sager sikrer vi en hurtigere og mere effektiv behandling, hvilket er afgørende for både den krænkede og virksomheden, der skal have klarhed over ansvar og håndtering. Samtidig er det vigtigt, at der foretages en fair og retfærdig proces for alle parter. Hurtighed må ikke ske på bekostning af grundighed. Retssikkerheden skal bevares, både for den krænkede og for den anklagede. Når alt det så er sagt, er vi også bekymrede – meget bekymrede – fordi vi ved, at sagsbehandlingstiden i forvejen er lang. Vi er bekymrede for, at alvorlige sager som dem, som mine kolleger allerede har redegjort for, og som buldrer derudad i fjernsynet i øjeblikket, om, at man kan blive tisset på og blive kastet ting efter ude på arbejdspladserne, hvilket er fuldstændig utilstedeligt, kommer langt ned i bunken. Vi er bekymrede for, at sager om vold og psykisk og fysisk terror kommer langt ned i de her sagsbunker, nu man vil give de her sager vedrørende seksuel chikane en forlomme. Det vil vi i Det Konservative Folkeparti holde virkelig nøje øje med. Det er bekymrende sager, både dem om seksuel krænkelse og dem, der tidligere er nævnt. Med det opmærksomhedspunkt for øje bakker vi op om intentionerne bag det her lovforslag og støtter, at der skabes bedre rammer for et trygt og sikkert arbejdsmiljø for alle. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Tak for det, formand. 17-årige Sofie glædede sig til at starte som tømrerlærling i Holstebro. Der gik desværre bare 2 uger, så begyndte de at kalde hende, og jeg citerer: sæk, kælling og kost. Og de sagde, at hun kun var der for at gøre rent. Og så undlader jeg at nævne mange andre af de andre eksempler, hun har været fremme med i medierne. Er det så en enkeltsag? Nej, desværre ikke. En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at hver syvende elev på en erhvervsskole har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, og for de unge kvinder, dem under 18 år, er det faktisk over hver fjerde. Det er under al kritik. Det kan vi ikke tillade sker, og derfor er det rigtig godt, at der nu er et initiativ, der prioriterer de her sager. Det er vigtigt, synes jeg, at Tvistighedsnævnet får mulighed for – og her understreger jeg, at det er en mulighed – at prioritere de her sager. Jeg deler dog også bekymringen fra diverse ordførere om, hvad det vil få af konsekvenser for andre også dybt alvorlige sager, som vi ser beskrevet i medierne, og derfor synes jeg, det er rigtig vigtigt at følge udviklingen nøje og tage en drøftelse af, om ressourcerne til Tvistighedsnævnet er nok. Men med det sagt vil jeg sige, at vi fra Enhedslistens side bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mai Villadsen fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak for det. Der skal ikke være nogen tvivl om, at man i Danmark selvfølgelig skal kunne gå trygt på arbejde, og det gælder selvfølgelig i særdeles de unge, der er på vej ind i arbejdslivet. Elever og lærlinge fortjener selvfølgelig ordnede forhold og trygge rammer og ikke de her upassende kommentarer og grænseoverskridende adfærd, som vi har hørt om i en del år efterhånden, og som vi senest, til skræk og rædsel for alle os, der har fulgt med, har set i DR's dokumentar. Så Dansk Folkeparti kommer til at bakke op om forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Den næste ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det. På den ene side er vi kommet rigtig langt. Det er ikke ret mange år siden, at seksuel chikane bare var sådan noget, der var der; sådan noget, man bare måtte finde sig i; det måtte man bare tage med. Og nu har vi jo faktisk skabt en kulturændring, der betyder, at der ikke er nogen i det her land, der ikke ved, at det er forkert, og at man ikke længere bare skal finde sig i det. På den anden side foregår der jo, som en række ordførere før mig har været inde på, stadig rigtig meget, som vi har brug for at gøre noget ved. Derfor står vi stadig foran at skulle lave en stor kulturforandring. For det at komme i lære skal jo være fedt; det skal være muligheden for at dyrke sit fag, for at dygtiggøre sig, for at komme ud og prøve nogle ting. Det skal man kunne gøre, uden at man på den måde bliver nedgjort. Derfor har jeg det ligesom formanden for erhvervsuddannelsernes elever, nemlig Mads, som skriver: »Ingen, der vælger en erhvervsuddannelse, skal nogensinde opleve, at lysten til et fag og en ungdomsuddannelse ender med ar på sjælen – eller på kroppen. Lærlingene i dokumentaren – mange af dem under 18 år og elever på en ungdomsuddannelse – bliver ikke bare svigtet af enkelte mestre, men af et system, der skulle have beskyttet dem.« Derfor støtter vi i Radikale Venstre lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor siger vi tak til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til børne- og undervisningsministeren.

Tak til alle ordførerne for en god debat, og tak for opbakningen til et lille, men vigtigt lovforslag, der er en udmøntning af trepartsaftalen, som blev indgået i Beskæftigelsesministeriet før det seneste folketingsvalg. Der blev i forlængelse af trepartsaftalen i regi af Børne- og Undervisningsministeriet etableret et udvalgsarbejde med arbejdsmarkedets parter om etablering af en ensartet, særlig hurtig og fortrolig proces og et fasttrack til de faglige udvalgs og Tvistighedsnævnets behandling af sager om seksuel chikane . Udvalgets afrapportering fra januar 2024 indeholder udvalgets nærmere anbefalinger om indførelse af lovhjemmel til, at Tvistighedsnævnet behandler sager om seksuel chikane for andre sager i et såkaldt fasttrack. Jeg er glad for, at anbefalingerne nu er blevet til et lovforslag. Vi finder det hensigtsmæssigt, at sager om seksuel chikane skal kunne behandles forud for andre sager ved Tvistighedsnævnet, så de berørte får en hurtig afgørelse af deres sag og kan komme godt videre. Det forbedrer retssikkerheden for begge parter i de her sager. Med lovforslaget foreslås der således indsat en hjemmel i erhvervsuddannelsesloven til, at erhvervsministeren, som er den ressortmæssigt ansvarlige for Tvistighedsnævnet, kan fastsætte regler om, at der i Tvistighedsnævnet kan etableres et prioriteret spor for behandling af de her sager, så vi sikrer en både hurtig og, lige så vigtigt, fortrolig behandling i Tvistighedsnævnet. Seksuel chikane hører selvfølgelig ikke hjemme på arbejdspladser eller andre steder og slet ikke for unge, der er under uddannelse. Ingen skal jo frygte for at sige fra eller at blive mødt af en langsommelig proces, hvis de har været udsat for seksuel chikane. Jeg er derfor glad for lovforslaget, og jeg vil gerne takke for debatten og ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til ministeren for talen. Ministeren nævner i sin tale, at det her kommer til at forbedre retssikkerheden for parterne. Det går jeg så ud fra er de kvinder, der er blevet udsat for seksuel chikane. Men jeg er simpelt hen i tvivl om, om det kommer til at forbedre retssikkerheden i mange af de andre sager, som også ligger i Tvistighedsnævnet, når de bliver presset bagud til fordel for sager om seksuelle krænkelser. Det tror jeg faktisk ikke, og det er det, jeg er meget bekymret over. Altså, jeg kunne godt tænke mig at høre ministerens betragtninger i forhold til det her. Det er jo nævnt i lovforslaget, at det her kan medføre længere sagsbehandlingstid i sager om mobning, vold og forskelsbehandling m.v. Det mener jeg er bekymrende. Hvad mener ministeren om det?

Ministeren.

Velkommen til undervisningsområdet til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Når jeg siger, at det øger retssikkerheden for parterne, så menes der både kvinderne – eller mændene – og virksomhederne. Det kan også være noget af en mundfuld for en virksomhed pludselig at opleve at være part i en sag, hvor man er blevet anklaget for seksuel chikane. Så for begge parter kan der være en stor interesse i at få det her afklaret hurtigt. Jeg spurgte lige hernede i boksen, hvor der sidder nogle gode embedsmænd fra ministeriet, hvor mange sager der er med det her om året, og de seneste år har der været mellem en og tre sager om året. Så en eventuel påvirkning af sagsbehandlingstiden er ikke nævneværdig, som der står i mine papirer, men man kan jo ikke afvise, at det vil betyde en anelse længere sagsbehandlingstid. Det er dog så få sager, at det i hvert fald ifølge det, jeg står og kigger på, ikke er nævneværdigt.

Spørgeren.

Tak for det. Men i papirerne står der jo også det her med, at en øget opmærksomhed på sager om seksuelle krænkelser godt kan føre til flere sager, og dermed kan det også godt betyde, at der vil komme en længere sagsbehandlingstid i forhold til andre sager. Så når vi taler om seksuelle krænkelser på arbejdspladsen – og det skal vi også, for det er en rigtig vigtig sag; det mener jeg at vi skal – vil der komme flere sager i Tvistighedsnævnet, altså i takt med at vi i mindre grad accepterer det her. Så det vil jo betyde en længere sagsbehandlingstid, og der vil jeg bare lige høre ministeren: Hvad kan vi gøre ved det, når det sker?

Ministeren.

Jamen vi kan starte med at love hinanden, at vi vil følge tæt, om der sker en udvikling i sagsbehandlingstiden i Tvistighedsnævnet. Det har vi jo ingen interesse i, uanset om det er seksuel chikane, mobning, racisme eller øvrige krænkelser. Det er jeg helt enig i. Jeg sad ikke selv med om bordet, da man i Beskæftigelsesministeriet før valget lavede den her trepartsaftale, så jeg skal ikke kunne tale med om, hvad der blev sagt. Men jeg kunne godt forestille mig, at det har været en del af diskussionen, om det at lave en sådan bestemmelse også havde den sideeffekt, at det kunne øge opmærksomheden, og at alene det at vedtage det dermed ville kunne gøre, at der også ville komme flere sager. Det er jeg sådan set helt enig i, og derfor vil jeg godt tilkendegive, at vi kommer til at følge sagsbehandlingstiden generelt i Tvistighedsnævnet. Jeg skal nok holde Folketinget orienteret på, om vi ser en udvikling.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til børne- og undervisningsministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Matilde Powers fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Hvis man spørger de unge, hvad der er vigtigst for dem, når de skal vælge ungdomsuddannelse, nævner de fleste tre ting: nærhed, åbne døre og ungemiljø. Det, som fylder mest i de unges valg, er altså, at skolen ligger tæt på, at skolen ikke lukker for deres fremtidige uddannelsesvalg, for de fleste unge ved ikke, hvad de vil endnu, og at der er studenterkørsel, kærestepotentiale og fredagscaféer på skolen. Det gør stx-gymnasierne virkelig attraktive, fordi de ligger i langt de fleste byer i hele landet, fordi de holder alle fremtidige døre og muligheder åbne, og fordi de har fået opbygget et meget stærkt ungemiljø. Men samtidig siger mange unge, der går på gymnasiet, at de synes, at deres skoletid handler lidt for meget om integralregning og oldtidskundskab og lidt for lidt om noget, de kan relatere til deres hverdag og fremtidige jobs, og ligeledes savner mange af de unge noget mere praktisk undervisning. Det har vi lyttet til, og derfor laver vi nu et helt nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasium, epx, som kommer til at ligge lige så mange steder, som stx-gymnasierne gør, som kommer til at holde alle døre åbne, ligesom stx-gymnasierne gør, og som kommer til at have rigtig stærke ungdomsmiljøer, som stx-gymnasierne har, men som giver mulighed for at tage uddannelsen på kortere tid med færre A-fag og med mere praktisk undervisning. På den måde får de unge flere reelle uddannelsesmuligheder, uanset hvor i landet de bor, og på den måde kommer langt flere unge til at kunne komme i gymnasiet i fremtiden. Som en vigtig sidegevinst kommer epx også til at sikre nuværende gymnasiers bæredygtighed og måske endda overlevelse i nogle af de byer, hvor ungdomsgenerationerne falder de kommende år. Det kommer til at gøre en afgørende forskel for mange unge, som ikke føler, at vi har et attraktivt og passende ungdomsuddannelsestilbud til dem i dag, og det kommer til at gøre en afgørende forskel for at bevare uddannelsesmuligheder og liv i flere af vores landområder og mindre byer, og det er jeg så stolt af. Epx-reformen træder i kraft i år 2030, men med lovforslaget i dag foreslår vi at tage forskud på dele af aftalen og lade nogle skoler og kommuner afprøve nogle af elementerne, så vi kan drage nogle erfaringer, inden den fulde aftale rulles ud. For det første foreslår vi, at gymnasielovens formål bliver udvidet, så den 2-årige hf-uddannelse også vil kunne forberede eleverne til erhvervsuddannelserne og ikke alene, som det er i dag, til videregående uddannelser. Hf-skolerne har allerede i en årrække haft stor succes med at forberede eleverne til professionsuddannelserne ved at lave studieretningspakker målrettet f.eks. plejesektoren eller handelssektoren med praktikforløb og studiebesøg i relevante virksomheder. Det er helt oplagt, at hf på samme måde kan afprøve og tage forskud på at forberede eleverne til erhvervsuddannelserne. Det vil både være relevant for mange af de elever, der går der i dag, men det vil også være en god erfaring at tage med til opbygningen af den nye epx-uddannelse. For det andet foreslår vi at lade elever på stx, hhx og htx afgive en forhåndstilkendegivelse om ønsket til studieretning, inden eleverne påbegynder grundforløbet. Det gør vi på baggrund af ønsker og erfaringer fra gymnasierne selv, fordi de på den måde håber og tror, at flere elever kan blive sammen med deres klasse efter grundforløbet. Det har nemlig vist sig uhensigtsmæssig hårdt for nogle elever at starte forfra med en ny klasse allerede efter 3 måneder i gymnasiet. Forhåndstilkendegivelsen vil ikke være bindende for elevernes studieretningsvalg i slutningen af grundforløbet, og det vil også være op til den enkelte institution, i hvilket omfang den vil anvende elevernes forhåndstilkendegivelse til klassedannelse i grundforløbet. For det tredje foreslår vi, at kommunalbestyrelserne skal have mulighed for at leve op til deres forsyningspligt vedrørende 10.-klassesundervisning ved at indgå en driftsoverenskomst med erhvervsskolerne om, at erhvervsskolen kan varetage 10. klasse. Det har på samme måde været et ønske fra flere kommuners side, som har oplevet, at det var svært at leve op til forsyningspligten, fordi elevgrundlaget var for småt til at drive en bæredygtig faglig institution, fordi de har haft ønsket en synergieffekt ved at lægge flere institutioner på samme matrikel. Socialdemokratiet bakker varmt op om alle tre forslag, så vi så småt kan komme i gang med den efterspurgte omstilling af vores ungdomsuddannelseslandskab. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

I de over 70 år, hvor vi har haft 10. klasse, har Venstre ad nogle omgange forsøgt at komme af med 10. klasse, men vi har jo stået fast, og det har vi kunnet gøre, fordi Socialdemokraterne var på 10. klasses side. Hvad er det, der er sket, siden Socialdemokraterne nu ønsker at nedlægge 10. klasse?

Ordføreren.

Det her er ikke en nedlæggelse; det er en omlægning af de tilbud, som de unge får. Det er en udvidelse af mulighederne og en forøgelse af midlerne til området. Vi har lyttet til, hvad de unge efterspørger, og derfor bygger vi nu en helt ny gymnasieuddannelse, hvor man også faktisk har mulighed for at gå 1 år og så skifte til noget andet, hvis man har brug for mere tid. Der bliver også en øget mulighed for at komme på efterskole, også for de familier, der ikke har så meget, og komme på fgu, hvis det er sådan, at man har brug for at hæve sine karakterer, hvis man f.eks. ikke har bestået sin eksamen. Så der bliver flere muligheder, end der er i dag.

Fru Lotte Rod.

Det er jo en værre omgang politikersnak. I Socialdemokratiet har I valgt, at I vil nedlægge 10. klasse. Hvorfor vil Socialdemokratiet nedlægge 10. klasse?

Ordføreren.

Det er jo ikke en enkeltstående ting. Det er jo en udvidelse og en forbedring af mange muligheder. Kig på den gruppe af unge, som vi har i dag. Man kan se, at en stor del af dem, som går i 10. klasse, gør det for at hæve deres karakterer, eller fordi de f.eks. ikke har bestået 9. klasse. De får nu en rigtig god mulighed for at komme på fgu. Nogle gør det, fordi de måske ikke ved, hvad de vil. De får nogle andre muligheder. Så det er ikke en nedlæggelse. Det er en udvidelse af nogle muligheder.

Fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig gerne følge lidt op på Radikales ordførers spørgsmål og tage ordføreren lidt på ordet. En »omlægning« af 10. klasse er det jo ikke, og i sætningen bagefter bliver gymnasiet nævnt. klasse og gymnasiet er jo ikke noget, der rigtig minder om hinanden. Jeg skal hilse og sige, at jeg selv tog 10. klasse, fordi jeg var ret skoletræt. Det er jo også de elever, der kommer i klemme her. Jeg var ikke klar til at tage gymnasiet, og det er der mange andre, der ikke er. Samtidig er der en del elever, der nu bliver tvunget til måske at tage et fag på C-niveau, som de ikke er klar til. Så hvad er svaret til de elever, der er skoletrætte efter 9. klasse og har brug for et pusterum? For det pusterum fjerner I nu.

Ordføreren.

Jeg anerkender og er helt enig i, at der er en stribe unge, som er glade for 10. klasse i dag. Det er der helt sikkert. Men der er også sket en udvikling i, hvad det er, de unge i dag søger efter 9. klasse. Langt flere vælger efterskoler. Der giver vi nu en øget mulighed for, at nogle af dem, som har brug for lige et år, hvor der sker noget andet – måske er man skoletræt – kan komme på efterskole, også selv om familien ikke har de samme midler. Dem, hvor det handler om, at man måske ikke har bestået en række fag, får en anden mulighed for at fordybe sig i nogle af de fag og få en særlig god hjælp til det. Så siger ordføreren, at nu bliver man tvunget til nogle fag på C-niveau eller andet. Der er ikke nogen, der har lagt sig fast på endnu, om fagene nødvendigvis i alle retninger på epx'en skal være på C-niveau, eller om der kan være lavere niveauer. Så der bliver fortsat muligheder for alle elever, uanset hvad det er for en situation, de står i.

Spørgeren.

Jeg synes stadig væk, der er nogle elever, der kommer i klemme i det her. Det kan godt være, der er flere, der heldigvis nu får råd til at komme på efterskole, men der er også de elever, der ikke har lyst til at bo og sove på en skole. Grundlæggende håber jeg bare virkelig, at regeringen virkelig sætter fokus på de her elever, der kommer i klemme, altså dem, som har brug for 10. klasse. For man kan godt sige, at der er nogle, der så skal på fgu, og nogle, der skal på efterskole. Men der er altså stadig væk en stor gruppe af unge, der kommer i klemme i det her, som hverken føler sig i klemme på efterskolen eller på fgu, og som nu er tvunget til at tage gymnasiet. I har desuden udvandet det begreb totalt nu.

Ordføreren.

En lang række af de elever, som ordføreren taler om, er jo også nogle, som – jeg nævner det selv i min tale – måske savner noget mere praktisk undervisning, og som savner, at det, de laver, er mere hverdagsrelateret. Måske ville de faktisk synes, det var rigtig spændende at komme på en erhvervsuddannelse. Men der er nogle barrierer, fordi det måske kræver, man skal køre rigtig langt dér i landet, hvor man bor. Det kræver, man ikke skal gå med sine venner hjemmefra. Der giver vi dem nu en mulighed for faktisk at kunne fordybe sig lidt i nogle praktiske færdigheder, men stadig få noget tid i nærheden og sammen med deres venner, inden de skal træffe det valg.

Fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Kan vi blive enige om, at regeringen vil nedlægge 10. klasse? Ja, det kan vi, for det har I sagt at I vil. Kan vi blive enige om, at regeringen vil flytte de elever, der almindeligvis vælger 10. klasse, fordi de har lyst til at have et år, hvor de måske skal modnes, måske har lyst til nogle andre fag, måske har lyst til fagligt at blive lidt stærkere og måske har lyst til lige at trække vejret, inden de laver deres uddannelsesvalg? Kan vi blive enige om, at regeringen nu vil tvangsflytte dem over på erhvervsuddannelserne? Det er ikke alle elever, der vælger 10. klasse i dag, der efter 10. klasse vil gå på en erhvervsuddannelse. Der er faktisk rigtig mange, der gerne vil på hhx, htx og stx. Men det er faktisk det, regeringen vil nægte dem nu.

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke være enig med ordføreren i – på nogen måde. Vi kommer ikke til at tvangsflytte nogen. Vi kommer til at udvide mulighederne for de unge, i forhold til hvad for nogle valg man kan træffe. Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at der kan være nogle, der lige skal have noget tid til at trække noget luft. Der er flere, der får mulighed for f.eks. at kunne komme på efterskole. Men der er også rigtig mange unge – måske også dem, der vælger 10. klasse – der kunne være nysgerrige på at prøve nogle flere praktiske fagligheder, og det kan de nu prøve af på epx'en med mulighed for, faktisk, efter et år at skifte til hhx eller stx, eller hvad de ellers kunne tænke sig. Så der er ingen, der bliver tvangsindlagt til noget som helst.

Spørgeren.

Er vi enige om, at regeringen vil nedlægge 10. klasse? Det vil jeg gerne have et svar på. Herefter vil jeg gerne have et svar på, om vi er enige om, at regeringen i fremtiden vil have, at alle, der ønsker noget a la 10. klasse, skal gå ind på en erhvervsrettet uddannelse, epx'en, så man fratager dem deres helt frie valg, i forhold til hvis de kunne ønske sig at gå ind et helt andet sted.

Ordføreren.

Nej, altså, vi laver en stor samlet pakke, et nyt uddannelseslandskab, hvor der kommer nye uddannelsesmuligheder og nye rettigheder til eleverne, i forhold til hvis de skal have styrket nogle karakterer. Der kommer nye muligheder for, at flere kan komme på efterskole, uden at det handler om pengepungen derhjemme. Så der bliver flere muligheder. Og så er det rigtigt, at i den kabale nedlægger man nogle andre ting, for at man ligesom kan lave de nye muligheder. Men det er på baggrund af, at vi har lyttet til unge og deres ønsker og behov.

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg synes sådan set, at den nye epx-uddannelse er fornuftig, men noget, som jeg virkelig synes er ufornuftigt, og som også kommer til at skade epx'en, er, at man vil lukke 10. klasse. Jeg forstår simpelt hen ikke Socialdemokratiets holdningsændring i det her spørgsmål. Omkring halvdelen af de unge vælger i dag 10. klasse, og vi kan se, at rigtig mange af dem siger, at de har brug for det ekstra år til at modnes eller til at blive styrket fagligt. Det år tager man fra dem. Man tvinger dem til endnu hurtigere, endnu tidligere at tage et valg om en ungdomsuddannelse. Vi kan se, at det særlig kommer til at gå ud over drengene eller dem fra de socialt udsatte hjem, fordi de generelt får lavere karakterer, så deres valgmuligheder bliver færre. Så siger man, at der er flere muligheder for at komme på efterskole, men jo ikke for alle og enhver. Så I fratager dem muligheder, og jeg må sige, at jeg synes, det er en kæmpe skam.

Ordføreren.

Langt størstedelen af den gruppe, som ordføreren nævner her, altså af dem, der vælger 10. klasse, vælger i dag at komme på efterskole. Den gruppe kan nu blive udvidet. Af dem, som vælger at gå i en kommunal 10. klasse i dag, er der faktisk rigtig mange, som enten har haft problemer med at bestå folkeskolen eller har brug for særlig støtte og hjælp. Den hjælp er jeg helt overbevist om de vil kunne få mindst lige så godt på en fgu, som også gør et fremragende stykke arbejde for den her målgruppe. Dertil er der mange af de unge, der også godt lige kunne tænke sig en pause, som siger, at de faktisk er lidt trætte af, at det i så høj grad er boglige fag, de bliver præsenteret for hele tiden. Derfor tror jeg, at det vil appellere meget til den målgruppe, at der nu bliver en mulighed for, at man kan vælge et skoletilbud, hvor der faktisk også er fokus på praktisk undervisning.

Spørgeren.

Nej, man kan ikke bare vælge det; man skal vælge det, for I fratager dem muligheden for 10. klasse. Jeg og mange af Folketingets partier tror jeg ville være klar til at se på, om ikke man så skulle ændre 10. klasse – lave den mere praktisk, gøre noget andet – men det ville regeringen ikke. For sandheden er jo, at det her er en del af finansieringen af epx'en. I kunne ikke finde pengene andre steder – det ville I ikke – så derfor valgte I at fjerne 10. klasse, og det kan man simpelt hen kun begræde.

Ordføreren.

Det, ordføreren siger, er ikke hundrede procent rigtigt. Det handler i meget høj grad om at lave bæredygtige uddannelsestilbud, og det handler jo også om, at der er elever nok til faktisk at kunne have nogle rigtig gode skoler. Det er klart, at hvis man sagde, at der skulle være en stribe forskellige tilbud i alle byer og dele af vores land, så ville det være med et meget lille elevgrundlag nogle steder. Så det her handler jo også om at lave nogle bæredygtige uddannelsestilbud, hvor der faktisk er et ungemiljø, som de unge efterspørger, og det er attraktivt at gå sammen med mange. Det er jo en stor del af det her med, at vi vælger nogle ting fra og nogle ting til – men faktisk flest ting til.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Matilde Powers fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det. Den nye epx-reform skal sikre, at vores uddannelsessystem følger med den udvikling og den virkelighed, der faktisk er. Jeg vil godt starte med at sige, at hele baggrundstæppet for den her nye epx-reform er jo bl.a., at rigtig mange steder, især i landdistrikterne, ser vi, at antallet af unge mennesker er drastisk faldende. Det betyder jo, at hvis vi bare lod stå til, hvis vi ingenting gjorde, hvilket måske for nogle synes at være det letteste, ville der simpelt hen blive nogle store sorte pletter på landkortet, hvor unge mennesker ikke kunne få en uddannelse. Det her lovforslag, som vi behandler nu, er jo, at vi tager nogle små første skridt, også før selve reformen træder fuldstændig i kraft. For epx'en åbner jo først dørene i 2030. Men som sagt er formålet med forslaget, vi behandler nu, at vi tager forskud på dele af epx-reformen. For det første sikrer vi, at hf fremover også kan forberede de unge til at tage en erhvervsuddannelse, og dermed også, at det bliver muligt for skolerne at indarbejde erhvervsrettede perspektiver i fagene, i fagpakkerne, i projekter og i praktikforløb. For det andet giver vi også gymnasierne mulighed for at lade kommende elever på stx, hhx og htx tilkendegive ønske om studieretning, inden de begynder på grundforløbet. Og det er faktisk noget af det, som rigtig mange har efterspurgt. For det tredje er det sådan, at lovforslaget her kommer til at gøre vejen bedre og lettere, i forhold til at flere erhvervsskoler kan varetage den kommunale 10.-klasseundervisning. Så alt i alt er det små skridt, og man kan jo faktisk sige, at det er de første ting, vi nu skubber i gang i forhold til at ende ud med at sætte gang i den nye store reform, som træder i kraft i 2030. Derfor bakker Venstre op om lovforslaget. Jeg har lovet at hilse fra Moderaterne og sige, at det gør de også.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Der bliver sagt fra ordførerens side, at det er lettest bare at gøre ingenting. Det kan ordføreren selvfølgelig har ret i, men jeg hører ikke, at mine andre kollegaer siger, at de vil gøre ingenting. For selvfølgelig har vi et problem med bl.a. udkanten, og det synes jeg vi skal have løst. Jeg er bare ikke sikker på, at epx er den rigtige løsning. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det er, der gør, at regeringen er så stensikker på, at det her er en god og en rigtig løsning, for ærlig talt, så har vi ikke særlig gode erfaringer med kæmpe reformer lige præcis på det her område. Og jeg er bestemt ikke er reformforskrækket, men vi har en folkeskolereform og andre reformer, der desværre har tæret meget på sektoren.

Ordføreren.

Jeg kan være enig med ordføreren så langt, at det ikke er alle reformer, der ender ud i at blive gode reformer. Modsat vil jeg også sige, at det ville være rigtig dårligt, hvis man som politiker ikke også nogle gange turde tage nogle vovede og store skridt. Jeg anerkender helt klart, at epx-reformen er en stor reform. Jeg må også være ærlig og sige, at den ændring, vi nu har lavet på folkeskoleområdet, synes jeg faktisk også er en forholdsvis stor, men en vigtig reform. Så det kræver jo lidt, at man også følger med den udvikling, der er uden for Christiansborgs mure, og jeg vil sige så meget, at epx-reformen har bund i noget stærk faglighed, og man har bl.a. også været ude og tale med rigtig mange unge mennesker og spurgt dem, hvad det er, der er vigtigt for dem. Så det står den også på.

Spørgeren.

Jeg føler bare, at man satser så meget i forhold til ungdommen, og det har jeg simpelt hen ikke lyst til at lægge stemmer til. Det kan godt være, at vi lige har lavet en stor reform på folkeskoleområdet, men det var jo for at rulle den forfejlede folkeskolereform tilbage. Og efter at vi har rullet den tilbage, er det jo ikke sådan, at problemerne er løst. Det har jo sat ar ude i folkeskolen, og det kommer til at tage mange år at rette op på det. Så det er bare sådan, at jeg egentlig ønsker, at det hviler på et mere sikkert grundlag, når man vælger at lave en epx-reform, for jeg kan ikke sige, om det er den rigtige løsning. Jeg håber det for alt i verden for de unge menneskers skyld, men jeg føler mig ikke godt nok klædt på til at sige, at det her er det, der løser problemerne derude.

Ordføreren.

Nej, men jeg kan godt gå så vidt som til at sige til Liberal Alliances ordfører, at der da sagtens kan være ting i selve den her epx-reform, som gør, at jeg en gang imellem tænker: Hvordan får vi nu det her løst godt nok? For jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg synes, at alt var i den skønneste orden. Men det, vi siger både til sektoren og for den sags skyld også til de unge mennesker, er, at hele rammen, vi har sat, har vi styr på nu, men at det da kan være, at der undervejs skal ske nogle tilpasninger.

Fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg ved, at fru Anni Matthiesen går rigtig meget op i det her område og altid har gjort det. Derfor er jeg også meget interesseret i de her høringssvar, der nu har været fra flere organisationer, bl.a. Danmarks Lærerforening, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Efterskoleforeningen og alle mulige andre, som peger på og er bekymret for, at det her simpelt hen kan stride imod det hensyn, der er til tilgængelighed, geografisk tilgængelighed og til de unge og forældrenes valg om et regulært 10.-klassesår. Deler Venstre ikke den bekymring?

Ordføreren.

Nej.

Spørgeren.

Så I deler simpelt hen ikke bekymringen, som man ude i sektoren har rejst her, om det her med, at der bliver én indgang på epx'en, hvor det så skal forestille at 10. klasse også skal ligge. I synes simpelt hen ikke, det er at fratage familier deres reelle valg for et 10.-klassesår, hvor unge mennesker har brug for at modnes og fagligt kunne blive bedre, at man nu af økonomiske årsager sluser dem ind på én uddannelse frem for at åbne deres vifte af muligheder for også at kunne vælge stx og alt muligt andet. Nu ville man proppe dem ind i en 10. klasse på en erhvervsuddannelse.

Ordføreren.

Det, jeg synes, jeg nogle gange kan være i tvivl om, er, om også Konservatives ordfører egentlig har forstået hele tankegangen omkring epx'en, i forhold til at man kan bygge ovenpå, og at man for den sags skyld også lettere kan skifte spor. Det betyder jo ikke, at fordi man går ind ad den her sluse, som jeg kan forstå at det så er, så er man tvunget til at skulle blive der, helt til man er færdig, hvis man undervejs finder ud af, at man faktisk gerne vil skifte spor. Det har været noget af det, der har betydet rigtig meget for os i Venstre, altså at så har man mulighed for også lettere at skifte spor.

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg deler sådan set regeringens og ordførerens analyse af, at der er behov for en epx-reform. Og selv om jeg også er meget urolig i forhold til reformer på uddannelsesområdet og er enig i de konsekvenser, der har været af tidligere reformer, tror jeg, at der er belæg for, at der skal gøres noget her. Jeg er meget uenig i og bekymret for, hvad der sker med 10. klasse. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til det spor og navnlig forholde mig lidt til det lovforslag, vi egentlig også behandler. Danmarks Lærerforening peger på, at de er bekymret for, at det her faktisk kommer til at modarbejde intentionen om at få erfaringer fra 10. klasse ind i epx, fordi de er bange for, at vi risikerer at flytte arbejdspladser to gange inden for få år – først fra kommunen i 10. klasse til 10. klasse på erhvervsskole og så til en epx-skole, og at lærerne simpelt hen så forsvinder. Hvad tænker ordføreren om den bekymring?

Ordføreren.

Altså, jeg vil sige så meget, at jeg håber selvfølgelig også, at man rundtomkring i kommunerne selvfølgelig tænker tingene igennem, i forhold til når man begynder at flytte f.eks. klassen nu her over på en erhvervsskole. Jeg vil modsat sige, at der jo faktisk allerede er en del kommuner, der har haft stor succes med det. De steder, jeg har besøgt, hvor man har valgt netop at placere 10. klasse på en erhvervsskole, har jeg kun hørt både rigtig glade elever og for den sags skyld også undervisere. Så jeg forstår ikke helt, at man har den bekymring. Så må vi jo se, når landkortet er endeligt på plads. Jeg synes bare, at på en eller anden måde skal man ikke være bekymret for at gå i retning af at sige, at selvfølgelig kan en 10. klasse også placeres på en erhvervsskole.

Spørgeren.

Den pointe er jeg for så vidt fuldstændig enig i og enig i, at der er meget gode erfaringer. Det, man frygter, som jeg forstår det, er, at en kommune ser en god business i at lukke alle 10.-klasserne undtagen den ene, der ligger på erhvervsskolerne, og spare nogle penge i en kort årrække ved at samle det hele, og at man derfor risikerer en lærerflugt inden en kommende epx-reform, og at man så mangler de gode erfaringer derude. Det håber jeg i hvert fald forligspartierne vil følge, så det ikke kommer til ske.

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at der kan være lærere derude nu, der tænker: Hvad mon jeg skal lave i 2030? Jeg vil så også bare understrege, at det faktisk er noget af det, som jeg ved at både ministeren og vi andre gør os umage for at sige, altså: Vi har brug for jer, også fra 2030, når epx'en starter. For selvfølgelig skal der være mange af de ting, der foregår i 10. klasse i dag, der skal rykke med ind i epx'en, og derfor har vi også fortsat brug for de dygtige undervisere.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anni Matthiesen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det her lovforslag består af tre dele. For det første udmønter det noget af den politiske aftale mellem regeringen, SF og DF om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, og formålet her er at tage forskud på en del af den her epx-reform. Med forslaget bliver det for det første muligt for hf-uddannelsen at forberede til erhvervsuddannelser gennem samarbejde med erhvervsskoler og ikke alene til videregående uddannelser, som tilfældet er i dag. Det synes vi i Danmarksdemokraterne er fornuftigt, da hf i forvejen er den uddannelse, der har den største overgang til erhvervsuddannelserne, så det er godt, at der kommer elementer fra erhvervsuddannelserne ind dér. Den anden del handler om, at ministeren får bemyndigelse til fastsætte regler om, at elever på almen, merkantil og teknisk studentereksamen kan afgive ønske om studieretning, inden eleverne starter på grundforløbet. Det vil give bedre mulighed for blivende klasser efter studiestart, hvilket også har været efterspurgt. Det synes vi også er fornuftig. Det vil styrke fællesskabet og relationen mellem lærere og elever og også elever imellem, og det vil forhindre, at der er for mange skift inden for den første tid. Man nu kommer udfordringen med det her lovforslag. For til sidst handler den her lov også om, at loven om folkeskolen ændres, sådan at en kommunalbestyrelse skal kunne leve op til sin forsyningspligt vedrørende 10. klasse alene ved at indgå en driftsoverenskomst med en erhvervsskole om, at erhvervsskolen varetager 10. klasse på kommunalbestyrelsens vegne. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at det er en vigtig sag for Danmarksdemokraterne, at langt flere får øjnene op for erhvervsuddannelserne og alle de muligheder, det medfører. Derfor bakker vi også op om, at 10. klasse kan ligge på erhvervsskolerne, ligesom de jo allerede gør i dag mange steder. Men det, vi er bekymret for ved det her lovforslag, er, at vi potentielt tager forskud på lukningen af 10. klasse, og at vi risikerer at udvande de unges muligheder for at tage 10. klasse tæt på, når kommunerne får mulighed for at opfylde deres forsyningspligt vedrørende 10. klasse ved udelukkende at henvise elever til et 10.-klassestilbud på en erhvervsskole. Vi noterer os ud fra høringssvarene, at det betyder, at nogle elever kan få langt til deres 10.-klassestilbud. Det synes vi er alarmerende. Samtidig mener vi også, det er vigtigt, at de lever, der ikke lige har fået de bedste forudsætninger fra folkeskolen, man gerne vil på gymnasiet, kan forbedre deres faglige niveau og blive et år mere i et 10.-klassestilbud, som de synes passer til dem. Vi har fra dag et været fortalere for at beholde 10. klasse i dens nuværende form, og det bliver vi ved med at være. Derfor vil vi også spørge mere ind til konsekvenserne af lovforslaget i forhold til 10. klasse i udvalgsarbejdet. Så vi vil gerne i dag opfordre ministeren til at dele lovforslaget op, sådan at delen om hf-samarbejde med erhvervsskolerne og muligheden for at afgive ønske om studieretning inden grundforløbet ligger i ét lovforslag, som vi jo i så fald vil stemme for, men sådan at delen om, at kommunerne skal have mulighed for at opfylde deres forsyningspligt ved at indgå aftaler med en erhvervsskole kommer med i et separat lovforslag, for den del kan vi ikke bakke op om. Vi håber derfor på ministerens velvilje til at dele lovforslaget op, så de to første dele ligger i ét lovforslag og den sidste del med 10. klasserne og erhvervsskolerne ligger i et andet lovforslag. Så vil vi stemme for de første to dele og imod den sidste del. Tak for ordet.

Tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Der er ikke nogen spørgsmål, så vi fortsætter talerrækken. Den næste på talerstolen er fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. (Den fg. formand har svært ved at sige ordførerens navn). Det har været en lang dag. Værsgo.

Det meget svære eksotiske navn Sofie. I dag oplever alt for mange unge, at systemet sætter dem i kasser enten som boglige eller som praktiske. Det gør det svært at skifte retning undervejs, og det skal vi lave om på. Hf skal kunne bruges som en vej videre til en erhvervsuddannelse. Jeg har altså syntes, at det var latterligt, at gymnasiale uddannelser bliver sanktioneret, hvis for mange starter på en erhvervsuddannelse bagefter. Jeg har aldrig forstået, hvordan det kan være et problem, at en gruppe unge både opnår de boglige kompetencer fra en gymnasial uddannelse og de praktiske kompetencer fra en erhvervsuddannelse. Jeg tænker kun, at de er en endnu større ressource for vores samfund. Hvis vi virkelig mener, at alle uddannelser er lige meget værd, skal vi også skabe veje imellem dem. Derfor er det rigtigt, at gymnasielovens formål nu udvides, så hf både forbereder eleverne til videregående uddannelser og til erhvervsuddannelser. Og det er en god prioritering, at vi bruger årene frem mod 2030 til at udvikle og afprøve modeller, der kan give erfaringer for den kommende epx-uddannelse. Lovforslaget handler også om kommunernes forsyningsplift på 10.-klasseområdet. SF støtter, at kommunerne får mere frihed til at samarbejde med erhvervsskoler. Flere steder er det svært at opretholde gode almene 10. klassetilbud, og det er derfor fornuftigt at lade kommuner, der ønsker det, opfylde deres forsyningspligt gennem et 10.klassetilbud på en erhvervsskole frem til 2030. Endelig støtter vi genindførelsen af forhåndstilkendegivelser af studieretning på de gymnasiale uddannelser. På en stor andel af gymnasierne oplever man, at grundforløbsklasserne skaber problemer for både trivsel og faglighed. De gymnasier skal kunne bygge klasser på baggrund af studieretningsønsker allerede fra første skoledag. Det kan skabe mere ro og trivsel i klasserne, hvis eleverne får færre skift og mere faste fællesskaber. Vi skal møde de unge, som de er, og vi skal give dem plads til, at de kan finde deres egen vej. SF støtter lovforslaget.

Tak til SF's ordfører, fru Sofie Lippert. Der kom en kort bemærkning der. Fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Hvorfor vil SF nedlægge 10. klasse?

Ordføreren.

Jeg ønsker ikke at nedlægge 10. klasse, og det gør SF ikke. Men SF er jo gået med i en aftale med en flertalsregering om at nedlægge 10. klasse. Til gengæld for at oprette et, synes vi, ret vigtigt nyt uddannelsestilbud, har vi lavet den afvejning, der hedder, at det var vigtigere for os, både at der kom en epx, men også at vi var med til at præge den kommende epx-uddannelse. Men i den bedste af alle verdener var nedlæggelsen af 10. klasse jo ikke en del af den her reform. Jeg tror dog, at de muligheder, det giver, når vi laver en god epx, forhåbentlig kan om ikke veje op for, men så i hvert fald mindske de negative konsekvenser af at skulle afskaffe den almene 10. klasse.

Spørgeren.

Men 10. klasse bliver jo kun nedlagt, fordi SF har lavet en aftale med regeringen. SF kunne bare have sagt til regeringen, ligesom alle vi andre har gjort: Vi vil bevare 10. klasse.

Ordføreren.

Nu sagde alle de andre partier jo sådan, og selv om jeg godt kan lide idéen om, at SF har en ekstra stor magt, der er større end de andre partiers, så tror jeg ikke, at det havde gjort en forskel, at SF havde sluttet sig til den gruppe, af den simple årsag, at vi har en flertalsregering. SF er også gået med i andre aftaler med den her regering, hvor der er elementer, som vi har det meget svært med. Men når vi har en flertalsregering, tror jeg at det er nødvendigt at gøre sig spilbar, hvis de ikke bare skal løbe med en reformrække, som vi så ikke har mulighed for at påvirke.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag udspringer jo af epx-aftalen. Det er en aftale, som vi i Liberal Alliance ikke er en del af – grundlæggende fordi vi ikke vil være med til at nedlægge 10. klasse og hf og erstatte det med noget, vi ikke ved om bliver en succes. Jeg har desværre ikke adgang til regeringens spåkugle, der kan love, at epx bliver en succes, men jeg håber for alt i verden for de unges skyld, at det virkelig bliver en bragende succes. Og jeg håber for alt i verden ikke, at det bliver en gentagelse af f.eks. folkeskolereformen, som vi heldigvis har fået rullet tilbage. Men fejlslagne reformer har altså enorme konsekvenser både økonomisk og menneskeligt. Folkeskolereformen har kostet milliarder af kroner, og hele generationer af elever har fået en dårligere skolegang – for ikke at tale om det energitab, der fulgte med hos lærerne og skolelederne, der blev påtvunget den her misforståede reform. Og de negative konsekvenser er jo ikke forsvundet, bare ved at vi har rullet folkeskolereformen tilbage. Der er jo stadig væk ar – desværre – på folkeskolen efter den reform. Det er jo svært at være uenig i epx-reformens ambitioner: bedre studiemiljø, åbne døre til videre uddannelse og bæredygtige ungdomsuddannelser i hele landet. Problemet er bare, at vi mangler dokumentation for og viden om, hvorvidt epx faktisk er svaret på at løse de her udfordringer. Men nu går vi til selve lovforslaget, som jeg egentlig synes har mange fornuftige elementer. Vi i Liberal Alliance synes, det er klogt at bygge videre på hf'en. At gøre uddannelserne mere professionsrettede, men også erhvervsrettede, giver jo rigtig god mening – særlig når man også kigger på, hvad hf-eleverne søger ind på af uddannelser bagefter. Generelt ville jeg ønske, at man gjorde lidt mere ud af at specialisere hf-pakkerne. Jeg kan huske min egen hf-tid på politipakken. Det betød, at vi læste lidt flere krimier i dansk, og at vi havde idræt på B-niveau, men så var det altså heller ikke vildere end det. Og der håber jeg bare, at epx'en kommer til at specialisere de her linjer og gøre dem fagligt stærkere end det, der har været på hf'en. Forhåndstilkendegivelsen af studieretningen forud for grundforløbet ser vi også meget positivt på. Jeg havde jo allermest håbet på, at man kom til at fjerne grundforløbet helt – af nogle af de samme årsager, som ligger bag det her forslag – og få færre skift, der betyder mindre socialt pres og større fagligt udbytte, og at eleverne måske ikke vælger studieretning efter deres venner, men efter, hvad de er fagligt drevet af. Det er også et skridt i den rigtige retning at gøre det nemmere for kommunerne at placere 10. klasse uden for folkeskolerne, nemlig på erhvervsskolerne. Det bakker jeg også varmt op om. Mange kommuner er allerede godt i gang med den udvikling, og jeg synes, at det giver god mening, at man, når man er færdig med sin folkeskole, så kan tage en 10. klasse i nye rammer og lige så stille få smagt på livet på ungdomsuddannelserne. Så derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, så vi fortsætter i talerrækken, og den næste på talerstolen er ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Lise Bertelsen.

Tak for ordet, formand. Det her lovforslag, L 34, omhandler tre centrale elementer: 1) udvidelsen af formålet med hf til også at forberede eleverne på erhvervsuddannelserne, 2) genindførelse af forhåndstilkendegivelsen af studieretning på de gymnasiale uddannelser og 3) justeringen af kommunalbestyrelsens forsyningspligt ved indgåelse af driftsoverenskomst med erhvervsskolerne om 10.-klassesundervisning. Den første del, udvidelsen af formålet med hf, ser vi faktisk rigtig positivt på. At hf-uddannelsen fremover også skal forberede eleverne på erhvervsuddannelserne, giver rigtig god mening. Det giver eleverne en bedre og bredere forståelse af deres muligheder og kan styrke overgangen til erhvervslivet sidenhen. Del to, den her genindførelse af forhåndstilkendegivelsen, er også en rigtig god idé. Muligheden for at afgive en forhåndstilkendegivelse af ønsket studieretning giver eleverne en større klarhed og en tryghed i deres valg, og desuden anbefales det også af Trivselskommissionen, og det kan netop forebygge alt for mange skift for de unge mennesker, hvilket vi i Det Konservative Folkeparti er meget positive over for. I forhold til del tre, justeringen af kommunalbestyrelsens forsyningspligt, deler vi virkelig bekymringen i høringssvarene fra flere organisationers side: Danmarks Lærerforening, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Efterskoleforeningen m.fl. De peger på og er bekymret for, at det foreslåede skridt kan stride imod hensynet til geografisk tilgængelighed og de unge og deres forældres ønske om et helt regulært 10.-klassestilbud. For som det er i dag, vælger rigtig mange unge 10. klasse, hvorefter de så fortsætter på stx, hhx eller htx og ikke nødvendigvis på en erhvervsuddannelse. Af disse grunde ønsker Det Konservative Folkeparti ligesom Danmarksdemokraterne, at lovforslaget deles op, så del et og to kan behandles og vedtages, hvilket vi bakker op om, mens del tre udtages og behandles særskilt. Vi håber virkelig på, at ministeren kan imødekomme dette ønske, da det sikrer, at alle unge fortsat har adgang til et 10.-klassestilbud, der passer præcis til deres behov og ønsker for fremtiden. Afslutningsvis vil jeg sige, at vi altså støtter de to første dele af lovforslaget, men at vi ønsker særskilt behandling af del tre for at bevare valgfriheden af hensyn til netop de unge mennesker. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi fortsætter talerrækken. Den næste på talerstolen er ordføreren for Enhedslisten, fru Mai Villadsen. Værsgo.

Tusind tak. Lovforslaget giver mulighed for at tage forskud på dele af den kommende reform af de gymnasiale uddannelser, dvs. epx-reformen. Den indebærer, at en 2-årig hf-uddannelse også kan forberede elever til erhvervsuddannelser og ikke kun videregående uddannelser. Det er utrolig fornuftigt og et initiativ, som burde være taget for længst. Det bakker vi op om. Derudover genindføres muligheden for, at elever på stx, hhx og htx kan angive ønsket studieretning før studiestart, hvilket skal styrke klassefællesskabet og relationer. Det er utrolig fornuftigt og et godt initiativ, som forhåbentlig kan sikre mere sammenhængskraft derude. Det bakker vi også op om. Endelig får kommunalbestyrelserne mulighed for at lade erhvervsskolerne varetage 10.-klasseundervisning gennem driftsoverenskomster eller aftaler. Det er noget, som jo allerede foregår, men udfordringen med det forslag, som bliver lagt frem nu, er, at man risikerer, at det kun bliver på erhvervsskolerne, at 10. klasse i de næste år vil blive udbudt. Dermed risikerer man, at nedlægge 10.-klassecentre og -skoler tidligere end ellers. Jeg frygter, at det vil betyde, at mange lærere vil forsvinde fra 10.-klassemiljøet og dermed ikke, som intentionen jo ellers er, komme med over i epx-reformen og på epx-skolerne. Derfor er jeg i lighed med tidligere ordførere bekymret for dette ben i lovforslaget og håber, at man fra ministeriets side og ministerens side vil lytte til fru Susie Jessen og opdele lovforslaget. Vi støtter som sagt to ud af tre elementer. Tak.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Vi fortsætter talerrækken. Den næste på talerstolen er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget er en forberedelse til den store reform om erhvervs- og professionsrettede ungdomsuddannelser, som skal træde i kraft i 2030. Man får blandt andet mulighed for at forberede eleverne til en erhvervsuddannelse på en hf-uddannelse – det gør de allerede i dag, men nok på kanten af loven, altså med Hf-Søfart, Hf-Politibetjent osv. Nu får de lov til det, og vi understøtter det som en forberedelse til den nye epx. Hf bliver som bekendt nedlagt. Det støtter vi jo; Dansk Folkeparti en del af reformaftalen. Så er det også virkelig godt, at der kommer en forhåndstilkendegivelse igen, så elever kan melde ind, hvad de godt kunne tænke sig at beskæftige sig med, når de skal på en gymnasial uddannelse. Så er det også rigtig fint, at erhvervsskolerne kan overtage driften af 10. klasse fra kommunen. Alt i alt støtter vi disse små skridt henimod den store reform i 2030.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, så vi fortsætter. Den næste er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Skole betyder egentlig fri tid – det var der, hvor man har fri for sine forældre og for arbejde – og jeg elsker 10. klasse for at være sådan et fristed, hvor man kan blive måden, hvor man kan blive klogere på sig selv, hvor man kan dygtiggøre sig, hvor man kan møde lærere og venner for livet og tage på efterskole, til udlandet eller gå i 10. klasse enten på en erhvervsuddannelse eller i kommunen. Men nu forsøger regeringen så at nedlægge den almene 10. klasse allerede fra næste år. Og hvad hulen sker der for SF, når man vælger at nedlægge 10. klasse? Hvis det ikke var for SF, ville vi stadig have 10. klasse! Det er 75 år siden, at vi så de første forsøg med det, der senere blev til 10. klasse. Op igennem 70'erne udviklede 10. klasse sig til at blive et uddannelsestilbud, som handlede om at give eleverne tid til at modnes. Så i 55 år har vi som samfund set værdien af at give de unge det her ekstra år, altså siden 70'erne har vi set værdien af at give unge mennesker et tiende skoleår til at tænke sig om og finde ud af, hvad de drømmer om. Som sangeren Andreas Odbjerg lige har udtalt, og jeg citerer: »Jeg tror, at rigtig mange unge mennesker føler, at de allerede i 9. klasse skal vide, hvad de vil, fordi deres karaktergennemsnit jo afgør, hvad de senere kan komme ind på. Så hvis planen ikke er der, kan det få ret store konsekvenser. Men vi er da meget bedre tjent med et samfund, der giver folk tid til at finde det, de er gode til, i stedet for at presse dem hurtigt igennem systemet. Jeg tror, vi taber mange store hjerner på at stille for mange krav for tidligt. ... Og jeg fik jo styr på det til sidst. Det gør de fleste.« Venstre har prøvet at nedlægge 10. klasse flere gange, men hver gang har vi klaret den – indtil nu, hvor det pludselig er S og SF, der giver 10. klasse kniven. Det giver ingen mening at nedlægge 10. klasse. Det giver ingen mening, at den mulighed skal væk. Jeg var selv i Frankrig i 10. klasse. Der er jo en grund til, at halvdelen af os vælger det her ekstra år, og nu vil regeringen så lukke 10. klasse for dem, der ikke lige kan komme til Frankrig eller på efterskole. Det er unge, som måske af den ene eller den anden grund er blevet skoletrætte, som vi har hørt i dag, og måske ikke har haft den letteste skolegang, og som måske har været syge, eller som måske har kæmpet med en diagnose eller af en anden grund har haft lyst til at få et år ekstra. Hvorfor i alverden må de ikke længere få lov til at få mulighed for at forbedre sig og få et år mere til at modnes? Jeg synes, at regeringen og SF med det her gentager alle fejlene fra folkeskolereformen, som vi lige har diskuteret. Altså, det giver jo ikke nogen mening at ødelægge 10. klasse og hf i stedet for at gøre det på det, der havde været den rigtige og i øvrigt den danske måde at gøre det på, nemlig ved at lave forsøg med en ny form i stedet for bare at smadre det, som faktisk fungerer godt. Vi mener i Radikale Venstre, at vi har brug for en radikalt anden tilgang i vores syn på værdien af uddannelse. Vi er så rige i det her land, og vi bør kunne give plads til også de dele af uddannelsessystemet, som ikke lige kan aflæses i et excelark, men hvor venskaber, fællesskaber og kundskaber betyder noget. Det er jo sådan, vi skaber de bedste forudsætninger for et godt ungdomsliv og dermed også for et rigt samfund i fremtiden. Så derfor skal vi selvfølgelig bevare 10. klasse. Vi stemmer imod det her lovforslag, og vi går til valg på at få et nyt flertal, sådan at vi kan afskaffe regeringens og SF's makværk. Vi foreslår derfor ligesom de andre partier at dele lovforslaget op, sådan at vi kan stemme for muligheden for at erhvervsrette hf og at lave forhåndstilkendegivelser af studieretninger.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, så vi fortsætter, og den næste på talerstolen er fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg har sagt og ment rigtig meget om reformen. Det vil jeg spare jer for. I den her omgang vil jeg sådan set bare fokusere på lovforslaget. Det består af tre forskellige elementer fra den kommende reform af de gymnasiale uddannelser og jo sådan set hele vores ungdomsuddannelsessystem og voksenuddannelsessystem. Der foreslås for det første, at den 2-årige hf-uddannelse også må forberede elever til erhvervsuddannelser. Det er fornuftigt, og det har ærlig talt i mit hoved aldrig givet mening at sige, at gymnasiale uddannelser kun må forberede til videregående uddannelser. Den tankegang er tilbage fra en tid, hvor erhvervsuddannelserne blev anset som noget, man absolut skulle tage efter grundskolen. Men virkeligheden har overhalet lovgivningen, og en række hf-skoler er allerede fulgt med tiden og har lavet undervisning, som i praksis jo sådan set forbereder til en erhvervsuddannelse, og tak til dem. Bare kig på Maribo Gymnasiums håndværker-hf, som har eksisteret en del tid. Erhvervsuddannelser er i dag tættere på at kunne betragtes som en videregående uddannelse i mine øjne, og det er også for det bedste. Stod det til Alternativet, så vi gerne, at alle gymnasiale uddannelser kunne forberede til erhvervsuddannelserne og ikke blot, som det ligger i lovforslaget, hf. Den anden del af lovforslaget handler om at genindføre muligheden for forhåndstilkendegivelse af studieretning på de gymnasiale uddannelser. Det er en lille, men megagod ting for elevernes trivsel, og det er også noget, som Alternativet havde med til forhandlingsbordet, dengang reformen skulle behandles. Jeg er glad for at se det blive omsat til lov. Med en forhåndstilkendegivelse, inden man starter på gymnasiet, kan man mindske de klasseskift, som ellers sker i løbet af det første år. Som det er nu, fordeles eleverne ved skolestart ofte tilfældigt i en række grundforløbsklasser, som stilles op, når eleverne 3 måneder inde i 1. g skal starte på deres studieretning, og det skifte betyder, at eleverne skal danne nye relationer til nye klassekammerater og nye lærere to gange på meget kort tid. Det er en hård proces, der især rammer introverte elever og elever med et fagligt eller socialt behov for tryghed og stabilitet. Til sidst vil lovforslaget give kommunalbestyrelsen mulighed for at lade erhvervsskoler varetage 10.-klassesundervisningen gennem driftsoverenskomster. Tanken med det er jo at styrke ungdomsmiljøerne på erhvervsskolerne, inden reformen skal rulles ud. Jeg tænker også, det er, for at erhvervsskolerne rent faktisk vil kunne vinde de her udbud for at kunne få lov til at udbyde epx på den lange bane. Det synes jeg egentlig er en god idé. Men det er også centralt, at 10. klasse stadig er et tilbud til uafklarede elever og det altså ikke bliver brugt som en eller anden form for målretning mod erhvervsuddannelserne. Som det ligger i lovforslaget, er det her jo ikke eud 10. Derfor er det også noget, som vi ser positivt på i Alternativet, og jeg har også tiltro til, at kommunalbestyrelserne vil lave det lovpligtige tilsyn, de har med 10.-klasserne, også på erhvervsskolerne, og at de vil tage hensyn til den geografiske afstand, som forældrene og eleverne har ret til ikke skal blive for stor. Så derfor kan Alternativet støtte det samlede lovforslag.

Tak til Alternativets ordfører. Vi er nu igennem talerækken, og den næste, jeg giver ordet, er børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Tak til formanden for ordet, og tak til ordførerne for en god debat. Med det her lovforslag ønsker vi at udvide formålet med den 2-årige hf-uddannelse. Med forslaget vil der blive mulighed for, at hf-uddannelsen vil kunne forberede eleverne til erhvervsuddannelse. Det er i øvrigt noget, mange af eleverne allerede er indstillet på; vi kan se, at overgangen fra hf til erhvervsuddannelserne er pænt stor. Institutionerne vil stadig skulle forberede eleverne til videregående uddannelse. Det er selvfølgelig helt afgørende, at studiekompetencen følger med studenterhuen. Det foreslåede vil ikke medføre ændringer i den studiekompetence som hf-uddannelsen giver – det er så vigtigt at sige. Det foreslås desuden, at eleverne på de 3-årige gymnasiale uddannelser skal afgive forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning, inden de påbegynder grundforløbet, altså inden de begynder på gymnasiet. En forhåndstilkendegivelse vil ikke være bindende for elevernes studieretningsvalg i slutningen af grundforløbet. Den enkelte institution, altså det enkelte gymnasium, vil også selv kunne bestemme, i hvilket omfang den vil gøre brug af forhåndstilkendegivelserne til klassedannelse i grundforløbet. Som noget nyt vil kommunalbestyrelserne med lovforslaget også kunne leve op til deres forsyningspligt til at sørge for 10. klassesundervisning ved at indgå en driftsoverenskomst med en erhvervsskole. Erhvervsskolen vil så komme til at varetage 10. klassesundervisningen på kommunens vegne. Jeg er med på, at det ikke er alle partier, der kan støtte, at kommunerne på den måde kan henlægge 10. klassen til erhvervsskolerne uden at have et selvstændigt kommunalt 10. klassestilbud. Men jeg er også glad for at høre, at der er bred opbakning til lovforslagets øvrige elementer, og derfor vil jeg godt allerede nu tilkendegive, at vi selvfølgelig opdeler lovforslaget, så de partier, der ønsker at tilslutte sig de to forslag omkring forhåndstilkendegivelse og hf's overgang til erhvervsuddannelserne, kan få mulighed for at stemme for de to elementer og til gengæld stemme imod det med kommunernes mulighed for at indgå driftsoverenskomst med en erhvervsskole om 10. klassen uden at have et selvstændigt 10. klassestilbud. Jeg ser frem til eventuelt yderligere spørgsmål under udvalgsbehandlingen, og jeg vil gerne takke for debatten her i dag. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et spørgsmål fra fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Hvorfor vil regeringen nedlægge 10. klasse?

Ministeren.

Reformen er jo en større omlægning af de muligheder, unge har efter grundskolen. Vi synes, det er grundlæggende uretfærdigt, altså hvordan situationen er i dag, hvor der er nogen, der har lyst til eller har karaktererne til at starte på stx, hhx eller htx, og hvor der er nogen, der ikke har mulighed for det og derfor i praksis ender i en situation som 16-årig, hvor de skal vælge imellem 100 forskellige erhvervsuddannelser, komme ind i et meget voksent miljø og typisk også tage længere til skole end deres jævnaldrende, der tager ned på det lokale gymnasium. Så hele reformen handler jo om at sikre, at alle unge efter grundskolen har mulighed for et attraktivt ungdomsmiljø. I den omlægning af uddannelseslandskabet er 10. klasse en af flere brikker, der skal sikre, at det kan lade sig gøre, og samlet set, vil jeg vove at påstå, får langt, langt de fleste unge en bredere vifte af uddannelsesmuligheder og frem for alt et bedre uddannelsestilbud. Det er i hvert fald noget, vi putter mange flere penge i, end vi kan se bliver brugt i dag, herunder i den kommunale 10. klasse.

Spørgeren.

Men det svarer bare ikke på spørgsmålet. Altså, hvorfor vil regeringen nedlægge 10. klasse?

Ministeren.

Øh jo, jeg synes faktisk, der svares på spørgsmålet, for tilbuddene, der kommer fra sommeren 2030, er jo markant bedre end det, vi er i stand til at tilbyde i dag. Vi kan jo også se, at de unge i dag stemmer med fødderne; der er markant færre, der søger den kommunale 10. klasse i dag, end da jeg var ung – markant færre. Mulighederne for dem, der skal i 10. klasse nu, bliver jo som i dag. Efterskolen, som i øvrigt udgør langt hovedparten, er der så flere der får mulighed for. Dem, der bruger 10. klasse til at bestå folkeskolens afgangsprøve, får langt bedre muligheder for det, fordi det bliver på et fgu-taxameter, der er markant højere end det, vi kan se kommunerne bruger. Alle dem, der falder fra ungdomsuddannelserne og bruger 10. klasse som et sted at blive samlet op, får også den mulighed i fremtiden. Og dem, der bruger 10. klasse, før de starter på grundforløb ( Den fg. formand (Theresa Berg Andersen): Tak!) på erhvervsuddannelserne, får et mere sammenhængende tilbud. Det er markant bedre end det, vi har i dag.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Da der er ingen, der gør indsigelser, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, fredag den 24. oktober 2025, kl. 9.00. Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.

Mødet er hævet. (Kl. 16:31).