Møde i salen

Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser:

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Lovforslag nr. L 78 (Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Indførelse af national opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud, aftale om vilkår for alment praktiserende læger, differentieret honorarstruktur, etablering af Praksisklagenævn m.v.)).

Skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Lovforslag nr. L 79 (Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og forskellige andre love. (Udskydelse af indfasningen af højere registreringsafgift for nulemissionskøretøjer, fritagelse af nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, for periodiske afgifter og udvidelse af procesformål til energi anvendt til CO2-fangst med henblik på geologisk lagring)).

Beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek):

Lovforslag nr. L 80 (Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og forskellige andre love. (Frakendelse af førtidspension på baggrund af alvorlig kriminalitet, skærpelse af karantæneordninger i ydelsessystemet m.v.)).

Lars Boje Mathiesen (BP):

Beslutningsforslag nr. B 29 (Forslag til folketingsbeslutning om at gøre medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) frivilligt).

Christina Olumeko (ALT) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 30 (Forslag til folketingsbeslutning om forhandlinger om rammerne for fremtidens bæredygtige virksomheder).

Peter Kofod (DF), Peter Skaarup (DD), Carl Andersen (LA), Lise Bertelsen (KF), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG):

Beslutningsforslag nr. B 31 (Forslag til folketingsbeslutning om revision af valgloven med henblik på at ophæve kredsmandaternes endelighed og sikre en mere proportional mandatfordeling ved folketingsvalg).

Mads Fuglede (DD) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 32 (Forslag til folketingsbeslutning om stop for udrulningen af statslige energiparker).

Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Jeg skal meddele, at spørgsmål nr. 3 af Carl Andersen (LA) til beskæftigelsesministeren (spm. nr. S 159) udgår af dagsordenen.

Det første spørgsmål er til udenrigsministeren af fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. Mikrofonen er tændt. Det er jo en blandet landhandel, jeg har glædet mig til at præsentere her i dag, og jeg ved også, at der er stor opbakning til lovforslaget, så det er ikke noget, jeg vil gå voldsomt i dybden med. Men jeg vil alligevel tage nogle highlights fra det. Det handler f.eks. om justering af den permanente indefrysningsordning, bagatelgrænse for lån optaget via tillægsordningen, bedre mulighed for ansættelse af foreløbigt beskatningsgrundlag, og så noget af det, der formentlig optager enormt mange, nemlig, at vi forhøjer den grønne check til boligejerne. Der udmønter vi de 130 mio. kr., 2025-niveau. Det bliver en forbedring fra 875 kr. til 1.005 kr. for indkomståret 2025. Vi er meget indstillet på, når det nu er det her store, om man så må sige, blandingsbatteri, at vi kan tage en grundig drøftelse i udvalgsarbejdet, hvis der er noget i forhold til lovforslaget. Men ellers vil jeg gerne på Socialdemokratiets vegne tilkendegive, at vi støtter lovforslaget som helhed.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er svært at komme efter Socialdemokratiets ordfører, der lige har gennemgået, hvad det er, det drejer sig om. Jeg kan kun sige, at det jo er et forslag, Venstre støtter fuldt ud. Der er bl.a. tale om de forskellige låneordninger, som nu offentliggøres. Jeg tror, der er mange, der berigtiger ejendomshandler, der gerne ser, at det nu fremgår højt og tydeligt, hvad der skyldes på ejendommen. Så får Skatteforvaltningen også bedre og hurtigere mulighed for at fastsætte beskatningsgrundlaget for væsentlige ændringer på en ejendom. Det er der vist heller ikke nogen der kan have noget imod, og tilsvarende omkring den grønne check. Det er ikke vanvittig store beløb, men det er dog et pænt eller et lille tilskud, kan man roligt sige. Venstre støtter forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, så ordføreren skal lige blive stående. Det er til hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Da man lavede boligskatteforliget, var der jo sådan den grundpræmis i det, at man skulle give sikkerhed til boligejerne, ved at man sagde, at de ikke kunne stige i boligskat, hvis de fik en højere vurdering. Altså, de fik sådan en skatterabat, tror jeg man kalder det rent teknisk. Men med det her lovforslag, hvor man fjerner de her samvurderinger, vil der jo komme mange tusind boligejere, som får fjernet deres skatterabat, uden at de formentlig selv ved det. Det er noget, der kommer til at ske administrativt. De får ret begrænset mulighed for at klage. Jeg vil egentlig høre, hvad Venstres holdning er til den specifikke del. For resten af lovforslaget er vi sådan set i Danmarksdemokraterne enige i er fornuftigt nok. Men her kan det være op mod 150.000 matrikler, som mister deres skatterabat. Hele grundpræmissen med skattereformen fra 2017 var jo, at der skulle være en skatterabat for at give sikkerhed, og det fjerner man altså med det her. Jeg vil høre, om Venstre enig i, at det ikke er en specielt god ting.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at i 2017 lavede man boligskatteforliget, eller hvad vi nu kalder det, hvor en lang række af Folketingets partier, herunder også ordførerens i hvert fald daværende parti, var med, og det er fuldstændig rigtigt, som det bliver fremstillet. Jeg kan kun sige, at jeg går ud fra, at den problemstilling bliver gjort klart for boligejere i det omfang, den skatterabat falder bort.

Spørgeren.

Jamen én ting er at gøre det klart for boligejerne, men de mister jo deres skatterabat, hvis vi vedtager det her lovforslag, og det kan, så vidt jeg ved, være op mod 150.000 boligejere, der kan miste deres skatterabat. Hele fundamentet i den sikkerhed, man gav dem dengang, var jo, at der skulle være tryghed om boligskatten, og at den ikke skulle kunne komme til at stige, hvis man havde købt sin bolig i god tro før 2020. Nu kan man så miste den fra 2026. Synes Venstre, at det er i orden at gøre det over for de mange boligejere, der nu kommer til at stige voldsomt i boligskat, selv om de var blevet lovet det modsatte?

Ordføreren.

Det er rimelig voldsomt under den her debat og så på 30 sekunders taletid at skulle redegøre for detaljerne i både boligskatteforliget og også omkring skatterabatten her. Så jeg vil foreslå, at vi tager det op i Skatteudvalget og undersøger, hvad der er op og ned i den sag, der.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, formand. Som nævnt af de foregående ordførere indeholder det her lovforslag jo lidt forskellige elementer, hvor vi kan støtte langt de fleste. Meget af det er tekniske ting omkring indefrysningsordningen og tillægsordningen, hvor man indfører en bagatelgrænse. Det er ganske fornuftigt. Der er en udvidet mulighed for at ansætte foreløbige beskatningsgrundlag, og der er en stigning af den grønne check, og det er sådan set alt sammen noget, vi kan støtte. Så jeg vil egentlig i stedet for prøve at holde fokus på det punkt, som vi er meget kritiske over for, og som jeg også stillede spørgsmål om til Venstres ordfører. Det er omkring ophør af samvurdering. Det er jo noget, som høringssvarene også er dybt kritiske over for, og det har også eller kan i hvert fald have ret store konsekvenser for boligejerne. Jeg vil egentlig starte med at sige, at da man lavede boligskatteforliget i 2017 – jeg var selv en del af skatteordførerkredsen dengang – var hele grundpræmissen, at der skulle være ro omkring boligskatten. Man skulle have en garanti for, at hvis man havde købt sin bolig i god tro før 2020, så skulle man ikke kunne komme til at stige i boligskat, hvis man fik en højere vurdering. Købte man derimod en bolig efterfølgende, kunne man så forventelig regne med, at den kunne komme til at stige, men så vidste man det trods alt, inden man købte den, og man kunne have en snak med sin bank, eller man kunne regne med, at det satte sig i boligpriserne. Men nu kommer man så her i 2025 og siger, at nu vil man ophæve de her samvurderinger. Det kan jo lyde lidt teknisk, men det kan godt være, at det måske er tre lejligheder, der ligger på den samme grund, og som er samvurderet. Nu er det så fremadrettet sådan, at det kun er en af dem, der får en skatterabat, og resten kommer til at få en højere boligskat. Som jeg er orienteret, kan det være op mod 150.000 forskellige boligejere, der kommer til at blive ramt af det her, og det synes jeg faktisk er dybt problematisk og også ret utroværdigt, når man har lovet danskerne, at der skal være tryghed om boligskatten. Nu kommer man så, 5 år efter det er trådt i kraft, og siger: Hov, nu ændrer vi lige det administrative, og folk kan så komme til at stige i boligskat. Det er simpelt hen dybt usympatisk over for de boligejere, hvis boligskat kommer til at stige, men det er også et retssikkerhedsmæssigt problem, fordi man så ikke kunne regne med den garanti, man fik tilbage i 2017. Som sagt er høringssvarene også ret kritiske over for det og kalder det en vilkårlig sagsbehandling, der kommer til at være i det her. For nogle af de her boligejere kommer til at beholde deres skatterabat, og nogle kommer til at miste den. Hvem der kommer til at miste den, tror jeg er ret uklart for boligejerne, og så er det jo nemt for Venstres ordfører at sige, at man regner med, at der måske kan komme en eller anden orientering til boligejerne. Men lige meget hvad, kommer de jo til at miste deres skatterabat og kommer til at stige i boligskat, og det synes vi altså i Danmarksdemokraterne er ret skidt. Så medmindre vi kan få lovforslaget delt op, kommer vi altså til at stemme nej til det samlede lovforslag. Kan det blive delt op, vil vi stemme for de elementer, som vi synes er ganske positive. Men det her med ophør af samvurdering synes vi altså er dybt kritisabelt, så det stemmer vi imod.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag kommer jo i forlængelse af en aftale om ejendomsvurderinger og beskatning – en aftale, som SF har været kritisk over for, lige siden den oprindelig blev indgået. Grundlæggende var formålet med aftalerne, jf. indledningen til det her lovforslags bemærkninger, også at genoprette tilliden til de offentlige ejendomsvurderinger og sikre tryghed om boligskatterne, og det kan man vist godt sige ikke er lykkedes. Det lovforslag, vi diskuterer i dag, har dog potentiale til at hjælpe aftalepartierne en smule tættere på målet, og derfor kan SF godt bakke op om det. Vi er positive over for, at forslaget ønsker at mindske risikoen for, at ejere oparbejder skattegæld for flere år, ligesom vi generelt bakker op om justeringer, der kommer på baggrund af de erfaringer, man har gjort sig. Vi har dog et par spørgsmål til udvalgsbehandlingen. Det drejer sig bl.a. om omkostningerne ved det her forslag, især i forbindelse med punkt 2.7 om styrket kommunal budgetsikkerhed, samt om, hvor detaljeret man skal have læst kommunikationen fra Skatteforvaltningen for at have opdaget, at det er muligt at framelde sig de automatiske tillægslån. I SF havde vi gerne set langt større justeringer i aftalerne og på området, men det bliver nok heller ikke i den her omgang, og SF kan derfor støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget her handler om tekniske justeringer på ejendoms- og vurderingsområdet, herunder justeringer af indefrysningsordningen, rettelser af fejl og budgetsikring for kommunerne. Det er lidt forskellige ting. Det meste kan Liberal Alliance godt støtte, så derfor læner vi os positivt ind i den videre behandling af lovforslaget. Jeg deler dog nogle af de bekymringer, der bliver rejst af min kollega fra Danmarksdemokraterne. Jeg synes, det er nogle gode ting at få belyst. Jeg hørte faktisk også nogle ting, jeg var enig i, fra SF, så jeg tænker, at der måske under udvalgsarbejdet vil være rum for lidt flere spørgsmål, inden vi endeligt gør brættet op, men vi læner os positivt ind i det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak for talen, og også tak, fordi man vil være med til at løse det her problem, som der trods alt er bekymringer om kan være i det. Jeg lagde mærke til, at ordføreren startede med at sige, at det var tekniske ændringer. Jeg tror ikke, de der mange tusind boligejer vil se det som en »teknisk ændring«, at man kan miste sin skatterabat; det kan godt være ret alvorligt. Det, jeg vil høre om, er egentlig, om man ikke er blevet forelagt det her i den forligskreds, der er omkring ejendomsvurderinger og boligbeskatning, inden man sagde ja til det her? Altså, der må være en eller anden grund til, at man har gjort det. Så kan det godt være, at man har pakket det ind i noget teknisk, men det kan jo være for mange tusind boligejere, at boligskatten kommer til stige ret voldsomt, og det håber jeg da ikke at Liberal Alliance har sagt ja til i den her forligskreds.

Ordføreren.

Det er ikke et udfald, som jeg nikker til. Derfor er det nyt for mig, hvad der bliver bragt på bordet i dag af Danmarksdemokraternes ordfører her. Det vil jeg selvfølgelig dobbeltklikke på, inden vi går videre. Det kan jo være, at det beror på en misforståelse fra min side eller fra ordførerens side, og det skal vi da finde ud af, inden vi endeligt trykker ja.

Spørgeren.

Det kan jeg ikke udelukke; der kan altid være misforståelser i, hvordan man opfatter tingene. Men jeg vil i hvert fald sige, at hvis man læser høringssvarene, er det, som jeg husker det, Advokatrådet, som faktisk advarer ret kraftigt imod det her og oplister præcis de konsekvenser, som jeg nævnt her, altså f.eks. at det kan give bortfald af skatterabatten. Jeg glemte faktisk at nævne, at der også er en stigningsbegrænsning for erhvervsvirksomheder. Den falder også bort. Det er altså både erhvervslivet og almindelige boligejere, der kan komme til at få stigninger. Så det er ikke noget, som vi ordførere har siddet og fundet på; det står faktisk i høringssvarene. Det kan jeg i hvert fald anbefale min kollega at man også prøver at dykke ned i, for der er gjort opmærksom på, at det får de her negative konsekvenser.

Ordføreren.

Jamen tak for det, man vel på nudansk kalder advarslen. Det læser jeg mig mere ned i.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Ammar Ali fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Moderaterne støtter det her lovforslag. Det er et helt konkret oprydningsarbejde, som både boligejere, kommuner og myndigheder har brug for efter indfasningen af de nye boligskatteregler. For det første justerer vi låneordningerne. Det skaber mere gennemsigtighed, når et tillægslån fremover bliver offentlig oplyst, og det giver både køber, rådgiver og långiver et bedre beslutningsgrundlag. For det andet giver vi skatteforvaltningen bedre mulighed for at fastsætte foreløbige beskatningsgrundlag, når der sker væsentlige ændringer på en ejendom. Det betyder, at ejer ikke skal vente i årevis på en vurdering, mens restskatten vokser. Beskatningen kan i stedet hurtigere afspejle de faktiske forhold mere fair og mere effektivt. Den tredje del handler om kommunernes økonomi. Usikkerheden om grundskyldindtægterne har været en reel udfordring. Med lovforslaget sikrer vi budgetsikkerhed fra 2024 frem til 2028, som vi har aftalt med KL. Det giver ro og mulighed for ansvarlig planlægning. Endelig forhøjes den grønne check for pensionister i 2025 fra 875 kr. til 1.005 kr. Det er et målrettet løft til dem, der har mindst, og det er helt i tråd med aftalen om kompensation til boligejerne, som Moderaterne står bag. Samlet set løser lovforslaget konkrete problemer, gør systemet mere retvisende og mere gennemsigtigt, og det skaber tryghed for både boligejere og kommuner. Det er en pragmatisk lovgivning, der gør en reel forskel. Derfor bakker Moderaterne op. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Med dette lovforslag forsøger man at foretage endnu en tilretning i et system, som jo både er kompliceret, ikke kører af sig selv, og som ikke er blevet det, vi alle håbede det ville være. Færre vil dog som følge af lovforslaget blive påduttet et tillægslån, da der ikke længere vil blive oprettet sådan nogle bagatelagtige lån. Flere vil tidligere kunne få en omtrentlig vurdering af deres ejendoms værdi. Hvis ejerne ønsker at få foretaget en sådan vurdering, skal man altså ikke sidde for længe med en vurdering, der er meget upræcis, når der er sket væsentlige ændringer på den pågældende ejendom. Derudover rettes nogle fejl til, heriblandt indekseringen af 2025-vurderingerne osv. Den grønne check for ældre forhøjes også med 125 kr., og egentlig var det jo ment som en nødløsning, da man besluttede det i aftalekredsen, eftersom pengene jo ellers ikke ville komme de ældre boligejere til gode. Men jeg ser frem til, at skatteministeren forhåbentlig fremlægger en bedre model for, hvordan vi kan kompensere de ældre boligejere, som potentielt set kunne komme i klemme. Så alt i alt lapper man altså lidt i det hullede ejendomsvurderingssystem, og Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er her i dag som stedfortræder for vores skatteordfører, og derfor vil jeg holde det lidt kort. Det er jo et teknisk lovforslag, som vi behandler, og et lovforslag, der medfører flere ændringer vedrørende ejendomsvurderingssystemet, og det er et lovgrundlag som har undergået utrolig mange tilpasninger. Lovgrundlaget var svært at forstå for mange borgere og aktører fra start, og med de mange nye ændringer er det desværre ikke blevet lettere. De er jo desværre bl.a. en konsekvens af, at det nye ejendomsvurderingssystem ikke fik den mest glatte start, man kunne have forestillet sig og ønsket. Enhedslisten er ikke med i boligskatteforligene, som medførte det nye system, og vi har efterfølgende stemt for nogle af de mange lovforslag, der er fulgt efter, og stemt imod nogle af de andre. Til det foreliggende forslag er der flere tekniske detaljer, vi skal have afklaret, og derfor beslutter vi os først endeligt i udvalgsbehandlingen for, om vi kan støtte de nuværende foreslåede ændringer. Der er dog elementer i lovforslaget, som vi allerede nu kan sige at vi støtter, nemlig elementet vedrørende styrket kommunal budgetsikkerhed vedrørende grundskyldsindtægter. KL angiver jo i høringssvarene, at de kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget ikke er tilstrækkelig belyst, og det vil vi så til gengæld stille nogle spørgsmål om i udvalgsbehandlingen. Det sidste element, jeg lige vil nævne, er forhøjelsen af den grønne check for pensionister for indkomståret 2025. Det støtter vi også fra Enhedslistens side, og faktisk så vi gerne, at et lignende tiltag også blev overvejet for 2026 set i lyset af de meget høje fødevarepriser, herunder at andre økonomisk trængte borgere også kunne inkluderes og få en forhøjet og genindført grøn check. Men for nuværende kan vi altså støtte dette forslag vedrørende forhøjelse af den grønne check til pensionister i 2025. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er jo blevet gennemgået, hvad det her forslag egentlig går ud på. Det, der jo foreslås, er at justere nogle låneordninger, give bedre mulighed for ansættelse af foreløbige beskatningsgrundlag, retsvirkninger ved ændringer eller ophør af samvurderinger m.v. Så foreslås det også, at den grønne check forhøjes for pensionister, og den sidste del støtter vi jo selvfølgelig i Dansk Folkeparti. Men i Dansk Folkeparti har vi absolut ingen tillid til det nye ejendomsvurderingssystem; lad det være sagt. De mange og konstante historier om forkerte vurderinger, men også om automatiske, uønskede lån, har gjort, at vi i Dansk Folkeparti har trukket stikket på den her aftale, og så har jeg ikke nævnt de enorme budgetoverskridelser og forsinkelser, også selv om vi nu behandler et lovforslag, der nok bedst kan kaldes for et forsøg på en lappeløsning. Med forslaget foreslås det eksempelvis at lave en bagatelgrænse for, hvornår de her automatiske tillægslån bliver ydet. Her har man så fundet frem til en grænse på 307 kr., og på samme vis foreslås en fejlrettelse af indekseringen af 2025-vurderingerne. Det er selvfølgelig bedre end ingenting, at man forsøger at lappe på nok Danmarkshistoriens ringeste it-system, og jeg er bare nødt til at sige: Kun tåber frygter ikke statslige it-systemer. Det her er så klasseeksemplet på et af dem, hvor det er gået rigtig skidt. Det her system bliver aldrig nogensinde godt. Det centrale for Dansk Folkeparti er, at der er tillid hos borgerne til myndighederne, og vi kan i Dansk Folkeparti godt forstå, at der er rigtig, rigtig mange danskere, der sidder derude og kigger på det her system og tænker, at de slet ikke er sikre på, om de overhovedet betaler den rigtige skat. Det kan vi ikke være bekendt i et land som Danmark. I Dansk Folkeparti støtter vi selvfølgelig forhøjelsen af den grønne check for pensionister. Pensionister er om nogen den gruppe, der lige nu eksempelvis lider under de meget, meget høje fødevarepriser, og vi ønsker i Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke at stoppe her. Derfor har vi bl.a også foreslået 12.000 kr. skattefrit om året til netop pensionisterne. Men det her lovforslag, der ligger nu, og de mange dele i forhold til ejendomsvurderingssystemet osv., kan vi ikke støtte.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går nu videre i ordførerrækken til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak, formand. Bagtæppet for det her lovforslag er boligskatteforliget, som blev indgået tilbage i 2016. Det var et forlig, som skulle genoprette tilliden til ejendomsvurderingerne, og hvis vi alle sammen skal kigge hinanden i øjnene, må vi nok sige, at det ikke er sket. Der har været en række sager over de seneste år og heraf også efterfølgende debat om tilliden til lige præcis ejendomsvurderingssystemet. Med det her lovforslag er der lagt op til en række tekniske og administrative ændringer, som trækker i den rigtige retning, og dertil er der også de 130 mio. kr., der ligger til en forhøjelse af grøn check, som var en del af den oprindelige aftale, nemlig at pengene skulle gå til seniorer. Derfor bakker vi i Radikale Venstre op om det samlede lovforslag. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så blev det skatteministeren. Værsgo.

Mange tak for det, og tak for kommentarerne indtil videre. Som flere af ordførerne allerede har været inde på, er det her et lovforslag, der bl.a. har til formål at foretage nogle tekniske justeringer på ejendomsbeskatnings- og vurderingsområdet. Det er justeringer, der sker på baggrund af nogle af de erfaringer, der er gjort siden udmøntningen af de nye boligskatteregler i ejendomsskatteloven, der som bekendt har haft virkning siden den 1. januar 2024. Som et eksempel indeholder lovforslaget justeringer til låneordninger på området. Det betyder bl.a., at lånene fremadrettet også udstilles offentligt for mulige købere, rådgivere og andre, som har en berettiget interesse i at vide, at der ligger et lån. Et andet eksempel er, at lovforslaget giver Skatteforvaltningen en bedre og udvidet mulighed for at ansætte foreløbige beskatningsgrundlag. Hvis der f.eks. er sket væsentlige ændringer på en ejendom, kan Skatteforvaltningen fremadrettet i videre omfang fastsætte foreløbige beskatningsgrundlag, der afspejler de nye forhold, og på den måde bliver ejendomsejeren hurtigere beskattet på et nogenlunde korrekt grundlag. Det vil være at foretrække, frem for at ejeren skal afvente en ny endelig ejendomsvurdering. Lovforslaget vil dermed mindske risikoen for, at en ejendomsejer oparbejder restskatter for indtil flere år. Ud over tekniske justeringer vil lovforslaget udmønte den del af aftalen om kommunernes økonomi for 2026 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, der vedrører mere stabile rammer for kommunernes grundskyldsindtægter. Kommunernes skøn for indtægter fra grundskylden er i vidt omfang baseret på prognoser. Det skyldes indfasningen af de nye ejendomsvurderinger og den indledningsvise opgørelse af grundskylden på et foreløbigt grundlag. Det har givet anledning til usikkerhed om den kommunale budgetlægning, og for at sikre, at den usikkerhed ikke ligger kommunerne til last, indeholder lovforslaget tiltag, der styrker budgetsikkerheden for kommunernes grundskyldsindtægter for årene fra 2024-2028. Endelig har lovforslaget til formål at udmønte den afsatte ramme på 130 mio. kr. for 2025, der følger af aftalen om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen. Den afsatte ramme retter sig mod at forbedre vilkårene for pensionister. Derfor vil vi med lovforslaget forhøje den grønne check for pensionister for indtægtsåret 2025 fra 875 kr. til 1.005 kr. Tak for de bemærkninger, der er faldet. Jeg ser frem til en konstruktiv videre behandling af lovforslaget. Der har været nogle spørgsmål undervejs. Dem synes jeg vi skal dykke ned i i den videre behandling, og jeg vil selvfølgelig bestræbe mig på at besvare de spørgsmål, der skulle være, hurtigst muligt. Tak for ordet.

Tak. Der er også en række spørgsmål nu, og den første spørger er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Og tak til ministeren for at anerkende, at der er nogle ting, vi skal have besvaret. Jeg ved, det både gælder for vores vedkommende, men også for Danmarksdemokraternes. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren var interesseret i at dele det her lovforslag op. For vi vil gerne støtte den del om den grønne check, men vi kan ikke støtte den del om ejendomsvurderingerne, som den ligger nu. For vi stoler simpelt hen ikke på det system, som jeg også sagde ret tydeligt fra talerstolen, og jeg tror sådan set, at samtlige i den danske befolkning godt kan se, at det system er noget rod. Så vil ministeren være behjælpelig med at dele lovforslaget op, så vi faktisk kan støtte en del af det? For det vil vi sådan set gerne.

Ministeren.

Det synes jeg vi skal drøfte i den videre behandling.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Først vil jeg også sige tak for, at man gerne vil kigge på det i udvalgsbehandlingen, for det kan potentielt være ret alvorligt for mange boligejere, hvis man fjerner den her samvurdering. Altså, Advokatrådet advarer ret kraftigt imod det og siger, at det kan skade borgernes retssikkerhed, at den kan svækkes, at det kan give en usaglig forskelsbehandling, og at tilliden til boligskattesystemet vil blive forringet ved det. Det, der er i det, er jo, at man for at skabe tillid har sagt, at alle dem, der ejede en bolig før 2020, fik en skatterabat, hvis deres vurdering kom til at stige. Med det her kan man med et pennestrøg rent administrativt, og uden at borgerne ved det, fjerne den her skatterabat. Så lidt vilkårligt er det sådan, at hvis det gælder tre lejligheder, der er samvurderet, så vil man ved den ene af dem fortsætte med at få en skatterabat og ved to af dem miste den. Jeg tror, der er rigtig mange danskere, der synes, det er en vildt mærkelig forskelsbehandling, hvis der er en, der fortsætter, og to, der ikke gør, hvis de f.eks. har ens lejligheder. Der kan være mange tilfælde, og nogle gange kan det også være forskellige lejligheder, der er samvurderet. Men det, der står tilbage, er bare, at der kan være rigtig mange tusind danskere, der med det her mister den tryghed, der faktisk var hele formålet med skattereformen, nemlig at man kunne få en skatterabat. Så jeg vil bare høre, om ministeren vil være med til at ændre det, hvis det er rigtigt, at man kan miste sin skatterabat, som var hele grundlaget for den reform, man lavede.

Tak. Ministeren.

Jeg er både meget optaget af, at vi holder os til de aftaler, der er lavet, men selvfølgelig ikke mindst, at vi, når vi har lavet en aftale, der skal give tryghed i maven for vores boligejere, så også sikrer, at det er den tryghed, de oplever. Det, der er tanken her, er at tydeliggøre et hjemmelsgrundlag der, hvor en samvurdering ændres eller ophører. Men jeg synes, vi skal drøfte det, hvis der er noget i praksis, der ikke harmonerer med det, der har været den politiske intention, for så har jeg ikke hugget noget i sten, i forhold til hvordan vi kommer videre her. Men det er trygheden, der er afgørende for mig, og så selvfølgelig at holde de aftaler, der ligger.

Spørgeren.

Det er rigtigt, at det jo altid har været sådan, at der er kommet nye samvurderinger til, og at der også er nogle, der bliver ophævet, så det er ikke det, jeg er efter; det kan sådan set være fornuftigt nok, at man kan ophæve en samvurdering. Det, der er det nye i det her forslag, er, at man fjerner muligheden for at få en skatterabat, og det er jo den, der, som jeg siger, er hele fundamentet for, at man kan have tryghed omkring boligskatten, altså at hvis man har en vurdering, der stiger, så kommer man ikke til at betale mere i skat. Det gør man så, hvis man har købt en bolig efter 2020, men så er det ligesom med åbne øjne, og man har vidst det, fordi aftalen blev indgået lang tid før. Så det er ikke det, at man går samvurderinger efter. Det er mere det, at man fjerner skatterabatten. Det er jo den tryghed, som er hele fundamentet for folk med de her nye vurderinger, og jeg synes da, det er ret alvorligt, hvis der kan være mange tusind danskere, der kan miste deres skatterabat.

Tak. Ministeren.

Jeg er meget optaget af den tryghed. Det var hele grundpillen i den aftale, der blev lavet. Jeg er også meget optaget af, at vi selvfølgelig er tro mod, at ja, der er samvurderinger, og de kan også ophøre, de kan ændre sig osv., men aftalen byggede på, at hvis du havde ejet din bolig før 2020, havde du en tryghed i, hvad for nogle stigninger du så ind i. Så jeg synes, vi skal prøve at kigge ned i, hvad det er, bekymringen går på. For det er sådan, at samvurderingen kan ændres i dag. Den kan også bortfalde, og den kan alt muligt, så hvad er det, den bekymring bunder i i forhold til det her? Det synes jeg vi skal blive klogere på, dykke ned i og se hvordan vi kommer videre fra.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak for ordet. Først vil jeg komme med en indrømmelse: Det er faktisk muligt at blive klogere ved at sidde i Folketinget. Inden jeg kom i Folketinget, kendte jeg ikke begrebet walkie-talkie-banko. Det var nok også derfor, at der, da vi havde de store bankoforhandlinger, der blev afsluttet med et spil banko i Skatteministeriet, var et hul i forhold til walkie-talkie-banko. Det er jeg så heldigvis blevet meget, meget klogere på, og jeg har forstået, at det er der faktisk utrolig mange mennesker der har en meget stor glæde af, og at man faktisk også har en god social relation med hinanden omkring bankospillet over walkie-talkie. Det kan udbydes af foreninger eller i lokalradio. Det, vi reelt gør med det her lovforslag, er, at vi går ind og gør det lettere i forhold til at videreføre walkie-talkie-banko. Det er nemlig sådan, at de krav, der har været til udbud af almennyttigt lotteri, er, at spillet skal udbydes fysisk, dvs. – med et forståeligt ord – landbaseret, og når man snakker om banko via walkie-talkie, er det jo luftbaseret. Så det har krævet nogle ændringer af reglerne. Man skal stadig væk betale sin BSI-afgift ligesom alle mulige andre, men i Socialdemokratiet er vi rigtig glade for, at man har haft et lydhørt ministerium, og at vi også partierne imellem har haft en lydhørhed, i forhold til at vi skulle løse den her udfordring, som vi faktisk fik flere henvendelser om. Jeg forstår på mange af de henvendelser, der har været, og den dialog, der har været med interessenterne, at man faktisk føler sig imødekommet. Jeg ser selvfølgelig frem til udvalgsbehandlingen omkring det, hvor vi kan gå nærmere ned i detaljerne. Men alt i alt tror jeg faktisk, vi har fuld plade med det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der en kort bemærkning til hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for talen. Jeg er meget enig i, at det er godt, at man får ændret reglerne på det her område. Jeg tror ikke, at der var nogen, der havde regnet med, at de stramninger, der kom til tidligere, ville ramme sådan her, så det er ganske positivt. Jeg vil gerne spørge ind til et delelement af det, og det er, at man siger, at der skal være en tilbagebetalingsprocent på 80. Det vil sige, at hvis en spiller bruger for 100 kr., skal der ryge 80 kr. tilbage til gevinsterne. Hvorfor har man ikke sat den til 70 for at få parallelitet til nogle andre steder? Hvis man har en velgørende forening, altså en almennyttig forening, skal man udlodde 70 pct., men hvis man er en forening, som også kan være almennyttig, og som også udlodder overskuddet, skal man have en tilbagebetalingsprocent på 80. Så vil ordføreren være med til at kigge på at lægge de to grænser ens? Det vil være nemmere at administrere. Ordføreren kan måske også hjælpe med at forklare, hvorfor man har valgt de to forskellige satser, altså hvorfor man ikke har valgt de samme satser. Det ville i hvert fald være nemmere at administrere, og det vil også give lidt videre beføjelser til dem, som udmønter radio- og walkie talkie-banko.

Ordføreren.

Det er helt klart noget, jeg gerne vil tilkendegive jeg gerne vil være med til at kigge på i forbindelse med en udvalgsbehandling. Jeg kan ikke lige redegøre 100 pct. for, hvorfor snittet er lagt, som det er her, men det, der er væsentligt, er, at der er en balance mellem, at der er præmier, der bliver betalt, men at der også er et niveau, der går til, om man så må sige, velgørenhed og det almennyttige. Det kan være, der er en fornuftig forklaring, og den må vi få boret helt ud i udvalgsbehandlingen. På stående fod kan jeg ikke redegøre nærmere for det, så jeg forstår godt, at ordføreren spørger. Men hvis ordføreren spørger i udvalgsbehandlingen, er jeg med på at få kigget på det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler i dag, skulle gerne skabe rimelige og tidssvarende rammer for de mindre, ikkekommercielle foreninger, som i dag udbyder spil som bingo og banko, ofte med et stærkt socialt og lokalt formål. Baggrunden er, at foreningerne, der udbyder f.eks. walkie talkie-banko eller radiobanko, i dag bliver betragtet som onlinespiludbydere og er dermed omfattet af de, om jeg så må sige, lidt større regler. Vi har set en forening i Hesselager, der angivelig var i risiko for at skulle lukke, hvis de kom under de store, om jeg så må sige, regler. Med forslaget rydder vi op på det. Nu bliver der lavet en light tilladelse, der koster 1.000 kr., og den kan man komme under, hvis man har en omsætning på op til 1 mio. kr. og tilbagebetalingsprocent på 80 eller derover. Jeg kan foregribe eventuelle spørgsmål ved bare lige at sige, at min viden om, hvordan vi ender på de 80 pct., ikke er spor anderledes end den tidligere ordførers, og det må vi selvfølgelig kigge på under udvalgsbehandlingen. Jeg synes, det her forslag er sund fornuft, og vi skal kunne skelne mellem de frivillige, lokale fællesskaber og de store professionelle spiludbydere, og det gør vi her. Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Selv om ordføreren næsten allerede har givet svaret, men ikke nødvendigvis ved, hvorfor det er 80, og det er jo en ærlig sag, vil jeg bare sige, at jeg heller ikke selv ved, hvorfor det lige er endt på 80. Men vil ordføreren trods alt gerne være med til at kigge på, om det kunne være 70? Når man siger til almennyttige foreninger, at de skal kunne udlodde 70 pct., kunne det så ikke give god mening, at man også siger til andre, som også typisk er bankoforeninger, som udlodder til den lokale fodboldklub eller giver overskuddet videre, at de også får 70 pct., så der var en eller anden parallelitet i det? Det gør i hvert fald reglerne lidt nemmere at finde ud af, hvis man kunne lave nogle satser, der er sammenlignelige med tilsvarende foreninger. Så jeg vil bare spørge, om ordføreren vil være med til at kigge på, om der kunne flyttes på det under udvalgsbehandlingen.

Ordføreren.

Det korte svar er ja. Men igen: Jeg er ikke klar over, hvorfor vi er endt på de 80. Der kan være grunde, som ingen af os tre, der hidtil har kommenteret på det her, kender. Men ellers er svaret: Ja, det bør vi selvfølgelig kigge på.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Der er rigtig mange danskere, der hygger sig med at spille banko, og en del af dem spiller så walkie-talkie-banko eller radiobanko. Jeg synes grundlæggende, det er rigtig dejligt, at der er mange mennesker, der har et fællesskab omkring det. Men vi må også bare erkende, at de nuværende regler simpelt hen blev for stramme, da man strammede op på det sidst, og jeg tror egentlig også, at det kom lidt bag på folk, at man havde kvalificeret et walkie-talkie-banko på samme måde, som man har det af et onlinespil, og det er det jo ikke. Så jeg synes, det er ganske fornuftigt, at vi får ændret reglerne her i dag. Grundlæggende bliver det jo sådan, at man for 1.000 kr. kan få en tilladelse til at lave de her spil med nogle begrænsninger på, så man må have en omsætning på 1 mio. kr. på 1 år og skal have en tilbagebetalingsprocent på 80. Vi synes som sagt, det grundlæggende er godt, at man får ændret reglerne, men har måske også et par forslag til forbedringer til det. For det første synes vi, at den her grænse på 1 mio. kr. måske godt kunne være lidt højere. Det er ikke voldsomt højt, at man må lave bankospil for 20.000 kr. i 50 uger om året. Så for at gøre det lidt mere administrativt let for dem, så de ikke skal begrænse spillet eller lukke halvvejs på året, så kunne man måske godt sætte det op til 2 mio. kr. for bankospil i foreningsregi. Jeg er klar over, at der er andre regler, hvis man laver det erhvervsmæssigt og prøver på at tjene penge på det, men det er jo ikke det, der er tilfældet for de foreninger, der gør det her. Den anden del, jeg vil nævne, har jeg allerede været inde på omkring tilbagebetalingsprocenten, som sættes til 80, og som nævnt også i mine spørgsmål tidligere er der en grænse for almennyttige foreninger, som skal udlodde 70 pct. Jeg undrer mig lidt over, hvorfor den lige er sat til den sats. I øvrigt er der en tredje sats for spilleautomater på 74 pct. Men grundlæggende er min holdning, at alle de her forskellige satser bare gør det svært at finde rundt i skattesystemet for foreninger og folk, der skal sidde og administrere det. Så jeg vil egentlig foreslå og også komme med et ændringsforslag til, at vi kan sætte den ned til 70, så det bliver lidt nemmere for dem at finde ud det, når både almennyttige foreninger og bankoforeninger har den samme tilbagebetalingsprocent. Det synes vi vil gøre forslaget noget mere gennemskueligt. Men grundlæggende er vi glade for, at der kommer en ændring på det her område og agter også støtte det, men forhåbentlig med de ændringer, som vi har foreslået.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det her er jo et forslag, der handler om et ret lille og afgrænset område, hvor nogle foreninger og lokalradioer er kommet i klemme. De har brug for en mere passende ramme end det regelsæt, som de er omfattet af i dag, og vi ser positivt på, at der findes en løsning for de mindre foreninger og lokalradioer. Men det er samtidig vigtigt, at den her løsning ikke ender som en genvej for kommercielle spiludbydere til at få billigere og mere fordelagtige tilladelser. Det her lovforslag handler om nogle få foreninger og lokalradioer, især i yderområderne, som i dag hører under reglerne for onlinekasinoer. Det er i sig selv fair nok, at de får en juridisk ramme, der passer til deres virksomhed. Vores senere års arbejde på spilområdet har vist, at der er mange steder, hvor reglerne trænger til et eftersyn. Vi har strammet kravene over for de store aktører, og det er vigtigt, men det er også fint, at vi retter op, når nogle kommer i klemme som her, uden samtidig at løsne den regulering, der gælder for det kommercielle marked. Derfor kan SF støtte lovforslaget, og jeg vil glæde mig til, at vi også skal behandle den aftale, vi netop har indgået på spilområdet, og at vi forhåbentlig i Folketinget fortsætter arbejdet for at sikre en bedre spilindustri.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, formand. Forslaget her er henvendt til mindre ikkekommercielle foreninger, der f.eks. laver bingo over walkie-talkie eller lokalradio. Deres problemer rettes der nu op på med tilladelser baseret på indtægtsniveauet. Vi synes også, at man godt kunne dobbeltklikke og se lidt nærmere på de forskellige niveauer og inddelinger og sørge for, at vi får hjulpet de rette og ikke holder nogen uden for hegnet. Det virker lidt arbitrært, om det lige skulle være det ene eller det andet tal, men det synes vi da bestemt vi skal prøve at ramme. Liberal Alliance stemmer derfor for, men vi vil da gerne støtte et ændringsforslag, der rammer det mere præcist. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Ammar Ali, Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. I Moderaterne bakker vi op om det her lovforslag, fordi det løser et meget konkret, men også for mange mennesker et meget vigtigt problem, nemlig at små lokale fællesskaber, der samles om walkie-talkie-banko eller banko i lokalradioerne, i dag rammes af regler, der aldrig var tiltænkt dem. Efter de gældende regler betragtes denne form for banko nemlig som onlinekasino, og så udløses nogle meget bureaukratiske og omkostningstunge krav på spilområdet, og det giver ikke rigtig mening. Med det her lovforslag får vi en løsning, der er enkel, billig og proportional, præcis sådan som regulering bør være. Lovforslaget indfører en ny indtægtsbaseret tilladelse, der koster 1.000 kr. årligt og kun gælder for aktører med en omsætning under 1 mio. kr., og som tilbagebetaler mindst 80 pct. af indsatsen i gevinster. Det er fornuftige rammer, der holder professionelle kommercielle udbydere ude, men giver plads til de små foreninger og ildsjæle. For vi taler ikke her om storskalaspil, der truer sårbare spillere; vi taler om et lokalt engagement, hvor mennesker mødes, hygger sig og skaber fællesskab. Moderaterne ser det som en kerneopgave at støtte foreninger og lokalmiljøer alle de steder, hvor sammenhængskraften i vores samfund opstår, også når det handler om noget så jordnært som banko. Derfor er vi tilfredse med, at de nye regler er enkle, så udbyderne kan navigere i dem, billige, så reglerne ikke kvæler aktiviteterne, og proportionale, så vi undgår unødig administration. Banko, digitalt eller analogt, er for mange et fast holdepunkt i ugen. Her finder man grin, nærvær og et fællesskab, man hører til i. Det er essensen af Foreningsdanmark. Det skal vi værne om, og det gør vi med det her lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for talen. Jeg er meget enig i, at det skal være nemt at drive forening, og det bliver i hvert fald bedre med det her. Men det er jo stadig væk sådan, at man skal søge tilladelsen én gang om året. Nu gør man det sådan, at man via Erhvervsministeriet kan søge om en 5-årig tilladelse. Vil Moderaterne være med til, at man med dette forslag gør det muligt, at man kan få en 5-årig tilladelse også for dem? Målet er ikke nødvendigvis, at man gør det billigere, men i stedet for at man som forening skal søge hvert eneste år, fordi man måske gerne vil spille i flere år og har gjort det i mange år, kunne det så ikke også give mening, at man via Erhvervsministeriet kan få en 5-årig tilladelse? Det vil også mindske administrationen både for spillemyndigheden og for foreningerne. Så jeg vil bare lige høre Moderaternes holdning til, at man gør det lettere at være forening i forhold til den del.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er rigtigt, at efter de regler, der gælder i dag for onlinekasino, koster det 325.000 kr. for en 5-årig tilladelse eller et årligt tilsynsgebyr på 65.000 kr. Så kan man selvfølgelig stille det spørgsmål, som ordføreren også gør her, nemlig: Hvorfor ikke gøre noget tilsvarende, så man i virkelig undgår at skulle søge flere gange? Det er vi sådan set åbne over for at kigge på og forstå lidt bedre. Så det vil jeg være åben over for.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Dette lovforslag løser en konkret problematik, som rammer et lille hjørne af det danske foreningsliv hårdt. Med dette lovforslag slår man ring om foreninger, som f.eks. udbyder bingo via walkie talkie eller lokalradio, og muliggør den fortsatte drift af sådanne tiltag, uden at de bliver viklet ind i et større regelsæt, der jo egentlig er beregnet til aktører af en anden størrelse og med et andet sigte. Med lovforslaget får udbyderne enklere vilkår, og de kan udbyde deres spil uden at være bange for, at myndighederne sætter dem under en lup, der ikke passer til dem. Alt i alt er det godt, men der bør også, som FSR – danske revisorer påpeger i deres høringssvar, ske en justering af spilleafgiftsloven. For det fremgår af spilleafgiftslovens § 11, at indehavere af tilladelser til udbud af spil i et onlinekasino efter § 18 i lov om spil skal betale en spilleafgift af bruttospilleindtægten, altså indtægter fratrukket gevinster, og denne forpligtigelse vil altså også omfatte tilladelser givet med hjemmel i den foreslåede § 18, stk. 4, såfremt tilbagebetalingsprocenten ikke er på 100. Jeg kan altså forstå, at det er 80 pct., vi taler om i forhold til det her lovforslag. Så der er her en eller anden form for dobbelthed, og de ikkekommercielle foreninger bør jo ikke opfattes på den måde og skulle ud i det her. Så om end vi i Det Konservative Folkeparti regner med at kune støtte forslaget, ser vi frem til at få udboret denne problematik i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så går vi videre i ordførerrækken, og det er nu fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil gøre det helt kort og sige, at Enhedslisten kan støtte det her lovforslag. Som flere andre ordførere har sagt, er det godt, at vi bakker op om de aktiviteter, som skaber fællesskab i lokalsamfundene, og som bidrager til et stærkt og levende lokalt foreningsliv. Og banko, herunder walkie talkie-banko og banko via lokalradio, er gode aktiviteter i den henseende, og derfor støtter vi forslaget. Kort og godt.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så er det fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Det her er faktisk en rigtig god dag. For noget tid siden blev jeg bevidst om, at det, man kalder walkie-talkie-banko, faktisk kom ind under onlinespil i en lovgivning, som vi i hvert fald ikke er en del af i Dansk Folkeparti, fordi vi netop ikke mener, at den afbureaukratiserer hele det her område, der netop skaber alt det her fællesskab, som vi så gerne vil have have mere af. Det gjorde den tidligere skatteminister så ved faktisk ret klogeligt at gå ind og sige, at nu må vi kigge på det her, og det skal vedkommende selvfølgelig have ros for. Jeg er nødt til at sige, at jeg er vild med det her. Prøv at forestille jer det, for vi lever i et overdigitaliseret samfund, hvor alt foregår online – og så sidder der nogle dejlige mennesker, som har et fællesskab! De kan ikke mødes fysisk – og så spiller de banko over walkie-talkie. Jeg er vild med det – meget, meget vild med det! Jeg synes jo lige præcis, det er noget som det her, der viser, at danskerne kan de her fællesskaber, som er noget særligt, og vi kan dem rigtig, rigtig godt. Desværre sker der jo ofte det, at staten, kommunerne eller andre kommer og ødelægger det med bureaukrati, bøvl, regler, overbeskatning og alle sådan nogle ting, som gør, at de her meget, meget fine fællesskaber går i stykker. Jeg har jo hele tiden talt for, at banko generelt set faktisk rummer en kæmpe forebyggende indsats, fordi det sikrer, at rigtig, rigtig mange af de her mennesker, som eksempelvis er ensomme ældre eller mennesker med handicap osv., faktisk kan mødes i et fællesskab med andre, hvor de spiller noget banko og vinder nogle præmier og hygger sig sammen. Det er det her sådan set også et eksempel på. Jeg synes, det er godt, at vi har det her lovforslag, men jeg synes også, at det endnu engang viser, hvor meget bureaukrati og bøvl der står i vejen for de ret fine ting, som danskerne sådan set har gang i rundtomkring i landet. Walkie-talkie-banko, -bingo og radiobingo er jo for dem, der spiller i foreningerne, omgivet af traditioner, og jeg synes faktisk, det på mange måder ret fint beskriver det her foreningsliv, vi har i Danmark. Det skaber nemlig udover fællesskabet inklusion for de her personer, som jeg også nævnte før, altså dem, som ikke kan komme afsted til spillelokaler osv. Det er selvfølgelig klart, at ikkekommercielle aktører, som i dag afholder walkie-talkie- eller radio-bingo-banko, ikke har midlerne til en almindelig tilladelse til onlinecasino. Det giver sådan set sig selv, for den er på knap 350.000 kr. over en 5-årig periode, og derfor er det også meget, meget fornuftigt at sætte det kraftigt ned. Men i Dansk Folkeparti mener vi også, at vi er nødt til at sætte os ned i forbindelse med udvalgsbehandlingen og kigge på de her grænser. For det er sådan, at eksempelvis tilbagebetalingsprocenten, hvad der også blev nævnt her fra talerstolen tidligere, ikke må være under 80 pct., og at den årlige salgssum er på 1 mio. kr. Måske kunne man godt lige kigge på at sænke de her krav, sådan så der kom en lavere tilbagebetalingsprocent og en højere salgssum. Det, som i hvert fald er det mest centrale for os i Dansk Folkeparti, er, at vi skaber de mest fleksible og ubureaukratiske rammer til foreninger, så de kan fortsætte som hidtil, for det er et meget, meget fint lille stykke af Danmark, som vi taler om her. Det er det lokale foreningsliv, og det er der, hvor der skabes alle de fællesskaber, som ellers ender med at blive rigtig, rigtig dyrt i sidste instans, både menneskeligt og økonomisk, fordi folk ellers sidder ensomme og alt muligt andet derhjemme. Så jeg vil rose regeringen for at fremsætte det her forslag, men det kan godt blive meget bedre end det, der ligger her. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Fuldstændig i tråd med den socialdemokratiske ordfører er det også lykkedes mig at lære nogle nye ting, f.eks. at der er forskel på bingo og banko. Det, som lovforslaget her handler om, er jo, at bingo og banko kan være noget, man spiller fysisk, og så er der så onlinekasino, men midt imellem det hele kommer walkie-talkie-banko, bingo og banko udbudt over radio, i klemme. Det er vi selvfølgelig nødt til at finde en løsning på. Selv om vi i Radikale Venstre meget gerne er meget hårde på spilområdet, handler det jo ikke om at ødelægge de sociale fællesskaber og de foreninger, der findes derude, og derfor er det godt, at vi finder en løsning for det, der foregår over walkie-talkie og radio. Så er tilbagebetalingsprocenten blevet nævnt ad nogle omgange. Jeg er spændt på, hvad ministeren siger til det, men for Radikale Venstre er det i hvert fald vigtigt, at vi fastholder det på et niveau, forstået på den måde, at der jo ikke er tale om kommercielt udbud her, og sådan skal det fortsat være. Som jeg har forstået det, er det efter det, at tilbagebetalingsprocenten er sat på 80. Om det lige er det rigtige sted, må vi jo kigge på, men det er i hvert fald vigtigt at holde fast i, at det handler om, at det her er ikkekommercielt og fortsat skal være sådan. Vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så blev det skatteministerens tur. Værsgo.

Tak for det. Og tak for de mange korte bemærkninger. Vi har her at gøre med to ting, jeg synes er en styrke i Danmark. Den ene er, når folk mødes om et fællesskab, der giver dem noget socialt og noget at være sammen om, og som beriger deres liv, og den anden er, når man som politiker har indført nogle regler og opdager, at der er noget, der rammer på en måde, som man ikke havde tiltænkt det, og man så retter op på det. Så det er det, at vi har nogle fællesskaber her, som der ikke var øje for, da man lavede rammerne for onlinespil, og at man så fra min forgængers side – det er der, æren rettelig skal ligge sammen med hos de ordførere, der har været med i arbejdet – går ind og siger, at okay, det her var en særlig kategori, og det, at der er et fællesskab om at spille walkie-talkie-banko og hygge sig med banko i lokalradioen, vil vi faktisk gerne værne om også er der i fremtiden. Jeg er, som flere af de foregående ordførere også har været oppe at sige, også meget optaget af, at vi har nogle stramme regler for onlinespil i det her land, men det er også derfor, at jeg synes, at vi skal holde fast i de generelle, stramme regler. Onlinespil kræver i dag, at man har en ret dyr tilladelse og skal leve op til en række regler. Det ønsker jeg ikke vi laver om på. Det er også derfor, vi skal holde tungen lige i munden, når vi så samtidig gerne vil bevare, at fællesskaber som de her findes. Konkret er løsningen på bordet en ny tilladelsestype, der kan benyttes af udbydere af banko via walkie-talkie og radio, og som er markant billigere og har langt færre krav. Helt konkret skal den koste 1.000 kr. om året, og det dækker både ansøgning og tilsyn; omsætningen må ikke overstige 1 mio. kr.; og så er der det, der også har været omdiskuteret i dag, nemlig at tilbagebetalingsprocenten i spillet ikke må være under 80. Det er jo netop for at værne om, at det handler om fællesskab og ikke noget kommercielt, hvor man tjener mange penge. Derfor vil jeg i hvert fald godt anmode om, at vi, når vi har de her diskussioner, så holder tungen lige i munden, hvor vi på den ene side bevarer vores stramme regler for onlinespil og på den anden side laver nogle særlige regler, der bevarer de her fællesskaber. Når der i lovforslaget er lagt op til en høj tilbagebetalingsprocent, er det jo et udtryk for, at spillet ikke er en forretning. Når vi ønsker, at det er dem, der skal have de her helt særlige rammer uden mange krav og uden stor tilladelsespris, så er det jo, fordi vi ønsker, at det skal handle om fællesskabet, og derfor er der også et krav om, at 4 ud af 5 kr. skal sendes tilbage til dem, der spiller. Det er derfor, at snittet er lagt, som det er. Jeg håber fortsat, at der kommer til at være bred opbakning her i Folketinget til at have stramme regler for pengespil i det hele taget. Det er en god anledning til lige at kvittere over for de mange af ordførerne, der er i salen netop nu, og som var med til at vedtage den spilpakke 1, vi vedtog for nylig, men samtidig også har modet til at gøre noget, når vi politisk opdager nogle fællesskaber, som har en anden karakter, og som vi gerne vil skabe nogle andre rammer for, og det gør vi med lovforslaget i dag.

Tak til skatteministeren. Der er en kort bemærkning til hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er jo enig i, at der skal være forskel på erhvervsmæssig udlodning af banko eller i det hele taget bare online kasino. Det er jo ikke det, jeg er efter, heller ikke med de ting, jeg har nævnt her i salen. Men når det er foreningsdrevet, er det, jeg undrer mig over, hvorfor der skal være forskel på at være en almennyttig forening og bare en forening, der måske driver lokalradio. Hvorfor skal den ene have en tilbagebetalingsprocent på 80 pct., hvor den anden skal udlodde 70 pct. Kunne det ikke godt give god mening, at det var den samme sats? Altså, man kunne også bare sætte det lidt på spidsen: Hvad nu, hvis det var en almennyttig forening, der lavede walkie-talkie-banko – skal man så udlodde 70 eller 80 pct., og hvilken del af det er det? Altså, har man et skrabelod, er det måske 70 pct., og er det banko, er det 80 pct. Det er den forskel, jeg er lidt efter. Hvorfor har man ikke sat en anden sats, så det var ens og lidt nemmere at administrere, både for spillemyndighederne og for foreningerne derude? For mange af dem, der laver de her ting, er jo nogen, der måske både laver banko, men også er almennyttige. Så hvorfor er det to forskellige satser og ikke bare den samme sats? Igen vil jeg sige, at det ikke er for at sige, at der ikke skal være hårde regler for dem, der driver det erhvervsmæssige; selvfølgelig skal der det. Men vi lavede den her sats, netop fordi det ikke er erhvervsmæssigt, og fordi det er små foreninger, der driver det.

Ministeren.

Men det, der er forskellen over mod det almennyttige, er jo netop, at overskuddet skal gå til dét, og det er jo faktisk ikke det, der er lagt ind i modellen her. Det, der er lagt ind i modellen her, er, at man må hente 20 pct. hjem, og det er jo så diskussionen, hvad snittet skal være. Jeg vil meget gerne være med til, at vi har nogle generelt stramme regler for onlinespil, at vi har nogle fine regler og rammer for det almennyttige, og det synes jeg vi virkelig også har god gavn af ude i vores foreningsfællesskaber landet over, men at vi så samtidig nu også har den her tredje kategori, hvor man ikke skal give overskud til det almennyttige, men heller ikke skal underlægges de meget stramme krav, fordi det er af mindre karakter, og fordi det er lidt en hybrid, hvor man ikke fysisk er sammen; det er der jo krav om at det almennyttige skal være. Så man må godt sidde hver for sig, og man må godt have nogle lempeligere regler, men til gengæld skal 4 ud af 5 kr. af de kroner, der bliver spillet for, altså tilbage til dem, der spiller.

Spørgeren.

En af dem, der udbyder det her, er jo Radio Klitholm, som kommer fra mit eget område. Jeg er selv med i radioen en gang imellem, og de er rigtig søde. Den er drevet rigtig meget af frivillige, så der skal ikke gå syv cent fra deres radio til at betale dyre lønninger til direktørstillinger og alt muligt andet; sådan er det ikke. Det er i høj grad frivilligt drevet. Mange almennyttige foreninger er også frivilligt drevet. Det her er penge, som går tilbage til de ældre, som sidder og hygger sig, og som hører med der. Er der overskud, kan det være, det går til en lokal fodboldklub eller andet. Jeg ved ikke, hvad de går til i foreningerne, men igen vil jeg spørge, hvorfor der skal være den forskel på det. Hvorfor skal der være langt strammere regler for en foreningsdrevet Radio Klitholm, end der er for en tilsvarende almennyttig forening i Hvide Sande? Hvorfor kunne det ikke være de samme regler, man var underlagt?

Tak. Ministeren.

Men det er der jo så faktisk heller ikke, for det, vi jo gør her, er at sige, at man ikke engang behøver fysisk at være sammen, og at det ikke behøver at være alt overskuddet, der går til det almennyttige. Så vi laver jo faktisk nogle lempeligere regler her, hvor vi så til gengæld siger, at der skal være en tilbagebetalingsprocent på 4 ud af 5 kr., og at det ikke må overstige 1 mio. kr. Så har vi til gengæld en fuldstændig simpel, ubureaukratisk og billig model til lige præcis de her fællesskaber, og det er jo det, der gør, at jeg håber, at vi får slået ring om dem, så de også er her i fremtiden, selv om vi med den anden hånd har strammet reglerne for onlinespil.

Tak. Så er det fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det fremgår af lovforslaget: »Det bemærkes, at selv om den foreslåede tilladelse er tiltænkt ikke-kommercielle aktører og onlinebingo, kan tilladelsen anvendes af kommercielle aktører og til udbud af alle typer onlinekasinospil inden for grænserne.« Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, om det er regeringens vurdering, at den her grænse på 80 pct. er den rigtige for at sikre, at det ikke er attraktivt for kommercielle aktører at forsøge at snige sig ind på den her ordning frem for at bruge den ordning, de burde bruge.

Ministeren.

Det er en kombination af tilbagebetalingsprocenten på 80 og så, at man ikke må have en spilleomsætning, der overstiger 1 mio. kr. De to krav tilsammen gør, er det vurderingen, at vi rammer lige præcis de små fællesskaber, som det er tiltænkt, og ikke nogen andre mere kommercielle aktører, som vi jo med den anden hånd faktisk ønsker et ret stramt greb om, fordi de netop udbyder onlinespil, som vi kan se en række udfordringer med i vores samfund lige nu.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det er mange elementer, der er blandet sammen her, og som sådan har de ikke i den forstand så meget med hinanden at gøre. Men lad mig bare lige kort i overskriftsform først prøve at nævne nogle af de enkelte elementer, der er, og så derefter gå i dybden med særlig et element i lovforslaget. F.eks. udmønter det her lovforslag den del af aftalen om iværksætterpakken, som der er mange partier bag, i forhold til medarbejderaktieordningen, som betyder, at man først skal betale skat, når man skal sælge aktierne. Det vil betyde, at man kan bruge det mere aktivt i kampen om medarbejdere. Vi skal dog bemærke, som jeg læser det, at selv om vi vedtager det herinde, skal det først forbi EU og godkendes. Derudover udmønter lovforslaget også den del af aftalen, »En ny kurs for dansk fiskeri«, som betyder, at fiskeriflåden skal have udsat CO 2 -afgiften, dvs. være fritaget i 2026-2028, og så skal den langsom indfases i 2029. Det er jo ikke, fordi vi sætter den grønne omstilling på pause, men man skal have et realistisk niveau og sikre, at det også er muligt at betale de udgifter, som man har i forhold til den fart i udviklingen, der er i øjeblikket. Så er der noget, som nogle vil kalde både træls og positivt. I virkeligheden er det jo træls, at vi skal lave det, for det sker på en træls baggrund, men det sker jo på baggrund af EU-dommen på momsområdet i forhold til foreninger, fitness, yoga, musik osv. Der går vi ind og fritager de unge mennesker for den her udgift. Det gælder bl.a. for fitnesscentre, yogastudier og musikundervisning. Det er rigtig positivt, og der er jo også i udspillet til finansloven fremlagt yderligere initiativer, som er ved at blive udarbejdet til et konkret lovforslag. Med de ord vil jeg tilkendegive, at Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Vi behandler et forslag, der udmønter en del af iværksætterpakken, og som der netop blev redegjort for af Socialdemokratiets ordfører, går det jo ud på, at får man en vis grundløn, har små virksomheder også mulighed for at give indkomstskattefri aktier for resten af lønnen, sådan at forstå, at disse aktier først beskattes, når de engang sælges eller ordningen i øvrigt bliver afviklet. Det kan Venstre fuldt ud tilslutte sig, og det har vi allerede gjort i iværksætterpakken. Samtidig udmønter forslaget en del af aftalen »En ny kurs for dansk fiskeri«, hvor CO 2 -afgiften bliver suspenderet fra 2026-2028 og først indfaset fra 2029. Det sikrer også lidt mere forudsigelighed og økonomisk tryghed for fiskerne. Endelig fastsætter lovforslaget, at uddannelse af børn og unge under 30 år fortsat skal være momsfritaget. Det skulle jo ellers pålægges moms efter de EU-domme, som netop blev nævnt. Det kan omfatte musik, dans, sport og andre aktiviteter, og det sikrer, at børn og unge ikke rammes af de nye momsregler, og det synes vi er en ganske glimrende idé. Selv om vi ikke fuldstændig kan kompensere for konsekvenserne af EU-dommene, er denne momsfritagelse for børn og unge et fornuftigt skridt, samtidig med at vi, som det blev nævnt, er i gang med at indføre en økonomisk kompensation med et nyt skattefradrag for dem, der ikke omfattes af fritagelsen i øvrigt. Venstre kan støtte forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Som nævnt af de foregående ordførere, er det her er jo et lovforslag, som har mange forskelligartede ting i sig. Jeg tror, vi er helt oppe på ti forskellige punkter, og så er det nogle gange svært at skrive en sammenhængende tale, så jeg tror faktisk, jeg vil prøve at lade være med at holde en sammenhængende tale. Jeg kan sige, at i Danmarksdemokraterne støtter vi det meste af det, og så er vi imod noget af det. Det, jeg vil frem til at sige, er, at det lidt er noget rod nogle gange, når man laver nogle lovforslag, der har så mange forskellige ting i sig. Jeg kan godt forstå, at man ikke kan lave ti enkeltstående lovforslag. Men det, der jo er lidt problematisk her, er, at der er noget af det, der er aftalebelagt, som vi er en del af, og så er der noget, der er en del af en anden aftale, som vi ikke er en del af, og som vi ikke kan støtte. Så bliver det jo lidt svært at skulle sige nej. For vi er forpligtet til at støtte det, hvor vi er med i en aftale, men hvad så med det, som ikke vil støtte? Så bliver det lidt noget skrammel for at bruge lidt spøjst udtryk. Det, vi er med i en aftale om, er at udvide medarbejderaktieordningen, som er en del af iværksætteraftalen. Det er en aftale, vi er rigtig glade for være en del af, og specielt det her punkt er supergodt. Det er jo et initiativ, der er målrettet nye selskaber, som tit kan have den udfordring, det kan være svært at skaffe kapital. Det kan være en supergod idé, men når der ikke er noget kapital, kan det være svært at aflønne nye medarbejdere. Der synes vi, det er rigtig positivt, at vi nu får lempet det, så man i stedet for at aflønne med kapital, som man ikke har, kan sige, at der skal være en vis basisløn, og derefter kan man så aflønne med medarbejderaktier. Det er sådan set ganske fornuftigt, og det er som sagt også det, vi er med en aftale omkring. Så er der en anden del, jeg vil prøve at dykke ned i, og det er så om CO 2 -afgiften på fiskeriet, hvor vi jo nok er det parti, der har været allermest modstander af det, siden man begyndte at drøfte det her. Det er jo sådan set fornuftigt nok, man med det her lovforslag vælger at sige og også anerkender det, som vi har sagt hele tiden i Danmarksdemokraterne, nemlig at det kan lade sig gøre, og at man derfor vil udskyde det, så fiskeriet slipper for at betale den her CO 2 -afgift i 2026, 2027 og 2028. Men så kommer den igen i 2029. Jeg vil igen give ros for, at man faktisk anerkender, at fiskeriet bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt af det her – at det er ødelæggende for dansk fiskeri. Er fiskeriet først blevet nedlagt i Danmark, kommer det ikke tilbage igen. Men der er jo ikke noget, der tilsiger, at man efter 3 år så kan regne med, at det bliver bedre. Der er ikke noget teknologi, der ikke andre måder, det kan gøres på, så hvorfor river man ikke bare plasteret af og siger: Det kan godt være, vi har lavet en fejl? I stedet for at rive det halvt af, så riv det dog helt af i stedet for. For det her bliver også skadeligt, når afgiften kommer tilbage igen i 2029. Hvad gør man så ved det? I Danmarksdemokraterne vil vi stille et ændringsforslag, der siger, at man ikke genindfører afgiften fra 2029. Så må vi jo se, om man kan få Folketinget til at være med til at rive plasteret helt af i denne omgang. Der er et tredje element, jeg også vil nævne, i forslaget, og det er, at man vil momsfritage uddannelse af børn og unge under 30 år for at sikre, at hvis de f.eks. får undervisning i fitness eller dans, skal de fortsat være momsfritaget. Baggrunden er, at EU har pålagt os, at vi skal lægge moms på de her ting, og så vil man fjerne det nu i hvert fald for de unge mennesker. Men det, der tæller ned, er jo det grundlæggende problem, hvor vi egentlig, tror jeg, har en forståelse af, at EU gerne skulle gøre tingene lettere for os, så vi bedre kan handle med hinanden. De skulle gerne gøre det simplere at drive virksomhed. Jeg tror, de fleste har bemærket den dagsorden, at vi i Europa er helt vildt gode til at lave bureaukrati for hinanden og dermed også sakker bagud i væksten. Det her er jo et godt eksempel på det. Nu skal der så kun være momsfritagelse for børn og unge under 30 år, underforstået, at dem, der er over 30 år, stadigvæk skal betale moms, hvis de går til dans. Så kommer der bare rigtig mange praktiske hensyn. Jeg har også stillet spørgsmål om det allerede nu i udvalgsarbejdet. Hvis man nu tegner et abonnement som 28 årig i en danseforening, og sådan et abonnement kører jo løbende hvert år, skal der så opkræves moms fra den dag, man bliver 30? Eller hvad nu, hvis man bliver 30 i løbet af året? Eller hvad hvis man køber et 3-årigt abonnement? Hvad gør man så? Eller hvis man nu er nogle, der udbyder den her danseundervisning og musikundervisning og så har købt en masse udstyr, som skal bruges i undervisningen, er man vel ikke fradragsberettiget for momsen for den andel af dem, der er fritaget for momsen? Skal man så sidde og tælle antallet af elever og finde ud af, hvor meget man så bliver fritaget for momsen? Det her er jo noget sjusk. Det kan godt se ud som en god ting, at man giver folk en gave, ved at dem, der er under 30, slipper for momsen, med det her bliver jo et bureaukrati uden lige at skulle sidde og administrere. For hvordan skal man trække momsen fra i de virksomheder, som har undervisning både af nogle, der er over 30, og nogle, der er under 30? Det bliver altså bare ikke kønt. Konklusionen er, som jeg også startede med at sige, at når man laver sådan et lovforslag, hvor det er en samlelov med så mange forskellige ting, hvor vi er aftaleparter i noget af det, og der er noget af det, vi ikke er med i, så vil vi bede om at få lovforslaget delt, så vi kan stemme for det, som vi faktisk er med i en aftale om, men også kan få lov til at stemme imod det, som vi ikke er med i en aftale om. Det håber jeg ministeren vil være med på. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at man ikke kan lave ti enkeltstående lovforslag, men jeg håber, at der i hvert fald kan være noget villighed til, at man så får det delt, så det er muligt at overholde de aftaler, vi er med i. Det var ordene, formand.

Der er en kommentar fra hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Det er sådan en kommentar i den lidt mere muntre ende. For jeg synes faktisk, at når ordføreren selv nævner, at der er ti elementer i det her lovforslag, så må man jo sige, at det her er slankning af bureaukratiet i den reneste form, for skulle vi nu have haft ti forskellige lovforslag, skulle vi have været ti gange på talerstolen, og ministeren skulle have haft ti forskellige taler. Det havde jo været et bureaukrati uden lige for embedsværket. Nu kan vi bare her efter førstebehandlingen sige, at vi splitter det op, og så er det kun en afstemning og ganske lidt bureaukrati, der går på det. Med de ord vil jeg sige, at jeg godt tror, vi kan imødekomme at se konstruktivt på at splitte lovforslaget op.

Ordføreren.

Tak for det. Med den tankegang skulle man måske bare have ét stort lovforslag om året. Så stemmer vi, og der er jo en flertalsregering; så kører det jo, og så er der ikke noget bureaukrati tilbage. Så det må vi overveje.

Jeg formoder ikke, at ordet skal tilbage. Derved tak til Danmarksdemokraterne. Vi går videre i ordførerrækken til fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. SF ønsker gode vilkår for danske iværksættere. Men det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke mener, at det var det, man faktisk skabte med aftalen for 2024. Den rummer nemlig skattelettelser, der ikke havde noget med iværksætteri at gøre som hævelsen af progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten. Det var en skæv lettelse, og i dag står vi med endnu en af de skattelettelser. At udvide medarbejderaktieordningen på den måde, regeringen foreslår, mener vi i SF ikke er vejen frem. Løn skal først og fremmest være løn, og medarbejderaktier skal ikke være en genvej til at undgå skattebetalinger eller skattegrænser som topskattegrænsen eller den nye mellemskattegrænse. Når vi samtidig ved, at provenuskøn kan ramme forbi, som vi så i sagen om realisationsbeskatning, er der grund til at være forsigtig. SF kan selvfølgelig ikke stemme for den del. Det kommer heller næppe som nogen overraskelse, at vi i SF heller ikke bryder os om suspenderingen af CO 2 -afgiften, som i vores øjne forsinker en grøn omstilling af fiskeriet. Men vi har indgået et kompromis med regeringen. Fiskeriaftalen rummer derfor mange gode elementer, som i nogen grad kompenserer for det. F.eks. fik vi med aftalen indført et forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i store dele af de danske farvande, hvilket både vil give gevinster for natur og klima. Derudover lykkedes det os at sikre, at afgiften indfases i 2029 frem for i 2030. Endelig ligger der i aftalen garanti for, at vi når de CO 2 -reduktioner inden for fiskeriet, som ligger i aftalen om en grøn skattereform. Når det så gælder momsfritagelsen for undervisning til børn og unge, er vi helt anderledes positive. Det er vigtigt, at det ikke bliver dyrere for børn og unge at gå til forskellige typer undervisning. Generelt er kommende prisstigninger på motion ikke hensigtsmæssigt for hverken børn og unges eller voksnes sundhed. Udfordringen ved initiativet i dette lovforslag kan dog være, at små aktører belastes af unødigt bureaukrati, men der er ingen tvivl om, at fordele opvejer ulemper. SF kan ikke stemme for det samlede lovforslag, da det både indeholder elementer fra en aftale, vi er med i, og fra en, vi ikke er med i, dog omvendt af den tidligere taler. Vi håber derfor, at ministeren vil dele forslaget op, så vi kan stemme for suspenderingen af CO 2 -afgiften og momsfritagelse for undervisning af børn og unge samt rækken af mindre ændringer. Tak for ordet.

Dermed tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak for ordet, formand. Her har vi en pærevælling af et lovforslag, og der er mange dele, så her er et par nedslagspunkter. For det første reddes fiskeriet fra en alt for stejl indfasning af CO 2 -afgifter. Det er vi glade ved. For det andet forbedres gældsinddrivelsen i SKAT. Det er vi også glade ved. For det tredje lappes der på det skøre påfund pludselig at skulle momspålægge undervisning, således at lovforslaget foreslår, at undervisning af unge under 30 år i f.eks. fitness, musik og dans fortsat skal være momsfritaget. Det synes vi er godt. Så er der et fjerde element, nemlig udmøntningen af en del af iværksætteraftalen. Det er en vigtig og god aftale. Og det er ikke et vigtigt element at reducere byrderne om medarbejderaktier, for at nogen skal slippe for at betale skat, som det er lagt op til af tidligere talere her. Det handler alene om, at unge selskaber ikke har likviditeten til at betale i kroner og ører for at tiltrække det talent, der nogle gange skal til for at indfri deres store ambitioner. Og det er en sund ting for samfundet, når nye virksomheder kan vokse sig store og derved heller ikke er så hårdt presset på likviditeten. Så det er faktisk slet ikke et skattespørgsmål. Det er et spørgsmål om at kunne aflønne med de værdier, man har, og det er et potentiale, man tit har som ung virksomhed. Denne del af lovforslaget har dog problemer. Vi mener simpelt hen ikke, at udmøntningen lever op til det aftalte i iværksætteraftalen. For det første afsættes der færre penge til lempelsen end aftalt, der sættes nogle i vores øjne arbitrære grænser ind for, hvilke selskaber målt på alder og på omsætning, som er omfattet, og disse grænser flugter ikke med kendte kategorier fra f.eks. regnskabsklasser eller andet, der kunne lette kategoriseringen og bureaukratiet og administrationen. Det er jo ikke for sjov, at man i iværksætteraftalen besluttede sig for at sikre bedre vilkår for medarbejderaktier, og derfor er det en ekstremt vigtig brik i et sund iværksættermiljø, som der er vækst og nye teknologier at hente fra. Vi foreslår derfor, at regeringen stiller et ændringsforslag til denne del. De mange andre elementer kan vi stemme for, men i forhold til den sidste del synes vi at regeringen må opfylde det aftalte. Tak for ordet.

Tak til Liberal Alliance. Næste ordfører er Ammar Ali fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Moderaterne støtter det her lovforslag, fordi det trækker Danmark i den rigtige retning. Det styrker danske iværksættere, det sikrer en realistisk og ansvarlig grøn omstilling i fiskeriet, og det beskytter børn og unge mod unødige prisstigninger på undervisningstilbud, som mange familier er afhængige af. Lovforslaget udmønter aftaler, vi har været med til at indgå i iværksætterpakken, i aftalen »En ny kurs for dansk fiskeri« og i aftalen om mere effektiv opkrævning af skatter. For det første udvides medarbejderaktieordningen for nye og mindre virksomheder. Det giver klart flere startups og mulighed for at bruge aktier som løn – et afgørende værktøj, når man ikke skal konkurrere med de store på kroner og øre, men kan konkurrere på potentialet. Ved at fjerne den nuværende begrænsning for, hvor stor en andel af lønnen der kan gives i aktier, mod at medarbejderne får en rimelig grundløn, styrker vi iværksætternes mulighed for at tiltrække og fastholde talent. Det kan være forskellen på, om en idé bliver til en virksomhed eller går tabt. For det andet omfatter forslaget aftalen om CO 2 -afgiften i fiskeriet. Omstillingen skal være grøn, men den skal også være mulig i virkeligheden. Derfor friholdes fiskeriet for CO 2 -afgiften i perioden 2026-2028, og afgiften indfases gradvis fra 2029. Det giver fiskerne tid til at investere i grønne løsninger, og vi undgår, at reguleringen sender et helt erhverv til bunds. Det er ansvarlig grøn omstilling. For det tredje sikrer lovforslaget, at undervisning for børn og unge under 30 år fortsat er momsfrit. Det gælder fitness, musik, dans, sport og bevægelse – aktiviteter, der skaber fællesskab og trivsel. EU-domme gør det nødvendigt at justere reglerne, men med denne løsning undgår vi, at foreninger eller små aktører drukner i administration eller må hæve priserne markant. Vi beskytter det fællesskab, der holder unge i gang. For det fjerde forbedres samspillet mellem Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen i inddrivelse af selskabers restskatter. Det lyder teknisk. Det er det også. Men resultatet er enkelt: Der kommer flere penge ind, færre slipper for at betale, og det styrker både retsfølelse og effektivitet. Samlet set styrker vi iværksætteriet og sikrer en mere balanceret grøn omstilling, og vi værner om børn og unges adgang til fællesskab og læring. Derfor støtter Moderaterne lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til Moderaterne. Så går vi videre til hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Lovforslaget implementerer elementer fra flere aftaler, som Det Konservative Folkeparti er med i. Først og fremmest har vi udsættelsen af CO 2 -afgiften på fiskeriet, som vi grundet de politiske beslutninger, der er blevet truffet i landene omkring Danmark, simpelt hen er nødt til at udsætte. Fiskerne får således mulighed for lige at få et pusterum, inden CO 2 -afgiften kommer i 2029, og således har fiskeriaftalen også rigtig mange gode elementer til at hjælpe til med den omstilling, om end fiskerne altså stadig væk får en CO 2 -afgift indfaset, inden landbruget får det. Det er også fint, at samspillet mellem opkrævning og inddrivelse fra skattevæsenets side styrkes som et led i aftalen om samme emne. I forhold til medarbejderaktier er jeg enig i mange af de input, som Liberal Alliances ordfører kommer med, for vi havde jo gerne set, at man i aftalekredsen havde drøftet dette element forud for fremsættelsen af dette lovforslag, da jeg kan forstå, at der var en forståelse af, at man skulle drøfte dette forud for det. Det er det, der har været hele ulempen ved implementeringen af den her iværksætteraftale, altså at det er os på skatteområdet, der skal lovbehandle det, men det er dem på erhverv, der har lavet aftalen, og pludselig falder det imellem flere stole, både på ministerniveau, ordførerniveau, embedsmandsniveau m.v. Jeg håber og jeg ved, at vi med nogle få justeringer, bl.a. når det kommer til virksomhedernes alder og størrelse, f.eks. i forhold til omsætning, faktisk kan gavne rammevilkårene for medarbejderaktier betragteligt, i forhold til hvad der allerede er blevet lagt frem her inden for den økonomiske ramme, der måtte være. Det håber jeg, at vi kan få en god drøftelse af i lovbehandlingen af det her lovforslag. Derudover bakker vi op om, at man momsfritager uddannelse af børn og unge under 30 for at sikre, at børn og unges undervisning i f.eks. fitness, musik, dans m.v. fortsat vil være momsfritaget. Vi er jo med i finanslovsaftalen for 2026, og der er vi også glade for, at man indfører et fradrag for dem, der er over 30. Det glæder vi os til at få ud at leve, for det er noget skidt, at der kommer moms på fitness, yoga m.v., og det skal vi simpelt hen have afhjulpet. Alt i alt ser vi frem til en god dialog om det her med medarbejderaktier, og Det Konservative Folkeparti forventer selvfølgelig at bakke op om lovforslaget.

Der er en kommentar fra hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Grunden til, at jeg tager ordet, er egentlig ikke så meget, at jeg har et spørgsmål. Det er bare en kommentering i forhold til det med medarbejderaktien, hvor vi bare vil sige, at vi i Danmarksdemokraterne er enige med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance i, at man måske godt kunne gøre det lidt bedre. Det er også bare, fordi der jo, som Liberal Alliance sagde, er sat 50 mio. kr. af i aftalen og man bruger 35. Noget, man kunne kigge på er jo, som ordføreren også selv siger, det med, hvorfor man sætter en aldersgrænse på 10 år ind. Altså, kunne man ikke godt forestille sig, at man som virksomhed har ligget lidt passivt i 8 år, at der så kommer en ny ejer, som måske har brug for at vækste, og at det måske er der, man har brug for at lave nogle ting? Hvorfor har man lavet de her benspænd for virksomheder? For man kan godt være i en opstartsfase, selv om virksomheden er 10 år gammel. Det kan lyde underligt, men det kan godt være, fordi der f.eks. kommer en ny ejer. Så vi vil meget gerne være med til at kigge på de her ting, hvis man kan lave nogle forbedringer, og i øvrigt skulle det, når der er sat penge af, som ikke er brugt, være muligt at kunne lave nogle forbedringer.

Ordføreren.

Jeg er meget enig i det, hr. Dennis Flydtkjær fremsætter, for det er nemlig det, der er kernen. Vi skal forbedre rammevilkårene for, at man kan få medarbejderaktier som ansatte, og at virksomhederne kan give det som en del af aflønningen. For det er det, der giver noget dynamik og gør Danmark til et mere attraktivt iværksætterland. Det er rigtigt, at virksomheder jo er på forskellige rejser. Vi er blevet så vant til at høre om de her techvirksomheder ude i verden, der lige pludselig eksploderer i værdi og bliver solgt videre osv., men alle virksomheder er jo på deres helt egen rejse, og nogle tager bare lang tid om at knække koden til at kunne vokse. Der er det bare dejligt, at man fra starten af kan tage nogle medarbejdere i hånden og sige: Vi vil gerne aflønne dig i aktier, delvis, fordi vi tror på, at du så køber mere ind på den rejse, vi skal ud på sammen, og hvis vi en dag formår at blive solgt videre, så får du også en del af kagen, som du har fortjent. Det er jo egentlig en rigtig god ting, og det skal vi gøre mere for at fremelske i Danmark, for vi har desværre alt for få store væksteventyr i Danmark.

Dermed tak til Det Konservative Folkeparti. Vi går videre til Enhedslisten ordfører, fru Trine Pertou Mach. Værsgo.

Tak, formand. Det her lovforslag er, som flere af kollegaerne allerede har været inde på, en slags opsamlingsheat med forskellige elementer fra forskellige aftaler. Aftalen om en ny kurs for dansk fiskeri fra i år er Enhedslisten med i, og derfor stemmer vi naturligvis for de elementer, der har med det at gøre. Vi støtter også forslaget vedrørende en momsfritagelse for uddannelse af børn og unge under 30 år. Så er der jo også en række andre justeringer, som er indeholdt i lovforslaget, og vi kommer i udvalgsbehandlingen til at stille nogle spørgsmål, så vi grundigt kan tage stilling til de andre elementer, herunder også om vi kommer til at ønske, at det bliver nødvendigt med en opdeling af lovforslaget. Men det er, hvad jeg kan sige indtil nu. Tak.

Tak til Enhedslisten. Der er ikke flere spørgsmål. Vi går videre til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Jeg vil lægge mig lidt i slipstrømmen af nogle af de kommentarer, der har været. Først er det her jo sådan endnu et klassisk eksempel på et lovforslag, som er sådan et bunkebryllup. Der er alle mulige forskellige aftaler og alle mulige forskellige dele blandet ind i ét lovforslag, og det gør det meget svært. For vi er for vores vedkommende med i nogle af aftalerne, mens vi ikke er med i andre. Så derfor vil jeg simpelt hen gerne have, at man som minimum deler det her lovforslag op efter de forskellige elementer. Vi står her og diskuterer at momsfritage eksemelvis børn og unge, når de går til fitness, musik og dans, og det synes vi er rigtig, rigtig fint. Men hvorfor er det overhovedet sådan, at vi står og diskuterer det i dag? Det er, fordi man desværre i det danske Folketing klapper hælene sammen, hver eneste gang der kommer noget fra EU. Jeg tror sådan set, at de fleste, måske med undtagelse af den yderste venstrefløj, vil give mig ret i, at det er fuldstændig åndssvagt at pålægge moms på eksempelvis det, at man bevæger sig noget mere, altså at man går til fitness eller andet. Så hvorfor egentlig ikke bare fjerne den del af det og så sige, at vi ikke kommer til at implementere en ekstra beskatning på danskerne, når de eksempelvist går til træning, for det synes vi sådan set det er ganske fornuftigt at de gør? Så det ville jeg ønske, at man gjorde, i stedet for at man laver sådan en lille lappeløsning som det, der her er lagt op til. Men vi tager selvfølgelig også alle delene med, så den del kan vi sådan set godt støtte. Men vi forstår sådan ikke grundlæggende, hvorfor man ikke bare en gang for alle prøver at sætte foden ned – det gør vi i hvert fald i Dansk Folkeparti – og siger, at vi er herre i eget hus, i stedet for hele tiden at hoppe med på det, der kommer fra EU. Som der også blev sagt tidligere heroppe fra talerstolen, gør rigtig, rigtig meget af det, der kommer fra EU, intet nemmere, men det gør alting meget mere bøvlet, bureaukratisk og sværere. Som sagt er det her et lovforslag, der indeholder en perlerække af forskellige ting, og en af de ting, som jeg også gerne vil knytte nogle kommentarer til, er eksempelvis fiskeriaftalen. For det er jo en aftale, som vi i Dansk Folkeparti ikke er en del af, og det er den aftale, som det her lovforslag implementerer ved at udskyde implementeringen af CO 2 -afgiften på fiskeriet. Som mange af jer nok husker, var der lige omkring årsskiftet historier om fiskere, som kritiserede CO 2 -afgiften, og som var bange for, at det ville sende flere fisk ud af landet, ligesom det ville øge udledningerne uden for Danmarks grænser, og det skyldes, at afgiftspligten udelukkende omfatter, når der tankes i Danmark. I Dansk Folkeparti ser vi sådan set den her aftale som et lille plaster på et åbent sår – jeg vil næsten sige, at det er grænsende til at være et åbent benbrud – og som sætter dansk fiskeri bagud i forhold til vores europæiske konkurrenter, og selv om det udskydes til 2029, tvivler vi på, at det vil have en egentlig effekt på klimaet, når der så skabes så klare økonomiske incitamenter til at omgå at tanke i Danmark. Jeg kunne forstå, at Danmarksdemokraterne vil stille et ændringsforslag om bare at fjerne den permanent, og det støtter vi i Dansk Folkeparti, vil jeg gerne sige her med det samme, men det her er jo et klassisk eksempel på sådan noget, jeg vil kalde klimaidioti. For hvis vi skambeskatter danske fiskere og danskerne generelt, rykker tingene jo et andet sted hen. Vi står for 0,1 pct. af den samlede CO2-udledning i hele verden, og hvis vi stoppede al vores udledning i morgen, ville man ikke kunne måle det i atmosfæren. Så vi skal holde op med det her, som bare gør danskerne fattigere, og som gør det mere bøvlet og bureaukratisk for vores erhvervsdrivende. Det allerbedste for Danmark ville, som jeg sagde før, være, at vi bare skrottede CO 2 -afgiften på dansk fiskeri og i det hele taget for industrien. For det betyder altså, at vi i Danmark taber konkurrenceevne og arbejdspladser, og at priserne bare bliver højere. I en tid, hvor priserne på grænsehandel slår rekorder, burde vi i stedet fjerne alt det, der gør priserne dyrere, og det er jo desværre ikke det, man ønsker fra et bredt flertals side i det danske Folketing. Så der er her en opfordring til, at man deler det op, sådan at man har en mulighed for at støtte de dele, som man kan støtte, og så stemme nej til de dele, som omfatter implementeringen af en aftale, som mange af os ikke er en del af. Så vil jeg også bare sige, at vi støtter det ændringsforslag, der kom fra Danmarksdemokraterne.

Tak til Dansk Folkeparti. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre i talerrækken, og det er De Radikale Venstre og fru Samira Nawa nu.

Mange tak. Radikale Venstre er heldigvis med i begge de aftaler, som er samlet her i lovforslaget. Men jeg forstår nu godt andre partiers ordføreres ønske om en opdeling. Men vi støtter det her samlede lovforslag, og det gør vi, fordi vi var en del af den fantastiske aftale om at gøre det nemmere at tiltrække talenter for de iværksættere. Det er jo egentlig bare et element af en større milliardaftale, men det, der konkret blev udmøntet med det her lovforslag, handler om at udvide medarbejderaktieordningen, sådan at flere små og mellemstore virksomheder kan få lov til at gøre brug af ordningen og udbetale løn i form af medarbejderaktier i stedet for en fast løn. Det er vi sådan set meget begejstret for, for det gør, at man i en længere periode får mulighed for at tiltrække den arbejdskraft og de talenter, man har brug for til sin virksomhed. Den anden del af lovforslaget kommer fra en helt anden aftale omkring fiskeriet. Det er også en aftale, som vi i Radikale Venstre er med i. Vi er noget kede af den del, der handler om CO 2 -afgiften, som jo er det, der er en del af det her lovforslag, fordi vi grundlæggende synes, at vi har et problem og skal løse klimakrisen, bl.a. også med afgifter, og vi ærgrer os over den del af aftalen, hvor man udskyder CO 2 -afgiften på fiskeriet. Men det, som vi fik forhandlet ind i den større aftale, er jo den her klimagaranti, sådan at vi når de samme CO 2 -reduktioner, som vi skulle, og derfor har det ikke betydning for CO 2 -udledningen. Dertil indeholder fiskeriaftalen også gode elementer for både lystfiskere og kystfiskere, bl.a. at en del arter bliver forbeholdt lystfiskerne, og at vi får gjort 20 pct. af det danske hav trawlfrit. Så på den måde var det også overordnet set er fin aftale, og vi kan på den baggrund støtte det samlede lovforslag. Tak.

Tak til Radikale Venstre. Så er det skatteministeren.

Tak for det. Lad mig starte med at anerkende de af ordførerne, der har været oppe og bede om at få de her diskussioner separeret lidt. Det er et behov, jeg til fulde forstår, og det imødekommer jeg. Når vi fremsætter på den her måde, er det for at undgå flere meget selvstændige små lovforslag, men samtidig rummer det noget, der er aftalebelagt ved forskellige borde, og så er jeg selvfølgelig åben over for at undgå det, som hr. Dennis Flydtkjær her kaldte noget skrammel. Det tror jeg også, at man vil kalde det der, hvor jeg kommer fra. Lad os se, om vi kan få ryddet lidt op i det, sådan at de af jer, der har taget ansvar for nogle aftaler, kan få lov til at stemme for det uden at være tvunget ind i noget andet, som partierne står uden for. Derfor en klar tilkendegivelse og imødekommelse herfra. Nu vil jeg komme ind på nogle mere væsentlige centrale elementer i lovforslaget, som jeg har lyst til at lave nogle nedslag på. Det første er iværksætterpakken. Lovforslaget vil forbedre mulighederne for, at iværksættere og startups kan bruge medarbejderaktier i kampen om at tiltrække og fastholde talentfulde medarbejdere. Det er en rigtig vigtig ambition for Danmark, og derfor er det også en central del af den aftale om iværksætterpakken fra 2024, som blev indgået, og som det her lovforslag udmønter dele af. Med lovforslaget udvider vi den ordning, der betyder, at skatten først skal betales, når aktierne sælges, og derfor bliver det simpelt hen bare mere attraktivt at få medarbejderaktier som en del af sin løn. I parentes bemærket og for god ordens skyld vil jeg sige, at det er en ordning, som skal godkendes i forhold til statsstøttereglerne, før den kan træde i kraft, men vi gør alt, hvad vi kan, for at det kan nås til 1. januar 2026, så de nye regler kan komme ud at leve som aftalt. Det næste nedslag er CO 2 -afgiften på fiskeriet. Lovforslaget udmønter for det andet dele af aftalen »En ny kurs for dansk fiskeri af 2. juli i år. Med forslaget her er det i overensstemmelse med aftalen, at fiskeriet i årene 2026-2028 fritages for CO 2 -afgift, og samtidig foreslås det, at afgiften på fiskeriet indfases gradvis fra 2029. Det er for at sikre, at den grønne omstilling sker i et tempo, hvor fiskerne kan følge med. Det handler ikke om at bremse den grønne omstilling, men det handler om, at det sker på en måde, så der, der lever af fiskeri, også kan følge med. For det tredje vil jeg gerne fremhæve forslaget om momsfritagelse for uddannelse af børn og unge. Jeg deler til fulde frustrationen over de stemmer, der har givet udtryk for, hvordan man ville ønske vi bare kunne have fortsat som hidtil. Sagen er, at Danmark på linje med andre EU-lande som følge af nogle EU-domme er nødt til at lægge moms på undervisning, som ikke har karakter af egentlig skoleundervisning, f.eks. holdundervisning i fitnesscenteret, yogastudiet eller undervisning i musik, der ikke er i en forening. Lad mig være ærlig og sige, at det ikke en blomst, der har groet i min og regeringens have. Faktisk har jeg nok stadig til gode at møde en politiker, der tænker, at det her var lige det, jeg stod op i morges og ønskede mig. Det er jo ikke mindst, fordi vi også godt ved, at der følger noget administrativt bøvl med. Jeg har det som den af jer, der sagde, at det jo er ønsket, at EU skal gøre tingene lettere for os, og derfor jeg også træt af, at der er en EU-dom, der får den konsekvens for Danmark og for vores virksomheder og for de mange danskere over 30, der går til holdundervisning af den her karakter. Det, vi så i Danmark har besluttet, er at udnytte den mulighed, der er i EU-loven til at fritage børn og unge. Det kunne vi godt have ladet være med, for det føjer det til yderligere, at man så skal skelne mellem at være over og under 30. Men EU's momsregler fastslår, at uddannelse af børn og unge skal være momsfritaget, og det, vi gør, er at definere det som personer til og med 29 år, for at der ikke kommer moms på her. På den måde sikrer vi, at færrest mulige bliver ramt af konsekvenserne af EU-dommene, samtidig med vi overholder EU-retten. Regeringens finanslovsaftale med Det Konservative Folkeparti indeholder også af samme grund et fradrag for motion-, musik- og sangundervisning, som skal gælde fra 1. januar 2026, og det forslag er ved at blive udarbejdet, og det vil blive fremsat i Folketinget til februar og have virkning for hele 2026.

For det fjerde, i dette tidligere benævnte bunkebryllup, er dette lovforslag også en udmøntning af en del af aftalen om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet fra juni 2023. Lovforslaget indeholder ændringer, der skal forbedre samspillet mellem Skattestyrelsens opkrævning og Gældsstyrelsens inddrivelse af selskabers restskat, inklusive renter og skattetillæg. De her ændringer vil betyde, at endnu flere selskabsskatter er parat til at blive inddrevet, når de oversendes til Gældsstyrelsen. Således har jeg gennemgået en række forskellige ting. Jeg vil godt slutte, som jeg startede, med til fulde at anerkende, at når man er et parti, der er med i dele af de aftaler, der berører det her, og ikke andre, skal man selvfølgelig have mulighed for at tage ansvaret for det, man har bundet sig til, på sig uden at blive hevet ind i ting, man ikke har bundet sig til. Derfor lytter jeg til, at man med forskellige fortegn fra partierne har ønsket at få det delt op. Det synes jeg bare vi skal imødekomme her og nu og tage under den videre udvalgsbehandling, ligesom vi selvfølgelig også gerne svarer på spørgsmål og andre ting. Der er mange elementer her. Jeg er klar til at svare på spørgsmål nu, men selvfølgelig også i udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Jeg kan se på skærmen, at det ikke bliver lige nu. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet. Tak til ministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, står allerede klar. Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak for det. Det her er, synes jeg, et godt og progressivt lovforslag, bl.a. fordi man kan se, at siden 2019 har der været en stigning i beslaglæggelse af kontanter, og der kan jo være en risiko for, at kontanter, der flyder frit over grænser og mellem personer, bruges til noget forkert og kriminelt – terrorisme, hvidvask og andet. Det er klart, at her skal man sikre, at straffen ikke er for lav, så det kan betale sig at løbe med masser af kontanter. Så straffen bliver hævet til 40 pct. af beløbet på 10.000 euro. Jeg ved ikke med jer, men det er sjældent, at jeg går rundt med 10.000 euro i kontanter på mig, når jeg går igennem enten Esbjerg, hvor jeg kommer fra, eller København. Så man må sige, at der stadig er fleksibilitet. Jeg har læst mig til, at der i juni var én person, som fik beslaglagt 250.000 kr., så at påstå, at det her ikke finder sted, tror jeg er en usandhed, for det ved vi helt faktuelt at det gør. Derudover foreslås det med lovforslaget også, at det skal være hurtigere at kunne destruere ukurante varer. Der skal selvfølgelig være et vist hensyn, når det er i straffesager, nemlig at det sker, når bevisførelsen er foretaget. Som jeg har læst mig til det, er det i de tilfælde rigeligt at have billeddokumentation, og det er selvfølgelig noget, som jeg har tillid til at myndighederne kan klare, men jeg kunne forestille mig, at nogen kunne finde på at dykke ned i det i forbindelse med lovbehandlingen, og så er vi selvfølgelig åbne for at blive klogere på det. Så er der nogle teknikaliteter i forhold til eSkatData osv., hvor systemet bliver åbnet mere op for, at banker lettere kan trække oplysninger, som man skal bruge i forbindelse med optagelse af lån og andre ting. Så alt i alt er det jo sådan set tre forskellige ting – et godt kinderæg, som vi her fra talerstolen kan sige at vi kan støtte.

Tak til Socialdemokratiet. Så går vi videre til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre

Tak. I gamle dage var man typisk nervøs, hvis man skulle tage imod en check. Man tænkte: Hvad er nu det for noget? Er der dækning? Jeg må nok hellere lige ringe til banken og få det undersøgt nærmere. Det står noget anderledes til i dag. I dag er man rystende nervøs, hvis der er en, der vil betale med kontanter, og det er der faktisk også god grund til. Vi har desværre alt, alt for meget økonomisk kriminalitet. Det er også det, politiforliget, der forhåbentlig indgås inden længe, skal forsøge at mane væk. I økonomisk kriminalitet er det jo kontanter, bitcoin og lignende, der spiller en væsentlig rolle. Med det her forslag dæmmer man i hvert fald op for, at vi kommer til at rejse med alt for mange kontanter. Grænsen er på 10.000 euro, og i dag koster det 25 pct., hvis man har mere end 10.000 borgere med udenlands, og fremover bliver det 40 pct. Ligesom den socialdemokratiske ordfører sagde det, tør jeg næsten også godt sige, at rejser man med så mange kontanter, er der nok et eller andet knas i systemet. Det er da heller ikke forbudt, heller ikke efter forslaget, at rette henvendelse til myndighederne og redegøre for det, inden man smutter igennem paskontrollen. Den næste del af forslaget går ud på, at ukurante og urealisable varer kan bortskaffes af myndighederne, når Toldstyrelsen har fastslået det skyldige beløb. Det sker der heller ikke noget ved. Jeg vil dog anbefale Toldstyrelsen at bevissikre sig, eksempelvis ved at fotografere og registrere de pågældende effekter, for er de først væk, er der altså en procesrisiko, der bliver til skade for dem, der har bortskaffet det, og det vil så være myndighederne. Men med de bemærkninger er det jo ganske udmærket, hvis man ellers vil tage procesrisikoen i den pågældende sag. For så vidt angår eSkatData, kan jeg bare henvise til det, min kollega sagde, nemlig at de ændringer, vi refererer til her, skulle gøre det nemmere for bankerne. Tak. Venstre kan støtte forslaget.

Tak til Venstre. Så går vi til hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne.

Tak. Det er igen et forslag, der har en række forskellige elementer. Jeg vil nøjes med at dykke ned i det ene af dem, som de to foregående ordførere også har brugt lidt krudt på, og det er om tidligere bortskaffelse af ukurante og urealisable varer. Jeg var enig med Venstres ordfører i, at der jo kan være lidt en udfordring i det, hvis man bortskaffer bevismateriale, før retssagen egentlig har været der, og det er jo det, man lægger op til at man godt må her. Men jeg er sådan set også enig med Venstre i, at så må det være ret klart, at det jo må være myndigheden, der har bortskaffet det, som så lever med den procesrisiko, og det må ligesom være dem, der så har bortskaffet bevismateriale, som så ikke kan køre sagen. Altså, så må det jo komme folk til gode på den anden led, og anderledes kan det sådan set ikke være. Jeg ved ikke, om vi kan overveje, om der er mulighed eller behov for, at vi stiller et udvalgsspørgsmål om det, men jeg synes jo egentlig, det burde være den logiske del at det, man gør her. Men det er også det, man så i hvert fald bare som myndighed må konstatere: at så skal man i hvert fald være rimelig påpasselig med at sidde og bortskaffe en masse materiale, hvis der så senere hen kommer et erstatningskrav eller kører en retssag eller en ting, og så er bevismaterialerne ødelagt af myndighederne. Så må det jo ligesom være sådan, at så er det myndighederne, der hænger på den. Så med de ord kan vi støtte lovforslaget.

Tak til Danmarksdemokraterne. Så er det fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. Lovforslaget følger op på anbefalinger fra Financial Action Task Force. Det er vigtigt og fornuftigt at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, og SF bakker derfor op om det skærpede bødeniveau ved forkert angivelse af likvide midler med en værdi over 10.000 euro. Ligeledes kan SF bakke op om de bedre muligheder for Skatteforvaltningen for at bortskaffe konfiskerede varer. I en tid, hvor regeringen og Konservative skærer hundredvis af årsværk fra Skatteforvaltningen, er det ekstra vigtigt, at vi frigiver ressourcer til den kontrol, som er nødvendig for et velfungerende og tillidsvækkende skattevæsen. Ændringerne i adgangen til eSkatData kan vi også bakke op om, og SF kan derfor stemme for det samlede lovforslag.

Tak til Socialistisk Folkeparti. Der er ingen korte bemærkninger. Fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg har lovet at læse den her tale op for vores ordfører, som desværre ikke kunne være her: Der er umiddelbart ikke noget kontroversielt over forslagene om at skærpe bødeniveau og om at ophæve reglerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgivere. Men det er lidt mere på vippen, om den sidste del omkring bortskaffelse af ukurante varer skaber problemer med retssikkerheden. Danske skatteadvokater argumenterer for, at det ikke er hensigtsmæssigt ud fra et retssikkerhedsperspektiv, at en myndighed kan destruere bevismateriale, inden en straffesag er afsluttet. Det ønsker vi belyst gennem udvalgsarbejdet ved skriftlige spørgsmål til ministeren, og hvis disse svar er betryggende, stemmer LA for. Tak.

Tak til Liberal Alliance. Så går vi til Moderaterne. Hr. Ammar Ali.

Tak for ordet, formand. Moderaterne støtter det her lovforslag. Det her er simpel og fornuftig lovgivning. Vi styrker indsatsen mod økonomisk kriminalitet, vi sparer offentlige udgifter, og vi får regler, der passer til den virkelighed, vi står i. Først er der bøderne for folk, der rejser ind og ud af landet med store kontantbeløb uden at angive det. Det her handler ikke om almindelige mennesker. Det handler om store kontantbeløb, der bruges til hvidvask, organiseret kriminalitet og i værste fald terror. Reglerne skal virke, og der skal være klar konsekvens, hvis man bevidst eller groft uagtsomt vælger at lade være. Vi siger også ja til, at Skatteforvaltningen kan bortskaffe ukurante og værdiløse varer tidligere end i dag. Det giver ærlig talt rigtig god mening. Der er ingen grund til, at staten i årevis skal betale for at opbevare varer, som aldrig bliver solgt, fordi de er mangelfulde, farlige eller bare uden værdi. Det er bedre for økonomien og fornuftigt at rydde op, når sagen er afgjort. Så moderniserer vi også adgangen til eSkatData. Finansielle rådgivere har ikke længere den rolle, som ordningen oprindelig byggede på, og derfor giver det også mening, at deres adgang ophæves. Til gengæld åbner vi for, at registrerede kreditformidlere kan få adgang på linje med banker og andre finansielle aktører, men altid kun med borgerens samtykke. Det er vigtigt. Alt i alt er det her et lovforslag, der rydder op, skærper, moderniserer og får tingene til at fungere bedre. Derfor støtter Moderaterne lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi går videre i talerrækken til Det Konservative Folkeparti. Hr. Frederik Bloch Münster.

Tak, formand. Dette lovforslag virker umiddelbart som et ret ligetil forslag. Nogle regler afskaffes, og bødestraffen for indsmugling af store kontantbeløb på et ikkereglementeret grundlag straffes hårdere. Når man læser høringssvarene, opstår der egentlig det eneste obspunkt, som er det her med, at myndighederne får tilladelse til at destruere varer, før en sag er endeligt afgjort. Der står i fremsættelsesteksten, at der skal kunne ske en bortskaffelse, når der foreligger en endelig afgørelse om det skyldige told- og afgiftsbeløb, men altså ikke, når sagen er endeligt afgjort. Jeg forstår godt behovet for at reducere Skatteforvaltningens udgifter til opbevaring af varerne. Skatteforvaltningen er ikke en opbevaringsvirksomhed. Men jeg skal have belyst i udvalgsarbejdet, hvordan det her retssikkerhedsmæssigt er i orden, og hvorfor det ikke er betænkeligt at gøre. Såfremt de bekymringer kan adresseres på en god måde, vil vi gerne støtte forslaget, men vi imødeser udvalgsbehandlingen.

Tak til Det Konservative Folkeparti. Vi går videre til Enhedslisten. Fru Trine Pertou Mach.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort, for nogle gange behøver man ikke bruge mange ord på at sige det, der egentlig er indlysende, og det er, at Enhedslisten kan støtte det foreliggende lovforslag. Tak.

Tak til Enhedslisten. Så går vi til Dansk Folkeparti. Fru Mette Thiesen. Vi skal holde nogle flere lange valgaftener, tror jeg. Man kan mærke, at det hjælper. Værsgo.

Det er i hvert fald spændende – spændende nok til, at jeg også står her med lige godt 2 timers søvn i bagagen. Men lad os komme tilbage til lovforslaget her. Jeg er altid sådan lidt påpasselig eller sådan lidt opmærksom, når vi taler om kontanter, for jeg synes, der er blevet sådan en lidt kedelig hetz mod mennesker, også mod ældre, som egentlig bare gerne vil have kontanter, ligesom man havde i de gode gamle dage. Men det er bare slet ikke det, det her lovforslag handler om, så bekymringen kan blive lagt til side, og vi kan gå til det, det her lovforslag reelt handler om. For det handler jo sådan set om, at man skærper bødeniveauet ved manglende angivelse af det, man kalder ledsagede likvide midler. Det foreslås, at bortskaffelse skal kunne ske hurtigere end i dag, og desuden foreslås der regler om, at adgangen til eSkatData ophæves for finansielle rådgivere. Det handler jo grundlæggende set om, at vi skal prøve i videst muligt omfang at sørge for, at der ikke er hvidvask. For hvidvask er en trussel mod Danmark, og det er meget centralt, at vi sætter benhårdt ind over for dem, der forsøger at transportere kontanterne ind og ud. Derfor er det også positivt, at der med lovforslaget sættes hårdere ind over for personer, der forsætligt eller groft uagtsomt ikke angiver kontanter ved ind- og udrejse. I 2023 blev der tilbageholdt 33 mio. kr. i kontanter og andre likvide midler af toldere ved de danske grænser, og det kan lyde af rigtig meget. Det kan faktisk også lyde af lidt, når man i den nationale risikovurdering af hvidvask tidligere har påpeget, at der er i omegnen af 68 mio. kr. i hvidvask i Danmark om året. Samme analyse peger på, at kriminelle aktører transporterer store mængder kontanter over de danske landegrænser, og så står vi altså over for et problem, der går langt ud over, hvad tolderne faktisk i dag opsnapper ved grænserne og i lufthavnene. Det er jo sådan set også derfor, vi bl.a. i Dansk Folkeparti mener, at vi bør gøre langt mere for at intensivere kontrollen. Det kalder bl.a. også på, at vi får den nødvendige styrkede og permanente grænsekontrol, som vi har talt om i mange år efterhånden, men som vi jo desværre ikke har. Men det handler også om, hvilke mennesker vi lukker ind i vores land. Det er bl.a. kriminelle indvandrere, der bruger danske forsørgelsesydelser som dække til at lave organiseret kriminalitet, ligesom vi så det med eksempelvis Fasar i »Den sorte svane«, som vi i Dansk Folkeparti har gjort vores bedste for at få smidt ud af landet. Det var der desværre ikke opbakning til, og det kan man jo så undre sig meget over. Vi skal have luget ud blandt de kriminelle indvandrere, dem, der ikke vil Danmark og danskerne det godt, og så skal vi have sendt dem med det første fly ud af landet. Så vil vi også mindske utrygheden i samfundet, men selvfølgelig også den massive hvidvask, der foregår i Danmark. Så det er bare for at sige, at vi kan støtte det her lovforslag, men at vi gerne så, at man gik langt længere.

Tak til Dansk Folkeparti. Vi går videre til Radikale Venstre. Fru Samira Nawa.

Mange tak. Lovforslaget her er bl.a. blevet til på baggrund af anbefalinger fra den internationale organisation Financial Action Task Force, og det handler bl.a. om at hæve bødeniveauet, hvis man rejser ind eller ud af Danmark med mere end 10.000 euro på sig uden at have angivet det korrekt til Skatteforvaltningen. Den del støtter vi i Radikale Venstre. Det samme gælder den del, som handler om eSkatData. Men vi er endnu uafklarede i forhold til den del af lovforslaget, som handler om, at Skatteforvaltningen har mulighed for at bortskaffe noget, der er konfiskeret, uden at der er en endelig afgørelse i en straffesag. Det er, fordi vi er uafklarede i forhold til retssikkerheden, hvad det her angår. Som det er i dag, er det selvfølgelig klart, at ud fra et økonomisk perspektiv følger der nogle udgifter med ved at opbevare de her varer, men omvendt er det jo også sådan, at der først er tale om, at der skal en bortskaffelse til, når en sag er endelig afgjort. I hvert fald vender vi tilbage med vores samlede stillingtagen til lovforslaget. Tak.

Tak til Radikale Venstre. Så er det skatteministeren.

Tak for det. Meget er allerede sagt, men lad mig knytte nogle få ord yderligere på. Det første er lovforslagets tre tiltag handler om, at hammeren skal falde hårdere, når man krydser den danske grænse med store summer og man ikke overholder sin pligt til at oplyse om det. Man har pligt til at give Skatteforvaltningen besked, hvis man krydser grænsen med kontanter eller andre likvide midler, der har en værdi på 10.000 euro eller mere. Det skal man for at sikre, at myndighederne har bedre kontrol med de situationer, hvor store beløb krydser landegrænser. Formålet med reglerne er bl.a. at bekæmpe, at kontanter eller andre likvide midler bruges til kriminalitet, herunder hvidvask og terrorfinansiering. Toldstyrelsens kontroller viser, at det desværre ikke er alle, der overholder reglerne. Så sent som i sidste måned kunne man i pressen læse om en sag, hvor nogle forsøgte at rejse ud af Danmark med 0,5 mio. kr. i håndbagagen vel at mærke uden at have overholdt pligten til at angive beløbet til myndighederne. Det samlet billede fra Skatteforvaltningen viser, at der er god grund til at stramme op på det her område. Forslaget om at skærpe bødestraffen i de her sager flugter også med en anbefaling, som den internationale organisation Financial Action Task Force er kommet med. Det er en organisation, som Danmark er medlem af, og som arbejder med at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. De har anbefalet, at det danske bødeniveauet forhøjes, så der er større incitament til at overholde reglerne. På den baggrund lægges der med lovforslaget op til, at bøderne for manglende angivelse til Skatteforvaltningen skærpes. Det andet tiltag i lovforslaget handler om de varer, som Skatteforvaltningen har taget i forvaring eller beslaglagt. Det er vigtigt at understrege, at tiltaget kun er rettet mod ukurante urealisable varer, dvs. varer der er mangelfulde eller af andre grunde ikke er forsvarlige at sælge til de danske forbrugere. Med lovforslaget skal de her varer kunne bortskaffes af Skatteforvaltningen på et tidligere tidspunkt end i dag. Formålet er at begrænse Skatteforvaltningens risiko for store og unødvendige udgifter til at opbevare varerne. I dag kan Skatteforvaltningen først bortskaffe varerne, når både sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb og en eventuel straffesag er endelig afgjort. Det kan i nogle tilfælde tage flere år. Med lovforslaget vil Skatteforvaltningen får mulighed for at kunne bortskaffe varerne, når sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb er endelig afgjort, og når der ikke er betænkeligheder ved det. I de tilfælde er det sund fornuft at begrænse det offentliges udgifter til opbevaring. Endelig består det tredje tiltag i lovforslaget af to ændringer af de regler, som handler om eSkatData. ESkatData er et system, der gør det muligt for eksempelvis en bank at fremskaffe nogle af de oplysninger, som banken har en pligt til at kigge på, inden man beslutter, om der kan gives et løft. Det kan f.eks. være oplysning om indkomst. Oplysningerne bliver videregivet af Skatteforvaltningen til banken, men det sker kun, når den pågældende borger har givet sit samtykke til, at de videregives. Begge ændringer i lovforslaget handler om, hvilke virksomheder der har mulighed for at bruge det her it-system. Den ene ændring betyder, at virksomheder med betegnelsen finansiel rådgiver ikke længere kan bruge systemet. Forslagets skyldes helt enkelt, den ordning, hvor man kan søge om tilladelse til at være finansiel rådgiver, er afskaffet. Dermed fjerner vi en regel i vores lovgivning, der har mistet sin relevans. Den anden ændring indebærer, at virksomheder, der har fået tilladelse af Finanstilsynet til at blive registreret som kreditformidler, fremover har mulighed for at bruge eSkatData. Her er der tale om en type af virksomheder, der er bl.a. rådgiver og yder hjælp til borgerne om økonomi, f.eks. når en borger prøver at finde det bedste og billigste banklån. Det var de tre tiltag i lovforslaget. Tak for de mange positive tilkendegivelser, der har været fra salen i behandlingen. Jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Dermed tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Jeg skal sige, at jeg i dag er her som vikar for socialordføreren, og jeg vil derfor tilkendegive, at vi som Socialdemokratiet selvfølgelig støtter det her lovforslag, fordi vi finder det nødvendigt, men også velovervejet at tage et skridt i udviklingen af Den Sociale Investeringsfond, der siden sin oprettelse har haft det formål at styrke velfærden gennem resultatorienterede investeringer med både socialt og økonomisk afkast. Vi ønsker at skabe bedre livschancer for den enkelte og samtidig styrke fællesskabet gennem en mere effektiv og ansvarlig anvendelse af vores fælles midler. Fondens arbejde har jo udviklet sig markant siden oprettelsen. Der er indgået brede politiske aftaler, hvor midler er blevet afsat til konkrete grupper. Det kan være unge uden job eller uddannelse, seniorer uden fodfæste på arbejdsmarkedet og andre større initiativer fra regeringens side. Men den gældende lovgivning har ikke været gearet til at modtage målrettede og politisk besluttede investeringer. Den har manglet præcision, den har manglet fleksibilitet, og det har i praksis begrænset fondens muligheder for at omsætte politiske ambitioner til virkelige investeringer i mennesker. Det er det, vi retter op på nu. Lovforslaget giver for første gang mulighed for, at staten, altså vi her i Folketinget, kan indskyde formålsspecifik kapital i fonden. Det vil sige, at vi som politisk system kan beslutte, at vi vil styrke en særlig samfundsudfordring og lade fonden investere i løsninger inden for det bedste tema. Det er vigtigt for os, at denne mulighed etableres, uden at det går på kompromis med fondens armslængde og faglige integritet. Derfor er det alene første investering, der skal følge det formål, pengene er givet til, og derefter kan midlerne eller afkastet bruges bredere inden for fondens generelle formål. Det er balanceret, ansvarligt og respektfuldt over for både det politiske mandat, men også de faglige metoder. Lovforslaget tydeliggør også, hvordan de årlige temaer for fondens arbejde fastsættes. I dag henviser loven til finanslovsforhandlingerne, men det afspejler ikke den praksis, vi reelt har haft, siden fonden blev en del af Social- og Boligministeriets ressort. Fremover vil det være social- og boligministeren, der fastsætter processen for udpegning af temaer, og det skaber ro om proceduren og en bedre mulighed for planlægning og samarbejde med de aktører, der er afhængige af at kende fondens pejlemærker. Samtidig indføres en ny og mere eksplicit formidlingsforpligtelse. Fondens viden skal ikke ligge i skuffen. Den skal deles med kommuner, med regioner, med organisationer og med dem, der har ansvaret for at få nye indsatser til at virke i praksis. Vi skal vide mere om, hvad der virker, og vi skal bruge den viden til at gøre mere af det, der virker. Lovforslaget skaber også en klar hjemmel til, at fonden kan opkræve forvaltningshonorarer fra private investorer. I dag får privataktører adgang til fondens professionelle investeringsapparat uden at betale en krone for det. Det er ikke rimeligt og ikke holdbart, og derfor sikrer vi nu, at dem, der bruger fondens administration, også er med til at betale for den, præcis som det er tilfældet i sammenlignelige fondskonstruktioner. Samtidig indføres der regler, der styrker fondens ledelsesstruktur og økonomiske robusthed. En næstformand kan nu tegne fonden i formandens fravær, og social- og boligministeren får hjemmel til at fastsætte regler for fondens brug af likviditetsforskydninger, så vi som samfund ikke løber en unødvendig økonomisk risiko. Med dette forslag styrker vi altså Den Sociale Investeringsfond, ikke bare administrativt, men også som samfundsredskab. Vi sikrer, at fonden kan omsætte politiske prioriteringer til målbare resultater, vi styrker gennemsigtighed og vidensdeling, og vi skaber en mere retfærdig og professionel struktur omkring driften. Det er ikke revolutionerende. Det er ikke dramatisk. Det er en god, præcis og nødvendig lovgivning, som bygger videre på den vision, der lå bag fondens oprettelse: at sociale problemer ikke bare er udgifter, men også investeringsmuligheder, der skal føre til løsninger. På den baggrund støtter Socialdemokratiet naturligvis forslaget og ser frem til en god og konstruktiv behandling. Tak for ordet.

Tak til Socialdemokratiet. Vi går videre til Venstre. Hr. Erik Veje Rasmussen, værsgo.

Hov, undskyld. Kan jeg lige nå at sige noget?

Ja.

Jeg skulle hilse fra Moderaterne og sige, at de støtter forslaget.

Den hilsen er modtaget. Værsgo til hr. Erik Veje Rasmussen.

Tak for ordet. Lovforslaget, som vi behandler, har til formål at etablere en hjemmel til at foretage formålsspecifikke kapitalindskud. Herved kan Den Sociale Investeringsfond modtage kapital, der ved politisk beslutning er øremærket til et overordnet formål for de politisk fastsatte temaer fra fonden. Med sociale investeringer efterstræber vi at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Det handler ikke bare om kroner og øre i finansielt afkast; det handler om at løse centrale samfundsproblemer og om at skabe bedre liv for mennesker i vores samfund. For Venstre er det derfor vigtigt, at øremærket kapitalindskud bliver brugt som tiltænkt, så specifikke problemer kan blive løst. For det første foreslås det, at der etableres en hjemmel, der tillader formålsspecifikke kapitalindskud. Dette er en nødvendighed, idet lovændringen foreslås som følge af aftalen om ungeløftet og aftalen i form af beskæftigelsesindsatsen, som Venstre er en del af. Med dette lovforslag skaber vi rammerne for, at de formålsspecifikke kapitalindskud fra aftalerne kan blive udnyttet i Den Sociale Investeringsfond. Det er afgørende, at de midler, vi har afsat, kan arbejde for os, og at de derved bliver brugt til at skabe meningsfulde sociale afkast for mennesker i vores samfund. For det andet foreslås det, at processen for fastsættelse af de temaer, som fonden skal disponere og investere inden for, fastsættes af social- og boligministeren og ikke i forbindelse med forhandlinger om finansloven. Alt imens fondens samlede bevilling naturligvis skal fastsættes gennem finanslovsforhandlingerne, falder temafastsættelsen naturligt ind under social- og boligministerens ressortområde, hvorfor vi også bakker op om den del af lovforslaget. For det tredje foreslås det, at der etableres en hjemmel til, at fonden i investerings- og udviklingsprojekter kan opkræve et forvaltningshonorar af private indskudte midler. Venstre mener, at jo flere penge der bruges på sociale investeringer frem for finansiering af fondens drift, desto bedre. Derfor hilser vi introduktionen af sådan et honorar velkommen. Så vi støtter naturligvis forslaget, og så har Lotte Rod bedt mig om at meddele, at Radikale Venstre også støtter forslaget. Tak.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Erik Veje Rasmussen, ovenikøbet for sin første tale i Folketinget. Næste ordfører er fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Lovforslaget her har til formål at præcisere hjemmelen og formålet med Den Sociale Investeringsfond, DSI. Derfor foreslås det med lovforslaget, at der laves en hjemmelsændring, der gør det muligt for staten at fremme bestemte investeringstemaer, som Den Sociale Investeringsfond skal investere i og herunder give kapital til. Derudover foreslås det, at fonden skal have mulighed for at opkræve et forvaltningshonorar af private investorer som godtgørelse for forvaltning af investeringsporteføljen. Det skal finansiere dele af administrationen, der er i fonden. Baggrunden for lovforslaget er ifølge ministeriet, at der lige nu er en række uhensigtsmæssigheder og uklarheder i loven, i forhold til hvilke temaer fonden må fastsætte, forvaltning af fondens midler, problemer med opkrævning af forvaltningshonorarer fra private investorer og fondens organisering. Den Sociale Investeringsfond er forankret under socialområdets ressort, hvormed fastsættelse af rammerne for DSI så nu er social- og boligministerens ansvar, herunder fastsættelse af temaerne for fondens investeringer. De aktuelle formålsspecifikke kapitalindskud vedrører beskæftigelsesområdet, men med lovforslaget gives der mulighed for, at der på sigt også kan investeres formålsspecifikt inden for de øvrige investeringstemaer for fonden. Der er således ikke grundlag for at give beskæftigelsesministeren en særstatus sammenlignet med andre ressortområder. Dog fastholdes der et armslængdeprincip, så DSI's uafhængighed bevares, ved at DSI fortsat skal handle efter de formål, den er oprettet med, og at denne hjemmel bruges begrænset. Hjemmelen skal kun åbne for indsatser inden for specifikke temaer, som kan fremmes, og det konstrueres, så det er DSI, der har beslutningskraften. Der vil dog være nogle omkostninger for private investorer, når DSI med lovforslaget vil kunne opkræve et forvaltningshonorar af private investorer som godtgørelse for investeringen, og det er også noget, der er rejst kritik af i høringssvarene. Men det, jeg godt vil stille spørgsmål til, er noget andet. I sin tid blev DSI jo oprettet som en del af en SSA-aftale fra 2018-2021. Formålet med fonden var jo at udbrede indsatser på de større velfærdsområder gennem sociale investeringsprogrammer, der både skulle skabe værdi og resultater, samtidig med at indsatserne skulle mindske de offentlige udgifter. Det var så ordførerne i aftalekredsen, der skulle vælge temaerne. Det skulle også være ordførerne, der hvert år skulle beslutte, hvilke temaer det var, fonden skulle arbejde med. De valgte temaer var bl.a.: udsatte børn og unge, arbejdsmiljø, mennesker i risiko for livsstilssygdomme, trivsel, ind på arbejdsmarkedet og mennesker med handicap. Så er det, jeg stiller mig selv det spørgsmål: Hvornår er det blevet ændret, så det ikke længere var aftalepartierne bag SSA-aftalen, der skulle vælge temaer? Derfor har vi brug for at stille nogle opklarende spørgsmål under udvalgsbehandlingen, så det ikke bliver en kattelem for regeringen til at finde finansiering og fremme bestemte dagsordener fra forskellige reformer i DSI. Dermed kan det også åbne for, at der kan komme flere politisk fastsatte investeringstemaer fra fonden, som vi ikke nødvendigvis er enige i. Så vi vil stille nogle opklarende spørgsmål, og det kan jo være, at ministeren vil svare på, hvornår det er blevet ændret, så det ikke længere er aftalekredsen bag SSA, der vælger temaerne i forhold til investeringer. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget her styrker Den Sociale Investeringsfond ved at give hjemmel til formålsspecifikke kapitalindskud, så midler kan målrettes politisk fastsatte temaer som f.eks. unge uden job og uddannelse. Formålet er at skabe bedre rammer for sociale indsatser som supplement til velfærden. Lovforslaget er en nødvendig forudsætning for, at aftalen om ungeløftet kan realiseres, en aftale, der skal hjælpe de ca. 43.000 unge mellem 15 og 24 år, der hverken er i uddannelse eller i job, gennem en bred indsats med fokus på fællesskab, beskæftigelse og uddannelse. Den etablerer et nationalt partnerskab med kommuner, virksomheder og civilsamfund for at skabe konkrete jobåbninger og styrke lokale initiativer, og det er en aftale, vi i SF er rigtig glade for. Aftalen indeholder bl.a. en udvidet indsats for unge med psykiske lidelser. Målet er at give unge bedre muligheder for at mestre eget liv og blive en del af arbejdsfællesskabet. Lovforslaget her giver mulighed for målrettede kapitalindskud, så midler kan rettes mod konkrete sociale udfordringer. Det er positivt, fordi vi ved, at tidlig indsats og forebyggelse virker, så vi kan hjælpe de unge mennesker, der nu er på kanten af fællesskabet. Et af de spørgsmål, vi i SF har, er den praksis, der er, for inddragelse af ordførerne fremadrettet. Vi synes sådan set, det er fint at ændre Den Sociale Investeringsfond, så den ændres til den nuværende praksis, men der står ikke noget om, at ordførerne, socialordførerne og handicapordførerne, også skal inddrages. Der står sådan set bare, at det er ministeren. Jeg er sikker på, at den nuværende minister vil love, at hun inddrager os ordførere, men for SF er det vigtigt, at fremtidige ministre også vil gøre det. Det synes jeg vi skal se om vi kan få præciseret i lovbehandlingen. Vi støtter i udgangspunktet lovforslaget, men tager det her med til udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Astrid Carøe, SF. Næste ordfører er fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Jeg må sige, at jeg har haft lidt svært ved at overskue, hvad det egentlig er, det her lovforslag indeholder. For jeg kan forstå, at finansieringen både stammer fra en aftale, som LA ikke er med i, og så en del af det fra en aftale, som LA er med i, og det synes jeg faktisk gør det lidt svært. Derudover er der jo også, som jeg ser det, både argumenter, som taler for lovforslaget, men også argumenter, som taler imod. For lovforlaget kan man sige, at man med det her formålsspecifikke kapitalindskud kan beslutte politisk, at midler kanaliseres direkte til de sociale områder, som man vurderer har størst behov. Det er ligesom en måde at gøre offentlig kapital mere målrettet og mere strategisk på. Det liberale ideal om at skabe værdi for pengene understøttes altså umiddelbart, hvis fonden kan investere i konkrete sociale projekter, som skaber en slags dobbelt bundlinje, altså hvor man både får en social impact og også får en økonomisk gevinst. Så er det jo både samfundsmæssigt og økonomisk fornuftigt. DSI kan også hjælpe med at modne nye låneindsatser, der ellers ville være vanskelige at finansiere, og det matcher også liberale principper om, at staten skaber rammer for innovation frem for at overtage alt selv. Ved at indføre forvaltningshonorar fra private investorer, i stedet for at al administration betales af staten, skabes der også incitamenter for privat kapital til at deltage aktivt, hvilket kan udvide fondens rækkevidde og bæredygtighed. Men jeg ser også nogle negativer, for når midlerne øremærkes politisk, kan det lægge pres på fonden til at følge politiske dagsordener snarere end udelukkende faglige og effektbaserede vurderinger. Her giver man jo ministeren mere magt, og det bekymrer mig, om man så vil lægge et pres, for at de følger ministerens politiske dagsorden. Hvis temaerne besluttes af ministeren og ikke via finanslov eller af aftalepartier, så kan det jo mindske den parlamentariske kontrol over, hvilke type projekter fonden prioriterer. Det bekymrer os i LA. Så er der delen omkring tilsyn. Selv om ministeren får tilsynsrolle, kan det være uklart, hvor stærk kontrollen reelt er, altså hvor tæt ministeriet kan følge fondens investeringsbeslutninger og fremtidige likviditetsstyring. Jeg har også brug for at blive klogere på bureaukratidelen i det her lovforslag. Selv om fonden kan opkræve honorar fra investorer, kan det også skabe en barriere for små sociale aktører, som har svært ved at betale det her administrationsgebyr. Der kan jeg være nervøs for, om det hæmmer diversiteten af sociale projekter , ligesom nye krav om rapportering, tilsyn og resultatformidling jo også kan medføre ekstra administrative byrder for fonden, som så trækker ressourcer væk fra selve investeringsarbejdet. Der har jeg brug for at blive klogere på, hvor stor en del det her egentlig er. For jeg synes også, der er noget rimelighed i, at man selvfølgelig skal rapportere om de penge, man investerer osv. Men jeg har simpelt hen brug for at blive klogere, før Liberal Alliance kan tage stilling det her lovforslag. Derfor kommer vi til at stille en række spørgsmål i udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Jeg står her i dag som vikar for vores normale socialordfører, Tina Cartey Hansen. Den Sociale Investeringsfond blev oprettet i 2018, da vores gode kollega fru Mai Mercado sad i ministerstolen. Fonden er et vigtigt redskab til at udvikle indsatser, der både skaber bedre livschancer og bedre økonomi. Den har et stort potentiale, som vi ikke føler at vi har set det fulde udbytte af endnu. Derfor hilser vi i Det Konservative Folkeparti flere af elementerne i dette lovforslag velkommen, så vi kan få sat ekstra skub i fondens gode formål. Muligheden for formålsspecifikke kapitalindskud giver mere målrettede investeringer i områder, hvor der er dokumenterede behov, f.eks. med hensyn til udsatte unge eller seniorer, og det er sund fornuft. Vi ser også positivt på, at private investorer fremover skal betale et forvaltningshonorar, så det ikke længere alene er offentlige midler, der bærer administrationsomkostningerne. Det skaber mere rimelige og bæredygtige rammer. Når det er sagt, vil også Det Konservative Folkeparti gerne udtrykke en bekymring over den del af lovforslaget, der handler om, at ministeren får større kontrol med processen for fastsættelse af temaerne. Den Sociale Investeringsfond blev jo netop etableret med et armslængdeprincip for at sikre en faglig tilgang og stabilitet på tværs af skiftende regeringer. Den balance skal vi værne om. Vi ser derfor gerne, at der i det videre udvalgsarbejde arbejdes for at sikre en klar dialog mellem ministeriet og fondens bestyrelse, så vi undgår unødig politisering af fondens investeringer. Med de nuværende ændringer vurderer vi dog at lovforslaget samlet set styrker fondens arbejde, og vi støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak. Jeg beklager forsinkelsen, men der plejer at være en ordfører fra Enhedslisten før mig. Jeg kan egentlig tilslutte mig det, der er blevet sagt fra både Danmarksdemokraternes og Liberal Alliances side, både fordi der i det her er elementer af en aftale, som vi er en del af, man også, fordi vi undrer os lidt over, at man netop begynder at lave det her med, at man i stedet for at gøre det på den måde, som vi gør det på i dag, hvor partierne bag SSA'en fastsætter de her, hvad skal man sige, parametre for, hvordan den udmøntes, så uddelegerer det mere til ministeren. Det er rigtig fint med tillid, men jeg tror også, de fleste ved, at i politik kan man ikke bare have tillid til folk; der er man også nødt til at have en eller anden form for håndfast aftale om, hvordan tingene fungerer. Så vi kommer også til at stille en masse spørgsmål i udvalgsbehandlingen, for vi er ikke sikre på, at det her er en særlig smart vej at gå. Så vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, om vi støtter eller ikke støtter forslaget, for vi har brug for at få svar på nogle spørgsmål.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Næste ordfører er fru Karin Liltorp, Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Måske kan vi blive enige om, at social nytænkning ikke altid starter i ministerierne. Det starter tit hos en eller anden ildsjæl eller en frivilligforening; det er små lokale fællesskaber, hvor mennesker opdager et problem og ikke venter på en bevilling for at handle. Det er dér, hvor der eksperimenteres; det er dér, hvor der prøves ting af; det er dér, de første beviser på, at noget virker, findes. Måske er det en bedre måde at få folk ud af hjemløshed på, måske er det en smart måde at få flere udsatte unge ind på arbejdsmarkedet. Udfordringen i dag er ikke manglen på gode idéer, for heldigvis findes der masser af innovative og sociale væsener her i landet. Udfordringen er tit at give dem mulighed for at vokse. Alt for mange initiativer ender som små pilotprojekter, selv når de leverer resultater – og det er så ærgerligt. For når finansieringen ophører, dør indsatsen, og når en kommune finder en metode, der virker, forbliver den ofte i samme kommune. Det er ressourcer, kunne have gjort en stor forskel, hvis systemet havde bedre mekanismer til at samle dem op. Den Sociale Investeringsfond er tænkt som sådan en mekanisme, altså som et sted, hvor erfaringer kan testes, dokumenteres og bringes videre i større skala. Det er en ganske glimrende idé. Lovforslaget, vi behandler, handler så om rammerne for DSI. Lovforslaget gør flere ting rigtigt; det gør formålsspecifikke kapitalindskud muligt, og det giver fonden en tydeligere forpligtelse til at dele sin viden – det er alt sammen meget fint. Høringssvarene viser dog nogle mulige blinde vinkler og måske nogle optimeringsmuligheder. Dansk Erhverv gør bl.a. opmærksom på, at mange værdifulde løsninger netop udvikles af private og selvejende aktører og ofte i samspil med frivillige kræfter. Alligevel kan disse aktører ikke modtage midler via fonden. De kan deltage, men kun hvis en kommune formelt står på som afsender. Det begrænser innovationskraften og fastholder en offentlig standardmodel, som ikke afspejler, hvordan nye idéer faktisk opstår, og det er vi i Alternativet meget enige i. Det offentlige ved nemlig ikke altid bedst, og det offentlige skal ikke stå i vejen for de private initiativer. Ministeriet svarer, at dette input ikke er relevant for dette lovforslag. Det er meget muligt, at det ikke lige er essensen af det, men vi synes jo i Alternativet, at det kunne være oplagt at få lovforslaget til også at handle om dette, når vi nu er i gang med at lave gode ændringer. Den Sociale Kapitalfond peger på de strukturelle forskelle i markedet. DSI's drift finansieres af staten, mens private aktører skal dække alle omkostninger gennem afkast. Det giver én aktør lavere omkostninger og dermed gunstigere vilkår, og på et område, hvor offentlige og private aktører skal samarbejde om udviklinen, skaber det en skæv balance. Det ser vi også meget gerne at der bliver rettet op på, hvis de har ret i deres kritik, og det kan ministeren måske opklare. Men alt i alt er det et fint forslag. Vi skal have styrket initiativer som Den Sociale Investeringsfond, så vi kan få udrullet mange flere af de fantastiske sociale projekter, der findes i landet. Og for at slutte i den endnu mere optimistiske tone: Måske ender de projekter, der har været gennem fonden, med at være det, der får Finansministeriet til at indse, at mange sociale indsatser har et stærkt forebyggende element, og at vi derfor skal investere mange flere penge i det her område; altså ,at det er gennem Den Sociale Investeringsfond, vi får skabt grundlaget for at overgå til trivselsøkonomi. I udgangspunktet støtter Alternativet op om forslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til fru Karin Liltorp, Alternativet. Så er turen kommet til social- og boligministeren. Velkommen.

Tak. Og tak for modtagelsen af lovforslaget og for den debat, vi har haft her i salen i dag, som jeg egentlig synes har været kort, men konstruktiv. Der er blevet annonceret nogle spørgsmål, som jeg selvfølgelig glæder mig til at svare på i forbindelse med udvalgsarbejdet. Sociale investeringer handler jo om at gøre en positiv forskel for mennesker, uanset om det sker via beskæftigelse, en social indsats eller bedre sundhed. Med Den Sociale Investeringsfond har vi et redskab, som blev besluttet i en meget bred politisk aftale tilbage i 2018, hvor vi giver mulighed for, at man kan investere forebyggende og langsigtet i lovende indsatser for borgerne; indsatser, som kan give bedre trivsel og livskvalitet. Det kan jo f.eks. være en investering i, at unge, som har det svært i skolen, får en ungetovholder, der kan hjælpe dem med at navigere i deres job eller uddannelse, eller hvis de har andre udfordringer. Hvis vi kan forebygge, at unge falder ud af vores uddannelsessystem, men i stedet gennemfører og får beskæftigelse bagefter, så er vi jo nået rigtig langt både for det enkelte menneske, men også for os som samfund. Det kan også være en investering i, at hjemløse og udsætningstruede mennesker får en housing first-indsats, som sikrer dem en stabil livssituation og hjælper dem videre til et liv uden hjemløshed. Jeg mener helt grundlæggende, at sociale investeringer er vejen frem for at sikre et stærkt velfærdssamfund, også i fremtiden, og hvis jeg kunne have et kæmpe håb, ville det jo være, at hver eneste kommune og hver eneste region, hvor der nu sidder masser af nyvalgte, havde præcis samme tilgang. Men det er ikke altid, man har midlerne til at investere, og derfor er jeg også rigtig glad for, at vi fra statslig side med Den Sociale Investeringsfond har givet muligheder for, at kommuner, regioner og private fonde m.v. kan gå sammen om at få tilvejebragt nogle af de her forandringer. Med de brede aftaler, der er lavet – også om ungeløftet og reformen af beskæftigelsesindsatsen – er vi en række partier, der samtidig har besluttet at bruge Den Sociale Investeringsfond til at investere i beskæftigelsesindsatser, som er målrettet specifikke grupper. Med ungeløftet er det unge uden uddannelse eller beskæftigelse, og med beskæftigelsesreformen er det unge og seniorer. For at kunne udmønte de her aftaler i praksis er det nødvendigt at skabe hjemmel til de her formålsspecifikke kapitalindskud, Den Sociale Investeringsfond. Det er det, der er det primære formål med det her lovforslag. Men jeg kan høre, at der også er andre ting og andre spørgsmål, som vi samtidig også kigger på – det jo også en del af lovgivningen – og noget af det, som jeg i hvert fald selv synes er vigtigt at få svaret på i den sammenhæng, er jo spørgsmålet om, hvem det er, der fastsætter de årlige temaer. Der er jo lagt op til her, at ministeren får en bemyndigelse til at fastsætte temaerne. Det er jo i virkeligheden en stadfæstelse af den praksis, der har været igennem de senere år. Helt oprindeligt blev loven om DSI oprettet i forbindelse med en satspuljeaftale, men i 2019 ophørte satspuljen, og så var det i stedet for forhandlinger om finansloven, som skulle gøre, at man besluttede sig for en række temaer. I praksis har det dog været i forbindelse med oversendelse af den årlige redegørelse fra DSI, som har udgjort en anbefaling til os i Folketinget om, hvad det er for nogle temaer, som DSI skal beskæftige sig med. Hvis vi bare kigger tilbage i marts måned 2025, oversendte jeg som minister, i forbindelse med at der havde været en årsredegørelse i december 2024, der var oversendt til social- og handicapordførerne, en indstilling, som var præcis den samme indstilling som den, fonden havde indstillet, nemlig at vi beholdt de seks temaer, som de havde investeret efter i 2024, og vi indstillede til social- og handicapordførerne om, at vi beholdt de her seks temaer, fordi det var seks overordnede, brede temaer, og fordi det var det, fonden stadig væk mente var relevant at arbejde videre med. Derfor er de seks temaer, som fonden arbejder med lige nu uændrede for 2024. Temaerne er: Borgere i risiko for livsstilssygdomme, arbejdsmiljø, udsatte børn og unge, trivsel, om at komme ind på arbejdsmarkedet, og det er et tema om omkring mennesker med handicap. Som sagt har det været i høring hos social- og handicapordførerne, også om, hvorvidt der var andre forslag. Så det er den praksis, som der i virkeligheden lægges op til vi fortsætter, altså at ministeren i forbindelse med årsredegørelsen fra DSI samtidig tager bestik af, hvad det er, fonden mener er vigtigt at arbejde videre med og lægger det ud til ordførerne at komme med input til det arbejde. På den måde håber jeg lidt at kunne afmystificere, hvordan det er sket igennem de senere år. Men jeg skal selvfølgelig også svare på spørgsmålene skriftligt under udvalgsarbejdet – det gør jeg meget gerne. Til sidst vil jeg egentlig bare sige, at jeg naturligvis står til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som udvalget måtte ønske at få nærmere belyst under udvalgsbehandlingen. Med det håber jeg på, at vi kan få et bredt flertal omkring forslaget. Tak ordet.

Selv tak. Der er en kort bemærkning til fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg vil bare høre: Får ministeren mere magt med det her lovforslag, eller får ministeren mindre magt, i forhold til hvordan det er i dag?

Ministeren.

Man kan sige, at ministeren jo får en bemyndigelse til det, som allerede er praksis i dag. Det er sådan, at der i dag står i vedtægterne for DSI, at temaerne fastsættes ved årets finanslov. I praksis har det dog været sådan igennem de senere år, siden satspuljen blev afskaffet, at det har været ministeren, der har oversendt forslag til temaer til ordførerne, som så har kunnet vende tilbage igen med andre forslag eller med opbakning til det. Og det er så det, som der er bedt om en bemyndigelse til at gøre.

Spørgeren.

Jamen det er jo netop hele essensen i det. Frem for at man havde lagt det over i reserven, hvor der er en bred aftalekreds, vil ministeren give sig selv en bemyndigelse til noget, der er praksis i dag. Men hvis det er praksis i dag, hvorfor så ikke lade praksis være praksis, frem for at man giver ministeren en bemyndigelse? Vi ved godt, hvad der sker, når ministeren har en bemyndigelse. Så er det måske ikke altid, at ministeren rækker ud til ordførerne; så er det ikke sikkert, at man får en dialog eller en debat om det i forhold til temaerne. Så jeg vil bare spørge: Vil ministeren ændre det?

Ministeren.

Som minister vil jeg også meget gerne besvare nogle af spørgsmålene skriftligt, for jeg tror, det kan kaste mere lys over, hvad det er for en praksis, der har været. I praksis har det jo været sådan, at det faktisk er fonden, der i sin årsredegørelse fortæller om, hvad det er for nogle investeringer, man har lavet i årets løb, og efterfølgende kommer med nogle forslag til nogle temaer, som så er blevet vendt med ordførerne, inden man har lagt sig endeligt fast på temaerne. Så jeg vil foreslå, at jeg vender tilbage med nogle skriftlige svar på det, og så kan vi jo drøfte det videre i regi af udvalgsbehandlingen.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til social- og boligministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, torsdag den 20. november 2025, kl. 10.00. Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.

Mødet er hævet. (Kl. 15:59).