✓ Besvaret · Endeligt svar Udvalgsspørgsmål Spørgsmål 30 BUU alm. del

MFU spm. om regeringen vil fremsætte et nyt lovforslag svarende til L121, der forhindrer misbrug af studieophold som adgang til det danske arbejdsmarked

Spørgsmål og svar

Ukendt spørger

Vil ministeren redegøre for, om regeringen agter at fremsætte et nyt lovforslag svarende til lovforslag nr. L 121 (folketingsåret 2025-26, 1. samling) om initiativer vedrørende visse udenlandske studerende, herunder de initiativer, som regeringen annoncerede den 18. september 2025 for at forhindre misbrug af studieophold som adgang til det danske arbejdsmarked (»Regeringen lancerer initiativer for at forhindre misbrug af studieophold«, ufm.dk, den 18. september 2025)? Hvis ja, vil ministeren så oplyse, hvornår et sådant lovforslag forventes fremsat? Vil ministeren dertil redegøre for, om regeringen fortsat står bag de enkelte initiativer i lovforslag nr. L 121 (folketingsåret 2025-26, 1. samling), herunder afskaffelse af muligheden for medfølgende familie for visse studerende fra tredjelande, forkortelse af jobsøgningsopholdet efter endt uddannelse, skærpede krav til studieaktivitet samt styrket kontrol med uddannelsesdokumenter? Der henvises i den forbindelse til, at ministeren både var ansvarlig minister ved lanceringen af initiativerne i september 2025 og fortsat er ansvarlig minister på området.