Om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald.
Åbent samråd med klima-, energi- og forsyningsministeren om L 115 (Ny organisering af affaldssektoren m.v.) vedrørende ministeriets og brancheaktørernes forskellige skøn ift. konsekvenserne af lovforslaget, jf. L 115 – samrådsspørgsmål A og B.
- Stillet
- Mødedato 16. maj 2023
- Besvaret
Et samråd er et møde hvor et folketingsudvalg indkalder en minister til at svare mundtligt på spørgsmål. Dette samråd er åbent for offentligheden.
Mødeinfo
Samrådet er endnu ikke sat på en mødedagsorden — dato og tidspunkt kan blive ændret.
Baggrund
Lovforslaget har til formål at implementere initiativ V om mindre forbrænding og mindre import af affald til forbrænding i politisk aftale af 16. juni 2020 om "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi" (Klimaplanen). Der foreslås en ny organisering af affaldsforbrændingssektoren, hvor affaldsforbrændingsanlæggene selskabsgøres og skal konkurrere om det forbrændingsegnede affald, så det behandles, hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst. De nye rammevilkår skønnes i lovforslaget at medvirke til, at anlæg, der ikke kan klare sig i konkurrencen, reducerer deres kapacitet eller lukker, og at der fremadrettet investeres mere hensigtsmæssigt i sektoren. Det vurderes at bidrage til en mere effektiv sektor og samlet set føre til lavere varmepriser og affaldstakster for danskerne og dansk erhverv. Det foreslås også, at der indføres yderligere tilsynsbestemmelser på den økonomiske regulering af affaldssektoren, som har til formål at understøtte et effektivt marked. Forsyningstilsynet varetager opgaven. Forslaget medfører en række økonomiske konsekvenser for de 68 kommuner, der i dag ejer eller medejer et af de eksisterende kommunale affaldsforbrændingsanlæg. Der forventes at være engangsomkostninger i forbindelse med selskabsgørelsen af kommunale anlæg, som i hovedparten forventes at kunne afholdes over affaldsgebyret. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Samrådsspørgsmål (0)
Ingen samrådsspørgsmål
Der er ikke fundet nogen samrådsspørgsmål for dette samråd.