Åbent samråd

Om gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet.

Åbent samråd med skatteministeren om L 52 (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet), jf. L 52 – samrådsspørgsmål A. Se tillige L 52 - svar på spm. 5-9.

Samråd · torsdag den 23. november 2023 kl. 10.30 · Skatteudvalget

  1. Stillet
  2. Mødedato 23. nov. 2023
  3. Besvaret
afventer afholdelse

Et samråd er et møde hvor et folketingsudvalg indkalder en minister til at svare mundtligt på spørgsmål. Dette samråd er åbent for offentligheden.

Indkaldte ministre skatteministeren, Jeppe Bruus (S) · Skatteministeriet
Dato torsdag den 23. november 2023
Tidspunkt kl. 10.30

Samrådet er endnu ikke sat på en mødedagsorden — dato og tidspunkt kan blive ændret.

Lovforslaget gennemfører aftalen "Hårdere straf. Hurtigere konsekvens – Seks tiltag til at styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet", som blev indgået den 13. juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. For det første foreslås det at justere en række straffebestemmelser i skattelovgivningen med henblik på at gennemføre en ny sanktionspraksis i sager om skatteunddragelse. For det andet foreslås det at indføre tillægsbøder i fængselssager om smugleri. For det tredje foreslås det at indføre mulighed for, at Skatteforvaltningen kan pålægge ledelsesmedlemmer at hæfte for de skatter og afgifter, der ikke afregnes som følge af anvendelse af fiktive eller falske fakturaer i den virksomhed, de er knyttet til. Hæftelsen vil være betinget af, at der er tale om et forsætligt eller groft uagtsomt forhold. For det fjerde foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne inddrage registreringen for skatter og afgifter hos de virksomheder, hvor der forsætligt eller groft uagtsomt er udstedt eller anvendt fiktive eller falske fakturaer. For det femte foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne foretage arrest i virksomheders indeståender på pengeinstitutkonti, så indeståenderne bliver indefrosset, hvis virksomhedens drift indebærer nærliggende risiko for tab for staten. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Ingen samrådsspørgsmål

Der er ikke fundet nogen samrådsspørgsmål for dette samråd.

Se hele sagen →

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret