Søg
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg
Mener ministeren – set i lyset af den seneste udvikling i Gaza, hvor Israel har nægtet adgangen for nødhjælp, mad og livsnødvendig medicin til civilbefolkningen i over 2 måneder, og der er erklæret hungersnød med risiko for, at 14.000 spædbørn kan dø inden for 48 timer, og hvor ingen hospitaler og blot fem felthospitaler er i fuld funktion til en civilbefolkning på 2 mio. mennesker – at Danmark skal tage imod medicinsk evakuerede, idet WHO har anmodet bl.a. Danmark herom, fordi en nærområdeindsats ikke er tilstrækkelig, og fordi WHO har 12.500 mennesker, heraf 4.500 børn, stående på venteliste til evakuering?
Hvad mener ministeren om, at Statens Kunstfond støtter udstillingen »Genklang« på Sophienholm, hvor man kan opleve malerier og tegninger fra 1920’ernes Tyskland, som møder værker af danske samtidskunstnere, der arbejder i 2020’erne, herunder et maleri med titlen »White Phosphor« i hvad der ligner Gaza, hvormed man ligestiller Israel med nazisterne?
Folketinget konstaterer, at en fri og åben debat er fundamental for et stærkt og levende demokrati. Danmarks tradition for magtkritik, satire og humor skal beskyttes. Derfor er retten til magtkritik, at citere, parodiere og lave satire fundamental for den offentlige debat, herunder i undervisning, underhold m.m. Også offentligt ansattes ytringsfrihed skal sikres bedre. Folketinget skal værne om ytringsfriheden som den mest grundlæggende frihedsværdi, og religiøse dogmer og politiske autoriteter må til enhver tid tåle kritik og satire og skal ikke fredes, som der sker med koranloven. Danmark skal bevare racismeparagraffen og bekæmpe trusler og forhånelser rettet mod individer og grupper på grund af f.eks. deres tro eller etnicitet. Folketinget konstaterer med stor alvor, at der siden terrorangrebet i Israel den 7. oktober 2023 er sket en markant stigning i antallet af antisemitiske hændelser, hvorfor Folketinget har taget nødvendige initiativer mod antisemitisme, herunder at skærpe straffen for hadforbrydelser.
Folketinget mener, at en fri og åben debat er afgørende for et velfungerende demokrati. Det gælder ikke mindst, når vi udveksler holdninger med hinanden om svære emner. Danmark har også en vigtig tradition for satire og humor, som vi skal værne om, og som har en vigtig plads i den offentlige debat. Folketinget mener også, at trusler og forhånelser af befolkningsgrupper på grund af f.eks. deres tro skal bekæmpes. Folketinget noterer sig, at der siden Hamas' terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 er sket en opblussen i antallet af antisemitiske hændelser, og at alle partier i Folketinget den 25. juni 2024 indgik en politisk aftale om en styrket indsats mod antisemitisme. Lovforslaget, som gennemfører de dele af aftalen, der kræver lovændringer, blev vedtaget af Folketinget den 20. februar 2025 og skærper straffen for hadforbrydelser, herunder overtrædelser af racismeparagraffen, i særlige situationer.
Hvad kan regeringen oplyse om situationen på Vestbredden, og hvad vil regeringen gøre for at få forhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne om en fredelig løsning på konflikten på sporet igen?
Hvilke skridt agter Danmark at tage i FN og EU samt bilateralt over for Israel for at afhjælpe den sultkatastrofe, der er i Gaza, jf. rapporten »Famine Review Committee: Gaza Strip, March 2024 – Conclusions and Recommendations«, Integrated Food Security Phase Classification (IPC), den 18. marts 2024?
Mener ministeren, at fortsat dansk tavshed og mangel på handling over for Israels kollektive afstraffelse af Gazas befolkning, senest med afbrydelsen af al elektricitet, er et nyttigt og konstruktivt bidrag til opretholdelse af en regelbaseret verdensorden?
Hvad agter ministeren at gøre, herunder i FN’s Sikkerhedsråd, for at sikre, at Israels forbud mod FN’s Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) ikke får negative konsekvenser for UNRWA’s arbejde, og for at sikre, at UNRWA fortsat kan agere som den humanitære rygrad i Gaza?
Mener ministeren, at der bør foretages nye sikkerhedsvurderinger med inddragelse af erfaringer fra vores nabolande som f.eks. Norge af medicinske evakueringer fra Gaza, set i lyset af den nylig indgåede våbenhvile, hvori der står, at Israel skal tillade palæstinensiske patienter at blive medicinsk evakueret for at modtage behandling uden for Gaza?
Mener ministeren, at der bør åbnes for muligheden for, at Danmark tager imod medicinsk evakuerede patienter fra Gaza med inddragelse af erfaringer fra vores nabolande som f.eks. Norge, set i lyset af den nylig indgåede våbenhvile, hvori der står, at Israel skal tillade palæstinensiske patienter at blive medicinsk evakueret for at modtage behandling uden for Gaza?
Hvad mener ministeren om Israels aktuelle ageren i de besatte Golanhøjder og planerne om at øge omfanget af folkeretsstridige israelske bosættelser i området, og hvordan mener ministeren, at de nævnte initiativer påvirker stabiliteten i regionen og mulighederne for en fredelig overgang til demokrati i Syrien?
Mener ministeren, at ICC’s nyligt udstedte arrestordre på bl.a. Israels premierminister Netanyahu og tidligere forsvarsminister Gallant, som er udstedt på baggrund af, at ICC finder rimelig grund til at tro, at de bevidst har forhindret civile i Gaza i at få adgang til livsnødvendige fornødenheder som bl.a. mad, vand, medicin og medicinske forsyninger, samt at restriktionerne har haft alvorlig indvirkning på hospitalers evne til at yde lægehjælp, bør føre til ændringer i regeringens samlede vurdering af, om Danmark skal tage imod medicinsk evakuerede fra Gaza?
Er det ministerens holdning, at Danmark skal følge ICC's arrestordre på Benjamin Netanyahu og udlevere ham til retsforfølgelse i Haag, hvis han kommer til Danmark, og vil ministeren i samme forbindelse afvise og fordømme følgende udtalelse fra Alexander Küster, lokalformand i Aarhus Midtby for Socialdemokratiet, der faldt på X den 21. november 2024: »Jeg håber og tror, at resten af vesten, inklusiv Danmark, sammen med den amerikanske regering, vil fordømme ICC’s arrestordre og stå bag Israels ret til at forsvare sig selv.«?
Er det ministerens opfattelse, at de danske regler om kontrol med eksport af våben, i lyset af Israels seneste angreb på FN-styrker i Libanon og de seneste FN-rapporteringer om mulige israelske krigsforbrydelser i Gaza, er tilstrækkelige til at sikre, at danskproducerede våben og andet militært udstyr ikke anvendes til at begå eller facilitere alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret og internationale menneskerettigheder, og hvad er ministerens tanker om mulige udfordringer?
Vil ministeren tilkendegive om en dansk officer, såsom Adam Murad, som begræder tabet af Nasrallah, ville kunne indgå i f.eks. en FN-styrke med bidrag fra Danmark i området mellem Libanon og Israel?
Hvad mener ministeren om mulighederne for at styrke FN’s generalsekretær i lyset af det forhold, at Israel har erklæret generalsekretæren persona non grata?
Vil ministeren klart tilkendegive sin egen holdning til, at flere organisationer, der er sat i verden for at varetage børnenes tarv, har meget svært ved at kunne udtrykke en faglig vurdering om det hensigtsmæssige i, at en 7-årig bliver placeret på en ladvogn og råber aggressive slagord i forbindelse med konflikten mellem Israel og Hamas?
Hvordan forholder ministeren sig til Danwatch og Dagbladet informations afsløringer, der for første gang under den igangværende krig i Gaza dokumenterer danskudstyrede israelske F-35 kampflys deltagelse i et konkret luftangreb i Mawasi den 13. juli, og har det indflydelse på regeringens beslutning om fortsat at tillade våbeneksport til Israel, som kan være i strid med Danmarks Internationale forpligtelser under FN’s våbentraktat, folkedrabskonventionen og EU’s fælleserklæring for våbeneksport?
Hvor lang tid mener ministeren det bør tage at vurdere det uhensigtsmæssige i, at en 7-årig dreng bliver anbragt på en ladvogn og der instrueret i at råbe propalæstinensiske slagord foran en stor menneskemængde i forbindelse med konflikten mellem Israel og Hamas, og hvor lang tid vil ministeren vurdere, at det vil tage for ministeren selv at vurdere det uhensigtsmæssige heri?
Viser 121-140 af 175 resultater