Søg
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg
Folketinget konstaterer, at det er vigtigt at sikre den rette hjælp til børn og unge med kønsligt ubehag. Folketinget finder det afgørende, at det er en lægefaglig beslutning, om medicinsk behandling skal finde sted. Samtidig er det væsentligt, at en eventuel beslutning om medicinsk behandling bygger på et fagligt velfunderet grundlag. Det er således vigtigt, at der kommer mere viden på området, og at udviklingen på området løbende følges, så behandlingstilbuddet kan tilpasses efter nyeste viden. Folketinget konstaterer i den forbindelse, at Sundhedsstyrelsen har igangsat en revision af gældende vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold. I arbejdet vil der være særligt fokus på behandlingstilbuddet til børn og unge. Arbejdet forventes færdigt ultimo 2023. Folketinget vil lade Sundhedsstyrelsen færdiggøre revisionen af vejledningen, så det bliver klart, hvad eksperternes faglige anbefaling er på baggrund af den nyeste viden på området.
Mener ministeren, at Styrelsen for Patientsikkerhed har tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelige sanktionsmuligheder i forhold til at stoppe sundhedstilbud, som ikke lever op til Sundhedsstyrelsens faglige standarder?
Mener ministeren, at det er rimeligt, at virksomheder, der håndterer affald fra olie- og gasindustrien, selv vurderer og dokumenterer, at affaldet ikke indeholder naturligt forekommende radioaktivitet, når Sundhedsstyrelsen samtidig ikke foretager systematiske målinger i forbindelse med sit tilsyn hos virksomhederne?
Er ministeren enig i Lægeforeningens efterspørgselsanalyse, som viser, at der mangler 2000 speciallæger fordelt på en række specialer, som også de lægelige selskaber henviser til i et høringssvar til Sundhedsstyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af en ny dimensioneringsplan?
Vil ministeren, på grundlag af flere bekymrede høringssvar, bede Sundhedsstyrelsen vurdere, om det kan være relevant at oprette et særligt tilbud til personer, som sidder fast i en transidentitet, men hvor man vurderer, at det i virkeligheden er en underliggende tilstand, som gør, at man har fastlåst sig i en forkert kønsopfattelse - eksempelvis en autistisk diagnose?
Folketinget konstaterer, at endometriose er en underprioriteret sygdom, som på samfundsmæssigt plan ikke er blevet taget alvorligt nok. Desuden konstaterer Folketinget, at alt for mange kvinder ikke modtager den nødvendige behandling for sygdommen, og at der samtidig mangler viden pa området. Som følge heraf ønsker Folketinget at igangsætte initiativer, herunder forskning, så færre kvinder, der lider af endometriose, fremover skal opleve invaliderende gener, som f.eks. ufrivillig barnløshed, kraftige menstruationssmerter samt smerter i forbindelse med samleje, afføring og vandladning, som er med til at nedsætte livskvaliteten markant for kvinderne. Folketinget noterer sig i den forbindelse, at der i forskningsreserven er afsat midler til uafhængig klinisk forskning, der også vil kunne gå til forskning i endometriose. Folketinget pålægger regeringen at få Sundhedsstyrelsen til at kortlægge omfanget af udfordringer med endometriose, så man på oplyst grundlag kan tage hånd om problemet.
Folketingets partier bemærker, at sorg er en naturlig reaktion, når man oplever, at pårørende går bort, bliver ramt af alvorlig sygdom eller på anden måde bliver ramt af en tragedie – ventet eller uventet. Det er ikke alle, der har behov for sorginterventioner, men for nogle mennesker udvikler sorgen sig på en måde, hvor den intensiveres og bliver invaliderende. Folketingets partier noterer sig, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en retningslinje med anbefalinger til arbejdet med at forebygge komplicerede sorgreaktioner hos børn, unge, voksne og ældre, men at denne ikke bruges i praksis. Derfor opfordrer partierne regeringen til at iværksætte de nødvendige initiativer, der kan sikre en systematisk opsporing og sammenhængende indsats af høj kvalitet for mennesker, som er i risiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner.
Er det ministerens holdning, at danske myndigheder ligesom Sundhedsstyrelsen bør anvende betegnelsen »fødselstildelt køn« for at understrege, at køn ikke er medfødt og biologisk bestemt?
Regeringens favorisering af den private sygehussektor og de manglende økonomiske ressourcer til at leve op til regeringens løfter har indskrænket regionernes økonomiske råderum og handlefrihed. Folketinget støtter specialiseringer i sygehusvæsenet, som kan begrundes med veldokumenterede sundhedsfaglige hensyn, således at der på den ene side sikres en høj faglig kvalitet i behandlingen af patienterne, og at borgerne samtidig kan behandles så hurtigt og så tæt på hjemmet som muligt. Folketinget respekterer regionernes kompetence til at sikre en sygehusstruktur med et sammenhængende akutsystem, der omhandler alle elementer fra det tidspunkt, der opstår akut sygdom eller ulykke, og indtil patienten har modtaget relevant behandling af høj faglig kvalitet håndteret af egen læge, vagtlæge, eventuelt i eget hjem, skadeklinik eller akutmodtagelse inden for rammerne af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Folketinget anerkender, at det har taget for lang tid at sikre tryghed hos borgerne om denne struktur, både fra regeringens og regionernes side.
Folketinget konstaterer, at det er regionernes ansvar at sikre fornøden kapacitet til respirationsbehandling. Folketinget konstaterer, at der siden oprettelsen af respirationscentrene i 1990 er sket en stor udvidelse af patientvolumen. Det skyldes, dels at gode behandlingsresultater medfører, at patienterne lever længere, dels at det nu er muligt at behandle patienter, som tidligere ikke kunne tilbydes respirationsbehandling. Folketinget konstaterer på det grundlag, at der er behov for udvidelse af centrenes kapacitet. Folketinget konstaterer, at indenrigs- og sundhedsministeren på baggrund af Sundhedsstyrelsens evaluering fra den 17. december 2010 har indkaldt regionerne for at aftale konkrete initiativer, der kan udvide kapaciteten på kort og længere sigt. Folketinget opfordrer i den forbindelse til, at det drøftes med regionerne, hvordan det under hensyntagen til en individuel klinisk vurdering af patientens behov tilstræbes, at ventetiden til tracheostomi er maks. 1 måned. Folketinget opfordrer regionerne til i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet hurtigt at finde konkrete løsninger på kapacitetsproblemerne.
Mener ministeren, at anbefalingerne, som Sundhedsstyrelsen kom med i 2017 om, hvordan kommuner, regioner og sundhedspersonale kan understøttes i at løfte kvaliteten af indsatserne over for mennesker med erhvervet hjerneskade, i sig selv er tilstrækkelige til at løfte opgaven, eller er ministeren åben over for nye tiltag og ny lovgivning på området?
Hvis statsministeren ikke hverken mundtligt eller skriftligt den 11. marts 2020 blev orienteret af sin departementschef om, at Sundhedsstyrelsen – som det er beskrevet i en mail fra Søren Brostrøm – ud fra sundhedsfaglige grunde på daværende tidspunkt ikke kunne bakke op om nedlukningen af Danmark, mener statsministeren så, at det var en fejl?
Vil statsministeren – i lyset af at B.T. nu kan afdække, at Per Okkels på et møde om eftermiddagen den 11. marts 2020 orienterede Barbara Bertelsen om Søren Brostrøms e-mail, hvori han frarådede en stor nedlukning 7 timer før pressemødet den 11. marts 2020 – tilkendegive, om det ikke efter statsministeren opfattelse gør det til en bevidst usandhed på pressemødet den samme dag, under hvilket statsministeren lukkede Danmark ned, at udtale, at det var »myndighedernes anbefaling«, når nu det ikke var Sundhedsstyrelsens opfattelse, og idet toppen af Statsministeriet var blevet orienteret herom?
Hvordan forholder ministeren sig til, at Sundhedsstyrelsen deltager i »Alliancen for Abort«, hvor flere af de deltagende organisationer bruger deres deltagelse til at agitere for ændringer af de danske abortregler?
Forslag til lov om ændring af strålebeskyttelsesloven. (Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.).
…dansk lovgivning. Det bliver der med lovforslaget rettet op på med en række ændringer i strålebeskyttelsesloven. Sundhedsstyrelsens forpligtigelse til at føre et register over strålekilder og anlæg bliver skrevet ind i loven. Sundhedsstyrelsen bliver også…
Forslag til folketingsbeslutning om, at screening af brystkræft nedsættes fra 50 til 40 år (borgerforslag).
…screeningsprogrammer i Danmark, herunder at ændringer af programmer sker med afsæt i en faglig analyse fra Sundhedsstyrelsen og eksperter på området. - At der med Kræftplan V er initieret en grundig analyse af de nationale screeningsprogrammer…
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Indførelse af national opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud, aftale om vilkår for alment praktiserende læger, differentieret honorarstruktur, etablering af Praksisklagenævnet m.v.).
…Radikale Venstre. Lovforslaget indfører en national opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud, der bliver fastlagt af Sundhedsstyrelsen som inddrager relevante faglige aktører i et rådgivende udvalg. Formålet er, at det almenmedicinske tilbud i højere…
Forslag til lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet.
…sted, har været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. Oplysningerne kan videregives til en arbejdsgruppe nedsat i Sundhedsstyrelsens regi, som har til formål at analysere viden med henblik på at vurdere…
Forslag til folketingsbeslutning om at sikre ressourcer til vurdering af pneumokokvaccination til 65+-årige og andre voksne i særlig risiko.
…eventuelt vaccinationstilbud. Udvalget understreger, at hvis en eventuel fremtidig MTV vil resultere i en indstilling fra Sundhedsstyrelsen om at indføre et vaccinationsprogram mod pneumokokker til hele eller dele af den foreslåede målgruppe, vil en beslutning…