Søg
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg
Folketinget konstaterer, at endometriose er en underprioriteret sygdom, som på samfundsmæssigt plan ikke er blevet taget alvorligt nok. Desuden konstaterer Folketinget, at alt for mange kvinder ikke modtager den nødvendige behandling for sygdommen, og at der samtidig mangler viden pa området. Som følge heraf ønsker Folketinget at igangsætte initiativer, herunder forskning, så færre kvinder, der lider af endometriose, fremover skal opleve invaliderende gener, som f.eks. ufrivillig barnløshed, kraftige menstruationssmerter samt smerter i forbindelse med samleje, afføring og vandladning, som er med til at nedsætte livskvaliteten markant for kvinderne. Folketinget noterer sig i den forbindelse, at der i forskningsreserven er afsat midler til uafhængig klinisk forskning, der også vil kunne gå til forskning i endometriose. Folketinget pålægger regeringen at få Sundhedsstyrelsen til at kortlægge omfanget af udfordringer med endometriose, så man på oplyst grundlag kan tage hånd om problemet.
Folketingets partier bemærker, at sorg er en naturlig reaktion, når man oplever, at pårørende går bort, bliver ramt af alvorlig sygdom eller på anden måde bliver ramt af en tragedie – ventet eller uventet. Det er ikke alle, der har behov for sorginterventioner, men for nogle mennesker udvikler sorgen sig på en måde, hvor den intensiveres og bliver invaliderende. Folketingets partier noterer sig, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en retningslinje med anbefalinger til arbejdet med at forebygge komplicerede sorgreaktioner hos børn, unge, voksne og ældre, men at denne ikke bruges i praksis. Derfor opfordrer partierne regeringen til at iværksætte de nødvendige initiativer, der kan sikre en systematisk opsporing og sammenhængende indsats af høj kvalitet for mennesker, som er i risiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner.
Er det ministerens holdning, at danske myndigheder ligesom Sundhedsstyrelsen bør anvende betegnelsen »fødselstildelt køn« for at understrege, at køn ikke er medfødt og biologisk bestemt?
Regeringens favorisering af den private sygehussektor og de manglende økonomiske ressourcer til at leve op til regeringens løfter har indskrænket regionernes økonomiske råderum og handlefrihed. Folketinget støtter specialiseringer i sygehusvæsenet, som kan begrundes med veldokumenterede sundhedsfaglige hensyn, således at der på den ene side sikres en høj faglig kvalitet i behandlingen af patienterne, og at borgerne samtidig kan behandles så hurtigt og så tæt på hjemmet som muligt. Folketinget respekterer regionernes kompetence til at sikre en sygehusstruktur med et sammenhængende akutsystem, der omhandler alle elementer fra det tidspunkt, der opstår akut sygdom eller ulykke, og indtil patienten har modtaget relevant behandling af høj faglig kvalitet håndteret af egen læge, vagtlæge, eventuelt i eget hjem, skadeklinik eller akutmodtagelse inden for rammerne af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Folketinget anerkender, at det har taget for lang tid at sikre tryghed hos borgerne om denne struktur, både fra regeringens og regionernes side.
Folketinget konstaterer, at det er regionernes ansvar at sikre fornøden kapacitet til respirationsbehandling. Folketinget konstaterer, at der siden oprettelsen af respirationscentrene i 1990 er sket en stor udvidelse af patientvolumen. Det skyldes, dels at gode behandlingsresultater medfører, at patienterne lever længere, dels at det nu er muligt at behandle patienter, som tidligere ikke kunne tilbydes respirationsbehandling. Folketinget konstaterer på det grundlag, at der er behov for udvidelse af centrenes kapacitet. Folketinget konstaterer, at indenrigs- og sundhedsministeren på baggrund af Sundhedsstyrelsens evaluering fra den 17. december 2010 har indkaldt regionerne for at aftale konkrete initiativer, der kan udvide kapaciteten på kort og længere sigt. Folketinget opfordrer i den forbindelse til, at det drøftes med regionerne, hvordan det under hensyntagen til en individuel klinisk vurdering af patientens behov tilstræbes, at ventetiden til tracheostomi er maks. 1 måned. Folketinget opfordrer regionerne til i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet hurtigt at finde konkrete løsninger på kapacitetsproblemerne.
Forslag til lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet.
…sted, har været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. Oplysningerne kan videregives til en arbejdsgruppe nedsat i Sundhedsstyrelsens regi, som har til formål at analysere viden med henblik på at vurdere…
Forslag til folketingsbeslutning om at sikre ressourcer til vurdering af pneumokokvaccination til 65+-årige og andre voksne i særlig risiko.
…eventuelt vaccinationstilbud. Udvalget understreger, at hvis en eventuel fremtidig MTV vil resultere i en indstilling fra Sundhedsstyrelsen om at indføre et vaccinationsprogram mod pneumokokker til hele eller dele af den foreslåede målgruppe, vil en beslutning…