Søg
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg
Forslag til finanslov for finansåret 2025.
Forslag til finanslov for finansåret 2011.
Folketinget anerkender, at endometriose er en alvorlig sygdom, og at det er vigtigt, at der er den nødvendige behandling i sundhedsvæsenet. Folketinget ønsker et øget fokus på endometriose. Folketinget finder det derfor positivt, at der er udarbejdet retningslinjer for endometriose, at der findes behandlingstilbud på sygehusene og i speciallægepraksisser, og at der med sundhedsreformen igangsættes initiativer, der skal sikre speciallægekompetencer i hele landet. Folketinget finder det ligeledes positivt, at der med finansloven for 2024 blev afsat midler til foreningen Endometriose Fællesskabet, at der med SSA-reserven for 2025-2028 afsættes yderligere midler til foreningens informations- og rådgivningsindsats, samt at der med aftalen om forskningsreserven i både 2024 og 2025 er afsat henholdsvis 210 mio. kr. og 231,5 mio. kr. til styrket patientnær klinisk forskning, herunder bl.a. i kvindesygdomme. Folketinget er enige i regeringens ambition om, at der skal være adgang til kvalificeret hjælp til kvinder med endometriose i hele landet.
Vil ministeren på baggrunde af regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald på forslaget til finansloven for 2025, hvor det under § 11, Justitsministeriet, fremgår, at der inden for kategorien tilsyn og kontrolopgaver vil bortfalde »bindinger på dyrevelfærdsområdet«, oplyse, hvilke bindinger der konkret er tale om, og vil ministeren garantere, at der ikke vil ske besparelser på politiets tre velfungerende specialiserede dyrevelfærdsenheder, og at der fortsat vil være en dyrevelfærdsenhed hos alle 12 politikredse?
Hvad er ministerens holdning til, at Cabi er nødsaget til at nedskalere deres beskæftigelsesfremmende indsats med at motivere og modne flere SMV’er til at kunne løfte et socialt ansvar, hvis de mister deres finansiering på finansloven som følge af det politisk prioriterede opgavebortfald?
Mener ministeren, at det er rimeligt, at regeringen endnu en gang sætter en lang række civilsamfundsorganisationer, der arbejder med vigtige integrationsindsatser, i en situation, hvor de er nødt til at forhåndsopsige medarbejdere og sætte indsatser på pause, fordi regeringen ikke melder klart ud, om de får de midler, som de havde regnet med at få på finansloven?
Vil regeringen i de nye taxameterjusteringer sikre en permanentgørelse af det midlertidige taxameterløft, som blev indført med finansloven for 2021 og udløber ved udgangen af 2024, så ungdomsuddannelserne, herunder gymnasier og erhvervsskoler, fortsat kan opretholde det nuværende kvalitetsniveau?
Folketinget konstaterer, at vi grundet klimaforandringer kan forvente hyppigere og mere ekstreme tilfælde af voldsomt vejr i Danmark, hvilket medfører øget behov for kystbeskyttelse. Senest i efteråret og vinteren 2023 blev flere steder ramt af oversvømmelser fra stormflod. Folketinget anerkender, at partierne bag finansloven for 2024 har aftalt en ekstraordinær anlægspulje på 125 mio. kr. til genopretning af kommunal infrastruktur påvirket af stormfloderne. Folketinget noterer, at partierne bag det grønne råderum har sikret midler til øget kystbeskyttelse, og at arbejdet er igangsat. De seneste voldsomme vejrhændelser giver samtidig anledning til, at Folketinget konstaterer, at der er behov for strukturelle løsninger på klimatilpasningen. Folketinget noterer, at regeringen primo 2025 vil fremlægge lovforslag om håndtering af højtstående grundvand. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde videre mod en klimatilpasningsplan 2, med fokus på gennemførelse af langsigtede, forebyggende tiltag, så vores værdier, infrastruktur m.v. bliver modstandsdygtig i forhold til det forandrede klima.
Mener ministeren, at det er rimeligt, at initiativet vedrørende en oversættelse og tilpasning af psykologiske tests til grønlandske forældre, som var fastsat i finansloven 2023, nu er blevet forsinket på ubestemt tid, og hvordan vil ministeren forhindre yderligere forsinkelser af initiativet?
Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen har indgået en aftale med KL om regelforenkling, som indebærer, at der ikke vil blive offentliggjort normeringer på institutionsniveau, når regeringen i juni 2023 sammen med forligspartierne bag finansloven 2023 aftalte at videreføre den del af aftalen om minimumsnormeringer, der handler om øget gennemsigtighed på institutionsniveau?
Folketinget konstaterer, at domstolene i dag ekspederer flere sager end før domstolsreformen. Imidlertid har der været en stigende sagstilgang. Sammen med den sagspukkel, der opstod i reformens første år, har det betydet en ophobning af sager ved domstolene. Folketinget noterer sig derfor med tilfredshed, at domstolene ud over den 3-årige tilførsel på i alt 88 mio. kr., som er indeholdt på finansloven for 2009, nu tilføres yderligere en merbevilling på 110 mio. kr. i 2009 til bl.a. administrative medarbejdere, som kan sikre en hurtigere sagsbehandling og frigøre dommere og øvrige jurister til det egentlige retsarbejde. Folketinget noterer sig ligeledes, at justitsministeren til efteråret vil tage initiativ til indgåelse af en flerårig politisk aftale om domstolenes økonomi.
Idet Folketinget konstaterer, at nedlæggelsen af en lang række sengeplader inden for psykiatrien siden 1980 ikke er blevet fulgt op af tilstrækkelige investeringer i opsøgende arbejde og etablering af beskyttede boliger og andre behandlingstilbud, at udviklingen i bevillingerne til behandlingen af psykisk syge mennesker ikke siden 2001 har fulgt med udviklingen i bevillingerne på sundhedsområdet, at mange psykisk syge mennesker ikke får den nødvendige behandling i tide, og at det opfølgende arbejde ikke fungerer tilfredsstillende, opfordrer Folketinget regeringen til at sikre, at der i finansloven for 2010 afsættes de nødvendige midler til behandlingen af psykisk syge mennesker, så væksten på dette område kommer op på mindst samme niveau som ved behandlingen af andre syge mennesker, og at antallet af relevante personalegrupper, der kan indgå i behandlingen af psykisk syge mennesker, øges, sådan at anvendelsen af f.eks. psykologer øges.
Folketinget lægger vægt på, at befolkningen fortsat kan have tillid til, at sundhedsvæsenets aktuelle indsats sker på et højt kvalitetsniveau. Befolkningens tryghed er et helt centralt omdrejningspunkt for denne indsats. Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance fremhæver, at den akutte indsats følger to spor. Det ene spor er en udvikling af et fintmasket sikkerhedsnet og nære tilbud. Det andet spor er udviklingen af en sygehusstruktur af høj kvalitet, der bygger på faglige anbefalinger. Folketinget konstaterer, at der er afsat 40 mia. kr. til udviklingen af sygehusstrukturen inkl. regional egenfinansiering, og i alt 600 mio. kr. på de to seneste finanslove til facilitering af løsninger i udkantsområder med store afstande, herunder organisering af nære tilbud, samt en helikopterordning med fokus på blandt andet udkantsområder og øer.
Folketinget konstaterer, at regeringens initiativer vedrørende fremtidens sygehusstruktur frem til 2018 udgør et samlet hele, hvor de fire fokusområder: Ny akutsygehusstruktur, styrket præhospital indsats, fagligt bæredygtige sygehuse og nye tiltag i den primære sundhedssektor understøtter hinanden. Folketinget lægger vægt på, at den fagligt anbefalede nye sygehusstruktur er nødvendig for, at det sundhedsfaglige personale opnår og fastholder kompetencer til at yde en behandling af høj kvalitet. For borgerne er det en kvalitet, at sundhedsvæsenets tilbud er tæt på, så længe det fortsat leveres med højeste faglige kvalitet og effektivitet. Folketinget lægger vægt på, at regeringen understøtter løsninger i udkantsområdet med store afstande, herunder organisering af nære tilbud i form af f.eks. skadesklinikker/store lægehuse og sundhedscentre, i eksisterende lokaler m.v. Folketinget konstaterer, at der på finansloven for 2009 er afsat væsentlige midler til at opbygge et præhospitalt beredskab, der skal skabe tryghed i udkantsområderne.
Er ministeren blevet gjort opmærksom på, hvor mange af pengene fra dén pulje til energirenoveringer i kommunale og regionale bygninger, herunder skoler, der blev afsat med finansloven for 2021, der faktisk er gået til grundskoler?
Vil ministeren arbejde for, at Senior Erhverv, der er en organisation, der drives af mange frivillige kræfter og årligt sikrer op mod 1.000 seniorer beskæftigelse, kan komme på næste års finanslov, så flere seniorer kommer i beskæftigelse?
Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026. (Konsekvenser af 2030-planforløb og regeringens forslag til finanslov for 2024 m.v.).
Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. (Lempelse af energiafgiften for hotellers rumvarme, forbrugsregistrering ved direkte linjer, nedsættelse af tærskler for indberetning af statsstøtte m.v.).
…formål at tilpasse en række regler på energi- og miljøområdet. Det blev med aftale om finansloven for 2019 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti besluttet at lempe…
Forslag til lov om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love. (Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grunduddannelse og smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse m.v.).
…elevernes frokostmåltid og udvidede krav til bestyrelserne. Lovforslaget indeholder derudover en indarbejdelse af tekstanmærkning nr. 230 ad finanslovens § 20. Børne- og Undervisningsministeriet. Loven skal træde i kraft den 1. august…
Viser 1-20 af 28 resultater