Søg

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg

30 resultater for emneord "investeringer"

Folketinget konstaterer, at klimaforandringerne medfører højere vandstande og voldsommere vejr. Folketinget opfordrer derfor regeringen til i forlængelse af de igangsatte initiativer i »Klimatilpasningsplan I« at sætte tempo på klimatilpasningen og sikre de rette reguleringsmæssige rammer og langsigtede investeringer, så Danmark bliver beskyttet. Folketinget noterer, at regeringen hurtigst muligt fremlægger en »Klimatilpasningsplan II« med tiltag, der beskytter Danmark mod oversvømmelser fra havet. Folketinget opfordrer til, at regeringens plan indeholder finansiering af væsentlige investeringer samt bedre regulering og organisering af kystbeskyttelsesområdet. Klimatilpasning bliver en tilbagevendende opgave, så der skal tænkes langsigtet. Folketinget opfordrer til, at regeringens tiltag er strukturelle, forebyggende og understøtter, at værdier, infrastruktur m.v. beskyttes i forhold til konsekvenserne af det forandrede klima. Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende regeringsperiode at påbegynde arbejdet med at udvikle en langsigtet klimasikringsplan for Danmark. Planen skal bl.a. tage udgangspunkt i viden fra en bred kreds af forskere. Denne viden deles med partierne. Indholdet drøftes med Folketinget.

Sag · V 60

Folketinget konstaterer, at klimaforandringerne medfører højere vandstande, voldsommere vejr og flere stormfloder. Prognoserne viser, at en nutidig 100-års stormflodshændelse vil indtræffe hvert 3. år i 2100. Folketinget opfordrer derfor regeringen til i forlængelse af de allerede igangsatte initiativer i Klimatilpasningsplan I at sætte tempo på klimatilpasningen og sikre de rette reguleringsmæssige rammer og langsigtede investeringer, så Danmark bliver beskyttet. Folketinget noterer, at regeringen hurtigst muligt fremlægger en Klimatilpasningsplan II med tiltag, der beskytter Danmark mod oversvømmelser fra havet. Beskyttelsen af Danmark skal ske i tide. Folketinget opfordrer dertil til, at regeringens plan indeholder finansiering af væsentlige investeringer samt bedre regulering og organisering af kystbeskyttelsesområdet. Klimatilpasning bliver en tilbagevendende opgave, så der skal tænkes langsigtet. Folketinget opfordrer derfor til, at regeringens tiltag er strukturelle, forebyggende og kan understøtte, at vores værdier, infrastruktur m.v. bliver beskyttet og gjort modstandsdygtige i forhold til konsekvenserne af det forandrede klima.

Sag · V 59

Vil ministeren i lyset af de mange forskellige trusler mod Danmark, herunder cyberangreb på kritisk infrastruktur såsom vandforsyning og elnet, stormfloder og andre sikkerhedshændelser, redegøre for, hvordan regeringen vurderer vigtigheden af kapaciteten i beskyttelsesrum sammenlignet med andre væsentlige beredskabsmæssige prioriteter, og hvilke kriterier anvender ministeren for at afveje ressourcer og indsats mellem opretholdelse og udbygning af beskyttelsesrumskapacitet sammenlignet med investeringer i andre kritiske beredskabsområder?

Sag · S 304

Folketinget tager statsministerens redegørelse om rigsfællesskabet 2025 til efterretning. Folketinget konstaterer, at den alvorlige internationale sikkerhedspolitiske situation i stigende omfang også berører rigsfællesskabet med det uacceptable pres fra USA om at overtage Grønland. Folketinget noterer sig, at der er et tæt samarbejde mellem de tre lande om relevante udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål. Folketinget bakker op om rigsfællesskabet og opfordrer til, at samarbejdet udvikles og moderniseres baseret på gensidig respekt, ligeværdighed og fælles værdier. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at følge Færøernes og Grønlands økonomi. Folketinget opfordrer endvidere til, at Danmark bidrager til samarbejde om erhvervsudvikling og investeringer i f.eks. kritisk infrastruktur, herunder også i forhold til EU, hvis der er ønske om dette. Folketinget konstaterer, at Danmark, Færøerne og Grønland har et godt samarbejde på en lang række områder, og opfordrer regeringen til, at udeståender på danske ansvarsområder på Færøerne og i Grønland prioriteres og løses.

Sag · V 87

Viser 1-20 af 30 resultater