Søg

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg

95 resultater for emneord "midler"

Folketinget anerkender, at endometriose er en alvorlig og underprioriteret sygdom, og at det er vigtigt, at der er lige adgang til kvalificeret hjælp til kvinder med endometriose i hele landet. Folketinget ønsker et øget fokus på endometriose og en egentlig handleplan for endometriose på lige fod med f.eks. Australien og Frankrig. For at sikre handling bag afsætter Folketingets partier 2 mio. kr. fra råderummet til en afdækning af behovene vedrørende bl.a. uddannelse, forskning og klinisk praksis for kvindesygdomme, herunder endometriose. Regeringen pålægges at indkalde samtlige partier til forhandlinger om en handleplan for kvindesygdomme, herunder endometriose, når afdækningen er færdig. Folketinget finder det positivt, at der med SSA-reserven for 2025-2028 afsættes yderligere midler til Endometriose Fællesskabets informations- og rådgivningsindsats, samt at der med aftalen om forskningsreserven i både 2024 og 2025 er afsat henholdsvis 210 mio. kr. og 231,5 mio. kr. til styrket patientnær klinisk forskning, herunder bl.a. i kvindesygdomme.

Sag · V 19

Folketinget konstaterer, at endometriose er en underprioriteret sygdom, som på samfundsmæssigt plan ikke er blevet taget alvorligt nok. Desuden konstaterer Folketinget, at alt for mange kvinder ikke modtager den nødvendige behandling for sygdommen, og at der samtidig mangler viden pa området. Som følge heraf ønsker Folketinget at igangsætte initiativer, herunder forskning, så færre kvinder, der lider af endometriose, fremover skal opleve invaliderende gener, som f.eks. ufrivillig barnløshed, kraftige menstruationssmerter samt smerter i forbindelse med samleje, afføring og vandladning, som er med til at nedsætte livskvaliteten markant for kvinderne. Folketinget noterer sig i den forbindelse, at der i forskningsreserven er afsat midler til uafhængig klinisk forskning, der også vil kunne gå til forskning i endometriose. Folketinget pålægger regeringen at få Sundhedsstyrelsen til at kortlægge omfanget af udfordringer med endometriose, så man på oplyst grundlag kan tage hånd om problemet.

Sag · V 18

Folketinget forventer, at statslige institutioner som Kunstfonden, Kunstakademiet og Akademiraadet respekterer og beskytter dansk kunst- og kulturarv. Tyveri, ødelæggelse og hærværk af andres ejendom kan aldrig anerkendes som kunstnerisk virksomhed og må under ingen omstændigheder støttes med offentlige midler. Folketinget kræver, at statslige institutioner afholder sig fra at legitimere handlinger, der skader vores fælles kulturarv, under dække af abstrakte kunstbegreber. Regeringen opfordres til at indskærpe over for kulturinstitutioner, at de ikke skal blande kunstnerisk rådgivning sammen med politisk aktivisme og svigte deres ansvar for at beskytte statens værdier.

Sag · V 15

Viser 41-60 af 95 resultater