Søg

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg

242 resultater for emneord "unge"

Mener ministeren, at TUBA (Terapi og rådgivning for unge, der er børn af alkoholikere) yder et værdifuldt arbejde over hele landet, og vil ministeren sikre, at den viden og de faglige kompetencer, som TUBA-afdelingerne i Region Sjælland har opbygget gennem mere end 10 år i arbejdet med unge fra familier med misbrugsproblemer, ikke går tabt som følge af manglende bevilling, og at unge på Sjælland fortsat skal have adgang til samme hjælp som unge i resten af landet?

Sag · S 160

Mener ministeren, at unge med handicap eller andre særlige behov i højere grad skal have mulighed for at gennemføre en uddannelse på lige fod med unge uden særlige behov, og vil ministeren i den forbindelse redegøre for, om det er ministerens vurdering, at der er brug for, at vi forbedrer mulighederne for, at unge med et handicap eller andre særlige behov kan få dispensation til at forlænge deres uddannelse, f.eks. i de tilfælde, hvor en lægefaglig vurdering viser, at en forlængelse med al sandsynlighed vil medføre, at den unge gennemfører sin uddannelse?

Sag · S 144

Agter ministeren at udmønte den politiske aftale »En forebyggelsesplan målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol« – hvorefter at unge kontrolkøbere ikke må »særligt fremprovokere overtrædelser, som ikke normalt ville forekomme på det pågældende salgssted« – på en sådan måde, at et fejlagtigt salg af alkohol til en mindreårig i en specialforretning inden for vin, som sjældent eller aldrig har unge kunder, ikke længere kan udløse en bødestraf på 50.000 kr.?

Sag · S 1213

Folketinget noterer sig, at Trivselskommissionen konkluderer, at der er trivselsudfordringer hos børn og unge, der skal løses, men at flertallet lever gode liv. I den forbindelse ses der med bekymring på udviklingen i skolevægring og andelen af børn og unge, der forlader skolen uden at kunne regne og skrive, samt at foreningslivet og forpligtende fællesskaber er under pres. Folketinget ønsker, at alle børn og unge får de bedste forudsætninger for at møde modgang og udfordringer med kompetencer, karakter og sunde relationer. I den forbindelse bemærkes det, at mistrivsel, der er i risiko for at udvikle sig til sygdom, skal behandles, ligesom børn, der er i særlig risiko, fordi de f.eks. kommer fra hjem med vold, misbrug eller sygdom, skal have god og rettidig hjælp. Derfor opfordres regeringen til at sikre en god implementering af det lettilgængelige tilbud i hele landet, at få nedbragt ventetiderne i psykiatrien og at styrke børnehusene.

Sag · V 64

Folketinget deler Trivselskommissionens ønsker om at fremme børn og unges selvregulering, vedholdenhed, tro på egne evner og ansvarsfølelse. Folketinget er enig i vigtigheden af, at børn kan udvikle sig, udfolde deres evner samt indgå i og bidrage til fællesskaber. Man kan trives, selv om man oplever perioder med modgang og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere sådanne perioder. Folketinget vil tage ansvar for at sætte handling bag de pædagogiske anbefalinger om at styrke almenområdet, mindske prøvetryk og målinger og give alle børn og unge gode fritidsaktiviteter og kulturtilbud. Folketinget vil derfor afholde sig fra at nedlægge 10. klasse og skærpe adgangskrav. I stedet vil Folketinget give et børneløft på 15 mia. kr. årligt, der gør det muligt at styrke børn og unges engagement, kundskabstilegnelse, myndighed og karakterdannelse, skabe deltagelsesmuligheder for alle og give plads til refleksion i og over den pædagogiske praksis.

Sag · V 61

Folketinget ønsker at styrke trivslen blandt børn og unge. Folketinget har derfor med tilfredshed modtaget anbefalingerne fra Trivselskommissionen. Folketinget noterer sig, at regeringen agter helt eller delvist at arbejde videre med alle anbefalingerne, der er målrettet det statslige niveau. Folketinget lægger dertil vægt på, at der holdes liv i trivselsdebatten, herunder hvordan udfordringerne med trivsel i samfundet italesættes. Folketinget konstaterer, at flere af anbefalingerne allerede er aftalt, f.eks. at udvide muligheden for, at flere unge fra familier med lav indkomst kan komme på efterskole, ligesom man vil se på justering af karakterskalaen. Hertil indgår flere af Trivselskommissionens forslag i regeringens psykiatriudspil. Derudover har børne- og undervisningsministeren indkaldt til årets Sorømøde i august, som skal understøtte en videreførelse af debatten om Trivselskommissionens anbefalinger. Folkeskoleforligskredsen er derudover enig om at drøfte de af Trivselskommissionens anbefalinger, som har relevans for folkeskolen, herunder om skolevægring og kommissionens overvejelser om målingen af børn og unges trivsel.

Sag · V 63

Folketinget konstaterer, at færre unge har et fritidsjob end tidligere, selv om der er utallige fordele ved at tage sig et fritidsjob. Som følge af denne udvikling ønsker Folketinget at understøtte, at flere unge får et fritidsjob. Folketinget peger således på, at der bør igangsættes politiske initiativer, der sikrer, at det ud over at være trygt og sikkert for de unge at have et fritidsjob også bliver lettere for virksomheder at have ungarbejdere, og at unge får større incitament til at tage et fritidsjob.

Sag · V 86

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at det er de unge, der skal betale for de uddannelsesinvesteringer på ca. 1,35 mia. kr., som regeringen foreslår med reformudspillet »Forberedt på fremtiden I«, fordi rigtig mange unge tvinges til at forlade universitetet et år tidligere og dermed skal bruge et år mere på arbejdsmarkedet, og hvorfor mener regeringen, at det er de unge, der skal betale for investeringerne i børn, unge og uddannelse, i stedet for at sløjfe skattelettelserne i regeringsgrundlaget?

Sag · S 336

Mistrivsel blandt børn og unge stiger hvert år over hele landet. Trivselskommissionen konkluderer, at årsagerne til mistrivsel er komplekse og kræver en tværsektoriel indsats på tværs af de arenaer, børn og unges liv foregår i. Anbefalingerne sigter mod at revidere trivselsmålingerne, styrke almenområdet i institutioner samt understøtte relationer, tilknytning og fællesskaber. I forlængelse heraf noteres det, at et andet finansieringsgrundlag end angivet må findes, så nye trivselsfremmende indsatser ikke gennemføres på bekostning af trivsel på andre områder. Derfor ønsker Folketinget, at regeringen indkalder til forhandlinger med udgangspunkt i kommissionens anbefalinger, og at regeringen forpligter sig til årligt at aflægge en statusredegørelse på området, så udviklingen kan følges.

Sag · V 62

Viser 1-20 af 242 resultater