RE
Folketingsmedlem Moderaterne
Rosa Eriksen
Født 26-02-1990 · Aktør-id 20378
0 Dokumenter
5 Sager
0 Møder
Ordførerskaber
ÆldreordførerCivilsamfundsordførerLigestillingsordfører
Om Rosa
Rosa Eriksen, født 26. februar 1990 i Holbæk, bosiddende på Fyn. Datter af folkeskolelærer Jørgen Thomsen og sekretær Joan Bechmann. Gift med Nicolai Eriksen. Parret har to døtre.
Seneste aktivitet
- Sagstrin 1. behandling Sagstrin
- Sagstrin 1. behandling Sagstrin
- Sagstrin 1. behandling Sagstrin
- Sagstrin 1. behandling Sagstrin
- Sagstrin 1. behandling Sagstrin
- Sagstrin 1. behandling Sagstrin
- Sagstrin 1. behandling Sagstrin
- Sagstrin 1. behandling Sagstrin
- Sagstrin 1. behandling Sagstrin
- Sagstrin 1. behandling Sagstrin
- Sag Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte en uvildig undersøgelse af adoptionsformidlingen. Det skal særlig ske af hensyn til de adopterede og for at understøtte deres krav på viden om egen historie og det system, de er adopteret igennem. Undersøgelsen skal omfatte alle 70 lande/områder, hvorfra der gennem adoptionsformidlende organisationer er adopteret børn til Danmark i perioden 1964-2016. Undersøgelsens afsæt skal være barnets bedste i adoptionsprocessen. Den skal belyse det danske formidlingssystem og danske formidlingsprocedurer i perioden, herunder statslige myndigheders, tilsyns og organisationers rolle og praksis, i samarbejdet med udenlandske samarbejdspartnere. Endvidere skal de økonomiske aspekter i samarbejdet belyses. Undersøgelsen skal beskrive dagældende lovgivning og internationale forpligtelser og gennemføres under hensyn til samtidens normer samt adoptionsområdets udvikling. Herudover skal hjælpen til adopterede, der ønsker indsigt i og forståelse af deres sagsforløb i oprindelseslandene og her i landet, styrkes. Det omfatter også etablering af tilbud om juridisk rådgivning i forhold til adoptionssagen. Sag
- Sagstrin 1. behandling Sagstrin
- Sag Folketinger anerkender, at pårørende spiller en vigtig rolle for borgere og patienter på sundheds-, social- og ældreområdet, men også at pårørende ofte står i en sårbar situation, der kan påvirke deres egen fysiske og mentale sundhed. Folketinget finder det positivt, at regeringen i april 2024 indgik en bred aftale om en reform af ældreområdet, hvor tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund skal være bærende værdier i en ny ældrelov. Folketinget finder det positivt, at alle Folketingets partier i oktober 2023 indgik en aftale om bedre hjælp til børn og unge, som er pårørende. Folketinget tilslutter sig regeringens ambitioner om at styrke psykiatrien og noterer, at aftalepartierne med aftalen om en 10-årsplan for psykiatrien blev enige om at prioritere pårørende. Folketinget finder det positivt, at der de seneste år er afsat flere midler gennem bl.a. SSA-reserven til relevante organisationer, som gør en vigtig indsats for pårørende. Sag
- Sag Folketinget konstaterer, at det er centralt at sikre et tilstrækkeligt udbud af botilbudspladser i hele landet, som matcher borgernes behov, og hvor medarbejderne har de rette kompetencer, så borgerne får den hjælp, de har behov for. Folketinget konstaterer, at kommunerne har forsyningsforpligtelsen og dermed forpligtelsen til at sikre, at der er de nødvendige tilbud efter serviceloven. Folketinget konstaterer, at Social- og Boligstyrelsen følger udviklingen i målgrupper og tilbud for at understøtte kommunerne i at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud. Folketinget konstaterer ligeledes, at regeringen og KL med den seneste kommuneøkonomiaftale er enige om at løfte niveauet for kommunernes anlægsinvesteringer med 1,5 mia. kr. og etablere en lånepulje på 1,5 mia. kr. til udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet i 2024-2026. Folketinget tilslutter sig regeringens ambitioner om at styrke den samlede psykiatri og sikre den nødvendige kapacitet og kvalitet. Folketingets partier ser frem til forhandlingerne om 10-årsplanen for psykiatrien. Sag
- Sag Folketinget peger på, at kommende forhandlinger på det højt specialiserede socialområde skal sikre et samfund, hvor værdighed, borger- og pårørendeinddragelse og kvalitet for borgere med handicap er i centrum. Det understreges samtidig, at der er behov for at se på struktur og økonomiske incitamenter, der kan sikre underlaget for og brugen af de rigtige specialtilbud, så den kommunale udgiftsramme ikke spænder ben for, at borgeren får det rette tilbud. Samtidig ønsker Folketinget, at der sikres en større grad af sammenhæng og ensartethed i indsatserne på socialområdet, således at de forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser samtænkes og kvaliteten af hjælpen ikke afhænger af, hvor man bor. Folketinget peger på, at en specialeplan skal gøre op med siloer og bureaukrati og sikre, at mennesker med handicap mødes med tillid og det rigtige tilbud, som sikrer, at de kan indgå i fællesskaber og deltage i samfundet på lige fod med alle andre. Sag