JS
Folketingsmedlem Uden for folketingsgrupperne - Jon Stephensen
Jon Stephensen
Født 24-12-1959 · Aktør-id 20388
0 Dokumenter
11 Sager
0 Møder
Om Jon
Jon Stephensen, født 24. december 1959. Far til Rose.
Seneste aktivitet
- Sag Folketinget konstaterer, at Danmark i de seneste år trods uro i verden har fastholdt tårnhøj beskæftigelse og en stærk økonomi. Der er investeret markant i velfærd, grøn omstilling og sikkerhed. Sundhed, skole og ældrepleje er blevet styrket. Inflationen er tæmmet, og der er taget ansvar for at give danskerne flere penge mellem hænderne i en tid med stigende leveomkostninger. Der er taget nye vigtige skridt i samarbejdet om rigsfællesskabet. Vores tre lande har fælles fortid – på godt og ondt. Folketinget anerkender, at det var rigtigt at give det grønlandske folk en undskyldning for spiralsagen. Folketinget konstaterer, at den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation kræver prioriteringer og øget forsvarsevne. Danmark vil fortsat spille en aktiv rolle i Europa og NATO og støtte Ukraine massivt i deres kamp mod Rusland. Folketinget vil fortsat tage ansvar og søge brede løsninger, der styrker trygheden og sammenhængskraften. Sag
- Sag Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte en uvildig undersøgelse af adoptionsformidlingen. Det skal særlig ske af hensyn til de adopterede og for at understøtte deres krav på viden om egen historie og det system, de er adopteret igennem. Undersøgelsen skal omfatte alle 70 lande/områder, hvorfra der gennem adoptionsformidlende organisationer er adopteret børn til Danmark i perioden 1964-2016. Undersøgelsens afsæt skal være barnets bedste i adoptionsprocessen. Den skal belyse det danske formidlingssystem og danske formidlingsprocedurer i perioden, herunder statslige myndigheders, tilsyns og organisationers rolle og praksis, i samarbejdet med udenlandske samarbejdspartnere. Endvidere skal de økonomiske aspekter i samarbejdet belyses. Undersøgelsen skal beskrive dagældende lovgivning og internationale forpligtelser og gennemføres under hensyn til samtidens normer samt adoptionsområdets udvikling. Herudover skal hjælpen til adopterede, der ønsker indsigt i og forståelse af deres sagsforløb i oprindelseslandene og her i landet, styrkes. Det omfatter også etablering af tilbud om juridisk rådgivning i forhold til adoptionssagen. Sag
- Sag Vil ministeren redegøre for Danmarks rolle i adoptionssager, der henvises til i en ny kommissionsrapport fra Sydkorea, som konkluderer, at der i samtlige undersøgte sager om adoption til Danmark er sket brud på menneskerettighederne, herunder hvilke konsekvenser rapportens indhold får, vil ministeren iværksætte en undersøgelse af, hvorvidt adoptionerne er foregået i overensstemmelse med dansk lovgivning og internationale konventioner, og om danske myndigheder og bureauer har levet op til deres ansvar, og vil ministeren samtidig svare på, om rapporten giver anledning til, at man fra dansk side tager initiativ til at hjælpe de adopterede med at etablere kontakt til deres biologiske forældre eller gennem PAS-rådgivning til adoptivfamilier og adopterede at indlede et samarbejde med de sydkoreanske myndigheder om denne indsats? Sag · Besvarer
- Sag Hvad kan statsministeren oplyse om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation? Sag · Besvarer
- Sag Folketinget tager ministerens redegørelse og undskyldning for den manglende orientering om Energinets replanlægning til efterretning og noterer, at ministeren vil skærpe procedurer for orientering af Folketinget. Folketinget konstaterer, at der er vedtaget lovgivning m.v., der styrker udbygningen af elnettet, og opfordrer ministeren til at fastholde fokus herpå. Sag
- Sag Folketinget mener, at en fri og åben debat er afgørende for et velfungerende demokrati. Det gælder ikke mindst, når vi udveksler holdninger med hinanden om svære emner. Danmark har også en vigtig tradition for satire og humor, som vi skal værne om, og som har en vigtig plads i den offentlige debat. Folketinget mener også, at trusler og forhånelser af befolkningsgrupper på grund af f.eks. deres tro skal bekæmpes. Folketinget noterer sig, at der siden Hamas' terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 er sket en opblussen i antallet af antisemitiske hændelser, og at alle partier i Folketinget den 25. juni 2024 indgik en politisk aftale om en styrket indsats mod antisemitisme. Lovforslaget, som gennemfører de dele af aftalen, der kræver lovændringer, blev vedtaget af Folketinget den 20. februar 2025 og skærper straffen for hadforbrydelser, herunder overtrædelser af racismeparagraffen, i særlige situationer. Sag
- Sag Folketinget mener, at udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet, ikke har noget at gøre i det danske samfund. Folketinget har i den forbindelse noteret sig, at regeringen vil udvise flest mulige kriminelle udlændinge inden for konventionerne. Folketinget har endvidere noteret sig, at regeringen er klar til at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op. Konkret i forhold til udlændinge, der begår butikstyveri, konstaterer Folketinget, at der allerede er iværksat initiativer, herunder styrket kriminalitetskontrol i grænseområderne og højere bødestraf, og at regeringen ikke vil afvise, at der kan komme yderligere tiltag på området. Folketinget noterer sig derudover, at regeringen bakker op om et stærkt internationalt samarbejde, og at regeringen vil arbejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund. Folketinget anerkender desuden, at EU-borgere, herunder rumænere og bulgarere, bidrager til det danske arbejdsmarked og dermed også den stærke danske økonomi. Sag
- Sag Hvad kan statsministeren oplyse om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation? Sag · Besvarer
- Sag Folketinget mener, at illegale opioider er et alvorligt problem, og at der behov for at sætte helhedsorienteret og effektivt ind over for det bekymrende opioidmisbrugsproblem, som i de senere år er begyndt at tage form blandt børn og unge. Folketinget noterer sig, at regeringen i oktober 2024 har lanceret udspillet »Ungdom uden opioider«. Med udspillet lægges der bl.a. op til at skærpe straffen for ulovlig besiddelse og salg af opioider. Der lægges også op til at bekæmpe den nemme tilgængelighed, ligesom der skal sættes ind med mere forebyggelse, bedre behandling, større skadesreducerende indsats, tættere overvågning og styrket toldkontrol. Folketinget konstaterer, at regeringen i indeværende folketingssamling vil fremsætte et lovforslag, der skal implementere de initiativer i udspillet, som kræver lovændring, og vil i øvrigt følge udviklingen på området. Sag
- Sag Folketinget noterer sig, at redegørelsen om Danmarks digitale udvikling viser, at Danmark er langt fremme i den digitale omstilling sammenlignet med andre europæiske lande. Danmark har dog også udfordringer. Derfor er der bl.a. brug for et fokus på antallet af it-specialister, digitalisering i små og mellemstore virksomheder, herunder den digitale sikkerhed, samt fokus på borgernes digitale færdigheder og digital inklusion. Sag
- Sag Hvad kan statsministeren oplyse om rigsfællesskabets muligheder og udfordringer? Sag · Besvarer