MR
Folketingsmedlem Moderaterne
Mohammad Rona
Født 10-01-1985 · Aktør-id 20415
0 Dokumenter
13 Sager
0 Møder
Ordførerskaber
IndfødsretsordførerIntegrationsordførerPolitisk ordførerUdlændingeordfører
Om Mohammad
Mohammad Rona, født den 10. januar 1985 i Kabul, Afghanistan, bosiddende i Aalborg. Gift og har to børn.
Seneste aktivitet
- Sag Folketinget mener, at det er Folketinget, der skal beslutte dansk udlændingepolitik, og at det kræver en konstant indsats og villighed til at arbejde for så stram en udlændingepolitik som muligt – dette for at værne om sammenhængskraften i Danmark. Folketinget anser det derfor som afgørende, at der stilles høje krav til udlændinge, der ønsker at opholde sig i Danmark, ligesom der skal være vid adgang til at udvise dem, der ikke kan opføre sig ordentligt. Folketinget noterer, at der efter dansk lovgivning allerede stilles høje krav til udlændinge, der ønsker at opholde sig i Danmark, og at Danmark har de strammeste udvisningsregler nogen sinde. Folketinget noterer desuden, at problemet ikke er de danske regler, men derimod dele af visse konventioner og særlig domstolens fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er derfor afgørende at fortsætte arbejdet med at ændre fortolkningen af konventionen. Sag
- Sag Folketinget konstaterer, at Danmark i de seneste år trods uro i verden har fastholdt tårnhøj beskæftigelse og en stærk økonomi. Der er investeret markant i velfærd, grøn omstilling og sikkerhed. Sundhed, skole og ældrepleje er blevet styrket. Inflationen er tæmmet, og der er taget ansvar for at give danskerne flere penge mellem hænderne i en tid med stigende leveomkostninger. Der er taget nye vigtige skridt i samarbejdet om rigsfællesskabet. Vores tre lande har fælles fortid – på godt og ondt. Folketinget anerkender, at det var rigtigt at give det grønlandske folk en undskyldning for spiralsagen. Folketinget konstaterer, at den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation kræver prioriteringer og øget forsvarsevne. Danmark vil fortsat spille en aktiv rolle i Europa og NATO og støtte Ukraine massivt i deres kamp mod Rusland. Folketinget vil fortsat tage ansvar og søge brede løsninger, der styrker trygheden og sammenhængskraften. Sag
- Sag Hvad kan statsministeren oplyse om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation? Sag · Besvarer
- Sag Folketinget konstaterer, at indvandringen fra særligt lande i Mellemøsten og Nordafrika udfordrer de danske værdier. En stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på antallet af flygtninge og indvandrere, som kommer til Danmark, er derfor afgørende for at bevare og beskytte sammenhængskraften i Danmark. Folketinget bifalder, at der stilles krav til indvandrere og flygtninge, mens de er i Danmark, og at flere skal bidrage til fællesskabet. Folketinget konstaterer samtidig, at ægte integration ikke alene opnås gennem beskæftigelse, uddannelse og danskkundskaber, men gennem en fuld tilslutning til grundlæggende demokratiske og danske værdier. Folketinget noterer sig vigtigheden af, at der gøres op med negativ social kontrol, så piger og kvinder med indvandrerbaggrund nyder samme rettigheder og frihed som danske kvinder og mænd. Sag
- Sag Folketinget konstaterer, at regeringen vil igangsætte en grundig udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med den europæiske menneskerettighedskonvention og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Folketinget konstaterer videre, at regeringen vil udnævne en konventionsambassadør, som skal bidrage til opretholdelsen af det regelbaserede internationale samfund, men som også skal udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op. Sag
- Sag Folketinget konstaterer, at ingen i Danmark – uanset baggrund – skal gå i frygt for at blive udsat for racisme eller antisemitisme, og noterer sig med tilfredshed, at regeringen som et supplement til handlingsplanen mod antisemitisme fra januar 2022 i juni indgik en aftale om en styrket indsats mod antisemitisme. Folketinget noterer sig ligeledes, at arbejdet med en ny handlingsplan mod racisme er i sin afsluttende fase, og at der er indkaldt til drøftelser med alle Folketingets partier. Folketinget deler regeringens opfattelse af, at der ikke er sikret tilstrækkelig fremdrift i arbejdet. Folketinget bifalder regeringens fokus på at bekæmpe fordomme og racisme over for grønlændere, som Danmark af historiske årsager har et særligt ansvar for at bekæmpe. Racisme over for grønlændere eroderer sammenhængskraften i samfundet og i rigsfællesskabet generelt. Folketinget ønsker, at handlingsplanen bliver første skridt i en ny, markant og kontinuerlig indsats for at bekæmpe fordomme og racisme mod grønlændere. Sag
- Sag Folketinget konstaterer, at en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på antallet af flygtninge og indvandrere, som kommer til Danmark, er nøglen til at bevare og beskytte sammenhængskraften i Danmark. Folketinget bifalder, at der stilles krav til indvandrere og flygtninge, mens de er i Danmark, og at flere skal bidrage positivt til fællesskabet. Folketinget ønsker, at alle respekterer grundlæggende værdier, og konstaterer, at ægte integration ikke kun opnås gennem beskæftigelse, uddannelse og danskkundskaber, men gennem en fuld tilslutning til danske værdier. Folketinget deler ønsket om et større og vedholdende fokus på, hvordan vi som samfund gør op med negativ social kontrol, så både mænd og kvinder med indvandrerbaggrund nyder rettigheder og frihed som danske kvinder og mænd. Sag
- Sag Folketinget konstaterer, at en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på antallet af flygtninge og indvandrere, som kommer til Danmark, er nøglen til at værne om sammenhængskraften i Danmark. I den forbindelse noterer Folketinget sig med tilfredshed, at regeringen tager udfordringerne alvorligt og følger udviklingen i befolkningstilvæksten tæt og generelt arbejder for at sikre, at de danske værdier og frihedsrettigheder, som det danske samfund bygger på, fortsat udgør kernen i dansk kultur. Folketinget deler ønsket om et samfund med frihed til at være den, man er, hvor man bidrager til fællesskabet, og hvor frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene er kerneværdier, og understreger, at de grundlæggende værdier skal respekteres af alle i Danmark. Sag
- Sag Folketinget konstaterer, at det har været fast praksis i mange år, at et flertal i Folketinget i en politisk aftale har beskrevet de betingelser, der skal opfyldes, for at ansøgere kan optages direkte på lovforslag om indfødsrets meddelelse, samt de betingelser, der skal være opfyldt, for at en sag forelægges for Indfødsretsudvalget. Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler naturalisationsansøgninger efter den politiske aftale, der er udmøntet i cirkulæreskrivelsen om naturalisation. Folketinget anerkender, at Udlændinge- og Integrationsministeriet det seneste år har håndteret fejl i sagsbehandlingen af naturalisationsansøgningerne, og at ministeriet er ved at afdække problemstillingen med håndhævelse af vandelskravet. Folketinget har fuld tillid til den nuværende praksis for tildeling af statsborgerskab, herunder at ansøgninger om naturalisation behandles med størst mulig grundighed og omhu efter den til enhver tid gældende cirkulæreskrivelse om naturalisation. Folketinget konstaterer derfor, at den nuværende praksis for behandling af ansøgninger om dansk statsborgerskab er tilfredsstillende og i overensstemmelse med grundloven. Sag
- Sag Folketinget mener, at det er stærkt bekymrende og meget forkasteligt, at borgere i Danmark billiger terroraktivitet og terrororganisationer. Folketinget anser det derfor som afgørende at få gjort op med ekstrem islamisme og de udfordringer, der er forbundet hermed, med henblik på at værne om sammenhængskraften og demokratiet i Danmark. Folketinget noterer, at det allerede følger af udlændingelovens regler om udvisning, at hvis en kriminel udlænding kan udvises af Danmark inden for de nuværende regler, så skal der ske udvisning, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Folketinget noterer sig endvidere, at der allerede i dag er mulighed for at udvise udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 136. Sag
- Sag Folketinget konstaterer, at trygheden for borgerne i nærområdet til Udrejsecenter Kærshovedgård er af stor vigtighed, og at kriminalitet og utryghedsskabende adfærd er aldeles uacceptabelt på og omkring udrejsecentre i Danmark. Folketinget konstaterer videre, at en aktiv indsats for at nedbringe antallet af personer i udsendelsesposition er afgørende for den oplevede tryghed for borgerne i nærområdet til Udrejsecenter Kærshovedgård. Sag
- Sag Folketinget bakker op om, at der arbejdes for, at en ordning om overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i et sikkert tredjeland uden for Europa etableres af EU eller i samarbejde med en række andre lande, og finder det afgørende, at den etableres et sikkert sted, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser. Folketinget bakker op om, at regeringen vil engagere sig i alle løsninger, der er mulige, og som overholder internationale konventioner og Danmarks EU-retlige forpligtelser, herunder om, at der f.eks. kan indgås samarbejder med andre lande inspireret af EU-Tyrkiet-erklæringen, oprettes et modtagecenter uden for Europa eller andet, der tilsvarende bidrager til at løse udfordringerne. Sag
- Sag Folketinget konstaterer, at der fortsat er behov for at føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på antallet af flygtninge og indvandrere, som kommer til Danmark. Folketinget finder det afgørende, at vi ikke svækker sammenhængskraften i Danmark. Folketinget bifalder, at regeringen ønsker, at samfundet skal stille krav til indvandrere og flygtninge, og at flere skal bidrage til fællesskabet og være selvforsørgende. Folketinget noterer sig, at regeringsgrundlaget understreger, at alle skal respektere vores grundlæggende værdier om frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene, at der skal være lighed for loven, og at den danske lov altid skal stå over religiøse love. Folketinget deler ønsket om et større og vedholdende fokus på, hvordan vi som samfund gør op med negativ social kontrol, så piger og kvinder med indvandrerbaggrund nyder samme rettigheder og frihed som danske kvinder og mænd, og vigtigheden af at bekæmpe parallelsamfund – også før de opstår. Sag