JP
Folketingsmedlem Socialdemokratiet
Jesper Petersen
Født 25-08-1981 · Aktør-id 97
6 Dokumenter
19 Sager
0 Møder
Ordførerskaber
EnergiordførerForsyningsordførerKlimaordfører
Om Jesper
Jesper Petersen, født 25. august 1981 i Haderslev, søn af pensioneret folkeskolelærer Ejvind Petersen og pensioneret skolepsykolog Elna Petersen. Gift med pædagog og cand. pæd. Pernille Gøttske-Christoffersen. Parret har to børn.
Seneste aktivitet
- Sag Danmark tager ansvar for den langsigtede klimaindsats – både nationalt og i internationale fora. Regeringen og Folketingets partier i forskellige konstellationer har med en række aftaler indfriet 2025-målet og vist vejen til indfrielsen af 2030-målet, som dog fortsat kræver en væsentlig implementeringsindsats. Dette er vigtige milepæle hen imod klimaneutralitet. Folketinget finder, at Danmark fortsat skal sende et signal til omverdenen om behovet for ambitiøs klimapolitik og vise, at indfrielsen af langsigtede klimamål kan forenes med et konkurrencedygtigt erhvervsliv og social sammenhængskraft. Folketinget ønsker, at også et nyt klimamål for 2035 skal være et af verdens mest ambitiøse. Regeringen har foreslået dette og prioriteret finansiering til dets indfrielse, så mål og midler hænger sammen. Folketinget finder det positivt, at der under dansk EU-formandskab er skabt et kompromis om et ambitiøst klimamål for 2040, der samtidig tager hensyn til den europæiske konkurrenceevne. Aftalen sender et vigtigt signal til det globale samfund. Sag
- Sag Hvad kan ministeren oplyse om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer set i lyset af redegørelsen om klimaeffekter? Sag · Besvarer
- Sag Folketinget noterer, at Klimarådet har vurderet, og at klimafremskrivningen 2025 anskueliggør, at 2030-målet kan indfries. Der er fortsat en stor implementeringsopgave. Folketinget noterer også, at elproduktionskapaciteten fra sol og vind i 2024 var højere end nogensinde før, og at solceller på tage udgør ca. en tredjedel af den samlede solcellekapacitet. Folketinget anerkender, at regeringen sammen med partier i Folketinget har indgået aftale om udbud af tre nye havvindmølleparker for at understøtte, at Danmarks eget elforbrug kan dækkes af grøn, dansk strøm, og at regeringen vil drøfte yderligere tiltag for at sikre hastighed i udbygningen af elnettet. Verdensordenen er blevet mere usikker. Derfor har Folketinget bl.a. vedtaget lovgivning, der skærper beredskabskravene i energisektoren og understøtter en fortsat stærk forsyningssikkerhed. Den 1. juli overtager Danmark EU-formandsskabet. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for grøn omstilling for at understøtte energisikkerhed, en stærkere konkurrenceevne og et grønnere EU. Sag
- Sag Hvad kan ministeren oplyse om regeringens fremtidige energi- og forsyningspolitiske initiativer set i lyset af den energi- og forsyningspolitiske redegørelse? Sag · Besvarer
- Sag Grøn strøm fra sol og vind skal fortsat udgøre hjørnestenen i dansk energiforsyning. Folketinget anser ikke konventionel atomkraft for relevant i Danmark. Folketinget noterer, at regeringen iværksætter en analyse, der skal uddybe potentialer og risici ved nye atomkraftteknologier samt forskellige konsekvenser ved en ophævelse af forbuddet mod atomkraft. Sag
- Sag Vedvarende energi udgør langt hovedparten af Danmarks elforbrug. Det er ikke nødvendigt at producere atomkraft i Danmark for at minimere svingende elpriser, have forsyningssikkerhed eller indfri Danmarks klimamål. Folketinget noterer, at atomkraft udgør en central del af Europas og global forsyningssikkerhed og CO2-reduktion, og konstaterer, at det er tilladt i Danmark at forske i og modtage offentlig støtte til forskning i atomkraft. Danmark har solid erfaring med sol- og vindenergi, der kan udbygges hurtigere og billigere end atomkraft. Nye atomkraftteknologier er under markedsmodning, og der er endnu ikke afklaring om potentiale, omkostninger, realiseringshastighed og sikkerheds- og miljørisici. Sol- og vindenergi kan dog ikke stå alene. Hvis vi i fremtiden skal have en stabil elforsyning i et grønt energisystem, er der brug for udlandsforbindelser, lagring, fleksibilitet og »fossilfri kraftværker« m.v. Folketinget støtter, at myndighederne følger udviklingen af kernekraftsteknologier. Folketinget finder forslaget om dansk anvendelse af Brokdorfværket i Tyskland urealistisk og uegnet. Sag
- Sag Folketinget tager ministerens redegørelse og undskyldning for den manglende orientering om Energinets replanlægning til efterretning og noterer, at ministeren vil skærpe procedurer for orientering af Folketinget. Folketinget konstaterer, at der er vedtaget lovgivning m.v., der styrker udbygningen af elnettet, og opfordrer ministeren til at fastholde fokus herpå. Sag
- Sag Hvad kan statsministeren oplyse om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation? Sag · Besvarer
- Sag Hvad kan statsministeren oplyse om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation? Sag · Besvarer
- Sag Hvad kan statsministeren oplyse om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation? Sag · Besvarer
- Sag Folketinget anerkender alvorligheden af, at flere klimaforskere i brev til Nordisk Ministerråd påpeger risikoen for et nærtforestående kollaps af den nordatlantiske havstrøm (AMOC). Folketinget konstaterer samtidig, at DMI, som regeringens klimavidenskabelige rådgiver, på baggrund af IPCC ikke forventer, at AMOC står over for et nærtforestående kollaps. Folketinget anerkender dog samtidigt, at der er store naturkræfter på spil, hvorfor Danmark vil arbejde for, at risici vedrørende AMOC belyses yderligere af IPCC. Sag
- Sag Danmarks historiske klimalov og ambitiøse klimamål har understøttet den grønne omstilling, der er nødvendig for at imødegå klimakrisen. Vi skal samles om en positiv grøn fremtid for alle. Klimaindsatsen skal fortsætte. Folketinget anerkender, at vejen til 2030-målet er vist med grønne resultater og politiske aftaler. Vi er langt med omstillingen af energisektoren, har vedtaget CO2-afgift på industrien, set store fremskridt i transportsektoren, og med den politiske aftale om den grønne trepart og en CO2-afgift er landbruget også med. Alle sektorer bidrager, og aftalerne skal realiseres, så vi når 2030-målet. Ambitiøs klimahandling i EU er en prioritet for regeringen, også under dansk EU-formandskab i 2025. Regeringen arbejder for et ambitiøst 2040-mål i EU på mindst 90 pct. og presser på for ambitiøs klimahandling globalt. Den danske klimaindsats skal pege frem mod de langsigtede mål i 2045 og 2050. Som næste skridt vil regeringen fremsætte et ambitiøst mål for 2035 i 2025. Sag
- Sag Hvad kan ministeren oplyse om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer set i lyset af ministerens redegørelse om klimaeffekter? Sag · Besvarer
- Sag Folketinget konstaterer, at landet har fået ny regering, som vil skabe ny vækst og fremgang, ved at alle yder et rimeligt bidrag til at få Danmark ud af krisen. Folketinget opfordrer regeringen til at søge opbakning i Folketinget til et ambitiøst reformprogram, der sikrer øget beskæftigelse, reelt lige muligheder for alle, bedre uddannelser, en løsning af klima- og miljøudfordringerne samt holdbare offentlige finanser. Sag
- Sag Folketinget udtrykker dyb bekymring over anklagerne om medvirken af UNRWA-ansatte ved terrorangrebet mod Israel. Folketinget anerkender, at FN har ageret og igangsat undersøgelser. Danmark vil tage nøje bestik heraf inden nye udbetalinger. Folketinget udtrykker dyb bekymring for den humanitære krise i Gaza og noterer sig UNRWA's afgørende rolle i nødhjælpsindsatsen. Sag