Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at prioritere, at der gøres mere for kvinder, som oplever gener og komplikationer efter fødslen.
- Fremsat 30. okt. 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Vil ministeren være med til at prioritere, at der gøres mere for kvinder, som oplever gener og komplikationer efter fødslen – såsom nedsunket underliv, bækkenproblemer, delte mavemuskler, bristninger og inkontinens – og som i dag alt for ofte står uden hjælp, f.eks. ved at arbejde for landsdækkende efterfødselsklinikker, så alle kvinder uanset bopæl kan få adgang til den nødvendige behandling og genoptræning?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 137: Om at prioritere, at der gøres mere for kvinder, som oplever gener og komplikationer efter fødslen. onsdag den 5. november 2025 · Møde 10
Astrid Carøe (SF) Ordfører
Tak til ligestillingsministeren for at møde op. Jeg læser spørgsmålet op: Vil ministeren være med til at prioritere, at der gøres mere for kvinder, som oplever gener og komplikationer efter fødslen – såsom nedsunket underliv, bækkenproblemer, delte mavemuskler, bristninger og inkontinens – og som i dag alt for ofte står uden hjælp, f.eks. ved at arbejde for landsdækkende efterfødselsklinikker, så alle kvinder uanset bopæl kan få adgang til den nødvendige behandling og genoptræning?
Magnus Heunicke Minister
Først vil jeg komme med nogle tal. 80 pct. af de førstegangsfødende får en bristning i forbindelse med fødslen og bliver syet, og nedsunket underliv rammer op mod 50 pct. af alle kvinder, som har født. Vi ved også, at mange kvinder oplever andre fysiske, men også psykiske gener efter en fødsel, som nogle gange påvirker trivslen meget, meget voldsomt. Gennem tiden har der nok eksisteret nogle særlige spilleregler for, hvad kvinder sådan skal udholde, når det kommer til graviditet og fødsel og kom...