Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at Kolding Kommune pålægger alle dagtilbud styrings- og datakonceptet »Læringsledelse«.
- Fremsat 30. okt. 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvad er ministerens holdning til, at Kolding Kommune ved at pålægge alle dagtilbud styrings- og datakonceptet »Læringsledelse« forbryder sig mod dagtilbudsaftalen fra 2017, hvoraf det fremgår, at staten og kommunerne som udgangspunkt ikke skal pålægge dagtilbuddene tiltag som lokale læreplaner, mål eller koncepter, der rækker ud over den pædagogiske læreplan, og hvad vil ministeren gøre for at indskærpe, at kommuner skal stoppe med at pålægge koncepter?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 143: Om at Kolding Kommune pålægger alle dagtilbud styrings- og datakonceptet »Læringsledelse«. onsdag den 5. november 2025 · Møde 10
Lotte Rod (RV) Ordfører
Tak for det, formand. Hvad er ministerens holdning til, at Kolding Kommune ved at pålægge alle dagtilbud styrings- og datakonceptet »Læringsledelse« forbryder sig mod vores dagtilbudsaftale fra 2017, hvoraf det jo fremgår, at staten og kommunerne som udgangspunkt ikke skal pålægge dagtilbuddene tiltag som lokale læreplaner, mål eller koncepter, der rækker ud over den pædagogiske læreplan, og hvad vil ministeren gøre for at indskærpe, at kommuner skal holde op med at pålægge koncepter?
Mattias Tesfaye Minister
Jeg er generelt ret skeptisk over for styrings- og datakoncepter i daginstitutionerne. Regeringen ønsker, at det pædagogiske personale bruger mest mulig tid med børnene og mindst mulig tid bag skærmen. Dagtilbudsområdet er i dag reguleret ved en rammelov, der giver kommunerne et ret stort kommunalt råderum. I efteråret 2024 vedtog Folketinget en række regelforenklinger på dagtilbudsområdet som følge af regeringens samarbejdsprogram med Kommunernes Landsforening. Det følger af dagtilbudsloven, at...