Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om Syddjurs Kommunes planveto over for Aarhus Kommunes vindmølleprojekt ved Vosnæs.
- Fremsat 14. nov. 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvornår forventer ministeren at træffe afgørelse i sagen om Syddjurs Kommunes planveto over for Aarhus Kommunes vindmølleprojekt ved Vosnæs, og vil ministeren prioritere en hurtig afgørelse af hensyn til de mange naboer, som lige nu lever i uvished om deres bolig og omgivelser, mens sagen ligger stille i ministeriet?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 150: Om Syddjurs Kommunes planveto over for Aarhus Kommunes vindmølleprojekt ved Vosnæs. onsdag den 3. december 2025 · Møde 22
Hans Kristian Skibby (DD) Ordfører
Tak, hr. formand. Hvornår forventer ministeren at træffe afgørelse i sagen om Syddjurs Kommunes planveto over for Aarhus Kommunes vindmølleprojekt ved Vosnæs, og vil ministeren prioritere en hurtig afgørelse af hensyn til de mange naboer, som lige nu lever i uvished om deres bolig og omgivelser, mens sagen ligger stille i ministeriet?
Morten Dahlin Minister
Tak for spørgsmålet. Jeg bestræber mig selvfølgelig på at behandle sagen så hurtigt som overhovedet muligt, og den sagsbehandling er i fuld gang, og det er derfor heller ikke korrekt, at sagen ligger stille. Aktuelt er Plan- og Landdistriktsstyrelsen i dialog med sagens parter for at afklare, om der kan opnås enighed mellem parterne om planforslagene, og jeg ved, at styrelsen er ved at foretage partshøring, så kommunerne får mulighed for at uddybe deres synspunkter og komme med eventuelle yderli...