Møde i salen

Værsgo.

Tak. Når ministeren i spørgetiden den 26. november 2025 anerkendte, at klimakrisen er en alvorlig trussel, som forsvaret også skal kunne agere på, og oplyste, at ministeren samtidig lægger vægt på, at forsvaret skal tilpasse sig et ændret trusselsbillede og en ny parlamentarisk virkelighed, vil ministeren så uddybe, hvorfor klima og klimaforandringer ikke indgår mere substantielt i beslutningerne om de store investeringer, der foretages i forsvaret?

Forsvarsministeren.

Tak for spørgsmålet. Som bekendt, og som vi også havde lejlighed til at drøfte i sidste uge, er den sikkerhedspolitiske situation jo desværre alvorlig og har også ændret sig markant gennem den seneste tid. Danmark er jo så også i gang med en historisk opbygning af forsvaret for at øge vores kampkraft. Det kommer til at kræve markante investeringer i nyt materiel og bygninger, og her er og bliver hurtig opbygning af kampkraft den mest afgørende forudsætning og dermed også det mest afgørende parameter. Samtidig forventer vi også et stigende aktivitetsniveau, og det er et grundvilkår for opbygningen af et stærkere forsvar, at vi kommer til at have større aktiviteter og øvelsesaktiviteter, og det kommer også til at koste på klimakontoen. Det er dog ikke ensbetydende med, at Forsvaret ikke anerkender klimaforandringerne, og at der ikke indtænkes nye grønne løsninger der, hvor det er muligt, men det må og skal nu engang være de operative behov og hastigheden i opbygningen, som kommer først, og som har hovedprioriteten. Når det er sagt, vil det jo være sådan, som jeg også sagde i sidste uge, at en del af opbygningen af forsvaret bl.a. også sker ved forbedring af vores bygninger, energiforbedringer, som kommer klimaet til gode. Det gælder f.eks., når Forsvaret renoverer og bygningerne bliver bragt op til en mere moderne standard. Så sent som i går offentliggjorde vi jo også hele udbygningsplanen i forhold til nye faciliteter for vores værnepligtige. Det er jo alt sammen noget, der både gavner velfærden for vores soldater, men også skaber nogle bedre forudsætninger i forhold til energibesparelser. På den lidt længere bane er der også potentiale for, at nye, grønne teknologier kan skabe operative gevinster og sikre forsyningssikkerhed for forsvaret. Her er ikke mindst biobrændstoffer og andre grønne energikilder jo nogle gode eksempler på det. Så vi forfølger løbende, hvordan man kan indtænke nye teknologier, som også giver Forsvaret nogle bedre vilkår, i takt med at de bliver tilgængelige.

Fru Sascha Faxe.

Tak til ministeren for svaret. Jeg vil starte med noget af det, jeg egentlig sagde i sidste uge. Ministeren er ikke i tvivl om, at Alternativet gerne vil være med til at styrke forsvaret. Jeg forestiller mig ikke et klimaneutralt forsvar; jeg forestiller mig ikke kampvogne, der kører på el; det kan måske blive engang i vores tiptipoldebørns tid. Det er ikke der, vi står, men vi har et forsvar, der i en eller anden forstand er et studie i stål, beton og energikilder, som udleder vanvittig meget CO 2 , og den CO 2 bør jo indregnes i det fælles CO 2 -regnskab, så når vi udbygger forsvaret og opruster med kampkraft, har det en CO 2- omkostning. Så det, jeg forfølger her, er jo, hvordan vi indregner det i det store billede. Det handler ikke om at sige, at vi skal lade være med at gøre det, men om, hvilke konsekvenser det har for det samlede danske CO 2 -regnskab, og skal vi spare andre steder? Når jeg kigger på det, har jeg meget svært ved at se de steder, hvor den CO 2 -udledning skal flyttes. For mig at se er klimaforandringerne den største sikkerhedstrussel. Det er de allerede, men det kommer til at eksplodere mellem hænderne på os, så derfor er det for mig at se en kerneopgave for forsvaret. Så når jeg spørger på den måde, er det simpelt hen for at finde ud af: Hvordan går vi til det her, og hvordan planlægger forsvaret at indtænke udledningerne og klimaforandringerne i de investeringer, man laver?

Ministeren.

Nu er det ikke min primære opgave at indtænke klimaregnskaber i den måde, som forsvarets genopbygning finder sted på. Min primære opgave er at skabe kampkraft, kampkraft og kampkraft og at få den hurtigst mulig. Det betyder ikke, at man ikke også godt kan indtænke grønne løsninger. Der kan også være grønne løsninger, der faktisk er rigtig, rigtig gode i forhold til den operative evne. Hvis man f.eks. udstationerer soldater i Irak og Afghanistan, som vi har gjort tidligere, så giver det jo god mening, at man indtænker solenergi eller nogle af de ting for at gøre sig mindre afhængig af transport af brændstof f.eks. Men hvorom alting er, er det opbygningen af kampkraft, der er afgørende og drivende for mig.

Spørgeren.

Tak, og det er ikke, fordi det med kampkraft ikke er landet. Det tror jeg at jeg vil give regeringen; det budskab er simpelt hen landet. Men vi står i en situation, hvor alle sektorer i Danmark udleder CO 2 , også selv om de har fokus på noget andet. Så når jeg går til lægen, forestiller jeg mig ikke, at min praktiserende læge har stort fokus på CO 2 i sit daglige arbejde. Det er mig, der er i centrum i de 10 minutter, jeg får hos lægen, men derfor skal sundhedsvæsenet jo stadig indtænke og komme med deres plan. Så jeg forestiller mig også, at forsvaret skal komme med en plan til Klima- og Energiministeriet i forhold til det her. Så hvilken plan lægger Forsvarsministeriet frem til dem og siger: Det er her, vi byder ind?

Ministeren.

Som jeg også annoncerede i sidste uge, kommer vi jo om kort tid til at offentliggøre den klimaredegørelse, som vi offentliggør en gang om året. Jeg har endnu ikke selv haft lejlighed til at se den, og jeg tænker, at det jo er der, at vi kan fortsætte diskussionen, også i forhold til hvad det er for nogle initiativer, som forsvaret tager i forhold til den grønne omstilling. Sandheden er jo, at der er rigtig mange initiativer, der kan tages, og som også er med til at give både nogle bedre løsninger, men også sparer forsvaret for penge. Så grønne investeringer er på nogle områder meget fornuftige, når vi taler om bygninger.

Fru Sascha Faxe med et afsluttende spørgsmål.

Tak, og som jeg sagde i sidste uge, glæder jeg mig meget til at tale om det regnskab og ser med stigende spænding frem til det. Vi står bare også i en anden situation lige nu, hvor regeringen med en anden minister i spidsen forhandler en ny klimalov. Og der skal man jo se på det brede billede, i forhold til hvad det er, der bliver indregnet i de CO 2 -mål, som vi laver for 2035. Derfor synes jeg faktisk også, at det er aktuelt at spørge om det på den her konto og ikke kun, i forhold til hvad vi har udledt bagudrettet, men også i forhold til hvad forsvaret byder ind med. Så hvad byder forsvaret ind med i forhold til den kommende klimalov?

Forsvarsministeren.

Det tænker jeg heldigvis er noget uden for det spørgsmål, der er stillet, så det kan vi vende tilbage til i en skriftlig form.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til forsvarsministeren og tak til fru Sascha Faxe fra Alternativet. Jeg byder nu velkommen til skatteministeren og til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Hvad mener ministeren om, at Skatteministeriet påtænker afskedigelser i seks af styrelserne i Skatteforvaltningen i størrelsesordenen 610-640 medarbejdere ud af koncernens i dag ca. 12.500 medarbejdere, og kan ministeren oplyse nærmere om, hvor afskedigelserne vil finde sted?

Skatteministeren.

Tak for spørgsmålet. Regeringen har som ambition at sikre mere borgernær velfærd, og på baggrund har regeringen lanceret et statsligt arbejdsprogram med administrative besparelser på 5,5 mia. kr. i 2030. Jeg står som skatteminister selvfølgelig på mål for, at også Skatteministeriet skal bidrage til besparelserne på tværs af staten ligesom alle andre ministerier. Skatteministeriet har i en periode fået tilført yderligere årsværk og bevillinger og står langt bedre sted end for blot få år siden. I dag er der i størrelsesordenen, som spørgeren også er inde på, 12.500 medarbejdere, og hvis man bare sammenligner med 2014, altså for godt 10 år siden, så er det en fordobling fra 6.600 medarbejdere. Det statslige arbejdsprogram betyder for Skatteministeriet en reduktion på 215 mio. kr. i 2026 stigende til 1,1 mia. kr. i 2030, og det skal selvfølgelig også ses i lyset af, at Skatteminiseriet i 2025 har en samlet ramme 12,6 mia. kr. Udover at kunne håndtere besparelsen, som følger af det statslige arbejdsprogram, så skal Skatteministeriet også sikre, at prioriterede opgaver for tværs af ministerrådet selvfølgelig kan håndteres. Det er i den forbindelse vigtigt for mig at tage et politisk ansvar, så vi også med den her øvelse finder konkrete opgaver, som reelt kan bortfalde. På baggrund af Skatteministeriets faldende budgetrammer de kommende år har seks styrelser meldt ind, at de kommer til at kan føre afskedigelser. I alt er det i størrelsesordenen, som spørger han er inde i spørgsmålet, godt 600 afskedigelser. De berømte styrelser har i gang sat en proces med at afklare, hvilke konkrete medarbejdere det er, som vil blive varslet til afskedigelse, og givet at processen stadig er i gang, vil og kan jeg ikke på nuværende tidspunkt kritiserer, hvor de enkelte afskedigelser så finder sted. Det er vigtigt for mig, at den proces bliver ordentlig, og at vi tager hensyn til de medarbejdere, som er berørt. Skatteforvaltningen er i dag til stede bredt i hele landet. Det er godt, og det skal den også være fremadrettet, og når tilpasninger gennemført, har jeg som sigtelinje, at skatteforvaltningen uden for København skal udgøre en forholdsmæssigt større del af den samlet skatteforvaltning, end den gør i dag. Den geografiske balance er et vigtigt fokuspunkt i det statslige arbejdsprogram. Det er det for regeringen, og det er det også for mig som skatteminister. Tak for spørgsmålet.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak for ministerens besvarelse. Grunden til, at jeg stiller spørgsmålet, er jo selvfølgelig, at jeg har en interesse i, hvordan man vil gennemføre den her form for afskedigelsesrunde, men det skyldes også noget andet. Jeg ved jo godt, at skatteministeren har sådan et helt departement af pressemedarbejdere og folk, der sidder og skriver godt om alt, hvad der foregår i Skatteministeriet. Hvis man kigger på den pressemeddelelse, der udkom den 24. november, står der jo nogle ting, som nogle mennesker måske nok vil synes er en anelse morsomme. Med mine ord er det i hvert fald en gang selvros af dimensioner. Der står bl.a., at man har øget antallet af årsværk fra 6.600 til 12.500 siden 2014, og så står der: I dag står Skatteforvaltningen et bedre sted med en styrket skattekontrol, en fungerende inddrivelse af gæld til det offentlige, ligesom boligejerne har fået en ny ejendomsvurdering. I forhold til de to sidste elementer, ejendomsvurderinger og gældsinddrivelse via EFI, synes jeg, der er langt herfra til, at det er en succeshistorie, man har været vidne til. Det er jo sådan set deri, at en del af ærindet ligger. Så ligger det jo også i, at jeg selvfølgelig har en interesse i at se, hvor det så er, man i Skatteministeriet vælger at gennemføre de her afskedigelser rent geografisk. I forhold til de her bemeldte seks styrelser kan man se: Skattestyrelsen hører hjemme i Sakskøbing med hovedkontor dér; Motorstyrelsen hører hjemme i Aalborg; Gældsstyrelsen hører hjemme i Middelfart; Toldstyrelsen hører hjemme i Aarhus; og så har vi Administrations- og Servicestyrelsen, som hører hjemme i Herning. Og så er der også Frederiksberg med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen – den skal vi lige have med – men det ændrer jo ikke på, at de styrelser, der er udmeldt, alle sammen er nogle af de styrelser, som ikke ligger lige herinde i København ved de bonede gulve og alle mulige andre steder i de fine saloner. Derfor er jeg meget interesseret i, hvad det er for en præmis, som skatteministeren har valgt at lægge ind i forhold til segmenteringen og udvælgelsen af de her 650 medarbejdere, der skal afskediges.

Ministeren.

Det er igen med respekt for, at processen skal være ordentlig for de mennesker, det her vedrører. Det er rigtige menneskers rigtige arbejde, og derfor skal vi ikke stå her og foregribe, hvad vi skal sige på hvilke tidspunkter. Det er min klare overbevisning, at det er en styrke med de adresser, som spørgeren læser op, og at det er en styrke for Danmark, at det hele ikke ligger der, hvor Udviklings- og Forenklingsstyrelsen ligger. Det ønsker jeg også skal ske i fremtiden, og det er mit klare pejlemærke ind i det her.

Spørgeren.

Det er fint, at ministeren har nogle gode pejlemærker, men jeg er stadig væk interesseret i at vide, om ministeren selv er lidt inde i materien i forhold til udvælgelsen af de her typer af styrelser, som alle sammen ligger uden for hovedstadsområdet. Ved ministeren noget om, hvorhenne de her jobs faktuelt skal fjernes fra rent geografisk? Jeg er helt med på, at nogle af styrelserne har deleadresser andre steder også; det kan selvfølgelig ikke afvises. Men er det noget, som ministeren er informeret om?

Ministeren.

Når man er til stede så mange forskellige steder i landet, vil en øvelse som den her også kunne mærkes i hele landet. Men jeg vil godt læse op fra min besvarelse igen: Når tilpasningerne er gennemført, har jeg som sigtelinje, at Skatteforvaltningen uden for København skal udgøre en forholdsmæssig større del af den samlede skatteforvaltning, end den gør i dag. Det er sigtelinjen, og den vil jeg godt gentage.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Tak. Men det er ikke noget, som ministeren har været involveret i og har et indblik i, altså hvordan man formelt set får de her ting ud over rampen? Er det noget, som kommer på et senere tidspunkt til skatteministerens bord, eller er det noget, som skatteministeren allerede nu er informeret om?

Ministeren.

Det her er en klar melding, jeg har givet som minister, men derfra er der også andre mennesker, der sidder og gennemfører øvelsen og ved, hvordan den gøres bedst. Det, jeg også siger i min besvarelse, er, at jeg som minister tager ansvaret for, at vi skal have en geografisk god spredning, men også, at vi, når vi laver en øvelse som den her, så også tager det politiske ansvar ved at se, om der er deciderede opgaver, hvor vi kan sige: Dem skal I ikke længere lave. For så bliver den her øvelse også af en bedre karakter.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Det næste spørgsmål er ligeledes til skatteministeren, og jeg byder velkommen til fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak for det, formand. Mener ministeren, at det er rimeligt, at privatfly, som udleder op imod 17 gange mere CO 2 pr. passager end rutefly, fortsat skal flyve uden at betale den CO 2 -afgift, som helt almindelige danskere skal betale for deres CO 2 -udledninger, når de flyver på ferie?

Skatteministeren.

Nej, det synes jeg da er træls. Men hvis jeg skal gå helt konkret ned i spørgsmålet, går det på CO 2 -afgift for privatfly, og jeg vil nok være nødt til at adressere det lidt bredere, for jeg synes også, det kræver, at vi lige ser på privatflys bidrag til den grønne omstilling, og hvorvidt privatfly i højere grad skal betale for deres klimapåvirkning i det hele taget. For jeg deler fuldt ud SF's og fru Signe Munks opfattelse af, at rejsende med privatfly bør bidrage til den grønne omstilling af luftfarten, ligesom alle andre gør med passagerafgiften, og også bidrage på en måde, som afspejler, at det er mere svinende at rejse få i et fly end mange. Som forholdsvis ny skatteminister undrer jeg mig også umiddelbart over, at privatfly ikke er omfattet af passagerafgiften, hvis jeg skal svare helt ærligt. Med aftalen om grøn luftfart fra december 2023 besluttede regeringen, SF og Enhedslisten at indføre en passagerafgift fra 1. januar 2025. Afgiften omfatter passagerers kommercielle flyrejser, hvor flybilletten er solgt den 1. januar 2025 eller senere. Det blev på det tidspunkt, og her har jeg været tilbage i historikken – måske spørgeren selv var til stede, men det var jeg ikke – undersøgt, om man kunne lægge en passagerafgift på private flyvninger, ligesom min umiddelbare forgænger også undersøgte det igen i 2024. Begge gange var konklusionen desværre, at det umiddelbart er mere bøvlet, end det lige kan lyde, og at der ikke ville være en sammenhæng, imellem hvad det vil koste at implementere og administrere en afgift på såkaldte privatfly, og så den passagerafgift, man vil kunne opkræve. Det vil jeg selvfølgelig gerne også som mine forgængere dykke ned i, for jeg synes, det ville give mening, at der var en ligestilling. Det er så også samtidig et spørgsmål om, hvad et privatfly er, og her er vi ovre på Transportministeriets område. Jeg kan i hvert fald sige som skatteminister, at selv om man som både spørgeren og jeg selv tænker, at man ved, hvad man snakker om, når man siger privatfly, er det åbenbart mere bøvlet end som så, og derfor har vi ikke data. Men det er jo ikke det samme, som at man politisk ikke skal blive ved med at prøve at se, om der er en vej til, at hvis du er rejsende med privatfly, så bidrager du også til den grønne omstilling og også gerne med en afgift her.

Fru Signe Munk.

Det bøvl, som skatteministeren omtaler, er der jo faktisk lavet en rapport der adresserer. For der er forskellige veje til at sørge for det, synes jeg, helt logiske princip, at når du har mange penge og flyver i privatfly, så skal du selvfølgelig betale for den CO 2 -udledning, du påvirker kloden med, ligesom helt almindelige lønmodtagere. Men jeg skal simpelt hen lige finde ud af noget. Fru Ane Halsboe-Jørgensen er jo socialdemokrat, så vidt jeg er orienteret, og sidder i regering med Venstre. Der sagde transportminister Thomas Danielsen i et interview på bagkant af SF's forslag om en afgift på privatfly, at det var fjol, populisme, og jeg kunne fortsætte med andre dårligdomme. Så jeg skal bare lige forstå, om fru Ane Halsboe-Jørgensen så ikke er enig med sin ministerkollega, som Socialdemokratiet sidder i regering med.

Ministeren.

Der er mange ting, vi ikke er enige om i arbejdsfællesskabet. Derfor kan man godt samarbejde. Jeg mener ikke, at det skulle formuleres sådan. Jeg ville nok mene, at det var ret og rimeligt.

Spørgeren.

Jamen det understreger vel tydeligt, hvad det er for nogle konsekvenser, Socialdemokratiet og i det hele taget klimaet og almindelige mennesker må leve med, når Socialdemokratiet går i regering med Venstre. Der er noget andet, der har undret mig. Politiken bragte en artikel i løbet af klimatopmødet i Belém om, at der var en global alliance, som ville have en klimaafgift på privatfly globalt. Det er desværre ikke en alliance, som Danmark deltager i, og det var simpelt hen umuligt for Politiken at få et svar fra skatteministeren. Så jeg vil bare høre: Skal Danmark ikke arbejde for en global klimaafgift på privatfly?

Ministeren.

Der må jeg nok henvise til min kollega i forhold til de helt konkrete forhandlinger. Der var jeg ikke selv til stede.

Nu byder jeg velkommen til medspørger hr. Mads Olsen, ligeledes fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. Man må sige, at i politik kan tingene gå hurtigt. Da regeringen afskaffede en helligdag, skete det hurtigt. Da regeringen oversvømmede de rigeste danskere med skattelettelser, gik det hurtigt. Men når det kommer til at bede den rigeste elite, der flyver i privatfly, om at bidrage til den grønne omstilling, som deres privatfly jo skader med den enorme CO 2 -udledning, der kommer fra det, så går det lidt langsomt, desværre. Vi indgik aftalen om en flyafgift i december 2023, og nu skriver vi december 2025, og der er stadig væk ikke fundet – eller arbejdet sådan helt til bunds med – en model, der kan muliggøre det. Så hvorfor er det, at regeringen nøler, når det kommer til at bede de rigeste om at bidrage til den grønne omstilling, men at når det kommer til at tage en helligdag fra danskerne eller oversvømme de rige med skattelettelser, så går det hurtigt?

Ministeren.

Okay, men den aftale blev så lavet for 2 år siden, og som jeg er orienteret – det var jeg også inde på i min indledende besvarelse – havde jeg en forgænger, der meget gerne ville være med til at undersøge, om man kunne gøre det. Konklusionen var, at det kunne man ikke, og derfor blev aftalen lavet, som den blev lavet, nemlig om kommercielle flyvninger. Så kom der efterfølgende en ny skatteminister, også en socialdemokrat, der også af sig selv dykkede ned i, om det her var muligt, men som heller ikke umiddelbart kunne finde nogle løsninger. Jeg er sådan set enig med begge mine forgængere og, lader det til, også med SF om at kigge videre på, om der kan være en løsning. Jeg er ikke af den opfattelse, at man skal slippe for at betale, bare fordi man flyver i privatfly. Derfor er jeg selvfølgelig også glad for, at de stadig væk er underlagt at skulle betale en CO 2 -afgift på deres flybrændstof f.eks. Det er selvfølgelig helt afgørende.

Hr. Mads Olsen.

For at vende tilbage til det mere principielle, som ministeren også er inde på, vil jeg sige, at på Socialdemokratiets hjemmeside, for nu er ministeren jo socialdemokrat, står der, at det er et princip, at forureneren betaler. Men som det ser ud lige nu med afgifter på flyvning, er de eneste, der betaler for flyvning, almindelige lønmodtagere, der flyver. Så hvorfor er det, at det her princip om, at forureneren betaler, ikke også skal gælde for de allerrigeste i samfundet? Det synes jeg virker som en underlig omstillingen af princippet, altså at forureneren betaler, medmindre man er en del af eliten.

Ministeren.

Nu ville det undre mig, hvis hr. Mads Olsen faktisk stod her og påstod, at mennesker med mange penge i vores samfund aldrig flyver kommercielt. Det billede kan jeg i hvert fald overhovedet ikke genkende. Tværtimod tror jeg, at jo stærkere en økonomi man har, jo mere sidder man også i en flyvemaskine. Det ville i hvert fald være mit umiddelbare bud, uden at jeg lige står og har statistik på det. Så det billede tror jeg simpelt hen ikke man kan tegne. Men jeg vil da godt gentage, at jeg ikke er modstander af, at man kan finde en løsning her, tværtimod.

Tak for det. Vi siger tak til medspørger hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti. Og så bliver det fru Signe Munk, ligeledes fra Socialistisk Folkeparti, som stiller det sidste spørgsmål.

Lad mig så give den mulighed til skatteministeren at præsentere, hvad det er for et arbejde, skatteministeren sætter i gang. Hvornår vil det være færdigt, og hvornår har vi retfærdige forhold imellem almindelige lønmodtagere og den rigeste elite i det her land, når man sætter sig i en flyvemaskine?

Ministeren.

Okay, nu er det så også fru Signe Munk, der siger, at det kun er almindelige lønmodtagere, der flyver kommercielt i vores flyvemaskiner, og det billede kan jeg simpelt hen ikke genkende. Så uanset om du har rigtig mange penge eller ej, gætter jeg på, at du flyver en gang imellem og også flyver kommercielt. Så mon ikke billedet af det er mere broget end som så? Jeg står her og siger, at som helt ny skatteminister vil jeg meget gerne være med til at se, om jeg kan bidrage til at finde en løsning her. Det er mit indtryk, at mit parti hele tiden har haft den linje, og det vil jeg da godt bekræfte at vi stadig har.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til skatteministeren og tak til fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og til fru Franciska Rosenkilde fra Alternativet, som har stillet spørgsmålet.

Værsgo.

Tak for det, formand. Står ministeren fortsat ved sin udtalelse af 2. november om, at personer, der svigter dyr, ikke bør have lov til at holde dem, og gælder dette også for personer i ledende poster i landbrugslobbyen?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er sådan, at dyr skal behandles ordentligt, når de er i menneskers varetægt, og kan man ikke finde ud af det, skal det selvfølgelig have mærkbare konsekvenser. Derfor, som det sikkert også er spørgeren bekendt, har jeg for nylig sendt et lovforslag i høring med betydelige strafskærpelser for grove overtrædelser af dyrevelfærdsloven, og det følger af den dyrevelfærdsaftale, som jeg lavede sidste år sammen med et bredt flertal i Folketinget, inklusive spørgerens eget parti. Aftalen indeholder over 30 initiativer til konkrete forbedringer af dyrevelfærden i Danmark, og vi har bl.a. fokus på halekupering, fiksering af søer og overlevelse for pattegrise, ligesom vi også har indført øget og mere målrettet dyrevelfærdskontrol i forhold til grise og køer. Og på EU-plan er vi bl.a. også blandt de mest progressive lande, også i forhold til når vi diskuterer transport af dyr. For helt konkret at svare på spørgsmålet vil jeg sige, at ja, jeg står naturligvis ved det, jeg siger. Hvis man gentagne gange bliver dømt for grove overtrædelser af dyrevelfærdsloven, skal man ikke have lov til at holde dem, og det gælder også for alle dem, der holder dyr. Det er i øvrigt, uanset om det er dyr, som holdes i stalde, ude på marken eller sover i stuen. Når det er sagt, er det altså i et retssamfund som det danske myndighederne, som kontrollerer regelefterlevelse, og i sidste ende er det op til en domstol at vurdere, om beviserne er til, at man skal idømmes en eventuel sanktion efter de gældende regler. Jeg kommer ikke til at legitimere dyremishandling, ligesom jeg ikke kommer til at legitimere andre forbrydelser som f.eks. indbrud i private hjem og virksomheder. Dyr skal behandles ordentligt, og det skal mennesker også.

Spørgeren.

Jeg går ud fra, at ministeren har set den her TV 2-dokumentar, og når ministeren nu slår fast, at man skal selvfølgelig skal overholde dyrevelfærdsloven og i det hele taget behandle sine dyr ordentligt, viser de billeder i den her dokumentar tydeligt, at vi har en svineindustri og en -produktion, hvor det er meget, meget svært at overholde dyrevelfærdsloven. Så hvad mener ministeren om de billeder, man ser i dokumentaren?

Ministeren.

Jeg mener det, jeg tror de fleste andre danskere mener, nemlig at det er grimme billeder. Det gælder både de billeder, der blev bragt frem i den her dokumentar og i en tidligere dokumentar, hvor billedmaterialet var baseret på Fødevarestyrelsens optagelser i forbindelse med de kontroller, der bliver gennemført. Det er også derfor, jeg er glad for, at vi er et stort flertal i det her Folketing, som tager det her alvorligt, og som rent faktisk har lavet den første dyrevelfærdsaftale nogen sinde i det her land, med en stribe initiativer, som bl.a. målretter sig og ikke mindst imod griseområdet, som er udfordret, og hvor vi kan se der er udfordringer, men hvor vi også går ind og sanktionerer endnu hårdere, markant hårdere over for dem, som stadig væk ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og passe ordentligt på dyrene inden for de regler, der gælder.

Spørgeren.

Det er, ligesom om skandalerne bare bliver ved med at vælte ud af skabet hos de her svinefabrikker. For nogle uger siden var det Det Etiske Råd, som kritiserede branchen for et ekstremt forbrug af antibiotika, inden da var det Dyrenes Beskyttelse, som kunne afsløre systematisk svindel med dyretransporter, og nu er det så TV 2, der kan afsløre grov dyremishandling hos landbrugslobbyens absolutte topfolk. Det vidner jo om, at vi har en hel produktion, som har store problemer med at overholde dyrevelfærdsloven og at behandle dyr ordentligt. Så får det her ministeren til at genoverveje både sit meget, meget tætte forhold til og samarbejde med Landbrug & Fødevarer som organisation og i det hele taget den produktionsform, vi har i Danmark?

Ministeren.

Det får mig først og fremmest til at overveje mit meget, meget tætte samarbejde med Folketingets partier og den aftalekreds, hvor vi i fællesskab har indgået en aftale med adskillige initiativer som den første af sin art, hvor vi går ind og kigger målrettet på, hvor der er udfordringer, hvad vi kan gøre ved det, og hvor vi så til gengæld også siger, at man, hvis man stadig væk ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og overholde reglerne, så får en straf, der er betydelig højere end det, der tidligere har været lagt op til. Det er første gang, det er sket, og det er sket på min vagt, og jeg ved godt, at det er svært for andre partier at acceptere, at det så skulle være en med Venstres landbrugsbaggrund, der rent faktisk gennemfører de her forskellige ændringer. Men det er nu engang det, der er sket, og det er jeg glad ved. Men jeg er også glad for, at det er et bredt flertal i Folketinget, som bakker op om det, og vi er i fuld gang med at få implementeret de her forskellige tiltag. Det er jo desværre ikke noget nyt problem, det er noget, der er sket igennem lang tid, og vi har hørt om svinehandlingsplanen, og hvad ved jeg, igennem rigtig lang tid. Men det er jo første gang, at der rent faktisk for alvor bliver taget fat på det her problem, og det er i al beskedenhed på min vagt, de her ting foregår, og det er jeg selvfølgelig glad ved. Men jeg er også glad for, at det er et bredt flertal i Folketinget, som står bag den aftale, som nu skal gøre den forskel for dyrene, som det hele jo handler om.

Fru Franciska Rosenkilde med et afsluttende spørgsmål.

Nu er ministeren inde på, at det er på hans vagt, men vi må jo også sige, at ministeren nu har været minister i over 3 år, og at det her ikke er ny viden, men det har man vidst rigtig, rigtig længe. Så man kunne også spørge: Hvorfor først nu? Hvorfor var det ikke det første, ministeren gjorde, da han satte sig i ministerstolen, eftersom det, som ministeren også selv siger, ikke er nye billeder, det ikke er ny information, og vi længe har vidst, at det her var en industri med store problemer?

Ministeren.

For det første går der lige et par uger endnu, inden jeg har siddet som minister i 3 år, men det skal så ikke skille os ad. Noget af det absolut første, jeg gjorde, da jeg trådte ind i Fødevareministeriet, var at sige, at vi skal gøre noget i forhold til dyrevelfærden, og at vi skal gøre det på en ordentlig måde, hvor vi netop målrettet går ind både i forhold til regelændringer, sanktioneringer og også kontroller, hvor vi ikke bare sætter flere kontroller ind, men vi også få noget mere ud af de kontroller, vi foretager, altså gør det mere risikobaseret. Alt det har vi gjort, og det er vi nu i fuld gang med at få implementeret. Så kan man jo tillade sig at spørge modsat. Spørgeren har jo været en del af et flertal herinde i Folketinget, hvor man så åbenbart ikke gjorde noget, til trods for at man med spørgerens eget ordvalg har vidst det her i lang tid. Dengang gjorde man ikke noget. Først da jeg kom til, skete der noget, og det er jeg glad for, og det er jeg stolt over, men det er nu engang det, det der er sket, og det er et faktum.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet. Den næste spørgsmål er ligeledes til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og det bliver jo igen stillet af fru Franciska Rosenkilde fra Alternativet.

Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at det er foreneligt med at være et gennemgående ordentligt menneske, hvis man ikke behandler sine dyr ordentligt?

Ministeren.

Også tak for det spørgsmål. Der skal igen ikke herske nogen tvivl om, at dyrevelfærd er en af mine absolut vigtigste dagsordener som minister, og derfor er jeg også stolt over, at jeg netop som minister har indgået Danmarks første dyrevelfærdsaftale tilbage i 2024. Desuden har vi også under det danske formandskab, som vi jo stadig væk har lidt endnu, arbejdet målrettet for at få dyrevelfærden i hele Europa på dagsordenen og dermed også højnet dyrevelfærden for hele Europa. Men lad mig gøre det klart, at jeg, som jeg også sagde i forbindelse med et tidligere spørgsmål, blev berørt, ligesom jeg også tror de fleste andre blev det, af at se de billeder, som TV 2 har vist for nylig. Da blev der vist forhold, der tydeligvis ikke var i orden, og det går ud over dyrene, og det går også ud over tilliden til landbruget og de landmænd, som i øvrigt godt kan finde ud af at passe godt på deres dyr, og som heldigvis er de fleste. Fødevarestyrelsen reagerer og sanktionerer, når noget ikke er, som det skal være, og i sidste ende er det op til anklagemyndigheden og de danske domstole at sørge for, at overtrædelserne bliver straffet efter de gældende regler. Vi skal også huske på, hvad der er det store billede, nemlig at de fleste landmænd rent faktisk godt kan passe deres grise ordentligt, og at de overholder de regler, som vi her i Folketinget har besluttet. Dyr skal behandles ordentligt, og det skal menneskene også gøre. Derfor vil jeg, som jeg også har sagt tidligere, gerne igen sige, at jeg tager afstand fra, at man tyer til selvtægt og indbrud på folks private ejendom, som vi har set i det her tilfælde i forbindelse med TV 2-dokumentaren, og det håber jeg sådan set også at spørgeren er enig med mig i.

Spørgeren.

Det interessante er jo, at det her er de præcise ord, som ministeren brugte om Landbrug & Fødevarers formand på Facebook. Det skete i sidste uge, hvor det kom frem i TV 2's dokumentar »Hvem passer på grisene?«, at formanden, Søren Søndergaard, var en af de landmænd, der blev taget i at mishandle sine dyr. Jeg må sige, at jeg blev ret bekymret over ministerens udtalelse, fordi det tydeligt viser, at båndene mellem landbrugslobbyen og Venstres top er ekstremt tætte, så tætte, at det lader til, at ministeren er mest optaget af at støtte landbrugslobbyens topmand i stedet for at støtte dyrene og god dyrevelfærd. Så hvad er egentlig det vigtigste for ministeren, som også her lægger op til, at langt de fleste gør det ordentligt? Men kan ministeren overhovedet se, at det er muligt at have ordentlig dyrevelfærd i den produktion, vi har i dag, når ikke engang landbrugets egen top formår det?

Ministeren.

Det er fuldstændig rigtigt, at det er under 24 timer siden, at vi havde en anden diskussion omkring et tilsvarende emne, nemlig omkring, hvordan man avler på grisene, om det er gået for voldsomt for sig, og om man derfor, kan man sige, går på kompromis med dyrevelfærden i forhold til at få den sidste profit ud af det. Det er jo også et af de emner, som vi i vores aftalekreds har aftalt at vi skal mødes om først i det nye år for at konkretisere, hvordan vi arbejder videre med det, bl.a. i forhold til avl. Så det er jo en anerkendelse af og dermed også en konstatering af, at der stadig væk er udfordringer, og det sagde jeg også i et tidligere svar, i forhold til at opretholde dyrevelfærden. Man kan selvfølgelig spørge, om det er reglerne, der er noget galt med. Det er det jo ikke nødvendigvis. Det er måske snarere den måde, som man, som spørgeren også siger, arbejder med tingene på, hvor det er komplekst, og hvor det mange steder er store produktionsformer, som vi har med at gøre. Det gør så også, at vi netop har sat ind i forhold til kontrollerne, ikke bare i antal – det har vi gjort, hvor vi cirka har dobbelt op – men vi har også gjort det mere målrettet, så vi får mere ud af de kontroller og gør det meget mere risikobaseret og dermed finder flere af de fejl, der stadig væk bliver begået.

Spørgeren.

Noget af det mest interessante i den her dokumentar, som TV 2 har lavet, er faktisk den totale afmontering af landbrugslobbyens spinfortælling nummer et, som ministeren også selv er inde på, at mishandling af dyr kun sker hos nogle få brodne kar i landbruget. Men det er jo bare ikke kun nogle få brodne kar. Det her foregår simpelt hen hos landbrugets top og i rigtig mange svinefabrikker, som derfor burde lukkes. Så spørgsmålet er jo så: Hvilken konsekvens skal det her have? Nu taler ministeren meget om det her nye lovforslag, der er i høring, men vil ministeren garantere, at det er nok for, at der ikke længere bliver mishandlet dyr i den danske svineindustri?

Ministeren.

Det gælder lige så vel, at ingen kan sige, at hvis man straffer hårdere, undgår man enhver form for kriminalitet i det her land. Selvfølgelig gør man ikke det. Men jeg må også bare sige, at det jo ikke kun er i de store svineproduktioner, som der bliver henvist til, at der er udfordringer, eksempelvis med pattegrisedødelighed. Det er jo også i andre produktionsformer som f.eks. den økologiske, som vi ellers hylder. Og den har mange gode fordele i forhold til dyrevelfærd, men der er også udfordringer der. Så vi skal jo have fat hele paletten rundt og se, hvordan vi kan gøre det her endnu bedre. Heldigvis, når vi taler pattegrisedødelighed, har vi set en nedadgående tendens, men vi er slet, slet ikke i mål endnu, og det agter jeg selvfølgelig at arbejde videre med, så længe jeg har noget med det her at gøre i mit ministerium.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Hvad er ministerens umiddelbare holdning til, at Landbrug & Fødevarers topmand, Søren Søndergaard, har en produktion, hvor den her form for mishandling af dyrene sker?

Ministeren.

Jamen jeg kommer af alle grunde til ikke at gå ind i konkrete sager. Jeg noterer mig de billeder, der er blevet bragt frem i TV 2. Jeg noterer mig også, at det er voldsomme billeder. Men jeg noterer mig også, at vi har en samfundsopbygning i det her land, hvor det er Folketinget, der laver reglerne, det er myndighederne, i det her tilfælde Fødevarestyrelsen, der efterprøver, om reglerne efterleves, og det i sidste ende er domstolene, som afgør, hvad det er for en sanktion, man ifalder, inden for de regler, som vi her i Folketinget beslutter. Det er derfor, jeg siger, at jeg ikke kan acceptere den slags dyremishandling, som vi har set i mange tilfælde, og derfor går vi nu ind med det lovforslag, der er sendt i høring, og tredobler strafferammen op til 6 års fængsel. Det er første gang i historien, det er sket, og det er sket på min vagt, og det er jeg glad for.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og tak til fru Franciska Rosenkilde fra Alternativet. Jeg byder nu velkommen til klima-, energi- og forsyningsministeren og til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance, som har stillet spørgsmålet.

Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til ministeren. Kan ministeren virkelig være tryg ved, at Ea Energianalyse, som har vundet udbuddet af regeringens atomkraftundersøgelse, er hundrede procent uvildige, når deres analytikere liker og deler antiatomkraftopslag på LinkedIn?

Ministeren.

Tak til spørgeren. Jeg har mere lyst til at sige tak til hr. Steffen W. Frølund for spørgsmålet. Lad mig lige starte med bare at få lidt fakta på plads om, hvordan opgaven er tildelt. Energistyrelsen har afholdt udbud af analyseopgaven. Det er korrekt. Det er også Energistyrelsen, der har valgt leverandør. Det er så ikke noget, ministeren har gjort. Man har modtaget forskellige tilbud, og Energistyrelsen har lavet en samlet faglig og økonomisk vurdering af, hvem der stillede med det bedste konsortium. I de artikler, der henvises til, kan jeg se, at en del af kritikken af Ea Energianalyse i den her sammenhæng skulle være, at det er et dansk og ikke et internationalt analysebureau. De har, skal jeg for en god ordens skyld oplyse, et partnerskab med en finsk forskningsinstitution, der har erfaring med og viden om atomkraftteknologi. Så det er ikke bare nogle danskere, der gør det. Jeg har tillid til, at Energistyrelsen har håndteret den opgave rigtigt. Jeg er generelt også tryg ved, at den virksomhed, man indkøber konsulentopgaver af, er bevidst om, at de skal gå fagligt til opgaven. Det har jeg tillid til i det her tilfælde. Derfor er det en ledelsesopgave i den pågældende virksomhed selvfølgelig at sørge for, at personlige synspunkter ikke spiller ind i det faglige. Når alt det er sagt, er det ekstremt vigtigt for mig, at vi har transparens omkring også den her opgave. Det vil sige, at det naturligvis vil være et krav til Ea Energianalyse, at de konklusioner, de laver, bygger på et transparent og fagligt grundlag, herunder også en række af de metodevalg og afgrænsninger, man nødvendigvis må foretage, altså at de dokumenteres, sådan at både Folketingets partier, men jo også den øvrige offentlighed har mulighed for at kigge analysen i kortene.

Hr. Steffen W. Frølund.

Med andre ord er ministeren opmærksom på det, og tak for det. Samtidig må vi sådan set egentlig stole på, at det arbejde, der foregår, egentlig bare sker i ordentlighed. Men problemet er jo for ministeren og for alle os andre, der går op i sagen her, at hvad end undersøgelsen nu vil konkludere, vil man på grund af analytikernes offentlige tilkendegivelse af deres bias opleve, at det vil give sig udslag i, at man måske ikke rigtig kan stole på undersøgelsens konklusioner, hvad end de skulle vise sig at være. Det kan man jo sådan set kun modvirke med én ting, og det er fuld transparens i det arbejde, der foregår, både på metoder og alt muligt andet i forhold til åbenhed. Vil ministeren sikre det?

Ministeren.

Der lå i mit svar, at Ea Energianalyse skal dokumentere de metodiske valg, herunder også de analyseforudsætninger, som de regner på. En del af opgaven er jo at prøve og give et bud på, hvad kapitalomkostningerne er, hvad driftomkostningerne er, hvordan de her nye typer af reaktorer under givne forudsætninger kan passe ind i el-systemet, og hvor fleksibelt vi tror de kan køre. Alt det der har jeg en klar forventning om at Ea Energianalyse dokumenter skriftligt, og det vil jeg selvfølgelig insistere på skal lægges frem, så offentligheden kan efterprøve det. Men spørgeren skal også passe på ikke lige at tage den langt nok. Altså, vi kan ikke det her land have, at fordi folk har en personlig overbevisning, går man fra det og over til at konkludere, at de så ikke er i stand til professionelt at bedrive deres job? For så skal jeg ellers hilse og sige, at det godt nok er et andet Danmark, vi skal leve i, end det, som vi gør nu, så pas lige på med ikke at tage den for langt, trods alt.

Spørgeren.

Vi har fuldstændig tillid til, at alle mennesker er født med deres egne bias og holdninger, og det er fuldstændig, som det skal være. Problemet er selvfølgelig bare, at hvis der ikke er åbenhed omkring, hvordan sådan noget foregår, så vil spørgsmålstegnet bestå, og det er det spørgsmålstegn, vi ønsker at få fjernet. Det lyder, som om ministeren er enig i den hensigt. Men vil ministeren så sikre, at der kommer den transparens i alt fra opgavebeskrivelsen til udbudskriterierne og til, at energisystemmodellen, der bliver arbejdet på, bliver lagt offentlig frem, så følsomheder kan testes af andre, hvis forudsætningerne skulle ændre sig? For vi har jo faktisk lige set et stort notat ryge til jorden med et brag pga. bortfaldne forudsætninger, og alt fra regeringspartiernes egne energiordførere til et stort energiselskab i Danmark har brugt det som sandhedsgospel. Det viste sig ikke at være et sandhedsgospel, når forudsætningerne ændrede sig, så det er jo vigtigt, at tingene kan efterprøves. Vil ministeren love, at man kan efterprøve modellen?

Ministeren.

Det er lige vigtigt at slå fast, at det notat, som spørgeren henviser til, er ikke er et regeringsnotat. Det er noget, som nogle forskere selv har sat sig sammen og lavet, og det skal selvfølgelig tåle al den kritik i forhold til en peer review og offentligt. I forhold til den opgave, som Ea Energianalyse skal lave, vil jeg sikre, at det følges af metodenotater, og at der er transparens om det, og jeg vil ekstremt gerne organisere, at spørgeren og andre medlemmer af Tinget, hvis de har lyst til det, også kan komme over og få forklaret det og få det gennemgået. Så jeg siger ja til fuld transparens, men jeg synes, det skal bredes ud til mere end Folketingets medlemmer, for der er jo mange udenfor, der også vil have interesse i, hvad er det for nogle forudsætninger, der er regnet på. Så det kan jeg love spørgeren at jeg vil sikre.

Spørgeren.

Tak for det. Hele missionen her er jo, at energipolitik er vigitigt for vores sikkerhedspolitik og vores velstand , og i virkeligheden for Danmarks fremtid, og derfor skal de her undersøgelesr jo stå på et fuldstændig solidt fagligt grundlag, som man ikke kan sætte spørgsmålstegn ved. Det synes jeg i virkeligheden kun kan løses på én måde, og det er med fuld åbenhed og transparens i metodevalget, så andre kan efterprøve det. Det hører jeg også ministeren er enig i, så tak for det.

Ministeren.

Tak til spørgeren og tak for interessen. Jeg er glad for, at spørgeren stort set mener det samme som regeringen, nemlig at det er rigtig godt at lave grundige analyser, før man når frem til sin konklusion, så det glæder jeg mig til.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Det næste spørgsmål bliver ligeledes stillet til energi-, forsynings- og klimaministeren. Jeg byder velkommen til fru Sascha Faxe fra Alternativet, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at Forsvarsministeriets nuværende klimahandleplan lever op til ambitionen om at være en grøn frontløber og indfri 70-procentsmålet, når den eneste konkrete indsats for at reducere de 75 pct. af udledningerne, der stammer fra brændstofforbrug, er at erstatte blot 5 pct. af dieselforbruget med biodiesel?

Tak for spørgsmålet. Forsvarsministeren er ansvarlig for klimaindsatsen på sit ressort, ligesom alle andre ministre er ansvarlige for klimaindsatsen på deres ressort. Derfor må spørgsmål, der vedrører klimaindsatsen på Forsvarsministeriets område, stilles til forsvarsministeren. Når det er sagt, er 70-procentsmålet et mål for de samlede udledninger i det danske samfund, og spørgeren er helt sikkert vidende om, at der ikke sættes krav til reduktioner i enkelte sektorer. Målet rummer, at der kan være udledninger i nogle dele af samfundet, mens der reduceres på andre dele. Klimaindsatsen handler grundlæggende om at balancere en række hensyn og sætte ind, hvor det i det samlede billede er mest hensigtsmæssigt at reducere udledningerne. I mit ministerium beregner vi de samlede udledninger i opgørelsen Klimastatus og fremskrivninger, og det omfatter også forsvarets fossile brændstofforbrug, såfremt det forbrug, sker på deres grund. Forsvaret udgør en meget lille del af Danmarks samlede udledninger. Jeg vil lige nævne, at i den seneste udgave af Klimastatus og fremskrivninger, den såkaldte KF 25, skønnes det at 70-procentsreduktionsmålet for 2030 i forhold til 1990 vil blive indfriet. Det forudsætter selvfølgelig, at der er fokus på en implementering af alt det, der skal ske frem mod 2030. Det har regeringen stort fokus på. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak, og tak for svaret. Nu er det så lækkert, at forsvarsministeren henviser til klimaministeren, når jeg spørger forsvarsministeren, så jeg er lidt i loop her, men glad for svaret, der fulgte efter. Det er bare for at sige, at det er lidt som at løbe spidsrod i de her dage; jeg startede med spørgsmål nummer et i dag til forsvarsministeren, og der blev så henvist til den gode minister, der står foran mig nu. Ministeren har ad flere omgange været så venlig at svare skriftligt på nogle af mine spørgsmål. Det er noget, jeg har arbejdet med et stykke tid i forhold til at prøve at sætte mig ind i det her, og det stemmer meget godt til overens med, at ministeren i sit skriftlige svar siger, at der er en lille udledning, og det er i ministerens skriftlige svar nr. Der skriver man, at man har udledt ca. 0,2 t CO 2 -ækvivalenter i 2023. Når vi spørger forsvaret, får vi til gengæld et helt andet svar. Der var 2. august i år en artikel i TV2, hvor de taler om en årlig udledning på minimum 3,3 mio. t. Det er nogle gange flere end det, som ministeriet har svaret mig, og det viser mig jo, at der er et mørketal i en eller anden udstrækning, og at der også er en uoverensstemmelse mellem, hvordan man beregner det, i forhold til hvad det er, man tager ind i beregningerne. Når jeg ser ministeriet komme med nogle beregninger, beror de meget på brændstof. Og inden for det skema taler man så om, at 75 pct af forsvarets udledninger kommer fra brændstofforbrug. Er det godt nok? For jeg tænker, at en ting er, at de har ressortansvar derovre, og det er jeg faktisk særdeles enig med ministeren i. Men ministeren også i gang med at forhandle en ny klimalov med nogle nye reduktionsmål, og det er jo ministerens samlede regnskab. Så kan ministeren leve med, at man faktisk har et ressortområde, der i den grad går under radaren? Forsvarsudtrykket her var ikke intenderet. Det gør jo reelt set, at der opstår et mørketal. Jeg er jo også med på, at ministeren ikke skal undergrave sin ministerkollega i det her; man er i et arbejdsfællesskab. Men i et arbejdsfællesskab kan man jo også godt gøre hinanden klogere og spille hinanden bedre. Så set kun fra ministerens stol vil jeg spørge, om det her simpelt hen er godt nok, når vi for det første ikke kender kender tallene, og for det andet kan se, at der med de tal, vi kender, kun er 5 pct., der erstattes med biodiesel, som jo ikke engang er super grønt.

Ministeren.

Nej, ved du hvad, jeg ikke synes er godt nok? Det er, at jeg gentagne gange skal møde op i Folketinget og få spørgsmål fra Alternativet, der afslører, at Alternativet ikke engang har forstået, hvad det er for en klimalov, man har vedtaget. Det synes jeg bare er ringe. Så hvis spørgsmålene nu bliver stillet præcist, kan man svare på dem. Men spørgeren henviser til 70-procentsmålsætningen, og der er ikke noget mørketal. Alle nationale udledninger samles op, og hovedparten af udledningerne fra forsvaret kommer fra brændstofforbrug. Så kan man lave andre opgørelser. Man kan se på klima på en anden måde, man kan lade være med at kigge på det i forhold til territorialprincippet og se på det på andre måder, og det er det, jeg antager at de forskere har gjort. Men nej, jeg synes, at det ærlig talt er virkelig ringe, at jeg skal stå her og gentagne gange svare på spørgsmål, hvor spørgeren implicit afslører ikke at have forstået, hvordan klimaloven er skruet sammen, og hvordan territorialprincippet er defineret. Og det er ovenikøbet en klimalov, som spørgerens parti har været bannerfører for. Det synes jeg godt nok er skidt.

Spørgeren.

Jamen tak for voksenskældud. Jeg deler ikke ministerens overbevisning om, at alt er indregnet i det her. Når vi taler om brændstof, er det oprigtigt, faktuelt ikke det eneste, som forsvaret udleder. Der er bygninger og drift af bygninger. Der er allerede nu en lang række bygninger, som skal bygges – både midlertidigt som barakker til kommende værnepligtige, men der er også forbedringer af bygninger. Jeg kan ikke se nogen LCA-analyser eller andre ting i forhold til det her regnskab, og de bør jo også indgå. Det er normal standard. Jeg har også været boligordfører, og der regner vi også det ind. Det kan jeg ikke se være regnet ind i 70-procentsmålet for forsvaret. Så når jeg stiller det her spørgsmål, er det, fordi forskere og logik fra andre ministerier viser, at det ikke kun er brændstof, som forsvaret udleder, men at det er det eneste, de fremviser.

Ministeren.

Der er ikke et 70-procentsmål for forsvaret. Det er jo faktuelt forkert, når du siger det i dit spørgsmål. De udledninger, som relaterer sig til bygningers energiforbrug, er samlet op i salget af fossil brændsel i Danmark, og det indgår i det nationale klimaregnskab. Udledninger forbundet med f.eks. produktion af bygningsmaterialer anerkender jeg fuldt ud er der, men der er jo ikke nogen sikkerhed for, at de relaterer sig til de nationale udledninger, og derfor er det en anden ting. Du nævner også selv, undskyld, spørgeren henviser til LCA-analyser, og det er korrekt, at sådan kan man også anskue det, men det kan bare ikke kobles med 70-procentsmålet, og det er det, jeg angriber. Det er fair nok at ville have en diskussion af, hvordan det ser ud at bygge noget i en LCA-verden; det har bare ikke noget med 70-procentsmålet at gøre, og det er det, jeg anholder.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Men så vil jeg vende tilbage til mit spørgsmål fra før – ikke lige før, men før det – og simpelt hen spørge: Er det godt nok? Altså, igen vil jeg spørge: Synes ministeren, at det her er godt nok? Altså, ministeren afviser spørgsmålene, og når jeg spørger, om det er godt nok, får jeg at vide, at jeg ikke er særlig intelligent, at jeg stiller forkerte spørgsmål, og at mit parti i det hele taget måske er småidiotisk. Så derfor vil jeg høre: Er det her godt nok? Er det det, vi vil som foregangsland? Mener ministeren og regeringen virkelig, at det, ministeren står og svarer, er godt nok?

Ministeren.

De tillægsord, spørgeren har knyttet på sit eget parti, er spørgerens. Jeg siger bare, at når det kan være svært at svare på spørgerens spørgsmål, er det, fordi ting kobles sammen på en måde, som underliggende ikke hviler på, hvordan klimaloven er bygget op, og hvordan udledningsprincippet er gjort op i klimaloven. Og jeg finder ærlig talt, at det er problematisk at skulle blive ved med at skulle svare på spørgsmål, hvor den underliggende præmis afslører, at man enten ikke har forstået det eller ikke vil forstå det. I forhold til om det er godt nok, vil jeg sige, at jeg er stolt af, at vi lige nu har anskuet vejen til at nå 70-procentsmålet. Det har vi gjort ved en samlet indsats, og spørgerens parti har været med i rigtig mange gode aftaler om det. Så i al god tone vil jeg gerne have lov at slutte af med også at sige tak for det.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, så vi siger tak til fru Sascha Faxe fra Alternativet. Det næste spørgsmål bliver ligeledes stillet til klima-, energi- og forsyningsministeren. Og jeg byder velkommen til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak. Spørgsmålet lyder: Vil ministeren arbejde aktivt for, at der både i Danmark og på europæisk plan etableres en ramme for beskyttelse af kritiske digitale komponenter i energiinfrastrukturen med inspiration fra Litauen, herunder en EU-hvidliste over pålidelige leverandører og oprindelseslande?

Ministeren.

Tak til spørgeren for spørgsmålet, og tak for interessen for emnet. I virkeligheden kunne jeg jo bare svare ja og så stoppe der, for det er et super, super vigtigt emne, som spørgeren har taget fat i. Vi har en proces i Europa nu. Europa-Kommissionen er ved at kigge på det spørgsmål, som svarer til spørgerens. Det støtter regeringen. Vi skal have arbejdet med at lave produktspecifikke regler. Man kigger bl.a. på, om man i større omfang kan indføre køb europæisk-klausuler i noget af det her. Så henvises der specifikt til Litauen som eksempel. Der har jeg bedt mit ministerium om at hjemtage lidt mere præcis viden om, hvad det er, de har besluttet, men også hvordan det virker, og om de reelt er i stand til at håndhæve det. Noget af det, vi snakker om her, er også i en kategori, hvor nogle af informationerne er følsomme. Så jeg kan love spørgeren, at jeg, hvis der er interesse for det, meget gerne vil tage initiativ til et møde ovre i mit ministerium, hvor vi kan folde det mere ud. Lige såvel vil jeg også love spørgeren i forhold til den proces, der følger med det arbejde, der pågår i EU, at spørgeren i det omfang, der er interesse for det, også bliver inviteret ind i de overvejelser, i takt med at Kommissionen kommer fremad. Så det korte svar er: Ja, det vil jeg rigtig gerne forfølge, og jeg vil rigtig gerne forfølge det sammen med spørgeren og spørgerens parti.

Spørgeren.

Så er det jo lidt svært at stå her og være sur opposition – og i øvrigt tak for det svar. Vi er meget enige i, at det her er vigtigt. Der er jo to elementer i det. Der er vores suverænitet, altså at vi selv er i stand til at kunne levere på vores kritiske energisystemer, men også den it-sikkerhed, der ligger i at kunne opretholde vores energiforsyning, hvis vi skulle komme under pres. Jeg vil gerne spørge ministeren lidt mere ind til den del, der handler om Danmark, altså om ministeren også vil tage initiativ til, at vi får en drøftelse af, hvad vi kan gøre lokalt, inden vi nødvendigvis venter på, at der også kommer noget fra EU.

Ministeren.

Der tror jeg, man bliver nødt til at åbne motorhjelmen lidt på problemstillingen. For jeg vil ikke være afvisende over for, at der kan være nogle hjørner, hvor vi kan gøre noget meningsfuldt nationalt, men en del af det, vi snakker om, kan være produkter, der, når først de er inde i EU's indre markeder, kan handles frit på tværs af landegrænser. Hvis jeg forstår det litauiske eksempel rigtigt, handler det jo om, at de vil forsøge at afskære det, at man som nogen uden for EU kan få digital adgang til deres anlæg. Der skal vi lige have boret ordentligt ud, om det også overhovedet er teknisk muligt, om det er for let at omgå osv. osv. Så jeg afviser ikke noget nationalt, men min hovedpræference er, at vi går sammen i Europa om at få lavet de regler, får beskyttet Europa og indfører køb europæisk-klausuler, hvor det er relevant. Det er i øvrigt også ud fra en betragtning om, at det her jo ikke kun handler om at beskytte kritisk infrastruktur. Det handler også om at sørge for, at bl.a. de virksomheder, som har kompetencer på det område, også kan kigge ind i et interessant europæisk marked at udvikle produkter til. Men alt det vil jeg meget, meget gerne fortsætte drøftelsen med spørgeren om. Det egner sig ikke til at svare ja eller nej på; jeg tror lige, vi skal lidt dybere ned i analysen, før jeg kan svare entydigt på det.

Fru Dina Raabjerg.

Jeg vil takke for invitationen og også gerne takke ja. Så vil jeg spørge ministeren, hvad det er for en tidshorisont, vi kan forvente, både i forhold til invitationen, men også i forhold til hvad det er for en tidshorisont, ministeren forventer der er for arbejdet i EU.

Ministeren.

Sådan som jeg har fået det oplyst, er det i løbet af 2026, men ministeriet har også skrevet til mig, at vi ikke har så dyb viden om, hvad det er for nogle overvejelser, Kommissionen gør sig. Men det synes jeg skal være en del af det møde, vi kan tage, og jeg tænker, vi skal holde det, når vi kommer på den anden side af nytår. Der er en rimelig presset kalender op mod nytår, men vi skulle nok, tænker jeg, finde tid i januar måned til, at vi kan sætte os sammen, og så skal jeg nok fortælle det, vi ved om både tidsplaner, og hvad det er for nogle emner, man diskuterer – herunder har jeg også et håb om, at vi ved noget, som er lige en smule mere præcist, end jeg gør i dette sekund, i forhold til hvad forventningerne er til den regulering, man har lavet i Letland, og om den nu også indeholder det, som overskrifterne lover.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Jeg tænker, at det mere bliver en afsluttende bemærkning. Jeg vil sige tak til ministeren for at stille op og for at tage imod vores spørgsmål og vores ønsker på den måde, han har gjort.

Ministeren for en afsluttende bemærkning.

Det er ikke, for at der skal gå julefred i den og sådan noget, men jeg vil også gerne takke fra min side. Jeg synes, det er aldeles fremragende, at en fra oppositionen kan rejse et spørgsmål, og at regeringen også kan sige, at det vil vi egentlig gerne arbejde sammen om. Så det venlige skub er værdsat. Jeg glæder mig til den videre dialog, så mange tak for det.

Tak for det. Vi siger tak til klima-, energi- og forsyningsministeren og til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til ministeren for byer og landdistrikter og hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tak, hr. formand. Hvornår forventer ministeren at træffe afgørelse i sagen om Syddjurs Kommunes planveto over for Aarhus Kommunes vindmølleprojekt ved Vosnæs, og vil ministeren prioritere en hurtig afgørelse af hensyn til de mange naboer, som lige nu lever i uvished om deres bolig og omgivelser, mens sagen ligger stille i ministeriet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg bestræber mig selvfølgelig på at behandle sagen så hurtigt som overhovedet muligt, og den sagsbehandling er i fuld gang, og det er derfor heller ikke korrekt, at sagen ligger stille. Aktuelt er Plan- og Landdistriktsstyrelsen i dialog med sagens parter for at afklare, om der kan opnås enighed mellem parterne om planforslagene, og jeg ved, at styrelsen er ved at foretage partshøring, så kommunerne får mulighed for at uddybe deres synspunkter og komme med eventuelle yderligere bemærkninger til sagen. Jeg afventer selvfølgelig styrelsens drøftelser med kommunerne, før jeg kan tage endelig stilling til indbringelsen af sagen, men jeg kommer naturligvis til at gøre det så hurtigt som overhovedet muligt.

Spørgeren.

Tak. Det var et meget kort svar, men jeg er også udmærket klar over, at det kan være vanskeligt for en minister at svare på spørgsmål, som har karakter som det her, hvor det er en pågående sag, der også ligger til behandling. Men grunden til, at jeg har valgt at stille spørgsmålet her, er, at man godt kan sætte nogle spørgsmålstegn ved den forvaltningspraksis, som udføres imellem nabokommuner som Syddjurs Kommune og i det her tilfælde Aarhus Kommune, som i hvert fald efter min vurdering klart tilsidesætter god skik i forhold til den måde, man skal praktisere planarbejde i forhold til nabokommuner på. Og det kan man jo se på det her meget omfattende vindmølleprojekt, som vil levere de her omtalte tre gigavindmøller på land på 150 m i højden. De er højere end Lighthouse nede på Aarhus Havn. Og det vil man så gøre 700 m fra nabokommunens linje, hvor man ovenikøbet har en fredning lagt ind i forhold til udsigt fra en lang række områder. Det er derfor, jeg er meget bekymret for, om den her praksis også er gældende andre steder, hvor der planlægges eksempelvis gigavindmøller på land, for det er jo ikke trygt for nogen som helst naboer, hvis de her ting kommer som en tyv om natten og går imod fredninger i nabokommuner og man sådan mere eller mindre bevidst sørger for at lægge det, man ikke ønsker i sin egen kommune, så tæt på kommunegrænsen til andre kommuner som overhovedet muligt. Det er derfor, jeg er meget interesseret i at vide, om ministeren føler sig på sikker grund i forhold til den forvaltningspraksis, der er rent overordnet set i forhold til kommunerne, for det her er i hvert fald efter min vurdering et eksempel på, at der ikke er tilstrækkelige hensyn til dem, der bliver berørt af initiativer, som foregår i nabokommuner.

Ministeren.

Nu er ordføreren jo ganske erfaren både på Christiansborg og i det kommunale, og det er fuldstændig rigtigt, at jeg ikke kan udtale mig konkret om en sag, der lige nu ligger og bliver sagsbehandlet i Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Tusind tak for forståelsen for det. Til den mere generelle problemstilling, der handler om, om det regelsæt, der er på plads i dag i forhold til at sikre naboers retsstilling, hvis man bor på den anden side af kommunegrænsen, er godt nok, vil jeg gerne tilkendegive helt åbent: Det er jeg villig til at tage en drøftelse af. Jeg er faktisk også gået så langt, at jeg har skrevet til formanden for KL's tekniske udvalg i forhold til at få en dialog med KL, for jeg har ikke tal på det, men jeg kan i hvert fald se baseret på antal medieomtaler, at det her godt kunne være en problemstilling, vi så mere af i fremtiden – det med, at man placerer nogle af de lidt ubehagelige beslutninger tæt på en kommunegrænse. Derfor synes jeg, det er naturligt at tage en drøftelse om det regelsæt, vi har i dag.

Spørgeren.

Det er jeg selvfølgelig glad for at ministeren har i sinde at følge op på. Nu er det jo selvfølgelig, at vi går her med det her spørgsmål og venter lidt på, om der kommer en afgørelse af den her principielle karakter. Og det er den, vi venter allermest på. Men jeg har også noteret mig, at hvis man kigger på de rådgivere, der har været involveret i forhold til Aarhus Kommunes ageren, kan man jo se, at de hundrede procent alene har brugt udviklernes rådgivere til de miljørapporter, der er blevet udarbejdet, helt frem til 2025. Mener ministeren, at det er en god forvaltningspraksis, at man bruger rådgivernes informationer på den måde og fuldstændig glemmer selv at levere, hvad skal man sige, mere neutrale vurderinger, som måske lidt mere ville kunne pege i retning af, at de bemeldte borgere i lokalområdet faktisk har en pointe i, at det her er en dårlig beslutning?

Ministeren.

Jeg har ikke kendskab til valg af rådgivere eller sagsbehandling i denne her sag. Man skal selvfølgelig altid leve op til lovens bogstav, når man planlægger kommunale projekter. Den her sag er under sagsbehandling i Plan- og Landdistriktsstyrelsen lige nu, og derfor er det svært for mig at gå ind i den, og selv hvis jeg kunne gå ind i den, ville jeg svare helt ærligt, når jeg siger: Jeg har ikke kendskab til valg af rådgivere i denne her konkrete sag.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Tak. Jeg stiller så det afsluttende spørgsmål: Vil ministeren så foranledige, at der bliver rettet henvendelse til Aarhus Kommune og spurgt ind til, hvad det egentlig er, man har gjort for at inddrage den kommune og de borgere i den nabokommune, som det her kommer til at gå ud over? Man har jo ikke haft et tilstrækkeligt samarbejde med Syddjurs Kommune i den her sag, og derfor vil jeg gerne høre, om ikke ministeren anser det som groft og vil tage sagen op over for borgmesteren i Aarhus.

Ministeren.

Men der er jo lige nu dialog fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen med sagens parter, herunder kommunerne, og jeg kan selvfølgelig træffe en afgørelse, når den sagsbehandling er færdig. Det kunne jo også være, jeg ved det ikke, at man rent faktisk opnåede enighed blandt parterne. Det er jo derfor, Plan- og Landdistriktsstyrelsen nu har igangsat den her dialog. Det håber jeg selvfølgelig på. Opnås der ikke enighed, skal jeg, jævnfør lov, træffe en beslutning, og det kommer jeg selvfølgelig også til.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen, ligeledes fra Danmarksdemokraterne, og spørgsmålet går igen til ministeren for byer og landdistrikter.

Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til ministeren. Hvad mener ministeren om, at Aarhus Kommune planlægger tre 150 m høje vindmøller helt op ad kommunegrænsen til Syddjurs i et område, som Syddjurs Byråd enstemmigt har udpeget som sårbart og fredningsværdigt, og finder ministeren, at det er rimeligt, at én kommune kan planlægge så massivt i et kystlandskab, der i høj grad påvirker nabokommunens borgere og natur?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Som det jo er spørgeren bekendt, har Syddjurs Kommune fremsat indsigelse mod Aarhus Kommunes planforslag om etablering af vindmøller ved Vosnæs. En kommune kan fremsætte indsigelse mod en nabokommunes planforslag, hvis forslaget har en væsentlig betydning for kommunens udvikling, og indsigelsen har vetovirkning. Det betyder, at Aarhus Kommune ikke kan vedtage planforslagene endeligt. Da parterne efter dialog om planforslagene ikke har kunnet nå til enighed, har Aarhus Kommune indbragt spørgsmålet for mig, og den sagsbehandling er nu i gang. Plan- og Landdistriktsstyrelsen er i dialog med sagens parter for at afklare, om der kan opnås enighed mellem parterne om planforslagene, og mens den sagsbehandling kører, er det selvfølgelig ikke muligt for mig at gå ind i den konkrete sag. Men jeg vil faktisk gerne svare lidt, ligesom jeg svarede den tidligere spørger, i forhold til om det er et problem, hvis vi kommer til at opleve en tendens med hensyn til alle de svære beslutninger, hvor upopulære anlæg, hvad det end måtte være for anlæg, altid bliver placeret helt op ad kommunegrænsen, så man kun generer nabokommunens borgere og man stort set ikke generer sine egne borgere, når man som kommunalbestyrelse sidder og skal træffe sådan en beslutning. Det ville jeg opfatte som problematisk, hvis det er en tendens, vi ser. Jeg har ikke nogen tal, der viser, at det er en tendens, men jeg kan på diverse avisskriverier også se, at der opstår en række sager a la det her, og derfor vil jeg også gerne her, ligesom jeg gjorde det i forhold til spørgerens partifælle, erklære mig åben over for at se på, om det regelsæt, vi har i dag, er godt nok, og om det også tager nok hensyn til naboerne på den anden side af kommunegrænsen. Et godt sted at starte den dialog kunne jo være at gøre det med KL, som formentlig har et overblik over, om det her er en stigende udfordring. For jeg mener, at hensynet til naboer er et afgørende princip i vores planlægning, og at det også skal være det, selv om naboerne bor lige på den anden side af kommunegrænsen.

Spørgeren.

Nu er jeg jo kendt for altid gerne at ville hjælpe ministeren, så det vil jeg også godt gøre her. Det her er jo ikke kun en tendens, vi ser nu, men det startede, da Hofor fik vindmøller i Vesthimmerland eller solcelleparker ovre i Vestjylland. Fra min egen kommune ved jeg, at den har planlagt et solcelleanlæg, som måske på en god dag ligger 800 m fra kommunegrænsen, og at nabokommunen Mariagerfjord planlagde et stort biogasanlæg og en solcellepark ca. 1.500 m fra kommunegrænsen, og det ligger alt sammen sjovt nok rigtig langt væk fra dem, der skal stemme på en selv til kommunevalget. Så sidder man jo i nabokommunerne og føler sig kørt over, og det er jo det, vi sammen skal finde en løsning på. For alt det, som ministeren også har været god til at tage med ind i det, om, at det her skal forankres lokalt, og at vi skal have de lokale med ind i det, bliver jo kortsluttet af kommunegrænsen. For de bliver ikke spurgt. Det kan godt være, at det er dem, der sidder og betaler skat i Rebild, der får ulempen, mens det er dem i Mariagerfjord, der skal stemme på dem, som har givet dem ulempen, og det er jo et problem, og det er jo som sagt ikke bare en tendens, vi ser nu. Men det er noget, som vi har set hele vejen igennem, og det er nok på tide, at vi på en eller anden måde får kigget på, om det er de rette instanser, som træffer de beslutninger, når man nu ud fra et egennytteprincip ligesom maksimerer, at ulemperne kommer til dem, der ikke skal stemme på en. Det er jo det, der er problemstillingen. For så bliver det jo netop ikke forankret lokalt, og det bliver på den måde hverken demokratisk eller nærdemokratisk, og så kan det jo være, at det skal komme ind på ministerens bord. For så har vi da en, som vi alle sammen på den ene eller den anden måde kan sikre man ikke stemmer på. For man kan jo lade være med at stemme på Venstre, hvis ministeren gør noget dårligt. Men der kommer i hvert fald en større demokratisk kontrol og en mulighed for frustrerede borgere. Vil ministeren ikke erkende, at der er en tendens, vi kan se der er? Det kan godt være, at vi skal have pindet det ud i en mere udførlig undersøgelse, og det er jeg med på, men vi bliver bare nødt til at sige, at der ikke er nogen, der gider at bo ved en jernmark, og det ved dem, der skal vælges i byrådene, jo også godt. Derfor har man en tendens til at flytte det, og det er vel også derfor, at Hofor har størstedelen af deres VE-produktion ovre i Ringkøbing Skjern.

Ministeren.

Jeg synes altid, det er en god idé at stemme på Venstre, som spørgeren var inde på. Så det er jo en generel opfordring, jeg selvfølgelig gerne vil give videre her. Jeg vil i hverf fald gerne gå så langt som til at sige, at jeg kan konstatere, at der nu er flere mediesager om det, end jeg mindes der var for 4 eller 5 år siden. Når jeg ikke kan udtale mig fast om, hvorvidt det er en stigende tendens, så er det simpelt hen, fordi jeg ikke ved det. Men det er mit indtryk efter at have fulgt mediedækningen, at det her måske er en ting, hvor tendensen er opadgående. Der er i dag mekanismer på plads, der sikrer, at naboer, også dem på den anden side af kommunegrænsen, har nogle muligheder. F.eks. kan man indbringe sagen og nedlægge veto mod en plan, sådan som Syddjurs Kommune jo har gjort det i det her tilfælde. Så der er nogle mekanismer, men om de mekanismer er gode nok, er jo så det, vi i fællesskab kan finde ud af, og det vil jeg ikke stå på forhånd og sige at de er. For jeg synes, det er meget vigtigt, at der bliver taget hensyn til naboer, og kan vi finde et regelsæt, der er godt, og hvor vi tager større hensyn til naboer, også på den anden side af kommunegrænsen, så vil jeg ikke på forhånd afvise det.

Spørgeren.

Det er også i orden, at ministeren på en måde gerne vil have undersøgt det her nærmere, inden han udtaler sig skråsikkert. Men ministeren sagde, at han ikke var sikker på, om der var en tendens, og nu nævner ministeren en stigende tendens. Så vi er i hvert fald enige om, at der er en tendens til det, og det fordrer selvfølgelig også, at ministeren tager det her med ind i maskinrummet og finder ud af, hvor voldsomt problemet er. Den rigtige måde at gøre det her på, er jo måske at sætte bremsen i over for, at vi skal have alt det her med VE på land, indtil ministeren er sikker på, at der ikke er nogen i kommunerne, der bliver rendt over af nabokommunen. Er ministeren måske villig til at se på nogle løsninger, der sikrer, at man f.eks. ikke godkender lokalplaner, hvor der er VE-anlæg, der kommer så tæt på andre kommunegrænser? For ministeren kan jo godt lave regler, der sikrer det.

Ministeren.

Selv om spørgeren har stor tiltro til mine evner og handlemuligheder, er det jo sådan, at der, hvis der skal laves om i planloven, så er en forligskreds. Så jeg kan jo ikke gøre noget selv. Det, jeg er villig til at gøre, er jo at indgå i en dialog om, hvorvidt det regelsæt, der er i dag, er godt nok, altså om vi beskytter de naboer, der bor lige på den anden side af kommunegrænsen, godt nok. For jeg er, hvis vi ikke gør det, i hvert fald overbevist om, at vi kan komme til at se en stigende tendens til, at alle de upopulære anlæg bare bliver flyttet ud til kommunegrænsen, og det ønsker jeg i hvert fald ikke. Derfor vil jeg gerne have den her dialog, og derfor har jeg også taget initiativ til at kontakte KL og tage en dialog med dem. Jeg tror, at KL, ud over at de kan være behjælpelige med hensyn til det politiske om, hvordan et eventuelt ændret regelsæt måtte se ud, så nok også kan være det med hensyn til at oplyse, om de oplever, at der er en stigende tendens til det. Så jeg oplever ikke nødvendigvis, at der er så stor uenighed om, at det her område skal belyses nærmere, og at vi skal indgå i en dialog om, om det regelsæt, der er i dag, er godt nok.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Jeg har altid udpræget tillid til ministerens både evner og kompetencer. Men jeg vil jo også sige, at man som minister selvfølgelig godt, med en bred regering hen over midten, sådan som vi alle sammen har fået pustet det i ørerne i mange år, selv om der er en forligskreds, kan sikre det her, hvis det er et akut problem. Så kan det godt være, at man bliver upopulær i forligskredsen. Jeg tager til takke med, at ministeren har taget det seriøst ned. For jeg kan godt blive bekymret. Vi har jo nu også pyrolysesagen oppe i Vrå, og vi kan se, at der er nogle problemstillinger i nærheden af pyrolyseanlæg, som er en teknologi, vi alle sammen gerne ser bliver gjort. Jeg kan næsten også forsikre ministeren om, at de pyrolyseanlæg bliver det næste, som kommunalbestyrelserne kommer til at lægge i udkanten af kommunen og væk fra egne borgere, og det er jo problematisk. For det skal i hvert fald alt andet lige være sådan, hvis vi på en eller anden måde skal komme igennem den her omstilling, at danskerne efterfølgende føler sig hørt. Er ministeren ikke bare enig i det?

Ministeren.

Jeg er enig i, at danskerne skal høres. Jeg er også enig i, at der skal være en beskyttelse for naboer, der bor lige på den anden side af kommunegrænsen. I forhold til pyrolyseproblematikken er jeg ikke helt klar over, hvad det er for en problemstilling, der bliver henvist til. Men hvis der bliver henvist til den problemstilling med ptx, vi også har oplevet nogle steder, hvor man ikke kan udvide sit dyrehold på grund af nogle afstandskrav, så kan jeg sådan set sige, at vi er ved at løse det problem. For det går selvfølgelig ikke, at man ikke kan udvide sin stald, hvis det er de ønsker, man har. Men jeg er grundlæggende enig i, at naboer skal høres. Nabobeskyttelse er et meget vigtigt princip i vores planlægning, og det skal det også være, selv om man bor lige på den anden side af kommunegrænsen.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne, og vi siger tak til ministeren for byer og landdistrikter. Jeg byder nu velkommen til uddannelses- og forskningsministeren og fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Har ministeren tænkt over, om det, at flere og flere unge tager tredje sabbatår, hænger sammen med, at de unge kigger ind i og frygter en studietid og et studieliv, hvor der eksempelvis ikke er su-klip nok til at vælge om, og hvor det ene fremdriftstiltag efter det andet presser de studerende og risikerer at sende mistrivslen i vejret?

Ministeren.

Tak for det. Ja, jeg har tænkt over, hvad der kan ligge bag, at flere unge tager – og det var jo det, der var afsættet i spørgsmålet – mere end to sabbatår, altså mere, end man tidligere har kendt. Jeg synes grundlæggende, at det er et sundhedstegn. Jeg synes, at det er godt, at man som ung tager sig noget frihed, mærker livet, rejser ud i verden, arbejder på en café eller en tankstation, tager på højskole, eller hvad man nu synes er spændende, og har den frihed, som der ligger i det at være ung. Så kan der være mange årsager til den udvikling, som jeg personlig ikke er særlig bekymret for. Jeg tror da selvfølgelig også, at politik betyder noget her. Det gør det jo som regel. Den reform i de seneste mange års uddannelsespolitik, som vel mest har handlet om at få de unge til at starte hurtigere – og når de så var startet på deres uddannelse, skulle det også gå stærkt at komme igennem den – er jo den fremdriftsreform, som SF var med til at stå fadder til, dengang SF sad i regering tilbage i 2013. Jeg er glad for, at man siden har lempet på den fremdriftsreform ad flere omgange og senest jo med den su-aftale, som den her regering har lavet, hvor man fjernede det incitament, der lå i, at hvis man skyndte sig og gik i gang, maks. 2 år efter at man var færdig med sin ungdomsuddannelse, så kunne man få su i længere tid. Med det lå der jo et pres for at komme hurtigere i gang. Det har vi fjernet. Jeg går varmt ind for, at når man er ung, skal man også have frihed til at leve livet, for det hele skal nok blive regelsat og sat i faste rammer hurtigt nok.

Spørgeren.

Jeg tror, at man skal lede meget længe for at finde et ungt menneske, der føler sig mindre presset af regeringens seneste su-reform. Men hos SF synes vi jo ligesom regeringen, at det er fantastisk, at unge giver sig selv mulighed for at slappe af, prøve nye ting og lære sig selv bedre at kende, inden de vælger en uddannelse. Vi er også rigtig glade for, at ministeren ikke er hoppet på Dansk Industris frygtbølge, men derimod sagde, at det var fint med lidt ro på, hvis man skulle sige det lidt SF'sk i stedet for at bruge engelske ord her i Folketingssalen. Men netop derfor undrer det mig også lidt, at vi ikke dykker længere ned i det. For hvis vi politisk er enige om, at det ikke i sig selv er et problem, at de unge tager sig tid, så kunne vi måske i stedet for bare at problematisere det interessere os lidt mere nysgerrigt for, hvad det er, der gør, at unge tager sig mere tid i dag, end de gjorde for bare 5-10 år siden. Hvad er det, der gør, at unge venter længere med at tage sig en uddannelse? For der er ikke nogen tvivl om, at hvis de bare venter længere, fordi der er mange ting, de gerne vil nå, så tror jeg, at vi hurtigt kan blive enige om, at det er fuldstændig uproblematisk og faktisk, som ministeren selv har peget på, måske et tegn på en smule robusthed. Men hvis grunden til, at det tager længere tid, er, at de er mere i tvivl, at de er mere bange for at tage deres uddannelsevalg, eller at de ikke tænker, at uddannelses- og studielivet er et sted, man trives, men at det er et stresset sted, og at man derfor gerne vil holde det lidt ud i strakt arm og have nogle rolige år inden, inden man starter på studiet, så er jeg lidt mere bekymret. Så mit spørgsmål er: Bør vi ikke politisk forholde os nysgerrigt og interesseret til, hvad den her udvikling bunder i, og være klar til at lave noget om, hvis den bunder mere i frygt og ubehag, end den bunder i nysgerrighed og livsmod?

Ministeren.

Jeg kan sagtens tage i min mund at tale SF'sk og sige, at det er godt med ro på, hvis SF så samtidig vil tage ansvar for at have stået fadder – eller i hvert fald at have været medfadder – til den her fremdriftsreform, som jo handlede om lige præcis det, vi taler om her: Man skulle hurtigt i gang, og når man var kommet i gang, skulle man skynde sig at blive færdig. Så hvis vi kan blive enige om det, kan vi også godt blive enige om sådan det poetiske udtryk. Jo, jeg synes, det er interessant at interessere sig for, hvad det er, der ligger bag, og jeg tror, at en af årsagerne også godt kan være, at dem, der er unge i dag, også har gennemlevet covid-19 som unge og har oplevet, hvad det vil sige at sidde meget for sig selv derhjemme, og den ensomhed, der fulgte med det. Hvis de har trang til og lyst til lige at baske lidt ekstra med vingerne i forhold til tidligere generationer, synes jeg, at det er dem mere end vel undt.

Spørgeren.

Vi kan jo gætte os til mange ting. Det snart hedengangne Danmarks Evalueringsinstitut ville måske have nogle bud på det, men det tænker jeg ikke er emnet for det her specifikke spørgsmål. Jeg tror sådan set, at ministerens analyse kunne være rigtig, men min analyse kunne måske også være rigtig. Er det ikke nødvendigt, at vi interesserer os lidt for, hvad det er, der har sat den her bevægelse i gang, og interesserer os for, om uddannelseslivet er noget, de unge frygter at gå i gang med?

Ministeren.

Jeg synes altid, at man, når man har et politisk ansvar, skylder at være nysgerrig på, hvad årsagerne er til, at borgerne vælger, som de gør, og så prøve at tilrettelægge rammerne for borgernes liv på en måde, så de faktisk kan have mulighed for at forfølge deres drømme. Det er jeg sådan set meget enig i. Man kunne også give ordet til en af de unge, som har udtalt sig til DR om det her med flere sabbatår. Det er en, som hedder Kamilla Husum Hansen, og som går på Odder Højskole, og jeg tror, hun rammer det meget præcist: »Det er en pause fra at skulle have travlt og blive voksen. Jeg har været ude og se verden og møde nye mennesker. Især her på højskolen er det mega-socialt, og man får skabt virkelig mange relationer, siger hun.« Videre står der: »Jeg synes, man hører meget i nyhederne om, at politikerne prøver at presse en til, at man skal igennem systemet og ud og betale skat, siger hun.« Det er da en god start som respons på det, hvis jeg som minister i regeringen og medlem af Moderaterne og SF's uddannelsesordfører er enige om, at den frihed kan vi godt unde de unge.

Fru Sofie Lippert for et afsluttende spørgsmål.

Det er vi fuldstændig enige om, og det er jo dejligt, at Kamilla her alene gør det af den grund. Jeg kender også mange unge, der tager et ekstra sabbatår, fordi de ikke er sikre på, hvad der er den rigtige uddannelse, og de ikke er sikre på, hvilken uddannelse de vil have. Anerkender ministeren trods alt ikke, at der må være et større pres på at vælge rigtigt i første omgang nu, hvor regeringen har skåret i su'en, så man ikke kan få su nok til at vælge om?

Ministeren.

Det er jo rigtigt, at der ikke er su nok til at vælge om. Den samlede støtteperiode i Danmark er efter reformen næsten 7 år. Jeg tror, at det er 6 år og 10 måneder eller noget i den stil. Så der er jo relativt god tid til at være studerende, og det skal der også være. Jeg er meget interesseret i at forstå årsagerne til det her, så det er jeg helt åben for. Jeg vil ikke afvise, at reformer også har en betydning. Jeg vil så også sige, og det er måske fordi jeg sådan grundlæggende er et optimistisk menneske, at jeg simpelt hen ikke deler billedet af, at unge står og kigger ind på uddannelse som noget, man skal være bange for. Jeg oplever en ungdomsgeneration, som synes, det er spændende at lære og uddanne sig, og hvis man bruger lidt ekstra tid på at finde ud af, præcis hvad for en uddannelse man vil have, synes jeg grundlæggende, at det egentlig er udtryk for noget sundt.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til uddannelses- og forskningsministeren og tak til fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til social- og boligministeren og til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

Værsgo.

Tusind tak, formand. Finder ministeren det problematisk, at et stort antal Hus Forbi-sælgere ikke har dansk statsborgerskab?

Ministeren.

Tusind tak for spørgsmålet. Jeg vil først og fremmest sige, at jeg jo også er opmærksom på, at spørgeren også har stillet lignende spørgsmål igennem Udlændinge- og Integrationsudvalget om det samme emne. Jeg har også læst og forholdt mig til artiklen i Kristeligt Dagblad om, at nogle danske Hus Forbi-sælgere føler sig presset ud af udenlandske sælgere, og jeg er selvfølgelig ked af at høre, at det er oplevelsen for nogle af Hus Forbi-sælgerne. Når det er sagt, vil jeg jo gerne slå fast, at der ikke er en central opgørelse over antallet af aktive Hus Forbi-sælgere eller om, hvorvidt de har et dansk statsborgerskab eller ej. Som social- og boligminister har jeg desværre derfor ikke nogen konkret viden om antallet af Hus Forbi-sælgere uden dansk statsborgerskab. Derudover er det også vigtigt for mig at understrege, at foreningen Hus Forbi jo er en selvejende organisation og forening, og det er altså Hus Forbi, der selv på deres egne generalforsamlinger vurderer, hvem det er, der kan være sælgere, og hvilke regler der skal være også i forhold til foreningens vedtægter. Så jeg har desværre ikke kompetencer som social- og boligminister til at gå ind i de interne forhold i Hus Forbi. Jeg har dog noteret mig, at Hus Forbi selv oplyser på deres hjemmeside, at deres sælgerskare er »hjemløse, tidligere hjemløse og socialt udsatte ... med forskellige etniske baggrunde, som er socialt udsatte, har lovligt ophold i Danmark og er fuldt berettigede til at sælge Hus Forbi.« Så ud over det vil jeg bare sige, at jeg er glad for, at Hus Forbi er med til at sikre et indtægtsgrundlag eller et supplement for rigtig mange udsatte borgere. Og dem, jeg støder på, i hvert fald løbende, er fra mange forskellige baggrunde, og jeg er generelt rigtig glad for, at jeg kan købe aviser af dem.

Spørgeren.

Tusind tak. Der er nok heller ikke nogen tvivl om, at det parti i Folketinget, der har kæmpet hårdest for mennesker i hjemløshed, er Dansk Folkeparti og bl.a. fru Pia Kjærsgaard, som også har støttet området rigtig, rigtig meget og meget varmt igennem årene. Så den del er vi sådan set ikke uenige om. Der, hvor vi bliver uenige, er, at vi jo sådan grundlæggende i Dansk Folkeparti mener, at vi skal hjælpe de danske hjemløse, og andre landes borgere er det sådan set ikke vores ansvar som danskere at sørge for. Jeg synes også, at der er noget ganske almindelig sund fornuft i, at vi stiller nogle krav og har nogle forventninger til en organisation som Hus Forbi, som vi begge to anerkender er et rigtig, rigtig godt supplement netop til livet på gaden, hvor man kan tjene nogle penge osv., men som jo også mig bekendt får statslige midler i støtte. Jeg synes, det er en lille smule mærkeligt, at man så ikke som minimum i hvert fald kan få nogle ordentlige tal på, hvor meget det er. Jeg talte faktisk med en af de danske hjemløse for et par uger siden, og de kalder det jo simpelt hen den rumænske mafia, fordi de altså simpelt hen bliver truet og frosset ud af rigtig, rigtig mange af de her østeuropæiske hjemløse, som kommer herop og nok mest ser det som en god forretning. Så når jeg eksempelvis går ned ad Strøget, synes jeg da det er ret påfaldende, at dem, jeg møder, stort set alle sammen er østeuropæere, og at jeg faktisk stort set ikke møder nogen danskere. Det synes jeg er problematisk. For det, der er vores ansvar som danskere i Danmark, er at hjælpe danske mennesker i hjemløshed, og når de kommer til os og siger, at de er pressede, fordi der simpelt hen er kommet så mange fra Østeuropa, som truer, og som begår kriminalitet – det var egentlig også derfor, man lavede zoneforbud i sin tid; det var jo faktisk for at gøre op med det – så synes jeg man skal tage det alvorligt. Og det håber jeg da også at ministeren gør.

Ministeren.

Ja, det gør jeg i høj grad, og jeg er fuldstændig enig i, at når vi f.eks. ser nogle, der kommer til Danmark alene med det formål at være sammen i store grupper eller slå lejr under Nørrebro Station eller hænge ud på Rådhuspladsen og prøve at tjene penge på f.eks. at svindle folk nede på Strøget eller andre steder, så er det noget, vi skal slå meget, meget hårdt ned på. Men det er også sådan med foreningen Hus Forbi, at det som sagt er en forening. Vi har ganske rigtigt valgt at støtte den med offentlige midler, men i foreningen Hus Forbi har de jo selv nogle vedtægter, og mig bekendt gør de vedtægter, at man kun kan blive sælger, hvis man har lovligt opholdsgrundlag her i Danmark, og det synes jeg også vi skal respektere.

Spørgeren.

Vi ser jo bare nogle problemer på det her område, og jeg undrer mig faktisk lidt over, at ministeren ikke synes, det er bekymrende, når de hjemløse selv siger, at det her er et problem. Vi har jo heller ikke de rigtige tal, i forhold til hvor mange aktive sælgere der er, hvor aktive de er, hvem det er, der er aktive osv., så jeg kan da godt have en reel bekymring for, hvem det egentlig er, der bliver tiltrukket af det her koncept, som jeg igen vil sige synes er rigtig, rigtig godt. Men hvis man giver statslige midler, er man selvfølgelig også nødt til at stille nogle krav, og der synes jeg, at det er helt legitimt at sige, at vi vil se nogle ordentlige tal, og skulle vi nu ikke starte med at hjælpe vores egne først, inden vi begynder at hjælpe hele verden? Det mener vi i hvert fald i Dansk Folkeparti.

Ministeren.

Det forstår jeg godt. Vi har alle sammen altid ønske om at få data og tal, men det er også frivillige foreninger, vi arbejder sammen med. I forhold til Hus Forbi har de jo selv meget klare krav til de mennesker, som får mulighed for at være sælgere, og det er jo bl.a., at man har et lovligt opholdsgrundlag i Danmark. Jeg er ikke stødt på nogen Hus Forbi-sælgere som sådan, hvor jeg har haft grund til at betvivle, at de havde lovligt ophold i Danmark. Det kan jeg mere have med nogle af de andre sælgere af andre typer aviser og andre ting, som jeg ser forskellige steder i byen. Men lige præcis Hus Forbi er en af de foreninger, hvor jeg faktisk har meget stor tiltro til, at de dels har et rigtig godt foreningsdemokrati, dels har god selvjustits internt og også kun tager dem ind, som de selv stoler på.

Fru Mette Thiesen med et afsluttende spørgsmål.

Jeg synes, det, som ministeren siger, er en lille smule beskæmmende, for én ting er, at vi støtter en rigtig, rigtig god forening, det skal vi blive ved med, men en anden ting er, at vi også er nødt til at sikre de danske hjemløse, som faktisk beder om vores hjælp på nuværende tidspunkt, fordi de føler sig enormt pressede, og det synes jeg faktisk er problematisk. I Dansk Folkeparti er der ingen tvivl om, at vi selvfølgelig gerne vil have, at retten til at leve i det fri i Danmark er knyttet til det danske statsborgerskab. Vi skal ikke agere socialkontor for hele Østeuropa eller hele verden for den sags skyld. Vi skal beskytte vores egne og sikre, at der er herbergspladser, og at man kan få en bolig, hvis man vil det, og at man også kan stå i fred på gader og stræder. Der synes jeg altså, det er ærgerligt, at ministeren ikke vil gå endnu mere ind i den her sag for at sikre de danske hjemløse.

Ordføreren.

Som jeg sagde før: Når vi går ind og vælger at støtte civilsamfundsorganisationer, skal vi passe på, at vi ikke samtidig bader dem i bureaukrati. Jeg ved, at Hus Forbi og foreningen har et stærkt medlemsdemokrati. Jeg synes også, at vi må sige, at hvis der er en bekymring, og det kan jeg jo også læse ud af artiklen at der er, så er det også vigtigt, at Hus Forbi selv kigger indad og kigger på, om de regler, de har for, hvornår man kan blive sælger, er gode nok, frem for at vi selv skal stå her, al ære og respekt, og løse det for foreninger i den her sammenhæng. Så vil jeg bare sige, at der jo er rigtig mange andre ting, der også kan være med til at gøre, at der kommer hjemløse til Danmark fra hele Europa: pantsystemet, vores meget åbne måde at være på i det hele taget osv., men det går jeg ikke ud fra nødvendigvis er noget, Dansk Folkeparti ønsker at afvikle, alene fordi det også er en faktor, der betyder noget for rigtig mange hjemløse.

Tak. Så er spørgsmålet afsluttet. Vi går videre til næste spørgsmål. Det er også til social- og boligministeren, og det er af fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Hvad mener ministeren der skal gøres for at stoppe de skandaler, som vi har set, hvor bagmænd tjener penge på at drive bosteder for udsatte og mennesker med handicap?

Ministeren.

Først og fremmest er det fuldstændig uacceptabelt, at der er mennesker i det her land, som bruger socialt udsatte som en måde at erhverve sig flere penge på – brodne kar, som udnytter nogle af samfundets mest udsatte. Jeg rejste selv problemet, kort tid efter jeg blev minister, og i januar måned lykkedes det mig at få lavet en aftale med flere partier i Folketinget om, at vi skal kigge på initiativer, der kan dæmme op for snyd og svigt i sociale tilbud. Min tilgang har været, at vi går ind og vender hver eneste sten, vi har, taler med organisationer, taler med Folketingets partier – tak for det, tak for de input. Vi har også undersøgt en række forskellige tiltag, som kan være med til at dæmme op for snyd og svigt, og lad mig bare nævne nogle af de potentielle løsningsforslag, vi kigger på lige nu: Det ene er at udvide reglerne om karantæne for ledere til også at omfatte ejere og bestyrelsesmedlemmer. Vi har nemlig set for mange eksempler på, at en leder får karantæne, og så bliver lederen bare ejer, og ejeren bliver leder. En anden ting er reglerne for indhentelse af straffeattester, som vi vil skærpe, og dem kan man jo gå ind og kigge på, således at det ikke kun er noget, man skal gøre, men rent faktisk er noget, som man skal rette sig efter. En tredje ting er en skærpelse eller præcisering af gældende krav til revisors rolle, som også er noget af det, vi kigger på. Og en fjerde ting er det at lave retningslinjer for, hvornår det kan være relevant for socialtilsynet at orientere andre myndigheder om forhold, som tilsynet bliver opmærksom på, men som ligger uden for tilsynets kompetence, f.eks. i højere grad involvere politiet, Hvidvasksekretariatet, kommunerne, som køber pladserne, og lignende. Jeg forventer at kunne indlede forhandlinger om en lang række af de her forskellige initiativer inden længe, og jeg arbejder efter, at jeg kan fremsætte lovforslag i indeværende samling.

Spørgeren.

Jamen det lovforslag ser vi så meget frem til fra Enhedslistens side, vil jeg så sige. Vores eget forslag er ud over selvfølgelig at styrke politiets indsats også at stoppe for profit på, at man kan drive de her bosteder. Det ved jeg regeringen er uenig i, men nu har jeg set, at KL er kommet med et forslag om at lave et profitloft på 5 pct. Det kunne jo også være en vej frem, som i hvert fald ville indsnævre løbebanen for f.eks. kriminelle.

Ministeren.

Et loft på profit kender vi fra flere forskellige områder, bl.a. i forhold til friskolerne. Det er noget af det, jeg også tænker på, når jeg siger, at vi vender hver en sten og kigger på forskellige muligheder. Det var også oppe at vende i januar 2025, hvor der blev fremsat et beslutningsforslag om det. Det har også været sådan, at den tidligere socialdemokratiske regering har foreslået det, uden at der var politisk flertal for det. Jeg mener ikke, at det kan stå alene. Jeg mener også, at der er en lang række andre ting i værktøjskassen, som vi både kan gøre og også skal gøre. Jeg tror også, at vi sagtens kan lave endnu bedre indsatser uden nødvendigvis at skulle lave et loft over profit.

Spørgeren.

Jeg er igen udmærket klar over, at Socialdemokratiet har én holdning og regeringen har en anden holdning. Det synes jeg er fair nok. Men Kommunernes Landsforening er jo altså alligevel en ret stor spiller på det her område. Og når – har jeg nærmest lyst til at sige – selv KL foreslår, at der skal være et loft, burde det da også vække lidt eftertanke i regeringskontorerne, om ikke det var en god idé at gøre. Altså, jeg vil sige igen: Vi så det helst helt afskaffet, altså muligheden for at tjene på mennesker med handicap, men et loft på 5 pct. – altså, det er selv KL, der siger det.

Så er det ministeren.

Jamen jeg kan da sige, at jeg synes også, det har været rigtig vigtigt at drøfte KL's forslag og blive klogere på, hvad det egentlig indebærer. Som jeg også sagde indledningsvis, vender vi hver eneste sten i det her arbejde; det er også derfor, det har taget lidt tid. Jeg håber på meget snart at kunne invitere til forhandlinger og i sidste ende også komme med lovforslag i indeværende samling om det her. For vi skal snyd og svigt til livs. Og i forhold til et loft over profit er det et af flere instrumenter, som jeg ser i værktøjskassen, som kunne være mulige.

Tak. Så er der en medspørger. Det er fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

I Enhedslisten er vi i hvert fald i arbejdstøjet og fuldstændig opsatte på, at det her skal stoppe, og det har vi været i lang tid. Vi har fået en advarsel igen fra Sverige i den her uge. Op mod 66 mia. kr. ryger fra penge, der skulle gå til velfærd i Sverige, og ned i lommerne på kriminelle. Det skal vi have stoppet. Det er et kæmpe svigt, og det er fuldstændig uansvarligt, og de penge skulle gå til netop socialt udsatte og mennesker med handicap. Noget af det, som vi kan se, er senest den dugfriske forskning fra i dag fra Oxford University og RUC, som viser, at kvaliteten på private botilbud også er ringere, end den er på de offentlige. Og når vi kigger ned i tallene, kan vi se, at det især er de nye private tilbud. Og det er for mig at se noget af det, der virkelig viser, hvor alvorligt det, vi står med, er. Det viser, at der er nogen, der ser, at der her er et marked, hvor de kan hive penge hjem, på niveau med nedrivningsbranchen eller andre steder, hvor vi har set, hvad organiseret kriminalitet har konsekvenser. Det er derfor, vi skal tage fat om roden på problemet. Vi skal stoppe det, før de mennesker, som har brug for de her ressourcer, kommer i klemme. Vi skal kigge på selskabskonstruktionerne, og vi skal også kigge på det forhold, at det, at man kan hive profit ud, er et problem her. Så er regeringen klar på det?

Så er det ministeren.

Tusind tak for spørgsmålet. Jeg er fuldstændig enig, og noget af det arbejde, som ministeriet også lader sig inspirere af, er jo bl.a. Hvidvasksekretariatets arbejde, altså NSK, National enhed for Særlig Kriminalitet, der også kigger på, hvordan det ser ud f.eks. med koncernlignende botilbud og koncernlignende virksomheder, som rykker ind på det sociale område, og hvor det bliver uigennemsigtigt, hvor det egentlig er, at pengene tjenes henne, og hvad det er, de går til. Vi så det f.eks. med et krisecenter i Odense, som blev lukket af socialtilsynet, hvor en ejer havde forsøgt at overlade en millionstor kontrakt til sin søn over 10 år for på den måde også at rykke penge ud på anden måde. Så én ting er jo profit, noget andet er også at se på, hvor det er, pengene flyder hen. Og der er jeg rigtig glad for, at myndighederne i den her sag i de seneste måneder er rykket tættere og tættere sammen. Nu skal vi som lovgivere så også bare sikre, at vi giver de instrumenter, der skal til for at lukke de her brodne kar ned hurtigt og også undgå, at de åbner i det hele taget. Det skal vi gøre hurtigt, og det arbejde ser jeg frem til.

Tak. Så er det medspørgeren.

Alligevel ser vi efter »Den sorte svane«, efter de her afsløringer har været fremme, at regeringen har været inde og skære på tilsynet. Det er jo også noget af det, som gør, at man står fuldstændig hovedrystende tilbage, som om regeringen ikke forstår alvoren i det her. Det, jeg hører fra den nye minister, er, at vi simpelt hen skal i arbejdstøjet i forhold til det her. Det håber jeg. Er det det, vi hører? Og i så fald vil jeg spørge konkret: Skal vi kigge på konstruktionen? Skal vi kigge på, at det, at du kan trække profit ud, simpelt hen er med til at skabe et marked og rykke de private over til at blive selvejende?

Tak. Ministeren.

Men i det her arbejde har jeg været meget åben over for at lytte til alle gode forslag til, hvordan man kunne gøre det, og hvordan man kan sikre, at de brodne kar ikke får helt så lette muligheder for at agere, som de har i dag. Og der vil jeg bare gøre opmærksom på, at regeringen ikke har sparet på det økonomiske tilsyn, som socialtilsynet foretager. Det er stadig væk baseret på årlige tilsyn på budgetter, på regnskaber og på, at man følger op. Det, vi bliver nødt til at gøre mere af til gengæld, er et langt tættere samarbejde med politiet, med de kommuner, der bliver ved med at henvise borgere til nogle tilbud, der ikke er okay, hverken i forhold til kvalitet eller økonomisk, og vi bliver nødt til også at sikre, at man f.eks. også ser på, hvor det er pengene forsvinder hen. Der er jeg fuldstændig enig med Enhedslisten.

Tak. Så er det spørgeren.

Jamen det lyder jo godt, at ministeren er klar til at komme i arbejdstøjet. Problemet er jo bare, at der er gået nogle ting forud for her, hvor man f.eks., i hvert fald i Enhedslistens optik, har forringet tilsynene. Derfor er vi jo meget spændte på at se, hvad det her lovforslag så kommer til at indholde. For jeg går ikke ud fra, at man så går ind og annullerer aftalen Sammen om Handicap, hvor man forringer tilsynene, selv om det jo ville være vores drømmescenarie. Men jeg tror bare, at afslutningen skal være, at vi glæder os til at se det lovforslag, som ministeren har på vej i indeværende samling.

Tak. Så er det ministeren for en afsluttende bemærkning.

Tak for det. Gode tilbud med høj kvalitet og dygtige ledere og medarbejdere kan ikke læne sig alene op ad et tilsyn fra socialtilsynet. Vi har ikke slækket på det økonomiske tilsyn. Men det er rigtigt, at vi fremadrettet kommer mindre til at kigge på den kvalitet, særlig de steder, hvor de har god kvalitet. Til gengæld kommer vi til at skærpe tilsynet med de steder, hvor det ikke fungerer godt nok. Og det arbejde glæder jeg mig også til at komme videre med, men vi er slet ikke færdige endnu. Vi skal have gjort meget mere, for at de her brodne kar ikke har så lette muligheder, som de har i dag. I øvrigt er den nye lovgivning ikke engang trådt i kraft endnu, så alle de eksempler, vi har set i den seneste tid, beror på den gamle lovgivning.

Tak til ministeren, og tak til spørgerne. Inden vi går i gang med spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren, vil jeg gøre opmærksom på reglen i forretningsordenens § 20, hvor der under stk. 5 står: »Medmindre formanden i særlige tilfælde bestemmer andet, må spørgetiden til en enkelt minister ikke vare længere end 1 time.« Jeg siger det, fordi der er otte spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren, hvoraf fire spørgsmål er med medspørger, og det er ikke sikkert, at vi kan nå dem alle sammen i dag, men så er der mulighed for at stille dem på ny. Det er mere for at sige, at hvis alle spørgernes spørgsmål er korte og præcise og ministeren svarer kort og præcist, kan flest mulige få ordet. Vi starter med et spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren af fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Jeg er altid kort og præcis. Er ministeren enig i, at man, når man som handicapchauffør voldtager en mentalt retarderet pige, man er ansat til at befordre fra ét sted til et andet, ikke blot efter afsonet fængselsstraf skal udvises på papiret, men reelt bliver det i praksis, også selv om alverdens konventioner modsætter sig det?

Ministeren.

Først og fremmest tak for spørgsmålet. Jeg glæder mig til en eftermiddag her sammen med gode kolleger fra Dansk Folkeparti, og så håber jeg også, at jeg kan bidrage med korte og præcise svar, så vi når så meget som muligt. Jeg synes altid, at det er dybt forkasteligt, når der kommer udlændinge til Danmark og misbruger den mulighed, de har fået for et godt liv her, til at begå kriminalitet over for danskere. Der kan ikke være nogen som helst tvivl om, at det er fuldstændig urimeligt. I den her konkrete sag er der mig bekendt ikke faldet dom, og jeg kan som minister ikke stå og udtale mig om sager, der kører ved domstolene, men jeg kan helt generelt og helt principielt sige, at hvis man som udlænding kommer til Danmark og begår en alvorlig forbrydelse, skal man efter min helt klare overbevisning udvises af Danmark. Og det sker jo heldigvis også i rigtig, rigtig mange tilfælde hvert eneste år.

Spørgeren.

Der er nogle udvisninger på papiret, men der er jo rigtig, rigtig mange, der ikke bliver effektueret, og så ender man måske på et udrejsecenter, hvor man egentlig bare kan gå og forpeste tilværelsen for dem, der bor i omegnen af det her center, i stedet for at de her folk blev låst inde, indtil de ikke var i Danmark længere, hvilket jeg synes er ret vildt de ikke er blevet i Danmark endnu. Vi vil i Dansk Folkeparti gerne sætte lås på de her udrejsecentre, men det er der desværre mig bekendt ikke så mange andre der har lyst til på nuværende tidspunkt, bl.a. på grund af de her konventioner. Det er sådan set derfor, jeg stiller det her spørgsmål. Det her er jo en enkelt sag, som jeg tror langt de fleste godt kan se er fuldstændig forkastelig, fordi det går ud over en af de mest udsatte i vores samfund, nemlig en pige, som skulle befordres. Hun har et svært handicap, hun er udviklingshæmmet, og derfor skulle hun befordres af en chauffør, som så vælger at udnytte det, udnytte hende seksuelt. Jeg kan godt forstå, at danskerne sidder derhjemme og tænker: Hvorfor er det sådan, at man, fordi der er nogle forældede konventioner, der er skrevet i en anden tid og med et andet formål, så skal sikre, at en mand, som i eksemplet, kan blive i Danmark? Derfor bruger jeg den her sag rent principielt. Det må aldrig nogen sinde være sådan, at man for at lefle for nogle konventioner, for at lefle for EU eller Strasbourg eller andre steder så glemmer det, som er hovedformålet for os, som er valgt af danskerne, nemlig at passe på Danmark. Det synes jeg bare vi ser igen og igen, altså at der kommer en udvisning på papiret, men den bliver aldrig effektueret, fordi der står nogle konventioner, som man er så bange for at gå imod, i vejen. Så jeg kunne godt tænke mig, at ministeren, selv om det her er en konkret sag, som ministeren siger han ikke kan udtale sig om, ikke godt kan sige, at når man begår kriminalitet i Danmark og man er udlænding, så skal man udvises konsekvent og efter første dom uanset konventionerne.

Ministeren.

Jeg synes på den måde, at det er fint at tage udgangspunkt i en sag her, for uanset om det er den her sag eller nogle af de andre sager, som man kunne have fundet ovre på Kærshovedgård, er princippet jo det samme. Hvis der kommer en udlænding til Danmark og begår alvorlig kriminalitet og får en udvisningsdom, skal vedkommende jo forlade Danmark. Det er rigtigt, som spørgeren siger, at det har vi set alt for mange eksempler på ikke sker. Til gengæld vil jeg sige, at jeg faktisk synes, det arbejde, vi nu haft sat i gang i efterhånden mange år, begynder at bære frugt. Da man i 2020, kort efter den daværende socialdemokratiske regering kom til, havde ca. 1.000 mennesker, der sad i udrejseposition, var det et ret højt tal, som der bl.a. var på Kærshovedgård, og i dag er det tale nede på omkring en tredjedel. Så det er jo rent faktisk lykkedes at få sendt rigtig mange af dem, som er blevet udvist ved domstolene, ud.

Så er det spørgeren.

For det første vil jeg sige, at vi absolut ikke udviser alle udlændinge konsekvent og efter første dom, og det er problem nummer et. Problemet er også, at vores fængsler er fyldt op med udlændinge, som slet ikke burde være her. Så kunne man også skabe bedre rammer for, hvad skal man sige, fængselsbetjentene, og man kunne også skabe fængselspladser for de danskere, som begår kriminalitet – nu taler jeg ikke om folk, der har fået tildelt dansk statsborgerskab, men om danskere . Og så skal man selvfølgelig sætte lås på Kærshovedgård eksempelvis, for det er jo fuldstændig uanstændigt, at de her grove kriminelle bare kan færdes i området. Hvorfor vil Socialdemokratiet ikke det?

Ministeren.

Jeg er enig i, at man skal udvises, når man begår kriminalitet i Danmark. Det bliver man i vidt omfang også. Altså, vi udviser i runde tal 1.000 mennesker om året ved de danske domstole. Langt de fleste af dem bliver også sendt til deres hjemland. Så har vi nogle steder, som vi har nogle problemer med at få folk sendt af sted til, og det er ikke konventionerne, der står i vejen for at få sende dem af sted, for der er det jo et udtryk for, at der er nogle hjemlande, der ikke vil tage imod deres egne statsborgere. Det føler jeg er dybt frustrerende, og det er jo en del af grunden til, at vi fra regeringens side har haft et stort fokus på at få etableret et samarbejde med Syrien. Udenrigsministeren var af sted i weekenden, og vi har haft en embedsmandsdelegation af sted ad flere omgange fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, og der er vores mål eksempelvis at kunne blive i stand til at udvise dertil.

Tak. Så er det spørgeren for et afsluttende spørgsmål. Værsgo.

Jamen regeringen er jo for sent ude, for mange af syrerne er allerede i gang med at få permanent ophold. Så jeg synes godt nok, at det er lang tid, man har været om det, og alle de her intentioner og alle de her fine ord kommer jo ikke til at blive til handling. Altså, de mennesker, der ikke vil udrejse frit, når de er udvist, skal selvfølgelig udvises konsekvent, og så må de blive låst inde, indtil de udrejser, altså simpelt hen blive låst inde på et udrejsecenter, hvor der er én dør, og det er døren ud af Danmark. Vil Socialdemokratiet levere på det, sådan at danskerne kan være trygge i deres eget land, eller vil I blive ved med bare at tale om det?

Ministeren.

Det er forkert at tegne et billede, der giver indtryk af, at folk, der begår alvorlig kriminalitet, bare ender med at få permanent ophold. Det gør de ikke. Man får ikke permanent ophold, hvis man har begået alvorlig kriminalitet, og vi arbejder målrettet på at få de her mennesker udsendt. Det er lykkedes os at udvise rigtig mange mennesker hvert eneste år, og jeg vil gerne gå endnu videre. Det er derfor, at vi har et fokus på bl.a. Syrien, som jeg nævnte før, og jeg vil også gerne gå endnu videre i forhold til andre lande. Vi vil ikke acceptere, at folk, der begår alvorlig kriminalitet, bliver boende i Danmark – de er ikke velkomne her.

Tak til spørgeren, og tak til ministeren. Vi går videre, og det næste spørgsmål er også til udlændinge- og integrationsministeren og er stillet af hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Finder ministeren det problematisk, hvis daginstitutioner fravælger svinekød på baggrund af religiøse særkrav?

Ministeren.

Det korte svar er: Ja, det finder jeg problematisk. Vi lever i Danmark, og jeg synes, det er en helt naturlig del af en dansk kost også i danske daginstitutioner, at man serverer – lidt afhængigt af, om det er kold eller varm mad – leverpostej eller karbonader eller frikadeller eller forloren hare, eller hvad ved jeg. Jeg synes, det er en fuldstændig naturlig del af at være en familie i Danmark, der har et barn i en dansk daginstitution, at svinekød så også indgår i menuen.

Spørgeren.

Men hvad mener ministeren og regeringen så om Dansk Folkepartis politik, hvor vi jo netop siger, at der slet ikke skal være den mulighed? Det skal slet ikke være muligt for daginstitutionerne og for kommunerne at fravælge, at svinekød bliver serveret, og det skal heller ikke være muligt for kommunerne udelukkende at servere halalslagtet kød rundtomkring i daginstitutionerne. Det her er jo Danmark, og her har vi haft en dansk madtradition igennem flere århundreder. Vi serverer selvfølgelig svinekød, vi spiser vores frikadeller, vores medister. Hvorfor er det, at fordi der kommer nogle her til vores land, som overhovedet ikke kan integrere sig, og som ikke deler vores værdier, hverken de danske eller vores kulturelle værdier, så skal de danske daginstitutioner begynde at dukke nakken for dem? Vil ministeren være med til at kigge på at lave reglerne om, sådan at det slet ikke er muligt for kommunerne at indføre de her muslimske religiøse særkrav?

Ministeren.

Jeg vil sige det på den måde, at jeg faktisk mener, at folk, der ude i kommunerne træffer en beslutning om, at der ikke skal være svinekød på menuen i daginstitutionerne, eksempelvis en børnehave, gør muslimerne en bjørnetjeneste, for de skaber en modvilje mod den muslimske minoritet, hvoraf jeg tror at rigtig mange sådan set ikke har noget behov for regler om, at der ikke må serveres svinekød i daginstitutionerne. Det er for mig at se fuldstændig naturligt, at svinekød indgår i menuen. Det synes jeg, man skal tænke over, hvis man har ansvaret for at lede en daginstitution, så man ikke på den måde prøver at give køb på, hvad der er en helt naturlig del af den danske madtradition.

Tak. Spørgeren.

Vil der være en eller anden form for konsekvens, hvis det så er sådan, at der sidder f.eks. nogle socialdemokratiske byrådsmedlemmer eller borgmestre, der indfører det her eller opfordrer til at afskaffe svinekød rundtomkring i daginstitutionerne eller opfordrer til, at alt det kød, der bliver serveret, skal være halalslagtet? Vil det så være foreneligt med at være medlem af Socialdemokratiet, når nu ministeren er så håndfast i bemærkningerne, at han ikke mener, at det rent faktisk er noget, der skal indføres? Hvad så, hvis det viser sig, at der rent faktisk har siddet nogle socialdemokratiske byrådsmedlemmer eller borgmestre og ført det her igennem?

Ministeren.

Vi har jo indrettet os sådan i Danmark, at vi har et kommunalt selvstyre, og det er ude i kommunerne, man træffer den her slags beslutninger. Det må jeg jo respektere. Jeg ville ikke bakke op om den type beslutninger, og hvis jeg stillede op til byrådet et sted, ville jeg modsætte mig det, hvis der var nogen, der kom med sådan et forslag. Jeg ville heller ikke selv stemme på en kandidat, der gik til valg på at sige, at man ikke skal have svinekød i daginstitutionerne. Jeg ville samtidig sige til vedkommende: Ud over at jeg synes, det er et skørt forslag, gør du med det dér, du gør, den muslimske minoritet en kæmpe bjørnetjeneste, for det eneste, du får ud af det, er at skabe modvilje.

Spørgeren.

Altså, det her er jo Danmark. Det er danskernes land, og her skal danske normer og regler og værdier selvfølgelig gælde. Det, vi jo bare ser, er, at der gang på gang netop bliver givet efter for de her muslimske religiøse særkrav. Vi ser jo også rigtig ofte, at det bl.a. er socialdemokrater, der rent faktisk sidder og giver lov til de her ting. Derfor mener jeg da, at ministeren og regeringen burde bakke op omkring Dansk Folkepartis politik og sige fuldstændig klart og tydeligt: Selvfølgelig skal vi bevare den danske madtradition rundtomkring i danske daginstitutioner; selvfølgelig skal vi sige nej til at udskifte alt ganske almindeligt kød med halalslagtet kød, i stedet for rundtomkring i daginstitutionerne at give efter over for de muslimske mindretal.

Ministeren for et afsluttende svar.

Jeg prøver egentlig også at sige det så klart, som jeg kan: Det er jeg sådan set enig i. Men nu er det jo bare ikke op til mig at beslutte, fordi det jo er sådan, at vi har kommunalt selvstyre i Danmark, og der er det jo politikerne i kommunerne, der afgør den slags ting. Mange steder tror jeg også det i sidste ende er udliciteret til daginstitutionslederne måske eller forældrebestyrelserne. Det skal jeg ikke kunne sige endeligt. Det er i hvert fald et kommunalt anliggende. Jeg mener personligt, at det er en uskik at tage svinekødet ud af menuen. Jeg mener i øvrigt også, at man gør folk en bjørnetjeneste ved at gøre det, for det eneste, man får ud af det, er at skabe modvilje. Vi har en lang tradition for at spise svin her i landet, og det synes jeg vi skal blive ved med.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Spørgsmål her er afsluttet. Det næste spørgsmål er til udlændinge- og integrationsministeren af hr. Morten Messerschmidt Dansk Folkeparti.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Hvad mener ministeren om, at Socialdemokratiets kandidater på den københavnske Vestegn møder op og holder tale i den lokale moské og til islamiske vælgermøder?

Ministeren.

Det bryder jeg mig ikke om. Jeg synes, at det er en uskik at blande religion og politik sammen, og derfor forstår jeg ikke, at der er nogle steder, man tilsyneladende har gjort det, også i mit eget parti. Der er det jo sådan relativt åbenlyst, at der har været en uenighed, også imellem mig og nogle af mine partifæller, og jeg har, synes jeg egentlig, udtalt mig relativt klart om, hvad jeg mener om eksempelvis kønsopdelte vælgermøder og andet, hvor man på en eller anden måde accepterer nogle islamiske normer for, hvordan man har en offentlig politisk debat i Danmark, som jeg i hvert fald ikke bryder mig om, og som jeg på ingen måde bakker op om. Man kan være muslim i Danmark. Man kan være kristen i Danmark. Men det er jo ikke det, der afgør ens politiske tilhørsforhold, og derfor mener jeg, at det er naturligt, at man tager del i demokratiet på lige fod med resten af befolkningen. Jeg bryder mig ikke om den her sammenblanding.

Spørgeren.

Er ministeren enig i, at det, vi ser især på Vestegnen, men jo desværre også rundt i andre dele af landet, Sønderjylland, Sydsjælland osv., er en islamisering? Når man accepterer, at politik og moské f.eks. skal hænge sammen, og når man accepterer, at en politisk debat osv. skal fungere med bønnekald, oplæsning af Koranen, kønsopdeling osv., er det jo en islamisering. Kan ministeren godt forstå, at det er svært for os i Dansk Folkeparti at tro på ministerens gode taler, hensigter og bøger, når man kan se rundtomkring i landet, hvordan rigtig, rigtig mange socialdemokrater, der stiller op og får lov at stille op og bliver valgt til byråd, agerer på den måde? Jeg oplever i hvert fald, at Danmark er ved at blive noget fuldstændig andet end det, det var, da jeg voksede op, og jeg ved, at jeg er jævnaldrende med ministeren, så jeg tror, vi deler den oplevelse. Men det sker jo, fordi der er vage politikere, som ikke siger fra over for den her islamisering, som ikke siger nej til kønsopdeling, og som ikke siger nej til, at korancitationer og kønsopdeling hører til i en politisk sammenhæng. Det er jo ministerens parti, der er problemet. Kan ministeren ikke godt forstå, at det, tror jeg, bredt i den danske befolkning giver et indtryk af, at Socialdemokratiet måske forsøger at bilde danskerne én ting ind her på Christiansborg, men når det så kommer til gågaden i Albertslund, Haderslev eller andre steder rundtomkring i landet, så siger dem, der gør ministeren til minister og peger på ham som folketingskandidat til opstillingsmøder osv., det diametralt modsatte og taler islamisterne efter munden?

Ministeren.

Jeg er ikke sikker på, at mange af dem, hr. Morten Messerschmidt har mødt på de forskellige gader og stræder, ville gøre undertegnede til minister. Jeg oplever faktisk, at mange af mine partifæller, altså nogle af dem, som hr. Morten Messerschmidt taler om, som har været engagerede i det her, ikke bryder sig om undertegnede. Jeg har da registreret at blive kaldt alverdens ting på sociale medier af nogle af de kandidater, som på den ene eller anden måde flirter, efter min mening lidt for meget, med islamisk indblanden i en kommunal valghandling. Det bryder jeg mig ikke om, og derfor vil jeg bare sige klart, at det ikke er derude, man afgør vores udlændingepolitik på Christiansborg. Det gør vi her i folketingsgruppen.

Tak. Så er det spørgeren.

Men en stor del af Danmarks udlændingepolitik fastlægges jo kommunalt. Vi har lige hørt mine to gode kollegaer pege på nogle helt konkrete ting, som bliver afgjort af socialdemokratiske, islamistiske folk rundtomkring i byrådene. Spørgsmål om, om der skal være kønsopdeling i svømmehallerne, hvad for noget mad der skal serveres i børnehaverne, om vi vil have tørklæder i skolerne osv., har man jo en stor indflydelse på i det lokale. Så hvordan vil ministeren beskrive det parti, han er medlem af, når det kan rumme den slags mennesker ude lokalt?

Ministeren.

Jeg synes, at der mangler lidt proportioner i debatten, for jeg kan ikke genkende et billede af mit parti som et parti, der nærmest er infiltreret af folk, som ønsker at snige islamisme eller en masse særregler og særkrav ind ad bagvejen. Sådan oplever jeg ikke mine partifæller. Er der enkelte undtagelser rundtomkring? Det er der muligvis, fordi Socialdemokratiet stadig væk – og det er jeg med på, at der er mange der ønsker sig anderledes og gør, hvad de kan for at få forandret – er et relativt stort parti, også kommunalt, og derfor har vi også mange kandidater, og vi har mange byrådsmedlemmer, og der vil nok være et broddent kar imellem en gang imellem.

Tak. Så er det spørgeren.

Men man kan jo ikke sige, at det her er undtagelser. Vi taler om Steen Christiansen, der er borgmester i Albertslund og har siddet som borgmester i Albertslund i 15 år. Vi taler om Merete Amdisen, som er borgmester i Ishøj. Vi taler jo sådan set også om hr. Morten Bødskov, som for et år siden selv deltog i et møde, der var styret efter islamiske forhold, i hvert fald ifølge det, man kunne læse i Berlingske den 25. maj for et år siden. Så det her er jo ikke enkelte undtagelser, hr. minister. Det her er jo et Socialdemokrati, som har alvorlige eksistentielle problemer med en islamisk infiltration.

Ministeren.

Jeg mener ikke, Socialdemokratiet har problemer med islamisk infiltration. Jeg mener sådan set, at vi er ret klare omkring vores holdning til de integrationsproblemer, vi står over for i Danmark, og at de i særdeleshed skyldes, at der er nogle, som udøver deres muslimske tro på en måde, der ikke er forenelig med at leve i et demokratisk samfund. For nylig så vi en Wilkemåling, der viste, at op mod hver femte muslim i Danmark mener, at Koranen skal spille en eller anden rolle i politik. Det synes jeg jo åbenbarer, at vi har ret store integrationsproblemer. Vi har nogle, der ikke forstår, hvad der gælder i et sekulært, demokratisk samfund som vores, og det er vi helt klare i mælet omkring.

Tak. Dette spørgsmål er afsluttet. Det næste spørgsmål er også til udlændinge- og integrationsministeren af hr. Morten Messerschmidt.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Vil ministeren så tilkendegive, om det kunne være socialdemokraternes fjerde erkendelse, at man ikke både kan være medlem af Socialdemokratiet og arbejde for islams udbredelse i Danmark?

Ministeren.

Jeg vil sige, det er klart, at det er svært at forene det at være medlem af Socialdemokratiet med, at man går ind for en eller anden meget fundamentalistisk udlægning af islam, for det gør vi ikke som parti. Men der er jo ikke noget modsætningsforhold mellem at være muslim og være medlem af Socialdemokratiet. Tværtimod vil jeg nærmest sige, at hvis man er en velintegreret muslim – lidt ligesom man nogle gange taler om kulturkristne, kunne man tale om kulturmuslimer, altså nogen, som har det religiøse tilhørsforhold, men som i øvrigt bidrager positivt til samfundet, har Danmark i hjertet og ønsker Danmark alt godt – så er der jo ingen modsætning. Tværtimod vil jeg nærmest sige, at det giver mere mening for mig, at man som velintegreret udlænding så bakker op om og engagerer sig i nogle af de partier, der ønsker at føre en meget stram udlændingepolitik og en meget restriktiv udlændingepolitik over for udlændinge, der ikke vil Danmark det godt, fordi ellers risikerer de jo, at det smitter af på dem, at de har landsmænd, som vil Danmark det dårligt. Derfor giver det for mig meget bedre mening, at velintegrerede udlændinge engagerer sig i partier som eksempelvis Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet.

Spørgeren.

Men vi er jo ikke uenige i, at der er mange udlændinge i Danmark, der gør det rigtig godt, og at der er mange muslimer, for hvem der ikke er noget modsætningsforhold mellem det at være dansk og være muslim, og som er det på en meget sekulær måde. Det er jo rigtig fint. De kan være lige så gode danskere som ministeren, mig og alle andre. Men det er jo ikke det, vi taler om her. Det, vi forholder os til, er alle de muslimer, som er kommet ind, og som ikke kan finde ud af det. Når jeg spørger på den her måde, er det jo, fordi hr. Frederik Vad, der desværre ikke kan være iblandt os lige nu, er kommet med en tredje erkendelse, der handler om, at integration ikke kun handler om ydre omstændigheder med arbejde osv. Man kan sagtens være en radikaliseret muslim og så have et arbejde og ikke være en del af samfundet i hjertet, men alligevel være det er sådan økonomisk. Det er jo en erkendelse, vi langt hen ad vejen er fuldstændig enige i. Men så er det næste spørgsmål, man vil stille: Hvad gør vi ved det? Det er jo derfor, jeg spørger, om det kunne være en fjerde erkendelse, at man altså ikke både kan være socialdemokrat og så arbejde for islams udbredelse i samfundet. For det handler jo ikke bare om, at man går rundt og hygger sig med at prøve at få nogle til at tro på islam på en sekulær måde. Det, vi ser, er jo en islamisering af hele det politiske system, hvor man prøver at presse bønnemøder og kønsopdelte politiske møder ind, og hvor man vil have imamen til at spille en rolle som mediator i SSP-samarbejdet i stedet for offentlige medarbejdere eller politiet, eller hvad det måtte være. Det er jo en fuldstændig omkalfatring af samfundet i islams navn, ligesom vi i øvrigt ser det i de muslimske lande. Det er det, det handler om, og det er jo det, vi er dybt bekymrede for sker, og ikke bare sker i almindelighed, men sker på Socialdemokratiets mandater med borgmestre, byrådsmedlemmer osv. Det er derfor, jeg bare spørger: Kunne det ikke være den fjerde erkendelse, at man ikke kan være socialdemokrat og arbejde for den form for islamudbredelse i Danmark?

Ministeren.

Jeg mener selvfølgelig fuldstændig ligesom hr. Morten Messerschmidt, at det er fuldstændig uacceptabelt, hvis man misbruger den tillid, som vælgerne viser en ved at stemme en ind i et byråd et sted i Danmark, til at udbrede en fundamentalistisk afart af islam eller varetage nogle interesser, der står i modsætning til Danmarks interesser. Det kan der efter min mening ikke være to meninger om er problematisk, og det synes jeg man skal slå hårdt ned på, hver eneste gang det sker. Jeg er heller ikke blind for, at vi nogle steder i samfundet ser en form for klientelisme udspille sig, som jeg ikke bryder mig om. Eksempelvis kunne man jo se, hvordan der i Tingbjerg var en ekstrem opbakning til et parti som Frie Grønne. Hvad kan det mon skyldes? Så jeg mener, man skal være opmærksom på, at der er problemer, og det synes jeg også vi er i Socialdemokratiet.

Tak. Spørgeren.

Okay, men så lad mig gøre det helt kort: Hvad mener ministeren om, at Steen Christiansen, borgmesteren i Albertslund igennem 15 år, møder op og holder tale i den lokale moské til islamiske vælgermøder? Det er helt konkret en socialdemokratisk borgmester, der deltager i og legitimerer den form for sammenblanding af islam og politik. Hvad mener ministeren om det?

Ministeren.

Jeg har udtalt mig ved flere lejligheder til flere forskellige medier om, hvad jeg mener om kønsopdelte vælgermøder, som arrangeres i forskellige islamiske sammenhænge i moskéer osv. Det har jeg gjort, og jeg har den samme holdning, uanset hvilke partier der deltager i den type arrangementer. Om det er Socialdemokratiet eller andre partier, bryder jeg mig ikke om det. Jeg synes, det er en utidig sammenblanding af politik og religion, og jeg bryder mig ikke om det.

Spørgeren for en afsluttende bemærkning. Værsgo.

Men man kan altså godt være medlem af Socialdemokratiet og agere på den måde? Det er ligesom fru Merete Amdisen, som godt kan få lov til at deltage i fredagsbønnen og holde politiske oplæg osv., og så kan man også være medlem af Socialdemokratiet. Jeg forstår det simpelt hen ikke, minister. Jeg forstår ikke, hvad ministeren siger. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan man kan skrive de bøger, skrive de debatindlæg og holde de taler, som ministeren gør, og så være i parti med dem her. Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Ministeren.

Jeg synes, jeg har udtrykt min holdning ret klart. Jeg bryder mig ikke om, når der sker en sammenblanding af politik og religion, og slet ikke, hvis det er en religionsudøvelse, som har et undertrykkende islæt, som det efter min mening har, hvis man mener, at der skal være en kønsadskillelse mellem kvinder og mænd. Derfor er jeg modstander af den type demokratiske eller udemokratiske vælgermøder, vil jeg nærmere sige, og det er jo derfor, jeg har udtalt mig kritisk omkring dem i dagspressen.

Tak til spørgeren for også at overholde tiden, og tak til ministeren. Det næste spørgsmål er også til udlændinge- og integrationsministeren, og det er af hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Hvad mener ministeren om, at Socialdemokratiet opstiller kandidater med tætte forbindelser til moskéer, som er en del af Diyanet – Tyrkiets religiøse direktorat – og som dermed har tætte forbindelser til præsident Erdogan?

Ministeren.

Jeg forventer selvfølgelig, at det, hvis man stiller op for Socialdemokratiet i Danmark, er, fordi man er socialdemokrat og har et ønske om at gøre noget godt for det danske samfund. Det er jo sådan, at vores kandidater opstilles af lokale vælgerforeninger. Det er ikke mig, der er involveret i at lave vores kandidatlister, men jeg har selvfølgelig en forventning om, at alle, der stiller op for Socialdemokratiet, bakker op om grundlæggende danske værdier, og at de stiller op, fordi de ønsker at gøre noget godt for deres kommune. Og så bryder jeg mig ikke om det, hvis man, som jeg har nævnt nogle gange i løbet af eftermiddagen, blander religion og politik sammen på den måde, som vi indimellem ser det ske, f.eks. i den forgangne kommunalvalgkamp.

Spørgeren.

Men det er jo mildest talt lidt billigt at henvise til, at det er en lokal beslutning, og at ministeren har en forventning om, at man skiller tingene ad. For det her er jo en situation, hvor nogle kandidater gør det modsatte. Der er tale om kandidater for Socialdemokratiet, der har tætte forbindelser til moskéer, der har tætte forbindelser til den tyrkiske regering. En Diyanetmoské, som er en styrelse under den tyrkiske regering med det formål at holde herboende tyrkere loyale over for Erdoganregimet, hvordan harmonerer det på nogen som helst måde med Socialdemokratiets værdier, og hvordan kan man, når Socialdemokratiet selv indrømmer, at idéerne bag moskéerne er udanske, ikke repræsenterer demokratiske og socialdemokratiske værdier, stå på mål for, at sådan nogle kandidater repræsenterer Socialdemokratiet? Det er jo kandidater, som i deres virke som kommunalbestyrelsesmedlemmer kan risikere at varetage interesser for den tyrkiske regering i stedet for interesser for Socialdemokratiet. Hvordan kan det på nogen måde harmonere med hinanden, og hvordan kan det på nogen måde forsvares, at Socialdemokratiet ikke sætter foden ned over for den praksis?

Ministeren.

Jamen jeg vil bestemt ikke stå her og lægge hovedet på blokken for, at det i alle tilfælde kan forsvares, eller at Socialdemokratiet i alle tilfælde og i alle situationer og vedrørende alle kandidater har ramt bolden fuldstændig rent her. Vi er foreløbig og stadig væk, som det ser ud nu – til manges fortrydelse, og mange gør, hvad de kan for at få ændret situationen – stadig et relativt stort parti, også kommunalt. Vi har mange kandidater opstillet, og vi har også mange byrådsmedlemmer. Er der et enkelt broddent kar imellem hist og her, skal jeg ikke kunne afvise det, men det håber jeg selvfølgelig ikke. Men hvis der er det, synes jeg selvfølgelig, at det skal have en konsekvens.

Spørgeren.

Hvilken konsekvens skal det have at varetage den tyrkiske regerings interesser som lokal kandidat for Socialdemokratiet?

Ministeren.

Jeg kan jo ikke se, at det er foreneligt med at være socialdemokrat at være engageret i et tyrkisk parti, som er dybt konservativt. Om det så finder sted, om det sker ude i virkelighedens verden, har jeg ikke grundlag for at stå her og fælde dom over eller at vurdere. Jeg prøver bare at tilkendegive, hvad der er min personlige holdning, og hvad der er Socialdemokratiets holdning, og det er det, jeg kan tilbyde her i spørgetimen.

Så er der en medspørger. Jeg beklager, at bordet ikke kan hæves dernede, men jeg håber, det går alligevel. Værsgo.

Alt er okay. Jeg vil gerne fastholde hr. Mikkel Bjørns spørgsmål. Hvilken konsekvens skal det have? Hvis man er medlem af Socialdemokratiet og bruger den plads, man har, lader sig en indvælge i en kommunalbestyrelse og i virkeligheden bruger Socialdemokratiet som en trojansk hest for den tyrkiske regering, hvilken konsekvens skal det så have? Hvilken konsekvens vil Socialdemokratiet drage? Hvis Dansk Folkeparti havde opstillet nogen, som havde været helt uden for skiven, havde vi nok hørt Socialdemokratiet tordne løs nede i salen om, at det måtte have nogle konsekvenser. Og det havde vi taget hånd om, vi havde givet vedkommende sparket, for vi vil ikke have folk, der skader vores sag i vores parti. Så hvilken konsekvens skal det have, minister?

Ministeren.

Jeg tror måske, at man overvurderer, hvilken beføjelse jeg har som udlændingeminister. Det er ikke sådan, at jeg kan afgøre, hvem der må være medlem af Socialdemokratiet, og hvem der ikke må være medlem af Socialdemokratiet. Det er vores lokale vælgerforeninger, og det er på den måde en demokratisk organisation, der er baseret på, at lokale vælgerforeninger kan opstille kandidater, og det er det, der gælder i vores parti. Så skal man selvfølgelig overholde de love, vi har, og man skal bakke op om Socialdemokratiets politik. Vores politik er meget klar: Vi bryder os ikke om det, hvis man blander religion og politik sammen. Og hvis der er nogen, der gør det alligevel, træder de over en linje. Der kan opstå konkrete eksempler, som man jo så må tage hånd om. Jeg kan bare ikke stå her som minister i en regering og fælde dom over nogle hypotetiske eksempler i en regering uden den form for beføjelser.

Så er det medspørgeren. Værsgo.

Men det er jo ikke et hypotetisk tilfælde. Det er jo veldokumenteret i landets medier, det står sort på hvidt. Det her, vi har rejst i dag, er ikke hypotetiske eksempler, det er faktum. Nu har ministeren fået chancen for at svare mange gange, og jeg spørger igen: Hvilke konsekvenser skal det have? Indtil videre må jeg jo forstå, at det ikke skal have nogen konsekvenser, og at Socialdemokratiet her på Christiansborg slår ud med armene og siger: Det må de bare selv afgøre, altså om vi giver husly til folk, der jo åbenlyst har til formål at undergrave vores samfund. Det er jo det, den tyrkiske regering arbejder på. Dem vil I så give husly i Socialdemokratiet. Det synes jeg faktisk er nye toner.

Ministeren.

Der er intet nyt under solen her. Det er klart, at hvis man undergraver det danske samfund, kan man ikke være medlem af Socialdemokratiet. Men det er klart, at jeg omvendt ikke kan stå her og fælde dom over et eller andet lidt abstrakt antal eksempler, som hr. Peter Kofod taler om her. Jeg har klart givet udtryk for, at jeg ikke bryder mig om folk, der blander politik og religion sammen, når de skal bedrive deres kommunalpolitiske arbejde, og det er også Socialdemokratiets linje.

Så er det spørgeren. Værsgo.

Tak for det. Ministeren siger, at man skal bakke op om Socialdemokratiets politik for at være lokal kandidat for Socialdemokratiet. Dermed konkluderer ministeren også, at det er Socialdemokratiets politik at knytte bånd til spionposter for den tyrkiske regering. For det er det, de her Diyanetmoskéer er. De er spionposter for den tyrkiske regering. Hvordan kan det være Socialdemokratiets politik at knytte bånd til spionposter for den tyske regering?

Ministeren for afslutning. Værsgo.

Det er naturligvis ikke Socialdemokratiets politik. Og hvis ikke jeg kendte hr. Mikkel Bjørn bedre, ville jeg tro, at det var polemisk, at han spurgte på den måde. Selvfølgelig er det ikke Socialdemokratiets politik, og det er også derfor, jeg flere gange nu har prøvet at sige, at naturligvis kan der være et broddent kar hist og her i et stort parti som Socialdemokratiet. Hvis der er nogen, der bliver afsløret i at varetage interesser, der kommer på tværs af Danmarks interesser, kan man selvfølgelig ikke være medlem af Socialdemokratiet. Jeg står bare ikke her for at kunne fælde dom over nogen i dag.

Tak. Dette spørgsmål er afsluttet. Det næste spørgsmål er også til udlændinge- og integrationsministeren af hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti, og medspørger er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Er det socialdemokratisk politik, at en socialdemokratisk borgmester holder tale ved et kønsopdelt arrangement i forbindelse med fredagsbønnen i den lokale moské i Ishøj?

Ministeren.

Jeg kender ikke omstændighederne for det arrangement, men jeg vil prøve at gentage mig selv, som jeg har sagt det mange gange her i eftermiddag: Jeg bryder mig ikke om, når man blander islam og dansk kommunalpolitik sammen. Jeg synes, det er to forskellige ting. Der er intet i vejen for at være muslim i Danmark og bidrage positivt til det danske samfund på lige fod med alle andre danske borgere, men at man gør sit kommunalpolitiske virke til et spørgsmål om at varetage særlige islamiske interesser, bryder jeg mig ikke om.

Spørgeren.

Kan ministeren se, at det harmonerer en lille smule dårligt med Socialdemokratiets udmeldinger i offentligheden, når Socialdemokratiets udlændingeordfører, hr. Frederik Vad, er ude at sige, at han kaster op, når han ser, at der afholdes kønsopdelte arrangementer, samtidig med at Socialdemokratiets borgmestre ude i landet, herunder i Ishøj, deltager ved netop kønsopdelte arrangementer?

Ministeren.

Nej, jeg har egentlig, synes jeg, selv været ret klar i mælet, også gennem lang tid, og har sagt, at jeg heller ikke bryder mig om kønsopdelte arrangementer, og at jeg ikke bryder mig om at sammenblande kommunalpolitik med islam. Det er min klare holdning. Jeg synes ikke, at de to ting hører sammen. Og det er nu engang sådan, at Socialdemokratiets udlændingepolitik fastlægges her på Christiansborg i vores folketingsgruppe. Den fastlægges ikke nogen andre steder i Danmark, og det er den, der gælder.

Spørgeren.

Jeg har bare svært ved at gennemskue, hvad det er, der er Socialdemokratiets politik. Altså, ministeren siger, at for at være lokal kandidat for Socialdemokratiet skal man bakke op om Socialdemokratiets politik. Og samtidig siger Socialdemokratiets ordfører, som definerer politikken herinde på Christiansborg, at han kaster op over kønsopdelte arrangementer, som socialdemokratiske borgmestre understøtter og bidrager til ude i det lokale. Altså, det giver jo ikke mening. Hvad er Socialdemokratiets politik? Er det kønsopdelte arrangementer, eller er det det, hr. Frederik Vad siger herinde på Christiansborg?

Ministeren.

Som hr. Mikkel Bjørn rigtigt siger, er det hr. Frederik Vad, der fortæller, hvad Socialdemokratiets udlændingepolitik er her på Christiansborg. Hr. Frederik Vad er vores udlændingeordfører, og det er her på Christiansborg i vores folketingsgruppe, at vi fastlægger Socialdemokratiets udlændingepolitik – og det er naturligvis det, der tæller.

Spørgeren.

Hvad bliver konsekvensen så for de borgmestre, der ude lokalt bidrager til og understøtter en kønsopdeling, eksempelvis i Ishøj?

Ministeren.

Der er det jo efterhånden velkendt, at vi er et stort parti, og der har været nogle eksempler på folk, der har deltaget i den type arrangementer. Jeg har klart sagt, hvad jeg synes om det. Jeg bryder mig ikke om det. Jeg har også noteret mig, at der er nogle af vores kandidater lokalt, der ikke bryder sig om undertegnede. Jeg er blevet kaldt en ussel stakkel og alverdens andre ting, når jeg har sagt, hvad jeg mente om den sag. Det ændrer imidlertid ikke på, hvad Socialdemokratiets politik er i den her sammenhæng, for den fastlægger vi her i Folketinget, i vores folketingsgruppe, og vores politik er helt klar: Vi bryder os ikke om, når islam blandes ind i politisk beslutningstagning.

Vi skal lige have en medspørger på. Værsgo.

Tak for det. Ministeren oplyser til hr. Mikkel Bjørn, at han ikke kender de nærmere omstændigheder for det her arrangement. Det er jo foregået for mange uger siden. Altså, hvordan kan Socialdemokratiet acceptere, at der er en eller anden situation, hvor borgmestre render til kønsopdelte møder ude i moskéer, uden at man sætter sig ind i det – og så bare møder ind i Folketinget og siger: Det kender vi ikke lige de nærmere omstændigheder for? Altså, er det en kamp, i har opgivet i Socialdemokratiet? For jeg synes faktisk, at der er noget meget principielt i, om man sender sine borgmestre ud at deltage i kønsopdelte møder, som jeg synes er noget udansk. Det er meget udansk. Jeg kan simpelt ikke forstå det. Hvorfor har man ikke undersøgt de her ting? Og hvilken konsekvens skal det have? Kan man være socialdemokratisk borgmester og rende til kønsopdelte møder i moskéer? For jeg må bare sige, at det ville ikke gå, hvis man var i Dansk Folkeparti.

Ministeren.

Mit svar tidligere skulle ikke forstås derhen, at jeg lod, som om jeg ikke var klar over, at de her arrangementer havde fundet sted. Det synes jeg egentlig også jeg har været ret ærlig om, og jeg har også udtalt mig om, at jeg ikke bryder mig om det. Det har jeg også sagt i dagspressen. Jeg bryder mig ikke om, at man bidrager til den her islamiske norm om at afholde politiske møder som kønsopdelte. Vi lever i Danmark, og vi lever i et demokrati, hvor vi har ligestilling mellem mænd og kvinder, og der er det altså danske normer og spilleregler, der gælder. Det er nu engang også det, der er Socialdemokratiets politik her på Christiansborg, og det er os, der varetager og fastlægger, hvad Socialdemokratiets udlændingepolitik er.

Medspørgeren.

Det gælder så bare ikke for alt det, der er uden for Christiansborg. Så Socialdemokratiet har en politik for Christiansborg, og den er, som man siger, noget. Så er der en anden virkelighed ude i den rigtige verden, hvor Socialdemokratiet forfølger nogle helt andre mål, og det er så bl.a., at man render til kønsopdelte møder. Er virkeligheden ikke den, minister, at man en hel del steder efterhånden som socialdemokrat ligger under for, at der findes så store islamistiske grupper i vores samfund, at man taler dem efter munden for at få deres stemmer, så man kan fastholde nogle borgmesterposter, hvilket man ellers ikke kunne, altså som man var nødt til at forære væk til venstrefløjen? Hvorfor vil I det?

Ministeren.

Vi lever jo i et land, hvor vi har kommunalt selvstyre, og derfor synes jeg, at hvis der er noget, man er utilfreds med, som foregår i en kommune, så skal man tale med den pågældende kommune om det. Jeg redegør for, hvad der er Socialdemokratiets politik her på Christiansborg, og hvis nogen måtte være i tvivl om, om der er vægt bag ordene, når jeg redegør for den politik, så kan man jo se, hvordan vi stemmer i Folketingssalen, og hvordan vi har formået at stramme udlændingelovgivningen på en stribe områder, siden vi kom til i 2019. Det betyder, at flere forbrydelser i dag fører til udvisning, og det betyder, at langt flere kriminelle udlændinge sendes hjem. Og det er noget af det, jeg er meget optaget af.

Så er det spørgeren for det afsluttende spørgsmål. Værsgo.

Det afsluttende spørgsmål er egentlig meget simpelt. Altså, hvad nytter det, at Socialdemokratiet fører en retorik herinde på Christiansborg og i de store landsdækkende medier, hvis deres lokale kandidater og lokale borgmestre ovenikøbet fører en helt anden politik ude i kommunerne?

Ministeren.

Jeg synes ikke, det er et retvisende billede at fremstille det, som om Socialdemokratiet generelt fører en helt anden politik ude i kommunerne, der ikke er i overensstemmelse med det, vi laver her på Christiansborg. Jeg vil sige, at når det kommer til stykket, er det afgørende jo, om vi har styr på antallet af folk, der kommer hertil. Der er historisk lave asyltal. Har vi styr på at have stramme udvisningsregler, så mange bliver udvist? Ja, det lykkes vi med. Vi får mange udvist hvert eneste år, og vi lykkes også med at sende mange hjem. Vi har markant fået nedbragt antallet af mennesker, af folk, der sidder på Kærshovedgård, fordi vi lykkes med at få dem sendt til deres hjemlande. De fokusområder er vi meget fokuserede på at arbejde videre med, og heldigvis opnår vi også gode resultater.

Tak. Dette spørgsmål er afsluttet. Vi går videre til det næste spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren, som er af hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Jeg læser spørgsmålet højt: Mener ministeren fortsat, at Danmark i visse tilfælde bør »sige fra over for domstolen« ved at undlade at efterleve menneskerettighedsafgørelser for at genvinde kontrollen med dansk udlændingelovgivning, sådan som ministeren beskriver i sin bog »Ingen over domstolen«?

Ministeren.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er dybt frustreret over den udvikling, der har været de senere årtier ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Og der er det jo rigtigt, at jeg i min bog har forskellige løsningsforslag. Jeg har også været ret åben over for andre løsningsforslag. Det afgørende for mig er, at vi får skabt en forandring, sådan at medlemsstaterne får en bedre mulighed for at udvise dybt kriminelle udlændinge. Jeg er forsigtig optimist, og jeg vil gerne understrege »forsigtig«, fordi Europarådet jo nu har iværksat en proces, der handler om at lave en ny erklæring a la den, man lavede, da hr. Søren Pape Poulsen var justitsminister, altså Københavnererklæringen, som jo i sammenhæng med Brightonerklæringen gav medlemsstaterne en bedre mulighed for at udvise flere kriminelle udlændinge og derfor i den forstand har haft den ønskede effekt. Jeg håber selvfølgelig, at vi kommer til at opnå noget af det samme, og det er derfor, at vi bruger mange kræfter på det her efter min mening utrolig vigtige arbejde.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg nærede den største respekt for hr. Søren Pape Poulsens arbejde i sin tid, men jeg må jo også bare konstatere, at det arbejde ikke bar frugt. Det medførte en erklæring, som i det store hele var fuldkommen ligegyldig. Hvis det er det nummer, vi skal til at gentage her mange år efter, altså at vi får en ny erklæring, som ikke kommer til at betyde særlig meget, hvis noget som helst, så må jeg sige, at det i det store hele er spild af ilt at bruge folks tid på den slags. Der er himmelvid forskel på at sige fra over for domstolen og at vedtage en eller anden erklæring. Sagen er jo, at det her Folketing i det store hele er sat ud på sidelinjen, når det kommer til, hvem der har ret til at være i det her land. Og det er de værste slyngler, og det er de værste kriminelle, vi taler om. Vi taler jo ikke om den her gruppe, som passer godt ind i Danmark osv. osv.; vi taler om de værste udenlandske kriminelle. Vi taler om mordere, narkohandlere, bandemedlemmer og voldtægtsforbrydere. Vi taler om de værste. Dem kan vi ikke slippe af med. Det er da for dårligt. Så kan man ikke komme her og sige, at vi sigter efter at lave en ny erklæring; den virkede godt nok ikke sidst, men vi trækker i automaten igen, og så håber vi, at det virker bedre denne gang. Det går ganske enkelt ikke. Jeg håbede, da udlændingeministeren blev udlændingeminister, at han ville tage den bog med over i ministeriet og sige: Nu skal I høre her, venner; nu prøver vi noget nyt; nu siger vi, at vi er den regering, der siger fra over for domstolen; vi er den regering, der siger, at nu må det her cirkus høre op. Det hører jeg ikke ministeren sige endnu. Nu er det noget med en ny erklæring og et eller andet, og at vi lige må se tiden an. Vi har ikke mere tid. Det her har stået på i årevis, og der er ikke nogen regering, der har løst den opgave. Så vil ministeren ikke gerne sige, at nu tager vi den her kamp – nu gør vi det, der skal til?

Ministeren.

Man må jo sige, at mange af dem, der volder os problemer i dag, jo ankom og slog sig ned i Danmark i de år, hvor Dansk Folkeparti havde bestemmende magt i Danmark som det største blå parti. Det er jo en del af det, der er baggrunden for, at vi i dag har store problemer. Det var på Dansk Folkepartis vagt og fru Inger Støjbergs vagt, at flygtningene gik på motorvejene og migranterne gik på motorvejene. Rigtig mange blev, og rigtig mange af dem, som har begået kriminalitet, er det i dag svært at få udvist. Vi lykkes rent faktisk med meget, fordi vi har strammet lovgivningen mange gange siden. Heldigvis har Dansk Folkeparti bakket os op i de stramninger, vi har lavet. Og så forfølger vi et internationalt spor, som har en række konstruktive elementer i sig. Jeg synes ikke, at det er retvisende at sige, at henholdsvis Brighton- og Københavnererklæringen ikke har haft en effekt. Der har været flere udvisninger fra medlemsstaterne siden.

Tak! Så er det spørgeren.

Alt det der, ministeren nævner om, hvordan det har været, må man jo snakke med fru Inger Støjberg om. Det har ikke noget med Dansk Folkeparti at gøre. Vi har i alle tilfælde under alle regeringer presset alt det, vi kunne, for at komme i mål med vores politik. Der er ingen regering, der har ført vores politik eller gennemført vores udlændingepolitik. Det kunne være, man skulle prøve det, for noget siger mig, at Dansk Folkeparti har haft ret i udlændingedebatten, siden partiet blev stiftet i 1995. Så måske skulle man faktisk prøve at gennemføre Dansk Folkepartis politik i stedet for bare at sende signaler, hvor man lader som om. For det er jo det, der er tilfældet for den her regering. Hr. Rasmus Stoklund lader, som om han vil føre den politik, som vi står for, men sagen er jo, at der ikke sker noget.

Tak. Så er det ministeren.

Det er jo ikke rigtigt alene at tørre skylden af på fru Inger Støjberg her, for det var jo Dansk Folkeparti, der som det største parti holdt hånden under Inger Støjberg i de år, hvor vi førte en markant lempeligere udlændingepolitik. Jeg vil medgive, at det lykkedes den daværende regering at starte med at lave nogle opstramninger. Vi fortsatte så det gode arbejde, og meget af det har vi vedtaget i fællesskab. Nu følger vi et internationalt spor. Vi har en konventionsambassadør, der arbejder sammen med andre lande om at lave en ny erklæring, som jeg håber kommer til at få en effekt. Vi er samtidig ved at få lavet en udredning af to forskere, som vi får i løbet af det nye år, og som skal gøre os klogere på, hvilke muligheder vi har for at komme videre inden for de rammer, vi er bundet af internationalt.

Tak. Så er der en medspørger, hr. Mikkel Bjørn.

Ministeren frasiger sig alt ansvaret og omskriver også historien. For det var jo først i 2016 efter flygtningekrisen, at Socialdemokratiet var ude at indrømme, at Socialdemokratiet havde taget fejl. Altså, Mette Frederiksen stod under åbningsdebatten i 2015 og kritiserede Dansk Folkepartis hårde retorik og kritiserede ønsket om en opstramning og sagde, at Danmark skulle påtage sig sin del af ansvaret, når det handlede om asylansøgere. Så det er mildest talt en lidt kreativ omskrivning af historien, ministeren foretager. Men spørgsmålet til ministeren er meget simpelt. Ministeren kommer i sin bog med et meget konkret forslag, nemlig at afvise efterlevelse af domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Hvad mener ministeren om det forslag?

Ministeren.

Jeg anerkender ikke, at jeg er i gang med at lave kreativ historieskrivning her. Jeg har personligt udtalt mig meget kritisk om den førte udlændingepolitik i mange år, også da jeg var aktiv i studenterpolitik i Socialdemokratiet, og min holdning er den samme i dag, som den var dengang. Jeg mener, at det er helt afgørende, at vi fører en stram udlændingepolitik, og det lykkes vi så også med. Det gør vi jo bl.a., fordi vi har et godt samarbejde på tværs af Folketinget med en stribe blå partier om det her område, og det er jeg glad for. Jeg har hele tiden sagt om forslagene i min bog, at det afgørende for mig ikke er, at det lige præcis er mine løsninger, der bliver bragt til torvs. Det afgørende for mig er, at vi lykkes med at udvise langt flere kriminelle udlændinge. Hvis det så er andre løsninger, der er de rigtige at benytte, så er det fint med mig. Det skal ikke være et udtryk for forfængelighed omkring min egen bogskrivning, der står i vejen for, at vi udviser flere kriminelle udlændinge.

Medspørgeren.

Tak for det. Det var jo bare ikke et svar på spørgsmålet, for spørgsmålet var egentlig meget simpelt: Hvad mener ministeren om forslaget om af afvise efterlevelse at domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Altså, hvis Dansk Folkeparti kom med forslaget her i Folketingssalen, hvad ville ministeren så tænke om et sådant forslag?

Ministeren.

Jeg ville jo være nødt til at afvise det, med henvisning til at det ville være ulovligt, og derfor ville jeg ikke kunne bakke op om det forslag. Men det ændrer jo ikke på, at det kan være ét i en buket af forskellige muligheder for at få domstolen – og her taler jeg om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – til at slå bak og finde tilbage til det, den blev sat i verden for, nemlig at beskytte europæernes menneskerettigheder. Det var derfor, man etablerede den i kølvandet på anden verdenskrig. Det var den rolle, den burde spille. Desværre er det i dag sådan, at den blander sig i spørgsmål om stort og småt, og samtidig blander den sig i medlemsstaternes helt legitime mulighed for at føre deres egen udlændingepolitik.

Tak. Så er det spørgerens tur.

Jeg vil sluttelig bare gerne foreslå ministeren at i stedet for at følge et internationalt spor så prøve at følge et dansk spor. For nu har vi i 25-30 år hørt regeringer sige, at vi også skal snakke med alle mulige andre om, hvordan vi kan løse det. Sagen er jo, at hvis man vil løse det her, vil der være et villigt flertal i Folketinget til at løse det inden et folketingsvalg. Der ville jo være et flertal for at foretage, tror jeg, nogle meget markante opstramninger, hvis de partier, der deles om regeringsmagten, ellers var villige til det. Det her er jo en kamp, hvor man hele tiden forsøger at skubbe regeringen, uanset om den er rød eller blå, 1 cm mere af gangen. Måske skulle vi faktisk bare have nogle nationale gode løsninger i stedet for at prøve at presse store lande, som ikke vil.

Tak. Ministeren.

Men vi er jo lykkedes med at skabe mange gode nationale løsninger, og det skyldes, at Folketinget på tværs af partier og igennem mange år har strammet udlændingepolitikken på forskellige områder, når vi har iagttaget, at der var et problem eller noget, der krænkede retsfølelsen. Det er vi lykkedes vi med, og det er jeg godt tilfreds med. Vi har skærpet udvisningsreglerne, vi lykkes med at få hjemsendt langt flere kriminelle udlændinge, og vi holder skarpt øje med folk, som på den ene eller den anden måde forsøger at skade Danmark. Det er jeg godt tilfreds med at vi lykkes med, og det skal vi holde fast i, og det skal vi også blive ved med at samarbejde om.

Tak. Så er dette spørgsmål afsluttet. Det sidste spørgsmål er også til udlændinge- og integrationsministeren af hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Værsgo.

Tak for det. Hvilken holdning har ministeren til risikoen for, at menneskerettighedskonventionens artikel 8 fungerer som et jokerkort, der hindrer udvisning af kriminelle udlændinge, når ministeren selv i sin bog beskriver denne praksis som uacceptabel og demokratisk problematisk?

Ministeren.

Jeg synes, det er et stort problem, at man i de sidste i runde tale 3-4 årtier har set, at artikel 8 er blevet brugt til at beskytte kriminelle udlændinge mod at blive vist tilbage til deres hjemland. Jeg synes, det er en fuldstændig naturlig konsekvens af at komme som gæst til et andet land, at man så også bliver udvist, hvis man begår alvorlig kriminalitet, og jeg kan ikke forstå, at man har været i stand til at bruge den her artikel, som man igennem så mange år har gjort det i Strasbourg. Det er jo også helt åbenlyst, at man har ændret praksis, for i de første årtier brugte domstolen ikke den her paragraf til at beskytte udlændinge. Det var noget, der opstod, og det var slet ikke det, der var meningen med den europæiske menneskerettighedskonvention. Jeg tror i øvrigt, at når man læser den, vil langt de fleste mennesker vil kunne tilslutte sig dens ordlyd. Derfor er det endnu mere tankevækkende, at der i dag blandt så mange europæiske borgere er så stor en modvilje mod den måde, menneskerettighederne forvaltes på, fordi de bliver brugt til at beskytte forbrydere frem for at beskytte ofre og de samfund, som de er gæster i.

Spørgeren.

Hvad skal vi så gøre ved det? Ministeren siger alt det rigtige, og der sker ikke en dart noget som helst sted. Vi har stadig væk de værste kriminelle udlændinge i det her samfund, der vandrer rundt med meldepligt, og der er ikke sket en dart; der er ikke sket noget som helst. Jeg tror ikke på det der internationale spor med, at vi så kan vedtage en ny artikel, hvor de løber os over inde i de her internationale fora, hvor man ikke vil. De vil jo ganske enkelt ikke. Jeg tror, at det, der virkelig kommer til at skabe nogle brydninger i Europa og i Vesten, er følelsen hos mange vælgere af, at de ikke kan stemme sig til forandring. For hver gang vælgerne stemmer sig til forandring, sidder der en forældet domstol med nogle konventioner, der er vedtaget, dengang mine oldeforældre og tipoldeforældre havde stemmeret, og som fortolker uden demokratisk kontrol og beslutter sig for nogle regler, som ingen forankring har i hverken sund fornuft eller den oplevede virkelighed. Det kommer til at skabe brydninger og frustrationer og splittelse i vores samfund, og det er i hvert fald ikke demokrati. Det er det modsatte. Det er, kunne man næsten fristes til at sige med titlen på en bog fra en af ministrene, de lærdes tyranni. Det går bare ikke. Hvad vil I gøre for at knække den praksis? Og jeg vil ikke høre mere om alle mulige erklæringer og artikler eller programmer, eller hvad I snart kan finde på. Jeg vil høre noget, der er reelt; noget, der skaber forandring for den danske befolkning.

Ministeren.

Der er jeg nok nødt til at være en lille smule kedelig og sige, at noget af det, der kan være med til at skabe forandring, jo er at mødes med kolleger fra andre lande og forhåbentlig blive enige om at sætte en ny kurs. Hvad gør vi så konkret? Dels har vi en konventionsambassadør, der bl.a. i kølvandet på det brev, som Meloni og statsministeren sendte til domstolen, gør et stort stykke arbejde med at samle opbakning til at udfordre domstolen. Det er også derfor, at vi nedsatte en arbejdsgruppe med de her to forskere, som laver en udredning til os, som vi får næste år, og som skal vise, hvor langt vi kommet inden for rammerne af konventionen. Personligt rejser jeg den 10. december til Strasbourg for at mødes med kolleger og med domstolen og gøre Danmarks stilling klar og fortælle, hvor vi synes der er nogle store udfordringer.

Værsgo til spørgeren.

Jeg mødes også med kollegaer fra resten af Europa, som spørger, hvad vi foranlediget af Dansk Folkepartis arbejde dog har gjort i Danmark af gode ting i for at undgå det værste kaos, som hersker i vores nabolande lige omkring os. Så jeg mødes da også med internationale kollegaer, som synes, at det er dybt fascinerende, hvad vi har haft gang i nationalt, og de spørger: Hvad er så næste kapitel? Hvad vil Danmark gøre for at anvise en vej mere? For vi tror ikke på de der internationale fora, og vi tror ikke på, at løsningen kommer fra domstolen eller fra regeringer i Tyskland eller fra Europa-Parlamentet. Så hvad gør vi så, minister? Hvorfor forfølger vi ikke det nationale spor, hvor vi faktisk kan finde løsning?

Ministeren.

Jeg håber, at hr. Peter Kofod, når han mødes med udenlandske kolleger, også husker at nævne den rolle, Socialdemokratiet i Danmark har spillet for, at vi netop står et helt andet sted i Danmark, end man gør i mange andre europæiske lande. For i Danmark har indvandringen fra forskellige steder i Stormellemøsten været markant mindre. Vi har fået udsendt langt flere, og vi har bedre styr på dem, der er her, lige så vel som vi har fået skærpet kravene til at få permanent ophold og kravene til at få indfødsret. Vi får hvert eneste år udvist mange ved domstolene, og vi får også udsendt mange hvert eneste år. Så har vi stadig væk nogle udfordringer. Dem arbejder vi på, og det er f.eks. i forhold til syrerne, altså de kriminelle af dem, som vi skal have sendt hjem.

Tak. Så er der en medspørger, og det er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Grunden til, vi står i en bedre situation i Danmark er, takket være Dansk Folkeparti, og så er det i de senere år takket være det retsforbehold, som de nuværende regeringspartier ønskede at afskaffe, men som Dansk Folkeparti også kæmpede for at bevare. Jeg tror, at et af den senere tids bedste eksempler på den uhyrlige situation omkring den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8, er brødrene Assad Ali Osman og Osman Ali Osman på Fyn, der hver især har udsat ofre for torturagtige overfald. Assad Ali Osman har sendt en tilfældig hundelufter i kørestol resten af livet, og de kan ikke udvises, fordi de har ret til familieliv med hinanden. Hvad mener ministeren om en så vanvittig og absurd resttilstand? Og hvad har ministeren tænkt sig at gøre ved det, ikke bare på et langsigtet europæisk niveau, men på et nationalt niveau, hvor vi rent faktisk tager tager ansvar for, at der ikke kommer flere ofre dag for dag, fordi vi ikke venter på et langsigtet europæisk spor, men tager et nationalt ansvar som danske politikere?

Ministeren.

Jeg finder det forkasteligt, at der desværre findes en lang række af den type af eksempler, som hr. Mikkel Bjørn nævner, altså eksempler på folk, der er kommet hertil, meget ofte med rødder i Stormellemøsten, og som begår meget alvorligt kriminalitet og ender med at få lov til at blive. Nogle gange er det med henvisning til artikel 3, altså noget med, at de ikke kan få lige så god hospitalsbehandling i deres hjemlande, og andre gange og meget ofte er det med henvisning til deres ret til familieliv. Det krænker min retsfølelse voldsomt, og det var en del af grunden til, at jeg skrev en bog og emnet og forsøgte at sætte en dagsorden med det. Det er også en del af grunden til, at jeg også investerer relativt mange kræfter i at forsøge at påvirke den europæiske opinion, i retning af at vi som medlemsstater får langt større bestemmelse over, hvem der må være i Danmark. For jeg bryder mig ikke om, at kriminelle udlændinge af en domstol i Strasbourg får lov til at blive i Danmark. Jeg mener ikke, det er noget, der skal afgøres der. Jeg mener, det skal afgøres ved danske domstole på baggrund af lovgivning vedtaget af det danske Folketing.

Medspørgeren.

Tak for det. Jeg må indrømme, at jeg finder det mildest talt meget mærkværdigt, at man gerne vil sætte en dagsorden med nogle meget konkrete forslag. Men når man så her i Folketingssalen spørger regeringen, hvordan regeringen vil forholde sig til de selv samme forslag, så siger man, at man vil stemme imod. Så bliver det altså mildst talt lidt skørt oppe i mit hoved i hvert fald, altså at man skriver en hel bog, hvor man peger på løsninger på de her udfordringer, og når de så bliver fremsat som forslag her i Folketingssalen, vil man stemme imod, fordi det ellers ikke vil være lovligt. Altså, vi er jo den lovgivende forsamling; vi kan jo lave loven her i Folketinget.

Tak. Ministeren.

Hvis hr. Mikkel Bjørn får lejlighed til at læse min bog, vil han se, at der også er mange andre budskaber og mange andre pointer. Og grunden til, at jeg vil stemme imod, er jo, at jeg alternativt risikerer at få en rigsretssag på nakken og ryge i fængsel, og det bryder jeg mig ikke om at tænke på. Derfor er jeg jo nødt til at afvise dem. Så synes jeg så også, at jeg egentlig hele vejen igennem har været ret ærlig omkring, at det afgørende for mig ikke er, at det lige netop er mine forslag, jeg som lægmand har fremsat. Det afgørende for mig er bundlinjen, altså at vi kan udvise flere kriminelle udlændinge.

Tak. Så er det spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Jeg vil ikke sige tak – endnu. Sagen er jo, og det er bare for at korrekse ministeren, at hvis man skal for en rigsret, forudsætter det jo, at der er et flertal i Folketinget, der synes, det er en god idé, og det vil der jo ikke være, hvis regeringen fører en politik, som er i overensstemmelse med det, et flertal i Folketinget ønsker sig. Jeg vil gerne tilbage til det internationale spor, for hvordan går det så med at overtale socialdemokratiske kollegaer ude i Europa? Hvor stort held har den her regering haft med at tale med SPD i Tyskland, f.eks., og hvor stort held har den her regering haft med at tale med socialdemokrater i Vesteuropa? Er sandheden ikke snarere, at de ser ned på det danske Socialdemokrati, fordi det danske Socialdemokrati er langt det mindste i Skandinavien og det eneste, der har foretaget en sproglig stramning?

Ministeren.

Jeg tror, det er rigtigt, at der er mange socialdemokrater i Europa, der ser ned på undertegnede, og det må jeg så leve med. Til gengæld har jeg et godt samarbejde med mange af mine europæiske kolleger i andre regeringer. En del af dem er konservative, og vi arbejder godt sammen. Jeg håber, at vi lykkes med at få skabt nogle forandringer, der får en positiv betydning for europæernes hverdag og for europæernes mulighed for at bevare de lande, de ønsker at bevare, herunder muligheden for at sende kriminelle udlændinge tilbage til deres hjemlande eller at etablere nye muligheder for eksempelvis asylsagsbehandling uden for Europa osv.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren og til spørgerne. Vi nåede det alt sammen, og hermed er spørgetiden afsluttet.