Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at Danmark i visse tilfælde bør »sige fra over for domstolen«.
- Fremsat 27. nov. 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Mener ministeren fortsat, at Danmark i visse tilfælde bør »sige fra over for domstolen« ved at undlade at efterleve menneskerettighedsafgørelser for at genvinde kontrollen med dansk udlændingelovgivning, sådan som han beskriver i sin bog »Ingen over Domstolen«?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 268: Om at Danmark i visse tilfælde bør »sige fra over for domstolen«. onsdag den 3. december 2025 · Møde 22
Peter Kofod (DF) Ordfører
Tak for det. Jeg læser spørgsmålet højt: Mener ministeren fortsat, at Danmark i visse tilfælde bør »sige fra over for domstolen« ved at undlade at efterleve menneskerettighedsafgørelser for at genvinde kontrollen med dansk udlændingelovgivning, sådan som ministeren beskriver i sin bog »Ingen over domstolen«?
Rasmus Stoklund Minister
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er dybt frustreret over den udvikling, der har været de senere årtier ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Og der er det jo rigtigt, at jeg i min bog har forskellige løsningsforslag. Jeg har også været ret åben over for andre løsningsforslag. Det afgørende for mig er, at vi får skabt en forandring, sådan at medlemsstaterne får en bedre mulighed for at udvise dybt kriminelle udlændinge. Jeg er forsigtig optimist, og jeg vil gerne understrege »forsigt...