Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om udvisning efter afsonet fængselsstraf.
- Fremsat 27. nov. 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Er ministeren enig i, at man, når man som handicapchauffør voldtager en mentalt retarderet pige, man er ansat til at befordre fra ét sted til et andet, ikke blot efter afsonet fængselsstraf skal udvises på papiret, men reelt bliver det i praksis, også selv om alverdens konventioner modsætter sig det?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 254: Om udvisning efter afsonet fængselsstraf. onsdag den 3. december 2025 · Møde 22
Mette Thiesen (DF) Ordfører
Jeg er altid kort og præcis. Er ministeren enig i, at man, når man som handicapchauffør voldtager en mentalt retarderet pige, man er ansat til at befordre fra ét sted til et andet, ikke blot efter afsonet fængselsstraf skal udvises på papiret, men reelt bliver det i praksis, også selv om alverdens konventioner modsætter sig det?
Rasmus Stoklund Minister
Først og fremmest tak for spørgsmålet. Jeg glæder mig til en eftermiddag her sammen med gode kolleger fra Dansk Folkeparti, og så håber jeg også, at jeg kan bidrage med korte og præcise svar, så vi når så meget som muligt. Jeg synes altid, at det er dybt forkasteligt, når der kommer udlændinge til Danmark og misbruger den mulighed, de har fået for et godt liv her, til at begå kriminalitet over for danskere. Der kan ikke være nogen som helst tvivl om, at det er fuldstændig urimeligt. I den her ko...