Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at Danmark får et fuldstændigt klimaregnskab for forsvaret.
- Fremsat 20. nov. 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvordan kan regeringen hævde at have overblik over Danmarks samlede klimaaftryk, når vi på forsvarsområdet arbejder med så markante mørketal, og hvad mener ministeren at vi konkret bør gøre for at sikre, at Danmark får et fuldstændigt klimaregnskab for forsvaret, der også inkluderer udledninger fra indkøb, produktion, bygge- og anlægsprojekter, dataforbrug og operationer og øvelser i udlandet, og hermed effekten af den aktuelle oprustning?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 234: Om at Danmark får et fuldstændigt klimaregnskab for forsvaret. onsdag den 26. november 2025 · Møde 18
Sascha Faxe (ALT) Ordfører
Tak. Hvordan kan regeringen hævde at have overblik over Danmarks samlede klimaaftryk, når vi på forsvarsområdet arbejder med så markante mørketal, og hvad mener ministeren at vi konkret bør gøre for at sikre, at Danmark får et fuldstændigt klimaregnskab for forsvaret, der også inkluderer udledninger fra indkøb, produktion, bygge- og anlægsprojekter, dataforbrug og operationer og øvelser i udlandet, og hermed effekten af den aktuelle oprustning?
Troels Lund Poulsen Minister
Tak for spørgsmålet. I den nationale drivhusopgørelse opgøres alle udledninger, der finder sted inden for Danmarks grænser. Derfor er der også dele af forsvarets udledninger, f.eks. indkøb af forsvarsmateriel, der er produceret i udlandet, eller deltagelse i øvelser uden for landets grænser, som ikke vil kunne ses af den nationale drivhusopgørelse. Danmark er et af de få lande, som udarbejder et klimaregnskab på forsvarsområdet. Det giver nemlig et godt overblik over energiforbruget og CO 2 -udl...