Møde i salen

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Hvordan kan regeringen hævde at have overblik over Danmarks samlede klimaaftryk, når vi på forsvarsområdet arbejder med så markante mørketal, og hvad mener ministeren at vi konkret bør gøre for at sikre, at Danmark får et fuldstændigt klimaregnskab for forsvaret, der også inkluderer udledninger fra indkøb, produktion, bygge- og anlægsprojekter, dataforbrug og operationer og øvelser i udlandet, og hermed effekten af den aktuelle oprustning?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. I den nationale drivhusopgørelse opgøres alle udledninger, der finder sted inden for Danmarks grænser. Derfor er der også dele af forsvarets udledninger, f.eks. indkøb af forsvarsmateriel, der er produceret i udlandet, eller deltagelse i øvelser uden for landets grænser, som ikke vil kunne ses af den nationale drivhusopgørelse. Danmark er et af de få lande, som udarbejder et klimaregnskab på forsvarsområdet. Det giver nemlig et godt overblik over energiforbruget og CO 2 -udledningen for forsvarets aktiviteter, som jo også bl.a. bruges til at identificere, hvor der med fordel kan sættes ind over for at mindske forsvarets klimapåvirkning. Når det er sagt, står vi jo desværre også i en situation, hvor forsvaret er i gang med en historisk opbygning for at øge kampkraften på baggrund af den triste og alvorlige sikkerhedspolitiske situation. Det kræver markante investeringer i nyt materiel og bygninger. Derudover kommer vi også til at se et stigende aktivitetsniveau i forhold til øvelsesaktivitet og lignende, som jo dermed også har et klimamæssigt aftryk. Det må alt andet lige forventes at give stigende udledninger på forsvarsområdet. Sådan er det med den aktuelle sikkerhedspolitiske situation. Derfor er det også relevant, at forsvaret indtænker grønne løsninger der, hvor det er foreneligt med de operative hensyn og opbygning af kampkraft. Det kan eksempelvis være ved energieffektiviseringer i forbindelse med renovering af bygninger eller nybyggeri. Og parallelt herved arbejdes der også løbende på at videreudvikle klimaregnskabet, som for nærværende indeholder forsvarets direkte udledninger, herunder bl.a. el, varme og brændstofforbrug. Men jeg vil også gerne understrege, at den sikkerhedspolitiske situation tilsiger en større grad af aktivitet, og det kommer også til at få en betydning i forhold til forsvarets CO 2 -udledning i løbet af de kommende år.

Spørgeren.

Tak, og tak til ministeren for svaret. Når jeg kigger på Forsvarets hjemmeside, og når jeg kigger på de svar, jeg kan få fra ministerens kollega ovre i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, står der, at forsvarets udledninger i 2023 udgjorde ca. 0,2 mio. t CO 2 -ækvivalenter svarende til 0,6 pct. af Danmarks samlede CO 2 -udledning. Jeg er med på, at Danmark måske er det eneste land, der gør det, men det dækker jo ikke over det samlede tal for det, og det dækker heller ikke over det, der kommer fra bygninger, drift og de anlægsprojekter, der er undervejs. Jeg er helt med på, at en kampvogn ikke kan køre på el, og jeg er også med på, at vi skal styrke vores forsvar, og jeg tænker ikke, at vores forsvar bliver CO 2 -neutralt. Det er heller ikke det, mit spørgsmål retter sig hen imod, men det handler simpelt hen om at undgå, at vi har et mørketal. For når vi i forsvarsbudgettet skal bruge flere penge på forsvar, finder vi dem jo så fra et andet område, som vi så ikke skal bruge penge på, og det samme må jo gøre sig gældende, hvis vi skal holde vores CO 2 -mål. Så skal vi også sikre, at vi ikke bruger mere CO 2 end det, der er vores mål, og bruger vi mere, f.eks. til forsvaret, skal vi jo også skære mere ned andre steder. Så derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre mere konkret, hvad der er tidsplanen i forhold til at få et mere fuldstændigt klimaregnskab for forsvaret og også noget, der inkluderer scope 3-udledninger.

Ministeren.

Jeg er også glad for, at spørgeren anerkender, at de klimamæssige aftryk, der er i forhold til øvelsesaktivitet, også afhænger af, hvordan den sikkerhedspolitiske situation er, og den er jo desværre alvorlig. Når det så er sagt, er det jo ikke, fordi forsvaret ikke har fokus på grønne hensyn og ikke mindst også, hvordan og hvorledes man kan lave intelligente investeringer, og det er jo ikke mindst i forhold til renovering af bygninger og nybyggeri. Det er rigtigt, at de tal, som spørgeren henviser til, er fra 2023, og jeg forventer også, at vi i løbet af kort tid kan offentliggøre klimaregnskabet for 2024, og den offentliggørelse giver os selvfølgelig også anledning til at gøre en status over, hvor langt vi er nået i forhold til at indtænke nye løsninger i forhold til et mindre aftryk.

Så er det spørgeren.

Tak for det, og jeg vil glæde mig til 2024-regnskabet. Jeg er nysgerrig på, om ministeren kan løfte sløret for, om der er nogle konkrete tiltag. Altså, jeg er tidligere boligordfører, så jeg kigger også efter livscyklusanalyser og hele pladen i den retning – noget, som vi jo pålægger andre ministerier. Så jeg er nysgerrig på, om der er nye ting med i regnskabet for 2024 i forhold til det, vi så for 2023, for det vil vi jo nærmest være nødt til at have. Igen vil jeg sige, at for vores vedkommende handler det ikke om at bashe Forsvaret for udledning. Det er simpelt hen for at lave et samlet, sikret overblik. Det er bare for at få det på det rene.

Ministeren.

Det er også sådan, jeg oplever spørgeren og spørgsmålet. Det er ikke nogen hemmelighed, at når vi kommer til at offentliggøre klimaaftrykket for 2024, som jeg ikke selv er blevet forelagt endnu, så vil der jo også dér blive gjort status, både over de investeringer, der er foretaget, men ikke mindst også, hvad vi påtænker i fremtiden. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi står over for en massiv investering i nye bygninger til vores værnepligtige, og det kommer jo til at have en stor effekt i forhold til den fremtidige udledning af CO 2 , alt afhængigt af hvordan man indretter de bygninger til de kommende værnepligtige, som jo bliver langt flere i fremtiden.

Spørgeren.

Tak. Der er jo ingen tvivl om, at klimaet er den største sikkerhedstrussel både for Danmark og for planeten, så jeg er glad for, at ministeren tager det alvorligt. Jeg vil se frem til 2024-regnskabet, så det korte spørgsmål er: Hvornår kan jeg regne med det? Det andet er, om man på EU-niveau, for der fylder meget af det her jo også, og/eller i NATO har lagt nogle mere konkrete målestok ud, så vi faktisk også får det som en samlet del – vi investerer jo i noget, men vores naboer gør noget andet – fordi vi er sammen om det forsvar, der skal laves.

Ministeren for et afsluttende svar.

Mig bekendt er det meget få andre NATO-lande og for den sags skyld også EU-lande, der opgør hele deres CO 2 -udledning for forsvaret. Der tror jeg, man må sige, at Danmark er et af de eneste lande, der har den model. Når det så er sagt, ser vi jo ind i massive investeringer i forhold til forsvarets bygningsmasse i løbet de kommende år. Der er et efterslæb på op imod 25 mia. kr., sådan som jeg husker det, i forhold til vores bygninger, og det er klart, at i sig selv det at få lavet en plan for at få de bygninger moderniseret også vil give et langt bedre klimaaftryk.

Tak til spørgeren og til forsvarsministeren. Spørgsmålet er afsluttet. Vi går videre til det næste spørgsmål, som også er til forsvarsministeren af fru Sascha Faxe fra Alternativet.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Hvordan mener ministeren at forskningen på Forsvarsakademiet kan defineres som politisk uafhængig og dermed troværdig, når den øverstkommanderende for vores væbnede styrker med opbakning fra landets regering går ind og direkte blander sig i Forsvarsakademiets forskningsarbejde og forskernes personlige ytringsfrihed?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Den forskning og viden, der skabes på Forsvarsakademiet, er en vigtig del af forsvarets samlede opgaveløsning. Det er derfor også vigtigt at slå fast, at den viden, som bliver formidlet, også er til gavn for dansk forsvar. Den nuværende sikkerhedspolitiske situation betyder, at der er behov for at accelerere opbygningen af en øget kampkraft i forsvaret. Forsvarschefen har det ledelsesmæssige ansvar for Forsvarskommandoen og kan derfor også sætte retning for forsvaret og løbende prioritere, hvordan forsvarets ressourcer anvendes bedst muligt. Forsvarsakademiet er en myndighed underlagt Forsvarskommandoen, og forsvarschefen har derfor også det overordnede ledelsesmæssige ansvar for Forsvarsakademiets medarbejdere. Forsvarschefen kan derfor også prioriterer, hvordan medarbejdernes ressourcer bedst bliver anvendt i forhold til eksempelvis forskning og opbygning af kampkraft. Det er naturligt, at forskningsindsatsen følger udviklingen i forsvarets opgaveløsning og den verden, som forsvaret opererer i. Det gælder bl.a. også i forhold til forsvarets opbygning af kampkraft. Derudover er det også vigtigt for mig at understrege, som jeg har gjort det tidligere, at forskere på Forsvarsakademiet har ytringsfrihed ligesom alle andre ansatte i forsvaret og for den sags skyld også i den offentlige sektor generelt. Det er der på ingen måde ændret ved.

Spørgeren.

Tak til ministeren for svaret. Jeg udfordrer på ingen måde kommandovejene, men jeg er også sikker på, at ministeren og jeg kan blive enige om, at vi ikke vælger den øverstkommanderende til forsvaret ud fra forskningsmæssige hensyn. Så derfor er det det, jeg prøver at forfølge i det her. Der er ingen underkendelse af professionen og rollen ellers i forhold til det. Men Berlingske har jo beskrevet, hvordan nogle føler, at de får mundkurv på, og hvordan man oplever, at man må tale frit om nogle ting, men ikke om andre ting, alt efter om det er Danmark eller Ukraine. Som i vores forrige spørgsmål og mange andre samtaler, ministeren og jeg har haft, så taler vi jo om en historisk stor udvidelse af vores forsvarsbudgetter. Vi taler om at få den danske befolkning med og få skabt medejerskab. For Alternativet og jeg tror på, at hvis det her skal lykkes og vi skal komme i mål med at skabe den form for både sikkerhed, men også tryghed, det skal give i Danmark, så er det enormt vigtigt, at der også er et medejerskab. Vi har set nogle tal, hvor det jo ikke engang er halvdelen af danskerne, der prepper for alvor, selv om det har været en kraftig opfordring. Så der er i hvert fald noget, vi har et fælles arbejde i forhold til. Og vi kan se i forhold til Ukraine, hvordan nogle forskere og militæranalytikere i min optik har været med til at sikre, at der er så bred opbakning i Danmark til Ukraine og bliver ved med at være det selv her så alt for lang tid efter. Så hvordan kan vi sikre, at vi faktisk også på det danske område sikrer, at forskerne kan udtale sig helt frit og uafhængigt i forhold til det for netop at skabe det medejerskab i befolkningen, der er brug for?

Ministeren.

Først og fremmest er Forsvarsakademiet jo en myndighed, som er underlagt forsvarschefen, og derfor er der også et ledelsesansvar i forsvaret, hvor det er forsvarschefen, der så gennem det ledelsesansvar, som forsvarschefen har, kan sikre, at Forsvarsakademiet gør bedst nytte i forhold til det, der måtte være brug for, bl.a. i forhold til opbygning af kampkraft. Når det så er sagt, er det ikke, fordi de ansatte på Forsvarsakademiet får en mundkurv på i forhold til deres ytringsfrihed. Jeg har jo også selv taget initiativ til, at forsvarschefen nu kommer til at møde Folketinget og kan give en årlig redegørelse for, hvordan det går med forsvarets opbygning af kampkraft.

Så er det spørgeren.

Der ligger jo et magtforhold, når en forsvarschef går ud og udtaler sig på den måde. Altså, det er en meget, meget stor kasket og nogle meget store stjerner, der sidder på den mand. Så vil ministeren anerkende, når man hører de ting fra forsvarschefen, at det kan have en betydning for, hvordan man går ud og udtaler sig, når man hører chefen sige det, altså om det er ens fremtidige karriere, det også handler om, og i øvrigt også ens commitment til Danmark?

Tak. Så er det ministeren.

Jeg anerkender, at der er blevet rejst en debat omkring vilkårene for Forsvarsakademiet og den måde, som Forsvarsakademiet er organiseret på, ikke mindst i forhold til det arbejde, som foregår på Forsvarsakademiet. Derfor tror jeg også, der er brug for en større grad af opmærksomhed omkring det arbejde, som Forsvarsakademiet udfører for dansk forsvar. Det er jo bl.a. også at uddanne fremtidens ledere i forsvaret. Derfor synes jeg, man skal se lidt mere nuanceret på det her end at se på spørgsmålet omkring den fri forskning. Men det er ikke sådan, at man som medarbejder i forsvaret ikke må få lov til at give udtryk for sin holdning.

Tak. Spørgeren.

Tak. Nu har ministeren sagt det flere gange, og det håber jeg så også at medarbejderne ved Forsvarsakademiet har hørt. Det er også med tanke på, at der jo lige er blevet afsat knap 7 mia. kr. mere til området. Så jeg tænker, at det er ret væsentligt for os alle sammen, at vi kan have en troværdig og uafhængig forskning. Hvis der er nogle medarbejdere, der stadig står i den situation, er jeg nysgerrig på at høre, om der er et bestemt sted, forsvarsministeren tænker at man kan henvende sig, så det hele ikke behøver at være i pressen, for det er jo ikke altid til alles fordel, at det foregår i pressen.

Tak. Så er det ministeren for et afsluttende svar.

Jeg vil sige, at efter 2½ år som forsvarsminister er det ikke mit indtryk, at der ikke er mulighed for at kritisere de politiske beslutninger, der bliver taget. Jeg har selv stået på mål for rigtig mange politiske beslutninger, som medarbejdere i dansk forsvar har kritiseret regeringen eller mig for at have taget, og det har ikke fået nogen ledelsesmæssige konsekvenser for dem, der måtte have haft en anden holdning. Men når det så er sagt, er det også vigtigt, at man selvfølgelig loyalt arbejder for den politiske beslutning, som der er flertal for i Danmark. Det er en anden del af det at være i et embedssystem, hvor det er sådan, at man jo skal arbejde loyalt for de ting, som folketingspolitikerne beslutter.

Tak til spørgeren, og tak til forsvarsministeren. Spørgsmålet er afsluttet. Vi går videre til udenrigsministeren, og spørgeren er fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Værsgo.

Tak. Hvad er udenrigsministerens holdning til de aktuelle lempelser af EU-regler for våbenproduktion og -salg, herunder udvidelsen af muligheden for EU-finansiering af test af våbensystemer under udvikling på slagmarker uden geografisk eller tidsmæssig afgrænsning og dermed i teorien også i Gaza, særlig i forhold til om disse tiltag er forenelige med folkeretten og kan have en destabiliserende global effekt?

Hvordan forholder ministeren sig dels til Dagbladet Informations artikel »Forsvaret sendte dele til kampfly direkte fra Danmark til Israel under krigen i Gaza« om direkte våbeneksport fra Danmark til Israel, som ministeren i et samråd i Europaudvalget den 10. oktober 2025 oplyste ikke at kende til, men som synes at stride mod ministerens udsagn om, at Danmark ikke har lempet våbenkontrollen, dels til forsvarsministerens orientering fra december 2024 om en undtagelse i våbenloven i forbindelse med baseloven, der fritager direkte eksport af F-35-dele til Israel fra FN’s våbenhandelstraktat og dermed fra eksportkontrol?

Var det det korrekte spørgsmål, der blev stillet der? ( Theresa Scavenius (UFG): Er det det andet spørgsmål?). Ja, det er spørgsmål nr. 3, der skal læses op. ( Theresa Scavenius (UFG): Så det er det om Gaza og Informations artikel? Jeg troede bare, det andet kom først). ( Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Jeg kan godt svare på det). ( Theresa Scavenius (UFG): Vi kan godt starte med det andet. Jeg synes bare, det var den rækkefølge, jeg så). Er det okay med udenrigsministeren at bytte om? Ja. Værsgo.

Ministeren.

Tak for det spørgsmål, som jeg forstår omhandler flytningen af amerikanskejede reservedele. F-35-programmet hører under forsvarsministeren – han er simpelt hen gået for tidligt i dag – men spørgeren har jo rettet spørgsmålet til mig. Det er dog egentlig forsvarsministeren, der ved flere lejligheder har orienteret Folketinget om forhold omkring flytning af reservedele fra lageret i Skrydstrup. Det er Forsvarsministeriets vurdering, under inddragelse af Udenrigsministeriet og Justitsministeriet, at amerikansk flytning af amerikanskejede F-35-reservedele fra lageret i Skrydstrup er undtaget våbenlovens krav om eksporttilladelse, idet de forbliver amerikansk ejendom. Såfremt USA efter en flytning fra Skrydstrup måtte lade ejerskabet overgå til en anden stat og eksportere reservedelene, har USA ansvaret for at udføre eksportkontrollen, og det vurderes at være i fuld overensstemmelse med vores nationale og internationale forpligtelser. Som det fremgår af forsvarsministerens orientering til Forsvarsudvalget lillejuleaften sidste år, fulgte det allerede af våbenloven, at forbuddet mod at udføre militært udstyr uden tilladelse ikke gælder for militære styrker og militært personel som led i militær tjenesteudøvelse. Jeg forstår, at der ikke i forarbejderne til våbenloven var taget udtrykkelig stilling til et internationalt samarbejde som F-35-programmet, og derfor fandt forsvarsministeren det nødvendigt at præcisere den gældende undtagelse i våbenloven til kravet om tilladelse til udførelse, så der blev skabt den fornødne klarhed om, at undtagelsen finder anvendelse for både danske og udenlandske militære styrker og personel. Derfor er der ikke tale om en lempelse, men tale om en kodificering og en præcisering.

Spørgeren.

Vi kan godt gå ind i sådan en sproglig øvelse om, om det er en undtagelse, om det er en kodificering, eller om det er en lempelse. Jeg vil helt klart sige, at der er tale om en lempelse. Det er stadig omtvistet, hvorvidt den her lempelse er i overensstemmelse med de internationale regler. Det er der verserende sager om. Men det, der er spørgsmålet i dag, er jo, hvad ministerens holdning til det er. For det, jeg synes er det interessante, er, at hvis man går tilbage til 2007 og 2008, så havde Udenrigsministeriet nogle meget fyldige våbenkontrolrapporter, hvilket man skal have ifølge internationale våbentraktater, men de bliver ikke lavet længere, fordi det ligger i Rigspolitiet. Det vil sige, at den våbenkontrol, der før lå under Udenrigsministeriets ressort, nu er flyttet et andet sted hen og bliver lavet meget lempeligere. Derudover undtager man også nu de her F-35-dele. Vil ministeren derfor ikke både forholde sig til, hvordan udviklingen generelt er sket – og det vil sige, at vi må kalde det en lempelse – og, hvilket også er en del af spørgsmålet, den artikel i Information, som netop dokumenterer, at der stadig væk bliver sendt våbendele direkte til Israel, trods at der sker krigsforbrydelser? Det vil sige, at vi har at gøre med en sag, hvor vi helt tydeligt ikke har en stram våbenlovgivning, der sikrer, at der ikke bliver sendt våben direkte til Israel, idet det er i strid med folkeretten. Grunden til, at jeg nævner det her med den rapport fra 2007 og 2008, som jeg fandt frem, er jo, at det siger noget om, at det her med våbenkontrol er meget centralt for det, som Udenrigsministeriet selv på sin hjemmeside kalder den globale sikkerhedsinfrastruktur. Så siden anden verdenskrig har våbenkontrol og våbenregulering – alle de her ting, vi snakker om nu – været det, der skulle sikre udenrigspolitikken og sikre en global verdensfred. Alt det er vi i gang med at lempe, og det siger I selv. På jeres egen hjemmeside står der, at det her system er under pres og endda på nogle områder under afvikling.

Ministeren.

Tak for det. Altså, det er ikke udtryk for nogen sproglig øvelse, når jeg siger, at vi ikke har lempet, men at vi har præciseret i lovgivningen, hvad der allerede var gældende ret. Det vil jeg gerne lige slå fast. Så kan jeg ikke genkende billedet af, at der skulle have været indført en ny arbejdsfordeling mellem Udenrigsministeriet og Rigspolitiet. Den er totalt intakt. Det er sådan, at det er Rigspolitiet, der giver våbeneksporttilladelser. Det er Erhvervsministeriet, for så vidt angår dual use. Det baserer sig så på en udenrigspolitisk rådgivning, en vurdering fra Udenrigsministeriet, og det er helt intakt. Der har vi skærpet vores vurdering i forhold til Israel.

Tak. Spørgeren.

Det, vi diskuterer nu, er selvfølgelig de konkrete lempelser på den korte bane. Men hvis ministeren stadig væk ikke kan genkende billedet, er mit spørgsmål, om ministeren så ikke kan forklare, hvorfor det står på Udenrigsministeriets hjemmeside, at den globale sikkerhedsinfrastruktur, som er baseret på våbenlovgivning og -regulering, er under pres og på nogle områder under afvikling, og hvorfor udenrigsministeren følte behov for at præcisere og udvide de undtagelser i baseloven.

Tak. Ministeren.

Men jeg tror simpelt hen, at vi har en tvist om, hvad der egentlig er op og ned helt faktuelt her. Altså, vi har ikke lempet nogen regler. Det kan da godt være, at man historisk har skrevet nogle rapporter, der er længere end dem, man skriver nu. Det skal jeg ikke kunne stå her og forholde mig til, men jeg ved med sikkerhed, at vi laver vurderinger, som vi i øvrigt også løbende opjusterer, hvor vi inddeler lande i grøn, gul og rød, og hvor vi altså faktisk har skærpet vores tilgang til Israel. Så er der F-35-programmet og hele spørgsmålet om kendt slutbruger og ikkeslutbruger. Det kører så på baggrund af en rammevurdering af USA og NATO-landene, og det er så USA, der har ansvaret i sidste ende i forhold til det tidspunkt, hvor slutbrugeren er kendt.

Tiden er gået! Så er det spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Okay, så vi bliver i dag ikke enige om, hvorvidt der er blevet foretaget en lempelse. Jeg mener, at når Forsvarsministeriet undtager mere fra vores våbenlov, så kan man godt tale om, at det er en lempelse. Det har jo store konsekvenser for den globale forståelse af våbeneksport og våbenkontrol, og derfor kunne jeg måske også bare godt tænke mig at bruge resten af min taletid på at spørge ministeren om hans holdning til, hvordan vægtningen er mellem udenrigspolitik og forsvarspolitik. For det virker lidt, som om det, som tidligere lå under den diplomatiske, udenrigspolitiske linje, og våbenkontrollen, som skulle sikre vores sikkerhed, nu ligger under et Forsvarsministerium, hvor det handler om investeringer i industri, plus under et Statsministerium.

Så er det udenrigsministeren, som har ½ minut.

Men det kan jeg simpelt hen ikke genkende. For vi har ikke grundlæggende lavet om på mekanismerne i dansk våbeneksportkontrol, altså hvem der giver våbeneksporttilladelserne, og hvad for nogle vurderinger de gives på baggrund af, og det er stadig væk sådan, at det er Udenrigsministeriet, der bliver hørt i de her sager om våbenkontroleksport. Det gør vi så konkret, og i visse situationer gør vi det i forhold til en rammevurdering, og vi har ikke undtaget noget, der ikke var undtaget før. Vi har præsenteret nogle ting.

Tak. Så er spørgsmålet afsluttet. Tak til udenrigsministeren, og tak til spørgeren. Vi går videre til det næste spørgsmål, som også er til udenrigsministeren, af fru Trine Pertou Mach Enhedslisten.

Det er absolut helt okay for mig, for der er to spørgsmål fra spørgeren til mig i dag, og det spørgsmål, der blev læst op, var så det andet, men altså, faktorernes orden er vel nogenlunde ligegyldig. I øvrigt er spørgsmålet et, der ikke skulle have været stillet til mig, men til forsvarsministeren, som desværre lige er gået. Nu er det mig, der har fået det, men det er ikke mit ressort. Altså, det, der spørges ind til, er omnibuspakken på forsvarsområdet, som er forsvarsministerens ressort. Men efter ringe og fattig evne kan jeg da godt sige nogle ting, nemlig at det her spørgsmål jo så omhandler Kommissionens forslag til forenklinger på forsvarsområdet, der overordnet set sigter mod et Europa, der skal kunne forsvare sig selv senest i 2030. Det er et forslag, som regeringen støtter op om, fordi vi generelt støtter op om tiltag, der kan styrke Europas forsvarsparathed og konkurrenceevne, og det her forslag sigter på at styrke begge dele. Det lagde forsvarsministeren derfor også vægt på, da han forelagde forslaget for Europaudvalget på regeringens vegne. I det her forslag fra Kommissionen indgik så en mulighed for, at projekter under Den Europæiske Forsvarsfond kan få støtte til testaktiviteter uden for EU. Ifølge det oplyste er forhandlingerne i Rådet nu gået ind i deres afsluttende fase, og det er min forståelse, at det i den seneste version af forslaget er afgrænset således, at testaktiviteter uden for EU, der så kan få støtte fra fonden, alene vil kunne lade sig gøre i Ukraine. Nu er forhandlingerne fortsat i gang, men altså, det er min forståelse, at det går i den retning. Derudover fremgår det klart af forordningen, at projekter under fonden skal overholde relevant EU-ret, nationalret og folkeret, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og det vil der ikke blive ændret på. Eftersom forslaget har til hensigt at styrke Europas forsvarsparathed og konkurrenceevne, støtter regeringen forslaget og arbejder som indehaver af formandskabet på at sikre mest mulig fremgang.

Spørgeren.

Grunden til, at jeg har stillet de her to spørgsmål, er, at de er en opfølgning på det samråd, jeg havde med udenrigsministeren her for, jeg tror efterhånden det er halvanden måned siden. Det handlede meget om det her med, hvorvidt vi kunne karakterisere vores våbenlovgivning i øjeblikket som stram eller restriktiv, eller om den var blevet lempet. Det, som udenrigsministeren til samrådet gav udtryk for, og jeg citerer, var: Hvad angår forsvars- og våbenområdet, kan jeg ikke helt genkende det, der bliver sagt i den mundtlige begrundelse, om, at vi skulle have lempet reglerne og intensiveret samarbejdet her i den mellemliggende periode, mens der har været krig og konflikt i Gaza. Og den mundtlige begrundelse var altså den, som jeg kom med. Der er så de to spørgsmål, jeg har. Det ene handler om, om vi kan karakterisere det, der foregår lige nu i EU, som nogle lempelser af vores våbenlovgivning. Der er jo de her konkrete eksempler, så hvorvidt man synes om dem eller ej, kan vi tage på et andet tidspunkt; her handler det om, hvorvidt vi synes, det er en lempelse, og jeg ved jo – og det ved jeg også fra skriftlige svar – at udenrigsministeren selv har sagt, at vi skal føre en restriktiv linje, også som følge af krigen og konflikten i Gaza, netop fordi vi skal holde os inden for folkeretten. De konkrete eksempler er bl.a. det her med, at Den Europæiske Investeringsbank har skullet fjerne barrierer, hvilket også er noget af det, som ministeren refererer til. Det er meget det, der har været en del af den europæiske forsvarspolitik her de sidste par års tid; det har været at fjerne barrierer. Det, som jeg bare gerne vil have at ministeren bekræfter i dag, er, at der er tale om nogle lempelser af vores våbenlovgivning, således at vores våbenindustri har bedre vilkår. Det kan man igen synes er en rigtig god idé, men vi skal ligesom bare vide, hvad vi snakker om. Et andet eksempel er det, som udenrigsministeren også nævner. Det er det her om, hvorvidt man nu kan lave prøvetestning andre steder. Her vil jeg igen sige, at vi taler om, om vi kan tale om lempelser. Så jeg vil bare gerne have, at ministeren helt konkret forholder sig til: Har Den Europæiske Union i øjeblikket igangsat en hel masse lempelser af den europæiske lovgivning, som den danske regering har støttet?

Ministeren.

Jeg er meget enig i, at vi skal vide, hvad vi taler om. Og jeg ved det så ikke helt lige nu, må jeg indrømme, for det, jeg bliver citeret for, handler om den danske våbeneksportlovgivning. Og det her spørgsmål handler så om den omnibuspakke, der er på forsvarsområder, som er til behandling i EU, der går ud på at sikre, at der kan ske en helt nødvendig oprustning i Europa. Det er jo noget forskelligt. Så er der et spørgsmål om, og det er jo det, spørgsmålet handler om, hvorvidt man så kan understøtte test uden for EU's eget territorium. Der har jeg oplyst spørgeren om her og nu, at sådan som jeg lægger øre til forhandlingerne, og det er ikke mit ressort, indskrænker det sig alene til Ukraine.

Spørgeren.

Det handler om, hvordan den danske regering forholder sig til de lempelser, som jeg også kan høre at vi nu måske kan være enige om er lempelser, bl.a. at Den Europæiske Investeringsbank har fået lov til at have nogle mere lempelige regler, således at deres investeringer ikke er afgrænset i forhold til folkeretlige betingelser. I forhold til våbenprøvning kan det godt være, at der er sket en udvikling, som jeg ikke lige har fulgt med i, men jeg har faktisk spurgt forsvarsministeren skriftligt i forhold til våbenprøvning. Der siger han netop, at den danske regering er særlig positiv over for de lempelser, der er lavet, også selv om at den ikke er geografisk afgrænset.

Tak. Ministeren.

Jamen man må spørge forsvarsministeren, hvis man vil vide noget mere om, hvad forsvarsministeren mener om en sag, der er i øvrigt er hans ressort og ikke mit ressort. Jeg kan sige, at regeringen står fuldt bag tanken om at lave den her omnibuslovgivning eller omnibuspakke med det formål at sikre, at Europa kan forsvare sig selv. Vi står også fuldt bag, at man kan understøtte testaktiviteter, der foregår i Ukraine. Det hænger jo sammen med, dels at Ukraines forsvar også er forsvar af os, og så hænger det sammen med, at hvis vi skulle opbygge en europæisk forsvarsindustri, ville det være dumt ikke at indhøste de erfaringer, man har indhøstet på den ukrainske slagmark.

Tak. Spørgeren for den sidste runde i forhold til det her spørgsmål.

Tak. Jeg forstår godt det politiske indhold, og det har jeg også forstået er regeringens position. Jeg ville bare gerne sikre mig, at det også var udenrigsministerens politiske linje, sådan at vi er enige om det, sådan at udenrigsministeren ikke en anden gang i et samråd kan sige, at han ikke kan genkende, at vi har lempet reglerne. For det er vi så enige om nu. I øvrigt er spørgsmålet så, hvorvidt det er forsvarsministerens eller udenrigsministerens ressort. Og det synes jeg faktisk generelt er et rigtig interessant spørgsmål, altså at vi betragter udenrigspolitik, våbenkontrol og sikkerhedspolitik udelukkende som et forsvarspolitisk område.

Ministeren.

Men altså, jeg står ved de citater, jeg har afgivet, for de er afgivet i den kontekst, at det var et samråd, der handlede om dansk eksportkontrollovgivning. Det, vi taler om her, er noget helt andet. Det handler om at lave nogle instrumenter, der kan understøtte, at der kan opbygges en forsvarsindustri i Europa, som i øvrigt jo selvfølgelig skal respektere charteret m.v., som jeg har sagt. Og det forslag, der var om at kunne støtte testaktiviteter uden for EU's eget territorium, er i den proces, der er i gang, sådan som jeg lægger øre til det, nu indsnævret til Ukraine, hvilket på alle måder giver god mening.

Tak til ministeren og spørgeren. Så er det fru Theresa Scavenius, uden for grupperne, for oplæsning af spørgsmål nr.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Er ministeren enig i, at den norske statsminister Jonas Gahr Støre er »antisemitisk«, eller mener ministeren, at Israel og andre bruger urigtige beskyldninger om »antisemitisme« til at imødegå berettiget kritik af den israelske regerings politik ud fra en misvisende brug af begrebet antisemitisme?

Ministeren.

Det kan jeg svare meget kort på: Nej, selvfølgelig er jeg ikke enig i, at Norges statsminister er antisemitisk. Danmark har i øvrigt et glimrende løbende samarbejde med Norge om bekæmpelse af antisemitisme. Når det er sagt, vil jeg også gerne sige, at jeg finder det her spørgsmål en lille smule besynderligt. Nu kan jeg se, at der også foregår en debat, der også involverer Præsidiet, om, hvordan sekvenser i salen bruges og klippes og skal ud på sociale medier. Og jeg synes, det her forekommer at være sådan lidt i samme genre, altså en eller anden fælde, hvor man kan få et lydklip fra mig, hvor jeg så enten mener, at statsminister Støre er antisemit, eller jeg skal stå her og kritisere Israel for deres reaktion. Helt ærligt, der bliver stillet spørgsmål til en anden persons motiver for at deltage i et arrangement, som jeg intet har med at gøre eller selv har deltaget i. Derfor vil jeg egentlig foreslå, at man, hvis der er uddybende spørgsmål, retter dem enten til Norges ambassade eller til arrangørerne.

Spørgeren.

Tak. Men først og fremmest tak for et meget klart svar på selve spørgsmålet. Så vil jeg sige, at jeg måske undrer mig en lille smule over, at anden halvdel af svaret bliver sådan lidt polemisk. For når vi stiller spørgsmålet, er det jo helt oprigtigt, fordi der i øjeblikket er en lidt bekymrende bevægelse, ikke bare i Danmark, men i Europa og i USA, hvor politisk kritik, man ikke er enig i, bliver beskyldt for at være eksempelvis antisemitisk og dermed delegitim eller illegitim eller noget, man måske tilmed kriminaliserer som ytring. Der er det ret vigtigt, at man står fast i kødet, når man i forvejen har et udfordret demokrati, hvor fremmede magter fra forskellig side forsøger at beklikke det liberale demokrati eller europæiske retsstater. Derfor er spørgsmålet sådan set meget ærligt ment. Det er ret vigtigt at forstå. Det er jo ikke bare Israel, men det er også aktører rundtomkring i Europa, som faktisk forsøger at gøre kritik af Israels besættelse eller bosættelser eller krig i Gaza illegitim eller nærmest kriminel. Det vigtige er jo, hvor man så stiller sig som en anden nordisk regering, så man kan tage sine nordiske brødre og søstre eller partnerregeringer i forsvar i en offentlig debat om noget, som i forvejen er supersvært at diskutere. Men det er godt at høre, at ministeren er enig i, at det naturligvis ikke er antisemitisk at deltage i en krystalnatsdemonstration, eller -manifestation var det vel ret beset bare. Er ministeren så til gengæld enig i, at det er et problem, når tingene bliver blandet sammen og det, der er en legitim politisk ytring med kritik af en krig eller kritik af en besættelse, bliver gjort til noget, som er antisemitisk og dermed i hvert fald i nogle lande ulovligt og dermed jo faktisk kriminelt?

Ministeren.

Jeg har egentlig ikke noget ønske om at være polemisk. Men det er måske sådan en lille smule rapt at stille et åbent spørgsmål, hvor man jo i hvert fald så teoretisk opererer med det udfaldsrum, at jeg skulle mene, at den norske statsminister er antisemitisk. Det har jeg jo så også svaret på. Jeg vil gerne sige helt principielt, at man selvfølgelig skal kunne kritisere også staten Israel og staten Israels regeringsførelse, ligesom man i øvrigt skal kunne kritisere alle mulige andre stater. Det er indbegrebet af ytringsfrihed. Den definition af antisemitisme, vi lægger til grund, er, at antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder, der kan udtrykkes som had mod jøder, retoriske og fysiske former for antisemitisme rettet mod jødiske og ikkejødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom samt institutioner og religiøse samlingssteder, der tilhører det jødiske samfund.

Tak. Når formanden rejser sig, er det, fordi tiden er gået. Spørgeren.

Tak. Det er nemlig korrekt, at det er den definition, vi lægger til grund i Danmark, ovenikøbet med en præcisering i handleplanen mod antisemitisme fra 2020 eller 2022 – det husker jeg ikke, men det er i hvert fald fra den tidligere folketingsperiode – hvor det netop bliver præciseret, at lige præcis kritik af staten Israel og Israels politik ikke kan karakteriseres som antisemitisme. Men jeg vil egentlig gerne spørge, om Danmark og den danske regering har taget til genmæle over for den kritik af den norske regering eller på anden måde har ytret, hvad kan man sige, solidaritet med den norske statsminister efter de her alvorlige beskyldninger.

Ministeren.

Med sandheden kommer man jo længst. Det kan være, at det, jeg siger nu, er dybt skuffende, men jeg er sådan set først blevet opmærksom på det her, da jeg får det her spørgsmål, for nu at være helt ærlig. Det er fløjet under min radar, at der har været den her meningsudveksling omkring den norske statsminister. Og jeg har nu meget klart sagt, hvor jeg stiller mig i den sag, og det tror jeg at man lytter til alle steder.

Tak. Så er der en medspørger, og det er hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Altså, antisemitisme er ligesom enhver anden form for racisme fuldstændig afskyelig, og den skal bekæmpes og imødegås med alle midler. Altså, had mod jøder, fordi de er jøder, eller det at holde jøder kollektivt ansvarlig for den israelske stat er uacceptabelt på samme måde, som det at holde muslimer kollektivt ansvarlig for forbrydelser begået af Islamisk Stat eller andre islamistiske terrorgrupper er uacceptabelt. Vi skal efter vores mening passe på med en banalisering af antisemitisme. Vi skal ikke gøre det acceptabelt, at antisemitisme kan bruges i alle mulige sammenhænge og kan betyde alt muligt, for det er så vigtigt at bekæmpe antisemitisme. Det er derfor, jeg vil høre udenrigsministeren, om udenrigsministeren er enig i, at det er utrolig vigtigt, at noget så alvorligt som antisemitisme ligesom racisme ikke bliver banaliseret og bliver noget, man bare slynger ud mod politiske modstandere.

Tak. Ministeren.

Jeg er helt overordnet enig i, at man ikke skal banalisere nogen ismer overhovedet, heller ikke antisemitisme – og det ligger jo allerede i det, jeg har svaret her. Det er legitimt at kritisere; det er jo ikke sikkert, at kritikken er rigtig. Men, altså, det er jo legitimt at kritisere staten Israel. Det er legitimt at kritisere den israelske regering og dens embedsførelse, og det kan jo ikke pr. automatik oversættes til, at man så er antisemit. Det er meget, meget vigtigt at fastslå. Det er også derfor, at jeg for et øjeblik siden gjorde jeg mig den ulejlighed ligesom at oplæse den definition på antisemitisme, som vi lægger til grund her i landet, og som også lægger til grund for den seneste aftale, vi indgik tilbage i juni sidste år, om en styrket indsats mod antisemitisme, fordi det eksisterer. I kølvandet på den udvikling, der har været i Israel-Gaza siden Hamas' terrorangreb den 7. oktober, har vi jo også set det stikke sin modbydelige næse frem, og det skal man jo bestemt tage alvorligt.

Medspørgeren.

Ja, det er jo rigtigt. Det er jo lige præcis derfor, det er så vigtigt at bekæmpe antisemitisme, og det er jo derfor, det er så vigtigt, at man sikrer en bred alliance, og at man ikke begynder at lave en situation, hvor folk, der med rette kritiserer den israelske krigsførelse – og jeg siger: med rette kritiserer den israelske krigsførelse – bliver slået i hartkorn med antisemitisme. Det er alvorligt, det er en svækkelse af kampen mod antisemitisme, og derfor vil jeg da opfordre statsministeren, undskyld udenrigsministeren – det kan jo være, det andet kommer – til at sørge for også at tage afstand fra lignende fuldstændig uanstændige beskyldninger.

Der var lige en forfremmelse dér, men det er udenrigsministeren. Værsgo.

Tak. Men hvad hjertet er fuldt af ... Jeg ved ikke, om det kommer, men det har i hvert fald været det af et par gange, og jeg ved ikke, om der er noget, der hedder alle gode gange tre. Men nu til det mere seriøse, for det er også i virkeligheden lidt upassende at stå og smile, apropos det med, at det ikke bliver optaget i en tung debat her. Jeg tror, at jeg har gjort min position meget, meget klar her. Jeg synes, det er helt legitimt, hvad jeg i øvrigt også selv har gjort, nemlig at kritisere staten Israel for noget adfærd og nogle regeringsbeslutninger, og det kan jo ikke pr. automatik oversættes til antisemitisme. Det er jo ikke det samme, som at nogle af dem, der kritiserer, ikke også kunne tænkes at være antisemitiske.

Tak. Så er det spørgeren for en afslutning. Værsgo.

Tak for det. Også tak for de uddybende svar. Nu refererede ministeren igen til definitionen. Den definition er jo også gældende i andre lande, og i andre lande er den faktisk blevet brugt eller tolket på en måde, som har været indskrænkende over for ytringsfriheden. Det var jo en af grundene til, at vi fra Enhedslistens side pressede på for, at vi fik præciseringen i den danske definition af, at lige præcis kritik af staten Israels politik, eller af staten Israel for den sags skyld, ikke indgår i den. Men er ministeren her afslutningsvis ikke enig i, at vi har et fælles ansvar for på den ene side at sikre ytringsfriheden i al dens mangfoldighed og at bekæmpe racisme i alle dens former på den anden side?

Ministeren.

Jo, det er jeg enig i.

Så er spørgsmålet afsluttet. Tak til udenrigsministeren og til spørgerne. Så går vi videre til det næste spørgsmål, og det er til indenrigs- og sundhedsministeren af Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Værsgo.

Tak for det. Det var godt, at vi fik præciseret, hvilken minister spørgsmålet var til. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at samme argumenter, som regeringen har været med til at fremføre i forbindelse med forhandlingerne om sundhedsreformens delvise begrænsning af stråmandsklinikker og kapitalfondsejerskab af almen praksis-klinikker – som f.eks. at »formålet er at sikre, at sundhedskoncerner ikke overtager kontrollen med ydernumre«, der er et citat fra sundhedsreformaftalen 2025 – er gældende for både almen praksis-området og tandlægeområdet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg deler spørgerens interesse for voksentandplejen, og derfor ser jeg også frem til de kommende forhandlinger, som vi jo faktisk genopstarter i morgen. Her skal vi bl.a. tale tandsundhed, ejerskabsforhold, kvalitet, forebyggelse, priser og konkurrence. Så kunne jeg jo egentlig slutte her, men lad mig alligevel knytte et par yderligere kommentarer til spørgsmålet. Vi kan se, at priserne i tandlægebranchen de seneste år er steget mere end priserne på andre sundhedsydelser. Derudover kan vi også se, at der er meget store prisforskelle, både på tværs af landet og også store prisforskelle selv inden for samme kommune. Det skyldes ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bl.a., at der er lav prisgennemsigtighed på markedet. Jeg vil også gerne fremhæve, at der altså også er centrale forskelle imellem tandlægebranchen og så almen praksis, som spørgsmålet her knytter sig til. Når man går ned til sin egen praktiserende læge, får man jo ikke en regning, når man har været der, modsat når man går en tur til tandlægen. Derfor er det jo også svært at se en situation for sig, hvor en tandlæge opkræver betaling for en ydelse, som ikke har fundet sted. Det tror jeg man sådan meget hurtigt ville opdage som borger. Vi har med sundhedsreformen begrænset antallet af klinikker, som en praktiserende læge kan eje – det står jeg sådan set fast ved – fordi vi har set eksempler på såkaldte stråmandsklinikker, hvor der er taget honorarer for ydelser til patienter, som slet ikke har været foretaget. Hertil kommer, at det i tandlægebranchen i dag sådan set kun er tilladt at eje op til to klinikker, hvorimod det i almen praksis har været muligt at eje op til seks klinikker. Det var bare, så vi også har forskellene på plads i den videre diskussion. Jeg har jo det mål som sundhedsminister, at vi skal have mest mulig tandsundhed for pengene, og at det også gerne skal være billigere at gå til tandlæge. Vi skal i de kommende forhandlinger derfor se på, hvordan vi kan skrue en ny model for voksentandplejen sammen på en god og ny måde, og det er noget af det, jeg ser frem til at tage fat på i samarbejde med Folketingets partier i de videre forhandlinger.

Tak. Så er det spørgeren.

Først og fremmest tak for, at vi nu kommer i gang med forhandlinger omkring en ny model for voksentandplejen. Jeg tror, at i al den tid, hvor jeg har siddet i Folketinget, har det været løbende tema, at vi nu skulle have etableret en ny model. Så tak for, at der nu endelig bliver indkaldt til forhandlinger. En let måde, hvorpå man kunne løse den her problemstilling, som ministeren også selv rejser, altså det med, om der kan tages penge for unødvendige ydelser, ville jo være, at man afskaffede brugerbetalingen og på den måde sidestillede tandbehandling med resten af behandlingerne i sundhedsvæsen, altså at der ikke var tilknyttet en egenbetaling ved at gå til tandlægen, men at det netop alene ville være tandsundhedsfaglige kriterier, der afgjorde, i hvilket omfang der skulle ydes behandling. Men når jeg synes, at det er centralt at rejse spørgsmålet om stråmandsklinikker, er det jo, fordi vi i forbindelse med sundhedsreformaftalen, som Enhedslisten jo så ikke blev en del af, var fuldstændig enige i intentionen om, at man skulle begrænse muligheden for stråmandsklinikker, netop fordi det er fuldstændig afgørende, når vi taler om så centralt et velfærdsområde som sundhed og herunder tandsundhed, at det ikke bliver med henblik på indtjening, at man yder behandling, men at det alene bliver ud fra faglige kriterier. Der er det jo velkendt – og det er jo også bl.a. derfor, at vi lavede de stramninger på sundhedsområdet – at når der kommer kapitalfonde ind og får ejerskab og der også er de her såkaldte stråmandsklinikker, kan der blive et øget fokus på alene at øge profitten for dem, der driver en praksis, frem for et fokus på de faglige hensyn. Det er jo i øvrigt en argumentation, som vi også deler med Tandlægeforeningen, som er af præcis den samme opfattelse, altså at det er vigtigt, at det er fagpersoner, der står som ejere af en klinik, og at det ikke er f.eks. kapitalfonde, som kan have et primært fokus på at øge deres indtjening, der får fodfæste på et så væsentligt område som vores sundhed- og tandsundhedsområde.

Ministeren.

Jeg mener jo både, at vi skal sikre, at der er høj kvalitet, når man går til tandlæge, samtidig med at jeg da også gerne ser, at det bliver billigere at gå til tandlæge. Selv om det jo kunne være dejligt, at vi sådan i morgen sagde, at nu afskaffer vi al brugerbetaling hos tandlægen, har jeg ikke lige de der mange milliarder med i tasken herover i Folketingssalen i dag. Hertil kommer, at Enhedslisten jo selv har været med til at indgå en politisk aftale tilbage i 2018, hvor man besluttede sig for, at man skulle lave en ny model for voksentandplejen inden for den eksisterende økonomiske ramme. ( Anden næstformand (Karina Adsbøl): Tak, så er det spørgeren!) Det er den arbejdsopgave, jeg har overtaget, og som altså har ventet længe på sig.

Tak. Så er det spørgeren.

Det er jo fuldstændig rigtigt, og det er det, der er baggrunden for de forhandlinger her, men det afholder os jo ikke fra at stille yderligere krav, og hvis sundhedsministeren har et problem med at finde finansieringen, skal Enhedslisten meget gerne være behjælpelig. Vi har i øvrigt fuldt finansieret de forslag, vi har om at afskaffe egenbetaling. Men jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren om det rent principielle, i forhold til om ministeren er enig i, at vi skal begrænse kapitalfondenes mulighed for at komme ind og få ejerskab på tandsundhedsområdet. Det er både af hensyn til den generelle tandsundhed, men også af hensyn til, at så væsentligt et velfærdsområde ikke skal overlades til nogen, hvis primære formål er at øge indtjeningen.

Tak. Så er det ministeren.

Jeg synes da for det første, at man, hvis ikke man som Enhedslisten som parti ønsker at leve op til de aftaler, man selv har indgået, skal sige det fuldstændig ligeud, for så er Enhedslisten jo så ikke længere en del af den kreds af partier, der tager fat på nu at lave en ny model for voksentandplejen. Jeg er meget optaget af, at vi skal sikre mest mulig tandsundhed for pengene, at vi skal bevare den høje kvalitet. Vi skal også gerne sikre, at det kan være billigere at gå til tandlægen. Jeg er selv mega stolt af, at den her regering har investeret et trecifret millionbeløb i nu at gøre noget ved den alt, alt for høje regning, man bl.a. oplevede at modtage, hvis man f.eks. havde fået store skader på sine tænder som kræftpatient. Og det er ikke, fordi man ikke havde passet på sine tænder, men fordi man havde fået stråleterapi og bagefter både skulle bevise det selv, og man skulle også selv betale en kæmpestor regning. Den har vi fået fjernet, og det er det største løft i mange, mange år.

Tak. Tiden er gået. Det er lidt ubarmhjertigt, det ved jeg godt. Nu er det spørgeren for et afsluttende spørgsmål. Værsgo.

Tak for det. Selvfølgelig lever vi op til de aftaler, vi har indgået, men det forhindrer os jo ikke i at kunne stille krav om, at vi vil udbygge de aftaler yderligere. Men selvfølgelig indgår vi i de forhandlinger, der er nu, på de betingelser, der er, men det afholder os jo ikke fra at rejse krav om, at vi skal afskaffe egenbetalingen på tandbehandling – også fuldt finansieret. Jeg vil bare gerne høre ministerens principielle holdning til spørgsmålet om, om vi, ligesom vi gør det på almen praksis-området, begrænser adgangen for stråmandsklinikker til at komme ind på det her væsentlige velfærdsområde, og om det også gør sig gældende for tandsundhedsområdet.

Tak. Ministeren.

Der er desværre ikke meget af Enhedslistens politik, der er fuldt finansieret. Det er sådan, at når vi snakker tandlægeklinikker, er det i dag kun tilladt at eje to klinikker. Tidligere i almen praksis var det muligt at eje op til seks klinikker, men med sundhedsreformen sænker vi det tal til 3. Uanset om det drejer sig om 2, 3 eller 4, og vi kan fortsætte rækken, mener jeg, at noget af det, der er principielt afgørende, er, at det er vigtigt at sikre, at der er krav om udpegning af en virksomhedsansvarlig tandlæge, der skal være, også i den enkelte klinik, at vi sikrer, at tandlægeforbeholdte ydelser kun må udføres af tandlæger ellers ske på delegation fra en tandlæge, fordi vi selvfølgelig skal sikre, at man kan være tryg, når man sætter sig i tandlægestolen som borger i Danmark.

Tak til ministeren og spørgeren. Vi går videre til det næste spørgsmål, og det er til beskæftigelsesministeren af hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Mange tak. Hvad agter regeringen at gøre for at vende den udvikling, vi har set, hvor stadig flere unge tildeles førtidspension, og hvor der er et rekordstort antal unge på førtidspension i dag?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er sådan set enig i, at det er bekymrende, at der er mange under 40 år, der får tildelt en førtidspension, jo særlig på grund af psykiske lidelser. I regeringen har vi et klart mål om at få vendt den udvikling, og det er afgørende, at alle bliver en del af arbejdsfællesskabet og bidrager med det, som de er i stand til. Der er behov for ekstra fokus på forebyggelse og på tidlig indsats, og det er ikke noget, som vi kan løse i beskæftigelsessystemet alene. Regeringen har sammen med flere af Folketingets partier vedtaget forskellige initiativer, der skal styrke den forebyggende indsats. Vi foretager massive investeringer i psykiatrien. Der blev lavet en aftale tidligere i år, som gør det muligt at have en tidligere indsats og mere sammenhængende hjælp over for børn og unge. På den måde kan man forebygge den mistrivsel, som udvikler sig til alvorlige psykiske lidelser. Vi løfter psykiatrien med 4,3 mia. kr. i 2030 sammenlignet med 2019. Samtidig har vi igangsat ungeløftet og afsat 1,3 mia. kr. frem mod 2035 og en varig finansiering herefter, som skal hjælpe med at løfte de næsten 45.000 unge, som hverken er i uddannelse eller i arbejde, og det mener jeg også er en reel investering i, at de fremadrettet bliver en del af en arbejdsplads og det fællesskab, der er dér. Regeringen har også igangsat drøftelser om førtidspension, og for mig at se er næste skridt at se på den overrepræsentation af ikkevestlige indvandrere, som også er i gruppen af unge førtidspensionister. Førtidspension skal jo ikke for unge mennesker være det normale; det skal jo være en undtagelse. Men jeg tror også, det er vigtigt at sige her, at der ikke er nogen nemme løsninger på det. Meget af det skyldes jo også strukturer andre steder i samfundet, psykiatrien og andre steder, hvor der er udfordringer.

Spørgeren.

Det er godt at høre, at der er mange initiativer på vej, for jeg er fuldstændig enig i, at det ikke kun er beskæftigelsessystemet. Folk, der ender på førtidspension, har jo typisk mange andre problemer end blot beskæftigelse. Der er sundhedsproblemer og andre ting. Nu er Liberal Alliance jo en del af det førtidspensionsforlig, som blev indgået i 2012, og som stadig er gældende. Og en af målsætningerne og forudsætningerne i den reform var, at der er en målsætning om – og nu læser jeg højt – »at færre unge skal have førtidspension, og at flere skal være en del af arbejdsfællesskabet«. Der står så også: »Såfremt reformens forudsætninger viser sig ikke at holde, er aftalepartierne forpligtet til at genforhandle aftalen.« Nu kan vi jo konstatere, at der er flere unge mennesker under 40 år på førtidspension, end der var, da aftalen blev indgået i 2012, så derfor holder forudsætningen ikke længere. Så mit spørgsmål er, hvornår vi kan forvente at få en indkaldelse til at genforhandle førtidspensionsreformen fra 2012.

Ministeren.

Nu skal det jo ikke blive en historisk forelæsning, men som jeg forstår det, blev den faktisk genforhandlet i 2018, da Liberal Alliance sad i regering og man ved den lejlighed jo også lempede kravene for førtidspension, sådan at der efter 2018 er sket en relativt voldsom stigning i antallet af folk, der får førtidspension. Så det er jo ikke, fordi man så ikke kan genforhandle det endnu en gang. Men den ret til at genforhandle bliver jo brugt og blev brugt af den daværende VLAK-regering til at lempe kravene, som der så kommet en stigning ud af. Og det er jo det, vi alle sammen har et ansvar for. Mit eget parti var også med i den aftale. Det er jo ikke for at sige, at vi går fri. Men vi har et ansvar for at vende den udvikling.

Tak. Så er det spørgeren.

Jeg vil ikke pege fingre eller noget som helst; vi er oprigtig interesserede i at se på, om vi kan få lavet nogle justeringer af førtidspensionsområdet, som sørger for, at der er færre unge mennesker under 40, som kommer på førtidspension og bliver parkeret uden for det arbejdende fællesskab. Det er særlig på grund af, at vi kan se, at det i tre ud af fire tilfælde er på grund af psykiske diagnoser. Og det at stå og sige til en person på 35, at du er kronisk deprimeret, og at der ingen chance er for, at du vil blive en del af arbejdsfællesskabet igen, synes vi er en uholdbar situation. Så vi er meget villige til at kigge på, om vi kan lave nogle andre løsninger end dem, der er i dag.

Ministeren.

Det er jeg også meget positiv over for. Det er heller ikke, fordi jeg mener, at tingene skal være støbt i beton, sådan som det er nu. Jeg tror også bare, at der er den dynamik på førtidspensionsområdet, og det er vigtigt bare at huske, at det her jo virkelig er en god ordning, fordi det sikrer, at folk, der får en arbejdsskade og ikke længere kan arbejde, kan have et normalt liv, blive ved med at bo i deres parcelhus, køre rundt i bil osv. Der er 250.000 danskere på førtidspension, hvoraf rigtig mange har fået den tildelt på den måde. I det øjeblik jeg som minister går ud og siger, at nu ændrer vi førtidspensionsområdet, jamen så vil der selvfølgelig sidde mange og være nervøse for, om det nu er dem, der ikke længere kan have deres førtidspension. Derfor er jeg påpasselig med at sige noget konkret.

Tak. Spørgeren.

Jeg anmoder heller ikke om, at ministeren kommer med løsningerne her, men jeg er positiv over for, at man gerne vil kigge på ungeområdet også. For det er jo rigtigt, at nu skal vi kigge på ikkevestlige indvandrere, som er meget overrepræsenterede i førtidspensionsstatistikkerne. Unge mennesker er også overrepræsenteret, så derfor ser jeg frem til, at det næste skridt kunne være, at vi kigger særegent på de her unge under 40, når vi er færdige med de ikkevestlige indvandrere.

Ministeren.

Jamen det synes jeg også er en meget interessant drøftelse. Jeg tror bare også, det er vigtigt at få slået fast, hvis der er nogen, der skulle sidde og lytte med, at det jo ikke nødvendigvis er dem, som er under 40 og har fået en førtidspension nu, som skal være nervøse for, at nu kommer vi og tager den fra dem; det er jo først og fremmest en øvelse, der går ud på at se på, hvorfor det er, at der i dag er så mange, der får den, og på, hvordan vi kan ændre billedet fremadrettet.

Tak til beskæftigelsesministeren, og tak til spørgeren. Spørgsmålet er afsluttet. Næste spørgsmål er til ministeren for grøn trepart af hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Mener ministeren, at regeringen lever op til de politiske aftaler, når regeringen ikke vil sætte kravet om fodring med Bovaer på pause på trods af omfattende problemer med dyrevelfærden, og at nogle køer endda har måttet aflives?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er klart, at vi tager de hændelser, der har været, og som nogle landbrugere beretter om i forbindelse med fodring med tilsætningsstoffet Bovaer, meget alvorligt. Det gør regeringen også, herunder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og jeg forstår, at ministeren også får lejlighed til at svare på spørgsmålet lige om lidt. Det er så ministeren fødevarer, landbrug og fiskeri, der har ansvaret for dyresundhed og dyrevelfærd. Derfor tog jeg også en drøftelse af emnet i sidste uge med alle ordførerne fra landbrugsaftalen, hvor ordføreren jo også selv var med, og hvor vi jo også aftalte at følge op på det på møder snarest muligt, så vi holder dem tæt orienteret om sagen. Som jeg også sagde på mødet, vil jeg gerne understrege – og det vil jeg også gerne gøre her – at det er vigtigt for regeringen, at anvendelsen af nye klimavirkemidler ikke må gå ud over hverken dyrenes sundhed eller dyrenes velfærd. Landbrugerne har mulighed for at undtage en ko fra fodring med Bovaer, hvis koen udviser symptomer på baggrund af fodring med Bovaer, eksempelvis hvis der er nedsat trivsel for koen, reduceret ædelyst eller reduceret mælkeydelse. Det kræver alene en tro og love-erklæring. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Fødevarestyrelsen har stort fokus på at undersøge problemet nærmere, og der er foretaget yderligere undersøgelser i samarbejde med Aarhus Universitet. SEGES er også er ved at afdække mælkeproducenternes erfaringer med Bovaer, og jeg og mit ministerium følger selvfølgelig den udvikling meget tæt. Jeg vil også gerne minde om, at Bovaer er godkendt på baggrund af samme grundige risikovurdering i EU som andre fodertilsætningsstoffer. Bovaer bruges som fodersammensætning til mere end 500.000 køer i mere end 25 lande, og mange danske landbrugere bruger også Bovaer uden problemer. Jeg synes, at regeringen tager sagen meget alvorligt sammen med resten af Folketinget, og vi vil fortsat leve op til de aftaler, vi har indgået. Tak.

Spørgeren.

Jeg er godt klar over, at de alvorlige problemer ude i staldene hos nogle landmænd så har medført, at regeringen har accepteret, at landmænd ikke behøver at køre videre med dyreforsøget med Bovaer. Men det er jo ikke noget, der sådan løser det hele. Det er én ting, at man så giver lov til, at den ansvarlige ude på gården kan lade være med at bruge Bovaer, og der vil der så ske det, at der her i 2025 vil være rigtig mange landmænd, som ikke lever op til det lovkrav, der er, om at bruge Bovaer i 80 dage. Det bliver jo stoppet. Det bliver op til landmanden at sige: Det vil vi ikke gennemføre. En anden ting er, at vi jo sådan set også har den samme udfordring i de følgende år. Nu går spørgsmålet her på, om man vil sætte det på pause. Der har man så, hvad skal man sige, håndteret det for indeværende år. Men vi kigger jo også ind i noget næste år og de følgende år. Der er det jo sådan, at der er sat en undersøgelse i gang om det dyrevelfærdsmæssige i at fodre med Bovaer. Det er så en undersøgelse, som bliver afsluttet i 2028-2029. Det er jo lidt specielt, at man her har noget, man har sat i værk, og man refererer ligesom til, at det er et internationalt godkendt fodertilsætningsstof, men det har altså givet nogle væsentlige problemer i Danmark, må man konstatere. Hvad er det så, man vil gøre i de følgende år? Man kan jo godt sætte noget på pause i flere år. Jeg synes ikke rigtig, regeringen har løst det. Man har bare refereret til, at det er op til den besætningsansvarlige at kunne lade være med at bruge det, som loven egentlig kræver. Det er lidt specielt, at man har lovgivning, og at man så alligevel ikke behøver at leve op til loven. Hvad så næste år? Jeg synes, der mangler noget opfølgning på det her. Jeg synes, at man fra regeringens side burde sætte det her på pause indtil 2029, så man har en undersøgelse af det dyrevelfærdsmæssige. Er ministeren enig i det?

Ministeren.

Jeg er faktisk enig i, at vi går ekstremt meget op i dyrenes sundhed og i dyrevelfærd. Derfor vil jeg egentlig også gerne have mig frabedt, at man siger, at det her skulle være et dyreforsøg. Jeg synes faktisk, det er usagligt. Der er jo tale her om et produkt, som er godkendt efter utallige forskningsrapporter på EU-plan og bliver brugt i 25 lande. Så jeg synes faktisk, det er sådan en forfladigelse af debatten. Jeg kan godt regne ud, hvorfor det udtryk bliver brugt: Det fungerer formentlig godt på sociale medier. Men jeg vil gerne have mig frabedt, at man siger, at vi her stiller os i spidsen for et kæmpe dyreforsøg. Vi tager det her meget alvorligt, og det er også derfor, vi ikke bare accepterer en tro og love-erklæring kan – vi har sådan set opfundet den, og vi arbejder med at styrke modellen, men det ved ordføreren jo godt.

Tak. Så er det spørgeren.

Det kan godt være, at det provokerer, at jeg kalder det dyreforsøg. Men nu er der nogle landmænd, der har forsøgt at indføre det her på deres besætning, og jeg har f.eks. set en graf for, at når en landmand tilsatte 25 pct. Bovaer af det, han skulle, så faldt dyrenes tyggetid; så prøvede han at sætte det op til 50 pct., og så faldt den yderligere; så satte den op til 75 pct., og så var der lige pludselig en fjerdedel af køerne, der var så syge, at han stoppede med det. Nu er vi så kommet frem til, at han lovligt kan stoppe med det i år, og det synes jeg er godt. Men jeg synes, at der er noget her, der ikke er undersøgt godt nok, i forhold til de problemer, der har været for kvæget. Er ministeren ikke enig i det? Ministeren må gerne bruge et andet sprog, men det er så alvorlige problemer.

Tak! Tiden er gået. Ministeren.

Vi har taget det her i brug, fordi det er godkendt i EU. Vi har taget det her i brug, fordi det bliver brugt i en række andre lande. Det er ikke, fordi vi er de første, der kaster os ud i det her. Vi har sådan set gjort det, fordi det er godkendt og der er lavet rigtig mange forskningsresultater, der viser, at det er sikkert at bruge. Vi har også haft en række landmænd, der har brugt det hele året, uden at de har oplevet de problemer, og så har vi en række landmænd, der er gået i gang med at bruge det her, hvor de så har oplevet – og det anerkender vi fuldt ud – en udfordring, og det tager vi dybt seriøst. Det er vi i gang med undersøge, og vi arbejder for, at det skal være nemt og enkelt, selvfølgelig, at lade være med at fodre dyrene, hvis man er usikker på, om det betyder noget, eller hvis man kan se, at besætningerne er syge.

Tak. Spørgeren.

Jamen jeg forstår jo godt, at man forsøger at jagte nogle CO 2 -reduktioner i landbruget, og så har vi pyrolyser på varer, hvor begge dele viser, at der er problemer. Jeg kunne egentlig godt tænke mig her afslutningsvis at spørge ministeren, om ikke det ville være klogest, at vi fandt nogle andre virkemidler. Altså, nu er det er jo noget, som er funderet i tre aftaler, hvor der klart står, at Bovaer ikke må have negative konsekvenser for dyrevelfærden. Er ministeren enig i, at vi er kommet et sted hen, hvor det giver problemer for dyrevelfærden i Danmark?

Ministeren.

Jeg er helt enig i, at der er nogle, der oplever problemer. Det er også derfor, at vi hurtigt sørger for, at man kan lade være med at tilsætte det. Jeg er også lige så enig i, at der er mange steder, hvor det ikke giver problemer. Derfor er vi jo nødt til at undersøge, hvad det er, men mens vi gør det, skal det selvfølgelig være nemt at stoppe det, hvis det er sådan, at det giver problemer. Og så er det jo ikke, fordi vi har kastet os ud i et eksperiment; det er altså noget – det vil jeg bare minde om – som er godkendt og har været velundersøgt og er blevet brugt i rigtig mange lande.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Spørgsmålet er afsluttet. Det næste spørgsmål er til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og det er også stillet af hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Mener ministeren, at det er ministerens ansvar at skride ind og sætte kravet om fodring af malkekøer med Bovaer på pause, når kravet er i strid med dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3, idet Bovaer påvirker køernes ædelyst, drøvtygning og mælkeydelse negativt og nogle køer endda er døde eller har måttet aflives?

Ministeren.

Tak, og tak for spørgsmålet. Kravet om brug af metanreducerende foder følger som bekendt af landbrugsaftalen, og kravet indgår så også i trepartsaftalen, som landbruget jo også var en del af – det var Enhedslisten så desværre ikke – men også som en del af den samlede klimaplan for landbruget i 2030. Det vidner om, at vi i Danmark har et landbrug med stærkt fokus på innovation og også på grøn omstilling. Samtidig vil jeg også gerne benytte lejligheden til at understrege, at som min kollega før tager jeg det selvfølgelig meget, meget alvorligt, når vi får indmeldinger fra nogle landmænd, der oplever problemer med køernes sundhed, i forbindelse med at de begynder at bruge fodertilsætningsstoffet Bovaer. Det er fuldstændig afgørende for os i regeringen, at det netop ikke går ud over dyrene, når man bruger nye redskaber, eksempelvis nye foderstoffer, som bliver taget i anvendelse. Derfor vil jeg også gerne understrege her, som det også blev sagt før, at landmændene kan udtage deres dyr, hvis de vurderer, at de bliver syge i forbindelse med brugen af det her værktøj. Fødevarestyrelsen har i sidste uge af den grund opdateret sin vejledning til landmændene, som netop bruger Bovaer. I vejledningen skriver Fødevarestyrelsen bl.a., at landmændene har en bred mulighed for at udtage køerne fra fodring med Bovaer. Jeg hæfter mig desuden ved, at flere i dag tilsætter Bovaer til foderet, uden at det giver problemer. Det er derfor også vigtigt, at vi hurtigst muligt bliver klogere på, hvilken sammenhæng der potentielt kan være mellem brugen af Bovaer og så de udfordringer, som nogle landmænd indberetter. Fødevarestyrelsen arbejder sammen med bl.a. SEGES Innovation og Aarhus Universitet på hurtigst muligt at få afsøgt det nærmere. Samtidig fortsættes også det gode samarbejde med erhvervet, hvor der i øvrigt løbende ses på, om ordningen kan forbedres. For vi har brug for et innovativt landbrug, men det skal ikke ske på bekostning af dyrenes velfærd.

Tak. Spørgeren.

Jeg er godt klar over, at Enhedslisten ikke er med i grøn trepart. Men vi er jo med i det landbrugsforlig, som stadig væk eksisterer, og vi er med i aftalen om Grøn Fond, som bl.a. har været med til at finansiere Bovaer. Derfor føler jeg en forpligtelse til at følge op på de her ting. Jeg synes, at det, der er sket, med, at man ligesom lægger op til, at det er den besætningsansvarlige, der har ansvaret for det, er for tyndt, når vi har en dyrevelfærdslov – som jeg også har været med til at vedtage – hvor det sådan set står ret præcist, at man ikke bare kan fodre sine dyr på en måde, der giver voldsomme dyrevelfærdsmæssige problemer, så mælkeproducenter oplever, at en meget stor del af deres besætning bliver syge, og at køer lige pludselig ikke kan stå på benene og må aflives eller dør. Altså, det, der er sket her, er jo så forfærdeligt. Derfor synes jeg, at man egentlig burde have grebet ind langt tidligere, da man oplevede de her problemer. For det er jo noget, der har været kendt et stykke tid, inden vi fik det her krisemøde med to ministre, hvor der så efterfølgende blev draget den konklusion, at besætningsansvarlige kan gå ind og foretage en vurdering af, at man ikke fortsætter det her fodringsforsøg med Bovaer. Jeg kalder det dyreforsøg, for når det ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt, før der bliver givet lov til at bruge det, synes jeg, det er dybt alarmerende. Vi havde en høring i Miljø- og Fødevareudvalget, hvor fire eksperter kom, og de to eksperter sagde, at det her dyrevelfærdsmæssigt ikke er afprøvet. De andre forskere sagde, det var afprøvet nok. Det har sikkert en metanreducerende effekt, medmindre Bovaer kastes direkte ud i gyllebeholderen. Men der var sådan set to eksperter, der advarede mod at sætte det her i gang, fordi det dyrevelfærdsmæssige ikke var undersøgt. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, når nu der er sat gang i en undersøgelse, som er færdig i 2028-29, om vi ikke bør sætte det her på pause indtil 2028-29, når de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser er undersøgt.

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne anerkende, at det selvfølgelig er alles ret, også Enhedslistens, at følge op på de her ting, og jeg kvitterer også for den her diskussion. For mig er det fuldstændig afgørende, at vi følger de retningslinjer, som vi normalt følger, nemlig at er der ting, som er blevet godkendt til brug, så kan man bruge dem. Men hvis vi oplever, som konkret i det her tilfælde, at der er nogle landmænd, der har udfordringer, skal vi selvfølgelig omgående skride ind. I forhold til det med, at vi har kendt det længe, vil jeg sige, at mig bekendt har langt de fleste fodret med det igennem længere tid hen over året, uden at det har givet problemer. Men til gengæld er der opstået større problemer, i forbindelse med at man har intensiveret fodringen her i løbet af oktober måned. Det er på den baggrund, vi reagerer, bl.a. ved indkaldelse af aftalekredsen, både for at give en orientering, men også for at tage en beslutning om, hvordan vi på den korte bane håndterer det her, samtidig med vi lægger en plan for den længere bane.

Tak. Når formanden rejser sig, er tiden gået. Så er det spørgeren. Værsgo.

Jamen man kan jo ikke bare gemme sig bag, at det er et godkendt produkt. Når realiteterne ude på den enkelte gård er, at der er over 300 landmænd, som har svaret, at de sådan set oplever problemer med fodring af Bovaer, så er det jo den virkelighed, vi er nødt til at forholde os til, når vi har en dyrevelfærdslov, som skal efterleves ude på de enkelte landbrug. Så jeg synes ikke, man kan skjule sig bag, at her havde vi noget, der var godkendt et eller andet sted i EU. Det er sådan set virkeligheden på gården, der har betydning. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ministeren har gjort sig nogen overvejelser over, hvad vi skal efter nytår.

Ministeren.

Jeg gemmer mig ikke. Jeg står her for åben mikrofon og diskuterer det her, og det gør jeg gerne. Vi skal også have et samråd om det, så der er ikke nogen, der kan komme og sige, at vi gemmer os. Tværtimod reagerer vi, når vi får de her indmeldinger, på trods af at det er noget, som rent faktisk er blevet godkendt efter alle de forskrifter, man normalt godkender den slags ting efter, og på trods af at det er noget, der har været brugt og er brugt i omkring 25 lande, uden at det har givet problemer. Når det er sagt, skal vi selvfølgelig – og det er jo det, vi er i gang med sammen med SEGES Innovation, sammen med Aarhus Universitet – finde ud af, om der er en årsagssammenhæng, og hvad årsagssammenhængen i givet fald er, siden der er nogle landmænd, rigtig mange, der kan bruge det uden problemer, mens der er andre, som melder om problemer. Den årsagssammenhæng skal vi selvfølgelig kende og tage bestik af efterfølgende.

Tak. Så er det spørgeren for en afslutning. Værsgo.

Nu er det ligesom pålagt landmændene, at enten skal de fedtfodre deres køer, eller også skal de bruge Bovaer, og fedtfodring har så nogle andre ulemper. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren, om der ikke er en tredje løsning, som vi burde afsøge. Altså, der er andre produkter, som så bare ikke er godkendt endnu. Kunne vi ikke prøve at tage et pauseår, hvor der på forsvarlig vis blev afprøvet andre, mere naturlige produkter, som kunne være en løsning på det?

Ministeren.

Jeg synes, det er fremragende, hvis vi kan få flere alternativer. Det gælder også i forhold til den prissætning, der så i givet fald vil være ved at bruge de her metanreducerende stoffer. For det er jo det, det handler om. Vi vil gerne have, at vi kan producere flere fødevarer, herunder også mælkeprodukter, i Danmark, men samtidig med at vi viser, hvordan vi kan reducere den klimapåvirkning, som det har. Hvis der er alternativer, som også kan godkendes efter de forskrifter, der skal være, så vil jeg selvfølgelig være meget åben over for at høre om det.

Tak til ministeren. Tak til spørgeren. Hermed er spørgetimen afsluttet.