Stadfæstet Lovforslag

Om fritagelse af nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport m.v.

L 79 B · Samling 2025-26 (1. samling)

  1. 2. behandling 11. dec. 2025
  2. 2. behandling 11. dec. 2025
  3. 3. behandling 16. dec. 2025
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og forskellige andre love. (Fritagelse af nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, for periodiske afgifter og udvidelse af procesformål til energi anvendt til CO2-fangst med henblik på geologisk lagring).

Det foreslås med lovforslaget, at nulemissionspersonbiler anvendt til erhvervsmæssig persontransport fritages for CO2- ejerafgift og grøn ejerafgift på samme måde som benzin og dieseldrevne taxier m.v. Vurderingen er, at det ikke har været hensigten, at disse biler skulle være omfattet af afgifterne. Afgifter for nulemissionspersonbiler anvendt til erhvervsmæssig persontransport ikke er blevet opkrævet siden den 1. januar 2016. Derfor foreslås det, at ændringen får tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2016, så der ikke skal ske efteropkrævning. Det foreslås endvidere, at den energi, der anvendes til CO2-fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring, tilføjes listen over procesformål i energiafgiftslovene. Denne energi vil dermed blive omfattet af procesafgiftssatsen. Formålet er at skabe klarhed om den afgiftsmæssige behandling af energi anvendt til CO2-fangst og sikre ensartede vilkår for virksomheder, der fanger CO2 med henblik på efterfølgende geologisk lagring. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

2. behandling
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling
Fra referatet:

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret