Møde i salen

Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser:

Lea Wermelin (S), Linea Søgaard-Lidell (V), Karin Liltorp (M), Signe Munk (SF), Lise Bech (DD), Steffen W. Frølund (LA), Mona Juul (KF), Søren Egge Rasmussen (EL), Samira Nawa (RV), Morten Messerschmidt (DF) og Theresa Scavenius (ALT):

Forespørgsel nr. F 19 (Hvad kan ministeren oplyse om regeringens fremtidige energi- og forsyningspolitiske initiativer set i lyset af den energi- og forsyningspolitiske redegørelse?).

Lea Wermelin (S), Linea Søgaard-Lidell (V), Karin Liltorp (M), Signe Munk (SF), Lise Bech (DD), Steffen W. Frølund (LA), Mona Juul (KF), Mai Villadsen (EL), Samira Nawa (RV), Morten Messerschmidt (DF) og Theresa Scavenius (ALT):

Forespørgsel nr. F 20 (Hvad kan ministeren oplyse om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer set i lyset af redegørelsen om klimaeffekter?).

Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Forhandlingen af kulturministerens kulturpolitiske redegørelse, redegørelse nr. R 14, vil finde sted torsdag den 25. maj 2023 og ikke som tidligere meddelt tirsdag den 23. maj 2023.

Hvis ingen gør indsigelse mod at fremme denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke som givet. Det er givet.

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 17 af Anders Kronborg (S), Preben Bang Henriksen (V), Lean Milo (M), Karsten Hønge (SF), Peter Skaarup (DD), Sólbjørg Jakobsen (LA), Trine Pertou Mach (EL), Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU), Aaja Chemnitz (IA), Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF). Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 101 (S, V, M, SF, DD, LA, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 6 (KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 17 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 18 af Alex Ahrendtsen (DF) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er formanden for Finansudvalget, hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet, for en mundtlig indstilling. Værsgo.

Tusind tak. Efter en, hvad man godt kan kalde ekspedit og veloverstået debat i går efterfulgt af afstemninger om ændringsforslagene til finanslovsforslaget skal jeg bare fortælle jer alle sammen, at vi har holdt møde i Finansudvalget, hvor vi har gennemgået afstemningsresultaterne. På vegne af et samlet udvalg kan jeg derfor meddele, at – og nu bliver det spændende – gennemgangen heldigvis hverken har givet anledning til bemærkninger eller til yderligere ændringsforslag, og derfor indstiller Finansudvalget lovforslaget til videre behandling.

Tak. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 100 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, RV, DF og NB), imod stemte 9 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag. Fru Lisbeth Bech-Nielsen, værsgo.

Tak. Det drejer sig om noget, der måske ikke er den store folkelige debat om, men som jo har en kæmpe betydning for, hvor mange penge man kan bruge på velfærden ude i kommunerne, nemlig at vi har det rigtige niveau for udgiftslofter også frem i årene. Og vi kan jo se nu, at alt tyder på, at frem i årene skal tallene justeres, og det har helt lavpraktisk en kæmpe betydning for, hvor mange penge vi kan bruge på pædagoger og sygeplejersker, og hvad vi kan bruge på den kommunale velfærd, og at vores økonomi samlet set højst sandsynligt kommer til at se meget bedre ud, end vi havde regnet med. Derfor er det ikke en teknisk detalje, at vi får rettet det her til, og jeg har forstået på finansministeren, at det også er det, man netop vil – at så snart man har de nye tal i hus, vil man også få det rettet til, og det får en helt konkret betydning. Det kunne også være rigtig godt at få finansministeren om ikke op på talerstolen her, så til at sige noget omkring det i dag. For det kommer til at have en kæmpe betydning i kommuner og regioner, at vi får et andet råderum og en helt anden økonomi end det, der ligesom ligger på tegnebrættet nu. Tak.

Vi siger tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder velkommen til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Mange tak for det. Jeg vil også forsøge at gøre det kort. Den her lov er ikke en, vi drøfter så meget, men det er jo en utrolig vigtig lov, for det er den, der lægger rammerne for hele den offentlige økonomi de næste 4 år, i hvert fald hvis vi ser på de to love tilsammen. Der er tre advarselsflag, jeg gerne lige vil hejse. Det første er det, som fru Lisbeth Bech-Nielsen også var inde på, og det er, at vi står i den lidt særlige situation, at vi er ved at vedtage rammerne for dansk økonomi de næste 4 år, lige foran at vi – formentlig i næste uge – får en ny opgørelse i det såkaldte konvergensprogram, som viser, hvor mange penge der egentlig vil være i kassen. Det får vi så at vide, efter at vi har bestemt, hvad kommunerne, regionerne og staten må bruge de næste 4 år. Det er et problem, for hvis ikke man ændrer på det – det er noget, som også de økonomiske vismænd har peget på – skaber man faktisk en bias til fordel for at sænke skatten frem for f.eks. at anvende midlerne på velfærden, fordi det ikke er i strid med udgiftslofterne at sænke skatterne, og det er der nok nogen i salen der vil være glade for. Det er jo uheldigt, hvis det ikke er det, som er planen. Så et spørgsmål til finansministeren, hvis finansministeren vil komme på talerstolen, kunne være at forholde sig til det her. Hvad sker der, når der kommer et nyt konvergensprogram, som viser, at økonomien ser anderledes ud? Et andet advarselsflag er, at vi med den her lov jo kan se, at man ikke har tænkt sig at lægge mere ind, når man skal hæve lønnen for offentligt ansatte. Vi ved, at regeringen, og det er jo godt, planlægger at anvende 3 mia. kr. på at øge lønningerne for nogle af de lavtlønnede offentligt ansatte. Det håber vi i hvert fald; det har de i hvert fald sagt at de vil. Man kan ikke kan læse det ud af det her, men vi stadfæster – og det har regeringen jo også sagt, og det har de været ærlige omkring – at de penge skal det offentlige betale selv, om jeg så må sige. Så siger man, at det er gennem administrationsnedskæringer, og man må så håbe, at det er der, det ender. Men der er i hvert fald en risiko for – og det synes jeg bare vi skal være klar over – at det ender med, at hunden bliver fodret med sin egen hale, og at vi altså måske ikke får en højere løn, men til gengæld får dårligere arbejdsvilkår for de mennesker, der går derude. Det sidste advarselsflag hejser jeg på baggrund af et spørgsmål, jeg har stillet. Det går på, at i de sidste 2 år har Ukraineudgifter og covid-19-udgifter været undtaget i udgiftslofterne. Men jeg har fået et svar fra finansministeren, som siger, at for 2023 – og det er jo bl.a. også det, vi vedtager udgiftslofter for nu – har man ikke undtaget de her udgifter. Jeg er lidt i tvivl om, hvad konsekvenserne af det er, men der er i hvert fald en risiko for, at konsekvenserne bliver, at kommunerne og regionerne skal spare andre steder, når de får øgede udgifter, f.eks. til ukrainske flygtninge. Så det synes jeg bare at vi skal være bevidste om. Det ville selvfølgelig være rart, hvis finansministeren kom herop; ellers kan vi måske klare det i en skriftlig dialog, ved et samråd eller andet. Jeg har fået et svar fra finansministeren, som siger, at man sagtens kan ændre lov om udgiftslofter, hvis der sker større ændringer, f.eks. når man kommer med en 2030-plan, og det er jo betryggende, at man kan det. Spørgsmålet er selvfølgelig også, om man vil. For det er jo regeringen, der har serveretten på det, om jeg så må sige. Vi andre kan ikke gøre så meget, når først vi har stemt den her lov igennem. Så det ville være betryggende, hvis finansministeren ville oplyse os om, hvordan og hvorledes det ser ud i forhold til de tre spørgsmål. Tak for ordet.

Tak for det. Vi siger tak til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Ønsker flere at udtale sig? Finansministeren, værsgo.

Tak for det. Og tak for spørgsmålene. Bare for at der ikke skal være nogen tvivl om den sag, vil jeg sige, at det er korrekt, som det blev sagt af begge de ordførere, der har været på talerstolen, at man kan ændre udgiftslofterne, i forbindelse med at regeringen præsenterer sin 2030-plan. Det gør vi jo i anden halvdel af i år, så der er det min klare forventning, at man også vil se, at der vil ske en justering af udgiftslofterne. Og dermed ser jeg heller ikke en stor risiko i forbindelse med de scenarier, som hr. Pelle Dragsted udviste bekymring i forhold til.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Værsgo.

Tusind tak for det, finansminister. Det er rigtig godt, for så får vi til den tid igen diskussionen hernede, og det er jo glædeligt. Bare lige til det andet spørgsmål omkring det her med undtagelse af udgifter afledt af den russiske invasion af Ukraine og håndteringen af covid-19 vil jeg høre vedrørende den forskel, der er på, at man sidste år havde en bekendtgørelse, der sagde, at det ikke indregnes i udgiftslofterne, og at man nu har sagt, at man ikke udsteder den bekendtgørelse for i år: Hvilken betydning får det, f.eks. når man skal forhandle – eller det er man jo allerede i gang med – en aftale med kommunerne om det her? Betyder det, om jeg så må sige, at udgifter, som indtil nu har været uden for udgiftsrammerne, dvs. ikke har belastet andre, altså ikke har skullet konkurrere med udgifter til ældre eller børn ude i kommunerne, nu skal konkurrere, hvis finansministeren forstår, hvad jeg mener?

Finansministeren.

Jeg tror, at jeg forstår, hvad hr. Pelle Dragsted mener. Og hvis spørgsmålet er, om det, at vi skal have håndteret de udgifter, der er, i forbindelse med at der er borgere fra Ukraine, der på grund af den forfærdelige krig, som Putin fører mod Ukraine, er kommet til Danmark, betyder, at vi dermed har mindre til rådighed i forhold til de forhandlinger, vi står i med kommunerne, så er svaret, at det ikke er en del af vores forhandlingsoplæg, at vi skal bruge mindre på ældreplejen, på skoler eller på daginstitutioner. Hele spørgsmålet om ukrainere i Danmark er noget, vi, om man så må sige, håndterer med kommunerne ved siden af det andet regnestykke.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Kan finansministeren oplyse eller uddybe, hvorfor man ikke har udstedt en tilsvarende bekendtgørelse om at holde de her udgifter uden for udgiftslofterne, ligesom man har gjort det de sidste 2 år, og hvilken betydning det får?

Finansministeren.

Vi er i gang med at se på, hvordan vi teknisk konterer det her på den bedste måde. Og under alle omstændigheder, som jeg også var inde på i et tidligere svar, har vi mulighed for, når vi justerer udgiftslofterne, senest i forbindelse med at vi fremlægger en 2030-plan i anden halvdel af i år, at justere, hvis der måtte være nogle udfordringer i så henseende. Så jeg anser det – med al respekt, for det er helt fair at stille spørgsmålet – som en lidt teoretisk diskussion.

Tak til finansministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-3 af finansministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og ALT), som vedtaget. De er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig derefter om lovforslaget som helhed. Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 100 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, RV, DF og NB), imod stemte 9 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslaget sluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 af finansministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og ALT), som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget som helhed. Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 99 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, RV, DF og NB), imod stemte 9 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 109 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 109 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 99 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, RV, DF og NB), imod stemte 4 (ALT), hverken for eller imod stemte 5 (EL).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 109 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 22 (DD, LA, DF og NB), imod stemte 86 (S, V, M, SF, KF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 28 (SF, KF, EL, RV og ALT), imod stemte 80 (S, V, M, DD, LA, DF og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 23 (SF, EL, DF, ALT og NB), imod stemte 86 (S, V, M, DD, LA, KF og RV), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 22 (SF, EL, DF og ALT), imod stemte 87 (S, V, M, DD, LA, KF, RV og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-3, tiltrådt af udvalget? De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig? Fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal gøre det kort. Der har sneget sig en mindre fejl ind i betænkningen angående SF's stillingtagen til ændringsforslagene. Det er bare for, at det også er sagt her: Vi stemmer for ændringsforslag nr. 1 og 3 og imod ændringsforslag nr.

Tak for det. Vi siger tak til fru Signe Munk. Og jeg giver nu ordet til fru Theresa Scavenius, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg er her bare lige for at motivere de ændringsforslag, vi i Alternativet har lavet, og jeg vil også lige sige, hvorfor vi faktisk mener, at der er behov for en yderligere udvalgsbehandling af det her lovforslag. For måske tænker de fleste, at L 80 og det her er meget teknisk og meget kedeligt, og at det ikke er vigtigt, men faktisk er det et meget centralt spørgsmål om alt, hvad der foregår på vores søterritorium. Det er et eksempel på et lovforslag, som er rigtig, rigtig svært at lave, og vi er i Alternativet meget optagede af, at vi i Folketinget har gode betingelser for at lave vores demokratiske arbejde, og det er rigtig svært, når lovforslagene er næsten umulige at læse. Jeg har faktisk læst det fire gange, og jeg har stadig væk ikke det fulde overblik over det, og jeg synes, vi i det her hus bliver nødt til at kræve, at vi har nogle lovtekster, vi faktisk kan læse. Men det, der jo faktisk er det afgørende i det her forslag, er, at vi afgiver kompetence, at vi i det her hus giver kompetence til ministeriet til for evighed at beslutte alt i forhold til vores søterritorium, og det er det, der hedder en afpolitisering og en afdemokratisering. Jeg tænker, at vi er rigtig mange, der er enige om, at vi er imod, når Rusland afdemokratiserer, at vi er imod, når retsinstanser i Østeuropa bliver politiseret, at vi alle sammen er imod det. Men derfor er det ret beskæmmende, at det, der faktisk kan ske, er, at vi her i et demokratisk hus sidder og er med til at træffe beslutninger, som afdemokratiserer vores samfund. For hvis den her lov går igennem, har vi i det her hus ikke længere mulighed for at træffe politiske beslutninger omkring alt, hvad der skal foregå i vores undergrund og på vores søterritorium. Og jeg vil igen sige, at vi kan være meget uenige om, hvad der skal bruges på det søterritorium, men jeg tænker, at vi er enige om, at vi faktisk synes, det er nogle relevante politiske diskussioner. Det kan både være minedrift, det kan være råstofudvinding, og det kan være naturbeskyttelse. Det er altså nogle rigtig, rigtig vigtige områder, som ikke kun har brug for teknokratiske løsninger. Så jeg vil virkelig appellere til, at der, hvis det her bare kommer igennem, er mange, der vil stemme imod det. For jeg har forsøgt at lave et ændringsforslag, der skulle sige, at beslutningskompetencen skulle blive her i Folketinget. Men det kunne jeg ikke få lov til, fordi det ville ændre for meget på selve lovforslaget, og det er jo netop et eksempel, der viser, at lovforslaget primært handler om at flytte politisk beslutningskompetence fra det her hus til ministerierne. Så det kommer I ikke til at stemme om. Men vi har i Alternativet – og heldigvis med støtte fra både Enhedslisten og delvis SF – lavet to andre ændringsforslag, og det ene handler om det her med, at der i lovforslaget står, at der er et krav til, at alt, hvad der skal foregå ude på søterritoriet, skal være økonomisk effektivt. Vi mener, at der er behov for et paradigmeskifte, hvor vi selvfølgelig tænker miljø og klima ind i, hvad der foregår, og derfor handler det ene ændringsforslag om, at det her med miljø- og klimahensyn vægtes højere end økonomiske hensyn. Vi kan ikke blive ved med at have økonomisk indtjening som det bærende princip i vores lovgivning. Det sidste handler om det med en klagemulighed, og det er ret svært at overskue, og måske har jeg ikke fået det fulde overblik. Men jeg er bekymret for, at der er nogle organisationer, som ikke bliver klageberettigede med de nye regler, og derfor har jeg lavet et ændringsforslag, der handler om, at alle skal være klageberettigede, og det her kommer også til at handle om Grønland. Så det er rigtig vigtigt, at der ikke kommer nogen tvister om, at nogle organisationer eller nogle mennesker ikke har mulighed for at klage i forhold til de her ting, som bliver noget ret sensitivt. Den sidste ting, som jeg vil nævne, er, hvorfor jeg mener, at der er behov for en udvidet udvalgsbehandling af det, og det er, fordi en del af lovforslaget er motiveret af, at der skal være en implementering af rigtig mange EU-naturdirektiver, og de bliver alle sammen opremset i lovforslaget. Jeg har så spurgt ind til, hvordan de her naturdirektiver så faktisk bliver implementeret, og jeg har så fået svar fra ministeriet om, at det bliver de faktisk heller ikke. Og den uoverensstemmelse mener jeg simpelt hen vi i udvalget bliver nødt til at kigge på: Er det her et lovforslag, som implementerer nogle EU-direktiver, eller er det det modsatte? Desuden mener jeg også, at det her er et lovforslag, der er nødt til at blive miljøvurderet, og så vidt jeg kan se, har der ikke været en ordentlig behandling af det. Så de to ting gør, at jeg motiverer, hvorfor vi har brug for en yderligere udvalgsbehandling af det.

Vi siger tak til fru Theresa Scavenius fra Alternativet. Ønsker flere at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT). Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 50 (SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 59 (S, V og M), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter hermed ændringsforslag nr. 6, 13 og 18, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som forkastet. De er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB)? Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (EL). Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 17 (SF, EL og ALT), imod stemte 91 (S, V, M, DD, LA, KF, RV, DF og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 5, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som forkastet. Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 4 og 7, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB)? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 8 af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (EL). Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 9 (EL og ALT), imod stemte 100 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, RV, DF og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter hermed ændringsforslag nr. 14 og 19, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som forkastet. De er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 15 og 16, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 9-12 af et flertal (udvalget med undtagelse af NB)? De er vedtaget.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 17 af et mindretal (DF), tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB)? Det er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 20, uden for betænkningen af klima-, energi- og forsyningsministeren, som vedtaget. Det er vedtaget.

Jeg forstod på ordføreren for Alternativet, fru Theresa Scavenius, at man ønsker lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1, uden for betænkningen af Lars Boje Mathiesen (UFG). Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 1 (NB), imod stemte 107 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget? Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2, af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DD, LA, KF, EL, DF og SIU). Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 52 (M, SF, DD, LA, KF, EL, DF og NB), imod stemte 53 (S, V og ALT), hverken for eller imod stemte 4 (RV).

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Nu er A'et for afstemning slukket, og det betyder, at de, der skal forlade salen, bedes forlade salen.

Vi fortsætter. Jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne for en begrundelse. Fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for det. I Danmark har vi en stærk mode- og tøjbranche, som jo egentlig har et stigende fokus på bæredygtighed, klima og miljø. I SF har vi fremsat et forslag, der kan give industrien flere værktøjer til og mere hjælp til at omstille produktionen af tøj, sko, tasker, boligtekstiler samt arbejdstøj og tekstiler fra erhverv til at have et mindre klima- og miljøaftryk. Desuden foreslår vi et de facto-forbud mod at afbrænde usolgt tekstil, for der er bare i branchen fortsat et problem både med overproduktion af tøj, hvor der går store ressourcer til spilde, når noget også ender med at blive afbrændt uden endda at være brugt. Når man ser på det globalt, udleder tekstilindustrien mere CO 2 end fly og shippingindustrien tilsammen, og det er et alt for stort problem til, at vi kan ignorere det. Og vi er af den helt grundlæggende overbevisning, at et lovkrav kan være med til at sikre, at CO 2 -udslippet kommer ned, kan være med til at sikre, at miljøbelastningen fra tekstilindustrien kommer ned. Forslaget er fremsat som en opfølgning på andre initiativer, der er gjort på hele affaldsområdet, og oven på den aftale, der er lavet for 2020 og 2021 om affaldssektoren og cirkulær økonomi, hvor også mange af Folketingets partier, der er repræsenteret her i dag, var med. Vi har grundlæggende fremsat det her forslag for at give industrien et kontant krav til mere genbrug, mere genanvendelse og mindre afbrænding af tøj, og det håber jeg der er mange af Folketingets partier der vil bakke op om. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Signe Munk. Forhandlingen er hermed åbnet, og jeg giver nu ordet til miljøministeren.

Produktion og forbrug af tekstiler er miljø- og klimabelastende, og det indebærer et stort forbrug af naturressourcer. Forbruget af tøj og tekstiler er det fjerdestørste samlede miljø- og klimaaftryk i EU, og det overgås kun af bygninger, fødevarer og transport. Hvor er det så, påvirkningen finder sted primært? Det er primært i produktionen af tekstiler, og i gennemsnit, og jeg vil lige sige til Folketinget, at der er stor forskel, men i gennemsnit kræver det cirka 3 kg kemikalier at producere 1 kg tøj, og det kræver cirka 1.400 l vand at producere en enkelt t-shirt. Der er selvfølgelig kæmpe forskelle, men tekstilproduktion optager jo også enorme landarealer med bomuldsmarker osv. Og ved at trække så meget på vores land- og vandressourcer og ved at udlede både klimagasser og kemikalier, er produktionen af tekstil både skadelig for miljø og for sundhed. Hvis man så ser, hvordan det går med forbruget af tekstil, så kan man simpelt hen se, at det er stigende. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur forventes det globale forbrug af tekstiler at fortsætte med at stige med omkring 60 pct. til 2030 i forhold til 2017. Det er en enorm stigning, og det svarer til et årligt forbrug på cirka 100 mio. t tekstiler på verdensplan. Og det her forslag handler jo også om affaldshåndtering, for tekstiler er også en udfordring, når det bliver til affald. Alt for meget ender i affaldsforbrændingen med CO2-udledninger til følge, og en række virksomheder er jo i gang, det tror jeg også er vigtigt at slå fast her, med at gøre noget. Der er alvorlige problemer, men der er også en række virksomheder, som heldigvis er i gang med at tage kampen op, og det er både her i Danmark og andre steder. Vi er flere politikere, der har været ude og besøge virksomheder, jeg har selv også for nylig set gode eksempler på virksomheder, der arbejder med at se tekstilaffald som en ressource, og der tror jeg, jeg må sige, at det kun er fantasien, der sætter grænser. Jeg så for nylig, at sådan noget som forladte festivaltelte kan blive til ny mode. Aflagte tæpper fra krydstogtskibe kan blive til møbler og inventar, så alt det kan faktisk lade sig gøre. Men der er lang, lang vej til en fuld cirkulær økonomi på det her område. Derfor er det vigtigt at få fokus på, hvordan vi bedst kan reducere miljø- og klimapåvirkningen fra vores tøj og selvfølgelig også fra andre tekstiler. Et sted, hvor vi kan gøre meget for at skabe gode betingelser for genanvendelse af tekstilaffaldet, er hjemme hos os selv, ved at vi hver især alle sammen sørger for, at slidte bluser og strømper og strømpebukser og andet ikke smides ud og brændes af, men derimod bliver sorteret og indsamlet til genanvendelse. Og det vil også give virksomheder nemmere adgang til de materialer, som skal bruges til nye produkter, og der går Danmark jo, som Folketinget ved, foran i EU. Alle husstande får nemlig senest til sommer mulighed for at sortere og få afhentet tekstilaffald hjemme i vores husholdninger. Og EU kommer lige bagefter, vil jeg også sige, for EU har et krav om særskilt indsamling af tekstilaffald. Det træder i kraft den 1. januar 2025, men Danmark starter altså med det her til sommer. Derudover har vi et tæt samarbejde med både tekstilbranchen, genanvendelsesindustrien og kommunerne, som altså nu skal til at indsamle det her tekstilaffald, og der er nedsat partnerskaber for tekstilaffald, hvor kommunerne deler erfaringer med hinanden og de virksomheder, der skal aftage og sortere og genanvende tekstilaffaldet. Men vi er nødt til at have større ambitioner her, for vi skal også sikre, at mere tøj går til genbrug, ligesom tøj skal designes til at kunne holde i mange flere år. Sidste år indgik vi derfor et sektorsamarbejde med den danske mode- og tekstilsektor, som forpligter de deltagende virksomheder til at nedbringe deres miljø- og klimaaftryk, og det er der stor interesse for. Jeg kan se, at det startede med kun 10 virksomheder, og i dag er over 60 virksomheder med i det her samarbejde. Det synes jeg er meget positivt, og det synes jeg vi også skal kvittere for, altså at virksomhederne er interesseret i den her dagsorden.

Det forslag, vi drøfter her i dag, er jo i det store og hele en gentagelse af et forslag, som blev behandlet i december 2021, og i forslaget ønskes det at pålægge tekstilproducenter et udvidet producentansvar og, som der står, indføre et forbud mod forbrænding af usolgt tekstil. Derudover foreslås det, at der bliver undersøgt yderligere tiltag, der kan nedbringe klima- og miljøaftrykket ved produktion af tøj. Lad os tage dem en ad gangen her. Udvidet producentansvar er jo et blændende godt redskab, som er helt uomgængeligt på rigtig mange områder. Og hvis vi gjorde det her, ville det jo konkret betyde, at tekstilproducenter bliver ansvarlige for håndtering af tekstiler, når tekstiler bliver til affald. Helt konkret vil det være sådan, at producenterne som minimum i hvert fald skal betale regningen for at håndtere tekstilaffaldet, altså at virksomheder, der sælger tøj i Danmark, uanset hvor det er produceret henne, så skal betale et gebyr, som vil gå til affaldshåndteringen. Det er ikke samme gebyr til al slags tøj, men netop afhængig af, hvad det er for noget tøj, og hvad man skal bruge på at håndtere det som affald. Og det er det, der hedder, at man kan miljøgraduere et sådant gebyr. Det betyder så også, at hvis man bruger de mest miljøskadelige tekstiler, så får man så det højeste gebyr at betale, og det giver så også på den måde vores producenter et incitament til bedre og mere miljøvenligt design af tøj og tekstiler. Jeg kan sige, at vi fra regeringens side generelt er positivt indstillet over for at se på udvidet producentansvar som et uomgængeligt centralt værktøj i affaldshåndteringen. Samtidig har et bredt flertal i Folketinget jo besluttet at indføre udvidet producentansvar for emballage, så det er noget, vi kender, og det udvidede producentansvar for emballage træder i kraft i hele EU senest i januar 2025. Hvad angår tekstilområdet, er det også vigtigt at huske, når vi skal lave en løsning på det område, at tekstilbranchen i høj grad er international. Det tøj, vi køber og har på, bliver produceret i hele verden, og selv om Danmark er en stolt nation, når det gælder mode og design, så må vi også sige, at selve produktionen af tekstiler sker i begrænset omfang i Danmark. Sådan noget som en t-shirt rejser typisk igennem mange lande, før den ender på hylderne i en dansk butik. Derfor er vores holdning, at den her udfordring vil vi løse med klart mest effekt og klart bedst globalt gennem EU. Det vil have en ganske begrænset effekt på den globale tekstilproduktion, hvis det kun er Danmark, som indfører et udvidet producentansvar. Og Miljøstyrelsen har jo lavet en analyse, som netop er offentliggjort, og som viser, at der er positive effekter på miljø og klima nationalt og globalt. Det er relativt begrænset. Dertil vil et udvidet producentansvar medføre væsentlige administrative byrder for erhvervslivet, og en dansk enegang vil jo på den måde forvride konkurrencen med virksomheder uden for det danske marked. Så derfor er det vores forslag, at vi sikrer klare og fælles rammer på tværs af hele det europæiske marked. EU's 450 millioner borgere har jo et gigantisk potentiale i forhold til vores små 6 millioner i Danmark for netop at påvirke den globale tekstilbranche positivt. Så hvis vi lykkes med et harmoniseret producentansvar på tværs af EU, kan vi også sikre, at virksomhederne har lige konkurrencevilkår, selv om tøjet produceres til at blive solgt i Danmark eller i Tyskland eller andre steder. Og hvordan går det så med det EU-arbejde? Vi har gode indikationer på, at EU ser på sagen på nøjagtig samme måde, og hvis man læser Europa-Kommissionens tekstilstrategi, som udkom i marts sidste år, så fremgår det, at man forventer, at Kommissionen vil tage endelig stilling til spørgsmålet i forbindelse med den kommende revision af affaldsrammedirektivet, og det forventer vi sker meget snart. Og det giver netop god mening at indføre et udvidet producentansvar for tekstiler. Det giver ikke så meget mening at gøre det med danske særregler, når vi ved, der er noget på vej på området fra EU om meget kort tid. Den anden del af forslaget handler om forbrænding af usolgte tekstiler. Der tror jeg, at de fleste er helt enige med forslagsstillerne, det er jeg også selv, i, at usolgt tøj, altså tøj, tekstiler, som ikke er solgt fra butikkens side, og som ikke fejler noget, selvfølgelig ikke skal brændes og selvfølgelig ikke skal ende på et forbrændingsanlæg. Tøjet skal jo først og fremmest sælges eller doneres eller laves til nye kollektioner. Og vælger en virksomhed så alligevel at kassere deres tekstiler, så de altså ender som affald, så må de stadig væk ikke brændes af. Det følger faktisk allerede af de eksisterende regler, og hvis man slår op i affaldsbekendtgørelsens § 60, fremgår det, at tekstilaffald fra virksomheden enten skal forberedes med henblik på genbrug, genanvendes eller anvendes til anden materialenyttiggørelse. Og hvis man læser videre i bekendtgørelsens § 3, fremgår det, at forbrænding ikke skal anses som anden endelig materialenyttiggørelse. Så vi har altså en regel her, som allerede fremgår af affaldsbekendtgørelsen. Det er allerede i dag forbudt at sende usolgt tøj til forbrænding.

Alligevel har vi så undersøgelser, der viser, at det alligevel sker. Der er alligevel tøj, der ender i vores forbrændingsanlæg. Og derfor må man sige, at spørgsmålet ikke handler om at genindføre det, for det er indført. Spørgsmålet er, hvordan vi håndhæver det, og om vi kan styrke håndhævelsen af reglerne. Og der har jeg slået op, for det var, før jeg selv blev miljøminister. Men siden forslaget sidste gang var til behandling i Folketinget i 2021, har Folketingets partier i august 2022, altså august sidste år, mødtes for netop at drøfte det her affaldstilsyn og lavet en aftale om at styrke affaldstilsynet. Og det er den brede aftalekreds bag klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, som står bag den aftale. Jeg synes kun, de fortjener ros for, at man har indført den, og det indfører netop et affaldstilsyn, som sikrer, at virksomheder sorterer deres erhvervsaffald korrekt, så genanvendeligt affald ikke bliver forbrændt, og det gælder selvfølgelig også for tøj- og tekstilvirksomheder. Hvordan gør man det konkret? Det gør man gennem en forhøjet tilsynsfrekvens og ved, at der etableres en modtagekontrol på forbrændingsanlæggene. Og det betyder, at anlæggene kan afvise affald, der skulle være sendt til genanvendelse. Og den politiske aftale fra august måned træder i kraft i 2025 med et nyt og styrket affaldstilsyn. Til afslutning vil jeg sige, at tekstilsektoren er en forurenende industri med et for højt aftryk på vores miljø, vores klima og et for højt aftryk på vores naturressourcer. Der er allerede en række initiativer i gang, og vi er helt enige i, at der fortsat skal arbejdes for at reducere miljøpåvirkningen fra sektoren. Vi har at gøre med en global tøj- og tekstilindustri, og derfor har vi langt flere muskler, hvis vi skubber sammen med vores kolleger i det store Europa, på europæisk plan. Og vi ved, at EU meget snart kommer med konkrete forslag, og derfor er det der, vores arbejde skal koncentreres frem for at lave danske særregler på området. Derfor kan vi ikke støtte selve forslaget, om end der er mange elementer i det, som vi støtter, men dog med andre løsningsforslag end de skitserede.

Tak for det. Der er et par enkelte korte bemærkninger. Den første er fra fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ministerens tale. Det var lige ved, at ministeren kunne være ordfører for forslaget, i hvert fald de første 2-3 minutter, for alle de gode argumenter var der netop. Det er en branche og en industri, der har brug for regulering, og det er en branche og en industri, som har et gevaldigt klimaaftryk, et gevaldigt miljøaftryk, og måske kunne man føje til argumentationen, at der desværre også er nogle arbejdsvilkår i mange lande, som absolut ikke er værdige. Så problemerne er der, og det kan jeg jo høre ministeren er meget bevidst om. Men så kom det store »men«: Vi vil hellere vente på, at EU gør noget. Jeg vil bare høre ministeren, hvordan det harmonerer med at være et grønt foregangsland, at man ikke vil tage et initiativ, som ministeren jo kender, et producentansvar for virksomhederne i brug, men i stedet for vente på noget fra EU, som man ikke ved hvornår kommer. Hvordan kan det være et grønt foregangsland?

Ministeren.

Men der er ingen som helst modsætning mellem at være et grønt foregangsland og at arbejde for europæiske grønne løsninger. Det vil være alt for kortsigtet og vise et manglende udsyn, hvis man troede, at vi kun skulle lave løsninger her i Danmark, netop når vi er enige om de store problemer, som netop blev nævnt her fra ordførerens side. De problemer er jo ikke kun det tøj, som vi køber i Danmark, og som er i vores danske butikker; det er nøjagtig det samme tøj, som ligger i resten af de europæiske butikker. Derfor vil det jo have så meget mere effekt at arbejde på EU-plan med forslag. Jeg står jo ikke her og siger, at det ikke kunne være godt, hvis det skete. EU har selv skrevet om det, EU er selv på trapperne med konkrete forslag, som præcis håndterer de her elementer. Derfor mener vi, at det er der, vores arbejde skal koncentreres. Og når Kommissionen selv har beskrevet, at det er et af de elementer, de arbejder med, så mener vi, at det er dér, vi bør prioritere vores indsats.

Fru Signe Munk.

Jeg har højere forventninger til ministeren, nemlig at han både kan arbejde i EU for EU-lovgivning, men faktisk også kan lave grønne tiltag herhjemme, som det jo netop handler om, når man i hvert fald i SF har den forståelse af at være et grønt foregangsland. Så vil jeg bare høre, om ministeren kan bekræfte, at det netop er sådan, at hvis man laver et producentansvar på tekstil for alle virksomheder, der markedsfører tekstilprodukter i Danmark, så vil det ramme alle virksomheder, uanset hvor de hører hjemme, hvis de altså markedsfører deres tekstiler i Danmark.

Ministeren.

Jo, det er præcis sådan, det vil være, og det vil sige, at med hensyn til de t-shirts eller de sko, eller hvad det er, tekstiler, tæpper og andet, vi køber hertillands, uanset hvor det bliver produceret, og det er jo meget, meget globale produktionskæder, vi har, vil det være sådan, at hvis man vil ind på det danske marked, skal man betale for, at vi håndterer affaldet. Men netop derfor er der også så meget mere effekt i at få dem til at lave den grønne omstilling, hvis vi er et stort marked, der presser dem, fremfor et meget lille marked i europæisk sammenhæng.

Hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Vores tøjindustri er jo virkelig en stor synder, når det kommer til klimaet. Der er heldigvis rigtig mange borgere, som ønsker at gøre en stor indsats, går i genbrugstøj og gør alle mulige forskellige ting. Men så er det jo rimelig frustrerende samtidig at kigge på, at man har en regering, som ikke ønsker at de facto forbyde det, når virksomheder vælger at afbrænde usolgte tekstiler. For det kan godt være, at der er noget lovgivning i dag og sådan noget, men det foregår jo massivt, og det, vi foreslår her, er sådan set bare, at man forbyder det reelt. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, om han tror, at regeringens forslag om et affaldstilsyn sikrer os hundrede procent her? For det er jo ikke noget, vi har noget imod i SF. Tværtimod synes vi, at det ville være godt. Men kan det virkelig sikre os mod den her kæmpestore problematik?

Ministeren.

Men undskyld, det fremgår altså direkte af affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 3 og 4 – det fremgår direkte – at man ikke må sende tøj til forbrænding, og derfor handler det ikke om, om man er for eller imod. Hvis man vil have, at det skal være tilladt at sende tøj, der er usolgt, til forbrænding, skal vi ændre den bekendtgørelse. Den bekendtgørelse er udstedt. Så det vil sige, at det er forbudt i dag, og det vil sige, at det ikke er en diskussion om, hvorvidt vi reelt skal gøre det forbudt og lave et reelt forbud, som der bliver sagt. Det er reelt forbudt. Det fremgår af de her paragraffer af affaldsbekendtgørelsen, som jeg læste op, også i min tale. Så det er forbudt. Spørgsmålet er, om vi håndhæver det godt nok, og derfor var det, at jeg syntes, det var på sin plads at rose de af Folketingets partier, der er med, også SF, til at lave den aftale om at styrke tilsynet, for når man har et forbud, der ikke virker, skal man styrke tilsynet.

Hr. Carl Valentin.

Vi ved jo, at det foregår i dag, og derfor synes jeg, det er lidt en underlig tilgang, ministeren har. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ind til hele synspunktet om, at EU ligesom skal sikre lovgivningen her. For jeg synes, det er sådan lidt en tilbagevendende ting for den her regering, at man parkerer meget af ansvaret hos EU. Vi synes jo i SF, det er godt, at man bruger EU-sporet; altså, vi er et meget EU-positivt parti. Men anerkender ministeren ikke også, at ved at tage danske initiativer og ved at gå foran kan man også være med til at påvirke EU-processen og netop på den måde sikre, at flere lande får det gennemført?

Ministeren.

Jo, det anerkender jeg fuldt ud – fuldt ud. Det er altid en balance og en konkret vurdering fra sag til sag. Kan vi gå foran, giver det mening? Er der noget lige på trapperne i Kommissionen, som vi kan påvirke for at få nogle regler, som påvirker ikke kun dem, der vil sælge tøj til det danske marked med 6 millioner indbyggere, men også dem, der sælger tøj til det kæmpestore europæiske marked? Det sidste vil jo have en langt, langt større effekt på natur, klima osv. Derfor står vi lige foran den diskussion med Europa-Kommissionen og de andre medlemslande, og det vil have en langt, langt større positiv effekt.

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for en tale, som jo på mange måder meget ærligt opridser de store udfordringer, der er med tekstilindustrien, både når det gælder miljøpåvirkning, og når det gælder klimapåvirkning. Men jeg må sige, at jeg finder en ret stor inkonsistens i regeringens argumentation, når det gælder miljøtiltag og grønne tiltag helt generelt. For ministerens kongsargument er her, at det at lave det her udvidede producentansvar i år vil have en begrænset effekt på verdens udledninger og på miljø- og klimaaftryk. Det er jo fuldstændig rigtigt. Det kan ingen være uenig i. Men det er jo også rigtigt, når det gælder klimaområdet. Altså, Danmark har et meget lille klimaaftryk i verden, og til trods for det har vi lavet en klimalov, fordi vi gerne vil være et foregangsland. Miljøministeren har selv for et par måneder siden sagt, at vi måske skal gå foran på nogle punkter, når det gælder PFAS, selv om der faktisk er EU-lovgivning på vej, fordi det er godt at være et foregangsland og vi skal beskytte vores borgere. Hvorfor er det lige, at den her sag ikke er vigtig nok til, at regeringen vil handle?

Ministeren.

EU's tekstilstrategi, som jo bl.a. beskriver en revision af affaldsrammedirektivet, udgivet sidste år belyser hele værdikæden, den komplekse globale værdikæde for tekstil og for tøjproduktion, men sætter også rammen for, hvad Kommissionen skal arbejde med, og hvad vi kan forvente som medlemslande, og det kommer nu her, for det er jo nu, der skal leveres på det her. Der beskriver man netop, hvordan man vil vurdere at kunne indføre præcis det her element. Derfor er det vores vurdering, at vi er så tæt på det, der vil være et fantastisk gennembrud, nemlig at få hele Europa til at indføre det her, og det vil sige reelt at kunne påvirke globale forsyninger og en global branche, som i øjeblikket smutter under barren hele tiden.

Fru Mai Villadsen.

Jeg deler fuldstændig ministerens holdning til, at det her er en global problemstilling, som også skal løses globalt, men det ændrer jo ikke på, at vi kan være et foregangsland, som Frankrig jo eksempelvis er i det her spørgsmål. De er gået foran i flere år i forhold til tekstilområdet, og Holland er på vej med lovgivning om meget kort tid. Sandheden er vel også, at regeringen ikke kan garantere, at der inden for en meget kort tidsramme kommer den lovgivning, der er behov for, og derfor forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor regeringen ikke ser velvilligt på det her og går videre med et grønt forslag, som der jo nærmest, når man hører ministerens tale, ikke kan herske nogen tvivl om ville være fornuftigt.

Ministeren.

Hvis EU-forhandlingerne går i hårdknude, eller hvis Europa-Kommissionen kommer til ikke at leve op til det, de har skrevet og offentliggjort, har vi en ny situation, og så vil jeg slet ikke afvise, at vi kan arbejde sammen. Typisk vil det jo være oplagt at gøre det med andre lande, som har samme politiske holdning som Danmark, og se, om vi kan gå videre dér. Så lad os prøve at drøfte det videre. Men det ville også overraske mig meget, for Kommissionen er meget ambitiøs på det her, og det synes jeg også er godt de er, for det er en stor og vigtig opgave, de har.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til miljøministeren. Vi starter nu på ordførerrækken. Den første, jeg vil byde velkommen til, er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet.

Tak for det. 59 kr. for en glitrende festkjole og 44 kr. for en stribet skjorte – det er nogle af de tilbud, som man møder på hjemmesiden SHEIN. Den kinesiske onlineshop har taget begrebet fast fashion til et helt nyt niveau, men SHEIN er blot ét ekstremt billede på et langt bredere og systemisk problem, nemlig en mode- og tekstilbranche, som fuldstændig ignorerer den sande pris, som vores klima og miljø betaler for den massive overproduktion af tøj, der hvert år finder sted. Store dele af den globale modebranche er præget af en brug og smid væk-logik, som overhovedet ikke holder. Engang holdt vores tøj i årevis; i dag er der nogle steder 52 mikrosæsoner på et år. Og meget af det tøj, som hver eneste uge pumpes ud på markedet, er af så lav kvalitet, at syningerne går op efter første vask. Derfor mener vi også i Socialdemokratiet, at det er vigtigt, at vi får skabt en meget stærkere regulering af tekstilbranchen, som er meget international og derfor også mangler regulering generelt. Forslaget om, at det skal være forbudt at afbrænde nye tekstiler, hvilket B 63 bl.a. handler om, er jo nemt at imødekomme, fordi et sådant forbud allerede eksisterer i dag. Men faktisk er der jo også EU-lovgivning på vej, som endda kan overhale det her forslag indenom, med den kommende ecodesignforordning, hvor der forventes at være et forbud mod destruktion af nye produkter, hvilket også betyder, at nyt, usolgt tøj heller ikke vil kunne sendes til genanvendelse, som SF ellers foreslår i deres forslag, men i stedet skal sælges, doneres eller genfremstilles. Det er rigtig godt, fordi det skal være med til at lægge pres på producenterne, for at vi kommer endnu højere op i affaldshierarkiet. Det er vigtigt, for i Europa er tøjproduktion det, som har den fjerdestørste miljøbelastning, kun overgået af fødevarer, boliger og transport. Hvad angår et udvidet producentansvar i forhold til tekstil, ser der ud til at være lovgivning på vej, som ministeren også var inde på, når affaldsdirektivet skal revideres i år. Det støtter vi i Socialdemokratiet varmt op om, og vi mener også, at det er helt rigtigt, at vi går EU-vejen. Så når vi ikke stemmer ja til B 63 i dag, skyldes det, at EU-reguleringen er på vej og også kommer til at gå endnu længere i forhold til at bekæmpe tekstilindustriens ressourcespild end det, der umiddelbart er lagt op til i det her B-forslag.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførerens tale. Det er bl.a. et godt eksempel på den her hurtige modeindustri, hvor der ikke længere er noget, der hedder sommer-, efterårs-, vinter- og forårskollektioner. Det er simpelt hen bare mikrokollektioner. Det er jo helt vildt. Man kan knap nok gå ud af butikken, inden det tøj, man har købt, tilhører den tidligere sæson. Det er jo helt paradoksalt, altså helt paradoksalt! Så bliver jeg også bare nødt til at høre om noget. Når ordføreren er så bekymret for klima- og miljøpåvirkningen fra tekstilindustrien, hvordan kan det så være, at ordføreren for Socialdemokratiet mener, at det kan være tilstrækkeligt, at Europa-Kommissionen har foreslået, at der kommer et producentansvar? Det kan jo godt være, at ordføreren ved noget, jeg ikke ved, men hvis ordføreren siger, at det kommer i 2024, og at det bliver et producentansvar i forhold til alt solgt tekstil, er det jo godt nok. Men er det det? Kan ordføreren sige, hvornår lovgivningen fra EU vil træde i kraft?

Ordføreren.

Som jeg forstår det, ser det ud til, at det skal være en del af de forhandlinger, der skal være omkring affaldsdirektivet og den revidering, der skal være i år. Det synes jeg er virkelig positivt, og det ligger jo også i forlængelse af tekstilindustrien, som jo er meget ambitiøs. Så derfor deler jeg ikke den bekymring, der er fra SF, altså om, at fordi det er et EU-spor, er det noget, som vi ikke kan regne med, eller som ikke kommer til at være så effektivt. Jeg tror tværtimod, at det, at vi har det inde i EU-sporet, betyder, at det så virkelig kan komme ud og gøre en kæmpestor forskel. Og i Socialdemokratiet mener vi jo også, at det er virkelig vigtigt, at vi er meget ambitiøse på det her tekstilområde.

Fru Signe Munk.

Det er dejligt, at EU er i gang med lovgivningen. Men jeg skal bare lige forstå, om det er Socialdemokratiets nye princip på klima- og miljøområdet, at fordi man diskuterer noget i EU, skal man ikke gøre noget i Danmark. For virkeligheden med det her forslag er jo, at vi foreslår at indføre producentansvar i forhold til tekstil i Danmark, uagtet om EU kommer med det eller ej. Så er det Socialdemokratiets princip, at man ikke skal tage nationale initiativer, fordi der er en diskussion i EU?

Nej, selvfølgelig er det ikke det. Selvfølgelig er det ikke et generelt princip, at fordi noget måske kommer på et tidspunkt i EU, skal vi ikke gøre noget i en dansk kontekst. Men det her er immer væk planer om, at de her diskussioner om, hvordan man får det her implementeret i EU samlet, skal komme snart. Så jeg synes også, at det er lidt en stråmand, altså det der med, at fordi man siger, at nu kommer der snart nogle diskussioner om det her i EU, og at det er godt, at vi får hele EU med, skulle det være sådan et generelt princip om, at man aldrig kan gøre noget i Danmark, før man har gjort det i hele EU.

Tak for det. Der nåede lige at komme en enkelt kort bemærkning mere. Fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Det var egentlig for lige følge op på det der. Jeg tror ikke, at de partier, som både kan se, at vi kan lave noget i en EU-kontekst og i en dansk kontekst, ikke forstår, at der selvfølgelig er større effekt af, at man laver noget på EU-plan. Men tror ordføreren fra Socialdemokratiet ikke, at hvis vi var foregangsland i Danmark og gik forrest, ville det også være nemmere at fremme sagen på europæisk plan? Det tror jeg nemlig.

Ordføreren.

Jamen jeg synes, at vi skal være et foregangsland i den forstand, at vi skal presse på for, at kan det her kommer til at ske. Og jeg har heller ikke hørt andet, end at miljøministeren er meget positivt indstillet over for, at vi får de her fælleseuropæiske standarder i forhold til producentansvaret. Så vi kan godt presse på og gå foran i Danmark ved at gå meget aktivt ind i de her diskussioner.

Fru Samira Nawa.

Men man kunne også godt gå foran på en anden måde, nemlig ved at lave noget lovgivning og nogle initiativer og indsatser, som adresserer lige præcis ordførerens bekymringer og vores andres bekymringer i Danmark, og så efterfølgende, sideløbende og parallelt forhandle på EU-niveau. Det kan godt være, at det blev nævnt, at der snart sker noget på EU-plan, men det der snart har jo ikke en dato. Og det betyder jo, at snart kan være i morgen – eller det kan det ikke – eller om lang tid. Har ordføreren ikke den bekymring?

Ordføreren.

Nej, jeg har ikke den bekymring, for det er ikke mit indtryk, at snart er om lang tid, som ordføreren udtrykker det. Det er mit indtryk, at snart er ret snart. Og derudover mener jeg jo også, at vi har taget initiativer, som gør, at den danske modebranche er ved at forberede sig til den her meget mere cirkulære fremtid. Igen i forhold til det her sektorsamarbejde, som miljøministeren også var inde på, er det mit indtryk, at der kommer rigtig meget positivt ud af det. Der er flere og flere, der slutter sig til det. Så jeg tror egentlig, at vi er inde i en god, proaktiv gænge med det her spørgsmål.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet, og jeg byder nu velkommen til hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Forslaget her indfører et udvidet producentansvar i forhold til tekstil og et forbud mod forbrænding af usolgt tekstil. Det er jo meget sympatisk, og det kan man ikke forestille sig at der er ret mange der kan være imod. Som det også allerede er fremgået af debatten, og som jeg er orienteret, er der også allerede godt gang i initiativerne, herunder også på EU-niveau. I øvrigt er det også, som ministeren lige har svaret, jo allerede forbudt at brænde det af. Så kan der være noget om tilsyn, og det kan man så få set på. Samlet set er jeg også meget enig med den tale, som ministeren holdt, og den foregående ordfører redegjorde også for det og svarede på det, så der er ingen grund til at gentage det. Alt i alt synes jeg, at når der er gang i tingene, følger vi op på det. Derfor er der ikke nogen grund til at gå videre med det her forslag. Men lad os komme videre med de andre ting, som der er fokus på allerede.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, så vi beder ordføreren blive stående. Fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Jeg hører det egentlig sådan, at intentionerne i B-forslaget ikke er helt ved siden af, men Venstre kan ikke bakke det op. Det, der ligger bag et udvidet producentansvar, er jo nemlig et miljøgradueret gebyr. Det fik ministeren faktisk også meget fint redegjort for, og det var der, hvor jeg synes, at ministeren godt kunne være ordfører for SF. Det gebyr bliver jo ligesom højere, hvis man laver noget tøj, som skal direkte i ovnen og brændes, efter at det er blevet brugt, og gebyret bliver lavere, hvis fibrene kan genanvendes eller i bedste fald kan genbruges. Oversat til et sprog, vi kender, er det et princip om, at forureneren betaler. Jeg vil bare høre: Er det ikke et godt liberalt princip, at det er forureneren, der betaler?

Ordføreren.

Jeg er da meget glad for, at vi kan blive enige om, at det er nogle gode intentioner. Jeg hører også, at de deles bredt set. Det har jeg markeret at vi også gør. Det er da fint, at vi også lige tager en ekstra runde med debatten her. Men når vi så samtidig kan konstatere, som ministeren og den foregående ordfører også gør, at der allerede er godt gang i initiativerne, så er der da slet ingen grund til at begynde at hæve skatter og gebyrer yderligere. Det synes jeg også er et godt liberalt princip.

Fru Signe Munk.

Deloitte har jo på baggrund af diskussioner, vi har haft herinde tidligere, undersøgt, hvad et producentansvar i forhold til tekstil i Danmark ville betyde. Faktisk ville det lette forbrugernes omkostninger. Jeg vil bare høre: Er det ikke et godt princip for Venstre, at det bliver billigere at være forbruger i det her land? Og ville det derfor ikke være klogt at indføre et udvidet producentansvar i forhold til tekstil i Danmark?

Ordføreren.

Som det allerede er fremgået, også af ministerens tale, er der jo gang i udviklingsinitiativerne i forhold til det. Vi kan i øvrigt også konstatere, hvilket også var en del af ministerens svar, at vi sorterer mere, også derhjemme. Vi har f.eks. rigtig mange steder fået sat flere spande op de steder, hvor man bruger det. Der kommer jo også initiativer på tekstilområdet, som det i øvrigt også fint er fremgået af ministerens svar. Så der er jo godt gang i det, og derfor er der sådan set ingen grund til at lave dobbeltkonfekt, kan man sige.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Erling Bonnesen fra Venstre, og jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det. I dag skal vi behandle et beslutningsforslag fra SF, hvor de løsninger, der efterspørges, allerede i dag findes i gældende lovgivning eller er på vej fra EU – heldigvis. Det forventes, at Europa-Kommissionen om kort tid præsenterer en revision af affaldsrammedirektivet, som indeholder et forslag til obligatorisk og strømlinet producentansvar for tekstiler. Derudover forventes der også at komme et forslag til en ny ecodesignforordning i EU, der forbyder destruktion af usolgte produkter, også usolgt tøj og tekstil. Som det er i dag, er det som følge af affaldsbekendtgørelsens § 60 allerede forbudt at sende usolgt tøj til afbrænding i Danmark. Virksomheder har pligt til at sortere materialer, der kan nyttiggøres, så man bl.a. kan genbruge tekstilerne. Den gældende lovgivning i Danmark og EU's kommende initiativer giver i vores optik altså løsninger på det, der efterspørges i forslaget her. I Moderaterne mener vi også, at en skærpelse af lovgivningen på tekstilområdet i EU er den rette vej at gå. Vi skal væk fra brug og smid væk-kulturen. Vi skal passe på vores klode og omstille både produktionen og forbruget af tøj og tekstiler, men det er ikke noget, vi kan løse alene i Danmark, hvis vi skal sikre langsigtede og holdbare løsninger på det her problem. Tøjindustrien er en international branche. Påvirkningen fra vores produktion og forbrug af tøj i EU kender ikke landegrænser. Det sætter et stort aftryk i resten af verden. Et udvidet producentansvar i EU er et godt værktøj til at sikre mere cirkulær produktion og cirkulært forbrug i hele Europa. Det er mere holdbart og langsigtet og vil immer væk også have en større klimaeffekt, end hvis vi kun gør noget her i Danmark. For når samtlige producenter på tværs af lande skal betale regningen for affaldshåndteringen, får de også et klart incitament til at sørge for, at produkterne er designet til at have en længere holdbarhed, så de i højere grad kan repareres, genbruges og genanvendes. Derudover ved jeg, at der allerede er en lang række leverandører inden for tøjindustrien, ja, sågar også inden for brugskunst og interiør, der i mange år selvstændigt har iværksat bæredygtige initiativer på tekstilområdet. Derfor synes vi heller ikke, det giver mening at lave danske regler nu, når EU er godt i gang med processen. Med hensyn til afbrænding af usolgt tøj og tekstil er det jo som sagt allerede ulovligt, men det er klart, at der stadig væk er et problem med afbrænding i Danmark. Der er virksomheder, der ikke følger affaldsbekendtgørelsen. Det skal vi have gjort noget ved. Derfor er det også aftalt politisk, at affaldstilsynet skal styrkes, så man kan føre et mere hyppigt tilsyn med afbrænding af tekstiler. Aftalen træder i kraft i 2025. Når de ting, som SF efterspørger, allerede er i gang med at blive løst på EU-plan, kan vi ikke stemme for forslaget.

Tak for det. Der er to korte bemærkninger. Først er det fra fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordførerens tale. Det er lige ved, at vores habitjakker matcher i dag, kan jeg se. Lad os prøve at se, om vi ikke også kan få noget politik til at matche. Det ville være helt fantastisk. Jeg skal bare høre, om ordføreren, som taler rigtig meget om, at vi skal vente på, at der kommer EU-lovgivning, kan fortælle mig, hvornår EU indfører et udvidet producentansvar for tekstil.

Ordføreren.

Nu kan jeg jo kun tale på egne vegne, men jeg vil tro, at vi ser noget inden for et par måneder; så lad os nu se, hvad de kommer op med. Jeg ved, at selve branchen også er med og er medspiller på det her, for de er godt klar over, at der er et kæmpe problem. Så jeg tænker, at det sker i løbet af et par måneder. Det vil jeg tro.

Fru Signe Munk.

Hvad er det, ordføreren mener der kommer i løbet af et par måneder? Det afgørende er jo, hvornår der kommer et krav om, at alle lande i EU skal indføre et udvidet producentansvar. Hvornår mener ordføreren det kommer? Er det om et par måneder?

Ordføreren.

Jeg håber da helt klart, at det er med i det, der kommer om forhåbentlig et par måneder, og er det ikke med, tænker jeg at vi står i en ny situation, som vi så skal tage stilling til.

Fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. I ordførerens tale blev det omtalt, som at EU kommer med noget »om kort tid«, og i Socialdemokraternes ordførers tale var det »snart«, der blev brugt, og nu hører vi så »om et par måneder«. Kan vi da forvente, at Moderaterne vil støtte et forslag a la det, der ligger på bordet i dag, hvis ikke der ligger noget om et par måneder, hvor man i EU-landene altså skal implementere det her forslag om producentansvar?

Ordføreren.

Ja, nu rammer du jo noget, der er sådan lidt essentielt hos Moderaterne, for vi går ikke ind for at lave love bare for at lave love, hvis der er noget på vej med de samme hensigter. Men jeg vil nærmere sige, at hvis det så ikke er med – og jeg regner med et par måneder, og jeg tænker ikke, processen kan blive forsinket så meget – og vi står der, og der ikke kommer en løsning på det her, tænker jeg da, at vi skal kigge på det igen.

Fru Samira Nawa.

Så Moderaterne vil ikke lave noget i en dansk kontekst, hvis der foregår noget på europæisk plan, men jeg synes altså, at man skylder at anvise en anden løsning, når nu problemet anerkendes, for jeg hører ordføreren anerkende, at der er et problem. Så synes jeg også, man skylder at anvise en anden løsning end bare at læne sig tilbage og vente på, at løsningen kommer fra EU.

Ordføreren.

Vi læner os så sandelig ikke tilbage. Vi har da en helt klar holdning om, at det her skal implementeres for alle, og heldigvis kender jeg branchen så godt, at jeg ved, at mange af dem allerede er langt, og de er klar over, at de har et ansvar, og de vil det også gerne. Så jeg tænker, at branchen er med på det her, og at vi lander en løsning. Og der er ingen grund til at stå og bruge tid, penge og ressourcer på at lave en egentlig lovgivning i Danmark, hvis den kommer fra EU om 2 måneder.

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Jeg tror simpelt hen, der er noget, ordføreren har misforstået. For når Kommissionen kommer med noget fra EU, betyder det jo ikke, at det er implementeret i Danmark lige bagefter. Jeg kan oplyse ordføreren om, at sidst der var et forslag fra EU om udvidet producentansvar, tog det 7 år at få implementeret. Det vil sige, at vi skriver 2030, hvis der sker det samme på det her område, før der er en lovgivning, der er gældende i Danmark. Mener Moderaterne virkelig, at vi skal vente i 7 år, hvis det er det samme, der gør sig gældende, før der sker noget på det her område? For det var altså det, der skete, sidst der kom et forslag.

Ordføreren.

Der tror jeg godt, ordføreren kender mit svar på det. Selvfølgelig vil Moderaterne ikke vente 7 år på det. Det er heller ikke det, jeg siger. Kommer der ikke noget, der er brugbart i den her kontekst, er vi selvfølgelig villige til at tage det op igen og kigge på det i en dansk kontekst. Jeg tænker heller ikke, at det tager så lang tid, for som jeg siger igen, er industrien klar over, at der er nogle udfordringer – de er medspillere. Og der er rigtig mange producenter og leverandører, der allerede har taget en hel masse tiltag. Ja, helt ud i detailleddet arbejder man på det her. Så jeg tænker, at der bliver landet en god og pragmatisk løsning med miljøet i centrum her.

Fru Mai Villadsen.

Det kan man jo håbe. Det tror jeg sådan set også der gør. Spørgsmålet er, hvornår det så bliver implementeret. Og sandheden er jo, at når man forhandler i EU, tager det årevis, for alle lande skal høres. Det er jo Kommissionen, der kan spille ud, men så skal der forhandles med lande på alle mulige ledder og kanter og ja, også med branchen. Så det her er jo ikke enkelt. Det kommer ikke til at tage kort tid. Derfor vil jeg gerne høre Moderaterne, hvad Moderaternes tidsgrænse er. Hvornår skal det være indført i Danmark, og hvornår er man klar til faktisk at tage nogle skridt, som vi jo kan, herhjemme?

Ordføreren.

Altså, jeg har den holdning, at når der kommer et udspil fra EU, kan vi jo gøre, hvad vi kan her fra Danmarks side for at presse på. Så en egentlig tidsfrist har jeg ikke, men jeg kan i hvert fald godt love ordføreren, at Moderaternes tålmodighed ikke holder til 7 år.

Fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for det. Vi har en aftale om at styrke tilsynet inden for affald i 2025. Kunne ordføreren og Moderaterne for at hjælpe virksomhederne på vej overveje at fremrykke det her styrkede tilsyn på affaldsområdet?

Ordføreren.

Det er et godt spørgsmål. Det, man kan sige, er, at vi arbejder sammen med branchen i forvejen. 60 producenter arbejder vi sammen med og har en løbende dialog med. Så jeg tænker da også, at det er sådan nogle ting, vi kan tale om. Men lad os nu se, hvad EU kommer med, så vi virkelig kan rykke på det her. 450 millioner er mange mennesker. Lad os satse på, at vi kommer i mål med at få en massivt bedre affaldshåndtering på det her område snart.

Fru Marianne Bigum? Nej. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at vi i Danmarksdemokraterne synes, at det er udtryk for et enormt ressourcespild, at der er nyt tøj, der ikke bliver brugt. Vi synes også, at det giver rigtig god mening, at man har det som en klar indsatsprioritet, at man naturligvis vil sikre, at det tøj, der bliver produceret, også kommer til at ende på menneskekroppe. Det tror jeg faktisk også er en udbredt holdning hos tøjproducenterne; jeg har faktisk selv haft fornøjelsen af at være ansat i en række år ved nogle danske tøjproducenter – tro det eller ej, det var damekonfektion, og der må ikke grines herinde, men det var det. Men det ændrer bare ikke på, at ressourcespildet jo trods alt stadig væk er der, og jeg synes egentlig, at miljøministeren har givet en pæn indføring i, hvad det er for nogle prioriteringer, der også foregår på den nationale scene inden for EU, og også i, hvad det er for en indsats, man har haft gang i her i Danmark med branchens repræsentanter. I Danmarksdemokraterne er vi i hvert fald bekymret for det, hvis man kommer igennem med den model, som der skitseres her, med nogle skrivebordsgeneraler, som skal diktere straf- og bonusmodeller og være smagsdommere i forhold til danske tøjproducenters miljøbevidsthed. Så er vi bange for, at det bliver til negativ gunst for danske interesser; det bliver noget, der vil have betydning for vores eksport, for vores produktion, for vores følgeerhverv her i Danmark. Vi har ikke behov for bonusmodeller og straffesanktionsmodeller over for danske tøjproducenter. Vi har faktisk behov for, at de har nogle gode ramme- og vækstbetingelser, og det synes vi også de har i dag. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det godt kan blive endnu bedre, men vi skal ikke gøre det ved at lave noget nyt, rigidt overformynderi, som sådan set bare betyder, at de administrative byrder bliver større. Jeg anerkender fuldt ud forslagsstillernes gode intentioner. Vi deler sådan set intentionerne om, at man skal tænke det ind. Man skal ikke bevidst acceptere ressourcespild, man skal ikke bevidst acceptere, at der er tøj, der bliver brændt, som det bliver skitseret her. Det bliver det så heller ikke i forhold til den lovgivning, der er i Danmark, har vi jo fået betryggelse fra ministeren om. Så den del af det er jo vinget af. Men vi er nødt til at insistere på, at de modeller, der skal til, skal være nogle, der bliver på internationalt niveau. Det skal være nogle initiativer, som gør, at danske producenter ikke bliver dårligere stillet end deres konkurrenter og kolleger fra andre lande, og det vil de altså desværre blive, hvis vi indfører det, som der bliver foreslået her fra forslagsstillernes side, og på den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Og jeg byder nu velkommen til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vi behandler et beslutningsforslag om at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter i Danmark og et forbud mod at afbrænde tekstiler i Danmark. Forbuddet mod at afbrænde tekstiler er allerede etableret i Danmark, hvilket flere ordførere og også ministeren har redegjort for. Det udvidede producentansvar kan være en god idé. Vi er i hvert fald tilhængere af, at nogle, som forårsager en forurening eller en skade for samfundet, også skal være ansvarlige for enten at rydde op efter sig selv eller at betale en afgift, som svarer til den omkostning, man har pålagt samfundet. Det er i nogle tilfælde bedst, at det ligger hos forbrugeren, men man kan også tænke sig situationer, hvor det er bedst, at det ligger hos producenten eller sælgeren. I det her tilfælde tror vi at det vil være en dårlig idé at gøre det nu uden om EU, fordi vi frygter, at tøj, der produceres og sælges i Danmark, ville blive betragtelig dyrere, end hvis man producerer eller sælger sit tøj i Tyskland eller Sverige. Og selv om der er mange mennesker, der ynder at sige, at de betaler deres skat med glæde, så ved vi, at de, der siger, at de betaler deres skat med glæde, også køber ind med glæde, når de er i udlandet, hvor skatten ikke er så høj. Det vil sige, at i det her tilfælde kan man også frygte, at folk, der synes, det er en rigtig god idé med producentansvar i Danmark, så alligevel, hvis det fordyrer tøjet betragteligt, vil købe rigtig meget tøj, når de er på ferie i udlandet eller på indkøbstur syd for grænsen eller i Sverige. Så derfor afventer vi spændt, hvad der kommer fra EU, og er klar til at bakke op om, at man der laver et producentansvar på tekstiler, der sørger for, at enten producenter eller forbrugere kommer til at betale prisen for den skade, som forbruget og produktionen af tekstiler forårsager.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordførerens tale. Jeg synes, det er interessant at folde argumentationen om, at det ville fordyre det at sælge tøj, sko, tasker osv. i Danmark, hvis man indførte et producentansvar på alle de virksomheder, altså også uden for Danmarks grænser, som markedsfører deres varer i Danmark, lidt ud. Er ordføreren ikke enig i, at når man som virksomhed markedsfører et produkt i et givet land, så vil der jo være forskellige afgifts- og momsforhold og lovgivning, som man givetvis må indrette sig efter, og at et udvidet producentansvar på producenterne på den måde jo er i samme kategori, som hvis man måtte ændre et eller andet vedrørende momssatserne eller anden administration her i Danmark?

Ordføreren.

Jo, det er jeg enig i, og det vil sige, at et gennemført producentansvar på tekstilprodukter i Danmark ville lægge sig oven i alle de andre faktorer, som gør, at det i forvejen er dyrere at sælge tøj i Danmark end i mange andre lande, og dermed ville forstærke den problemstilling, at folk har noget økonomisk ud af at købe deres tøj i andre lande frem for at købe det i Danmark. Det synes vi ikke vi skal gøre, både fordi det er til skade for Danmark, at folk i højere grad vælger at købe deres tøj i udlandet, men også fordi det ikke rykker noget, hvis det får folk til bare at købe deres tøj i udlandet i stedet for at købe det i Danmark; så flytter man sådan set bare indkøbet til et sted, hvor der ikke er producentansvar, i stedet for at der sker et indkøb i Danmark, hvor der er producentansvar.

Fru Signe Munk.

Jeg vil egentlig godt høre, om ordføreren har belæg for den påstand. Altså, hvor er det afdækket henne? Noget af det, der faktisk er afdækket af Deloitte omkring et udvidet producentansvar, er, at det vil spare forbrugerne i forhold til deres affaldsgebyr. Jeg vil bare høre, om det ikke er Liberal Alliances politik, at det er godt at spare forbrugerne nogle penge på affaldsgebyret, som man ville gøre med en udvidet producentansvar.

Ordføreren.

Det er muligvis rigtigt, at man så ville kunne spare på affaldsgebyret, men det er jo noget, som alle kan spare. De mennesker, som køber deres tøj i udlandet, ville også kunne spare på deres affaldsgebyr, altså selv om de køber deres tøj billigt i udlandet. Så det ændrer ikke noget på folks lyst til at købe deres tøj i udlandet, at affaldsgebyret er blevet mindre i Danmark – overhovedet ikke.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg lærte som forberedelse til det her beslutningsforslag i salen i dag, at det billigste af det tøj, vi køber, bruger vi i gennemsnit kun syv-otte gange, før det bliver kasseret. Det synes jeg alligevel er helt vildt at tænke på. Jeg er ikke selv en, der køber dyrt og fint ind. Der har jeg mine jyske rødder for dybt liggende i mig. Men jeg synes dog, jeg trods alt bruger mit tøj mere end syv-otte gange i gennemsnit. Nå, men tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag, som sætter fokus på behovet for en mere cirkulær økonomi. Det er til fulde en ambition, vi i Det Konservative Folkeparti deler. Jeg vil lige sige et par ord generelt om den dagsorden først, og så skal jeg nok komme tilbage til det konkrete beslutningsforslag. For der er små, spændende tiltag i gang i Danmark, hvad angår den cirkulære økonomi. Men sådan på den store klinge må man bare sige: Danmark er ingen duks i klassen, når det kommer til det område. Vi er blandt de værste i EU målt på affaldsproduktion pr. indbygger. Vores ressourcefodaftryk ligger væsentligt over det europæiske gennemsnit. Skulle alle leve, som vi gør i Danmark, ville man bruge fire jordkloder. Verdensmålet om bæredygtigt forbrug er det, Danmark præsterer suverænt dårligst i forhold til. Og Det Europæiske Råd har i den seneste landespecifikke henstilling rettet en skarp kritik mod Danmark for ikke at tage den cirkulære omstilling tilstrækkelig seriøst. Vi mener, at Danmark har brug for en ny national strategi for cirkulær økonomi med fokus på forbrugsreduktion og affaldsforebyggelse. Vi lavede en fin aftale om det her for nogle år siden efterhånden, men der var fokus rigtig meget på håndtering af affald, på plastik og på sortering. Det var også godt. Men vi mangler også den første del af leddet, så at sige. En national strategi kunne man med fordel udarbejde med forbillede i eksempelvis det hollandske, som har en 7 år gammel strategi, hvor man lavede green deals med alle sektorer, som skulle være med til at opfylde målsætningerne. Her har man som samfund målt at være 24,5 pct. cirkulær i sit forbrug. Jeg ved, der er et arbejde i gang i forhold til at opgøre, hvad det danske tal tilsvarende vil være. Jeg er meget, meget spændt på, hvad de kommer frem til, men jeg er ikke sådan videre optimistisk i forhold til resultatet. Så hvad angår det konkrete forslag i salen her i dag: Som flere andre har været inde på, og som der står i beslutningsforslaget, er den europæiske produktion af tekstiler den fjerdestørste belastning efter fødevarer, boliger og transport. Der er ikke nogen tvivl om, at branchen vil skulle reguleres i højere grad, end hvad tilfældet er i dag, og det er der heldigvis også initiativer til på europæisk plan med EU's strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler. Vi Konservative kommer heller ikke til at stemme for beslutningsforslaget den her gang. Jeg må indrømme, at jeg undervejs i læsningen flere gange tænkte: Jeg synes, det virker administrativt tungt, og jeg synes, der er mange nye kontrolinstanser, der skal implementeres. Nu har der været lidt snak om, hvor hurtigt man kan gøre det på europæisk plan, men vi skal også være helt ærlige og sige, at det her godt nok også ville kræve meget at implementere i en dansk kontekst. I Det Konservative Folkeparti er vi helt med på en model, hvor vi gør det lettere at gå efter at få en mere bæredygtig tøjproduktion. Vi er positive over for at se på, hvordan tøjindustrien kan sælge mindre for i stedet at genbruge og reparere mere. Vi er også åbne over for at se på en ny afgiftsstruktur, som skaber de rigtige incitamenter, som skal til for at rykke branchen. Men det kræver også, at vi samtidig tilbagefører andre skatter. Danmark bør udvikle sig til at blive et samfund, hvor vi genbruger, genanvender og har et langt mindre ressourceforbrug. Vi har brug for en national politisk strategi for cirkulær økonomi, hvis vi skal have nedbragt vores udledninger. Det håber vi på at regeringen vil indkalde til forhandlinger om på et tidspunkt. Vi kommer ikke til at støtte det her specifikke forslag. Tak.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til fru Signe Munk.

Tak for ordførerens tale. Jeg synes jo netop, ordføreren indrammer det, når ordføreren siger, at Det Konservative Folkeparti er klar på at se på afgifter, der giver et incitament til at producere mere holdbart tøj – tøj, hvor fibrene i højere grad kan genanvendes, tøj, der i højere grad kan genbruges. Det er jo netop det, det udvidede producentansvar handler om. Derfor skal jeg bare forstå, om Det Konservative Folkeparti er imod et udvidet producentansvar på tekstil eller bare er imod implementeringshorisonten i det her forslag.

Ordføreren.

For at være helt ærlig tror jeg ikke, at implementeringshorisonten i det her forslag er specielt realistisk. Vi er i den grad tilhængere af et udvidet producentansvar på tekstiler, men det giver suverænt bedst mening, at vi gør det på europæisk plan. Det har der været mange argumenter for fra talerstolen allerede, og jeg synes egentlig, at de har været meget valide.

Spørgeren.

Et af de argumenter, der også har været på talerstolen i dag, er, at der i Danmark er etableret et sektorsamarbejde med de virksomheder, der har lyst til at gå i front på den grønne omstilling af tekstiler. Jeg vil bare høre, hvordan det kan være, at De Konservative ikke vil understøtte, at de her virksomheder med lovgivning faktisk får cadeau for det arbejde, de allerede gør, så alle dem, der halter bagefter, også kommer med, altså via lovgivning og et udvidet producentansvar.

Ordføreren.

Jeg synes, det er alletiders, at der er danske producenter, som går forrest på det her, og som har en ambition om at producere på en måde, som belaster mindre. Men derfra og til at pålægge alle et nationalt udvidet producentansvar synes jeg nu engang der er lang vej.

Så er det fru Marianne Bigum. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil også spørge til erhvervshensynet. For sådan som jeg forstår det, er der i den her branche, som jo virkelig er ivrig efter at komme i gang, også snakke om, hvor man skal etablere de næste store sorteringsanlæg, som f.eks. på skandinavisk niveau kan sortere det affald, der er. Her handler det jo virkelig om mængder, og derfor tænker jeg egentlig, at det er så vigtigt og godt for erhvervslivet, hvis vi går forrest med en tilkendegivelse om, at vi gerne vil se et producentansvar i forhold til det her. For lige præcis det her affaldssorteringsanlæg, som kommer til at ligge i landet, kan være med til at skabe det næste erhvervseventyr. Jeg vil høre om ordførerens tanker, i forhold til hvordan vi, hvis vi ikke går forrest, men går sammen med alle andre, ellers kan sørge for, at vi er i front og får etableret de her nødvendige sorteringsanlæg og det næste erhvervseventyr på området.

Ordføreren.

Jeg kan ikke påstå på nogen måde, at jeg er ekspert inden for det her område. Men det indtryk, jeg har fået, når jeg har været i dialog med branchen, er, at de siger, at vi på tekstilområdet i Danmark er omkring 5-10 år efter, hvad man var på plastikområdet. Altså, vi skal sådan lige spole 5-10 år frem, og så er man det samme sted. Der er godt nok sket meget i de sidste 10 år på det område. Vi kommer jo til at udsortere tekstiler som en særskilt fraktion. Det har vi lavet en fælles aftale om. Det er det eneste rigtige at gøre, og det er netop også med til at gøre, at der kommer de mængder, som sikrer, at der er et tilpas grundlag for at lave et sorteringsanlæg i forhold til det.

Spørgeren.

Jeg vil så sige, at vi selvfølgelig er nået noget længere i forhold til plastikaffald. Men tekstiler har sådan set hele tiden fra starten af sammen med plastik været ret meget oppe på dagsordenen, når vi har haft det i nordisk regi, og mit indtryk er egentlig, at vi er meget længere fremme, i forhold til industriens iver efter at komme i gang med det. Tekstiler er ikke noget nyt, vi diskuterer i Danmark, og der er faktisk, så vidt jeg ved, reelle konkrete drøftelser om, hvor det næste anlæg skal ligge. Og det kunne lige så godt ligge hos os, hvis vi altså var forrest på den her dagsorden. Så spørgsmålet er egentlig, hvordan vi kan sikre, at anlægget kommer til at ligge hos os.

Ordføreren.

Min vurdering af, at man er de her 5-10 år bagud i forhold til plastik, har jeg på baggrund af samtaler med branchen selv. Så det er en vurdering, jeg har fået fra dem, men der kan selvfølgelig også internt i branchen være vidt forskellige vurderinger af det her. Det anerkender jeg til fulde. Selvfølgelig er det interessant, om vi kan få et sorteringsanlæg placeret i Danmark, og det kunne vi jo drøfte. Hvis vi skal forhandle om en national strategi for cirkulær økonomi, kan vi tage det der.

Der er ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mai Villadsen fra Enhedslisten. Velkommen.

Mange tak for det. Først og fremmest tak til SF for igen at sætte spotlightet på en sektor, som har en stor klima- og miljøbelastning, nemlig tekstilbranchen. Det er rigtig vigtigt, at vi får denne debat, og jeg håber også, at den kan føre til noget handling. For det er der i den grad behov for. Jeg er selv arveligt belastet af at gå op i det her område, i og med at både min farmor og mormor var syersker i en tid, hvor det var noget andet med tekstilbranchen. Det var rigtig mange i den egn, hvor jeg er opvokset. Jeg husker fortællinger om, hvordan man syede tøj på bestilling, derefter gik man over til måske to kollektioner, og hvad er vi i dag oppe på? Vi er oppe på, at butikker som Zara og H&M har op til 24 kollektioner. Så det er helt korrekt, når fru Signe Munk siger, at man nærmest ikke er gået ud af butikken, før ens tøj er outdated. Det er anderledes nu. Tøjet bliver produceret på anden vis, i virkeligheden også med dårligere løn- og arbejdsvilkår og med enorme aftryk for vores planet. Derfor er det noget, vi skal tage meget alvorligt. Det hører jeg sådan set også regeringen gøre i de taler, der er. Man oplister meget korrekt, at det koster mange kemikalier, flere kilo, bare at producere ét stykke tøj, over 1.000 l vand for en T-shirt, og at det i øvrigt koster meget på klimakontoen. Vi forbruger utrolig meget tøj, og der er også meget af det, som fru Mette Abildgaard sagde, som vi næsten ikke når at få i brug, før det ryger væk. Derfor er det fuldstændig afgørende at se på at sikre mere genbrug og mere genanvendelse og for guds skyld også få forhindret den afbrænding, som desværre sker, i hvert fald hvis man hører eksempelvis Forbrugerrådet Tænk og andre, som der er henvist til i det her beslutningsforslag. Det er et udbredt problem. Jeg lytter mig til i debatten, at regeringen ønsker, at der skal ske noget, men man samtidig ønsker at afvente, hvad der sker i EU. Jeg forholder mig en anelse mere pessimistisk til tidsplanen, hører jeg mig til, end regeringen, men vil dog tage med mig i dag, at hvis der ikke er en meget hurtig implementeringsplan, lyder det på regeringspartierne til, at man faktisk er klar til at handle fra Danmarks side. Det synes jeg er godt. For der er ingen tvivl om, at vi skal gøre noget her, både fordi vi kan og har mulighederne og kan være et foregangsland, men også fordi Danmark jo faktisk har en relativt stor tekstilbranche, om end tingene ikke bliver produceret herhjemme længere. Derfor håber jeg, at vi inden for den her folketingsperiode faktisk kan få gjort noget i fællesskab. Det håber jeg meget, selv om jeg er ærgerlig over, at regeringen ikke bakker op om det her forslag, for det gør vi i hvert fald i Enhedslisten. Sluttelig vil jeg gerne sige, at det her vidner om, at vi har behov for mere cirkulær økonomi, mere genbrug og mere genanvendelse, og jeg håber, at regeringen snart vil tage flere initiativer på de områder. For det er der i høj grad behov for. Tak.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning indtil videre. Fru Signe Munk, værsgo.

Tak for Enhedslistens opbakning til forslaget. Det er jeg glad for. Jeg vil egentlig bare høre, hvordan man i Enhedslisten definerer det at være et grønt foregangsland. Er det at vente på nogle snakke i EU, eller er det at sætte national handling i gang, hvor man faktisk laver grøn omstilling?

Ordføreren.

Det er vist det, man kalder et ledende spørgsmål og et rigtig godt et. Der er jo ingen tvivl om, at vi mener, at man bør gå foran i Danmark på så mange grønne områder som overhovedet muligt. Jeg synes også, at man kan se, at det, at Frankrig i en del år faktisk har været foregangsland, også fordi de har en meget, meget stor modebranche og har taget noget ansvar på sig, faktisk har skubbet til handling og diskussion, også herhjemme, også i den danske modeindustri. Derfor synes jeg ikke, at der kan herske nogen tvivl om, at det ville være rigtig fornuftigt, at vi gjorde mere. Og hvor ville jeg ønske, at det i virkeligheden var sket noget tidligere. Nu må vi se, hvad der kommer fra EU. Jeg kan godt frygte, at der kommer begrænsninger på, men der er ingen tvivl om, at for os at se er det at være et foregangsland altså også, at man tør gå forrest.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak, formand. Tak til SF for at fremsætte beslutningsforslaget, og for ikke at trække spændingen i langdrag vil jeg godt allerede nu meddele, at Radikale Venstre støtter forslaget. Og som jeg lige lytter mig til det i debatten, er det ikke nu, det bliver vedtaget, så vi er også meget gerne medforslagsstillere på forslaget næste gang, vi skal have debatteret det. Jeg vil gerne lige give det et par ord med på vejen også. I Danmark er vores overforbrug så massivt, at hvis alle levede som os, ville det kræve fire jordkloder, og sådan har det desværre været alt for længe. Siden 1970 har en samlet verden levet over evne. Vores klimaaftryk i Danmark er blandt de højeste i verden, og det skyldes jo ikke, at vi bevidst modarbejder den grønne omstilling, men det skyldes det simple faktum, at velstand skaber forbrug. Og en høj grad af velstand øger det her forbrug ud over det bæredygtige. Hvis vi så dykker ned i tekstilbranchen, er vores overforbrug af tøj jo også en af de helt store syndere. Vi køber lystigt tøj på nettet med gratis fragt og priser, der er så billige, at vi faktisk ikke engang behøver spekulere over, om vi får brugt tøjet. Tekstilindustrien producerer, vi køber, og klimaet betaler. Men klimaets regning er nu så stor, at der skal ske drastiske ændringer, hvis vores globale klimaaftryk igen skal begrænses til den ene klode, vi har, og derfor er det afgørende, at vi ændrer måden, vi forbruger og producerer tøj og andre tekstiler på. Det er jo det fjerde mest miljø- og klimabelastende forbrugerområde i EU, og på verdensplan er tekstilproduktion ansvarlig for 10 pct. af den globale CO 2 -udledning, og det er, som jeg tror ordføreren for forslagsstillerne også nævnte i sin indledning, mere end fly- og shippingindustrien tilsammen. Det ser så også ud til kun at blive værre, for frem imod 2030 forventes det, at verdens forbrug af tøj og sko vil stige med 63 pct., og det har vores klode rent ud sagt ikke råd til. Forslaget her indeholder helt konkret et udvidet producentansvar samt et forbud mod afbrænding af usolgte tekstiler. Set med Radikale Venstres øjne kan det kun gå for langsomt med at få sat en stopper for den meningsløse tekstilafbrænding. I stedet for at ende på forbrændingen skal tekstiler i langt højere grad repareres, genbruges og i sidste ende genanvendes til andre formål. Flere ordførere, bl.a. fra regeringspartierne, har henvist til det arbejde, der foregår på EU-niveau, og det argument forstår jeg sådan set godt i forhold til størrelsen af klima- og miljøeffekten, for jo flere lande, der går sammen om det, desto bedre og større en effekt får det også. Men siden hvornår har det, at der foregår et arbejde i EU eller på internationalt niveau, skullet bremse, at vi i Danmark som nogle, der kalder os et grønt foregangsland, også bliver ved med at være det grønne foregangsland. I Radikale Venstre bakker vi varmt op om forslaget. Tak.

Tak. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning fra fru Signe Munk. Værsgo.

Tak for opbakningen. Det føltes en kort periode, som om SF lige var i massiv modvind her på forslaget med en masse nejer, men så kom Enhedslisten og Radikale Venstre og meldte sig ind i den grønne bande her – det er vi i SF meget taknemlige for. Jeg vil i forhold til diskussionen om EU versus det at gå foran som EU-land bare høre, om det ikke også undrer ordføreren, at man i Holland arbejder med et nationalt udvidet producentansvar inden for tekstil, og at man åbenbart godt kan gøre det i Holland, men at det skulle være en dårlig idé i Danmark. Giver det ikke også en undren hos ordføreren, når jeg hører, at ordføreren er parat til at gå foran i Danmark?

Ordføreren.

Det er vist det, man kalder et ledende spørgsmål. Jamen i Radikale Venstre er vi glade for at være en del af den grønne bande, og jeg synes sådan set også, at vi skal til at have nogle flere medlemmer i den grønne bande. Flere partier er hjertens velkommen, for jo flere vi har med det der grønne rygmærke, jamen jo mere kan vi også simpelt hen gå forrest og gøre en reel forskel. Jo, selvfølgelig undrer det mig da, at der henvises til EU og et arbejde, der foregår dér, når det er muligt for andre lande at gå forrest – hvorfor skulle det så ikke også være det i en dansk kontekst? Om ikke andet, så da også fordi vi skal kunne ranke ryggen i det her land og sige, at vi er et grønt foregangsland. Vi tør godt lave national lovgivning og ad den vej hale de andre EU-lande med os i samme gode retning.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så er næste ordfører hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Det er på alle måder et sympatisk forslag fra SF her i dag, og jeg er jo relativt ny som miljøordfører og har derfor kigget tilbage i den behandling, der var for godt 2 år siden, da det her jo er en genfremsættelse. Og der er, som jeg forstår det, sket det i den mellemliggende periode, at det krav, der følger af affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 3 og 4, er trådt i kraft, hvor – og jeg citerer – affaldsproducerende virksomheder skal sikre, at deres sorterede erhvervsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anvendelse til anden endelig materialenyttiggørelse efter reglerne om håndtering af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse. Og der er altså i stk. 4 en oplistning af de mange forskellige former for affald, som i videst mulig omfang skal genanvendes, og der nævner man så i pkt. 9 tekstilaffald. Det er så en bestemmelse, der er trådt i kraft ved indgangen til i år, og som vi i Dansk Folkeparti gerne vil se hvordan kommer til at virke, inden vi går videre ned ad den vej, som SF anviser. Så er der hele spørgsmålet om det udvidede producentansvar, hvor vi jo i Danmark har god erfaring med den slags inden for en række forskellige brancher, men hvor den gode erfaring jo også baserer sig på, at det i vidt omfang er erhvervsorganisationerne selv, der udformer den slags ting. Dansk Industri gør et dygtigt arbejde på det område, og det er nok den vej, vi også foretrækker at gå. Så det er egentlig ikke, fordi vi sidder og siger, at det her er hovedrystende fjollet, men med de bemærkninger, som jeg har her, kommer vi heller ikke til at stemme for.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning indtil videre. Fru Signe Munk, værsgo.

Tak for ordførerens tale, og det er ærgerligt, at ordføreren ikke kan bakke op om forslaget. Jeg ved dog, at ordføreren har en ret god indsigt i EU-processer. Og der er jo flere af de partier, som har været heroppe, som har argumenteret for, at det ikke giver mening at indføre dansk producentansvar, for lige om lidt kommer EU med deres forslag. Kan ordføreren ikke delagtiggøre os i, hvordan processen vil være, fra Kommissionen kommer med et forslag, til der sædvanligvis vil være en national lovgivning? Hvor lang tid vurderer ordføreren det vil tage? Moderaternes ordfører mente, det var lige om hjørnet, snart. Men hvad vil ordførerens vurdering være?

Ordføreren.

Det kan man jo ikke sige og sådan forudse, men jeg kan komme med et eksempel. Jeg sad i Folketinget i perioden 2005-2009, hvor jeg var medlem af Folketingets Europaudvalg. Der var nogle sager, hvor jeg var med til at give mandat til regeringen i 2009, som jeg så, efter jeg vendte tilbage til Folketinget 10 år efter, har haft det privilegium at være med til at implementere. Det siger jo lidt om, hvor lang behandlingstiden i hvert fald nogle gange kan være. Startskuddet er jo, at Kommissionen kommer med et forslag og så lægger sig fast på et hjemmelsgrundlag, og det kan i EU-systemet trække ganske gevaldigt ud. Men mit primære argument er altså, at det ikke er mere end 5 måneder siden, vi rent faktisk har fået nye regler på det her område i Danmark, og dem vil vi godt lige se hvordan virker, inden vi tager nye politiske initiativer.

Spørgeren.

Det er helt korrekt, som ordføreren siger, at der er flere elementer i det her forslag: Der er det de facto-forbud mod afbrænding af usolgte tekstiler, som der bliver henvist til i forhold til affaldsbekendtgørelsen, og så er der det med det udvidede producentansvar. Jeg vil bare sige, at der jo er givet mandat til regeringen i fredags om det her ecodesigndirektiv, så hvis det fulgte ordførerens eksempel, ville der gå 10 år, inden det blev implementeret. Så jeg vil bare høre, om ordføreren vurderer, at det sådan er relativt hurtigt.

Ordføreren.

Nej, jeg vil ikke vurdere 10 år til at være hurtigt. Det vil jeg umiddelbart ikke. Jeg tror ikke, jeg vil sige yderligere.

Så slipper ordføreren, for der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så siger jeg velkommen til den næste ordfører, hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Velkommen.

Tak. Som indledning vil jeg sige, at Nye Borgerlige synes godt om tankerne om den cirkulære økonomi, og så løber jeg jo ret hurtigt, når jeg læser forslaget, ind i nogle problemer i forhold til at kunne støtte det. Det kommer ikke som den store overraskelse; det er jeg sikker på. Men jeg vil godt anerkende, at cirkulær økonomi er noget, vi skal gøre meget mere for at opnå, men det skal være markedet, der opnår det, og ikke lovgivning herindefra. Problemstillingen med de 24 kollektioner i Hennes & Mauritz er jo, at der er nogle, der køber dem. Grunden til, at der er meget, der bliver smidt ud, er, at hvis ikke man rammer rigtigt den ene uge, smider man lidt ud på grund af det, og hvis man så finder ud af, at man rammer rigtigt en anden uge, producerer man dobbelt så meget en tredje uge, for tænk nu, hvis man rammer den to gange i træk. Og det gør man ikke, og så smider man det ud. Så jeg tror faktisk, måden at blive meget mere cirkulær i økonomien på, er at begynde at få forbrugerne til at købe noget tøj, der holder lidt længere og kan bruges i lidt flere sammenhænge. Jeg hørte tidligere ordføreren for De Konservative sige, at gennemsnittet for, hvor mange gange tøj bliver brugt, er otte gange. Det ville jeg da være ked af, for det ville jeg da have slemt svært ved at få råd til i Nordjylland. Og det er jo der, problemstillingen er med det her: Producenterne leverer det, som forbrugerne efterspørger, og nogle gange rammer de forkert. Er det forkert at lave for meget tøj og så bruge det til ingenting? Ja, det er det. Jeg hørte i et radioprogram, tror jeg det var, eller en tv-udsendelse – det går så stærkt herinde nogle gange, at det kan være svært at huske – hvor jeg fandt ud af, at tøj skulle sendes til Sverige for at blive sorteret og til Spanien for at blive lavet om til tråde, hvorefter man så puttede ren bomuld i det også, for trådene var jo lidt slidte, når man genbrugte dem. Og så var virkeligheden, at et par bukser måske i stedet for at koste 300 kr. kostede 1.500 kr. Det er der, problemstillingen er. For vi skal gå ud her og sige til de modebevidste, især unge mennesker, at de kan købe ét sæt bukser nu, og så går der 5 måneder, inden de kan købe et til, i stedet for at de kan købe et nyt sæt bukser hver eneste måned og være med på moden. Jeg tror, det er det, vi skal italesætte i stedet for. Vi kommer ikke til at støtte forslaget, men det skal ikke være en blank afvisning af, at vi køber ind på tanken, der ligger bag det hos ordføreren, for det gør vi. Vi mener, at cirkulær økonomi er en del af fremtiden, og det skal vi selvfølgelig fremme, men det skal helst være noget, hvor det ikke bliver med pisk over for producenterne, for det er svært nok at producere tøj i Danmark i forvejen, men hvor vi mere gør det attraktivt, trendy, in at bruge sine ressourcer som menneske på at købe noget, der indgår i noget cirkulært. Nye Borgerlige kan ikke støtte forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Signe Munk fra SF. Velkommen.

Tak. Og tak for debatten, alle sammen. Jeg synes, det har været en god debat, og det er dejligt at mærke, at selv om der var et par partier, for ikke at sige en del, der ikke kunne støtte B-forslaget, var der et engagement i forhold til at tage fat på den klimabelastning og miljøbelastning, der er fra tekstil- og modebranchen. Jeg er selvfølgelig glad for, at Radikale Venstre og Enhedslisten kunne bakke op om forslaget. Desværre har vi jo ikke en regering, der er villig til at gå foran med et udvidet producentansvar, men jeg lyttede mig dog til, at diskussionen var en anden, hvis EU-lovgivningen falder til jorden. Og for Moderaterne var diskussionen en anden, hvis EU-lovgivningen først bliver implementeret i 2030. Så der var dog en åbning, oplever jeg, for at diskutere det her emne videre. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på min gamle fodboldtræner – jeg har spillet fodbold, siden jeg var 11 år – og hans vurdering var, at jeg altid var bedst, når vi var bagud. Og det kan man også nogle gange bruge i politik, så jeg tænker, at vi skal fortsætte diskussionen. Det er i hvert fald fortsat en vigtig sag for SF, dels at der ikke er noget usolgt tekstil, der ryger til forbrænding, dels at vi altså får et greb om tekstil- og modebranchen, som gør, at der er et klart incitament til at producere mere holdbart tøj, tøj, der kan genanvendes mere, tøj, der kan genbruges mere. For vi kan ikke gøre omstillingen af mode- og tekstilbranchen til en opgave for unge mennesker, der skal købe lidt mere genbrugstøj, eller børneforældre, som skal finde ud af, om de kan få noget tøj med ekstra mange genanvendte fibre. Det er et politisk ansvar at regulere modebranchen. Jeg synes, det var gennemgående i de taler, der blev holdt heroppe, at ordførerne godt kan se problemet. Der er givet eksempler på, at tøj bliver brugt få gange, inden det får en mørk plads i klædeskabet eller slet ikke bliver brugt igen. Et andet eksempel er, at når vi kigger på afrapporteringen for CO 2 -udledningen fra de danske husstande, fylder det forbrug, der er af tøj og sko, faktisk 1,5 mio. t CO 2 . Og som det også er blevet sagt heroppe flere gange, udleder tekstilbranchen på globalt plan altså lige så meget som fly- og shippingbranchen tilsammen. Prøv at tænke på, hvor meget vi i det her land diskuterer luftfarten og shippingbranchen, når vi diskuterer klima, men her er udledningen faktisk endnu større. Det skriger da på politisk handling, hvis man spørger SF. Nu står vi jo bare helt grundlæggende i den situation, at klimaet varmer op og klodens ressourcer er få. Og når man ser på, hvor danskernes tøj ender henne, når de er færdige med at bruge det, så ender størstedelen i forbrændingen. Det er ikke min egen lille hjemmetælling, som jeg har lavet ude ved forbrændningsanlæggene; det er den analyse, som Deloitte har lavet – en analyse, de lavede på baggrund af en debat her i Folketinget. Og det viser sig, at 2.000 t ud af 116.000 t blev genbrugt – 2.000 t; det var det eneste, der blev genbrugt, resten røg i forbrændingen. Det er mildest talt nedslående læsning. Som det også blev sagt heroppe fra talerstolen, har SF rejst den her debat ad flere omgange – sidst tilbage i 2001, og nu gør vi det igen. Jeg må ærlig indrømme, at jeg ikke synes, vi kan tillade os at vente længere. Vi har et klima- og miljøproblem med en mode- og tekstilbranche, der også producerer meget mere, end hvad godt er. Der er blevet nævnt gode eksempler med kollektioner, der skifter nærmest hver dag frem for efter årstiden. Og vi kender faktisk et af løsningssværktøjerne, nemlig at indføre et udvidet producentansvar. Og man arbejder jo med det i andre lande – i Frankrig har man taget initiativer i forhold til tekstilbranchen, i Holland er man villig til at indføre et udvidet producentansvar for tekstil, i Sverige diskuterer man det. Og i SF's optik skal Danmark være et grønt foregangsland, som netop tager de grønne skridt på egen banehalvdel og ikke bare venter på resten af EU. Hvis man nu lige skulle trække en parallel mellem den position, regeringen har i forhold til producentansvar på tekstilområdet, og vindmøllebranchen, så bliver jeg bare nødt til at sige, at så er det nok svært at forestille sig, at man havde haft den markedsfordel på vind, som vi har i Danmark i dag. Det var jo netop, fordi man gik foran i Danmark, at vi internationalt set står stærkt i vindmøllebranchen, men vi har jo også vist vejen for resten af verden.

Jeg må også bare sige, at vi står i en tid, hvor vi har en ungdom, som går klimaforandringerne i møde – de er her – og som har en stor gejst og iver i forhold til at handle; som er optaget af, at det tøjforbrug, der er til gymnasiefesterne, bliver mere bæredygtigt. Og jeg mener ikke, at vi kan lade dem om at løse klimaproblemerne – heller ikke miljøproblemerne, for som ministeren også sagde, bliver der jo brugt rigtig, rigtig meget vand på at lave tøj. Vi kan ikke gøre det til en opgave for de unge mennesker at løse så stort et problem som en tekstilbranche, som forurener for meget, hvad enten det handler om kemikalier, ressourceforbrug eller klimaet, og som langtfra er reguleret, som den burde. Det politiske ansvar må vi tage på os. Derfor har vi jo foreslået at forbyde al afbrænding af usolgt tøj og tekstil. Der må simpelt hen ikke være tvivl om, hvorvidt det kan gøres. Det skal genanvendes, eller det skal genbruges. Og vi vil gøre modebranchen ansvarlig, når de sælger og markedsfører produkter her i Danmark, hvad enten det er tøj, sko eller arbejdstøj, og det er vel at mærke, når de markedsfører produkter i Danmark. Det betyder altså ikke, at det er produkter, der er produceret i Danmark, for i Danmark har vi ikke særlig meget tøj- og tekstilproduktion. Det gælder alle virksomheder, der vil sælge og markedsføre i Danmark, uanset hvor de hører hjemme. Vi vil indføre det princip, at det er forureneren, der betaler, for det betyder netop, at når der står ordførere heroppe og fortæller om tøj, der er så elendigt produceret, at syningen ikke engang holder til, at man har haft det på i en time, så er det jo, fordi tøjet bliver produceret for ringe. Når vi laver et udvidet producentansvar, giver vi et incitament til at lave tøj, der for det første er holdbart, som der er færre kemikalier i, fordi tøj smækfyldt med kemikalier har en dårligere genanvendelsesgrad, og vi fremmer genbrug, hvorimod dem, der vil fortsætte med at lave fast fashion, lave tøj af dårlig kvalitet, bare må betale en højere pris. Helt kort og godt: Forureneren må betale. Jeg synes, vi har alle muligheder her i Danmark, fordi vi faktisk er godt på vej. Vi har jo fået Deloitte til at lave en analyse af, hvad det vil indebære at indføre et udvidet producentansvar for tekstil her i Danmark. Regeringen og den tidligere miljøminister har igangsat et sektorsamarbejde med mode- og tekstilbranchen, som faktisk er rigtig godt. Vi har et svanemærke her i Danmark, som stiller krav til tekstiler, og som kan være en del af det første skridt til at lave de her miljøgraduerede gebyrer, som det så fint hedder, i forhold til et producentansvar. Så mange af elementerne har vi jo allerede godt på plads, men det, der mangler, er en politisk beslutning. Kort og godt: Det er ikke tid til tøven, det er tid til handling.

Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ingen korte bemærkninger. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse til dette, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Ordføreren for forslagsstillerne, fru Marianne Bigum, ønsker at begrunde forslaget.

Mange tak for det. Tilsynsmyndighederne har pligt til at reagere, når de bliver opmærksom på et ulovligt forhold, medmindre forholdet er af underordnet betydning. Det her forslag er fremsat på baggrund af flere sager, hvor der har været et mangelfuldt myndighedstilsyn, som f.eks. har betydet overløb af spildevand i åer og badevand med konsekvenser for vores vandmiljø, som har været til gene for borgernes brug af vandet – om det så er som naboer, hundeejere, lystfiskere eller badegæster. Forslaget er simpelt. Det er en opfordring til regeringen om at udarbejde en redegørelse for det nuværende tilsyn på miljø- og naturområdet med særlig fokus på vandmiljøet og § 3-naturområderne, sende den her redegørelse i ekstern høring til omverdenen, som ved noget om området. På baggrund af den her redegørelse og høring opfordres regeringen så til at komme med forslag til et bedre tilsyn, sådan at vores opgaver løses korrekt, til tiden og med de nødvendige sanktionsmuligheder. Beslutningsforslaget skitserer altså ikke i sig selv en løsning eller et forslag til en ny struktur eller nye sanktioner, men er alene et forslag om, at vi får et overblik over et område, som på nuværende tidspunkt ikke varetages effektivt og efter loven, og at kompetente folk med input fra eksterne kyndige herefter laver en plan for, hvad vi så gør ved det. Det er simpelt i sin natur, som jeg siger, og jeg håber meget, at I kan bakke op om forslaget. Jeg ser i hvert fald frem til at arbejde videre med det i udvalget.

Tak til ordføreren for forslagsstilleren. Forhandlingen er herefter åbnet, og vi siger velkommen til miljøministeren.

Tak for det. Det her forslag går jo først og fremmest ud på, at regeringen bliver bedt om at lave en redegørelse for, hvordan det nuværende tilsyn på miljø- og naturområdet fungerer, og den redegørelse ville så selvfølgelig skulle danne overblik over de eksisterende indsatser, der har tilsynspligten over for myndigheder, forsyningsselskaber og virksomheder. Men det fremgår så også af forslaget her, at redegørelsen skal indeholde en oversigt over instansernes sanktionsmuligheder, samt hvordan disse afrapporterer deres afgørelser, og endelig danne baggrund for en ny struktur for tilsynet, som skal kunne imødekomme de mangler, som redegørelsen eventuelt måtte finde. Kritikken i det her forslag går på, at det nuværende tilsyn skulle mangle kompetence og sanktionsmuligheder for at sikre, at indsatserne bliver gennemført, og at tilladelserne bliver sikret. Helt overordnet er vi vel alle sammen enige om, tror jeg, at det er helt afgørende vigtigt, at de opgaver, kommunerne og forsyningsvirksomhederne har efter loven, selvfølgelig skal løftes. Det skal vi have tillid til fra Folketingets side, og det skal borgerne også kunne have tillid til. Det er Miljøstyrelsen, der fører tilsyn med udledninger fra forsyningsvirksomhedernes spildevandsanlæg. Det gør de på baggrund af vilkårene i de udledningstilladelser, kommunerne udsteder. Det består typisk af et fysisk tilsyn, på renseanlæggene, og så er der også et administrativt tilsyn. Kommunerne er den centrale myndighed på miljøområdet og varetager med deres lokale kendskab de fleste myndighedsopgaver. I relation til spildevand varetager kommunerne bl.a. opgaven med at udstede udledningstilladelser til forsyningsvirksomhedernes spildevandsanlæg og private anlæg, herunder udledningstilladelser til overløbsbygværker. Dertil indberetter de efter aftale data til Miljøstyrelsens databaser. Kommunerne fører derudover generelt tilsyn med, at lovgivningen på miljøområdet overholdes. Så har vi Ankestyrelsen. Ankestyrelsen under Indenrigs- og Sundhedsministeriet varetager tilsynet med kommunerne, og det er altså Ankestyrelsen, der fører et generelt tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Men det er jo også sådan, at Ankestyrelsen ikke fører tilsyn, hvis der er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til en sag, altså i sager med konkrete afgørelser. Det kan være en tilslutnings- eller udledningstilladelse; så ved vi jo, at borgere og andre interessenter kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og så er det dem, der har den opgave. Hvorfor ligger det her puslespil, jeg nu netop har prøvet at lægge brikkerne op til, som det gør? Det gør det jo primært efter de mange nye miljøopgaver, som kommunalreformen gav kommunerne tilbage i 2007. Dernæst var der også nogle opgaver, der blev flyttet fra kommunerne igen, nemlig i 2010, hvor forsyningsselskaberne blev udskilt fra kommunerne. Jeg tror, at det vel er meget reelt at sige, at der har været indkøringsproblemer med disse meget store opgaver, man flyttede rundt. Men jeg tror også, det er rimeligt at sige, at der er opbygget nogle gode faglige miljøer, at man lærer af hinanden, og at der gøres en stor indsats for at løfte myndighedsopgaven godt. Jeg må også sige, at vi får en hel del henvendelser fra borgere, der mener, at kommunerne efter deres opfattelse er for nidkære i deres opgaveløsninger. Det er jo så det modsatte synspunkt, forslagsstillerne har her, men det er ikke sådan entydigt, at det er alle enige om. Vi får sandelig også mange henvendelser fra borgere, der mener, at kommunerne er for nidkære i opgaveløsningen. Men når det er sagt, vil jeg sige, at det da er klart, at det selvfølgelig er et problem, hvis der er konkrete tilfælde, hvor man ikke forvalter efter loven, eller hvis tilsynet med den forvaltning, der er, er mangelfuldt.

Nå, men altså, tilbage til forslaget. Nu har jeg prøvet at skitsere lidt, hvordan landkortet ser ud. Forslaget her handler om at lave en større redegørelse for det nuværende tilsyn på miljø- og naturområdet og så derefter at omstrukturere tilsynet. Det mener jeg ikke ville være det rigtige at gøre, det mener jeg ikke ville være klogt. Jeg mener, at vi nu har rammerne på plads, og jeg ved godt, det kan være fristende lige at smide det hele op i luften en gang til og håbe på, at det falder fornuftigt ned, men som jeg nævnte, er der i forhold til sådanne omvæltninger temmelig store indkøringsvanskeligheder med så teknisk komplicerede sager her, og derfor kunne jeg godt være bekymret over, at vi i forhold til de faglige miljøer, som er oparbejdet, altså smider barnet ud med badevandet, hvis vi prøver at sige, at der bare lige skal nye streger på kortet i forhold til det ansvar, der skal være. Derudover kan jeg også sige, at der selvfølgelig er en løbende dialog med kommunerne om behovet for øget vejledning og øget støtte. Men der er ingen tvivl om, at tilsynsopgaven er en vigtig del af varetagelsen og beskyttelsen af vores natur og af vores miljø. Det bør vi alle sammen tage meget alvorligt. Vi kan ikke støtte forslaget med de bemærkninger, jeg er kommet med her. Først og fremmest står der på bundlinjen: Lad os styrke den nuværende struktur og lad os vejlede bedre frem for at have helt nye strukturdebatter om det her komplekse emne.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Marianne Bigum.

Mange tak. Jeg tror, med al respekt, at ministeren har misforstået noget, for det her forslag går ikke ud på at smide nogen ud med badevandet eller lave om på strukturer. Det lægger faktisk op til, at de kyndige mennesker, som sidder i miljøministerens departement og styrelser, skal kigge på, hvordan de her ting egentlig hænger sammen, og så skal det ud til yderligere kyndige folk, som skal svare på, om ikke tingene kan blive bedre. Så der er ikke noget med, at vi brænder landsbyen ned eller noget. Vi beder faktisk dem, der sidder og har kendskab til de her strukturer, om at kigge på, om ikke det kan blive bedre. Jeg vil spørge miljøministeren om noget. Den her sag er bygget på historier, som bl.a. handler om, at der har været 89 sager i Nyborg, hvor kommunen har undladt at reagere på ødelæggelser af § 3-naturområder. En anden artikel handler om kloakkludder i hver anden kommune og overløb, som aldrig er blevet indrapporteret. Det vil sige, at vi har en masse urenset spildevand og andre ting, som bliver ledt ud i vores vandmiljø. Mener ministeren, at der er styr på det her område, og at der ikke er behov for forbedringer?

Ministeren.

Jeg mener helt klart, at der er behov for forbedringer. Hver gang der er nogle konkrete sager, er der behov for styrket vejledning og styrket rådgivning. Og der kan hele tiden findes konkrete sager, hvor vi skal gøre det bedre, men jeg mener ikke, det er en fair præsentation, hvis der ligger i spørgsmålet her og i forslaget, at kommunerne sådan generelt ikke formår at løfte opgaven. Jeg synes, at der er tale om nogle principper, som Folketinget jo vedtog for år tilbage, hvor man siger, at man her har lokalkendskabet, og at den opgave ligger her. Man gav kommunerne en stor opgave med at få opbygget de her faglige miljøer, og lad os endelig få styrket dem. Men jeg er ikke tilhænger af, at vi skal lave hele det her setup om.

Spørgeren.

Jamen jeg har ikke bedt om at lave hele setuppet om. Jeg har spurgt ministeren om, om ikke ministeren vil bede sine egne embedsfolk om at lave en redegørelse for, hvordan det her ser ud, i høring med eksterne, og på baggrund af det se, om tingene kan blive bedre, så ministeriet selv kan kigge på det og lave nogle løsninger til det. Ligger der måske en grundlæggende mistillid til, at ministeriets eget embedsværk kan løfte opgaven? Altså, jeg har den dybeste tillid til fagligheden i ministerens embedsværk i forhold til at varetage den her opgave. Så jeg er faktisk lidt overrasket over ministerens position.

Ministeren.

Okay, jamen så må jeg have udtrykt mig forkert, for der er selvfølgelig ingen som helst mistillid fra mig til embedsværket, hverken til mit eget ministerium eller generelt i Danmark. Embedsværket i Miljøministeriet og Miljøstyrelsen har jo et fuldstændig præcist overblik over, hvordan tingene hænger sammen. Så det overblik er selvfølgelig til stede i dag. Så det vil sige, at i forhold til sådan en opgave er der ikke tale om ny viden. Det er en viden, som altså findes allerede.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er den næste ordfører fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det. Med B 105 foreslår SF, at der laves en redegørelse for det nuværende tilsyn på miljø- og naturområdet, som kan være afsæt til en omstrukturering af tilsynsområdet. I Socialdemokratiet ser vi ikke umiddelbart noget behov for at kaste os ud i en større omstrukturering. Vi har tillid til, at kommunerne løfter deres opgaver på vandmiljø- og spildevandsområdet. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, når der dukker enkeltsager op, hvor mangelfuldt tilsyn er til skade for vores vandmiljø eller badevand. Derfor er der også blevet foretaget en række initiativer i de senere år for at få bedre data om overløb. Hvis der er kommuner, der svigter deres tilsynsopgave, skal der naturligvis rettes op med det samme. Grundlæggende mener vi dog, at rammerne omkring tilsynsopgaven er de rigtige, og derfor støtter vi ikke op om B 105.

Der kom lige en enkelt kort bemærkning fra fru Marianne Bigum. Værsgo.

Mange tak. Så vil jeg egentlig høre ordføreren om, hvad ordføreren så tænker er bevæggrunden for de sager, som har været på det her område, hvor det viser sig, at tilsynet faktisk har været mangelfuldt, og at vi har haft udledninger af spildevand og andet til vandmiljøet, som vi ikke skulle have haft. Hvordan kan sådan nogle grelle sager opstå? Det er 89 sager i Nyborg, kloakkludder i hver anden kommune osv.

Ordføreren.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at når der opstår sådan nogle sager, skal der selvfølgelig rettes op. Som jeg sagde i min korte tale før, synes jeg også, at det er godt, at der er blevet taget nogle initiativer for at få bedre data, og at det er blevet indskærpet, at det skal man indrapportere. Jeg ser bare stadig ikke noget behov. Jeg er i hvert fald ikke blevet overbevist om, at der skulle være et stort argument for, at selve tilsynsopgaven skal tænkes på en helt ny måde. Og jeg tror også, at man må være ærlig og sige, at selv om det kan lyde godt, at vi laver en stor omstrukturering, vil man jo nok ikke slippe uden om, at der kan ske sådan nogle sager her. Det vigtigste er så, at der bliver rettet op på dem.

Spørgeren.

Altså, så vil jeg sige igen, at der ikke ligger noget i forslaget, der handler om en ny omstrukturering. Det handler om, at vi får dannet os et overblik over, hvordan tingene ser ud, og at de fagpersoner, som sidder med det i styrelserne og i omverdenen – det kunne f.eks. være kommunerne – så siger, om vi kan gøre tingene bedre. Mener ordføreren virkelig ikke, at det er en helt almindelig, normal praksis, at vi en gang imellem stopper op og kigger på vores lovgivning og finder ud af, om den kan gøres bedre?

Ordføreren.

Jo, det mener jeg bestemt. Igen er jeg bare ikke overbevist om nødvendigheden af det her forslag. Og jeg tænker også, at hvis det handler om at få et overblik over, hvor de forskellige opgaver ligger henne osv., var der jo ministerens tale, som egentlig redegjorde for det. Og man kan også stille spørgsmål om det, hvis det er overblik, som man savner. Men det ligger jo immer væk stadig væk implicit i det her beslutningsforslag, at der er et ønske om, at det skal laves om, og vi ser ikke umiddelbart, at der er et stort behov for det, eller at det i sig selv kommer til at skabe nogle store effekter.

Tak. Så er det fru Mette Abildgaard.

Tak til ordføreren for talen. Jeg er med på, at kommunen bredt set har mange forpligtelser på miljøområdet. Et af de områder, der nævnes specifikt i den her sag, er jo overløb og indberetninger af det, altså det her urensede spildevand, som ender ude i åer og vandløb og alt muligt andet, og som kan være med til at forurene der. Der blev faktisk sat en undersøgelse i gang af Rigsrevisionen for at prøve at se på omfanget af det her problem, fordi det bl.a. blev afdækket af TV SYD, at det var ganske omfangsrigt. Så kunne Socialdemokratiet ikke være åben over for, at man skal se specifikt på det område, når nu Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kommer med en beretning og bemærkningerne dertil? På den måde er der jo noget viden, vi ikke har endnu specifikt i forhold til det her med urenset spildevand, der bliver ledt ud, og kommunernes måske manglende indsats der.

Ordføreren.

Jeg tror, at vi da altid er åbne over for at diskutere, om vi kan gøre nogle ting endnu bedre. Og som jeg var inde på, er det jo også godt, at der er taget nogle initiativer for at få mere data omkring det her. Jeg anerkender fuldstændig, at der har været nogle historier, hvor nogen har svigtet deres tilsynsopgave, og hvor nogle kommuner har haft forkert praksis. Jeg mener stadig væk ikke, at der er den her store platform for, at vi skal have lavet den her redegørelse og kaste os ud i den her potentielt store omstrukturering. Jeg tror, at det så mere handler om at få taget hånd om de udfordringer, der kan være derude.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Når man ser nogle af de her tilfælde, hvor der ligger noget i vandløbene, som ikke skal ligge der, eller der er manglende registrering af overløb eller noget i den stil, så skal man naturligvis reagere på det og få sat ind over for det. Det tror jeg ikke der er nogen der kan være uenige i. Det skal jo være i orden i henhold til den lovgivning og de regler, der er på området. Spørgsmålet er også lige blevet rejst i den foregående debat, altså med hensyn til at når Statsrevisorerne peger på, at der er noget der skal ses på, så skal der selvfølgelig ses på det. Det har man jo også alle muligheder for, og man kan også stille nogle spørgsmål til miljøministeren om det, og det har man også gjort før, og det har jeg også selv gjort. Det gør man netop for at finde ud af, hvad der er op og ned i en bestemt sag, sådan at man kan få igangsat de rigtige indsatser og få påpeget det over for dem, der har ansvaret for det – det er typisk mange gange lokalt – og så skal der sættes ind der, hvor det er galt. Men hvis tanken er, at det på en eller anden måde skulle føre til en større omstrukturering, så er det noget, jeg vil afvise. Jeg ved ikke, om det er det, der ligger i SF's forslag, altså at man egentlig bare ønsker, at der skal lægges op til en ny struktur på kommuneområdet, men jeg kan bare sige, at det har vi ikke nogen interesse i. Så lad os kigge på, om der skulle være nogle steder, hvor de ikke sørger for at have styr på deres vandløb, for så skal vi have styr på det, og længere er den sådan set ikke. Tak.

Der kom en enkelt kort bemærkning fra fru Marianne Bigum. Værsgo.

Jeg vil berolige ordføreren og bekræfte, at vi ikke lægger op til en større omstrukturering. Altså, igen vil jeg sige, at forslaget handler om, at der skal laves en redegørelse for, hvordan det står til, og så følger det helt naturligt heraf, at man selvfølgelig også følger op på det, når der så bliver lavet en rapport fra ministeriets egne gode folk, og når omverdenen, bl.a. kommunerne, siger: Vi har de og de her huller. Jeg er stadig overbevist om, at der kommer til at være nogle gode ting der, og så indarbejder man det i lovgivningen. Jeg vil høre ordføreren, om ikke ordføreren ligesom jeg er glad for, at vi kigger på lovgivningen en gang imellem, når den er blevet for kompleks, og ser på, om vi kan gøre tingene smartere og mere effektivt for borgernes tid og penge.

Ordføreren.

Jeg studsede bare over, at forslagsstillerne selv havde skrevet i deres eget beslutningsforslag, at vi skulle se på strukturen, og lagde op til det. Men det kan jeg så forstå er taget ud af beslutningsforslaget nu; det er så fjernet. Det er sådan set fint. Så skal vi ikke diskutere det yderligere. Selvfølgelig har vi da altid øjne og ører åbne over for, om der er noget, vi kan gøre endnu bedre, men jeg synes ikke, at der er nogen grund til at bruge ressourcerne forkert. Så jeg vil da foreslå, at SF starter med at stille endnu et spørgsmål til miljøministeren for at få besvaret de ting, som man i SF savner at få besvaret.

Spørgeren.

Jeg vil sige, at det, der står, er, at på baggrund af den her redegørelse kan man kigge på de her ting, herunder behovet for en ny struktur – det er jo ikke os, der siger, at der er behov for en ny struktur på det her tidspunkt. Men lad os sige, der i redegørelsen står noget om det, og at det er på den baggrund, at ministeriets egne folk og omverdenen siger, at man kan kigge på det. Vi har ikke lagt os fast på, at der skal ske nogen som helst ændringer. Hvis vi får en redegørelse, der viser, at alt er fryd og gammen, så behøver vi sådan set ikke mere.

Ordføreren.

Jeg kunne bare konstatere, at det var SF, der selv havde skrevet beslutningsforslaget, og at det var SF selv, der havde sendt det ind. Det står der jo altså til sidst. Og så er det bare, at jeg reagerer på det. Jeg kan forstå, at SF selv har pillet den del ud af sit eget beslutningsforslag. Det synes jeg er fint; så skal vi ikke spilde mere tid på det. Men jeg vil så endnu en gang foreslå, at SF selv stiller et spørgsmål til miljøministeren. Så får man forhåbentlig besvaret de spørgsmål, man måtte have. Jeg har jo også understreget i min ordførertale, at de konkrete udfordringer, der måtte være i forhold til overløb osv. osv., selvfølgelig skal løses.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for det. I dag skal vi drøfte SF's beslutningsforslag om et skærpet tilsyn på natur- og miljøområdet. Vi er enige med SF i, at vi skal passe på miljøet og naturen. Vi er også enige i, at det er uhensigtsmæssigt, hvis landmænd eller virksomheder, der undlader at opfylde deres indberetningspligt, risikerer strenge sanktioner, mens det samme ikke gælder kommunerne. Men det er også Moderaternes holdning, at vi grundlæggende bør have tillid til, at Miljøstyrelsens tilsynsorganer og kommunerne løfter deres tilsynsopgaver på natur- og miljøområdet. Vi anerkender, at der var nogle problemer med indkøringen, da kommunerne med kommunesammenlægningerne i 2007 skulle varetage miljøområdet, men i dag er der bedre samspil mellem Miljøstyrelsen og kommunerne, hvilket bliver styrket i de kommende år. Derudover er der også gennemført adskillige indsatser angående overløb af spildevand de sidste 4 år. Indsatserne har gjort data om overløb mere præcise, så vi bedre kan foregribe overløb af spildevand. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, skal der overvejes yderligere tiltag. Vi vil bl.a. se på, hvordan vi indretter spildevandssystemet, så der kommer færre overløb, og på, om vi skal ændre spildevandsafgiften, så der i forbindelse med næringsstoffer fra overløb bliver pålagt en afgift. Det er vores holdning, at vi bør stole på vores tilsynsorganer og på, at de gør deres arbejde godt og grundigt. Frem for at omstrukturere hele tilsynet på natur- og miljøområdet er vi fortalere for at løse problemerne i den nuværende tilsynsstruktur. På den baggrund kan Moderaterne ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning til fru Marianne Bigum. Værsgo.

Mange tak for det. Jeg er sådan set enig i det, Moderaterne siger, særlig det omkring grundlæggende tillid til, at tilsynsforpligtelsen håndhæves. Det, jeg vil spørge til, er der, hvor jeg nogle gange oplever, at vi her fra Folketingets side laver kompleks lovgivning, som så gør det meget, meget vanskeligt for vores dygtige folk ude i kommunerne og i Miljøstyrelsen at håndhæve den. Det er jo derfor, jeg tænker, at det er en god idé, at vi også nogle gange går tilbage og tænker: Gav det, vi lavede, så mening, eller kan vi gøre det mere effektivt? Så jeg ville spørge ordføreren, om ordføreren ligeledes har grundlæggende tillid til, at vi her i salen altid laver spitzenklasse, god lovgivning, som ikke giver problemer senere.

Ordføreren.

Altså, det, jeg vil sige, er: Hvis der er nogen ude i det kommunale system, der har svært ved at gennemskue den lovgivning, der kommer herindefra på miljøområdet, så forventer jeg, at den enkelte kommune vender tilbage til Miljøministeriet og får hjælp og redegørelse herfor. Jeg mener ikke, at vi uagtet de her ting skal gå ind at lovgive mere på det her område. Vi finder, at sådan som det fungerer på nuværende tidspunkt, er det tilfredsstillende. Vi har fuld tiltro til, at embedsværket udfører deres job bedst muligt, og i Moderaterne går vi ikke decideret ind for at lave mere lovgivning for at lave mere lovgivning.

Spørgeren.

Jeg vil heller ikke bare lave lovgivning for at lave lovgivning. Men jeg vil lige spørge ordføreren: Når ordføreren siger, at ordføreren finder, at den måde, det foregår på i dag, er fuldt ud tilstrækkelig, hvad bygger ordføreren så det på?

Ordføreren.

Jamen jeg tænker på, at hvis der er nogle udfordringer derude i kommunerne og der er problemer, bliver de løst og taget hånd om, og de redskaber har vi allerede. Derfor ser jeg det som unødigt at gå ind at ændre på en struktur, sådan som der er lagt op til i det her beslutningsforslag, altså at SF ønsker, at der skal laves en stor redegørelse, og så skal vi gå ind at ændre strukturen. Jeg tror på, at det system, vi har i dag, fungerer godt, og at det bliver tilrettet og justeret ud fra de behov og fejl og mangler, der måtte være.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Og den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

På vegne af Danmarksdemokraterne vil jeg gerne kvittere for det beslutningsforslag, som fru Marianne Bigum har fremsat på vegne af SF. SF's forslag går ud på, at regeringen skal udarbejde en redegørelse for det nuværende tilsyn på miljø- og naturområdet, og så skal redegørelsen indeholde en oversigt over de instanser, der har tilsynsforpligtelsen over for myndigheder, forsyningsselskaber og virksomheder, og en oversigt over de sanktionsmuligheder, som de forskellige tilsyn har på de enkelte områder. Hvis man kigger på situationen, som den i hvert fald er uden for Christiansborg, mener vi i Danmarksdemokraterne, at det faktisk giver god mening at få udarbejdet sådan en redegørelse og få det lidt ind i en detektor, altså få set på, hvad det egentlig er, der foregår, og i hvilken rækkefølge. Netop fordi forslagsstillerne jo også tænker, at redegørelsen efterfølgende skal sendes i høring hos både kommuner og interesseorganisationer, hele vejen rundt, så giver det faktisk rigtig god mening, altså ud fra, at vi jo faktisk har set eksempler på, at det ikke altid er den rigtige embedsførelse, der er i forhold til eksempelvis miljøgodkendelser. En af de nyeste sager, vi har haft, er jo sagen fra Slagelse om Agersø Sund, som jeg også ved fru Marianne Bigum har været involveret i at få afklaret, og vi har haft samråd i udvalget osv. RGS Nordic har her en miljøgodkendelse, og spørgsmålet har så været: Giver det god mening med den proces, der er, i forhold til hvem der skal gennemføre screeninger, miljøgodkendelser osv.? Er det de rette kompetencer, der ligger hos de rette medarbejdere? Og det er jo det, der har været selve stridsspørgsmålet, i hvert fald i nogle af de her sager. I det her tilfælde har Slagelse Kommune sagt, at de faktisk ikke føler sig klædt ordentligt på til at lave de her specialiserede miljøvurderinger, som man med et bestemt årsinterval skal foretage i forhold til at give en produktionstilladelse til en virksomhed som den her. Der mener vi i Danmarksdemokraterne, at det er bekymrende, at man ikke har lidt mere fokus på at italesætte og imødegå den problematik, som kommunerne kommer med. Det er jo en reel og faktuel bekymring, at man ikke mener, at man har de rette værktøjer og kompetencer til at give en eventuel miljøgodkendelse på et fuldt og holdbart grundlag, og det er jo også det, der faktisk har resulteret i, at vi også i sidste uge havde et samråd mere i udvalget – netop i forhold til at det jo faktisk viste sig, at der tilsyneladende var en vurdering andre steder, via den her whistleblower, som jo faktisk mener, at det ikke skulle være Slagelse Kommune, der gav de her specialiserede miljøgodkendelser, men faktisk skulle have været Miljøstyrelsen. Det er der, hvor jeg egentlig gerne vil hen, for jeg synes, det er problematisk, at man oplever det sådan ude i nogle af de danske kommuner. Derfor giver det faktisk god mening at få en detektor på det. Det her er jo ikke noget, vi skal gøre hvert år. Jeg er helt med på, at det er en administrativ byrde og også er noget, der tager lidt tid, men omvendt synes jeg, at tiden taler til fordel for det. I min egen hjemegn ved Horsens har der tidligere været en lignende sag. Det har så været i forhold til havbrug. Man har haft nogle forureningskilder ud til Horsens Fjord, og min egen hjemkommune, Hedensted Kommune, stod for at skulle give miljøgodkendelse til de her åbne havbrug, og vores borgmester, som i øvrigt var socialdemokrat, var dengang jo netop ude i pressen og sige: Vi vil egentlig gerne have den her opgave over i en myndighedsproces i stedet for, for det faglige personale, vi har ansat i en almindelig landkommune som vores, har ikke tilstrækkelige af de her meget specielle nichefaglige miljøforudsætninger for at kunne gennemgå det på et fuldt og holdbart grundlag. Det var noget, der så blev afvist af den forrige regering, og det var selvfølgelig ærgerligt. Men jeg synes bare, at sådan nogle eksempler jo taler for, at det faktisk giver god mening, at vi får en detektor på i forhold til at få belyst det her. Så kommer der måske efterfølgende nogle anbefalinger, og dem tager vi så i den rækkefølge, som de måtte komme i. Danmarksdemokraterne kan i hvert fald støtte det her beslutningsforslag. Vi mener faktisk, det er rettidig omhu. Og derfor siger vi held og lykke med beslutningsforslaget til SF.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. Vi stemmer ikke for beslutningsforslaget, og det skyldes, at fejl begås i alle systemer, og det, at der er begået fejl i et system, er ikke nødvendigvis et argument for, at der skal udarbejdes en redegørelse, eller at systemet skal foreslås ændret. Så vi synes, at det her beslutningsforslag fra SF er lidt for letkøbt. Det ligner andre beslutningsforslag, som ofte kommer fra SF, og som handler om, at man egentlig bare gerne vil sige, at man har et hjerte, der banker for et eller andet godt formål, og derfor gerne vil pålægge regeringen nu at finde ud af, hvad der skal gøres på det område, og så vil man bagefter se på det. Det synes vi er for nem en måde at være politiker på. Vi synes, at det påhviler politikere, også selv om man er i opposition, at tænke over, om man synes, der er noget galt i den måde, det foregår på i dag, og hvad man så, hvis man synes det, vil ændre – i stedet for det der med kun at signalere gode intentioner og så sige, at det er regeringen, der skal finde ud af, hvad der skal gøres. Det er en principiel stillingtagen, vi har til den slags forslag, som har bragt os i uføre før, men jeg tror ikke, at det vil bringe os i uføre den her gang, og derfor fastholder vi, at vi stemmer mod beslutningsforslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Nu brugte ordføreren selv udtrykket at pålægge regeringen noget. Jeg vil bare gerne have ordføreren til at bekræfte, at der ikke står pålægger i forslaget, men at Folketinget opfordrer regeringen til det. Og i vores optik er der jo stor forskel på at pålægge regeringen noget og på at opfordre regeringen til at gennemføre noget.

Ordføreren.

Jeg kan simpelt hen ikke huske det specifikke ord, som bliver brugt i beslutningsforslaget, men jeg gætter på, at man pålægger regeringen at lave en redegørelse. Der rystes nu på hovedet fra forslagsstillerens side. Men så synes jeg jo, at det her bliver endnu mere hult. Altså, vi har et problem, synes man i SF. Det er det, som SF siger. Jeg citerer, hvad SF tænker. Altså, vi har et problem, synes man, og nogle må gøre noget ved det, og man opfordrer regeringen til at gøre noget, men hvis regeringen ikke rigtig har lyst til det alligevel, så kan den da lade være, for man har kun lavet en opfordring og ikke et pålæg. Nej, nu bliver det for mærkeligt.

Spørgeren.

Det kan så godt være, at ordføreren synes det, men han må måske også evaluere sin egen indsats i forhold til at have læst det her relativt ukomplicerede forslag. Der står aldrig nogen som helst steder ordet pålægger, og det er da lidt underligt, at jeg som danmarksdemokrat skal stå og belære om et SF-forslag. Nej, den må ordføreren længere ud på landet med, undskyld mig, lige her midt i København.

Ordføreren.

Jamen jeg vil da glæde mig, hr. Hans Kristian Skibby, til næste gang, vi laver beslutningsforslag om, at topskatten skal afskaffes. Så vil vi skrive, at vi opfordrer regeringen til at afskaffe topskatten, og så vil vi glæde os over, at Danmarksdemokraterne stemmer for det, fordi det jo ikke er et pålæg, men kun en opfordring til regeringen, og regeringen må jo selv om, om den vil gøre det osv. Så det er en rigtig fin, fin sproglig øvelse, vi er ude i her.

Så er det fru Marianne Bigum.

Mange tak. Jeg kan godt lide at arbejde grundigt og godt med tingene, så jeg vil sige, at på nuværende tidspunkt, på trods af at det her er mit første beslutningsforslag, har jeg ikke lavet et eneste social media-opslag, debatindlæg eller noget som helst. Jeg har taget det op i vores Miljø- og Fødevareudvalg, hvor det var på dagsordenen i sidste uge. Der kunne godt have været større deltagelse, for så kunne vi have snakket endnu grundigere om, hvad det går ud på. Så vil jeg bare sige, at når det bliver sådan her, er det, fordi jeg godt kan lide at lave ting på et fagligt, fornuftigt grundlag. Altså, jeg vil ikke sidde her og prøve at skitsere, hvordan et problem, som jeg ikke har nogen anelse om, skulle se ud. Jeg kan læse en masse historier, der viser, at vi har et problem, men jeg kan selvfølgelig ikke lave den redegørelse, som et helt ministerium kan. Ligeledes kan jeg heller ikke skitsere, hvad der skal komme ud på baggrund af den her redegørelse. Så den tilgang, jeg egentlig har til tingene, er at arbejde grundigt med tingene på et fornuftigt, fagligt grundlag. Det synes jeg er det bedste. Jeg vil høre, om ordføreren vil deltage i det næste møde, hvor vi skal snakke det her oplæg ordentligt igennem og finde frem til nogle aftaler.

Ordføreren.

Jeg læser beslutningsforslaget sådan, at SF ønsker en redegørelse, der skal redegøre for en masse ting: Hvor ligger ansvaret? Hvem træffer beslutninger? Osv. Det kunne man lige så godt få svar på ved at stille et ganske almindeligt udvalgsspørgsmål, og så synes jeg måske, det er lidt at skyde gråspurve med kanoner at involvere Folketinget i det, altså når man bare kunne stille spørgsmålene til regeringen, som så har pligt til at svare vedrørende de ting, som SF nu ønsker regeringen skal redegøre for gennem et beslutningsforslag, eller som SF opfordrer regeringen til at redegøre for, for regeringen kan jo bare lade være, forstår man på det hele. Det her er for løst, synes jeg.

Spørgeren.

Det kan da godt være. Altså, jeg tænker egentlig, at den her oversigt, som vi beder om, er ret omfattende, mere end til at få besvaret og sætte nogle i gang ved at stille et spørgsmål. Altså, vi vil godt have noget kvalitet i det, og det er derfor, at vi har fremsat beslutningsforslaget på den her måde. Men jeg blev da betrygget i, at ministeren sagde, at det var viden, man havde. Så det kan godt være, at vi skal prøve med et spørgsmål og se, om det kan løses derfra. Jeg tvivler dog på det, for det er en ret stor opgave, mere end hvad jeg ville forvente man kunne besvare et skriftligt spørgsmål med. Og det er derfor, at vi har gjort det, som vi har gjort det. Kunne ordføreren tænke sig at være medstiller af et spørgsmål?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at hvis man ikke beder om at få sit navn på et udvalgsspørgsmål, så står der, at spørgsmålet kommer fra hele udvalget. Så sådan vil jeg opfordre fru Marianne Bigum til at gøre det.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Jeg vil gerne starte med at takke forslagsstilleren, fru Marianne Bigum, og gratulere med det første beslutningsforslag – det er altid noget særligt at få det behandlet i salen. Og jeg har egentlig stor respekt for, at ordføreren har identificeret, hvad der opleves som et problem, og også – det kommer jeg ind på senere – kan konstateres som værende et problem, men også samtidig anerkender, at man ikke nødvendigvis har alle svarene med det samme. Hvem er det? Hvordan skruer vi det her rigtigt sammen? Hvordan skal ansvarsfordelingen være? Vi kan bare konstatere, at den måde, vi gør det på i dag, ikke er hensigtsmæssig. Derfor har jeg egentlig stor respekt for, at man laver sådan et beslutningsforslag her kontra det at komme med en løsning, som ikke er gennemarbejdet, for det er fuldstændig rigtigt, at vi ikke som folketingsmedlemmer og som enkeltindivider altid kan forventes at levere den samlede pakke, det samlede svar. Der er en grund til, at der sidder massevis af dygtige medarbejdere i ministeriet, som har adgang til alle de tal og data, der skal til for at udarbejde den slags. Når jeg læser beslutningsforslaget, bliver der især peget på ét område, hvor der er det her store problem i forhold til tilsynet, og det er i forhold til overløb. Den problematik er massiv. Det arbejde, TV Syd har lavet i forhold til at afdække det her, viser jo med al tydelighed, at kommunerne ikke i dag i tilstrækkelig grad får indberettet de overløb, der er, og at der ved en tredjedel af de kommunale spildevandsoverløb ikke er en gældende udledningstilladelse. Det er altså tankevækkende. Det har betydning, hvad der er af overløb; det er mængder af fosfor og kvælstof, organisk stof, som bliver ledt ud i vores åløb og vores havarealer og alt mulig andet, hvor det gør skade. Når vi på en vidunderlig sommerdag ikke kan bade ved kysten – vi har 7.500 km kystlinje i det her land, og der er masser af steder, hvor vi kan bade – og der ofte sommer efter sommer er massevis af strande, der har det røde flag oppe, fordi vi ikke kan bade, da der er for mange colibakterier i vandet, så er det jo bl.a. på grund af de her overløb. Når vi ser iltsvind og fiskedød er det jo bl.a. på grund af de her overløb. Så selvfølgelig er det noget, man skal reagere på, når kommunerne ikke tager deres opgave alvorligt i forhold til at få indberettet det. For det er jo fuldstændig rigtigt, at man så ikke, når man skal lave vandområdeplaner, kan sikre, at man laver den rigtige indsats, fordi man ikke ved, hvor forureningen kommer fra. Så den analyse i beslutningsforslaget her synes jeg er fuldstændig rigtig. Den her problematik er også en problematik, der har optaget Statsrevisorerne, og derfor tillader jeg mig kortvarigt at tale med lidt erfaring fra det arbejde. Der er af Rigsrevisionen blevet bedt om en undersøgelse af lige præcis det her urensede spildevand, som bliver ledt ud, den manglende kommunale indsats i forhold til det, bl.a. på grund af den afdækning, TV Syd helt specifikt lavede. Der er sat en undersøgelse i gang. Rigsrevisionen har dygtige medarbejdere, der undersøger det specifikt lige nu, og der vil så komme en rapport fra Rigsrevisionen i løbet af i år, og når vi har den, kan vi meget bedre ud fra det vurdere, hvad der er op og ned i den her sag. Hvad er omfanget, hvor udbredt er det her? Jeg har ikke set den undersøgelse, og det er der heller ikke andre statsrevisorer der har, så jeg kender ikke indholdet i den; men jeg ved, at det bliver undersøgt, og det synes jeg er værdifuldt og også værd at vente på. Derfor kommer vi Konservative ikke til at stemme for det her beslutningsforslag. Det gør vi ikke, fordi der primært peges på den her ene årsag til den undersøgelse, man ønsker lavet, og der er et arbejde i gang, som kommer senere på året, som vi egentlig gerne vil have med. Derfor kommer vi til at stemme gult til beslutningsforslaget, i erkendelse af at der er noget viden, vi synes vi mangler endnu. Men jeg vil gerne takke forslagsstilleren for at have givet anledning til den her debat i dag. Og jeg må indrømme, at jeg også er blevet klogere under forberedelsen til den her sag, så jeg synes bestemt ikke, at det har været uden nytte. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Jeg siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Jeg må indrømme, at jeg var først var en smule forvirret, da jeg læste beslutningsforslaget. Ja, helt ærligt, jeg rodede lidt rundt i, hvad er et tilsyn, hvad er afgørelser, og hvad er det ene og det andet og det tredje? Men det er egentlig ikke en kritik af forslaget, men jo i virkeligheden bare en understregning af pointen om, at det er et rigtig svært overskueligt område. Og ordføreren fra SF, fru Marianne Bigum, var så venlig at sende en mail, hvor ordføreren forklarede beslutningsforslaget, og det gjorde faktisk, at jeg i folketingsgruppen ændrede min indstilling fra at være imod til at være for, for jeg mener egentlig også, at der sådan set – bare for vores egen skyld – er behov for en gennemgang af området, så vi kan gennemskue, hvad der egentlig er op og ned her. Egentlig kunne man jo godt ønske en endnu bredere afgrænsning, så det ikke kun er tilsyn, men jo også beslutningskompetencen – effektiviteten kommer ordføreren jo selv ind på i begrundelsen – og jo også faglige kompetencer. Det er jo ikke nogen kritik af konkrete embedsmænd, men vi hører jo ofte, at man sidder ude i kommunerne med en opgave, som man ikke er klædt på til at løse. Man kan jo sige, at vi har Miljø- og Fødevareklagenævnet til at træffe afgørelser. Hvis man er landmand og synes, der er blevet truffet en forkert afgørelse, kan man jo gå til nævnet, men hvor kan man egentlig gå hen, hvis man er borger og mener, at kommunen ikke har levet op til sit ansvar om også at være tilsynsmyndighed, for kommunerne er jo tilsynsmyndighed i forhold til bl.a. husdyrloven? Så ja, det er et vanvittigt indviklet område. På den ene side kan jeg godt forstå de indvendinger, som Liberal Alliance kom med; nogle gange kan det være letkøbt. På den anden side må jeg omvendt bare sige, at jeg utrolig gerne vil have den her redegørelse. Den tror jeg også ville være oplysende for mange af os, der arbejder herinde, og måske kunne den give anledning til en god, kvalificeret samtale ikke bare om tilsynet, men i det hele taget om beslutningskompetencer og rollefordeling på hele miljø- og naturområdet, som jo bare bliver større og større og mere og mere kompliceret. Så vi bakker op om forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så er det hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det er et på mange måder sympatisk forslag. Jeg har svært ved at finde på argumenter for, hvorfor man ikke skal opfordre til at få en redegørelse, der beskriver, hvordan vores dokumentation af miljø og natur er i det danske samfund. Vi ønsker alle sammen at have en så ren og fin natur og tilgængelig natur, som muligt, så det har vi ikke nogen problemer med at bakke op om. Men man kan sige, at der jo er den situation i Folketinget for tiden, at vi har en flertalsregering, som jo i sagens natur har flertal, og at selv om alle andre så går sammen, er der jo ikke flertal. Derfor tænker jeg, at hvis jeg var forslagsstiller her, ville jeg måske prøve at tage det op mellem første- og andenbehandlingen i udvalget og se, om man kan lave en beretning, som måske også regeringspartierne kan være med på. Det er i hvert fald ikke nogen hemmelighed, at regeringen jo stemmer nej til alt, der ikke kommer fra dem selv; endog i dag så vi forslag, som man egentlig havde fået tilsagn om, at man ville stemme for – men det tager jeg med en anden minister – og derfor tror jeg, at en god måde at fremme den her sag på vil være at tage den som en beretning. Men vi i Dansk Folkeparti synes, det giver god mening og arbejder derfor også gerne positivt videre.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Velkommen.

Tak for det. Jeg lægger mig fuldstændig lige i slipstrømmen af hr. Morten Messerschmidt, for jeg synes faktisk, at vores miljø er vigtigt. Jeg har siddet som teknik- og miljøformand i en kommune – og ja, der bliver lavet en masse fejl. Mange af dem starter herindefra, fordi det, vi laver herinde, måske ikke er så praktisk muligt. Så jeg synes da, at der skal en redegørelse til, men jeg tror faktisk også, at løsningen på det bliver en beretning. Og så bliver fagmanden i mig som anlægsstruktør, som har været ved en kloakmester i 15 år, bare nødt til lige at korrigere, når vi står og kloger os på, hvad et overløb er: Der er ikke overløb på spildevand. Den eneste grund til, at spildevand skulle kunne løbe over, er, hvis der er en fejlkobling. Der er overløb på fælles kloakker, som så løber i regnvand og kommer ud. Så hvis alle kommuner separerede deres hovedkloakker og vi holdt op med at fejlkoble, ville der slet ikke være et problem. Så kunne vi strege det, og så havde vi ikke behøvet at have Rigsrevisionen indover, og så havde det slet ikke været nødvendigt at lave overløb. En anden diskussion i forhold til det, som vi måske skulle have med i en beretning og måske skulle tage en snak om, er den her udsivning, vi har; nu vi er ved at snakke spildevand. Hvad med udsivning, der er fra hovedkloakkerne, hvor kommunerne ikke har råd? For det er dyrt; det er rigtig dyrt at lave kloakker. Der skal komme nogle penge herindefra, når vi begynder at tage den snak. I Nye Borgerlige kan vi ikke støtte forslaget, som det er her, men vi ser frem til, at der forhåbentlig kommer en god beretning, der kan komme hen til, at vi måske i fællesskab som Folketing kan tage en beslutning om, at miljø er vigtigt, og vi måske så også binder hinanden lidt på at finde de finansieringer, der skal til, når vi så kommer hen og skal finde ud af, hvor vigtigt det skal være, når vi så skal til at betale regningerne for det. Men redegørelsen er en tiltalende idé på et problem, som er fuldstændig aktuelt, så vi ser frem til at gå med i en god beretning fra SF.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Marianne Bigum fra SF. Velkommen.

Tak for det, og tak for alle jeres gode bemærkninger. Jeg kan tydeligt huske, at vi, da jeg var barn, med skolen tog ud til Rolighedsmoserne i Espergærde. Det var en dag, hvor vi skulle fange små insekter og ting i vandet og i det hele taget undersøge det. Jeg husker det særlig, fordi der var en af mine klassekammerater, som det med det her meget lille net lykkedes at fange en fisk. Jeg ville også rigtig gerne fange en fisk. Det er altså ret svært at fange en fisk med sådan et lille net. Så jeg begyndte at tage ud til Rolighedsmoserne alene den efterfølgende sommer. Jeg var vel 10-11 år og cyklede derud, og jeg fiskede stort set hver dag i den her sommer. Jeg lykkedes også med at fange en fisk. Det var en skalle, den kunne ikke spises, og den var ikke særlig stor, men det var min første fisk, og jeg husker den. Min far, som er slagter, fileterede den pænt og sagde: Nej, hvor er den flot. Således kom der en fisk ud af mit fiskeri. Senere har jeg haft mere travlt med andre ting – børn og liv og alt muligt – og nu er mine børn ved at være i en alder, hvor jeg kan tage dem med ud i naturen og vise dem den natur, som jeg selv blev så bidt af som lille pige. Problemet er bare, at den natur, jeg vil vise frem i dag, ikke er den samme natur som dengang, for det er gået voldsomt tilbage for vores natur og vores vandmiljø. Vandrammedirektivet i EU trådte i kraft i december 2000, og her blev der på EU-niveau fastlagt bindende rammer for vandplanlægningen i EU's medlemslande med det overordnede mål, at alle overfladevandsområder og grundvandsforekomster skulle have opnået mindst god tilstand inden udgangen af 2015. Siden har vi rykket den her dato, fordi vi ikke var i mål. Nu er vi så på sidste deadline, som er 2027, og det ser ud til, at vi får rigtig, rigtig travlt. Det her beslutningsforslag om et aktivt tilsyn på det her område er ikke, som en god partikollega sagde, da jeg fremlagde det på gruppemødet, en kioskbasker. Det er ikke egnet til store overskrifter i medierne. Til gengæld er det enormt vigtigt for, at vi kan komme videre med et kvalificeret og grundigt arbejde. Jeg er ikke i tvivl om, at der er huller i den måde, tilsynet fungerer på i dag, som rækker ud over fejl, der kan ske, og som simpelt hen peger på noget grundlæggende, som vi kan gøre bedre. Jeg mener, at vi her i Folketinget har ansvar for, at når vi laver lovgivning, der siger, at der er en tilsynsforpligtelse, så går vi også ind og kigger på, om den lever op til det, som den skal, og hvis ikke den gør det, gør vi det bedre. Jeg er ikke den type politiker, der har lyst til at stå og skulle lave det samme og kigge på de samme ting om 10 år. Jeg vil gerne videre. Vi lægger op til her, at vi fra regeringens side får en redegørelse om tilsynet, og at den sendes i høring hos interessenter, virksomheder, forsyningsselskaber og andre myndigheder, der skal give input til, hvordan det kan blive bedre, og så skal vi kigge på, om det giver anledning til, at vi skal gøre noget yderligere. Et bedre tilsyn giver mening, fordi vi ikke vil udlede urenset spildevand i vores vandløb. Som jeg sagde i min begrundelse, handler det jo både om muligheden for at fiske og dyrke naturen og muligheden for at bade uden at blive syg, og uden at vores hunde bliver syge, når de bader. Det handler om, at vi skal have rene vandløb med god plads til naturen og rent badevand. Et bedre tilsyn vil også etablere det nødvendige datagrundlag for, at vi laver de rigtige indsatser. Igen vil jeg sige, at vi har en deadline, der hedder 2027, og vi er bagud. Vi er nødt til at have nogle data på bordet, så vi er sikre på, at vi ikke overser noget. Jeg vil være ked af, at vi sætter alt muligt i gang fra ministeriets side i forhold til vandområdeplanerne, og at vi tror, vi når i mål, og at det så viser sig, at der er en tredjedel af vores udledninger, vi har overset, fordi vi glemte at føre tilsyn med, om der kom mere forurening ud i miljøet eller ej. Det giver rigtig god mening, at vi sikrer, at vi har det gode datagrundlag, inden vi går i gang, sådan at de indsatser, vi sætter i gang og bruger borgernes penge på og bruger vores administrationstid på, så også bringer os i mål.

Der er en anden god grund til, at vi skal have et bedre tilsyn. Det er sådan set sådan i dag, at industrien har tilslutningstilladelser. Det vil sige, at de kan få en tilslutningstilladelse til at udlede industrielt spildevand. Mange af de her tilslutningstilladelser er rigtig, rigtig gamle, og rigtig mange af dem er faktisk også mangelfulde. Det opdager vi ikke, fordi vi ikke fører tilsyn med dem. Det er vigtigt at vide, præcis hvad det er, vi har af de her udledninger, både i forhold til vandmiljøet, men sådan set også i forhold til de milliarder af milliarder, vi er i gang med at poste i nye renseanlæg. For det er spild af penge at bruge milliarder på et nyt renseanlæg, og så finder vi ud af, at det er underdimensioneret, og så er vi nødt til at hive håndværkerne tilbage igen og købe en tillægsydelse. Det bliver det dyrt af. Det er derfor, det er vigtigt, at vi har et godt vidensgrundlag, og det haster med det. Jeg har noteret mig rigtig stor opbakning i debatten – det er jeg rigtig glad for – også fra Alternativet og Enhedslisten, som ikke kunne være her her i eftermiddag. Jeg har også noteret mig – og det lytter jeg faktisk til – de kritikpunkter, der har været. Jeg hørte fra Socialdemokraternes ordfører, at hun ikke følte sig overbevist om, at der var behov for det. Det vil jeg rigtig gerne prøve at overbevise yderligere om i udvalgsarbejdet. Jeg var meget, meget glad for ordføreren fra Konservative, som også bragte Rigsrevisionens vurdering ind her. Jeg tænker også, at den spiller ind i det. Men lad os endelig tage det op og så se, om ikke jeg kan overbevise jer alligevel i udvalgsarbejdet, og om ikke vi kan lave en beretning. Så hørte jeg fra Venstres ordfører, Erling Bonnesen, at det, Venstre særlig havde studset over, var det her med forslaget til en ny struktur. Jeg synes egentlig, jeg har redegjort for, at idéen er en anden, altså at vi starter med at kigge på, hvad den her redegørelse skal indeholde, og få på bordet, hvad der er af huller, og så også få nogle løsninger på bordet. Og så tager vi stilling til det. Jeg synes egentlig, at der stod det her med forslaget til en ny struktur i sætningen før den nævnte, men hvis det er de sidste to linjer i forslaget, som Venstre særlig har problemer med, så præciserer vi bare dem. Så vil jeg også sige noget i forhold til det her med, at man har en tiltro til, at systemet fungerer godt. Jeg har den allerstørste tiltro til vores fagpersoner derude. Det her er et komplekst område, vi får lavet kompleks lovgivning, og selvfølgelig skal vi ind at kigge på – hvad der også var gode kommentarer om – om der er behov for at sørge for f.eks. yderligere kompetencer, eller hvad man ellers kan gøre. Så det her er ikke et forslag, der handler om mistillid eller andet i den dur. Men når vi laver noget lovgivning herinde, specielt noget, der er så vigtigt som det her, og som vi skal bruge direkte til at redde vores vandmiljøer, så kan jeg rigtig godt lide, at der er en fornuftig analyse og et godt datagrundlag, så vi kan arbejde aktivt med det. Jeg ser supermeget frem til at tage den her debat videre i Miljø- og Fødevareudvalget, hvor vi skal diskutere det næste gang. Det var det, tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Marianne Bigum, SF. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Den første, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand. Vi noterer os jo i Dansk Folkeparti, at regeringen i dag har fremlagt en ny udenrigspolitisk strategi med nye og revitaliserede prioriteter. Man vil på nogle områder i EU fjerne vetoretten, og så vil man også udvide EU. Og især det sidste er vi i Dansk Folkeparti bekymret for, i hvert fald i relation til de lande, som tydeligvis ikke passer ind i klubben. Det er klart, at skulle Island eller Norge få lyst til at søge om optagelse i EU, er det ikke nær det samme problem, den samme udfordring, som hvis nogle af de i dag godkendte kandidatlande såsom Tyrkiet eller Albanien søgte om optagelse. Og egentlig kunne vi ikke, da vi sagde ja til tidspunktet for den her debat, vide, at det så også var i dag, udenrigsministeren havde valgt at åbenbare sine tanker for offentligheden. Men tingene hænger jo meget godt sammen, og derfor fremsætter vi det her forslag om, at den danske regering i hvert fald skal modsætte sig, at EU udvides med muslimske lande i Europa. Tak, formand.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udenrigsministeren.

Tak for det. Jamen jeg er da glad, hvis jeg kan bidrage til at aktualisere Dansk Folkepartis politiske program, så længe det ikke betyder, at jeg nødvendigvis også skal være enig i det. Men en god debat er jo altid god. EU er jo et politisk og et økonomisk samarbejde. Det er ikke en religiøs forening. Allerede af den grund er det heller ikke en kristen klub. I traktaten står der, at ethvert europæisk land kan ansøge om medlemskab, hvis det respekterer EU's demokratiske værdier og forpligter sig til at fremme dem. Københavnskriterierne opstillede for 30 år siden en række politiske og økonomiske kriterier, som ansøgerlande skal leve op til for at kunne blive medlemmer. Det er kriterier vedrørende bl.a. demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder og markedsøkonomi. Der er også krav om, at landene skal være rede til at påtage sig de forpligtigelser, der følger med et medlemskab. Det vil ikke mindst sige, at de skal overholde EU's samlede regelsæt. Samtidig skal der tages hensyn til EU's egen evne til at optage nye medlemmer – den såkaldte absorptionskapacitet. Det risikerer at underminere EU's sammenhængskraft, hvis kandidatlande ikke er klar til eventuelle udvidelser, og det skal EU på sin side selvsagt også være. En vurdering af, om et land er klar til optagelse i EU, er altså baseret på politiske og institutionelle kriterier og vurderinger. Det er ikke baseret på religion. Regeringen støtter en åben og meritbaseret udvidelsesproces i håndteringen af nye ansøgere og kandidatlande, hvor ansøgerlandene bedømmes ud fra deres reformbestræbelser og deres efterlevelse af EU's grundlæggende værdier. Det var et princip, en tilgang, der blev knæsat under dansk formandskab for 30 år siden, og som vi i øvrigt markerer ved en konference, når vi rammer 30-året. Det er et smukt og et rigtigt princip, og det er et princip, som jeg vil bidrage til at hylde. Forslagsstillerne skal i øvrigt også være meget velkomne til at deltage i den her konference i anledning af 30-året for Københavnskriterierne. De lande på det vestlige Balkan, der nævnes i beslutningsforslaget, er alle europæiske og ligger rent geografisk omgivet af EU-lande. Hvis de opfylder de stillede kriterier, kan de blive optaget i EU. Det er sådan, det er. Det er i øvrigt også et løfte, der er givet, og det er et løfte, vi ikke løber fra. I den nuværende geopolitiske situation er der mere end nogen sinde behov for, at vi gør, hvad vi kan, for at fremme fred og stabilitet på vores kontinent, og det bidrager EU's udvidelsesproces med lande på Vestbalkan til. Hvad angår Tyrkiet, har udviklingen jo længe gået i den forkerte retning. Jeg kan slet ikke se det Tyrkiet, vi kender i dag, blive medlem af EU. Det er en sag for sig, og det har ikke noget med religion at gøre. Det handler om, at landet er langt fra at leve op til de kriterier, som et EU-medlemskab forudsætter. EU baserer sig på værdier som frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincipper og respekt for menneskerettigheder, herunder for mindretal, og det gælder selvfølgelig også religiøse mindretal. Så man kan vel sige sådan sammenfattende, at ånden i beslutningsforslaget går imod disse grundlæggende værdier, og derfor kan regeringen ikke tilslutte sig det.

Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Nu er det jo heldigvis ikke kun Dansk Folkeparti, der har den opfattelse, at vi har et snævert forbund med kristendommen og hele den livsform, som vi i hvert fald i vores del af verden kender. Jeg husker da tilbage for 20 år siden, at der, da man skrev det, der så blev Lissabontraktaten, var en hel stribe lande, der gjorde synspunktet gældende, også på regeringsniveau. Og især i forhold til Tyrkiet undrer jeg mig over, at udenrigsministeren ikke har en lidt mere skeptisk tilgang. Hvad er det for et Tyrkiet, han forestiller sig en dag skal optages i EU? Vi har jo sådan set været igennem hele udviklingen – fra Atatürk forsøgte at sekularisere landet og til det, vi har i dag med Erdogan, der drømmer om en eller anden form for kalifatstat. Så hvad er det, udenrigsministeren mener Tyrkiet skal bevæge sig i retning af, og kan han overhovedet ikke se, at islam spiller en rolle?

Ministeren.

Altså, de facto er processen med Tyrkiet jo sat på stilstand, og rigtig meget er gået den forkerte vej. Jeg ved ikke, om man kan udtrykke sig mere skeptisk om det end det, jeg faktisk gør, nemlig at jeg slet ikke kan se Tyrkiet, som vi kender det i dag, komme længere i den proces. Kan man så forestille sig et andet Tyrkiet? Det kommer an på, hvor fantasifuld man er. Men det er ligesom ude af mine hænder, for det er jo op til Tyrkiet at finde deres egen vej. Det er jo et helt andet Tyrkiet, der i givet fald skulle være, før man kan tale optagelse. Spiller islam nogen rolle? Jeg tror da, at religion spiller en rolle, og det kommer nok i særlig grad an på, hvilket gennemslag religion har i politik, og det kan have et forskelligt gennemslag i forskellige lande, men vi kan bare ikke vride de principper så langt, at man siger, at fordi der er et land, hvor den overvejende del af befolkningen har en bestemt religiøs tro, kan det land ikke blive medlem af EU. Det afhænger af landets evne til at levere på reformerne.

Hr. Morten Messerschmidt.

Ikke desto mindre var det jo tilbage for 20 år siden faktisk positionen for en række lande, Italien, Litauen, Malta, Portugal, Tyrkiet, at kristendommen skulle skrives ind som fundamentet – jeg tror, det var den jødisk-kristne kultur, man talte om dengang. Og det vil jo de facto være det samme, som vi lægger op til her, nemlig at sige, at de muslimske lande både af historiske, kulturelle, men sådan set også religiøse årsager ikke hører til i den her klub. Argumentet er jo ofte, for at de her lande skal være kandidatlande, f.eks. Tyrkiet, at man så ligesom prøver at trække dem i en vestlig retning. Synes udenrigsministeren, det er lykkedes med de mange, mange år, hvor Tyrkiet nu har været kandidatland?

Ministeren.

Jeg synes, at spørgeren springer rundt i det ved at henvise til nogle positioner, nogen havde for år tilbage, som øjensynlig så ikke er sat igennem, og bruger det til at løfte et eller andet i nutiden. Vi har den traktat, vi har, vi har de kriterier, vi har, og de er formuleret her i byen for 30 år siden, og det er dem, vi værner om. Så har vi i øvrigt en geopolitisk situation, hvor man skal passe på med ikke at efterlade lande i en magtens tomrum. Det gælder bl.a. Vestbalkan, og det er jo der, der i virkeligheden er en aktuel relevans qua det her beslutningsforslag, og ikke Tyrkiet, som slet ikke på nogen måder er på bordet i forhold til en eller anden aktuel udvidelsesproces. Og der gør jeg rede for regeringens position, og den ligger i øvrigt på linje med det almindelige bredt konsoliderede synspunkt udeomkring i Europa.

Næste korte bemærkning er fra hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre.

Tak for det, og lad mig starte med at sige tillykke til udenrigsministeren med en, synes jeg, stærk, men også pragmatisk udenrigspolitisk strategi. Det står måske knap så tydeligt i strategien, som jeg har hørt udenrigsministeren sige det, men jeg har noteret mig, at udenrigsministeren vil kæmpe for en stærkere udvidelsesdagsorden i EU og ser det som et nødvendigt bidrag til, at vi skaber bånd, skaber stabilitet i Europa. Det kunne jeg godt tænke mig at høre udenrigsministeren lige uddybe lidt, altså det med et stærkere fokus på en udvidelse af EU. Det er en udvidelsesdagsorden, som har stået i stampe de sidste år, og det skal selvfølgelig, som udenrigsministeren allerede har understreget, ske uden hensyntagen til religion.

Ministeren.

Det kan jeg bekræfte, og det er jo ikke en stærkere udvidelsesdagsorden uden konditionaliteter, og i virkeligheden handler det derfor om to ting: Det handler om, at de lande, som i forskellig grad har et europæisk perspektiv og står lidt forskellige steder i køen, selv sætter fuld fokus på de nødvendige reformer og omstillinger, men også at vi skruer op for støtten og engagementet og opbakningen til, at de leverer, og det handler om, at vi helt nødvendigt starter en diskussion om, hvordan vi så vil håndtere det forhold, at de forhåbentlig rykker sig frem i køen til det punkt, hvor man skal åbne døren for dem hurtigere, end det måske lå i kortene før Ukrainekrigen. Det er jo det samlede arbejde, som vi som lille nation er nødt til at kaste os mere ind i. Og det skyldes jo, som jeg også kort sagde det før, at vi ikke kan efterlade lande i Europa i et tomrum mellem EU, altså det vestlige Europa, og så en russisk interessesfære.

Hr. Christian Friis Bach.

Tak for det. Det er jo godt at høre, at det er regeringens politik, og det vil vi bakke meget op om. I forhold til Tyrkiet mener jeg at udenrigsministeren var meget afvisende over for Tyrkiets perspektiver i EU, men man kan sige, at der jo måske er lande i EU, der i dag ville finde det svært at leve fuldt op til Københavnskriterierne, hvis de skulle tilbage og stå i køen for at komme ind. Og det er ikke for at være meget pragmatisk, men ser udenrigsministeren ikke et perspektiv i at knytte Tyrkiet langt tættere til EU i den verden, vi står i, og den sikkerhedspolitiske situation, vi har?

Ministeren.

Det er både et ønske og en ambition, Europa har haft, og det spørgsmål kan i virkeligheden derfor kun besvares af Tyrkiet selv. Det kommer an på, hvordan Tyrkiet positionerer sig. Og der er vi jo lige præcis i disse dage i en spændende periode, som ingen af os kender udfaldet af, fordi der var valg i Tyrkiet her den 14. – det må så have været i søndags, hvis jeg kan mine ugedage – og præsidentvalget er ikke afgjort. Der kommer en anden runde. Jeg skal ikke blande mig i tyrkisk politik, men det er jo formentlig ret oplagt, at hele spørgsmålet om Tyrkiets orientering i relation til Europa også godt kan afhænge af udfaldet af det valg.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til udenrigsministeren. Så går vi til ordførerrækken, og den første er Henrik Møller, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Jeg tror, det centrale er, at jeg selvfølgelig kan sige, at jeg er enig med udenrigsministeren, og heldigvis for det, da vi jo er i regering sammen. Men jeg synes, der er nogle gode og kloge ord i forbindelse med den her sag. Jeg synes, at overskriften sådan helt grundlæggende må være, at EU er et økonomisk, politisk og værdibaseret fællesskab, hvor religion jo ikke er en forudsætning eller et grundlag for at være en del af det her fællesskab. Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at vi har de her Københavnskriterier, og at de lande, som ligger i Europa, skal opfylde de her kriterier for at få en chance og have en mulighed for at blive en del af fællesskabet. Det synes jeg giver god mening. Jeg ved ikke, om det bliver sådan noget kontrafaktisk historieskrivning, men jeg synes, at hvis vi tænker lidt tilbage på historien i forhold til det tidligere Østeuropa og Murens fald, hvor Europa jo ikke lukkede i, men tværtimod åbnede for at invitere indenfor med de udfordringer og problemer, som det selvfølgelig var med til at skabe, må man bare sige, at man kan tænke, hvordan Europa havde set ud i dag, hvis Europa havde lukket sig om sig selv og ikke inviteret de her lande indenfor. Som jeg siger, er det kontrafaktisk historieskrivning, men jeg kunne i hvert fald godt med den nuværende situation være bekymret for, hvordan Europa så i den sammenhæng ville have udviklet sig. Jeg synes faktisk, det er en lille smule ikke det gamle Europa, men det nye Europa, vi står med i den aktuelle situation, og vi står med nogle lande bl.a. på Vestbalkan, og jeg synes, at hvis vi på forhånd udelukker nogen og skaber noget mismod og skaber et tomrum – og tomrum har det med at blive udfyldt af nogle andre – tror jeg ikke, vi nødvendigvis i europæisk øjemed er interesseret i det. Så jeg synes, det er rigtigt, at vi i forhold til Europa bevarer en eller anden form for åbenhed omkring mulighederne i det her, men at det selvfølgelig skal være sådan, at man kan se noget fremgang med hensyn til opfyldelsen af de kriterier, som vi har bygget det op og baseret det på. Vi har ikke noget ønske i eller interesse for at sige, at en vis religion skal diskvalificere nogen fra at være med. Det er nogle andre ting, som skal gøre det, hvis det skal ske. Så vi kan ikke anbefale beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Kan hr. Henrik Møller slet ikke se, at der er en sammenhæng mellem den kulturelle og politiske udvikling i en række af de lande, vi taler om, og så det, at landene er overvejende muslimske? Altså, det, at der er enorme demokratiske udfordringer, det, at der er dårlig behandling af mindretal, det, at der er en sammenblanding af religion og politik, er jo noget, vi netop finder i de muslimske lande, fordi islam ikke har den opdeling mellem kejserens og Guds rige, som vi heldigvis har fra Det Nye Testamente. Kan han slet ikke se, at det betyder noget, og at det derfor selvfølgelig vil være helt forkert at udvide et så integreret fællesskab, hvor man netop taler om fundamentale værdier som minoriteters og kvinders rettigheder og den slags ting, som er meget svære at få øje på i de muslimske lande, og at det derfor er en ret dårlig idé at fastholde den kurs, som regeringen har nu, med at give lande som Tyrkiet og Albanien kandidatstatus?

Ordføreren.

Nej, jeg har egentlig ikke problemer med det, for jeg synes stadig væk, at udgangspunktet er, at der er nogle kriterier, som skal opfyldes. Man kan sige, at det jo handler om de vanskeligheder, de har ved at opfylde de her kriterier. Så længe de her lande ikke gør det, er der for mig at se ikke nogen mulighed for, at de kan blive optaget. Men den dag, de her lande lever op til det, som vi efterspørger, kan jeg ikke se, at religionen er det, der skal danne udgangspunkt, så man siger: I opfylder alle kriterierne, men I har en forkert tro. Det er et helt forkert udgangspunkt.

Spørgeren.

Men har hr. Henrik Møller slet ikke lært noget af Francis Fukuyama? Han tog fejl. Altså, sagen er jo, at de her lande ikke nødvendigvis bevæger sig i vores retning, i hvert fald ikke for tid og evighed. Det er jo det, vi har set med Tyrkiet. I en periode bevægede landet sig i retning af frigørelse og en styrkelse af kvindernes rettigheder, og man fik mere og mere sekulære bevægelser osv., men landet står nu igen til at vælge en af sin histories – i hvert fald siden første verdenskrig – største fundamentalister, nemlig Erdogan, som præsident. Det havde da været en katastrofe, hvis hr. Henrik Møller og udenrigsministeren havde fået deres vilje og fået Tyrkiet med i EU i en eller anden periode, hvor der var en liberal tendens, hvorefter de så svingede tilbage i retning af islam.

Ordføreren.

Det er jo så også kontrafaktisk historieskrivning, kan man sige. Nej, udgangspunktet er jo, at så længe de her lande ikke er i stand til opfylde de kriterier, bliver de heller ikke en del af det her fællesskab, og det har jeg det sådan set fint med.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Henrik Møller, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er hr. Kim Valentin, Venstre.

Venstre hænger sig også en del i Københavnskriterierne, som vi har hørt nævnt et par gange allerede nu, og jeg er sikker på, at vi også kommer til at høre om dem flere gange. Københavnskriterierne er en vigtig del af måden at se på, hvem der er medlem af klubben, EU. Og Københavnskriterierne bygger på tre dele. Den ene del handler om politisk stabilitet, og her vil jeg nævne retsstaten som en meget, meget vigtig del. Det er vigtigt for Venstre, at man lever op til retsstatsmekanismerne og -principperne. Vi ser jo f.eks., at der er lande inden for EU's grænser, som er udfordret på det her, og så kan man spørge: Er det bedst, at de er udenfor eller indenfor? Ja, der har jeg selv den holdning, at f.eks. Polen og Ungarn faktisk er godt hjulpet af at være med i det selskab, EU, for hvis de bevæger sig en lille smule væk fra retsstatsmekanismerne, kan man hjælpe dem på vej igen. Sådan hjælper man hinanden i den familie, der hedder EU. Så er der et andet kriterium, og det er det her med økonomisk stabilitet eller markedsøkonomi. Det er jo også et vigtigt princip for Danmark. Det er faktisk noget af det, som vi lægger størst vægt på i form af det indre marked og den frie bevægelighed. Der er mange principper, som vi lever godt af i hverdagen, som i virkeligheden skaber forbindelser mellem de enkelte lande, og som gør, at man kommer tæt på hinanden i værdifællesskaberne til hverdag på virksomhedsniveau, på forbrugerniveau og på mange andre niveauer, end man måske lige forventer. Endelig er der selvfølgelig også acquis communautaire, altså det, at man rent faktisk accepterer, at de regler, der er, også gælder for en selv. Og så er der det uskrevne om absorptionskapacitet, hvor man kan sige, at vi jo ikke kan optage flere, end vi har plads til. Tilsammen udgør Københavnskriterierne på den måde en god basis for, at man kan sige, hvad det er, der er gældende, før man kan blive optaget i EU. Der står altså ikke noget om religion i den her sammenhæng, og det gør der heller ikke i traktaten, i hvert fald ikke i det, som man bruger til at vurdere, om man vil optage medlemmer. Er det så sådan, at alle kan optages? Nej, det er det selvfølgelig ikke. Altså, selvfølgelig er der lande, som ikke kan optages, fordi de simpelt hen er for langt væk fra det, der foregår i EU, og så må man jo bare sige, at sådan er det. Derfor er det selvfølgelig også noget med, at der er en målstreg i forhold til nogle af de her dele, og i Venstre går vi ind for, at målstregen er der; man kan godt bevæge sig hurtigt eller langsomt hen imod målstregen, men man skal hen til målstregen for at komme ind i EU. Man kan ligesom ikke gå på kompromis med f.eks. retsstatsprincipperne, altså, de skal overholdes, også selv om det tager lidt længere tid. Så kan man hjælpe til med, at de kommer hurtigere ind. Så sådan nogle ting synes jeg at man er nødt til at tage højde for i den her sammenhæng, og derfor er det et helt forkert princip, at man ligesom siger »muslimske lande«, for det har slet ikke noget med det at gøre, når man taler om EU. Det er nogle andre principper, det bygger på. Det bygger simpelt hen ikke på religion. Venstre kan ikke støtte forslaget. Det må fremgå ret tydeligt af det, jeg siger.

Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Der er rigtig meget, der fremgår meget tydeligt af det, som hr. Kim Valentin siger, bl.a. at han slet ikke har forstået, at fraværet af sekularisering – altså adskillelsen af det religiøse og politik – i de muslimske lande skyldes islam. Det, der sådan set har været Vestens genialitet de seneste 2.000 år, er, at vi har givet kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er, og at det har været skilt ad. Det er ikke rigtig lykkedes i islam, fordi islam er en lovreligion. Og det er selvfølgelig derfor, man ikke skal lukke lovreligiøse samfund ind i EU. Når nu hr. Kim Valentin tror så meget på, at udviklingen nok skal frelse selv de muslimske lande fra deres egen sammenblanding af religion og politik, er det jo fristende at spørge, hvordan han synes det går. Tag et land som Tyrkiet, som hr. Kim Valentins parti jo var med til tilbage i 1999 at anerkende som kandidatland efter bare 10 år efter ansøgningsfristen. Hvordan synes han at den politiske udvikling i Tyrkiet har været fra 1999 til i dag?

Ordføreren.

Erdogan har jo ikke været venlig ved Tyrkiet på den måde. Han har jo drevet Tyrkiet i økonomisk ruin og væk fra den sekulære tanke. Derfor blev der jo også i 2018 sat en stopper for forhandlingerne om optagelse fra EU's side.

Spørgeren.

Man kan jo ikke sige, at relationen er standset. Fra 2007 til 2020 blev der sendt mere end 60 mia. kr. af sted til Tyrkiet i forskellige demokratiprojekter, menneskerettighedsprojekter osv. osv. Er det noget, som hr. Kim Valentin synes at de europæiske skatteydere har fået god værdi af?

Ordføreren.

Altså, jeg går ikke ind for, at man skal stoppe med at tale med andre lande. Jeg går faktisk ind for det modsatte; man skal fortsætte med at tale lige så lang tid, som man overhovedet kan tale med dem. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi taler endnu mere med dem, når vi ser, at de er på vej i den forkerte retning, i forhold til hvad vi gerne vil have. Og hvis jeg ser på penge i den her sammenhæng, har penge det jo med en gang imellem at kunne bringe EU ind til bordet ved en forhandling, og det har de selvfølgelig også gjort igennem de seneste år.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Kim Valentin, Venstre. Næste ordfører er fru Karin Liltorp, Moderaterne.

Tak for ordet. I Moderaterne ser vi meget positivt på det europæiske samarbejde, og vi ønsker, at samarbejdet kommer til at inkludere endnu flere nationer end i dag. Det er som bekendt et privilegie at være medlem af EU, og derfor er det selvfølgelig ikke alle lande, der kan blive optaget. Ansøgerlande skal sikre demokrati, retssikkerhed og menneskerettigheder, og det enkelte land skal have en fungerende markedsøkonomi. Kriterierne sætter store begrænsninger, hvilket også betyder, at mange lande forgæves har kæmpet for optagelse i årevis. Og vi skal ikke slække på disse krav. At man som udgangspunkt skulle blive forhindret i at blive optaget, fordi størstedelen af befolkningen ser sig selv som muslimer, ser vi til gengæld ikke som et rationelt kriterie. Vi går nemlig ind for fuld trosfrihed og mener ikke, at ens religion eller mangel på samme skal føre til forskelsbehandling, så længe man respekterer de demokratiske spilleregler og menneskerettighederne. Jeg kan fornemme på forslaget, at Dansk Folkeparti er meget bekymret for religiøs ekstremisme, og det kan man jo godt forstå – det tror jeg vi alle sammen er – og især religiøs ekstremisme, der munder ud i voldelige handlinger. Derfor har Dansk Folkeparti også i beslutningsforslaget opgjort antallet af personer, der har tilsluttet sig Islamisk Stat. Det syntes jeg i virkeligheden var meget spændende, så jeg satte mig også selv til regnemaskinen og regnede ud, hvor stor en andel af befolkningen i de respektive lande det udgjorde. Og jeg håber, det kan betrygge, at dem, der har tilsluttet sig Islamisk Stat, udgør under 0,01 pct., hvilket også betyder, at 99,99 pct. af befolkningerne i de respektive lande ikke har den slags religiøse tendenser. I Moderaterne ser vi gerne, at vi gennem EU-fællesskabet netop kan være med til at styrke nogle af de værdier, som vi selv værdsætter så højt – ytringsfrihed, frisind og tolerance. Vi mener, at stærke internationale fællesskaber som EU er den bedste måde at forsøge at styrke vores værdier, og det er derfor, vi hellere vil arbejde på at udvide medlemskredsen, altså gå i den modsatte retning af, hvad Dansk Folkeparti foreslår. Så derfor støtter vi ikke op om beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg vil bare høre, om der er et af de lande, der rent geografisk er europæiske – det er vist ca. 50 lande i øjeblikket, tror jeg – som, i fald de på et tidspunkt måtte overholde de her Københavnskriterier, ikke ville kunne nyde Moderaternes opbakning. Er der nogen, hvor man ville sige: Nej, selv om de overholder Københavnskriterierne, så kommer det land ikke ind?

Ordføreren.

Umiddelbart kan jeg ikke forestille mig det, for det er ligesom det, der er baggrunden for at blive optaget i EU, altså at man lever op til de her kriterier og er et europæisk land, så nej.

Spørgeren.

Så hvis vi tager et eksempel, som udenrigsministeren talte om, nemlig Tyrkiet, og de så lever op til Københavnskriterierne og kommer ind. Hvad der så sker derefter interesserer man sig ikke for, eller hvad?

Ordføreren.

Nu synes jeg selv, at udenrigsministeren gjorde tydeligt opmærksom på, at der ikke er noget, der tyder på det i forhold til Tyrkiet. Alle forhandlinger er stoppet for tiden. Der er ikke noget, der tyder på, at de lige står for at komme ind i EU, netop fordi de har store problemer med at overholde de her helt basale rettigheder, som trods alt er kriteriet for at få lov at komme ind.

Næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.