Søg

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg

83 resultater for emneord "klimamål"

Danmark tager ansvar for den langsigtede klimaindsats – både nationalt og i internationale fora. Regeringen og Folketingets partier i forskellige konstellationer har med en række aftaler indfriet 2025-målet og vist vejen til indfrielsen af 2030-målet, som dog fortsat kræver en væsentlig implementeringsindsats. Dette er vigtige milepæle hen imod klimaneutralitet. Folketinget finder, at Danmark fortsat skal sende et signal til omverdenen om behovet for ambitiøs klimapolitik og vise, at indfrielsen af langsigtede klimamål kan forenes med et konkurrencedygtigt erhvervsliv og social sammenhængskraft. Folketinget ønsker, at også et nyt klimamål for 2035 skal være et af verdens mest ambitiøse. Regeringen har foreslået dette og prioriteret finansiering til dets indfrielse, så mål og midler hænger sammen. Folketinget finder det positivt, at der under dansk EU-formandskab er skabt et kompromis om et ambitiøst klimamål for 2040, der samtidig tager hensyn til den europæiske konkurrenceevne. Aftalen sender et vigtigt signal til det globale samfund.

Sag · V 14

Danmark skal sætte et nyt klimamål, som kan sikre klimahandling frem mod 2035. Partierne opfordrer regeringen til at få elimineret usikkerheder vedrørende opfyldelsen af 2030-målet og fremlægge et ambitiøst klimamål, som sikrer rettidig klimahandling i relation til de indenlandske CO2-udledninger og Danmarks globale klimapåvirkning. Mere vedvarende energi er afgørende for, at Danmark kan sikre nok grøn strøm til at nå klimamålene. Resultatet af det seneste havvindsudbud kræver nye tiltag for at sikre havvindsudbygningen. Folketinget pålægger derfor regeringen at udarbejde en plan for fremtidig dansk havvindsudbygning. Træbiomasse fylder en uforholdsmæssig stor del af den danske energiforsyning. Folketinget opfordrer regeringen til at tage yderligere tiltag til at fremme elektrificeringen, så forbruget af træbiomasse nedbringes. Transportsektoren står fortsat for en stor del af CO2-udledningerne, og Folketinget opfordrer derfor regeringen til at tage yderligere skridt for at sikre omstillingen til nulemissionsdrivmidler, herunder elektrificering af bilparken, den tunge transport og den kollektive transport.

Sag · V 13

Klimakrisen nødvendiggør en omstilling af vores samfund. Det er samfundsændringer, der har stor betydning for danskernes hverdag. Folketinget anerkender, at Danmark med regeringsgrundlaget og de seneste års aftaler om f.eks. danmarkshistoriens største havvindsudbud, aftalen om energiparker på land, styrkelse af rammevilkårene for ccs og afholdelse af Danmarks første ptx-udbud er rykket tættere på at indfri klimamålene og skabe et grønnere Danmark, der er mindre afhængig af fossile brændsler. Regeringen vil indfri klimamålene og har præsenteret politik, der kan lukke den nuværende 2025-manko, bl.a. ved at hæve dieselafgiften fra 2025. 2030-målet skal bl.a. nås ved at realisere reduktionsmålet for land- og skovbrugssektoren. Regeringen vil fremlægge et forslag til en klimaafgift på landbruget på baggrund af anbefalingerne fra ekspertgruppen for en grøn skattereform og grøn trepart. Regeringen arbejder desuden for et ambitiøst 2040-klimamål i EU og for at fremme danske grønne løsninger i EU og globalt.

Sag · V 29

Om hvorfor prioriterer regeringen at underskrive en erklæring om »korrekthed« i klimaformidling, når Danmark selv kæmper med at levere på helt konkrete klimamål – f.eks. CO₂-reduktioner, forsyningssikkerhed og teknologiske løsninger

Besvaret Spørgsmål

…underskrive en erklæring om »korrekthed« i klimaformidling, når Danmark selv kæmper med at levere på helt konkrete klimamål – f.eks. CO₂-reduktioner, forsyningssikkerhed og teknologiske løsninger? Der henvises til artiklen »Lomborg advarer mod FN: Det lugter…

Under henvisning til at forskere fra Aarhus Universitet i marts 2023 i en rapport bestilt af ministeriet konkluderede, at de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af brug af Bovaer til kvæg endnu ikke er tilstrækkelig belyst, hvilket de den 11. november gentog i Information, mener ministeren så, at det er foreneligt med landbrugsaftalen fra 2021, hvor der klart står, at dyrenes velfærd ikke må forringes som konsekvens af klimatiltag, når regeringen foreslår at indføre tilskud til brug af Bovaer for at nå klimamålet i 2025?

Sag · S 230

Når klimafremskrivning og status ifølge ministerens departementschef er det mest centrale styringsværktøj for realiseringen af klimamålene og ministeren nu har besluttet, at det fra næste år skal være ministeriet, som er pennefører for fremskrivningen i stedet for en faglig styrelse, hvordan forholder ministeren sig så på den baggrund til princippet om armslængde mellem det faglige og det politiske niveau i embedsværket – herunder konsekvenserne for demokratiet ved at rykke faglige opgaver over til den politiske del af embedsværket?

Sag · S 555

Viser 1-20 af 83 resultater