Søg
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg
Danmark skal sætte et nyt klimamål, som kan sikre klimahandling frem mod 2035. Partierne opfordrer regeringen til at få elimineret usikkerheder vedrørende opfyldelsen af 2030-målet og fremlægge et ambitiøst klimamål, som sikrer rettidig klimahandling i relation til de indenlandske CO2-udledninger og Danmarks globale klimapåvirkning. Mere vedvarende energi er afgørende for, at Danmark kan sikre nok grøn strøm til at nå klimamålene. Resultatet af det seneste havvindsudbud kræver nye tiltag for at sikre havvindsudbygningen. Folketinget pålægger derfor regeringen at udarbejde en plan for fremtidig dansk havvindsudbygning. Træbiomasse fylder en uforholdsmæssig stor del af den danske energiforsyning. Folketinget opfordrer regeringen til at tage yderligere tiltag til at fremme elektrificeringen, så forbruget af træbiomasse nedbringes. Transportsektoren står fortsat for en stor del af CO2-udledningerne, og Folketinget opfordrer derfor regeringen til at tage yderligere skridt for at sikre omstillingen til nulemissionsdrivmidler, herunder elektrificering af bilparken, den tunge transport og den kollektive transport.
Om ministeren kan afvise, at et klimamål på mindst 85 pct. i 2035 vil gøre det markant dyrere at være dansker
…ministeren afvise, at et klimamål på mindst 85 pct. i 2035 vil gøre det markant dyrere at være dansker, og agter regeringen at redegøre for de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved at nå målet, herunder forholde…
Klimakrisen nødvendiggør en omstilling af vores samfund. Det er samfundsændringer, der har stor betydning for danskernes hverdag. Folketinget anerkender, at Danmark med regeringsgrundlaget og de seneste års aftaler om f.eks. danmarkshistoriens største havvindsudbud, aftalen om energiparker på land, styrkelse af rammevilkårene for ccs og afholdelse af Danmarks første ptx-udbud er rykket tættere på at indfri klimamålene og skabe et grønnere Danmark, der er mindre afhængig af fossile brændsler. Regeringen vil indfri klimamålene og har præsenteret politik, der kan lukke den nuværende 2025-manko, bl.a. ved at hæve dieselafgiften fra 2025. 2030-målet skal bl.a. nås ved at realisere reduktionsmålet for land- og skovbrugssektoren. Regeringen vil fremlægge et forslag til en klimaafgift på landbruget på baggrund af anbefalingerne fra ekspertgruppen for en grøn skattereform og grøn trepart. Regeringen arbejder desuden for et ambitiøst 2040-klimamål i EU og for at fremme danske grønne løsninger i EU og globalt.
Om ambitiøse mål for energieffektivitet og elektrificering, der skal være med til at indfri 2040-klimamålet
Om landbruget kan nå sit klimamål i 2030, hvis kravet om brug af metanreducerende foder fjernes
…ministeren oplyse, om landbruget kan nå sit klimamål i 2030, hvis kravet om brug af metanreducerende foder fjernes, jf. » Mistanke: Lovpligtigt foderstof kan få køer til at kollapse«, jyllands-posten.dk, den 31. oktober 2025? Ministeren bedes…
Om hvorfor prioriterer regeringen at underskrive en erklæring om »korrekthed« i klimaformidling, når Danmark selv kæmper med at levere på helt konkrete klimamål – f.eks. CO₂-reduktioner, forsyningssikkerhed og teknologiske løsninger
…underskrive en erklæring om »korrekthed« i klimaformidling, når Danmark selv kæmper med at levere på helt konkrete klimamål – f.eks. CO₂-reduktioner, forsyningssikkerhed og teknologiske løsninger? Der henvises til artiklen »Lomborg advarer mod FN: Det lugter…
Forslag til lov om ændring af lov om klima. (Nye klimamål for 2045 og 2050).
…skabe gennemsigtighed og langsigtet stabilitet om Danmarks klimapolitik. Forslaget ajourfører klimaloven med de to nye klimamål for reduktion af Danmarks CO2-udledninger, som regeringen har formuleret i sit regeringsgrundlag i 2022. Det drejer…
Forslag til folketingsbeslutning om en præcis metode til målopfølgning for 2025- og 2030-klimamålene.
…regeringen at fremsætte et lovforslag om ændring af klimaloven, så det fremgår direkte af lovteksten, at Danmarks klimamål for 2025 og 2030 og beregningerne af reduktionsbehovet baseres på et gennemsnit over…
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Sikring af vores fremtid Europas klimamål for 2040 og vej til klimaneutralitet senest i 2050 i et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund {SEC(2024) 64 final} - {SWD(2024) 63-64 final}
Mener ministeren, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis Folketinget ikke har vedtaget et nyt klimamål for 2035 ved lov, således som klimaloven foreskriver, hvis der udskrives Folketingsvalg, inden lovforslaget fremsættes og vedtages?
Mener ministeren, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis Folketinget ikke har vedtaget et nyt klimamål for 2035 ved lov, således som klimaloven foreskriver, hvis der udskrives Folketingsvalg, inden lovforslaget fremsættes og vedtages?
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at regeringen på snart tredje måned ikke har sikret vedtagelse af et nyt klimamål for 2035 ved lov, således som klimaloven foreskriver?
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at regeringen på snart tredje måned ikke har sikret vedtagelse af et nyt klimamål for 2035 ved lov, således som klimaloven foreskriver?
Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om klima (Fastsættelse af klimamål for 2035, fremrykning af de langsigtede klimamål og justering af klimaprogram)
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EU-dækkende vurdering af de endelige ajourførte nationale energi- og klimaplaner Opfyldelse af Unionens energi- og klimamål for 2030 {SWD(2025) 140 final}
Mener ministeren, at det giver mening at indføre en CO2-afgift på dansk landbrug, når tallene for at indføre denne afgift, er så usikre, som det fremgår af artiklen »Med ét slag har Danmark nået sit klimamål for 2025: Næste gang kan det gå den anden vej« bragt på Altingets hjemmeside den 11. januar 2024, hvoraf det fremgår, at Danmark på grund af nye beregninger af lavbundsjorder har nået sit klimamål uden at løfte en finger?
Under henvisning til at forskere fra Aarhus Universitet i marts 2023 i en rapport bestilt af ministeriet konkluderede, at de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af brug af Bovaer til kvæg endnu ikke er tilstrækkelig belyst, hvilket de den 11. november gentog i Information, mener ministeren så, at det er foreneligt med landbrugsaftalen fra 2021, hvor der klart står, at dyrenes velfærd ikke må forringes som konsekvens af klimatiltag, når regeringen foreslår at indføre tilskud til brug af Bovaer for at nå klimamålet i 2025?
Mener ministeren, at regeringens eget forslag om et øget CO2-fortrængningskrav i 2025 er i overensstemmelse med klimalovens hensigt om, at »Indfrielsen at Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt«?
Når klimafremskrivning og status ifølge ministerens departementschef er det mest centrale styringsværktøj for realiseringen af klimamålene og ministeren nu har besluttet, at det fra næste år skal være ministeriet, som er pennefører for fremskrivningen i stedet for en faglig styrelse, hvordan forholder ministeren sig så på den baggrund til princippet om armslængde mellem det faglige og det politiske niveau i embedsværket – herunder konsekvenserne for demokratiet ved at rykke faglige opgaver over til den politiske del af embedsværket?
Viser 1-20 af 83 resultater