Søg

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg

12 resultater for emneord "klimamål"

Relevans Nyeste først

Klimakrisen nødvendiggør en omstilling af vores samfund. Det er samfundsændringer, der har stor betydning for danskernes hverdag. Folketinget anerkender, at Danmark med regeringsgrundlaget og de seneste års aftaler om f.eks. danmarkshistoriens største havvindsudbud, aftalen om energiparker på land, styrkelse af rammevilkårene for ccs og afholdelse af Danmarks første ptx-udbud er rykket tættere på at indfri klimamålene og skabe et grønnere Danmark, der er mindre afhængig af fossile brændsler. Regeringen vil indfri klimamålene og har præsenteret politik, der kan lukke den nuværende 2025-manko, bl.a. ved at hæve dieselafgiften fra 2025. 2030-målet skal bl.a. nås ved at realisere reduktionsmålet for land- og skovbrugssektoren. Regeringen vil fremlægge et forslag til en klimaafgift på landbruget på baggrund af anbefalingerne fra ekspertgruppen for en grøn skattereform og grøn trepart. Regeringen arbejder desuden for et ambitiøst 2040-klimamål i EU og for at fremme danske grønne løsninger i EU og globalt.

Under henvisning til at forskere fra Aarhus Universitet i marts 2023 i en rapport bestilt af ministeriet konkluderede, at de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af brug af Bovaer til kvæg endnu ikke er tilstrækkelig belyst, hvilket de den 11. november gentog i Information, mener ministeren så, at det er foreneligt med landbrugsaftalen fra 2021, hvor der klart står, at dyrenes velfærd ikke må forringes som konsekvens af klimatiltag, når regeringen foreslår at indføre tilskud til brug af Bovaer for at nå klimamålet i 2025?

Mener ministeren, at regeringens eget forslag om et øget CO2-fortrængningskrav i 2025 er i overensstemmelse med klimalovens hensigt om, at »Indfrielsen at Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt«?

Når klimafremskrivning og status ifølge ministerens departementschef er det mest centrale styringsværktøj for realiseringen af klimamålene og ministeren nu har besluttet, at det fra næste år skal være ministeriet, som er pennefører for fremskrivningen i stedet for en faglig styrelse, hvordan forholder ministeren sig så på den baggrund til princippet om armslængde mellem det faglige og det politiske niveau i embedsværket – herunder konsekvenserne for demokratiet ved at rykke faglige opgaver over til den politiske del af embedsværket?

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Fit for 55": realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet

Folketinget konstaterer, at der er brug for et markant øget tempo i klimaindsatsen. Der er stor risiko for, at ikke engang det laveste reduktionsmål for 2025-målet nås med regeringens udspil til klimatiltag. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at fremlægge yderligere og mere sikre klimatiltag. Problemerne med at nå 2025-målet understreger betydningen af at handle i tide. Regeringen har ikke fremlagt en plan for, hvordan Danmark kan opfylde EU’s klimamål for transport, boliger og landbrug. Folketinget konstaterer, at det ikke alene forudsætter en stor reduktion af landbrugets udledninger, men også at denne reduktion sker meget hurtigt. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at sikre, at der vedtages en ensartet CO2-e-afgift for landbruget i denne folketingssamling. Folketinget konstaterer også, at der er en risiko for, at målene for VE-udbygning på land og til havs ikke nås uden yderligere tiltag, og opfordrer regeringen til en løbende og hurtig opfølgning på området.

Folketinget konstaterer, at det går godt for dansk økonomi, og at der er styr på de offentlige finanser. Men verden står et farligt sted, der kalder på sammenhold. Der skal derfor i kommende folketingssamling føres en samlende, ansvarlig og socialt retfærdig politik, som målrettet holder hånden under dem, der rammes hårdt af stigende priser, men ikke forværrer inflationen. Folketinget ønsker at intensivere den nødvendige grønne omstilling, hvilket er påtrængende af hensyn til klimaet og behovet for at blive uafhængig af russisk energi. Folketinget ønsker som minimum, at den sidste del af Danmarks klimamål bliver indfriet, samt at vores natur og biodiversitet styrkes. Folketinget er enig om at mindske den økonomiske ulighed, styrke rekrutteringen til den offentlige og private sektor, samt bekæmpe børnefattigdom og børns og unges mistrivsel. Partierne bestræber sig på at fortsætte det konstruktive og brede samarbejde efter valget.

Folketinget konstaterer, at dansk økonomi er stærk, men Folketinget anerkender samtidig, at der er behov for tiltag, der sikrer flere medarbejdere med de rette kompetencer til både den offentlige og private sektor. Derfor vil Folketinget lette skatten og gennemføre et lønløft på de offentlige områder, hvor rekrutteringsudfordringerne er størst. Derudover vil Folketinget forbedre vilkårene for danske iværksættere. Folketinget ønsker desuden at frisætte den offentlige sektor fra unødvendig bureaukrati, så der bliver mere tid til kerneopgaven, samtidig med at borgerens frie valg udvides og den faglige frihed styrkes. Folketinget mener, det er nødvendigt at investere i de danske uddannelser, herunder at løfte erhvervsuddannelserne markant. Folketinget finder det nødvendigt at fortsætte opprioriteringen af vores sundhedsvæsen, herunder en ambitiøs plan for psykiatrien og på kræftområdet. Folketinget bakker op om en grøn omstilling, der indfrier vores ambitiøse klimamål og gør os uafhængige af russisk gas.

Mener ministeren, at regeringens eget forslag om et øget CO2-fortrængningskrav i 2025 er i overensstemmelse med klimalovens hensigt om, at »indfrielsen at Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt«?

Folketinget konstaterer, at det vil kræve nye initiativer og hurtig handling, hvis de danske klimamål skal indfries. At klimaforandringerne er den største krise, vi står over for, med betydning for bl.a. energipolitik, sikkerhedspolitik, migration, fødevareproduktion, vejr, byggeri, havvandstand, er hinsides diskussion. Derfor er det påkrævet, at Danmark allerede i år skruer tempoet i den grønne omstilling op samt internationalt presser på for langt mere ambitiøse og grundlæggende klimaomstillinger. Uligheden vokser både i Danmark og globalt. Det vil kræve aktive og målrettede politiske beslutninger både nationalt og internationalt, at fordele fremskridt, fremtidstiltro og reelle muligheder mere ligeligt og aktivt mindske den stadig mere ulige fordeling af rigdomme. Det er påkrævet at Danmark allerede i indeværende år påbegynder arbejdet, nationalt og internationalt, med at mindske uligheden og dermed fremme sammenhængskraft og fredeligere sameksistens. Partierne konstaterer, at en politik, der svarer på de udfordringer, føres bedst med en rød-grøn blok.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Organisationen for International Civil Luftfart for så vidt angår første udgave af "International Standards and Recommended Practices, Environmental Protection — Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation"

Den nyeste klimarapport fra IPCC viser, at konsekvenserne af den globale opvarmning er endnu værre end hidtil antaget. Det gør det endnu mere afgørende, at alle lande skærper deres klimamål, og også at de overholder dem. Det vil skade klimaet, Parisprocessen og troværdigheden, hvis et land ikke overholder sine mål, og det gælder i særdeles for et land som Danmark, der markedsføres som et grønt foregangsland. Så med udsigten til, at Danmark ikke når vores 2025-mål for reduktion af vores klimaforurening, opfordrer Folketinget regeringen til inden sommerferien at indkalde til forhandlinger og snarest fremlægge og søge at få vedtaget virkemidler, der skal sikre, at vi når målet, og at det sker gennem reelle reduktioner. Samtidig understreger Folketinget, at regeringen har handlepligt til at sikre, at 2030-målet nås.