Søg

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg

114 resultater for emneord "udlændingepolitik"

Folketinget konstaterer, at indvandringen fra særlig ikkevestlige lande har medført store udfordringer. Folketinget mener, at det er nødvendigt at føre en stram udlændingepolitik, der holder tilstrømningen til Danmark på et lavt niveau. Folketinget konstaterer med alvor, at regeringen ikke viderefører den stramme udlændingepolitik i en tid, hvor der er et enormt pres på EU's ydre grænser. Det er vigtigt at fastholde de lave ydelser, så vi sikrer, at Danmark ikke er en attraktiv asyldestination. De lave ydelser tilskynder til, at migranter kommer i arbejde, mens de er i Danmark, hvilket styrker integrationen og assimilationen. Lave ydelser vil føre til, at færre flygtninge og migranter vil søge mod Danmark. Folketinget opfordrer regeringen til at videreføre den stramme udlændingepolitik, fordi det er afgørende for sammenhængskraften, at tilstrømningen er lav, så der ikke opstår yderligere parallelsamfund, hvor man lever efter værdier, som ikke er forenelige med de tolerante og tillidsskabende danske.

Sag · V 10

Folketinget mener, at det er Folketinget, der skal beslutte dansk udlændingepolitik, og at det kræver en konstant indsats og villighed til at arbejde for så stram en udlændingepolitik som muligt – dette for at værne om sammenhængskraften i Danmark. Folketinget anser det derfor som afgørende, at der stilles høje krav til udlændinge, der ønsker at opholde sig i Danmark, ligesom der skal være vid adgang til at udvise dem, der ikke kan opføre sig ordentligt. Folketinget noterer, at der efter dansk lovgivning allerede stilles høje krav til udlændinge, der ønsker at opholde sig i Danmark, og at Danmark har de strammeste udvisningsregler nogen sinde. Folketinget noterer desuden, at problemet ikke er de danske regler, men derimod dele af visse konventioner og særlig domstolens fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er derfor afgørende at fortsætte arbejdet med at ændre fortolkningen af konventionen.

Sag · V 12

Folketinget konstaterer, at der skal føres en udlændingepolitik, så integrationsopgaven kan håndteres og der ikke opstår parallelsamfund. Alle borgere i Danmark skal respektere frihedsrettigheder, ligestilling mellem kønnene og demokratiske principper, som er nedfældet i lov. Folketinget konstaterer endvidere, at regeringen og Folketinget skal arbejde for at oprette fællesskaber, der underbygger demokratiske værdier som alternativ til de antidemokratiske og ekstremistiske miljøer, der forsøger at undergrave demokratiet. Folketinget konstaterer, at der skal tages et opgør med de skøre regler i udlændingepolitikken.

Sag · V 37

Folketinget konstaterer, at indvandringen fra især ikkevestlige lande har medført store kulturelle og økonomiske udfordringer. Folketinget mener, at alle, der kommer til Danmark, skal indordne sig under dansk kultur og danske normer og regler. Det er en del af samfundskontrakten, man indgår med det danske samfund. Folketinget konstaterer, at problemer som negativ social kontrol, genopdragelsesrejser, barnebrude og parallelle retssystemer er udbredte i ikkevestlige miljøer. Derfor ser Folketinget med stor alvor på regeringens udlændingepolitik, som ikke håndterer disse udfordringer. Derudover opfordrer Folketinget til, at langt flere kriminelle indvandrere end i dag skal udvises, og Folketinget opfordrer til, at flygtninge rejser hjem, når der er fred i deres hjemland. Folketinget opfordrer regeringen til at føre en stram udlændingepolitik, hvor tilstrømningen forbliver lav, integrationen styrkes, kriminelle udlændinge udvises og flygtninge rejser hjem igen.

Sag · V 36

Folketinget konstaterer, at indvandringen fra især ikkevestlige lande har medført store udfordringer. Disse udfordringer er blevet endnu tydeligere efter Hamas' terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023, hvor udlændinge på gader og stræder i Danmark har støttet antisemitiske demonstrationer samt givet udtryk for foragt for vestlige værdier som f.eks. ytringsfriheden, ligestilling mellem kønnene og seksuelle minoriteters rettigheder. Samtidig konstaterer Folketinget, at fænomener som parallelle retssystemer, barnebrude og negativ social kontrol er et stort problem i ikkevestlige miljøer. Derfor ser Folketinget med alvor på regeringens udlændingepolitik, der på ingen måde tager et konsekvent opgør med disse udfordringer. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at føre en stram udlændingepolitik. Det er vigtigere end nogensinde før, at tilstrømningen er lav og integrationen styrkes, så parallelsamfundene i Danmark, hvor man lever efter andre værdier, der ikke er forenelige med værdierne, som demokratiske stater som Danmark bygger på, ikke vokser.

Sag · V 62

Vil ministeren tage initiativ til at ændre lovgivningen, så det fastslås, at afgørelser om ophold, udvisning og statsborgerskab udelukkende træffes efter danske love og beslutninger, som ministeren selv fremhæver i bogen »Ingen over Domstolen – Hvordan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har taget magten fra de europæiske demokratier og sat sin legitimitet over styr«, hvor han skriver, at dommere i Strasbourg ikke bør afgøre, hvem der må blive i Danmark, og hvem der må få »det rødbedefarvede danske pas«, og bekræfte, at regeringen vil sikre dansk beslutningskompetence uden at overlade spørgsmålet til EU?

Debat · F 3 Frederik Vad (S)· Forhandling af F 3: Om dansk beslutningskompetence på udlændingeområdet.

…selv udviser vilje til at blive en del af vores fællesskab. Det er et grundprincip for vores udlændingepolitik, og det er et princip, som Folketinget har slået fast igen og igen…

20 taler matcher i folketingsdebatten

Viser 1-20 af 114 resultater