Stadfæstet Lovforslag

Om grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering samt mentorstøtte i den kommunale budgetgaranti m.v.

L 77 · Samling 2025-26 (1. samling)

  1. Fremsat 7. nov. 2025
  2. 1. behandling 27. nov. 2025
  3. 2. behandling 16. dec. 2025
  4. 2. behandling 16. dec. 2025
  5. 3. behandling 18. dec. 2025
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. (Grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti og indførelse af forældelsesregler i Ydelsesrefusion).

Lovforslaget udmønter et af initiativerne i aftale af 9. april 2025 »Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler« mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre og i tilknytning hertil aftale af 21. maj 2025 mellem regeringen og KL: »Aftale om udmøntning af reform af beskæftigelsesindsatsen«. Lovforslaget udmønter initiativet om at indføre en grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti. Grænsen skal understøtte, at kommunernes udgifter hertil bliver nedbragt. Lovforslaget fastsætter grænsen for 2026 og regulerer fastsættelsen og offentliggørelsen i 2026 af grænsen for 2027. Med lovforslaget bliver også foreslået, at der indføres forældelsesregler for opbevaring af data i Ydelsesrefusion. Ydelsesrefusion skal herefter opbevare de data, som ligger til grund for opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb, i en periode på 4 hele regnskabsår.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Frist for politiske bemærkninger
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
Lovforslag som vedtaget
Jens Joel (S) Ordfører
Tak for det, vi har et lovforslag gå i dag, som er en udløber af beskæftigelsesreformen. Jeg vil sige, at det er endnu et lovforslag, og derfor kan man nok også godt imødese, at en del af debatten, som vi havde for en uge siden, vil gentage sig her i dag, for det hænger selvfølgelig sammen. Men det er syv forskellige lovforslag, som skal implementere, udmønte, virkeliggøre den meget, meget store reform, vi har aftalt, som grundlæggende set handler om, at vi vil give større frihed i beskæftigelse...
Kaare Dybvad Bek Minister
Tak for det, formand, tak for ordet, og tak til ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget her. Det er jo en uge siden, at vi behandlede det første af de syv lovforslag, der udmønter den her historisk store forenkling af beskæftigelsesindsatsen, og i dag fortsætter vi med endnu et lovforslag. Beskæftigelsesreformen handler grundlæggende om at frisætte, forenkle og afbureaukratisere beskæftigelsesindsatsen, og vi gør op med idéen om, at det er os herinde på Christiansborg, der bedst ved, hvad...
Fra referatet:

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Karin Liltorp (ALT) Ordfører
Tak for ordet. Jeg ville jo ønske, jeg bare var gået herop på talerstolen for at ønske jer alle sammen en glædelig jul, men desværre er det ikke så glædeligt endda, for der er nogen, der ikke får en glædelig jul med det her lovforslag, vi er ved at behandle i dag. Det her er en del af beskæftigelsesreformen, og det næste forslag, vi skal stemme igennem, er i morgen, og der skal jeg nok lade være med at tage ordet igen, men det er en del af den samme reform. Der har været så mange advarer mod det...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret