Møde i salen

Mødet er åbnet.

I dag, torsdag den 18. december, bliver der fremsat følgende forslag:

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Lovforslag nr. L 90 (Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og udlændingeloven og om ophævelse af lov om Danmark Evalueringsinstitut. (Nedlæggelse af Danmarks Evalueringsinstitut)).

Social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen):

Lovforslag nr. L 90 (Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Pligt til at oprette afklaringspladser)).

Sigurd Agersnap (SF) m.fl.:

Forespørgsel nr. F 7 (Mener regeringen, at børn i folkeskolen skal opleve velstandsstigningen i samfundet, og deraf, at udgifter til folkeskolen bør følge samfundets generelle velstandsudvikling?).

Forslagene kan findes på www.folketingstidende.dk.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 102 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 5 (DF og BP).

Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 92 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 14 (DD, DF og BP), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse.

For stemte 96 (S, V, DD, SF, M, KF, EL, DF, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 10 (LA og BP), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen stopper.

For stemte 101 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 5 (DF og BP), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen er startet.

For stemte 104 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 1 (BP).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen stopper.

For stemte 97 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 8 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 1 af transportministeren som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingerne drejer sig nu om lovforslaget som helhed. Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen stopper.

For stemte 97 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 8 (EL og ALT).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 104 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 1 (BP).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Fru Theresa Scavenius, uden for grupperne, ønsker at udtale sig. Ordet er hendes.

Tak. I den her uge op til jul køres der ufattelig mange lovforslag igennem den her Folketingssal – 81 i alt, faktisk. De fleste her i salen ville nok dumpe en test om alle detaljerne i alle lovforslagene. Så jeg glæder mig til, at vi på et tidspunkt kan have den her samtale om, at der kører alt for mange lovforslag igennem den her sal, i forhold til hvad der er muligt her i salen. Men specifikt i forhold til det her lovforslag vil jeg gerne, fordi jeg ved, at der er mange, der ikke kender indholdet, fortælle om indholdet, så man i hvert fald ved, hvad man stemmer om, fordi det er noget meget fundamentalt i forhold til domstolenes uafhængighed. I tirsdags løftede statsministeren faktisk sløret for hendes syn på domstolene i forbindelse med en diskussion i Europaudvalget om de internationale konventioner. Hendes syn på domstolene er, at de er underlagt regeringen, og at de skal understøtte regeringens politik. Det betyder faktisk, at vi har en statsminister, som ikke anerkender domstolenes uafhængighed, hvilket ellers er et fundament i vores retsstat. Det står i grundlovens § 3, at magten skal deles for at undgå magtmisbrug. Så det hele er faktisk fuldstændig vanvittigt, altså at vi har en statsminister, som ikke anerkender og respekterer dansk grundlov og magtens tredeling og ikke værner om domstolenes uafhængighed. Men også vores justitsminister udtrykker ringe forståelse for domstolenes uafhængighed. Til førstebehandlingen af det her lovforslag kunne han ikke svare på, hvorvidt puljedommerordningen, som er en del af det her forslag, er i strid med delegationsforbuddet i grundlovens § 61. Jeg har efterfølgende spurgt ind til det skriftligt. Sagen er den, at grundloven selvfølgelig siger, at domstolene skal være uafhængige. Men spørgsmålet er, hvordan man sikrer det i praksis. Det er, ved at den udøvende magt, dvs. regeringen, ikke administrativt og funktionelt må styre domstolene, og allervigtigst er det, at dommeren skal være udpeget, før sagerne kommer ind. Specifikt står der i Folketingets kommenterede udgave af grundloven: »Domstolen skal altså behandle en sag, der er kendt, før dommeren er udpeget ...« Der er meget uro i salen; det er bare lidt vigtigt, når jeg læser op fra grundloven, så måske kunne man lige lytte med. Jeg starter lige citatet fra grundloven forfra: »Domstolen skal altså behandle en sag, der er kendt, før dommeren er udpeget. Det er et problem, fordi regeringen kan have en interesse i at vælge en dommer, der har en bestemt holdning til sagen.« Problemet er bare, at man siden 2006 bruger det, der hedder puljedommere. Det er dommere, som placeres efter, hvor der er mange sager, og det kan jo godt være praktisk. Problemet er bare, at det sandsynligvis er i strid med grundloven. Den kritik har jeg så som nævnt forelagt justitsministeren til førstebehandlingen og skriftligt, men han er ikke kommet med noget argument, der tilbageviser kritikken. Det eneste, han har sagt, er, at vi har gjort det før. Men det er jo ikke et argument. Siden 2006 er ordningen løbende blevet udvidet, og senest nu med det her lovforslag udvider man det til 44 puljedommere. Vi har ca. 400 dommere i alt i forvejen. Det betyder, at det er ca. 11 pct. af vores dommere, som potentielt set kan placeres der, hvor sagerne er. Derudover er der også grundlovens § 64, der skal sikre, at dommerne ikke kan forflyttes, og det handler om at sikre, at en dommer ikke straffes med en forflytning efter en specifik sag. Igen er det risikoen ved puljedommerne. Puljedommerne kan jo netop flyttes, udskiftes og afskediges uden det her forfatningsmæssige værn. Det betyder, at de ikke har den personlige uafhængighed, som vores retsstat burde hvile på. Det kan skabe et klima, hvor de sådan ubevidst tilpasser sig regeringen eller den politiske stemning, og dermed har vi ikke uafhængige domstole. Derfor vil jeg spørge justitsministeren igen i dag, inden Folketinget skal stemme om den her lov: Kan ministeren gå på talerstolen og sige til alle i hele Folketinget, at lovforslaget med garanti ikke strider med grundlovens §§ 3, 61 og 64? For hvis han ikke kan det, vil jeg appellere til alle om at stemme imod lovforslag nr. L 21 og ikke hoppe på statsministerens og justitsministerens manglende respekt for domstolenes uafhængighed.

Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse til, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 103 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG) og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 1 (Theresa Scavenius (UFG)), hverken for eller imod stemte 2 (BP og Mike Villa Fonseca (UFG)).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen stopper.

For stemte 103 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen stopper.

For stemte 105 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Fru Karin Liltorp fra Alternativet vil gerne have ordet.

Tak for ordet. Jeg ville jo ønske, jeg bare var gået herop på talerstolen for at ønske jer alle sammen en glædelig jul, men desværre er det ikke så glædeligt endda, for der er nogen, der ikke får en glædelig jul med det her lovforslag, vi er ved at behandle i dag. Det her er en del af beskæftigelsesreformen, og det næste forslag, vi skal stemme igennem, er i morgen, og der skal jeg nok lade være med at tage ordet igen, men det er en del af den samme reform. Der har været så mange advarer mod det her. Fra regeringens side er det blevet solgt som et forsøg på, at det handler om værdighed, det handler om frisættelse. Og ja, reformen handler også om, at man rydder lidt op i bureaukratiet, og det er vi jo alle sammen enige om at der skal, ikke et ondt ord om det. Men det, man belejligt bliver ved med at glemme sige, er, at det også fører til milliardbesparelser på de mest udsatte grupper, dem, der er længst fra arbejdsmarkedet, for de handicappede, for de psykisk syge. Det er dem, der kommer til at lide under den her reform. Ude i kommunerne er man allerede begyndt at skære de indsatser væk, der faktisk skulle hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet. Det er i gang derude, for de ved, at de skal spare markant. Samtidig, hvis man har den form for humor, er det jo faktisk lidt sjovt, at man med reformen stadig bevarer milliardstore udgifter på at kontrollere de stærke ledige, som med sikkerhed nok skal finde et arbejde helt af sig selv, hvis man bare giver dem tid, og hvis man har tillid til, at de godt kan selv. Men næh, de bliver stadig væk kontrolleret, så det er de svage i samfundet, der endnu en gang bliver taberne. Med hele den her reform, som kommer med L 77 i dag og L 66 i morgen, så sørger man også for at skære i ressourceforløbet, hvilket betyder, og det har der også været advarsler om, at en stor gruppe mennesker nu vil stå fuldstændig uden offentlig forsørgelse, fordi de ryger mellem to stole. Det betyder reelt, at i stedet for at få nogen form for offentlig støtte er de overladt til gensidig forsørgerpligt. Så de skal håbe på, at de har en ægtefælle, der har lyst til at støtte dem. Og det har jeg nok svært ved at få til at rime på værdigt. Ankestyrelsen, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Socialrådgiverforening og Rådet for Socialt Udsatte advarer direkte om, at afskaffelsen af det her forløb vil efterlade mennesker med alvorlig sygdom og handicap uden afklaring og potentielt helt uden forsørgelse. Det vil føre til flere sager om førtidspension, og den førtidspension kan de nok se meget, meget langt efter. Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, der har en opfattelse af, at vi kører en vis hetz mod førtidspensionister herinde fra Folketingets side. Jeg har endnu ikke forstået, hvordan man kan sælge den her reform som et tegn på værdighed og frisættelse, så jeg er glad, hvis der er nogen, der kan forklare mig, hvor der er, jeg helt har misforstået det. Og jeg vil bare sige, at hvis I er enige i mine synspunkter, kan I stadig nå at stemme nej til lovforslaget. Tak for ordet.

Der er et par, der har indtegnet sig for korte bemærkninger. Fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Tak for ordet. Nu har ordføreren jo en lidt unik indsigt, fordi ordføreren tidligere har været med i et regeringsparti, og derfor håber jeg, at ordføreren måske kan hjælpe med at opklare, hvad det er for en logik, der ligger bag et lovforslag som dette og det lovforslag, vi kommer til at se i morgen. Der er tung viden på området, som viser, at det her bliver hamrende dyrt for vores samfund på den lange bane. Der er ting, vi ved kunne få folk væk fra kontanthjælp, som ville være en reel afklaringsgaranti, så folk ikke bliver fastholdt på en lav ydelse, mens de er syge, men rent faktisk bliver hjulpet i uddannelse, så de kunne få et sporskifte, eller bliver afklaret til et fleksjob, så de kunne blive tilknyttet en arbejdsplads på skånevilkår, eller til en førtidspension, hvis de var for syge til at arbejde. Det har regeringen afvist at gøre. Tværtimod afskaffer de revalidering i morgen, selv om det er et af de værktøjer, vi ved hjælper allermest. Så hvad er det, der ligger bag, at man simpelt hen vælger de kortsigtede perspektiver og noget, der på den lange bane bliver langt dyrere for det enkelte menneske, men også for vores samfund?

Ordføreren.

Ja, det er rigtigt. Jeg sad i et regeringsparti, dengang vi behandlede det her, og jeg tænkte jo bare, at vi havde en unik chance for at få de 20 pct. af befolkningen ind. Det er 20 pct. af befolkningen, vi ikke er lykkedes med at få ind i arbejdsfællesskaber. Det var lige her, vi havde chancen, og så valgte man at gøre det modsatte og sige, at nej, det er her, vi sparer massivt. Så hvad logikken er har jeg nok svært ved at forstå, og jeg tror heller ikke, at det er nogen hemmelighed, at det netop var den her reform, der fik mig til at sige nej tak til det her regeringssamarbejde, for jeg synes, det er et kæmpesvigt af dem, der allerede er på kant med samfundet.

Spørgeren.

Det er mig en gåde. For fra den reform, som bl.a. Socialdemokratiet og Venstre tidligere har lavet, hvor man økonomisk gik ind og angreb de unge massivt, er antallet af unge, som står uden arbejde og uden uddannelse, kun blevet større. Det viser den logik, at hvis du bare tager penge fra sårbare unge mennesker med handicap, er det ikke alene det, der gør, at de får en uddannelse eller et arbejde. Her er noget af det, de så går ind og afskaffer, mentorstøtten, der netop skal hjælpe nogle af de her unge mennesker med at få fodfæste på deres uddannelse, til trods for at vi ved, det bliver dyrt på den lange bane. Hvad er logikken bag det?

Ordføreren.

Jeg er jo ked af, at jeg ikke har svaret på, hvad logikken er i det her. Men det er jo helt rigtigt, at vi faktisk ved, hvad der virker. Vi har masser af evidens for, at bl.a. den her mentorstøtte virker rigtig godt. Det er netop det, der skal til. Vi kan sagtens få dem med ind på arbejdsmarkedet, hvis vi bruger de her indsatser, og det er jo desværre de her indsatser, der bliver lukket ned lige nu. Altså, jeg har været i kontakt med mange socialøkonomiske virksomheder, der har det her som deres specialområde, og som siger, at det jo er lige nu, de bliver opsagt, fordi kommunerne ikke har råd til det længere. Så ja, det er helt grotesk; det var her, vi faktisk kunne vinde en masse, også i det store samfundsøkonomiske perspektiv.

Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg vil ikke bruge meget tid på det med frisættelsen og afbureaukratiseringen, for det tror jeg vi er enige om. Men jeg vil bare bede ordføreren om også at bekræfte, at nogle af dem, der er længst fra arbejdsmarkedet, faktisk er nogle af dem, der har haft dårligst ved, at vi har haft et meget firkantet system, fordi de ikke passer i kasserne; vi har brug for at hjælpe dem individuelt. Så vil jeg bare bede ordføreren om at bekræfte noget, når man nu siger, at vi afskaffer ressourceforløbet. Det har mildest talt ikke været en gavnlig ting for nogen af dem, der har været fanget i det, i 10, 15 eller 20 år på ressourceforløb. Nu afskaffer vi det, og der lå i reformens beregninger, at det formodentlig ville betyde, at flere af dem ville blive tilkendt en førtidspension. Er det rigtigt, at det lå i beregningerne?

Ordføreren.

Altså, alle borgere, der i dag drømmer om en førtidspension, tror jeg har fået nogle hak i tuden. For lige nu ser jeg en kæmpe hetz mod førtidspensionister hele vejen rundt. Jeg hørte så sent som i går, det kan være, jeg hørte forkert, at man nu vil åbne 5.000 førtidspensionssager for nogle, der allerede havde fået tilkendt førtidspension. Så det synes jeg faktisk er en rigtig, rigtig trist udvikling. Jeg tror, de fleste i Danmark, der får førtidspension, nu sidder og ryster, og jeg tror ikke, at der er ret mange, der gør sig forhåbninger om, at de får en førtidspension inden for den nærmeste fremtid.

Spørgeren.

Det var et meget langt udenomssvar på det spørgsmål, der egentlig hedder: Er det værdigt, at man skal gå 12 eller 15 år i et ressourceforløb, hvis det, man i virkeligheden skulle have, var en førtidspension, og at det, der ligger i reformen er en mulighed for faktisk at få det uden at blive trukket igennem de ressourceforløb, som har været udskældt?

Ordføreren.

Hvis jeg reelt troede på, at det her ville føre til, at folk fik den førtidspension, de fortjente, ville jeg jo slet ikke være så bekymret. Den tror jeg ikke på. Og med hensyn til dem, der står uden for arbejdsmarkedet, vil jeg sige, at den hjælp, man giver dem fremadrettet, er, at de kan komme til én samtale om året. Jeg ved ikke, hvad der er af hjælp i det. Det, vi giver dem frihed til, er, at vi siger: Nu må du klare dig selv. Vi håber, at du får det godt, ellers kom igen om et par år.

Hr. Kim Valentin, Venstre.

Tak. Undskyld til resten af salen for at gentage førstebehandlingen. Men det, som er tilfældet her, er, at vi frisætter kommunerne. Vi frisætter dem, og hvad betyder det? Ja, det betyder, at hvis der er noget, kommunen mener er godt for den enkelte, kan det stadig væk gøres. Så derfor er der ikke noget, vi afskaffer. Det er meget svært at få forklaret, jeg ved det godt. Nu er det, undskyld mig, fjerde eller femte gang, jeg siger det til ordføreren. Der er ikke noget, der bliver afskaffet, ved at vi laver den her reform, men vi giver kommunerne frihed til at gøre det, der er bedst for den enkelte.

Ordføreren.

Åh, jeg elsker den her leg med ord. Frisættelse er virkelig et smukt ord. Jeg elsker frisættelse. Det, vi reelt gør, er, at vi sparer 3 mia. kr. Vi fyrer alle sagsbehandlerne ude i jobcentrene, og så siger vi: Nu er I frisat. Til hvad? Til ikke at hjælpe de borgere, der har brug for hjælp? Er det det, de er frisat til? Det er jo genialt. Men jeg ved godt, at man kan lege med ordet. Jeg ville da ønske, at man i stedet for havde brugt kræfterne på at sige: Skal vi ikke lade være med at køre den her meget hårde kontrol af de stærke led? Der kunne vi spare rigtig, rigtig mange penge. Der ville vi have været fuldstændig med og sagt, at det var en god idé at spare der, og at der behøver de ikke at gøre noget. Men dér fastholder man kontrollen. Så det, man frisætter til, er at gøre ingenting.

Spørgeren.

Der er en anden ting, hvor ordføreren tager fejl. Ja, vi frigør jo 3 mia. kr., fordi man kan bruge de 3 mia. kr. bedre på f.eks. psykiatrien. Og så siger vi til kommunerne, at de kan bruge de her penge, fuldstændig som de gerne vil. Det er da en fantastisk ting, at man kan gå ned og tage den enkelte ud. Vi frisætter de dygtige socialrådgivere i kommunen, så de kan gøre det, de er bedst til, i stedet for at kontrollere. Ja, undskyld mig.

Værsgo.

Igen er det en dejlig snak om frisættelse. Det er jo bare sjovt, at socialrådgiverne overhovedet ikke selv har forstået, at det drejer sig om frisættelse, for de er overhovedet ikke glade. De kan godt se, hvor den ender henne. De siger, at der er flere, der potentielt havner på førtidspension, og at de får flere sager hver især, fordi de skal sige farvel til en stor del af deres kolleger. Så nej, de værdsætter ikke den her frisættelse, men de har muligvis også bare misforstået det.

Er der flere, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 78 (S, V, LA, M, KF, DF, RV, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 17 (SF, EL og ALT), hverken for eller imod stemte 10 (DD og BP).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen er startet. Afstemningen stopper.

For stemte 105 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen er startet. Afstemningen stopper.

For stemte 101 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og 1 DF (ved en fejl)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 4 (DF og BP).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen stopper.

For stemte 91 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 14 (DD, DF og BP), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen er startet. Afstemningen stopper.

For stemte 105 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen stopper.

For stemte 105 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten, ønsker at udtale sig.

Tak for det, formand. Jeg tager ordet i dag, fordi jeg synes, befolkningen egentlig har ret til at vide, hvad det er, Folketinget lige nu er i gang med at vedtage, nemlig en massiv og helt urimelig og uforklarlig lønforhøjelse til os selv, til medlemmer af Folketinget, på omkring 60.000 kr. om året. For ministrene er der tale om lønstigninger på helt op til 500.000 kr. om året, og det er altså i en tid, hvor hundredtusinder af danskere kæmper med deres økonomi, og hvor vores pensionister, førtidspensionister, lærlinge, studerende og lavtlønnede har fået deres købekraft udhulet år efter år, fordi løn og pensioner slet, slet ikke er fulgt med priserne og huslejerne. Det er altid i den situation, at samme Folketing, som nu tildeler sig en gigantisk lønforhøjelse, samtidig lige har skåret i ydelserne til mennesker ramt af arbejdsløshed i det her land. I den situation synes man så, at man skal tildele sig selv en julegave i form af lønstigninger på 60.000 kr. for folketingsmedlemmer og mange hundredtusinder kroner for ministre. Det er en lønstigning, som jeg tror de fleste danskere kun kan drømme om, men de har jo heller ikke det privilegie, vi har, nemlig at lovgive om vores egen løn, men det har I, Folketingets medlemmer, og det privilegie bruger I så i dag til at sætte jeres egen løn massivt op. Så undskyldningen, som partierne bag den her skammelige lov er kommet med, er jo, at man så samtidig skærer i politikernes alt for lukrative pensionsforhold. Det er rigtigt, men helt ærligt, det er da den ringeste undskyldning, for hvorfor i alverden skal vi politikere kompenseres for at afskaffe et helt urimeligt privilegie. Vi kunne da bare fjerne privilegierne, slut! Vi skal da ikke belønnes, fordi vi skal have nogle pensionsforhold, som bare ligner almindelige menneskers pensionsforhold lidt mere. Det skal vi da ikke belønnes for med en kæmpe lønstigning, og det er jo derfor, at Enhedslisten stillede et meget enkelt ændringsforslag: Væk med pensionsprivilegier, og slut! Ikke kompensation i form af en kæmpe julegave med en lønstigning på 60.000 kr. Det ændringsforslag blev stemt ned af et stort flertal her i Folketinget, og der var ikke en eneste ordfører, der gik herop på den her talerstol og forklarede hvorfor. Det kan man måske godt forstå, for der er jo ikke nogen god forklaring på det her. En af de påstande, regeringen og aftalepartierne bag den her skammelige lov er kommet med, er at sige, at der er tale om en samlet besparelse, når man altså hæver lønnen og sænker pensionen. Hvad de bare lige glemmer at fortælle, er, at den besparelse kommer i – og hold nu fast – 2075, altså 50 år ude i fremtiden. I mellemtiden koster den her aftale skatteyderne dyrt – 35 mio. kr. om året. Opsummeret og akkumuleret betyder det en udgift på over 1 mia. kr. Hvis jeg bare lige skal sammenligne med noget, har regeringen besluttet, at man vil bruge 15 mio. kr. på at forsøge at redde de mange tusind mennesker, som nu er truet af hjemløshed på grund af regeringens kontanthjælpsreform. Der kan man sende 15 mio. kr., som kan smøres ud på landets kommuner. Det er mindre end halvdelen af, hvad man nu sætter sin egen løn op med her, før man går på juleferie. Så for at opsummere: Det her er en skammelig lov, og det er en hån mod hårdtarbejdende danskere, som er hårdt presset på deres økonomi. Det er en hån mod folkepensionister og førtidspensionister, som står ude i supermarkedet og skal vende hver en krone, og det er en hån imod de små selvstændige, som er hårdt presset af voksende omkostninger på kassekreditter og husleje og alt muligt andet. Vi burde være optagede her i den her sal af almindelige menneskers vilkår og ikke af vores egne. Jeg håber virkelig, at ordførerne for de mange partier, alt for mange partier efter min mening, som står bag den her aftale, har modet til at gå op på den her talerstol nu, hvor man har chancen igen for at forsvare den lov og den aftale, for ellers vil jeg igen tage mig den frihed at kalde jer for nogle kyllinger.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Jeg var selvfølgelig på den talerstol ved førstebehandlingen, og hr. Pelle Dragsted kunne også have været til stede under førstebehandlingen og stillet spørgsmål. Det gjorde hr. Pelle Dragsted mig bekendt ikke. Jeg behøver ikke at gå på talerstolen igen, men jeg tager gerne ordet som en kommentar til hr. Pelle Dragsted. For hr. Pelle Dragsted taler igen usandt for at holde en venstrepopulistisk tale, og derfor skal jeg rette nogle ting. Det gennemsnitlige folketingsmedlem kommer til at gå 89.000 kr. ned om året i samlet vederlag, pension osv., og ministre går op til ½ mio. kr. ned om året i samlet vederlag, pension osv. Sådan er det jo for folk, der er på arbejdsmarkedet. På normale arbejdspladser, måske ikke Enhedslistens arbejdsplads, men normale arbejdspladser, ved man jo godt, at ens løn ikke kun består af det, man får udbetalt om måneden, men også det, der sættes ind på en pensionskonto, og hvis man sammenlagt går tilbage i løn og pension, er det en samlet lønnedgang. Det er for folketingsmedlemmers vedkommende altså 89.000 kr. årligt, man går ned, og for en minister er det op til ½ mio. kr. årligt.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Nu er det her jo ikke en normal arbejdsplads. Hvis det her var en normal arbejdsplads, havde vi ikke 2 års eftervederlag. Så måtte vi klare os på dagpenge, som ordførerens parti i øvrigt ønsker at skære i. Hvis det her var en normal arbejdsplads, havde vi ikke de vanvittige pensionsprivilegier, som vi har. Hvis det her var en normal arbejdsplads, kunne mennesker dømt for alvorlig kriminalitet ikke bare lige hæve en førtidspension, fordi man er blevet enige om det i en snakkeklub af det her Folketings ledelse. Vi er ikke en normal arbejdsplads. Vi er en arbejdsplads, hvor vi selv lovgiver om vores egne løn- og arbejdsvilkår. Det er rigtigt, at i 2075 er der tale om en besparelse, men ikke i mellemtiden, og det ved ordføreren også godt.

Spørgeren.

Jamen det skyldes jo, at besparelsen først kommer på det tidspunkt, hvor de lavere pensioner udbetales. Så der er en tidsmæssig forskydning dér, og det er ikke noget suspekt, som hr. Pelle Dragsted gerne vil lade som om det er. Det er en naturlig konsekvens af, at der skæres meget kraftig i pensionsrettighederne. Så det er en besparelse, også ude på længere sigt. Vi gør med den her reform det, at vores stillinger og vores aflønning kommer til at ligne, hvad en afdelingschef i centraladministrationen får, fordi vi synes, det er et passende niveau at lægge. Det er et lavere niveau end i dag, og det samme som en afdelingschef i centraladministrationen får.

Ordføreren.

Man kan jo have forskellige holdninger til det her. Jeg synes ikke, der er nogen som helst grund til, at lønnen for politikere eller ministre skal sættes op i en situation, hvor rigtig mange andre danskere er hårdt presset på deres økonomi. Altså, når jeg kigger på, hvad en pædagogmedhjælper, en sosu, en butiksassistent eller en taxachauffør hæver i løn, synes jeg, vi har en rigtig, rigtig flot løn i Folketinget, og jeg synes ikke, der er nogen undskyldning for, at fordi man afskaffer nogle helt urimelige pensionsprivilegier – det tror jeg vi alle sammen er enige om – skal man kompenseres på sin løn. Man skulle bare have ryddet op i de pensioner uden at ændre på lønningerne.

Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Nu blev dem, der så tog ansvaret her, kaldt kyllinger. Jeg vil ikke begynde at kalde ordføreren for Enhedslisten, hr. Pelle Dragsted, noget, fordi han åbenbart ikke havde lyst til at være her den dag, hvor man skulle have førstebehandlingen, og hvor vi forklarede de her ting og diskuterede tingene. Lad nu det ligge. Jeg er bare nødt til at sige, som også hr. Ole Birk Olesen sagde, at fremtidige medlemmer får 89.000 kr. mindre efter skat – 89.000 kr. mindre efter skat. Ministrene får 500.000 kr. mindre efter skat – efter skat. Det er jo sådan noget, der normalt får Enhedslisten til at slikke sig om munden, men uha nej, det her er jo ikke nok. Det er jo ikke nok at spare 20 pct. på vores løn – det er jo ikke nok – samtidig med at vi også laver en gennemsigtighed. Så hvad vil Enhedslisten så gøre? Enhedslisten vil åbenbart ikke gøre det mere gennemsigtigt, og Enhedslisten vil ikke spare 20 pct. på lønningerne. Det er da ret imponerende.

Ordføreren.

Jeg synes, det er helt fantastisk, at ordføreren snakker om at tage ansvar. Det er da en utrolig dejlig måde at tage ansvar på at sætte sin egen løn massivt op. Den slags ansvar må virkelig være noget, der tynger hårdt på skuldrene. Altså, jeg tror, at danskerne ser det, når de sidder og ser med derude og hører, at vi snakker om, at det er at tage ansvar at sætte sin egen løn op. For det er jo det, der sker på kort sigt. Det kan ordføreren jo ikke komme uden om. Ordføreren vil selv i næste folketingsperiode få en højere løn og samtidig stadig være berettiget til … (Snak fra salen) .

Vi skal lige have ro i salen. Så er det spørgeren.

Hr. Pelle Dragsted har ikke engang læst op på forslaget. Det gælder ikke for dem, der sidder her. Det gælder for de fremtidige. Så jeg får ikke noget ud af det. De her får ikke noget ud af det. Hr. Pelle Dragsted siger altså nej til at spare 20 pct. i fremtiden. Det er også derfor, det netop først er over tid. Hr. Pelle Dragsted siger nej til at tage 500.000 kr. op af lommen på de her fremtidige folk og så også de 89.000 kr. Det gør Enhedslisten, må hr. Pelle Dragsted jo indrømme, så der er Enhedslisten nødt til for en gangs skyld at tage lidt ansvar.

Ordføreren.

I Enhedslisten tog vi rigtig gerne ansvar. Vi har i øvrigt i årevis kæmpet for at fjerne de her pensionsprivilegier, i strid modvind fra bl.a. ordførerens parti, skulle jeg hilse at sige. Jeg kan tydeligt huske dengang, hvor ordførerens parti stod og forsvarede, at politikere skulle have en pensionsalder på 60 år, fordi det var en del af den samlede lønpakke og den kunne man ikke pille ved. Så kæmpede vi videre og har i dag trods alt sikret, at bortset fra den generation af politikere, der vedtog danskernes stigende pensionsalder, kan vi først gå på pension samtidig. Den her aftale kommer til at koste danskerne dyrt i mange, mange år frem mod 2075, og helt ærligt, vi aner jo ikke, hvad fremtidige politikere så gør, før vi når 2075. Det, vi ved, er, at det her kommer til at koste danskerne år efter år efter år.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Jeg synes, det er en spændende debat. Nu er det her jo ikke det eneste sted, hvor Folketinget giver penge til noget, hvor der er høje lønninger. Der er massivt høje lønninger i sådan noget som forskellige ngo'er i Danmark. Nu stod man jo og snakkede om, at det var borgernes penge. Jeg er fuldstændig enig, og vi kommer heller ikke til at stemme for det her; vi synes, at indfasningen er alt for lang. Men mener hr. Pelle Dragsted også, at vi skal begynde at sætte nogle begrænsninger for, hvor høje lønninger f.eks. direktører i forskellige ngo'er, f.eks. Red Barnet, skal have?

Ordføreren.

Vi vil meget gerne diskutere løndannelsen i det private. Jeg synes da sagtens, vi kunne overveje, når vi laver offentlige udbud f.eks., om ekstremt høje lønninger til direktørerne i de selskaber, som leverer, skulle spille ind, så vi ikke bruger offentlige kroner på at betale de der toplønninger, vi ser i mange private virksomheder, og for den sags skyld også ngo'er eller andre organisationer. Det kan vi sagtens. Det er bare ikke det, vi snakker om nu. Jeg vil da gerne høre, hvad Borgernes Parti stemmer til det her forslag. Støtter man op om de her massive lønforhøjelser til politikerne, eller hvor stiller man sig?

Spørgeren.

Jeg ved ikke, om der er noget galt med mikrofonerne, for jeg sagde lige for 10 sekunder siden, at vi kommer til at stemme imod det her. Men f.eks. tjener et tidligere folketingsmedlem fra Enhedslisten, Johanne Schmidt-Nielsen, 1,2 mio. kr. i Red Barnet. Jeg ser frem til, hvis Enhedslisten herinde kommer med et forslag om, at direktørerne for ting, som vi giver tilskud til herindefra, måske kun må tjene, hvad skal vi sige, 600.000 kr. eller 700.000 kr. Det vil vi også støtte i Borgernes Parti. Så hvis vi kan gå sammen om et beslutningsforslag derom – for det er jo der, vi bruger skattekroner, altså borgernes penge, som Enhedslisten også står og snakker om – så kan vi begynde at begrænse de der og sige, at hvis man skal have støttekroner fra det offentlige herindefra, kan man ikke have høje lønninger, f.eks. næsten 4 mio. kr. eller som dem, vi har i DR. Ellers bliver det altså lidt noget hykleri, for så må vennerne godt få høje lønninger, men alle andre må ikke.

Ordføreren.

Vi diskuterer gerne løndannelsen i det private. Vi synes, at løngabet er blevet alt for stort mellem dem oppe på chefgangen og dem, der er de rigtige værdiskabere i det her samfund, altså almindelige lønmodtagere, som står og skaber de varer og ydelser, som andre efterspørger, og dermed skaber værdierne. Det vil vi gerne. Det er bare ikke det, vi taler om nu. Vi taler om, at det her Folketing er i gang med at tildele sig selv og ministrene en kæmpestor lønforhøjelse, som er helt unødvendig, og at man i stedet for blot kunne have afskaffet de her pensionsprivilegier, men bevaret lønnen på det i forvejen lukrative niveau, den er på i dag.

Fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne.

Tak for ordet. Hr. Pelle Dragsted har meget på hjertet i dag. Jeg synes, det var en skam, at ordføreren ikke var her under førstebehandlingen, for så havde vi jo kunnet få korrigeret nogle af de fakta, vi taler om i dag. Jeg skal selvfølgelig heller ikke underkende, at der er visse momenter, der vil egne sig godt til SoMe i den tale, hr. Pelle Dragsted holdt, så det er nok ikke helt spildt. Jeg vil spørge hr. Pelle Dragsted: Anerkender hr. Pelle Dragsted de faktatal, som både hr. Leif Lahn Jensen og hr. Ole Birk Olesen nævnte i deres indlæg?

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, det er irriterende. Jeg kan godt forstå, det er irriterende, at jeg går op og tager ordet i den her lovbehandling, og at man ønsker, det her ikke skal være noget, vi taler om, fordi man godt ved, at rigtig mange vil sidde derude og sige: Hvorfor er det, at en minister skal have en lønstigning på 500.000 kr.? Det kan jeg godt forstå. Jeg har det bare sådan, at det synes jeg man skal være ærlig om, særlig når man selv har det privilegie at lovgive om sin egen løn. Så var der det her vrøvl om førstebehandlingen. Vores ordfører, Peder Hvelplund, var selvfølgelig til stede under førstebehandlingen. Det, jeg taler om nu, er, at vi har haft en andenbehandling, hvor der blev stillet et ændringsforslag fra Enhedslisten, og der var ikke nogen, der gik herop for at forklare, hvorfor de stemte imod det ændringsforslag. Det er derfor, jeg har opfordret til at gå op på talerstolen i dag og forklare hvorfor. Det er, fordi det ikke skete under andenbehandlingen. I forhold til tallene vil jeg sige, at ja, det er rigtigt – i 2075, om 50 år. I 2075 er der det, man kalder break even, hvis man må bruge sådan et engelsk ord heroppefra, men i mellemtiden er der tale om en udgift for skatteyderne.

Spørgeren.

Er det korrekt, at de folketingsmedlemmer, der bliver valgt næste gang, vil være underlagt den her lov?

Ordføreren.

Ja, det er korrekt. Samtidig fortsætter de nuværende folketingsmedlemmer med de nuværende lukrative pensionsforhold, og det er jo det, der sammenlagt gør, at man hæver lønnen for den ene gruppe, samtidig med at man bevarer privilegierne for den anden gruppe, og det betyder, at det her i en lang årrække vil være en stor udgift for skatteyderne. Men må jeg ikke spørge ordføreren: Hvorfor ikke bare fjerne de her pensionsprivilegier i stedet for at sætte lønnen op? Hvorfor skal vi kompenseres for at få fjernet et urimeligt privilegie?

Det har ordføreren så ikke mulighed for at svare på. Den næste i talerrækken er hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Man kan jo mene alt muligt om forslaget om en anden lønpakke til folketingsmedlemmer, men der er én ting, der er vigtigt, og det er, at vi holder os til sandheden. Uanset hvad vi diskuterer, uanset hvad man mener om et forslag, skal man tale sandt, når man står på Folketingets talerstol. Det gjorde hr. Pelle Dragsted ikke i sit indlæg og heller ikke i de efterfølgende ordudvekslinger med andre ordførere. Pelle Dragsted siger, at den nuværende forsamling, de politikere, der sidder her, får en lønstigning. Jeg vil gerne bede hr. Pelle Dragsted om at trække det tilbage og holde sig til sandheden. Det går ikke, at man står og siger forkerte ting.

Ordføreren.

Det er korrekt, at det er nyvalgte folketingsmedlemmer. Men det, der jo er det særlige problem her, er, at det er kombinationen af at fastholde en gammel ordning og indføre en ny, der gør, at det her i mange, mange år bliver en ekstraudgift – ikke bare det samme, men en ekstraudgift for skatteyderne. Men jeg vil gerne spørge ordføreren, hvis jeg må have lov at spørge tilbage, hvorfor ordføreren mener, at det er rimeligt, at fordi vi afskaffer nogle pensionsprivilegier, som har været ekstreme – altså, man kunne opspare det samme i pension på 4 år, som det tog en HK'er 20 år at opspare – skal vi kompenseres, belønnes med en massiv stigning i vores lønninger. Hvorfor er det fair?

Spørgeren.

Nej, det må man ikke have lov til at spørge tilbage om. Mit ærinde var alene at få korrigeret den forkerte udtalelse, som kom før, og jeg siger tak for, at hr. Pelle Dragsted korrigerede sig selv, så vi er enige om, at de politikere, der sidder her i salen og stemmer forslaget igennem, ikke får nogen lønstigning. Det er der heller ikke andre der gør samlet set. Der er ikke nogen ændring i lønnen for dem, der sidder her. Det er vigtigt, at vi holder os til sandheden. Tak.

Ordføreren.

Selvfølgelig, vi skal holde os til sandheden, og sandheden er sådan set grim nok i sig selv, nemlig at der er tale om en lønstigning for f.eks. en minister på op til 500.000 kr. om året. Så kan man sidde og ryste på hovedet og sige: Jamen så bliver der skåret samtidig pensionerne. Ja, men det skulle der under alle omstændigheder have været, for de pensionsordninger, vi har som folkevalgte, har været fuldstændig urimelige. Det er også baggrunden for, at man overhovedet gik i gang med den her drøftelse af at ændre i løn- og pensionsforhold.

Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Altså, »løn« er jo løn plus pension, men det var nu ikke derfor, at jeg bad om ordet. Jeg har ved flere lejligheder beskyldt Enhedslisten for hykleri, f.eks. når Line Barfoed mener, at man godt kan bo på 70 m², men selv bor på 214, og når man tordner mod privatbilisme, men selv sætter sig ind på bagsædet af en stor, fed borgmesterbil i Københavns Kommune. Den form for hykleri bryder jeg mig ikke om. Men nu har Enhedslisten en historisk chance for ikke at fremstå som nogle hyklere, for det, Enhedslisten jo kan gøre efter næste valg, er, at man kan frasige sig den her meget, meget urimelige løn, der tales om, og så i stedet for at sende den til Enhedslistens partikasse kan man sende pengene til f.eks. folk i Gaza, der har brug for pengene, eller hvad man nu hos Enhedslisten ellers måtte mene er et værdigt formål. Så nu vil jeg spørge hr. Pelle Dragsted: Vil man bede de folketingsmedlemmer, der bliver valgt for Enhedslisten, om at sende pengene, altså de her urimelige penge, til værdigt trængende, i stedet for at det skal gå til Enhedslistens partikasse?

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at ordføreren har brug for at snakke om alt mulig andet end det, vi snakker om her. Det kan jeg godt forstå. For jeg tror, at det, de danskere, der sidder og kigger med derhjemme, er optagede af, er, at vi nu hæver lønnen for politikerne massivt. Vi kommer selvfølgelig til at fastholde vores løn på det niveau, vi har, og for dem, der ikke ved det, følger Enhedslistens politikeres løn lønnen for en faglært metalarbejder i København – en pæn løn, skulle jeg hilse at sige, og vi er glade, hver gang metalarbejderne tilkæmper sig en lønforhøjelse, for så stiger vores løn også. Hvad vores partiskat anvendes til, er noget, som vores partis demokratiske organer bestemmer, men jeg tror nok, at vi som parti har støttet sultne i Gaza mere end ordførerens parti.

Spørgeren.

Der fik hr. Pelle Dragsted ellers chancen for ikke at være en hykler som sædvanlig. Det, jeg så må udlede af det, er, at man står her og tordner uden rigtig at have læst lovforslaget og fejlrefererer, hvad lovforslaget går ud på – nogen ville kalde det »lyver«; det ville ligge mig fjernt at bruge det ord. Men man kunne jo bare vælge at sige: De der urimelige penge vil vi ikke tage imod. Vi nægter at tage imod dem; vi sender dem direkte videre. Men det ønsker hr. Pelle Dragsted altså ikke. Hr. Pelle Dragsted mener, at Enhedslisten trænger mere til pengene end f.eks. befolkning i Gaza.

Ordføreren.

Men nu er det jo ikke vores beslutning, at lønnen bliver sat op, ordfører. Det er en beslutning, som vi har stemt imod, ligesom vi år efter år har bekæmpet de her privilegier. Man kan ikke fravælge de her lønpakker. Dengang, hvor, jeg tror, det var tidligere folketingsmedlem, hr. Henrik Sass Larsen prøvede at lave en ordning, hvor man sagde, at så skulle man selv fravælge de her pensionsprivilegier, da sagde vi helt åbent: Jamen det er vi parate til, hvis det er det, der skal til for at lægge et pres på de øvrige. Grundlæggende har vi den holdning, at vi følger de regler, der er, men at vi kæmper for at lave regler, hvor politikernes løn- og arbejdsvilkår ikke markant adskiller sig fra vilkårene for de almindelige danskere, der også passer deres arbejde, ligesom vi også gør herinde.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak for det. Det er jo faktisk lidt ligegyldigt, hvad hr. Pelle Dragsted svarer til hr. Rasmus Jarlov her i Folketingssalen, for i den tale, hr. Pelle Dragsted har tænkt sig at lægge ud på Facebook og Instagram, vil det fremgå, at alle os herinde får en kæmpestor, fed julegave efter den 1. januar. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Pelle Dragsted: Hvorfor taler hr. Pelle Dragsted usandt for Folketinget?

Ordføreren.

Det gør hr. Pelle Dragsted heller ikke. Hr. Pelle Dragsted sagde, at det her Folketing tildeler sig selv en gigantisk lønforhøjelse, og det er fuldstændig korrekt. Jeg citerer fra talen (uro i salen) – altså, det er jo nu engang mig, der har talen på papir her.

Spørgeren.

Hr. Pelle Dragsted har talt usandt flere gange. Han har talt usandt i den tale, som kommer til at blive lagt op på Facebook og Instagram og kommer til at få et kæmpekæmpestort reach. Han har talt usandt i sit svar til hr. Leif Lahn Jensen, hvor han påstod, at hr. Leif Lahn Jensen får en stor lønforhøjelse efter den 1. januar. Så spørger jeg bare lige igen: Hvorfor er det vigtigt for hr. Pelle Dragsted at tale usandt fra Folketingets talerstol?

Ordføreren.

Det her er jo helt fantastisk. Altså, her havde vi chancen for, at medlemmerne af det her Folketing kunne forklare danskerne, hvorfor man synes, det er fair, at man skal sætte lønnen op 60.000 kr. for folketingsmedlemmer og op til 500.000 kr. for ministre, men i stedet for bruger man tiden på at prøve at så tvivl om, hvad det er, Enhedslisten står og siger. Det synes jeg er fantastisk. Jeg tror, danskerne, der følger med derhjemme, egentlig godt kunne tænke sig at vide, hvorfor det er, man synes, man skal have en lønforhøjelse. For det er det, debatten handler om.

Tak til ordføreren. Jeg skal høre, om der er flere, der ønsker at udtale sig. Jo, der er lige en enkelt, der ønsker en kort bemærkning, så inden vi går til afstemning, er det hr. Lasse Haugaard Pedersen fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Jeg bliver bare nødt til at høre hr. Pelle Dragsted: Bliver den samlede lønpakke for nye folketingsmedlemmer med det her lovforslag lavere?

Ordføreren.

Den samlede udgift til dækningen af folketingsmedlemmers løn og pension kommer til at stige (Tilråb fra salen) . Men det er det, jeg svarer, og det er det, jeg har sagt. Den samlede udgift kommer til at stige med omkring 35 mio. kr. om året, og vi skal frem til 2075, før der er det, man kalder break even – jeg ved ikke, hvad det hedder på dansk, men altså, at det går o p op, og at danskerne ikke længere skal betale flere penge, end de har gjort i år, for at finansiere folketingsmedlemmers løn og pension. Prøv at høre her – jeg behøver ikke at overdrive det her. Det er slemt nok i sig selv. Det synes jeg bare at folketingsmedlemmerne skulle stå på mål for.

Spørgeren.

Bliver den samlede lønpakke til et nyvalgt folketingsmedlem lavere med den her aftale?

Ordføreren.

Ja, det er jo det, jeg har stået og talt om. Pensionen bliver lavere, hvilket den skulle, fordi vi havde nogle vanvittige pensionsprivilegier, og lønnen bliver samtidig højere. Det, vi har stillet et ændringsforslag om, og som man måske kunne have forholdt sig til i stedet for, er, at sige: Ja, vi nedsætter pensionen, fordi det ikke er fair, at et folketingsmedlem kan opspare det samme i pension på 4 år, som en HK'er skal bruge 20 år på, uden at vi så samtidig skal hæve lønnen. Det er det, debatten handler om.

Hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Undskyld, jeg tager ordet, men jeg blev inspireret af hr. Frederik Vads spørgsmål, som jeg synes er utrolig godt, om end jeg måske havde formuleret det på en anden måde. For jeg synes, at det, hr. Pelle Dragsted siger i sin tale, også hvis det formelt var korrekt, lyder, som om vi, der stemmer i den her sal, tildeler os selv en lønforhøjelse på 60.000 kr. i julegave. Det er det budskab, der lå i teksten. Det var det, hr. Pelle Dragsted sagde fra talerstolen, og det er jo det, jeg hører hr. Frederik Vad anholde. Og jeg har bare brug for, at hr. Pelle Dragsted svarer på: Er der nogen i den her sal, altså nogen af de medlemmer, der trykker på knappen om lidt og stemmer det her igennem, der tildeler sig selv en lønforhøjelse i julegave?

Ordføreren.

Nej, men vi tildeler fremtidige folketingsmedlemmer en julegave. Prøv at høre her engang: Det her handler jo grundlæggende om rimelighed og retfærdighed. I en situation, hvor rigtig mange danskere er hårdt presset på deres økonomi; hvor vi – eller »vi«, altså et flertal herinde – lige har skåret hårdt i indkomsterne for familier, der er ramt af arbejdsløshed; og hvor pensionisters og førtidspensionisters indkomster ikke er blevet reguleret med priserne i flere år, og de skal vente frem til 2030, så vidt jeg husker, før de har indhentet deres købekraft, er det så fair, at vi siger: Politikerne skal have en højere løn fra næste folketingsvalg?

Spørgeren.

Se, den formulering var meget bedre, for ordføreren siger »fra næste folketingsvalg«. Det er, hvis man ikke har siddet herinde før, vel at mærke. Så nyvalgte medlemmer får nogle andre lønforhold, som samlet set, som andre har været inde på, faktisk er dårligere, men det er så en anden diskussion. Jeg har bare brug for at forstå noget. For ordføreren er jo ikke dum, og man formulerer sig på den måde, som der blev gjort fra talerstolen, og det budskab, man sender, er: Vi tildeler os selv en lønforhøjelse. Jeg er bekymret, fordi vi står i en situation med politikerlede og med fragmentering i samfundet. Har ordføreren overvejet, hvad det er for et budskab, man sender til befolkningen, når man formulerer sig på den måde? For jeg er sikker på, at hr. Pelle Dragsted har tænkt over, hvordan han formulerede sig fra talerstolen.

Ordføreren.

Jeg synes, der bliver sådan lidt »skyd budbringeren« over det her, for ja, det her vil nok bidrage til politikerlede. Men det er jo ikke Enhedslisten, der er ansvarlig for det. Det er jo de aftalepartier, som har valgt at lave den her aftale, hvor man ikke bare afskaffer de urimelige pensionsprivilegier, som burde have været afskaffet for mange år siden, men synes, at man selv skal kompenseres på lønpakken, sådan at man samtidig skal have en massivt højere løn som politiker. Det er jo ikke os, der har fundet på det. Jeg ville ønske, man ikke havde fundet på det. Vi kritiserede det allerede dengang, det blev fremlagt. Jeg ville ønske, man havde gjort noget andet fra et flertals side herinde, men det har man ikke.

Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Nu siger hr. Pelle Dragsted, at man skyder budbringeren. Det, vi faktisk bare spørger om, er: Hvorfor siger budbringer det på en måde, som budbringeren godt ved er en fejlrepræsentation? Og vil man lade være med at lægge det klip op, hvor man siger noget, der ikke passer, eller vil man insistere på at tale usandt i Folketingssalen og så alligevel bruge det eksternt til at øge den politikerlede?

Ordføreren.

Jeg har ikke talt usandt i Folketinget. (Uro i salen). Nej, det har jeg ikke. Altså, folk kan jo følge med hjemme fra skærmen, og prøv at høre: Det er jo grundlæggende et spørgsmål om rimelighed og retfærdighed over for almindelige mennesker. Jeg kan godt forstå, det er irriterende at tale om. Jeg behøver ikke at lægge til i forhold til det her forslag. Jeg synes, det er mere end nok at fortælle, at ministres lønninger fremover skal stige med flere hundrede tusind kroner om året, mens vi har mennesker i det her land, som går og vender hver en krone. Jeg synes, det er mere end nok at fortælle, at de penge, man i en lang årrække kommer til at bruge på det her i merudgifter om året, er mere, end hvad man har kunnet finde til at hjælpe de familier, der lige nu er blevet sat ud af deres hjem på grund af kontanthjælpsreformen. Jeg behøver ikke at lægge til. Jeg synes, det er skammeligt, og det kan jeg godt forstå er svært at lytte til, når man er med i den her aftale. Men det synes jeg, og jeg synes da bare, at danskerne skal gå ind og læse den aftale.

Spørgeren.

Jeg behøver ikke at lægge til, siger ordføreren, og alligevel sagde ordføreren lige før, at hr. Leif Lahn Jensen ville stige i løn. Det er da at lægge til. Det er da direkte usandt, og derfor spørger vi: Er man stolt af, og vil man bruge den kommunikation? For vi kan godt diskutere indholdet her. Alle mulige kollegaer har jo fortalt, at det her samlet set er en lønnedgang. Det er Enhedslisten åbenlyst ligeglad med, men når man præsenterer det, som man gør, så har man da et ansvar, og det er jo faktisk bare det, vi spørger til. Altså, er det en bevidst strategi at fordreje det i Folketingssalen?

Ordføreren.

Der er intet som helst behov for at fordreje det her, for den her aftale er i sig selv urimelig. Hr. Leif Lahn Jensen får til gengæld lov til at beholde sine pensionsprivilegier. Det er jo derfor, det her samlet set kommer til at koste danskerne. Jeg synes, at det, der har været uærligt, er den kommunikation, der er kommet fra aftalepartierne, hvor man har sagt, at det her var en besparelse på politikernes lønninger samlet set. For det er det først i 2075, medmindre selvfølgelig det her flertal i mellemtiden har fundet ud af at indføre nye privilegier for politikerne, hvilket nok ikke er totalt utænkeligt historien taget i betragtning.

Hr. Kris Jensen Skriver, Socialdemokratiet.

Jeg må sige, at jeg bliver enormt forvirret. Jeg prøver virkelig at lytte godt efter. Først siger ordføreren, at hr. Leif Lahn Jensen stiger i løn med den aftale, der ligger til tredje behandling nu. Så siger ordføreren efterfølgende til hr. Stinus Lindgreen, at det gælder for kommende folketingsmedlemmer. Så siger ordføreren til hr. Jens Joel efterfølgende, at han ikke har talt usandt fra Folketingets talerstol. Helt ærligt, hvad passer i den her sammenhæng?

Ordføreren.

Det, der passer i den her sammenhæng, er, at danskerne, danske skatteydere, frem til 2075 kommer til at betale en regning for den her aftale, som regeringen og aftalepartierne har forsøgt at fremstille som en besparelse. Den ekstra udgift kunne man have undgået, hvis et flertal her i Folketinget havde stemt for det ændringsforslag, som Enhedslisten fremlagde under andenbehandlingen, og som indebar, at vi fjernede de urimelige pensionsprivilegier, men samtidig ikke syntes, at vi så lige skulle have en kompensation i form af en lønforhøjelse.

Spørgeren.

Det gjorde ikke forvirringen mindre, så derfor prøver jeg sådan helt konkret og kort: Er det ordførerens svar til hr. Leif Lahn Jensen, der står til troende, eller er det ordførerens svar til hr. Stinus Lindgreen, der står til troende?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg har gjort fuldstændig klart, hvad det er, den her lov betyder. Den betyder, at der er en gruppe, som får en lønforhøjelse, og der er en anden gruppe, som samtidig får lov at fastholde nogle meget voldsomme pensionsprivilegier, og de to ting tilsammen betyder, at det her samlet kommer til at være en udgift for danske skatteydere. Prøv at høre: Man kan prøve at smide al mulig forvirring ind i det her i stedet for at tage debatten om det, det handler om. Er det fair, at politikere skal have højere løn end i dag, fordi man afgiver nogle urimelige pensionsprivilegier? Det synes vi ikke i Enhedslisten. Det synes andre partier. Det er en fair sag – kom op og forsvar det på talerstolen.

Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Det, den her debat også handler om nu, er jo misinformation fra Folketingets talerstol. Ordføreren siger direkte henvendt til hr. Leif Lahn Jensen, at hr. Leif Lahn Jensen vil stige i løn. Det er jo ikke korrekt. Vil ordføreren over for alle de danskere, der sidder og følger med, beklage, at ordføreren kom til at vildlede fra Folketingets talerstol? For hr. Leif Lahn Jensen stiger jo ikke i løn.

Ordføreren.

Nej, men hr. Leif Lahn Jensen kan jo til gengæld fastholde den meget lukrative pension, som hr. Leif Lahn Jensen har i dag, og det er sådan set det, der er pointen her: at vi samlet set øger udgifterne til politikernes løn og pension frem til 2075. Det er en oplysning, som man ikke har været specielt gavmild med over for danskerne. Jeg kan godt forstå, at man har brug for at skabe slør i den her debat, men jeg tror, at for dem, der sidder og ser med derhjemme, handler det her om, om politikerne skal have en højere løn, eller om de ikke skal have en højere løn. Skal politikerne have lønstigninger, der er langt, langt ud over, hvad rigtig mange almindelige hårdtarbejdende danskere nogen sinde kunne drømme om? Det synes vi ikke i Enhedslisten. Det synes man i Socialdemokratiet.

Spørgeren.

Men det er jo ikke mig, der har stået på Folketingets talerstol og henvendt mig direkte til hr. Leif Lahn Jensen og fortalt Folketinget og danskerne, at hr. Leif Lahn Jensen vil stige i løn. Det er ordføreren, talspersonen for Enhedslisten. Vil Enhedslisten garantere Folketinget, at det klip kommer Enhedslisten ikke til at bruge på de sociale medier? Og vil Enhedslistens ordfører beklage over for danskerne, at han står og vildleder om Leif Lahn Jensens lønforhold?

Ordføreren.

Jeg tror helt ærligt, at danskerne er pænt ligeglade med, om det er hr. Leif Lahn Jensen, der kommer til at belaste dem yderligere på deres skattebetaling, eller om det er andre politikere. Hvis jeg har sagt noget, der er forkert, så beklager jeg selvfølgelig det. Det har jeg intet som helst problem med. Det gør bare ikke den her sag spor mindre alvorlig eller spor mindre tydelig. Jeg synes bare, at ordføreren bør gå på talerstolen og selv forklare, hvorfor det er fair, at vi skal sætte lønnen op for ministre og for politikere i fremtiden i en situation, hvor rigtig mange andre danskere er hårdt presset på deres økonomi.

Hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet.

Jeg er en af dem, der har været herinde længe og har fulgt den her diskussion. Den aftale, der er blevet lavet, er jo en opfølgning på den Vederlagskommission, som kom for nogle år siden. Jeg har stor respekt for alle mine kollegaer her i Folketinget, men jeg har ikke respekt for nogen, der har brug for at sprede misinformation om de aftaler, vi laver herinde. Det er det, jeg synes hr. Pelle Dragsted gør nu. Derfor synes jeg, at man skulle dæmpe det og så erkende, at vi har fået løst de ting, som der lå i Vederlagskommissionens svar, nemlig at der var klar og gennemsigtig løn og klar og gennemsigtig pension, og at det fulgte de almindelige arbejdsmarkedsregler, der er. Og er det ikke sådan på arbejdsmarkedet, at hvis man har nogle aftaler, så gælder de i alle situationer? Derfor har vi ét sæt regler for de folketingsmedlemmer, der er her, og så har vi ét for dem, som kommer i fremtiden. Så ved man, og så ved befolkningen præcis, hvis de stemmer på de politikere, at så har de de og de vilkår. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Som jeg husker det, fik Vederlagskommissionen jo det opdrag, at den samlede lønpakke skulle være den samme. Det var ligesom opdraget; det var det, den skulle arbejde ud fra. Og allerede der går det jo galt. For sagen er jo, at specielt op igennem 1980'erne og 1990'erne lavede man en masse forbedringer af politikernes forhold. Der var det skattefrie tillæg, der var de 2 års eftervederlag. Jeg tror, at i Vederlagskommissionens første rapport er der en hel gennemgang af alle de fremskridt, man har lavet. Det skal der så ryddes op i, og det synes vi i Enhedslisten er en god idé. Alle, der har fulgt debatten, siden helt tilbage fra dengang man besluttede at hæve danskernes pensionsalder, ved, at Enhedslisten har været det parti, der har banket hårdest på, for at folketingsmedlemmers forhold ikke skulle være så forskellige fra almindelige danskeres. Men det er jo der, der går galt. Det er, når man siger, at lønpakken samlet set ikke må blive mindre. Det var det, der var Vederlagskommissionens udgangspunkt dengang, og det er jo derfor, man er endt med det her mærkelige monster, hvor man, ja, fjerner nogle urimelige pensionsprivilegier – det er stadig væk en meget lukrativ pension, fremtidige folketingsmedlemmer får – men der er ingen grund til, at det skal kompenseres med et højere vederlag.

Spørgeren.

Det, som det her skal bruges til, er jo, at når jeg kommer hjem til Frederikshavn, skal jeg fortælle, at jeg ikke får 89.000 kr. mere i løn, som hr. Pelle Dragsted og Enhedslisten siger. Det skal jeg til at forklare dem. Det, man gør her, er at sprede misinformation i stedet for at fortælle, hvordan de fremtidige regler er. Jeg forstår simpelt hen ikke, at man har behov for det, og at Enhedslisten ikke følger hr. Jan E. Jørgensens forslag til at bruge de penge, man kommer til at modtage som nyvalgt folketingsmedlem, så de ikke skal gå i Enhedslistens partikasse. Hvordan hænger det sammen?

Ordføreren.

Helt ærligt, jeg synes, det her bliver mere og mere fjollet. Så nu skal Enhedslisten stå til ansvar for, at ordførerens parti vil hæve lønningerne for folketingsmedlemmer massivt. Altså, det her er jo en ærlig politisk uenighed. Vi er alle sammen enige om, at der var nogle pensionsprivilegier, der skulle kigges på, fordi de var urimelige. Og der er stadig væk pensionsprivilegier, der burde kigges på, ikke?. Det er jo stadig væk sådan, at den generation af politikere, der hævede pensionsalderen for alle andre danskere, selv stadig kan gå som 60-årige, i nogle tilfælde i efterlønsalderen. Det er stadig væk tilfældet. Så der er nok at tage fat på stadig væk.

Tak til ordføreren. Jeg tager en kunstpause for at se, om der er flere, der ønsker at udtale sig. Det er ikke tilfældet, så vi går til afstemning.

Endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 84 (S, V, SF, LA, M, KF, RV, ALT og Jeppe Søe (UFG)), imod stemte 19 (DD, EL, DF og BP), hverken for eller imod stemte 2 (Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)).

Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 85 (S, V, SF, LA, M, KF, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG) og 1 EL (ved en fejl)), imod stemte 18 (DD, EL, DF og BP), hverken for eller imod stemte 2 (Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)).

Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Vi stemmer om beslutningsforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 49 (DD, SF, LA, KF, EL, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG), Theresa Scavenius (UFG) og 1 V (ved en fejl)), imod stemte 57 (S, V, M, DF, Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fru Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet.

Som datter af en far med et markant høretab kan jeg forstå, at jeg åbenbart lige skal en tur til ørelægen en gang til, selv om jeg troede, at det var blevet undersøgt, at jeg egentlig hører ganske glimrende. Men med den uro, der er her, er jeg glad for, at formanden havde lidt velvilje her. Jeg ved ikke, om I kender Ejner eller en som ham. Han er en mand, der bare gerne vil blive boende i sit hjem. Hvis vi skal sætte en stopper for hjemløshed, kræver det, at der er boliger, som Ejner har råd til at bo i uden konstant at være bange for, om pengene rækker. For Ejner er det ikke store beslutninger, der fylder. Det er, om der er råd til både huslejen og elregningen, og om han kan tænde lyset om aftenen og lade sin telefon op, så han kan komme i kontakt med kommunen og de andre, der hjælper ham. Hvis huslejen stiger, er der ikke meget at give af, og når man bor et sted, hvor billigere boliger er svære at finde, så er der heller ikke noget alternativ. Derfor er et midlertidigt huslejetilskud nødvendigt. Det er en konkret hjælp til de mennesker som Ejner, der ellers risikerer ikke at kunne blive siddende i sit eget hjem, eller som uden tilskud slet ikke vil have sig en bolig. Samtidig arbejder regeringen på at få flere billige boliger, særlig der, hvor behovet er størst, men indtil de boliger er der, skal det ikke gå ud over Ejner. Tilskuddet er et supplement til de kommuner, for kommunerne har jo ansvaret for at sikre boliger til deres borgere. Indtil de langsigtede løsninger er på plads, handler det lige nu om én ting: at Ejner kan få en hjælpende hånd til at blive boende, med lys i lejligheden og strøm på telefonen.

Fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Tak for talen. På en eller anden måde er der jo også noget absurd i, at det er på beskæftigelsesområdet, at der er lavet en kontanthjælpsreform, som får kæmpe konsekvenser, og der er blevet lavet en beskæftigelsesreform, der også kommer til at betyde, at over 2.000 mennesker, som er syge, kommer til at stå med 0 kr. i indkomst i fremtiden, og 27.000, bliver det estimeret, bliver skåret i ydelse, og så er det socialordførerne, der får at vide, at det ikke er godt nok med de 15 millioner. Jeg vil gerne spørge ordføreren ind til, at kulturministeren har sagt, at hvis 15 millioner ikke var nok, var Moderaterne villige til at finde flere midler. Når vi ser på, at der sidste år blev brugt 242 millioner på særlig støtte, virker 15 millioner som håbløst lidt. Så hvornår vil man finde de midler, der er brug for?

Ordføreren.

Tusind tak for spørgsmålet. Den første kommentar lader jeg være en kommentar. Jeg er ikke arbejdsmarkedsordfører, men socialordfører, som ordføreren også siger. Jeg synes faktisk, at det er godt, at vi her i dag står med et lovforslag, som faktisk giver 15 millioner til de kommuner, som har flest mennesker, der er hjemløse, og som på den måde kan give et huslejetilskud, sådan som man også kunne før, men man havde en periode, hvor man ikke kunne. Til det konkrete spørgsmål om, om det er nok med 15 millioner – det er sådan, jeg hører ordføreren – vil jeg sige, at det ved vi ikke. Altså, vi kan jo se, om det lader sig gøre. Hvis ikke det gør, må vi jo se på, om der er andre ting, vi skal gøre. Det er også vigtigt for mig at sige, at det er en kontanthjælpsreform, som løfter rigtig meget, og som er god socialdemokratisk politik, bl.a. med understøttelsen af børnefamilierne og udsatte kvinder. Så det her er på et andet led, hvor jeg synes, det gør en klar forskel.

Fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne? Så skal hun trykke sig ind. Vi går tilbage. Victoria Velasquez som spørger.

Det, som jeg ser som problemet, er, at når vi har de 15 mio. kr. over for rimelig åbenlyst større beløb, altså 242 mio. kr., kan jeg godt være bekymret for, at vi simpelt hen ikke tidsnok får gjort det, der skal til. Da vi havde førstebehandlingen af reformen ovre på beskæftigelsesområdet, fik vi at vide, at man ville følge området, og at man ville reagere tidsnok. Der har det jo konkret nået at ramme mennesker, før de her 15 mio. kr. kommer til at virke. Claus stod bl.a. frem i Politiken, og andre borgere har stået frem. Så hvornår har vi løsningen klar til de andre?

Ordføreren.

Det er sådan set også derfor, jeg ligesom har givet eksemplet med Ejner. Ejner er jo en fiktiv person, men han er lavet ud fra mennesker, som jeg har mødt i min hverdag i Aarhus – som jeg har mødt på værestedet, altså mennesker som Ejner, som ordføreren jo også har mødt, og som har brug for den understøttelse. Jeg tror bare, det er vigtigt at sige, at med det her lovforslag giver vi både økonomi og mulighed for, at kommuner kan lave den understøttelse. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får det ud at virke, og så må vi se på det, hvis det ikke skulle være nok. Men jeg tænker, at det en god start.

Fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Tak til den socialdemokratiske ordfører for talen. Når man læser lovforslaget her, synes jeg, det er meget uklart, hvem den her gruppe af udsatte borgere egentlig er. Noget af det, vi i Danmarksdemokraterne er optaget af, er, at man med det her lovforslag ikke sender penge ud til ikkevestlige indvandrere, som er arbejdsløse eller på kontanthjælp eller lignende, men som faktisk godt kunne tage arbejde. Så hvordan mener ordføreren at man kan sikre sig, at altså arbejdsløse ikkevestlige indvandrere på offentlig forsørgelse fortsat efter det her lovforslag har et incitament til at gå ud at tage et job frem for at være på offentlig forsørgelse?

Ordføreren.

Tak for det. Ordføreren har ligesom mig og Socialdemokratiet en stærk opmærksomhed på, at man skal bidrage til samfundet, at vi skal sikre, at flest muligt er med til at løfte deres eget liv og deres økonomi. Det er også derfor, det har været vigtigt for Socialdemokratiet at lave en stærk og stram udlændingepolitik, som er fornuftig, og som peger i retning af, at man skal klare sig selv. Med det her lovforslag giver vi kommunerne en mulighed for at give et huslejetilskud til mennesker som Ejner. Det er op til kommunerne og socialrådgiverne at sikre, at lovgivningen bliver fulgt.

Spørgeren.

Tak for det svar. Der er jo lavet en kontanthjælpsreform, og dele af den er Danmarksdemokraterne også med i. Men det fremgår ikke rigtig her af lovforslaget, når man læser det igennem, at det har noget med kontanthjælpsreformen at gøre. Jeg vil bare gerne høre: Er det sådan, at man i Socialdemokratiet synes, at man er gået for langt med kontanthjælpsreformen, siden man kommer med det her lovforslag?

Ordføreren.

Tak for det. Ordføreren har helt ret i, at det her er en mulighed i loven for at understøtte dem, der kan falde ud. Det er ikke koblet direkte op på kontanthjælpen. Det her er en mulighed for de 38 kommuner, som har flest hjemløse, for at kunne sikre, at et menneske som Ejner ikke mister sin bolig. Det har været væsentligt for Socialdemokratiet at sikre, at vi kommer hjemløshed til livs. Det er også derfor, det her lovforslag faktisk er på vores område. Men jeg anerkender og deler Danmarksdemokraternes store opmærksomhed både på hjemløse, men også på, at vi har en stram og fornuftig udlændingepolitik.

Fru Karin Liltorp, Alternativet.

Tak til ordføreren for talen. Jeg deler fuldstændig begejstringen for, at Ejner nu får hjælp til huslejen. Det synes jeg Ejner fortjener. Men jeg kan jo ikke lade være med at tænke på dem, der bor ovre på den anden side af gaden, Mona og Bjarne, og at der muligvis ikke er penge til dem. For jeg har været i gang med lommeregneren, og det var et svært regnestykke, men den her støtte svarer til 6,2 pct. af det, der er blevet brugt tidligere. Så selv om vi ikke ved, hvordan det går, så har jeg jo en stærk fornemmelse af, at det, vi har sat af til det her, langtfra er nok. Kunne ordføreren forestille sig, at vi arbejdede sammen om at kigge på at genindføre § 34 i stedet for, så kommunerne faktisk får mere frie hænder til at hjælpe dem, der ikke kan betale huslejen selv?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke se for mig. Vi mener, at det her er et sted, vi skal gå ind. Om, hvorvidt beløbet er nok, vil jeg sige, at det ved vi ikke, men de historier, der har været oppe, er jo ikke nye historier; det har været livssituationer, som man har været i over noget tid. Når jeg giver eksempler med Ejner, så er det jo, fordi der er byer i Danmark, som er meget udfordrede på at have betalelige boliger, som altså også økonomisk ret dårligt stillede mennesker har brug. Med det her lovforslag giver vi jo faktisk udvalgte kommuner den mulighed, og der har jo været en vurdering af, at jamen det handler om antallet af hjemløse, og det handler om der, hvor vi mener, at man har den største udfordring på billige boliger.

Spørgeren.

Ja, vi er jo bestemt ikke enige om, hvad problemerne er, altså at det er svært at blive i boligerne i de større byer, hvor de simpelt hen ikke har råd til at betale huslejen. Men for mig forekommer det jo bare sådan lidt spøjst, at man faktisk ved, at det her er 6 pct. af det behov, der har været tidligere, og så siger man: Vi ved ikke helt, om det dækker. Og det er jo heller ikke en langsigtet investering. Kan ordføreren ikke også være bekymret for det, altså at vi reelt mangler 94 pct. af det, vi mangler, og at vi bare kommer til at hjælpe de få – det er godt, men hvad med alle de andre, der nu ikke kan få hjælp? Burde vi ikke gøre noget ekstra der?

Ordføreren.

Jamen altså, det er jo en kendt virkelighed, at Alternativet og Socialdemokratiet ikke er enige på beskæftigelsesområdet. Der er også dele af socialområdet, vi heller ikke enige på. Noget af det, vi har gjort, er jo, at vi har understøttet en lang række arbejdsmarkedsmuligheder, hvor udsatte borgere har en mulighed for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet og det fællesskab, der ligger der. Det har vi gjort med meget stærke aftaler, f.eks. det sociale frikort. Det har vi også gjort med SSA aftalen ved at understøtte f.eks. KLAPjob eller andet. Så Alternativet og Socialdemokratiet ligger bare ikke ens der.

Fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Jeg er også, ligesom ordføreren er, glad for, at vi finder en redningskrans til de mennesker, der risikerer at komme ud i hjemløshed, fordi vi fjerner den her § 34. Jeg synes dog, at det er en meget lille redningskrans, regeringen kommer med. Kirkens Korshær vurderer, at det vil række til ca. 4½ uges huslejehjælp. Vi hørte også fra andre ordførere, at det er et meget lille beløb, i forhold til hvad man tidligere har givet i huslejehjælp. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om man forestiller sig, at det her lige er første omgang, og at man så vil se, om man kan finde nogle flere penge i det nye år, eller hvad tænker man? For 4½ uge er vel at mærke ikke særlig meget. Det er jo nærmest kortere tid, end det tager at behandle et lovforslag herinde i Folketinget.

Ordføreren.

Tak for det, og tak for at dele Socialdemokratiets vision og ønske om at bringe flere væk fra hjemløshed og understøtte socialt udsatte borgere. Det er vigtigt for os at sige, at vi har lavet en lang række tiltag, som sideløbende er med til at holde hånden under mennesker, som har en presset økonomi. Men det er også væsentligt at være klar over, at det at sikre boliger til en ordentlig pris er en konstant udfordring i Danmark. Noget af det, vi har gjort, er jo at have en opmærksomhed på fødevarepriser og elpriser og på at sikre, at vi har, som jeg også sagde til den tidligere ordfører, gode arbejdsmarkedsordninger, så også socialt svage borgere har mulighed for at få en plads på arbejdsmarkedet. Så i forhold til det, som ordføreren siger, er det her en del af en plan til at holde hånden under dem, og det synes jeg er et rigtig godt sted at starte.

Spørgeren.

Okay, jeg hører ikke helt ordføreren sige, at hvis det her viser sig ikke at være nok, så er man klar til at finde flere penge, og ja, så synes vi, at det er en lille redningskrans, og vi vil afsøge, om der er mulighed for at finde flere penge et sted. Kan ordføreren løfte sløret for, hvorfor det lige er 15 mio. kr., man vurderer er tilstrækkeligt for at hjælpe de her mennesker i forhold til ikke at ryge ud i hjemløshed?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om ordføreren, hvis vi havde fundet 17 eller 21 mio. kr., så havde peget på det. Altså, jeg synes, at det er væsentligt at sige, at det i virkeligheden handler om mulighederne for, at vi kan gå ind og give et huslejetilskud. Vi har peget på de kommuner, som har udfordringer med billige boliger, og de steder, hvor der er mange hjemløse. Hvorvidt det er nok, og det har jeg også sagt til tidligere ordførere, må vi se, og så må vi løse de problemer, vi står over for, løbende.

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Den næste i talerrækken er fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det, formand. Venstres socialordfører har desværre lagt sig med influenza, så derfor har jeg lovet lige at tage lovforslaget her. Jeg tror, at de fleste af os har lagt mærke til, at smørret og for den sags skyld mælken og andre fødevarer koster mere. Det er blevet dyrere at købe ind. Samtidig er det også blevet sværere at få en billig bolig, især i de største byer. Der oplever mange, at selv et lille værelse kan koste mange tusind kroner om måneden. Det udfordrer særlig de allermest udsatte borgere, som har svært ved at få enderne til at mødes. Det kan betyde, at de mister eller ikke engang kan få en lejebolig på grund af økonomiske problemer. Derfor er jeg også glad for, at vi med lovforslaget her afsætter en pulje på 15 mio. kr. i 2026 til kommuner, så de også har en mulighed for at yde et ekstraordinært økonomisk tilskud til husleje til de mest udsatte borgere. Samtidig foreslås det, at der vil kunne fastsættes nærmere regler om fordelingen af puljen til kommunerne og om, at kommunernes tildeling af huslejetilskud på den her måde kan give en håndsrækning til udsatte borgere. Med det her lovforslag er vi altså med til at sikre, at pengene hurtigst muligt kommer ud til de mest udsatte borgere, og dermed forhindrer vi, at deres situation forværres. Med lovforslaget her sørger vi for en økonomisk håndsrækning. Det er et midlertidigt huslejetilskud, og det vil forhåbentlig gøre en positiv forskel i forhold til at sikre, at mennesker, der i forvejen er i en udsat position, ikke får det endnu sværere. Derfor støtter vi i Venstre lovforslaget. Samtidig har jeg lovet at hilse fra Radikale Venstre og sige, at de også støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Med lovforslaget her foreslås det at etablere en pulje på 15 mio. kr. for at yde et ekstraordinært økonomisk tilskud til husleje til de mest udsatte borgere. Det skal ifølge lovforslaget imødegå, at borgere enten ender eller fastholdes i hjemløshed. Der henvises i lovforslaget til, at der har været en periode med stigende fødevarepriser, mangel på billige boliger og høje leveomkostninger. At mennesker ender på gaden uden tag over hovedet, skal forebygges. Hjemløshed er på alle måder en uønsket livssituation, og med housing first foreligger der i dag en metode, som bedre sikrer, at mennesker kan bo i egen bolig med støtte. Det er trist, at flere mennesker oplever en trængt økonomi, bl.a. på grund af de voldsomt stigende fødevarepriser. Det er blevet svært at være dansker. I Danmarksdemokraterne har vi med vores finanslovsudspil foreslået flere lempelser, som skal sikre billigere fødevarer, så flere danskere bedre kan få pengene til at slå til. Vi har bl.a. foreslået at sænke momsen på fødevarer og at afskaffe CO 2 -afgiften, for det er der gode grunde til. Men i Danmarksdemokraterne arbejder vi også for, at det skal betale sig at arbejde, og at mennesker, der kan arbejde, selvfølgelig skal arbejde og ikke skal være forsørget af offentlige ydelser. Der mangler i relation til lovforslaget helt generelt en definition af, hvem de her udsatte borgere er. I Danmarksdemokraterne har vi jo tidligere indgået en aftale om at sænke ydelserne for arbejdsløse indvandrere, fordi vi mener, at det er vigtigt at stille krav til de mennesker, der kommer hertil. Med en lavere ydelse kan det bedre betale sig at arbejde. Hvor dette lovforslag så bærer hen, ved vi ikke. For det er ikke klart defineret i lovforslaget. Man har fra regeringens side ikke engang været ærlig i lovforslaget og skrevet, at det her måske i virkeligheden handler om, at man i regeringen er blevet lidt i tvivl om, om man er gået for langt med kontanthjælpsreformen. Vi har i Danmarksdemokraterne derfor stillet en række spørgsmål til social- og boligministeren, som vi ønsker svar på, inden vi tager endelig stilling til lovforslaget. Vi vil f.eks. gerne have svar på, hvad der menes med udsatte borgere i forhold til dette lovforslag. Hvad præcis er definitionen? Hvem er det, der kan få midler fra et huslejetilskud? Hvor mange er ikkevestlige indvandrere, og hvad er reelt kriterierne for, at man kan få et tilskud til husleje? Det er nogle af de spørgsmål, som vi gerne vil have svar på, før vi tager endelig stilling til lovforslaget. Derfor kan vi i dag heller ikke sige, om vi støtter lovforslaget eller ej. Det må komme an på de svar, som ministeren giver på vores skriftlige spørgsmål. I forhold til drøftelserne omkring billige boliger vil jeg sige, at de mangler. Og man må jo sige, at det er noget, som har været på den socialdemokratiske dagsordenen i rigtig mange år, uden at man egentlig har løst den gordiske knude om det. Så er det, man ser ind i et lovforslag her, der kun varer for 2026. Er det så, fordi man i Socialdemokratiet og regeringen mener, at lige præcis det med de billige boliger så er løst i 2027? Jeg ved det ikke. Derfor bliver det i hvert fald interessant at følge den udvikling også. Men i Danmarksdemokraterne vil vi senere hen finde ud af, om vi kan støtte lovforslaget eller ej, når vi får svar på vores spørgsmål.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak for også at inddrage udvalget. Vi har jo et virkelig godt socialudvalg med begejstrede medlemmer, også ordføreren selv. Jeg vil bare høre ordføreren, om hun ikke er enig i, at vi har lavet nogle rigtig gode tiltag i relation til det, der ligger op ad arbejdsmarkedet, altså KLAPjob, KLAR TIL START og det sociale frikort, som også kan være med til at give folk en mulighed for at fastholde deres bolig og i øvrigt en rigtig god tilknytning til fællesskabet, som arbejdsmarkedet også er.

Ordføreren.

Jo, jeg kan bekræfte, at der er rigtig mange gode muligheder for netop at kunne træde ind på arbejdsmarkedet, også for dem, som er på kanten af samfundet så at sige, og som står i en svær livssituation. Det er også derfor, det undrer mig lidt, at der overhovedet er behov for det her huslejetilskud for nogle grupper lige nu. Det må regeringen i hvert fald svare nærmere på. Hvem er det præcis, det skal gå til? Vi står også og kigger ind i en stigning i antallet af mennesker, som er på arbejdsmarkedet i øjeblikket. Det går faktisk rigtig, rigtig godt. Vi kan have forståelse for alt det her omkring de stigende fødevarepriser. Der må vi sige, at der mangler regeringen stadig væk at komme med nogle konkrete svar på, hvordan man vil sikre billige fødevarer, for der er mange danskere, der er ramt rigtig svært af fødevarepriserne.

Så er det fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren kommer i sin tale ind på, at det skal kunne betale sig at arbejde, og det er noget, vi rigtig ofte hører herinde. For mig er det helt åbenlyst, at det skal kunne betale sig at arbejde, for én ting er, hvad man får ud af det i kroner og øre, og noget andet er alle de andre ting, der også følger med i forhold til det. Så der er så mange gevinster ved det. Derfor vil jeg bare spørge ordføreren om noget. For vi behandler her et lovforslag, der handler om at skulle sikre, at man kan blive boende i sin bolig, og det kan jo, hvis nogen udefra hører det, godt lyde, som om man skal gøre det utrygt i forhold til boligsituationen for dem, der ikke er i arbejde, altså at folk så skal tage et arbejde for at få tryghed omkring deres boligsituation, og det lyder jo umiddelbart ikke som så positivt. Så jeg vil bare høre, hvad ordføreren mener, når ordføreren siger, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Ordføreren.

Når vi siger, at det skal kunne betale sig at arbejde, så betyder det reelt, at man selvfølgelig skal kunne gå ud på arbejdsmarkedet og få mere end det, man får på en offentlig forsørgelse. Så på den måde skal det kunne betale sig at arbejde. Hvis der så er et system, hvor man kan se ind i, at man, hvis man bliver bag hjemmets fire vægge, kan få mere end ved at træde ud i et job – det kan være inden for rengøring, hjemmeplejen eller noget helt tredje – så skal man selvfølgelig sikre sig, at motivationen og incitamentet til at tage et arbejde i hvert fald økonomisk set er der. Det er vi i Danmarksdemokraterne meget optagede af, ligesom vi er optagede af, at de mange ikkevestlige indvandrere, som er her i landet, selvfølgelig også deltager aktivt på arbejdsmarkedet, og at de bidrager positivt. Der ser vi altså bare, at der er alt for mange, der i årevis ikke har været på arbejdsmarkedet. Der mener vi, at man, hvis kan arbejde, så også skal arbejde.

Ordføreren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Det kan man jo gøre som en del af loven. Det er også det, vi peger på i Enhedslisten, altså at sige: Hvis du sikres at kunne have et arbejde på ordinære vilkår, selvfølgelig med en ordentlig løn og ordentlige vilkår, og du kan arbejde, så skal du også tage det, ellers kan du ikke få en offentlig forsørgelse. Men nu kommer jeg bare igen tilbage til det med, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det kan det jo, hvis vi kigger på de steder, hvor der er det. Ellers er vi ude i nogle af de stillinger, hvor der er enormt pres på løn- og arbejdsvilkår, og der kan lave ydelser tværtimod være med til også at presse de vilkår. Eller anerkender ordføreren ikke det?

Tak. Ordføreren.

Jeg tror ikke helt, jeg forstår spørgsmålet, men jeg kan i hvert fald bare generelt sige, at vi i Danmarksdemokraterne jo endnu ikke har taget stilling til lovforslaget, som det foreligger. Der er nogle ting, som vi rigtig gerne have vil svar på, bl.a. i forhold til om det her betyder, at man som arbejdsløs ikkevestlig indvandrer skal have mere i ydelse i en midlertidig periode og dermed mister det økonomiske incitament til at tage et arbejde. Det vil vi gerne have nærmere svar på. Og derfor kommer vi til på et senere tidspunkt at tage endelig stilling til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Her står vi 5-10 minutter i juleferie, og mange af os glæder os til at komme hjem og holde jul med vores familier om nogle dage. Samtidig ved vi, at der lige nu er mennesker, som ikke ved, om de snart står uden tag over hovedet, og om det her bliver sidste jul i deres hjem. Allerede tilbage i juni spurgte SF beskæftigelsesministeren, hvordan ministeren ville sikre, at kontanthjælpsreformen ikke satte folk på gaden, og vi har siden hen ad flere omgange insisteret på at hive partierne fra aftalen tilbage til bordet, så vi kunne finde en løsning, hvor ingen pludselig står med en rykker i hånden og risikerer at miste deres hjem. Regeringen har ad flere omgange haft mulighed for at finde en løsning, senest med finansloven, hvor det altså ikke blev prioriteret. Nu kommer der så noget hjælp på bordet, og vi bakker selvfølgelig op om, at social- og boligministeren nu med det her forslag finder nogle penge til gavn for de allermest udsatte, der risikerer at havne i hjemløshed, penge, der skal gå til dem, der lige nu ikke kan betale for huslejen, og penge, som skal ud og løbe så hurtigt som muligt. Til gengæld er vi lidt skeptiske over for beløbet. Det er altså en meget lille redningskrans, vi her har med at gøre. Enhver hjælp skal jo tilpasses udfordringens omfang, og en pulje på 15 mio. kr. rækker ikke så langt, særlig ikke med tanke på, at kommunerne samlet set bevilgede mere end 240 mio. kr. til støtten i 2024. Ifølge Kirkens Korshær rækker de her penge til 4½ uge, og det er jo kortere tid, end det ville tage at lave et nyt lovforslag herinde i Folketinget. Uanset hvad, er vi i hvert fald enige om, at man altså ikke får ret meget huslejehjælp for 15 mio. kr. I SF ser vi det som første udbetaling, medmindre regeringen på magisk vis får opført de billige boliger, som der desperat er brug for. Og som man har forpligtet sig til i Fonden for blandede byer, er der behov for en mere permanent løsning end den her. Det håber vi i SF at vi meget snart får mulighed for at diskutere, og så forventer vi, at regeringen er klar til at opjustere beløbet, hvis de dystre forudanelser holder stik og de 15 mio. kr. ikke slår til. Vi bakker selvfølgelig op om det her forslag, fordi der er akut brug for hjælp her og nu og det er meget bedre end ingenting, men i SF kommer vi også til at holde regeringen op på, at vi skal sikre mange flere billige boliger, mere hjælp til høje huslejer og mere frihed til kommunerne, så de rent faktisk kan hjælpe deres allermest udsatte borgere. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Mit spørgsmål er på sin vis todelt. Det ene er, at det her handler om hele vores samfund, for det her handler om økonomisk tryghed. Det handler også om tryghed og vilkår på arbejdsmarkedet. For hvis arbejdet kun kan betale sig, fordi alternativet er utryghed, så er problemet ikke ydelserne, så er det, at lønningerne er for lave og vilkårene er for dårlige. Derfor synes vi, at det er enormt vigtigt, at vi i grundloven faktisk har en stadfæstet ret til at sikres økonomisk kompensation, økonomisk støtte, såfremt man ikke selv kan forsørge sig. Det er interessant, for da en tidligere minister, fru Inger Støjberg, var med til at lave det, der hed starthjælpen – det, der i dag bliver kaldt mindstesatsen – blev det faktisk udfordret som grundlovsstridigt. Men der blev det så uddybet, at på grund af § 34 i aktivloven var det ikke grundlovsstridigt. Gør det indtryk på ordføreren, at det kan være grundlovsstridigt nu, hvor § 34 bliver afskaffet?

Tak. Ordføreren.

Jeg synes, ordføreren forklarer ganske præcist, hvor vigtigt det er. Man kan måle et samfund på, hvordan vi passer bedst på de allermest udsatte. I SF tror vi heller ikke på, at vi kan gøre folk hverken raske eller mere klar til at gå på arbejde ved at gøre dem fattigere. Det er jo også derfor, vi faktisk er med i den her aftale, fordi vi løfter forholdene for en række mennesker. Så er der kommet de her utilsigtede ting med § 34, som gør, at folk risikerer at stå uden tag over hovedet, og det har vi spurgt ministeren til igen og igen og vil meget, meget gerne finde en løsning på. Men desværre er vi ret alene i aftalekredsen om at ville det. Men ja, det gør indtryk, og tak til ordføreren for at uddybe det.

Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

I Enhedslisten er vi enormt glade for vores samarbejde med SF og med ordføreren på netop det her område. Jeg oplever, at det faktisk er Socialdemokratiet, som jeg lige nu har lidt svært ved at vide hvor står. For jeg har talt med Moderaterne, jeg har talt med Venstre, men da jeg så havde beskæftigelsesministeren i salen, var han rimelig svær at hugge og stikke i, så derfor er jeg enormt spændt på, hvad der kommer til ske nu, hvor det bliver en anden minister fra Socialdemokratiet – om der kommer til at være mere åbenhed. For for mig er det ret alarmerende, at vi nu risikerer at stå med noget, der faktisk direkte er grundlovsstridigt, fordi man skærer så massivt ind i folks indkomst.

Tak. Ordføreren.

Ja, og de mennesker, der bliver ramt af det her, bliver jo ramt af det, uanset hvor mange det drejer sig om. Det er jo også derfor, det er vigtigt, at vi tager hånd om det. Det er også derfor, vi i SF siger, at vi ikke tror, at de 15 mio. kr. er nok, og hvis det ikke er det, må vi finde nogle flere penge.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. L 84 handler om noget helt konkret, nemlig at vi i 2026 giver kommunerne mulighed for at give et midlertidigt huslejetilskud til de mest udsatte borgere, dem, der ellers risikerer at gå fra hus og hjem, eller som slet ikke kan komme ind i en lejebolig uden et skub. Det er vigtigt at sige højt, hvad det her ikke handler om. Det handler ikke om, at ydelserne er for små i sig selv. Det handler i høj grad om huslejens niveau og om, at der ganske enkelt mangler boliger, der er til at betale, især i de områder, hvor presset er størst. Derfor er det også positivt, at ordningen er forankret i de eksisterende bolig- og støtteregimer, så hjælpen kan gives uden at skabe nye fælder. Tilskuddet lægges op til at være skattefrit, ikke at blive modregnet i forsørgerydelser, og det får heller ikke betydning for borgernes boligstøtte. Så er jeg glad for, at ordningen er tænkt decentralt og målrettet. Det er kommunerne, der står tættest på borgerne, og det er kommunalbestyrelsen, der kan prioritere, hvem der er mest udsat, og fastsætte tilskuddets størrelse – endda med mulighed for at træffe afgørelse uden ansøgning, så hjælpen kan komme hurtigt ud, hvor den gør nytte. Puljen er på 15 mio. kr. og fordeles til kommuner efter antallet af hjemløse med et tydeligt sigte om at sende midlerne derhen, hvor behovet er størst. Lad os være ærlige: Den her pulje er nødvendig, fordi alternativet ofte er langt dyrere, både menneskeligt og økonomisk. Når en udsættelse først sker, kan det udløse en kæde af akuthjælp, midlertidige løsninger og i værste fald herbergsplads. Hvis vi i tide kan give et ekstra huslejeskub til udsatte borgere og børnefamilier, forebygger vi, at problemerne vokser, og vi holder mennesker i deres hjem. L 84 er ikke den endelige løsning på boligknaphed, men som en midlertidig, målrettet kommunalt forankret håndsrækning i 2026 er det et fornuftigt værktøj, der kan gøre en reel forskel der, hvor presset er størst. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det her lovforslag handler om nu i en svær, temmelig kompleks og stadig jo faktisk heller ikke afklaret situation i et – om det så er større eller mindre – sort hul mellem housing first-østaftalen tilbage i 2021 om behovet for flere mindre og billigere boliger med det formål nu endelig at få nedbragt den stadig alt for store hjemløshed, og hvad der så siden hen er både set og sket. Der er i særklasse stort set intet kommet af det byggeri, vi havde brug for for sammen med andre ting at sikre, at vores mest udsatte og hjemløshedstruede medborgere, der oftest lever helt ude over kanten, hverken fastholdes i eller presses ud i hjemløshed. Det var helt afgørende, og vi skulle handle hurtigt for at kunne afværge det. Det er så det, vi gør med det her lovforslag, og det kan jeg godt gå med på at kalde en nødløsning i en mulig undtagelsestilstand. At vi overhovedet står her, vil jeg tillade mig at sende en kærlig hilsen eller tanke til min formand, hr. Lars Løkke Rasmussen, for. Jeg tror, han stod i Letland, da han meddelte, at der var noget, vi måtte erkende her – og ja, også en god tanke til dna'et i det moderate med insisteren på, er problemer skal løses. Det kræver jo så, at mindst 90 af os herinde går sammen om at nå frem til en løsning. Vi skal tage ansvar for de af vores medborgere, som lever på kanten i ekstremt udsatte positioner, svigtet, også politisk, svigtet eklatant også herindefra gennem alt for mange år. Vi skal sikre, at de har mulighed for at leve værdige liv også med tag over hovedet og anden tryghed. Alle mærker, at det meste er blevet dyrere. Det gør de mest udsatte i den grad også – dem, der har allermindst, og det i særlig høj grad også på boligmarkedet. Det gælder så ikke mindst i København, hvor der ikke er mange betalbare boliger, og det er jo også, fordi København så længe har svigtet med hensyn til at bygge de mindre, mere betalbare over boliger. Det var en udfordring, Fonden for blandede byer skulle have givet et solidt rygstød tilbage i 2021-aftalen til at løse, men vi må jo desværre konstatere, at kommunerne, når det så gælder, altså ikke mindst i København, ikke er i nærheden af at levere i forhold til spørgsmålet. Det er også komplekst. Men en del af forklaringen er jo, at man på Københavns Rådhus i mange år har holdt fast i at sørge for, at der primært bygges større boliger – familieboliger er der brug for, siger de igen og igen – og en anden er selvfølgelig, at puljen på over 1 mia. kr., viste en opgørelse i Altinget for ikke så længe siden, slet ikke var blevet søgt. Selv om det er kommunernes ansvar at sikre, at der er betalbare boliger, så svigter kommunerne og KL den opgave. Der skal gang i byggeriet, og frem til at vi lykkes med at få det til at ske, er vi nødt til at gøre det, vi gør her i dag. Der skal bygges bro, så kommunerne i en periode, mens de kommer i gang med byggeriet af små betalbare boliger, kan yde det her særlige huslejetilskud til vores mest udsatte. Jeg er stolt af og glad for, at vi i Moderaterne rakte hånden op og sagde: Her er et problem; det skal kunne imødegås; vi skal handle hurtigt. Derfor er der så for nu 15 mio. kr. til, at nogle af vores mest udsatte medborgere kan bevare taget over hovedet, eller til sikring af, at de overhovedet kan komme i bolig. Det er, som fru Camilla Fabricius også sagde, en god begyndelse. Vi får handlet hurtigt. Det var vigtigt. For os i Moderaterne er det også vigtigt, og det har vi også meddelt vidt og bredt, at vi er åbne for at se på yderligere finansiering, hvis beløbet ikke rækker. Vi skal simpelt hen herindefra tage langt bedre hånd om samfundets allermest udsatte – og det kun endnu mere, når kommunerne og KL for den sags skyld svigter. Jeg er glad for, at vi har sat det her i gang, men det er samtidig afgørende med de betalbare boliger i kampen mod hjemløshed. Vi kan ikke bare blive ved med at slukke ildebrande her. Det er en kamp, vi skal tage alvorligt; det er en kamp, vi skal lykkes med, altså at få reduceret hjemløsheden. Moderaterne stemmer for. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra fru Karin Liltorp. Værsgo.

Tak for det, og tak for en god tale. Der er ingen tvivl om, at det her er et område, ordføreren brænder rigtig meget for, og jeg er faktisk taknemlig for, at ordføreren sidder i et regeringsparti. Jeg tror, der var mange af os, der spærrede øjnene lidt op, da redningskransen faktisk skulle kastes ud af udenrigsministeren og så endda fra udlandet. Det er jeg meget glad for, og jeg kunne godt tænke mig spørge ind til, om det har været en ensom kamp i regeringen at sikre sig, at der i det hele taget blev sendt en redningskrans ud til de her borgere.

Ordføreren.

Kampen for de allermest udsatte og kampen sammen med de allermest udsatte har altid i mere end for mit vedkommende et kvart århundrede været en meget ensom kamp. Der er gode kollegaer herinde i alle partier, som jeg slet ikke oplever modstand fra. Det, der er et problem med, er at få kampen prioriteret.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Tak. Det gør mig også en lille smule fortrøstningsfuld igen, at ordføreren sidder der, for jeg er ganske sikker på, og det tænker jeg måske også ordføreren er, at de her 15 mio. kr. ikke kommer til at være dækkende. Hvis man tænker på, hvad behovet var i de tidligere år, så kommer der til at mangle penge, så jeg håber, at ordføreren holder fast i sit ønske om at kæmpe videre for, at vi skaffer de penge, der faktisk er brug for, også på lang sigt.

Ordføreren.

Ja, dem, der er brug for. Men det her er jo blevet kidnappet i den offentlige debat til at være en kamp mod kontanthjælpsreformen, mod al muligt, der ikke har noget med hjemløse og hjemløshedstruede mennesker at gøre, og til kampen for at få § 34 igen og alt muligt, der er den her sag lidt uvedkommende. Det synes jeg man skal holde op med. Uanset hvad er det her er et forslag, der handler om de allermest udsatte. Det fremgår går allerede af overskriften til paragraffen.

Tak. Så er det fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og også tak, fordi vi står med den åbning i forhold til de konsekvenser, som både kontanthjælpsreformen og beskæftigelsesreformen har. Det, vi konkret ser på i dag, er jo især det, der er kommet med § 34, og jeg tror ikke, konsekvenserne havde været så store, hvis folk til at starte med havde haft en ydelse, som kunne sikre trygheden. Så derfor er det selvfølgelig et helhedsbillede. Men vi kommer til at stille et ændringsforslag, der giver kommunerne hjemmel til allerede fra 2026 at bruge egne midler uden statsrefusion til at yde den samme type huslejestøtte til den samme målgruppe som i lovforslaget, så det vil ikke være noget, der gør det her lovforslag dyrere. Så foreslår vi selvfølgelig som en konsekvens af det, at solnedgangsklausulen justeres, så den statslige pulje på 15 mio. kr., som bortfalder fra den 1. januar 2027, ikke kommer til influere på, at den kommunale hjemmel bliver videreført permanent. Det er jo nødvendigt, fordi puljen, som det tidligere har været oppe, kun dækker en brøkdel af det behov, der er, og kommunerne så ikke bliver forhindret i at kunne hjælpe. Kan Moderaterne bakker op om det?

Tak. Ordføreren.

Jeg er i hvert fald sikker på, at vi kunne være med på at finde en løsning, hvis vi skal have en løsning, der rækker længere. I forhold til det her kommer jeg ikke til at svare på det lige her. Men der er en helt afgørende ting i forhold til en mere varig ordning, og det er, at den ikke på nogen måder kommer til at udgøre en fortsat badeferie for det kommunale landskab i forhold til ikke at sørge for at få bygget de boliger, der er brug for. Det må ikke ske. For vi er nødt til at forstå, hvad problemet er i sin helhed og kompleksitet. Det handler om fraværet af boliger, om manglende betalbare boliger, og at vi ser ind i en prognose, hvor de om få år er helt væk, og hvor vi jo, hvis kommunerne bliver ved med ikke at bygge dem – det er værst i Københavns Kommune – så ikke får en løsning.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg er fuldstændig enig i, at det er en politisk krise, at vi står i den boligsituation, som vi står i. Det, som jeg så også er enormt optaget af, og som er mig magtpåliggende, er, at dem, der skal betale regningen for den krise, ikke skal være nogle af de mest udsatte i vores samfund. Derfor synes jeg, det er enormt vigtigt, at vi fortsætter med at se på, hvad vi kan gøre, for at netop det ikke sker, og derfor vil jeg gerne sige tak til ordføreren for ikke at afvise forslaget, men gerne at ville se på det forslag og på, hvad der ellers kan være muligt. Tak.

Ordføreren.

Bare vi kan blive ved med at have samtalen om, hvad der skal til, er det godt. Hvis SAND De hjemløses Landsorganisation, Hus Forbi og alle mine andre gode venner på gaden, men også gerne mange, mange flere begynder at lave demonstrationer foran de nye kommunalbestyrelser fra januar for at få indflydelse – råbe på indflydelse – på, hvordan kommunerne bygger, så vil jeg med glæde følges med spørgeren til sådan en demonstration, selv om demonstrationer ikke er det, jeg dyrker mest. Det ville være vigtigt.

Tak. Så er det fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og tak for ordførerens tale og ordførerens engagement i den her sag, som jeg ved er stort. Jeg er meget enig med ordføreren i det her med, at det ikke skal være en badeferie for kommunerne for ikke at have bygget de her billige boliger. Jeg ved, at ordføreren deler min frustration over, at de boliger, vi har aftalt i fællesskab skulle bygges, ikke er blevet bygget, og at man arbejder på det i boligaftalen, og det er jo rigtig godt. Jeg lagde mærke til, at ordføreren i sin tale sagde, at det her er en hjælp for nu. Jeg er enig med ordføreren i, at det bedste i alle verdener ville være, at vi hurtigt fik bygget nogle flere boliger. Realistisk set er det nok ikke noget, vi lige får gjort. Når Kirkens Korshær vurderer, at de her penge rækker til 4½ uge, vil jeg høre, om ordføreren med »for nu« mener, at vi godt kunne finde nogle flere penge på et senere tidspunkt, lidt inde i 2026, hvis det viser sig, at behovet er større end det, man har lagt op til med de her 15 mio. kr.

Ordføreren.

Altså, det skal netop ikke være en fortsat badeferie; det skal vi have ryddet op i. Boligpolitik og byggeri tager sindssygt lang tid, og derfor er det så ærgerligt, at der ikke er handlet nok. Jeg har ikke set Kirkens Korshærs regnestykke, men hvis de også i den udregning gør sig skyldige i at bortføre og kidnappe den her vigtige debat, der handler om svært udsatte hjemløshedstruede mennesker, og i virkeligheden taler om at ville have § 34 tilbage – der er ikke noget flertal herinde for det, glem det, men tal dog om det problem, det handler om! – så har jeg ikke så meget til overs for Kirkens Korshærs regnestykke. For det bringer os ikke videre. Men vi har meddelt omverdenen – kulturministeren var ude at sige det – at hvis der er brug for mere, kigger vi på det.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg opfatter det nu klart sådan, at Kirkens Korshær har et ønske om og synes, at det bedste i alle verdener ville være, at der kom flere billige boliger. Jeg forestiller mig bare ikke, at de er bygget i februar. Så lad os se bort fra Kirkens Korshærs tal, men kigge på det regnestykke, som vores kollega Karin Liltorp havde lavet. Det er 6 pct. af den samlede huslejehjælp, som man gav i 2024. På en måde er det jo bare rigtig godt, at ordføreren siger: For nu, og hvis der er behov for mere, finder vi flere penge. Så det vil jeg bare gerne kvittere for. Jeg tror egentlig ikke, at jeg har flere spørgsmål.

Ordføreren.

Der er sagt 242 mio. kr. Jeg ser tal, hvis man afgrænser det lidt, der ligner noget med 170 mio. kr. Der er regnestykker fra fru Karin Liltorp, og jeg tror, at fru Karin Liltorp har brugt Kirkens Korshærs regnemaskine. Så når vi frem til det samme, hvis vi taler om alle, der før fik hjælp efter § 34, men det er bare ikke det, vi gør. Vi taler om hjemløshedstruede mennesker, som mangler at komme i bolig, og som ikke kan komme i bolig, fordi boligerne ikke er der. Vi taler om en bro, der skal bygges, i en periode frem til at det er løst.

Tak. Det sidste spørgsmål er til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Mange tak, og tak for endnu en passioneret tale fra fru Nanna W. Gotfredsen. Det, jeg gerne vil spørge ind til, handler egentlig ikke så meget om de billige boliger, men det handler om noget, der måske ikke lige har fyldt så meget i talen indtil nu. Man har jo indgået en kontanthjælpsreform, og den kontanthjælpsreform har jo også været med til at sænke ydelser for en lang række borgere for at styrke incitamentet til at tage et arbejde. Og så kommer regeringen med det her lovforslag, og så tænker jeg bare, om det er, på baggrund af at man synes, at man er gået for vidt i forhold til kontanthjælpsreformen. Mener fru Nanna W. Gotfredsen, at man er gået for langt i forhold til kontanthjælpsreformen?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at forslaget her handler om kontanthjælpsreformen, men nu var der så mange, der hævdede i den offentlige debat, at det var den, det handlede om, så jeg var tilbage og genbesøge den. Der var ikke en eneste ordfører herinde – ikke en eneste, heller ikke ude på den røde fløj – der ved førstebehandlingen adresserede problemstillingen. Der var heller ikke ret meget om det i høringssvarene. Jeg tror simpelt hen ikke, at man helt havde opfattet det. Jeg tror også, at det på det tidspunkt og stadig er svært at sige, hvor stort problemet er, og om det overhovedet er der. Det handler ikke om kontanthjælpsreformen for mig at se.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jeg synes, at ordføreren svarer lidt i øst og vest og siger, at det ikke handler om kontanthjælpsreformen, men faktisk bekræfter, at det har noget at gøre med det. Så det kunne bare være rart med et lidt klart svar. Altså, er man gået for vidt med kontanthjælpsreformen, siden Moderaterne mener og støtter, at man skal have en midlertidig pulje på 15 mio. kr. i 2026 til huslejetilskud?

Ordføreren.

Ja, Moderaterne står inde for kontanthjælpsreformen. Det er vidunderligt at arbejde. Vi skal sørge for, at flest mulige kan. Jeg har kæmpet som en gal for, at også de allermest udsatte kunne få et socialt frikort. Arbejdet for den kamp startede i 2011-12. Der er overhovedet ikke noget i vejen med at ønske, at så mange som overhovedet muligt er i arbejde. Kan man selv, skal man selv. Det er rigtigt, at der så kommer fokus på den her del, men en kontanthjælpsreform tager jo ikke højde for, at der mangler betalbare boliger. Der kunne måske godt have været en elastik til vores allermest udsatte. Det kunne jeg måske godt have ønsket mig, ja.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Joachim Hoffmann-Petersen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Lad mig starte med at slå fast, at lovforslag L 84 om midlertidigt økonomisk tilskud på 15 mio. kr. til socialt udsatte borgere er noget makværk. Først har jeg en lille indrømmelse, for med ærlighed kommer man jo længst. Konservative var med i kontanthjælpsreformen. Den indeholder rigtig mange gode ting. Der er f.eks. bedre mulighed for at komme i beskæftigelse. I forhold til de udsatte indeholder den også gratis medicin til kontanthjælpsmodtagere. Men den har også vist sig at skabe et problem, nemlig risikoen for, at der kommer flere hjemløse. Vi har ikke overblikket over problemets omfang endnu, men lad det være sagt med det samme: Konservative kommer til at følge nøje med i tallene for fogedsager og udsættelser. Hvis problemet viser sig at være større end forventet, da vi vedtog kontanthjælpsreformen, må vi jo finde en permanent løsning i stedet for regeringens foreslåede midlertidige løsning. § 34 var en hjælp til at undgå, at folk blev sat ud af deres bolig. Pengene blev tildelt efter en konkret vurdering, og jeg vil ikke udelukke, at det var en fejl helt at afskaffe den her paragraf. Når en socialt udsat bliver hjemløs og henvender sig på et herberg, kan den her fejl godt blive rigtig dyr, både menneskeligt og økonomisk. Regeringens forslag er en midlertidig hjælp til nogle udvalgte kommuner, hvor problemerne må forventes at være størst. Regeringen kommer så at sige med et plaster til et brækket lårben. Løser det problemet? Næh, egentlig ikke. Giver det lindring? Næh, egentlig ikke. Kommer Konservative til at stemme imod? Altså, lovforslaget er noget makværk, men det er nu engang det, vi har, og det, vi kan nå at implementere. Vi vil ikke stå her og ødelægge julen for nogle socialt udsatte, så vi kommer til at stemme for.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Jeg vil gerne sige tak til ordføreren for talen. Jeg synes faktisk, det var enormt befriende at høre så ærlig en tale, og jeg synes også, at ordføreren rammer enormt godt ned i to ting. Den ene er konkret de konsekvenser, som det har for de mennesker, det kommer til at ramme. Flere af de mennesker er stået frem og har fortalt, hvordan det giver en enorm stress og har uoverskuelige konsekvenser. Men den anden ting er også det her, hvor man simpelt hen ryster på hovedet, fordi det jo er dumt, når man pludselig ser, at udgifterne i forhold til vores alle sammens skattekroner kommer til at blive langt større af, at man gør det her. For som ordføreren siger, kommer eksempelvis en plads på et herberg til at være langt dyrere, end den ellers ville være. Vi kommer til at stille et ændringsforslag, der ser ind i, hvordan vi kan give kommunerne lidt handlerum til at bruge deres egen økonomi og støtte nogle af de her borgere, og der ville jeg bare høre, om Konservative vil være med til at se på det ændringsforslag.

Ordføreren.

Den store forskel mellem Enhedslisten og Konservative er, at vi jo gerne vil have en beskæftigelsespolitik, der får folk i arbejde, og at det kan betale sig at arbejde. Når I kommer med det forslag, skal vi naturligvis nok læse på det, og jeg skal ikke på nogen måde afvise noget, jeg ikke har set, på forhånd. Så vi er nysgerrige, men jeg vil ikke love noget på forhånd.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jeg bliver selvfølgelig nødt til at svare tilbage på den kommentar. For når vi netop kigger på den tunge viden, der er på området, så har de her tiltag ikke en betydning for, om folk kommer tættere på arbejdsmarkedet. Tværtimod ser vi, hvordan det får folk længere væk fra arbejdsmarkedet. Så det er bare for at sige, at vi om noget er optaget af, at mennesker med handicap og mennesker, som har været udsat for en arbejdsulykke, har fået en sygdom eller har noget andet, som er sket i deres liv, og som gør, at de måske står i en udsat position, får så værdigt og trygt et liv som overhovedet muligt. Det er ikke værdigt at blive fastholdt på kontanthjælp eller en lav ydelse, så vi er meget optaget af, hvordan vi får folk i arbejde.

Tak. Så er det ordføreren.

Kontanthjælpsreformen indeholder som sagt rigtig mange gode ting, og hvis vi kan få folk i arbejde, kommer de også til at få et langt bedre liv. Der har været en masse strukturer i beskæftigelsessystemet, som ikke har været hensigtsmæssige, og en stor del af det har vi rettet op på, men med § 34 har vi muligvis begået en fejl.

Så er det fru Karin Liltorp, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg blev også helt positivt overrasket. Det er første gang jeg oplever ordføreren her i salen, og jeg synes, det var en rigtig, rigtig god tale, hvor der blev skåret helt ind til benet, så tusind tak for det. Det, jeg også blev glad for, var i virkeligheden anerkendelsen af, at det kan være, at man er gået for langt med kontanthjælpsaftalen. Vi hørte Moderaternes ordfører sige, at det slet ikke har noget med hinanden at gøre, og at § 34 er en helt anden historie. Men det var netop det her, man advarede om, i forbindelse med at man afskaffede § 34, og det er jo derfor, man nu begynder at se konsekvenserne af det. Det er jeg glad for at ordføreren også anerkender, og at vi sammen kan se på, hvordan vi kan få afbødet de her følger.

Ordføreren.

Nu var jeg ikke en del af Folketinget på daværende tidspunkt, så min hukommelse er ikke optimal. Men så vidt jeg ved, var der ikke nogen ordfører, der pointerede problemerne i § 34, og det var der i øvrigt heller ikke rigtig i høringssvarene. Så vi er mange, der har været medskyldige i den mulige fejl.

Spørgeren.

Der kan jeg så hjælpe lidt med hukommelsen. På daværende tidspunkt sad jeg godt nok i et regeringsparti, og det sætter visse begrænsninger for, hvad man må sige, men det stod bestemt i høringssvarene, at der kom et problem på grund af § 34-midlerne. Det var noget, der lå klart allerede dengang.

Ordføreren.

Men det var ikke en del af den offentlige debat.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak, formand. De 15 mio. kr. står i grotesk kontrast til det reelle behov. Kommunerne brugte ca. 242 mio. kr. i 2024 på den tidligere særlige boligstøtte. Det vil sige, at den pulje, som der bliver lagt op til nu, kun svarer til 6 pct. af det behov, som der er. Det svarer til omkring 84 kr. pr. person om måneden. Det vil sige, at vi står i alarmerende risiko for, at vi har med symbolpolitik at gøre, ikke social sikkerhed. Ordningen er midlertidig, og den kommer kun til at gælde i 2026, selv om fattigdom, høje huslejer og boligmanglen ikke forsvinder i 2027. Organisationer har peget på behovet for en varig løsning eller en genindførelse af § 34, men ministeriet afviser det med at sige, at det er uden for lovforslagets rammer. Men det er et politisk valg. Der er et klart behov for en varig lovhjemmel til huslejestøtte. Uden en permanent løsning bliver hjælpen uforudsigelig, og kommunerne kan ikke arbejde langsigtet med at forebygge udsættelser og hjemløshed. Midlertidige ordninger løser ikke strukturelle problemer; i stedet kommer det til at være de mennesker, vi alle siger at vi ønsker at hjælpe, som kommer til at betale regningen. Derudover er der også flere dele, der bliver adresseret i forhold til selve administrationen af de her midler, som gør, at flere økonomisk pressede kommuner er bekymrede for, om de egentlig reelt har en mulighed for at kunne deltage og adressere den udfordring og det problem, at det vil give geografisk ulighed. Hjælp skal ikke afhænge af ens postnummer; vi skal sikre, at det er trygt at være i Danmark og vokse op i Danmark, uanset hvor i landet du bor. Fordelingsnøglen, hvor kun 40 kommuner er med, eller at flere hjemløse får midler, virker vilkårlig. Samtidig virker det også vilkårligt for mange, hvordan det kan være, man er landet på de 15 mio. kr. Hvor kommer det tal fra? Hvordan har man vurderet, at det er det, der er behovet? Samtidig ser modellen bort fra mennesker, der stadig har en bolig, men er akut udsættelsestruede, og den midlertidige karakter gør ordningen, hvilket flere adresserer, faktisk nærmest ubrugelig for hjemløse. Kommunerne vil ikke anvise boliger, hvis de allerede ved, at borgeren ikke kan betale huslejen efter 2026, og midlertidig hjælp kan ikke danne grundlag for stabile boligløsninger. Tildeling uden ansøgning skaber også en risiko for, at borgere, som kommunen ikke er i tæt kontakt med, kan blive overset, og samtidig fravælges almindelige forvaltningsretlige garantier, hvilket øger risikoen for usaglig forskelsbehandling og manglende gennemsigtighed. Vi kommer til at stille et ændringsforslag, der giver kommunerne hjemmel til allerede fra 2026 at bruge egne midler uden statsrefusion til at yde samme type huslejestøtte til samme målgruppe som i lovforslaget. Faktisk er det det, ministre konsekvent har sagt at kommunerne skal gøre, så med det her ændringsforslag gør vi det sådan, at kommunerne rent faktisk kan gøre det, som ministrene har sagt at kommunerne skal gøre. Så jeg forventer at se, at regeringen bakker op om det ændringsforslag. Så vil jeg bare sige, at det her hurtigt kan komme til at handle om nogle tal, men det er virkelige mennesker, det handler om. Det er Katarina Pedersen fra Odense, som er alenemor til to, og som risikerer at ende på gaden efter jul, fordi hun ikke længere kan betale sin husleje. Efter kontanthjælpsreformen og afskaffelsen af § 34 er hendes ydelse faldet til 9.000 kr. om måneden. Odense Kommune har midlertidigt overtaget huslejen frem til februar for at undgå, at hun og børnene skal miste deres hjem. Katarina måtte opgive sit arbejde som hjemmehjælper for at passe sin yngste søn, der er født med en hjernetumor og har hjerneskade. Odense Kommune deler frygten for, at borgere, de tidligere har kunnet hjælpe med § 34, nu ikke kan finde en bolig, de har råd til, og boligselskaber i Odense melder om en markant stigning i antallet af rykkere siden november måned. På samme måde ser vi også stribevis af organisationer, der simpelt hen siger: Vågn op, lyt efter! Det er bl.a. Kirkens Korshær, hvor en tidligere hjemløs bruger også stod til at komme i egen bolig, men så nu ikke gør det alligevel. Sådan kunne listen fortsætte. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak for det store engagement fra ordførerens side. Måske hørte jeg det ikke tydeligt nok, men som lovforslaget er her, uanset om der er ændringsforslag eller ej, kommer Enhedslisten så til at stemme for det?

Ordføreren.

Det er et virkelig godt spørgsmål. Altså, man kan sige, at 15 mio. kr. jo konkret kan hjælpe nogle mennesker, selv om det jo helt åbenlyst er et langt mindre beløb end 242 mio. kr. Vi har en politik, som jeg bakker varmt op om, som er, at selv den mindste forbedring stemmer vi for. Derfor vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at den her lov bliver så god som overhovedet muligt. Jeg vil selvfølgelig også adressere kritikken af de to reformer og den manglende indsats for at få folk i arbejde, man har lavet. Men uagtet hvor lidt 15 mio. kr. er, er det trods alt bedre end 0 kr. Så jeg antager og regner med, at vi stemmer for. Men det skal ikke forstås sådan, at jeg ikke håber, at vores ændringsforslag går igennem.

Så er det fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Værsgo.

Jeg siger også tak for engagementet og i øvrigt også for opmuntrende sms'er, da jeg som regeringsordfører – det tror jeg måske ordføreren tænkte på – var ude at råbe højt om det her i juni og DR kvitterede med ikke at løfte sagen, men at jagte min gruppeformand for at høre: Skal hende der ikke fratages nogle poster, eller hvad? Jeg vil også gerne sige tak for at komme med et konstruktivt forslag, endda et, som kommunerne også kunne have en interesse i at det ophørte at de skulle dække med egne midler. Jeg ved ikke lige, hvad det er for nogle egne midler, kommunerne har, men det kan ordføreren måske tale lidt om. Og hvad mon KL siger til ikke at skulle dut'es?

Ordføreren.

Det er også noget, vi har drøftet med vores byrådsmedlemmer og flere andre. Der er jo tydeligvis nogle kommuner, hvor pengene ikke er der, og så er der samtidig nogle kommuner, som ikke kan benytte sig af de penge, de faktisk har, fordi der er alle mulige andre restriktioner med budgetlov og andre ting, der gør, at de ikke kan bruge dem. Ikke at det her ændringsforslag er tilstrækkeligt, men det ville kunne gøre, at de kommuner, der har nogle penge på kistebunden, vil kunne gå ind og agere. Der er også et sammenfald mellem nogle af de kommuner, der gerne vil bruge de penge, og der, hvor vi ser at der er et akut problem.

Er der flere, der har korte bemærkninger?

Ellers har 24 sekunder tilbage, og så vil jeg da bare kvittere fuldstændig tilbage og sige, at det synes jeg var så befriende, stærkt og godt. Det skal bare have al opbakning herfra. Jeg synes ikke, at man bør få frataget sit ordførerskab. Tværtimod viser det jo, at man rent faktisk lytter på de problemer, der er. Det synes jeg faktisk mangler i det her Folketing. Tak.

Nu er tiden gået. Tak til ordføreren. Så går vi videre til den næste ordfører, og det er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Man fristes til at sige efter den udmelding: Glædelig jul. Men lad os nu komme tilbage til sagen. I Dansk Folkeparti synes vi, at det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi hjælper de allermest udsatte. Jeg bliver en lille smule i tvivl, når jeg læser det her lovforslag, for at være helt ærlig, fordi der også bliver nævnt noget med tolkebistand og sådan nogle ting. Så jeg har nogle spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen for at få fuldstændig klarlagt, hvem det egentlig er, man går ind og hjælper her. Det vil så være ordene herfra, da jeg ikke kan sige på nuværende tidspunkt, hvor vi lægger os i forhold til det her konkrete forslag, andet end at mennesker i hjemløshed er noget, der altid har ligget os meget på sinde. Jeg har også personligt brugt rigtig, rigtig meget tid med mange af de folk, der bor på gaden, og som har mange forskellige komplekse udfordringer, der gør, at det nogle gange er en større opgave at få hjulpet dem ud af hjemløshed og ind i en bolig – den her meget håndholdte indsats i forhold til at få skabt et hjem og skabt et nyt liv og måske få et job. Og så er der dem, som skal have lov til at bo på gaden og leve på gaden, fordi det er det, de ønsker. Det er en meget, meget lille gruppe. Så det er en vigtig opgave, og det kan godt lyde, som om det er en lille del, men jeg synes, det er en meget vigtig del, for det er jo der, hvor vi virkelig viser som samfund, hvem vi egentlig er. Holder vi hånden under dem, der har allermest behov for os, altså de danskere, som eksempelvis ender i hjemløshed og oftest også har det, man i dag kalder dobbeltdiagnoser, altså måske misbrug og nogle psykiske udfordringer osv.? Når det er sagt, vil jeg sige, at den gruppe vil vi rigtig gerne hjælpe, men jeg har nogle spørgsmål i forhold til lovforslaget, som jeg kommer til at stille i udvalgsbehandlingen. Forhåbentlig bliver jeg klogere, så jeg kan sige, om vi stemmer ja, nej eller måske.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti er ikke med i den kontanthjælpsaftale, som nu stadfæster det, der bliver kaldt mindstesatsen, og som jo er en ydelse, der ligger under SU-niveau. Det er også den, der har været udfordret som værende grundlovsstridig, men hvor det blev sagt, at fordi § 34 er der, er den ikke grundlovsstridig; nu afskaffer man så § 34. Jeg kan godt være bekymret for, hvad det her får af betydning generelt i forhold til arbejdsmarkedet. Vi har set, hvordan sårbare er blevet udnyttet lige fra at have med asbest at gøre til rigtig mange andre ting. Vi har tung viden på området om, at det her har flere dynamikker. Den ene gruppe blive endnu mere stresset. Det skaber uro, at der ikke er tryghed omkring ens boligsituation, og man kommer længere væk fra arbejdsmarkedet. Og så er der en anden gruppe, der kan blive presset ud i at sige ja til hvad som helst og hvilke som helst arbejdsvilkår, og det er også med til at presse vilkårene på arbejdsmarkedet, fordi der desværre er arbejdsgivere, der udnytter, at der er nogle, der står i den her situation. Er Dansk Folkeparti også bekymrede for de her dynamikker i samfundet, der kan være en konsekvens af den her reform?

Tak. Ordføreren.

Jeg plejer at bryste mig af, at jeg ved rigtig meget om langt det meste, men lige præcis arbejdsmarkedsområdet og beskæftigelse osv. er det normalt hr. Nick Zimmermann der sidder med. Men jeg deler sådan set nogle af de bekymringer. Det var egentlig også det, jeg prøvede at adressere lidt i min tale, for jeg synes, vi har et ansvar som samfund for at sikre dem, der har allermest behov, altså de danskere, som eksempelvis står i hjemløshed, og som har forskellige diagnoser osv. Jeg har som sagt bare nogle spørgsmål for at være fuldstændig klar på tingene i forhold til den her gruppe, også fordi det er et lovforslag, som faktisk ligger lidt på to områder, både i forhold til boligområdet, men også socialområdet og i øvrigt også, som ordføreren selv nævner, noget omkring beskæftigelse og alt muligt andet, som heller ikke er mit område. Derfor har jeg forbeholdt mig retten til lige at blive lidt klogere i udvalgsbehandlingen, inden jeg endelig siger ja, nej eller måske

Spørgeren for anden runde.

Jeg er i hvert fald dybt bekymret for, hvad det kan presse mennesker ud i, at du pludselig med dine børn risikerer at stå uden tag over hovedet, og det er f.eks. i forhold til den julemelding, som Katarina Pedersen fra Odense har fået, om, at hun risikerer at blive smidt på gaden til februar med sin søn, som har en hjerneskade. Derfor vil jeg spørge, om Dansk Folkeparti vil kigge på det ændringsforslag, som vi kommer til at stille. Jeg håber selvfølgelig, at man vil bakke op om det.

Tak. Ordføreren.

Tusind tak. Ja, det er jo fuldstændig frygteligt. Generelt set er det jo fuldstændig frygteligt nogle gange, og det ved vi jo også fra offentlige myndigheder, at man får en eller anden frygtelig besked i e-Boks om et eller andet, man så ikke kan gøre noget ved, fordi det kommer fredag eftermiddag eller lige på vej ind i en ferie. Og så kan man ellers gå der og have ondt i maven. Så det burde man generelt lade være med, vil jeg sige. Selvfølgelig kigger vi på det ændringsforslag, som Enhedslisten har stillet. Det gør vi altid, det gør jeg mig altid umage for, og det ved jeg mine kollegaer i Dansk Folkeparti også gør sig umage for, for vi sådan set ligeglade med, hvor de gode forslag kommer fra. Hvis der kommer et godt forslag fra et parti, som vi normalt er meget uenige med, er vi selvfølgelig ligeglade med det. Hvis det er et godt forslag, stemmer vi for.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg noterede mig, at der var en hilsen fra Radikale Venstre, så vi går videre til fru Karin Liltorp, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Noget af det, som jeg synes har været sjovt ved debatten her i dag, er, at vi igen kommer til at snakke om, at vi nok er lidt usikre på, hvem målgruppen er. Vi taler om, at det er de allermest udsatte, som om det er et eller andet specielt begreb, og så ved vi alle sammen, hvad det drejer sig om. Der har jeg bare brug for at gøre opmærksom på, at vi alle sammen kan havne i den her gruppe, der er allermest udsat, og det er jo netop det, det her illustrerer. Jeg synes, at Enhedslistens ordfører kom med det her gode eksempel på Katarina, der nu står til at blive smidt på gaden. For 2 år siden var hun på ingen måde i en udsat position, men det risikerer hun at blive lige nu. Det er jo ligesom det, vi skal tage hånd om, og vi skal ikke gøre det op i excelark osv., og det har jeg også prøvet at sige. Jeg har jo allerede gjort mig lystig over, at det er 6 pct. af det behov, der reelt er, vi nu giver tilbage igen. Det er jo et af de steder, hvor jeg altid har syntes at politik er lidt sjovt, og »sjovt« er igen det forkerte ord, for først sørger man for at gøre noget, der river gulvtæppet lidt væk, og bagefter siger man, at nu får I lidt tilbage, og så nu må I være glade. Jeg må selvfølgelig sige, at jeg ikke er enig i, at det her ikke har noget med kontanthjælpsreformen og § 34-støtten at gøre, slet ikke, for det er jo netop det, der blev advaret om i forbindelse med kontanthjælpsreformen, og der var store bekymringer, også fra Rådet for Socialt Udsatte, om man nu fratog dem § 34-støtten. Så jeg har jo hele tiden set, at det er tæt på bunden, og nu ser vi konsekvenserne af det. Men det vigtige er jo, at nu er konsekvenserne der, og selvfølgelig skal vi gøre noget for at gøre det godt igen, og det er vi jo heldigvis alle sammen enige om, har jeg indtryk af. Jeg synes umiddelbart også, at Enhedslistens ordførers forslag om at give kommunerne lidt friere rammer til faktisk at støtte dem er ganske godt, så det er jeg rimelig sikker på at vi kommer til at støtte op om, for der tror jeg måske også, at vi kan blive enige om, at det i hvert fald er fjollet, at det er nogle regler, der står i vejen for, at man kan få lov at støtte, hvis man har pengene. Jeg frygter så selvfølgelig, at pengene ikke er der, og det må vi jo så håndtere et andet sted. Men selvfølgelig kommer vi ikke til at stå i vejen for, at man putter et plaster på det her sår, men jeg glæder mig også til at dykke ned i Enhedslistens ændringsforslag og se, om det var noget, vi kunne arbejde videre med. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Værsgo.

Jeg er selvfølgelig fuldstændig med på, at der lander en række bekymringer. De kom mellem anden- og tredjebehandlingen. Gå tilbage, og lyt til jer ordførere. Ordføreren var selv ordfører for Moderaterne på forslaget dengang. Der var ikke nogen af jer, der var obs på den her, og ja, det fylder en lillebitte smule. Der er tre sætninger. SAND har en sætning, og DH har en sætning. Men det er i hvert fald ikke noget, der nåede frem. Vi forsøgte jo at handle dengang. Der er et fantastisk opslag på ordførerens LinkedIn fra den dag, hvor vi forsøgte at handle på det for at forstå, om der er et problem her, da stemmerne begyndte at lyde kort før tredjebehandlingen. Og der blev ordføreren betrygget. Jeg fik lov som det tynde øl at være med i Beskæftigelsesministeriet, men ordføreren blev betrygget og skrev: »For mit vedkommende er frygten for, at det går galt, nu meget mindre af følgende grunde«, som hun så nævnte – bam, bam, bam. I det her er der sket nogle fejl. Der er ikke blevet bygget. Man har ikke været obs på den her problemstilling. Det kom snigende, og vi ved endnu ikke, hvor stort problemet er. Nu handler vi.

Tak! Tak til spørgeren. Jeg vil lige minde spørgeren om, at vi ikke anvender direkte tiltale. Værsgo.

Tak for det. Med det siger ordføreren jo også: Jo, jeg har været bekymret, og jeg er bekymret for de henvendelser, der kom. Men når man sidder i et regeringsparti og et ikkeregeringsparti, er det af forskellige årsager forskelligt, hvad man har lov til at give udtryk for. Og det kan jo godt være, at nogle af de stærkeste bekymringer kom hen ad vejen. Det er derfor, man skal blive klogere og sige: Nå, nu ved vi faktisk, at det her er ganske, ganske alvorligt. Jeg har taget det alvorligt siden da og har også påpeget det, og jeg ved da, jeg har været i forskellige debatter, hvor jeg har sagt: Kunne vi ikke lige kigge på den her § 34? Kunne det være løsningen at genindføre den? Om det er den perfekte løsning, ved jeg ikke, men jeg ved bare, at nu har vi et problem, der ikke er løst med 15 mio. kr. Måske bliver det det på sigt, men lige nu har vi ikke løst problemet. Det er et lille plaster, og små plastre er også gode, men de er bare ikke store nok.

Spørgeren.

Jeg holder mig ikke tilbage, selv om jeg har den der titel af regeringsordfører. Altså, hvad er det værste, der kan ske, ikke? Det går nok. Tingene må jo frem. Det, der er ærgerligt, er kidnapningen af debatten væk fra, hvad det her handler om, og væk fra, hvad det her lovforslag handler om, altså den der smiden mudder, »det var også«, »vi sagde det også«, »det stod i høringssvarene« og alt det der. Nej! Alle mulige begik fejl. Der er begået en række fejl, og en masse kommuner har svigtet byggeriet osv. Lad os blive i problemet, få det afdækket og så få det rigtigt løst.

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg oplever måske ikke den der kasten med mudder. Jeg oplever, at vi er mange herinde, der er bekymrede for kontanthjælpsreformen, og jeg håber, det er okay, at vi har det synspunkt, at vi synes, den rammer helt skævt. Samtidig er vi også nogle, der er bekymrede for, at man ikke har § 34 længere, og jeg håber også, spørgeren ser det som helt reelt, at det er en bekymring. Så det har noget med hinanden at gøre. Så jeg synes ikke, det er noget med at tage det som gidsel. Vi siger, det er en konsekvens af det, og ja, vi vil gerne have rettet op på det igen. Men jeg synes jo ikke, det er utænkeligt, at man begynder at kigge på § 34. Hvis det faktisk virkede, er det så ikke den vej, vi skal kigge igen?

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og da vi er igennem alle ordførerne, går vi nu til social- og boligministeren. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne kvittere for modtagelsen af lovforslaget og for den debat, vi har haft her i salen i dag. Vi har jo desværre set både stigende fødevarepriser, mangel på betalbare, billige boliger og høje leveomkostninger, og det kan gøre det ekstra svært, hvis man samtidig er et menneske, der lever i en udsat position. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi fra regeringens side vil afsætte en pulje på 15 mio. kr. i 2026 til kommunerne, sådan at de kan yde et ekstraordinært økonomisk tilskud til husleje til de mest udsatte borgere. Lovforslaget vil medføre, at der vil kunne fastsættes nærmere regler om fordeling af puljen til kommunerne og om kommunernes tildeling af huslejetilskud til de mest udsatte. På den måde vil vi også kunne få pengene ud at arbejde hurtigt og ud til dem, som har brug for det. Jeg er blevet stillet en række spørgsmål her i dag, og dem besvarer jeg selvfølgelig gerne under udvalgsbehandlingen, og derudover vil vi selvfølgelig se på de forskellige spørgsmål, der også er stillet undervejs. Så med det vil jeg egentlig bare sige, at jeg ser frem til udvalgsbehandlingen og takker for den modtagelse, der har været indtil videre.

Tak. Formanden har også lyst til at stille en række spørgsmål, men det må ordførerne jo klare. Nu er det så fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Uh, det er måske nogle gange det hårde lod ved at være formand. Tak til ministeren for talen. Jeg kunne godt tænke mig, at ministeren kunne sætte en lille smule ord på, hvorfor det er de her 15 mio. kr., man er landet på, og jeg spurgte også den socialdemokratiske ordfører om det. For jeg synes ikke rigtig, vi får nogen svar på, hvorfor det lige præcis er 15 mio. kr., man tænker er det tilstrækkelig beløb. Vi kan høre fra civilsamfundet, at der er flere, der sådan sætter spørgsmålstegn ved, om det er nok til at dække de udfordringer, der er. Så hvad er årsagen til, at det lige er 15 mio. kr., man er landet på, og hvilket regnestykke er det, der ligger bag?

Ministeren.

Det, der er målet med puljen, er jo at kunne række en udstrakt hånd frem til nogle af dem, som lige nu er særlig udfordrede på deres husleje, eller som risikerer at miste deres bolig som følge af nogle af de økonomiske problemstillinger, der er. Jeg mener ikke, at puljen kan sammenlignes med f.eks. aktivloven og den paragraf, der var der før, som det er blevet fremsat af nogle ordførere. Jeg mener ikke, det er den rigtige sammenligning, og at man kan sige, at det er sådan en procentdel af det, vi brugte før, osv. I forhold til hvad man skal gøre på længere sigt, skal der jo også mere strukturelle indsatser til. Boligområdet er blevet nævnt, der er blevet nævnt andre forskellige indsatser, og vi har netop indgået en aftale, i øvrigt sammen med SF, der også yder en særlig boligstøtte til de almene boliger til nogle af de steder. Så de 15 mio. kr. er jo et udtryk for, at man her vil kunne hjælpe en lang række mennesker med et huslejetilskud på mellem ca. 1.000 og 2.000 kr., som kan være med til at sikre, at de ikke skal gå fra hus og hjem.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Ja, det er jo rigtig godt. Jeg synes, det er svært at få svar på, hvorfor det er sådan, at man tænker, at de 15 mio. kr. er tilstrækkeligt. Men jeg vil egentlig hellere spørge ministeren om noget andet. For vi hører jo fra ordføreren fra Moderaterne, at hvis det her ikke er nok, er man klar til at finde nogle flere penge. Er man også i ministeriet og i Socialdemokratiet klar til at sige, at okay, vi tænker, at 15 mio. kr. er nok – vi kan ikke rigtig få svar på, hvorfor I vurderer det – og hvis det viser sig ikke at være det, er vi klar til at lægge nogle flere penge over i den her pulje?

Ministeren.

Som social- og boligminister følger jeg jo området området meget, meget tæt, og jeg mener, at vi løbende skal finde løsninger, og én ting er beløbet lige på den her ordning. Men nu har vi også indgået en aftale, hvor vi jo netop har lagt nye 150 mio. kr. ind til at støtte med husleje i almene boliger for også at sikre, at der dér er flere betalbare boliger. Derudover får vi forhåbentlig også bedre afløb for de midler, der er afsat til at bygge billige boliger til målgrupperne. Så ja, jeg er generelt meget åben over for at kigge på løsninger både i forhold til det ene og det andet.

Tak. Så er det fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Nu har vi fået ansigter på nogle af dem, som har været så modige at stå frem, for ofte bliver man jo udstillet og stigmatiseret, når det er sådan. Jeg er også lidt ked af, at nogle af dem blev nødt til at stille sig frem og ligesom vende vrangen ud for hele offentligheden, for at der blev reageret på det fra Christiansborg side. Men kan ministeren ikke være bekymret for, hvem det er, der faktisk bliver hjulpet, og hvem det er, der ikke bliver hjulpet, når nu det er sådan – det siger ministeriet jo også selv; det er ministeriets egen forventning, så man er egentlig rimelig ærlig omkring det – at man forventer, at det kun er et meget begrænset antal borgere, som vil blive hjulpet af det her? Bliver ministeren ikke bekymret for alle dem, som ikke kommer til at blive hjulpet, alle dem, der kommer til at betale prisen? Så kan det være kontanthjælpsaftalen, man skælder ud på, eller de stigende boligpriser eller noget andet. Hvad er ministerens svar til de mennesker?

Ministeren.

Mit svar er, at jeg tror, det i hvert fald er rigtig godt, at det ligger hos kommunen, som kender borgerne, kender deres økonomi og kender deres udfordringer og på den måde kan være med til at vurdere, om det her er det, der kan være med til at gøre, at man netop kan blive i sin bolig. Det er det, der er sigtet med lovgivningen, altså at man får en vurdering af, om støtten fra den her pulje kan være med til at sikre, at man ikke går fra hus og hjem. Det antager jeg at dem, der sidder med det konkret, og ikke os, der sidder og læser aviser eller lignende, er bedre til at vurdere, for det bliver meget uensartet, hvis det alene er dem, der tør stille sig frem, der får andel i pengene.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Da vi havde ministeren og ministerens kollega i salen, blev der peget på, at kommunerne selv kunne gå ind og hjælpe. Det er jo så kommet frem, at der er nogle forskellige ting, der laver benspænd for, at kommunerne kan det, bl.a. det der med, hvor langt deres betalingsevne rækker og andre ting, der skal vurderes. Jeg synes, det taler for, at regeringen hjælper med at kigge på det ændringsforslag, som vi har stillet. Så det er mit spørgsmål over til ministeriet, om man vil yde teknisk bistand til at lave det her ændringsforslag. Men der vil jo stadig være nogle kommuner, der ikke har nok penge på kistebunden til at kunne løse det. Så hvad er ministerens svar til de mennesker?

Ministeren.

Jamen som jeg sagde før, er det sådan, at jeg mener, at vores politik skal gå på mange ben. Den her pulje er faktisk ikke kun møntet på folk, der er på kontanthjælp f.eks., men den er møntet på folk, der har svært ved at betale deres husleje. Derfor er det også svært at sige, at det kun er én ting, der er behov for. I det hele taget har vi brug for flere betalbare boliger, ikke kun for mennesker, der er på kontanthjælp her og nu, men også for andre mennesker. Det kan være førtidspensionister, det kan være fattige ældre, det kan være enlige, der af en eller anden årsag ikke har råd til at have en ordentlig bolig, og det arbejde bliver vi også nødt til at kigge på, uagtet hvad den her pulje så i øvrigt måtte afhjælpe her og nu. Og det er jeg i øvrigt meget åben for.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, fredag den 19. december 2025, kl. 9.00. Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.

Mødet er hævet. (Kl. 12:40).